Text excerpt
Y NYTARSTALEN
I Californien lancerede San Francisco Aids Foundation i 1992 en nids-kampagne, hvis slogan frit oversat lyder:
"Vær her, når behandlingen kommer", Formålet var selvfølgelig at skabe livsmod og optimisme. For der er brug
for optimisme i en by, hvor op mod halvdelen af bøsserne er hiv-smittede, og den anden halvdel] nærmest føler
skyld over ikke selv at være smittet, når vennerne bliver syge og dør omkring dem. Inden følelsen af
magtesløshed breder sig, skal vi nok til at opdyrke en tilsvarende holdning af optimisme herhjemme.
For der sker jo ikke rigtig noget!
Hvornår kommer vaccinen? Hvor bliver de bedre behandlingsmuligheder af?
Vennerne dør - sådan som de hele tiden har gjort. Så hvorfor ikke bare lade stå til?
Vi skal det modsatte i 1993.
Vi har lært hinanden, at falsk optimisme og hvide løgne ikke kan bruges til ret meget. En vending som "nu
kommer vaccinen nok snart” lyder mere og mere hul. "Du får det nok snart godt igen” er det dårligste at sige
til en, der ligger dødssyg og ved, hvor det bærer hen.
Hvad vi skal prøve at lære hinanden i 1993, er at holde ud - trods alt. At give hinanden livsmod og livsvilje. Prøve
at hjælpe hinanden til at skabe en meningsfuld tilværelse, mens vi venter. Meningsfuld for dem, der kæmper
for vennerne - men især meningsfuld for dem, der kæmper for sig selv og deres eget liv. Vi må bruge hinanden,
så vi ikke ender i to adskilte grupper: de raske og de syge - med isolation, ghettoisering og vrede til følge.
Det handler ikke om medlidenhed - den har ingen glæde af.
Det handler heller ikke om at gøre noget for nogen.
Det handler om at gøre noget med nogen - sammen.
Den indsats, vi skal yde og tage imod, skal ikke kun gøres for "de andres” skyld. Der er ikke tale om opofrelse.
Vi skal gøre det for vores egen skyld. For at komme igennem denne ventetid med livet og selvrespekten i behold.
Og så skal vi selvfølgelig fortsætte med at informere om sikker sex, smitteveje og alt det andet.
Vores opgave i 1993 bliver mere end nogensinde en sammensat opgave, som vil kræve mange, mange ressourcer
- menneskelige og økonomiske. Pengene har vi ikke i det omfang, vi gerne ville. Det danske folketing har haft
mange pæne og rosende ord til overs for vores kamp - men da det kom til pengene, der skulle gøre det muligt,
blev der så underligt stille. Det gjaldt for Landsforeningen, og i særdeleshed for Positivgruppen. Vågeblus kan
man roligt kalde det.
Og så er vi der igen: Skal vi lade stå til - eller skal vi kæmpe på trods?
Vi skal selvfølgelig kæmpe den kærlige kamp for livet og selvrespekten.
Hold ud - vær her, når behandlingen kommer.
V GULE MÆRKER
Der er stadig gule mærkater på journalerne
på Rigshospitalets Tandlægeklinik, selv om
de blev afskaffet for 4/4 år siden.
Sommeren 1988 afskaffede Sundhedsstyrelsen det
såkaldt "gule hiv-regime”. Det indebar, at man ikke
længere mærkede affald, tøj, sengestuer - ogjourna-
ler!-frahiv-smittedemedet stort, gult smittemærkat.
I stedet blev hiv og aids omfattet af de almindelige
forholdsregler over for alle patienter. Formålet var
dels at sikre en højere hygiejnisk standard og dels at.
undgå at særbehandle en hiv-smittet, der "kan føle
sig isoleret og i nogle situationer stemplet på grund
af sin sygdom” (som det hedder i Retningslinierne).
INGEN MÆRKATER
Afskaffelsen af det gule hiv-regime betød, at de gule
mærkater skulle fjernes. Og det er de da også blevet.
På Rigshospitalets Tandlægeklinik overvejer man
Bare ikke på Rigshospitalets Tandlægeklinik, hvor
fremover også at smitte-mærke patienterne.
ke
AIDS-LINIEN
AIDS INFO ÅRHUS
AIDS INFO FYN
æ 3391 11 19
æ 86136513
2 65911119
man åbenbart ikke har læst retningslinierne
For mere end 1 år siden opdagede en hiv-smittet
registrering og Wvangstestning af ”mistænkte” i tråd
patient, at hans journal stadig var prydet med et
med menneskerettighederne
Så "ag aids er der altid et ansigt” er en vigtig bog.
med fx svensk lovgivning, som helt klart er i strid
stort, gult smittemærkat på forsiden. Det brød han
sig ikke om. Han forsøgte derfor at få mærkatet
fjernet. Ikke fordi personalet på klinikken ikke måtte
vide besked om hans hiv-status, men fordi det ikke
skulle udstilles for alle og enhver. Men personalet
fastholdt mærkatets betydning - derfor blev det
siddende.
Landsforeningen gik ind i sagen, og det hjalp -
Den
af
Det
Danske
Center
for
UDVIDER
Fra årskiftet har Hiv-hjælpen fået længere
Åbningstid og et nyt telefon-nummer.
Palle Holmstrup beklagede fejltagelsen og lovede, at
alle mærkater øjeblikkeligt ville blive fjernet fra
journalerne.
Hiv-hjælpen er Landsforeningens rådgivnings-tilbud til bøsser og andre mænd, der har sex med
mænd. Fra 1. jan.har Hiv-hjælpen fået en selvstændig telefon-linie på nummeret; 33 91 16 17., hvor en
hiv-hjælper sidder ved telefonen i åbningstiden.
Det betyder mulighed for telefonisk rådgivning fire
STADIG INGEN MÆRKATER
mærkat
stadig sidder på den pågældende patients journal.
Ny henvendelse fra Landsforeningen - ny beklagelse
fra Tandlægeklinikken. Nu skulle alle mærkater
være fjernet, skriver man, Men kan man nu tro på
det? Vi vil opfordre alle hiv-smittede patienter til at
lægge mærke til deres journal, hvisde går til behandling på Rigshospitalets Tandlægeklinik. Hvis der
dage om ugen - mandag til torsdag mellem klokken
17.00 og 19.00.
Hiv-hjælpens personlige rådgivning - hvor man kan
komme ind fra gaden - foregår fortsat mandag mellem klokken 19.00 og 21.00 - eller efter aftale - i
Knabrostræde 3, på 1. sal i opgangen i portens
venstre side.
Al rådgivning foregår selvfølgelig anonymt, hvis
man ønsker det.
fortsat sidder et mærkat på journalen, kan man
roligt bede personalet fjerne det. Og hvis personalet
afslår, så ret henvendelse til Landsforeningen for
Bøsser og Lesbiske. De gule mærkaters tid er forbi.
YV MENNESKERET
udgivet
Y HIV-HJÆLPEN
tilsyneladende, Den daværende leder af klinikken,
Et år senere viser det sig, at det famøse
er
Menneskerettigheder og Forlaget Thorup og koster
kr. 168,-
Y GO CARDS
OG AIDS
Tre af STOP AIDS-kampagnens plakater fra serien
Bag aids er der altid et ansigt” er en bog,
Mand
hvor forskellige juridiske tiltag bliver tolket
ud fra en menneskerettigheds-vinkel.
Forfatteren, Annika Snare, er doktor i kriminologi
og har i et års tid arbejdet i Det Danske Center for
Menneskerettigheder med hiv/aids-spørgsmål.
og mand
imellem kommer
ud som gratis
postkort i Go Cards-systemet.
Det første var fremme før jul. Og nummer to, som er
vist her, kommer på caféer og lignende steder den 10.
januar.
Verden over er der eksempler på lovgivning eller
mere interne regler, som er udtryk for en meget
overdrevet skræk for hiv-smitte og som bryder
menneskerettighederne.
Annika Snare skriver om denne slags bestemmelser:
- Det er også socialpsykologisk vigtigt, at man ikke i
misforståede bestræbelser på at skabe tryghed, gen-
nemfører ubegrundede foranstaltninger. For det første er det uhæderligt. For det andet er det ineffektivt.
De drastiske foranstaltninger vil i almindelighed
blive opfattet som beviser på, at sådanne kraftige
indgreb faktisk er nødvendige, og de vil dermed
medvirke til at fastholde og forøge netop den ubegrundede frygt, som man søger at undgå.
Bogen gennemgår den gældende lovgivning på en
række områder, der er relevante for hiv-smittede/
folk med
aids. Og reglerne holdes
menneskerettigheds-konventioner,
som
op mod
de
Danmark
har tilsluttet sig.
Alt i alt er der ikke nogen store problemer i den
danske lovgivning. På enkelte undtagelser nær gule smitte-mærkater på hiv-smittedes syge-journaler for eksempel.
På den anden side præges debatten af forslag om
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv!aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 1000 Redaktion: Henrik Lyding!Søren Skov Ansvarshavende: Jakob Haff Udsendt:
6.jan. 93
Y PENSIONER IGEN
OG I EN FART, TAK!
Den Sociale Ankestyrelse har udsendt en forklaring til sine egne regler for fortidspension til hiv-smittede og folk med nids,
- Det er blevet næsten helt, som vi ville have det,
siger socialrådgiver Henning Jensen, der er ansat i
Positivgruppen. Først og fremmest er det nu slået
fast, athver enkelt pensions-ansøgning ska] behand-
les individuelt ud fra et helbredsmæssigt skøn - det
skulle man lede længe efter i de retningslinier, der
kom i efteråret,
Henning Jensen henviser til en orientering i
Ankestyrelsens blad Nyt fra Ankestyrelsen, som præciserer de retningslinier, som Ankestyrelsen udsendte i efteråret.
-» Dét vi nu mangler er, at alle sagsbehandlerne får
kendskab til denne nye orientering. For det er ikke
givet, at de gør det, siger Henning Jensen. Det er
nemlig ikke pligtstof for en sagsbehandler,
Derfor anbefaler Henning Jensen hiv-smittede, der
skal til at søge pension, nt få fat i et eksemplar af
teksten og have den med til deres sagsbehandler.
(Man kan ringe til Henning Jensen i Positivgruppen
hver dag kl. 13-15 på tlf. 31 87 06 24. Eller til Mie Rix
i Landsforeningen på tlf. 33 13 19 48).
Dette bliver også påpeget i den omtalte orientering
fra Ankestyrelsen, at hiv-smittede ikke kan le ve
med en alt for lang sagsbehandlingstid.. Det hedder:
- Ankestyrelsen skal til slut erindre om almindelig
praksis ved behandlingen af pensionsansøgninger
I orienteringen nævner man direkte den presseomtale, som retningslinierne fik, efter at Positiv-
fra ansøgere med alvorlige sygdomme, nemlig at
behandlingen af sagerne fremskyndes mest muligt.
gruppen gjorde opmærksom på problemerne ved et
debat-møde den 30. november 1992.
- I efterårets retningslinier blev der lagt op til at
behandle sagerne for overfladisk oggeneraliserende,
Y ET SKRIDT NED
siger Henning Jensen
Først var der tale om drabsforsøg. Nu er anklagen mod den hiv-smittede haitianer ble-
til Nyhedsbrevet. Det så umid-
delbart ud til, at man skulle have aids-diagnosen og
være ude af stand til at arbejde for at få pension. Det
blev "stærkt fortiet”, at også hiv-smittede uden aidsdiagnosen kan være pensionsberettigede.
Men det er der altså rådet bod på nu - til en vis grad.
HVAD GÆLDER SÅ
Orienteringen fra Ankestyrelsen opstiller fem punkter om forholdene omkring pension til hiv-smittede
og folk med aids:
1) Fordi man har fået diagnosen aids, er det ikke på
forhånd givet, at ens erhvervsevne er fuldstændigt
forsvundet - og man er derfor ikke automatisk berettiget til højeste førtidspension. Men mange er det i
praksis og vil få pensionen.
2) Når erhvervsevnen hos en hiv-smittet/aids-diag-
vet ændret til "grov kådhed”.
Da sagen ryddede formiddagsavisernes forsider var
det med tanker om "drabsforsøg” og lignende. Nu
viser det sig, at anklagen kommer til at handle om
i "grov kådhed” at have udsat kvinder for en risiko
ved at elske med dem uden kondom.Man kan vist
roligt kalde dette et væsentligt skridt "nedad”.
I Ekstra Bladet den 15. januar griber man da også for ikke helt at tabe ansigt - fat i nogle andre
anklager og gør opmærksom på, at manden fra Haiti
stadig kan risikere op til 6 års fængsel. Bare ikke for
dét, som Ekstra Bladet hængte ham ud for!
nosticeret er påvirket så meget, at han ikke kan
fortsætte med sit arbejde, så vil han med det samme
blive tilkendt mindst den mellemste førtidspension også selv om han måske principielt kun er berettiget
Nu er der pension til
alle: Tidligere ministre
og nuværende hivsmittede.
til den såkaldt forhøjede førtidspension. Det skyldes,
at man ser i øjnene, at hiv-smittede temmeligt sikkert går en forværring i møde rent helbredsmæssigt.
3)Hiv-smittede uden symptomer, som påvirker deres
erhvervsevne, vil ikke kunne få førtidspension - som
det skete tidligere. (I praksis er det vel også de
færreste, der overhovedet ville søge pension i dén
Nogle har bare
skullet kæmpe lidt
mere for den end
andre!
situation.)
4)Hiv-smittede uden aids-diagnosen, men med symp-
tomer som betyder, at de må holde op med at arbejde,
vil være berettiget til førtidspension.
5) Endelig slår Ankestyrelsen fast, at de enkelte
sager må bedømmes individuelt.
AIDS-LINIEN
E 3391 11 19
AIDS INFO ÅRHUS
& 86 13 65 13
AIDS INFO FYN
& 6591 1119
Y DET GJORDE VI
MEDIER
Landsforeningens STOP-AIDS-kampagne er
I Radio Rosa i København blev aids-programmet
HIV, Håb og Kærlighed sendt 26 gange - hver udsen-
domer, strandbander, radio og meget andet.
delse på 1% time. Disse udsendelser blev distribueret
vidt forgrenet. Pjecer, kurser, plakater, kon-
På barer ogandre træffesteder kunne bøsserne se
sig
selv afbildet året igennem på en række plakat
er
under fælles-overskriften Mand og mand imellem.
Resten af Danmark kunne se de samme flotte bil-
leder, bl.a, i DSB's blad Ud og Se. Ligesom det
bokseinteresserede publikum så mænd, der holdt om
mænd i stævneprogrammerne, og de postkort-interesserede i december ganske gratis kunne tage det
første sikker-sex-postkort i GoCard-serien.
I TV2's reklame-blokke blev seerne 7 gange opfor-
i 95 eksemplarer til modtagere
over hele landet.
Sidst i'92 startede en tilsvarende redaktion i Århus.
PAN-Bladet bragte mindst 4 siders aids-stof i hvert
eneste nummer, der kom i oplag på 9000 eksempla-
rer, mens dette medie STOP AIDS Nyhedsbrevet
udkom 25 gange i '92 i et oplag på 1000. Også et nyt
medie så dagens lys i 1992 - Mellem Mænd, et
flyveblad, beregnet til træffestederne i København
og provinsen. Det foreløbige oplag er 500.
Enkelte tiltag blev rettet mod ikke-dansk talende:
Sommerens tillæg på engelsk med diverse oplysnin-
drettil at huske kondomet "når der er knald på” - det
samme gjaldt seerne på Kanal Danmark.
ger om fx mulighederne for anonym hiv-test i Dan-
Sex-Banden. Nervepigerne, der i årets løb optrådte
forskellige steder i Danmark med deres show, mens
pjece Skal - skal ikke, på engelsk Yes or No.
Mere direkte kontakt havde Nervepigerne og Sikker
mark.
Et område,
som
også blev behandlet i en
engelske oversættelse af STOP AIDS-kampagnens
Sikker Sex-Banden året igennem forklædte sig som
ALVOR OG FEST
og meget andet for at få folk i tale.
sit arbejde, ligesom der var god afsætning på Mænd
Mødes-kurserne, 9 kurser i København, 1 i Frederiksborg Amt og 1 i Århus. Men også en psykosocial
aktivitet specielt for hiv-smittede så dagens lys. En
studiekreds med overskriften Mit Liv med Hiv.
nisser, engle, strandløver, kondom-mode-opvisere
TING OG SAGER
Til dækning af de orale behov blev der produceret
250kg. bolcher med sikker-sex-opfordringer og navne
som Toms nødder, Tanzan-måtter og Våde Kys.
Til glæde for overkroppen producerede STOP-AIDSkampagnen en julehilsen: 8 forskellige revers-nåle
med sikker-sex-motiver, mens de københavnske
underekstremiteter blev forsynet med ikke mindre
end 325.000 gratis kondomer med tilhørende
På det psyko-sociale område fortsatte HIV-Hjælpen
Arbejdet med specielle målgrupper som døve bøsser
og andre handicap-grupper blev startet så småt.
Uddannelsen af de frivillige fortsatte med en række
weekend-kurser forskellige steder i landet, ligesom
der blev afholdt tema-møder
gementer om hiv og aids.
og medlemsarran-
glidecreme.
Landsforeningens 2 rejsekonsulenter brugte al deres
I Århus måtte behovet dækkes af 50.000 kondomer.
OASE-projektet i Københavns Kommune startede
under CEN/LOK-kampagnen, og kommunen har
siden fortsat indsatsen. Tilsvarende står frivillige
hiv/aids-aktivister
mange stederilandetnu for opsø-
tidogenergi på at skabe værestederogaktiviteterfor
bøsser og lesbiske uden for de store byer - enindsats,
der mange steder blev en succes.
Afslutningen på alt dette arbejde, som produceres af
gende informationsvirksomhed og uddeling af kondomer og glidecreme, der hvor mænd mødes - i de
erotiske oaser,
få ansatte og mange frivillige, blev en frivillig-fest i
København, hvor sikker-sex-danseshowet Flesh for
Fantasy havde premiere. Resten af december turnerede showet rundt på bøssebarer og diskoteker over
hele landet.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh.K , Uf.: 3313 1948
Oplag: 1000 Redaktion: Henrik Lyding/Søren Skov Ansvarshavende: Jakob Haff Udsendt: 20. jan.
93
Pr
7
BED
Åære
RG de, NYHEDSB
Y SEX, SEX OG ATTER SEX
Har danske bøsser ændret sex-vaner? Dyrker
vi mere sikker sex nu, end vi gjorde før? En
dansk undersøgelse dokumenterer, at det
gør vi.
Gennem PAN-Bladet blev over 1500 bøsser i 1991
udspurgt om deres sex-vaner. Deres svar er blevet
sammenholdt med en tilsvarende undersøgelse fra
1988. Det viser sig, at en af de største ændringer i
sex-vanerne er sket med hensyn til at dyrke analsex, som er den farligste form for usikker sex.
11988 havde hver tredie bøsse haft ubeskyttet analsex med en partner, hvis hiv-status han enten ikke
kendte - eller som var en anden end hans egen.
I 1991 var det kun hver 8. bøsse, der havde haft
ubeskyttet anal-sex inden for det seneste år.
Det får gruppen bag undersøgelsen til at konkludere, at de oplysningskampagner, som Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og Sundhedsstyrelsen
har kørt, også bliver efterlevet.
Gruppen mener at kunne dokumentere, at anal-sex
uden kondom har været kraftigt faldende de seneste
år, men altså stadig dyrkes af nogle bøsser - for de
flestes vedkommende dog som "smuttere”, altså undtagelser.
93
Gruppen, der står for undersøgelsen, opfordrer til, at
man fortsætter den intensive kampagne for at bruge
kondom ved anal-sex - også når bøsser har sex med
deres faste partnere.
DANSKE BØSSER
Gruppen konkluderer, at danske bøsser adskiller sig
fra bøsser i andre lande.
- I stedet for at være tilbageholdende eller helt at
undgå analsex som mange bøsser gør i udlandet eller søge mod det faste parforhold - ser det danske
bøssemiljø ud til at kombinere flere strategier til at
mindske risikoen for hiv-smitte, siger læge Jan
Fouchard, der er med i gruppen.
Det gør man som nævnt ved i stigende grad og
konsekvent at bruge kondom ved analsex, mens
antallet af bøsser, der bruger kondom, når de dyrker
oralsex, er faldet stærkt. I stedet sørger de fleste for
ikke at få sæd i munden.
HIV-TESTENS BETYDNING
Tre fjerdedele af de godt 1500 bøsser var hiv-testede
og af dem var 15 % hiv-smittede. Men der var ikke
nogen forskel mellem de togrupper
med hensyntilat
tager
afsvarpersonerne
Flertallet
sex.
usikker
dyrke
vælger
de
når
smittestatus,
til
hensyn
ikke
heller
partnere - således foregår der ikke seksuel diskrimination.
MERE SIKKER SEX
Et af de mere bemærkelsesværdige resultater er, at
bøsserneikke alene erblevet bedretilat dyrke sikker
sex - de er også blevet mere varierede, hvad angår
sex-praktikker.
Der er spillet, slikket og bollet mere i 1991 end i 1988!
Det betyder ikke nødvendigvis, at den samlede "sexmængde” er blevet større. Men det antyder, at de
kampagner, der har kørt, har formået at formidle
sikker-sex-budskaber uden at skræmme. Samtidig
har danske bøsser forstået, hvad der er sikker, og
hvad der er usikker sex. Jo mere usikker en sexpraktik er, jo færre dyrker den.
At bøsserne nu dyrker mere sikker sex end tidligere,
skal dog ikke forlede nogen til at tro, at bøsser er
EUROPA
Denne undersøgelse er en del af en større europæisk
undersøgelse. I den forbindelse er specielt ét resultat
væsentligt. Danske bøsser har været dén gruppe i
undersøgelsen, der har været flittigst til at svare på
spørgeskemaet. Selv om antallet af besvarelser er
lidt større i Tyskland, England og Frankrig, ligger
Danmark på en klar førsteplads, set i forhold til
indbyggertallet.
Er
mere ombejlede end så mange andre. Det gennemsnitlige antal partnere om året ligger mellem 2 og 5.
Omkring halvdelen af de adspurgte bøsser lever i
faste parforhold, hvad der naturligvis ikke forhindrer, at de også har andre partnere engang imellem.
Mere end hver tredie, der lever i fast parforhold,
havde haft sex uden for parforholdet inden for det
seneste år. Disse tal svarer til tallene fra 1988undersøgelsen.
Der er forskel på brugen af kondomer i faste forhold
og ved sex med andre partnere. Således bruger cirka
Husk kondomet, inden
du går ud - men også
inden du går ind!
Det gjorde mere
end 7 ud af 8
bøsser i 1991.
tre fjerdedele altid kondom ved analsex med løse
partnere og "kun” knapt halvdelen hjemme i ægtesengen.
AIDS-LINIEN
Z 3391 11 19
AIDS INFO ÅRHUS
7 861365 13
AIDS INFO FYN
E 6591 11 19
Der er nogle tal i undersøgelsen, der kan forklare
dette. Man har spurgt, om folk er henholdsvis åbne
om deres homoseksualitet og om deres forældre,
søskende, kolleger og heteroseksuelle venner accepterer det. I Danmark er det under 10 %, der ikke har
fortalt om deres homoseksualitet til nogen som helst,
mens det i Italien er over halvdelen. Og de allerfleste
danske bøsser møder accept fra omgivelserne, modsat Italien.
oplever at) volden
om (mangt,
Derer også blevet spur
mod bøsser er steget. I Danmark mener flertallet af
bøsserne, at der ikke er sket en stigning i volden mod
bøsser, mens over halvdelen af de adspurgte i Tyskland, Østrig, Schweitz og
England oplever en stigning.
Y VILJEN SER VORHERRE PÅ
Viljen er der og en del af pengene. Der mangler 250.000 kr. for nt de kirkelige organisationer i Danmark igen har en alds-konsulent.
Igennem de sidste 3 år har Elisabeth Knox-Seith som
et forsøg været ansat som folkekirkelig anids-konsulent. Forsøget er slut og nu mangler der penge til at
fortsætte. 10 af de ialt 17 kirkelige organisationer,
der stod bag forsøget, er parate til at fortsætte. Der
mangler bare 250.000 om året. En af de cen- trale
personer i arbejdet, generalsekretær i KFUM & K,
Allan Ploug Sørensen siger til Nyhedsbrevet:
-Jeg tror, at der er en økonomisk vilje til at skaffe de
"Bliver hiv-smittede marginaliseret (som andenrangsmennesker)? Enig eller uenig?"
Tre fjerdedele af de danske bøsser mener, det ikke
sker i Danmark, mens over halvdelen af bøsserne i
Tyskland, Østrig, Schweitz, England, Frankrig og
Italien oplever det.
Ogendelig vinder danske bøsseri "konkurrencen om
at dyrke sikker sex”. Danske bøsser dyrker simpelthen mere sikker sex end de andre!
FORTSAT KAMPAGNE
Disseoplysninger skulle dog helst ikke forlede nogen
til at tro, at sikker-sex-kampagnerne fremover har
gjort sig selv overflødige. Et af de områder, der skal
satses på,er at få danske bøsser til at bruge kondom,
også når de dyrker analsex med deres faste partner.
Samtidig er der en lille gruppe, der har problemer
med at dyrke sikker sex hver eneste gang. Og så er
der "smutterne” en gang imellem.
Endelig kommer der stadig nye grupper til - de unge,
og andre "nye” bøsser for eksempel. Der er derfor
behov for vedvarende kampagne-aktiviteter, så de
godetendenser for 1991 fortsætter også fremover. De
vil kunne aflæses i antallet af hiv/aids-patienter
senere - indirekte. For alle dem, der ikke blev smit-
tet, kan jo ikke tælles.
nødvendige midler, så vi kan fortsætte. Vi kan ikke
stoppe her, det mærker
jeg tydeligti mange kirkelige
organisationer. På et møde lykkedes det os at skaffe
de første 250.000 kr. om året de næste 3 år. Så vier
nået halvvejen. Frem til 1.april vil vi forsøge at
skaffe den anden halvdel hos forskellige kirkelige og
andre organisationer. Lykkes det, betyder det, at vi
kan ansætte både en aids-konsulent og en admini-
strativ medarbejder. Lykkes det ikke, må vi tage
sagen op igen efter 1.april.
BØSSEFORSKRÆKKELSE
- Det er min helt klare overbevisning, at både den
danske folkekirke og de kirkelige organisationer er
blevet både mindre aids-forskrækkede og mindre
bøsse-forskrækkede end de var i begyndelsen. Det er
et af de gode resultater af den kirkelige aidskonsulents arbejde i de 3 år. Vi har måttet revurdere
vores opfattelse af hiv og bøsser - ikke mindst, fordi
vi på mange møder og foredrag har stået ansigt til
ansigt med mennesker, der var direkte berørt af hiv
og aids. Det har gjort et meget stort indtryk i menighederne og de kirkelige organisationer, siger Allan
Ploug Sørensen.
UNGDOMSKONSULENT OG AIDS-PRÆST
Ud over arbejdet med at skaffe penge til konsulentstillingen, vil de kirkelige organisationer også gerne
ansætte en ungdomskonsulent:
- En af de vigtige konklusioner på Elisabeth KnoxSeiths arbejde, er behovet for oplysningsarbejde
blandt de unge. Det arbejder vi med at financiere i
KFUM &
K, fordi vi som en ungdomsorganisation
har et tæt kontaktnet af frivillige over hele lande,
som kunne have god gavn af en sådan ungdoms-aidskonsulent, siger Allan Ploug Sørensen, som tilføjer,
at det er hans opfattelse, at både ungdomskonsulenten og den kirkelige aids-konsulent skal have
nær tilknytning
til hiv- og aids-miljøet, hvis arbejdet
med oplysning skal blive troværdigt.
I de kirkelige organisationer håber man samtidig, at
folkekirken vil bidrage til aids-arbejdet med en
præstestilling. Den skal bruges til støtte og rådgivning, fx. i forbindelse med begravelser og det at
HF
Landsforeningens
STOP AIDS-kampagne har blandt
andet stået for plakater med sikker sex-budskabet.
Denne kom allerede i 1986.
miste, men også som støtte for de ansatte i projektet:
- Vores projekt er nået så langt og har givet så godt
etresultat, at den danske folkekirke nu også må give
et bidrag til det kirkelige aids-arbejde, siger Allan
Ploug Sørensen.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 1000 Redaktion: Henrik Lyding!/Søren Skov Ansvarshavende: Jakob Haff Udsendt: 3. feb. 93
ER
SST
Y NYE dem
I USA
Nu kan man få aids uden at være syg. USA
har ændret sine kriterier, Danmark og res-
ten af Europa fast holder de gamle kriterier,
Diskussionen har været længe undervejs i USA. Den
amerikanske sundhedsstyrelse CDC har - sammen
med aids-aktivister - presset på for at få ændret de
kriterier,
der udløser aids-diagnosen. For amerikan-
ske hiv-smittede har det nemlig stor økonomisk
betydning, om de har diagnosen eller ej. Med aidsdiagnosen bliver fx. Retrovir-behandlingen betalt af
det offentlige.
I USA besluttede man forleden, at også vedvarende
et cd4-celletal under 200 for fremtiden skulle udløse
aids-diagnosen. Det vil gælde for patient-indberetninger fra og med 1. januar i år.
Og det betyder, at en stor gruppe raske hiv-smittede
uden andre symptomer end et lavt immunforsvar nu
får aids-diagnosen.
Manregnermed,atdenyediagnose-regler vil betyde
en fordobling af aids-tallet i USA i 1993.
Sidste gang aids-kriterierne blev udvidet, var i 1987.
DANMARK
Herhjemme og i resten af Europa ændres aids-kriterierne ikke. På en enkelt undtagelse nær.
For sammen med cdå4-tals-diagnosen besluttede
amerikanerne at udvide aids-diagnose-listen med
yderligere tre sygdomme. Disse tre sygdomme har
Å
feb
282
købet skifter betydning med jævne mellemrum - og
altså også lige nu.
Baggrunden for ændringen i den amerikanske aidsdiagnose er jo først og fremmest socialpolitisk - og
ikke ny medicinsk forståelse.
V BØSSE DISKRIMINERET
Ombudsmanden underkender Helbredsnævnet. Lars Bo Biilow har dermed fået ret i,
han blev diskrimineret som bøsse.
Sagen startede for et års tid siden, da Lars Bo Biilow,
centerleder og sygeplejerske i Herlev kommune, blev
tjenestemands-ansat, hvilket medfører ret til tjenestemandspension.
Idenforbindelse udfyldte han sin helbredserklæring
og oplyste blandt andet, at han i tiden fra 1971-1927
var blevet testet for seksuelt overførte sygdomme, i
1987 også hiv-testet (negativt).
I en sådan helbredserklæring svarer man også på
forhold omkring militær-tjeneste. Og Lars Bo Bilow
oplyste, at han i sin tid var blevet kasseret på grund
af homoseksualitet.
Disseoplysninger betød tilsammen, at Lars Bo Bilow
fik påhæftet sin tjenestemandspension et såkaldt 10
års forbehold. Det vil sige, at hvis han inden for de
første 10 år som tjenestemand ville blive uarbejdsdygtig på grund af en seksuelt overført sygdom - og
(2
man i Europa besluttet sigtilatføjetil- gældende fra
1. juli 1993. Det drejer sig om livmoderhalskræft hos
kvinder, lunge-tuberkulose og gentagne tilfælde af
bakteriellungebetændelse - følgesygdommemed stor
udbredelse hos hiv-smittede i USA:
- Det får dog næppe
nogen
større betydning for
antallet af aids-tilfælde herhjemme. Vi har til dato
Ekstra
Bladets
leder
den 9. feb.
haft meget få tilfælde af livmoderhalskræft, lunge-
tuberkulose og gentagne bakterielle lungebetændelser, siger professor Peter Skinhøj fra Rigshospitalets epidemi-afdeling til Nyhedsbrevet.
Es: SeW- Tør
SE
ere
HE BRS
risiko?:
Mas
FIE le
STIGMATISERING
Den amerikanske ændring kan virke underlig, når
de seneste års forskning og erfaring viser, at cd4-
celletallet ikke er nogen entydig markør på den
enkeltes sygdomsudvikling:
- Masser af hiv-smittede med et cd4-celletal under
200 vil forblive sunde og raske flere år fremi tiden.
Det vil være en urimelig stigmatisering at hæfte en
aids-diagnose på dem. På den anden side kan man
sige, atjo mere rummelig og blød aids- diagnosen er,
jo mindre skræmmende føles den, siger Peter Skin-
høj. Jegmener nu nok, at tiden efterhånden må være
inde til, at vi finder nogle mere præcise betegnelser
i stedet for denne massebetegnelse "aids”, der oven i
AIDS-LINIEN
TT 3391 11 19
Itirsdag den
.februar fik Ekstra Bladet en bøde på
17.000 kroner for at bryde navneforbuddet i den
såkaldte haitianersag.
AIDS INFO ÅRHUS
E 86136513
AIDS INFO FYN
& 65 91 11 19
det kani praksis kun ske ved at få aids - så ville han
ikke kun få tjenestemandspension.
Men da det jo var dokumenteret, at Lars Bo Bilow
ikke var hiv-smittet, blev begrundelsen da også
formuleret af Helbredsnævnet som "Det anbefalede
pensionsforbehold dækker risikoen for, at De ram-
gruppen bag projektet med at finde midler til etablering og drift. Gruppen, der ialt tæller omkring 60
personer, håber, at Odense Kommune vil gå med i
projektet, samtidig med at man søger penge fra
projektpuljer, fonde, lokale virksomheder, institutioner og enkeltpersoner.
mes af seksuelt overførte sygdomme”.
Og denne "risiko” kan kun være begrundet af, at
BETYDNINGEN
Lars Bo Bulow er bøsse - ellers ville en naturlig
Værestedet's formål er at blive et aktivitetscenter,
konsekvens være, at alle skulle have et tilsvarende
hvor det også skal være muligt at overnatte eller bo
midlertidigt.
forbehold på deres tjenestemandspension.
TO KLAGER
I første omgang indklagede Lars Bo Bilow denne
diskrimination til Helbredsnævnet selv. Og fik ikke
medhold. Tværtimod.
Det hed fra Helbredsnævnet, at man normalt også
lavede denne type forbehold, hvis folk havde oplyst,
atde havde været til kiropraktor med "ondt i ryggen”
- og derfor måtte være i ekstra risiko for at blive
uarbejdsdygtige på grund af ryglidelser.
Efter denne afgørelse klagede Lars Bo Bilow til
ombudsmanden, som altså har givet ham ret.
- Vi har hårdt brug for et sted, hvor vi kan sidde
under rolige og trygge forhold, når vi holder møder
eller blot trænger til at snakke, siger et medlem af
HIV-Positivgruppen på Fyn.
Embedslæge Kirsten Kronborg er helt enig:
- Et værested vil kunne danne en god ramme for
mange hiv-smittede tilat hjælpesigselvoghinanden
til at få så godt et liv, som det er muligt, trods
fremtidsudsigterne.
MERE
ÅBENHED
- Vi er overbeviste om, at netop dette værested vil
Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen tolker den
betyde, at også andre pårørende og hiv-smittede,
paragraf i Tjenestemandspensionsloven,
som måske har gået og "gemt sig”, vil benytte stedet. (Øh
der har
været i brug (altså i misbrug) således at: pensionsfor-
behold forudsætter 1) de foreliggende helbredsoplysninger godtgør,atdenpågældende haren "lidelse”og
2) at denne lidelse rummmer en nærliggende fare for
en helbredsudvikling, der i løbet af kortere tid forer
til tab eller væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen.
Det betyder, at evt. forbehold skal tages på baggrund
af eksisterende lidelser, og ikke på mulige risikofaktorer.
Ombudsmanden konkluderer altså, at Helbredsnævnet ud fra de givne oplysninger netop kun kan have
taget udgangspunkt i Lars Bo Bilows levevis, herunder seksuelle forhold. Eller med andre ord: at Lars
Bo Biilow er blevet særbehandlet, ford