Text excerpt

207

.

' -F. t.1. vedr. kønssygdomme

208

Lovforslag nr. L 11. Fremsat den 7. oktober 1987 af Pia Kjærsgaard (FP), Pia Dahl (FP),
Kirsten Madsen (FP) og Poulsgaard (FP)

Forslag
til
Lov o m ændring af lov o m bekæmpelse af k ø n s s y g d o m m e
I lov nr. 287 af 23. maj 1973 om bekæmpelse
I § 1 indsættes i stk. 1 efter nr. 4:
af kønssygdomme, som ændret ved § 26 i lov
nr. 324 af 19. juni 1974, foretages følgende . »5) AIDS (erhvervet immundefekt
drom).«
.
ændring:

Lovforslag. Folketingsåret 1987-88

syn-

SCHULTZGRAFISKA/S 29-9 L/PRIV51715F02X

209

F. 1.1. vedr. kønssygdomme

210

B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
Nærværende lovforslag er en genfremsættelse
af et i folketingsåret. 1985-86 fremsat lovforslag, jf.
Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp.
1486 og 3042 og tillæg A sp. 1769.
Når forslagsstillerne på trods af den hårde medfart, lovforslaget fik ved førstebehandling i Folketinget, genfremsætter lovforslaget, er det ud fra
følgende betragtninger:
Cheflæge M. Stig Christensen, forstander Nancy Heckscher og inspektør H. C. Orup, alle Bispebjerg Hospital, går i en kronik i Politiken den 27.
november 1985 ind for, at sygdommen AIDS skal
ind under loven om kønssygdomme.
Vi ved jo også, at Sverige har sygdommen
AIDS under loven om kønssygdomme, og i Sovjet
. har man meget hårde straffe for folk, der har smittet andre med AIDS. Fremskridtpartiet mener ikke, man kan klare problemet blot med en løftet
pegefinger.
Vi har set eksempler på, at folk, der har AIDS,
uhæmmet fortsætter deres kønslige omgang med
forskellige partnere, og selv om det i realiteten er
en dødelig sygdom, man påfører sin partner, er det

tilsyneladende fuldstændig straffrit at foretage en
sådan handling. Hvis man uforsætligt kommer til
at dræbe et menneske i trafikken, er man hjemfalden til straf, mens en person, der smitter andre
med AIDS og er bekendt med sin sygdom, ikke
kan retsforfølges.
Fremskridtspartiet har med glæde konstateret,
at Kristeligt Folkeparti nu også støtter tanken om,
at AIDS skal ind under loven om kønssygdomme.
Vi var ligeledes glade for at erfare den nye
sundhedsministers ønske om, at der skulle oprettes
et AIDS-register. Desværre må vi nok indrømme
at ministeren er ved at fravige denne sunde indstilling, hvilket vi naturligvis beklager.
Det er Fremskridtspartiets håb, at Folketinget
vil behandle nærværende lovforslag med den alvor, som den dødbringende sygdom AIDS kræver.
Så længe vi ikke har lægemidler, der kan helbrede,
er det nødvendigt at have strenge forholdsregler
for at beskytte det store flertal i samfundet.
Samfundet har et ansvar over for dem, der er
blevet ramt af AIDS, men samfundet har sandelig
også et ansvar over for dem, der ikke er blevet
ramt.

91
7/10 87: Skriftlig fremsættelse
92
[Justitsministeren]
Lovforslaget er udarbejdet til opfyldelse af Skriftlig redegørelse:
Skibsfartspolitisk redegørelse 1987.
folketingsbeslutningen.
(Redegørelse nr. R 2).
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen
sendt til udtalelse hos de berørte myndigheder
og organisationer, herunder det færøske og Industriministeren (Nils Wilhjelm):
grønlandske hjemmestyre. Når høringssvare1. Indledning
ne foreligger, vil de blive sendt til folketingsDansk skibsfart er i meget høj grad karakudvalget.
I forbindelse med behandlingen i Folketin- teristisk ved sin internationale karakter. Således indsejler handelsflåden 90-95 pet. af brutget af beslutningsforslaget udtalte jeg, at man
tofragten ved sejlads mellem tredjelande må tage afstand fra en trafik med våben, der
den såkaldte cross trade.
medvirker til at forlænge krige, men at en enDer er i de senere år sket store ændringer i
sidig dansk lovgivning på dette punkt, med
international skibsfart, ikke mindst når man
den eksisterende overkapacitet på fragtmarkeser på linietrafikken, som for Danmark spiller
det, ikke ville have nogen betydning for de
en afgørende rolle og står for tre fjerdedele af
krigsførende stater. Et indgreb over for disse
den samlede bruttofragt. De industrialiserede
stater må nødvendigvis ske gennem et inter- lande, herunder Danmark, vil også fremover
nationalt samarbejde.
satse på liniefart, hvor containerskibe er et
Lovforslaget er således ensidigt vendt imod vigtigt islæt. Containerfart er yderst kapitalbl.a. dansk skibsfart, og lovforslagets gennem- krævende, men arbejdskraftbesparende. Den
førelse vil være et afgørende brud med den stiller store krav om godsbehandling i teknisk
hidtil førte danske skibsfartspolitik, som un- avancerede containerterminaler, hvor skibene
der skiftende regeringer altid har gået ud på kun tilbringer ganske kort tid i havn. Alt i alt
at støtte en fri international skibsfart og be- er containerskibe mange gange mere effektive
kæmpe ethvert forsøg på at lægge dansk end traditionelle liniefartøjer. Både skibe,
skibsfart hindringer i vejen.
havnefaciliteter og den infrastruktur, havnene
En gennemførelse af lovforslaget vil bety- skal anlægges i, må betegnes som højteknolode, at danske rederier - uden at det i øvrigt giske og er derfor et område, hvor bl.a. Danpåvirker transporter af våben rundt i verden - mark må forventes at kunne gøre sig gældenvil få arbejdsvilkår, der er dårligere end vilkå- de i konkurrencen på trods af det forholdsvis
rene for de rederier, dansk skibsfart lever i en høje hyreniveau. Den teknologiske udvikling
meget skarp konkurrence med. En gennemfø- vil få betydning for, i hvilket omfang yderlirelse af lovforslaget vil således forstærke den gere vareområder kan inddrages i containertendens, der er til, at danske skibe lader sig trafikken, og vil sammen med den fremtidige
indregistrere under fremmed flag. Det betyder økonomiske vækst bestemme mulighederne
tab af udenlandsk valuta og først og fremmest for fortsat ekspansion.
tab af danske arbejdspladser.
I tankskibssektoren var det for nogle år siPå den baggrund er regeringen imod denne den de meget store tankskibe, som var konfremgangsmåde, der isoleret rammer dansk kurrencedygtige, især fordi Mellemøsten var
skibsfart, og jeg fremsætter således alene for- hovedproducent af olie. Efter den første olieslaget for at opfylde den parlamentariske for- krise foretog de vestlige industrialiserede lanpligtelse, der påhviler regeringen som følge af de omfattende energibesparelser, og der blev
folketingsbeslutningen.
fundet nye oliekilder nærmere forbrugerlandene (f.eks. i Nordsøen og Den Mexicanske
Golf). Samtidig investeredes der i MellemPia Kjærsgaard (FP):
østen i nye olieraffinaderier. Dette var alt
Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg
sammen forhold, som betød faldende behov
hermed tillade mig at fremsætte:
for de helt store tankskibe til fragt af råolie og
Forslag til lov om ændring af lov om bekæm- stigende behov for produkttankskibe. Da propelse af kønssygdomme.
dukttankskibe er teknisk avancerede, har
(Lovforslag nr. L 11).
vestlige rederier i det sidste par år investeret i
Jeg skal i øvrigt henvise til lovforslagets mange af disse skibe. Hvis der på længere sigt
tekst og de bemærkninger, som ledsager dette. bliver tale om en kraftig international økono-

2825
[Jørn Jespersen]

27/11 87: Skriftlig fremsættelse

(Beslutningsforslag nr. B 54).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets
velvillige behandling.
Jørgen Tved (FK):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg
mig herved at fremsætte:
Forslag tilfolketingsbeslutning -9m ændring af
folketingsvalgloven.
(Beslutningsforslag nr. B 56).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det
til Tingets velvillige behandling.

2826

Den næste sag på dagsordenen var:
3) SpørgSMål om fremme om forespørgsel nr. F
18:
Forespørgsel til sundhedsministeren [Dm ministeren vil tage initiativer til at sikre en nedsættelse af medicinpriserne, en bedre kontrol med prisdannelsen på lægemidler og en mere prisbevidst
lægemiddelinformation].
Af Torben Lund (S) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 24/11 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.

Den første sag på dagsordenen var:

Den næste sag på dagsordenen var:
I
1) Spørgsmål om fremme afforespørgsel nr. F16: ,
4) Første behandling af lovforslag nr. L 11:
Forespørgsel til energiministeren [om, hvilke
Forslag til lov om ændring af lov om bekæmoplysninger ministeren kan give vedrørende forhandlingerne med D UC og Statoil om yderligere pelse af kønssygdomme.
Af Pia Kjærsgaard (FP) m.fl.
gaskøb, og om, på hvilken måde spørgsmålet om
(Fremsat 7/10 87).
naturgassens langsigtede indplacering indgår i
dansk energiforsyning, forsyningssikkerhed og
Lovforslaget sattes til forhandling.
sikring af mere end én leverandørJ.
Af Riishøj (SF) m.fl.
Forhandling
(Forespørgslen anmeldt 24/11 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.

Den næste sag på dagsordenen var:
2) Spørgsmål om fremme affforespørgsel nr., F 17:
Forespørgsel til udenrigsministeren [om, hvilkeforslag til handlingsplan, nationalt som internationalt, regeringen vilfremlægge på baggrund
af Brundtlandrapporten J.
Af Helle Degn (S) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 24/11 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samr tykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.

Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
I marts i år havde Folketinget en forespørgselsdebat om nye initiativer i bekæmpelsen af
AIDS-sygdommen. Folketinget vedtog ved
denne lejlighed en dagsorden, der bekræftede,
at den danske indsats mod sygdommen AIDS
fortsat bygger på frivillighed, anonymitet,
åben, direkte og ærlig information, den enkeltes tryghed ved at henvende sig til sundhedsmyndighederne samt ønsket om at undgå enhver form for diskrimination.
Det er af største betydning, at vi følger udviklingen og løbende vurderer, om der er nye
oplysninger, afgørende ændringer i udviklingen, der kan påvirke grundlaget for den lagte
politik. Jeg har derfor forståelse for, at Fremskridtspartiet på ny tager spørgsmålet om
AIDS og kønssygdomslovgivningen op.
Jeg vil med det samme sige, at der ikke på nuværende tidspunkt er forhold, der tyder på, at .
vi nu må ændre målet fra i foråret, heldigvis da.
Den strategi, vi følger, bygger på en nøje afvej-

'

2827
27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
2828
[Sundhedsministeren]
Karakteren af patientpligterne i kønssygning af hensynet til de smittede over for hensynet til almenheden. Retssikkerheden er afgø- domsloven, det vil sige pligten til at lade sig unrende, og dette hensyn må tillægges vægt i val- dersøge og behandle, er et klart udtryk for retsget af de konkrete foranstaltninger. Opsporing sikkerhedsmæssige betragtninger, hvor hensyaf smittekilder og effektive foranstaltninger net til den personlige integritet må afvejes over
mod, at sygdommen spredes, er vital i de kon- for det almene krav om forebyggelse.
Det er min opfattelse, at udviklingen ikke i
krete foranstaltninger.
Pr. 1. november er der anmeldt i alt 209 dag kan begrunde, at vi nu ændrer strategi: Jeg
AIDS-tilfælde. I år er der anmeldt 68 tilfælde. finder det væsentligt, at vi så vidt muligt håndDet betyder, at det totale tal for 1987 formentlig terer AIDS på linje med andre alvorlige sygkommer til at ligge en anelse højere end det to- domme. Efter min opfattelse er hensynet til altale tal for 1986. Fordoblingstiden er altså sti- menheden allerede tilgodeset med de gældende
gende og ligger efter Sundhedsstyrelsens sene- foranstaltninger. Det gælder f.eks. smitteopste vurdering nu på godt 18 måneder. Mønste- sporingen. Lægerne kan foretage og foretager
ret i smittespredningen tyder endvidere på, at rent faktisk smitteopsporing. Dette foregår inden heteroseksuelle smittespredning ikke har den for rammerne af det almindelige lægeandet omfang, mange har frygtet. Dette synes er- svar, sådan som dette er fastlagt i lægeloven.
faringerne fra USA at antyde, og vi synes at gø- Lægen kan altid med den undersøgtes samtykke kontakte seksualpartnere og gøre dem opre de samme erfaringer.
Hvad er det så, kønssygdomsloven giver mu- mærksom på smitterisikoen og naturligvis også
lighed for? Ja, det er ret til gratis undersøgelse på, hvordan den forebygges.
Men også uden den undersøgtes samtykke
og behandling og pligt for personer til at lade
sig undersøge og behandle, hvis de har grund til giver lovgivningen mulighed for, at lægen kan
at tro, at de lider af en kønssygdom. Det er mu- kontakte seksualpartnere. Dette indebærer
lighed for politifremstilling af personer, der til- selvfølgelig ikke, at en læge automatisk skal
sidesætter denne pligt og pligt for staten til at meddele alle og enhver, at en patient har AIDS.
sørge for, at befolkningen får oplysning om En helt konkret vurdering kan og bør efter min
kønssygdomme og deres bekæmpelse. Det er mening i det enkelte tilfælde føre til, at lægen
pligt for sygehuskommunerne til at tilvejebrin- må fravige sin tavshedspligt, idet det er alminge gratis adgang til undersøgelse og behandling deligt kendt, at der kan forekomme situationer,
for kønssygdomme og at ansætte personale til hvor det f.eks. kan være livstruende for andre,
smitteopsporing samt mulighed for med bøde, hvis lægen ikke går videre med den viden, han
hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder at straffe har fået. Lægeloven siger udtrykkelig, at lægen
den, der under skærpende omstændigheder kan videregive oplysninger, hvis det er nødvenved seksuelle forhold forsætligt udsætter nogen digt ))i berettiget varetagelse af almen interesse
eller af eget eller af andres tarv.«
for at at blive smittet med kønssygdom.
De AIDS-smittede og de AIDS-syge er såleDerimod, og det vil jeg gerne fremhæve, indes
ligestillet med alle andre syge, når det dredeholder den gældende kønssygdomslov ikke
hjemmel til at straffe personer, der nægter at jer sig om det konkrete lægelige skøn over,
angive, hvem de måtte være smittet af eller hvornår det er berettiget at 'fravige tavshedseventuelt selv har smittet. Den eksisterende pligten.
Smitteopsporing, når det drejer sig om
kønssygdomslov er særlig på dette punkt udAIDS,
har i øvrigt i dag nødvendigvis et andet
tryk for en liberalisering i forhold til tidligere
sigte,
end
når det gælder kønssygdomme, der er
retstilstand.
En række af de foranstaltninger, der er omfattet af kønssygdomslovgivningen. Ved
nævnt i kønssygdomsloven, er allerede iværk- kønssygdommene har smitteopsporing til forsat i forbindelse med AIDS^sygdommen. Det mål at helbrede og ad denne vej hindre smittedrejer sig om oplysning af befolkningen, retten spredningen. AIDS kan som bekendt endnu iktil gratis undersøgelse og behandling, rådgiv- ke helbredes. Derfor giver smitteopsporing alening af smittede og mulighed for smitteopspo- ne mulighed for at rådgive og vejlede seksualpartnere.
ring.

2829
27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
[Sundhedsministeren]
Der har været talt en del om registrering,
uden at det altid har været klart, hvad der
egentlig menes med dette ord. Jeg synes, denne
debat er en god lejlighed til at få sat begreberne
på plads.
Alle stillede diagnoser og udfald af eventuelle laboratorieprøver noteres. Dette har lægen
pligt til efter lægeloven, og det er et helt naturligt led i patientbehandlingen, uanset om det
drejer sig om AIDS eller om andre sygdomme.
Så længe en person ikke har fået stillet diagnosen AIDS, kan den undersøgte forlange anonymitet, og den må selvfølgelig respekteres. Derfor vil noteringer om personers smittestatus foregå i anonymiseret form, hvis det kræves.
Det er selvfølgelig ikke disse, om jeg så må
sige lokale noteringer, der hentydes til i registreringsdebatten. Det, der hentydes til, er centrale kartoteker eller edb-registre indeholdende
oplysninger om personers smittestatus. Patienter, hos hvem AIDS-sygdommen er diagnosticeret, har ikke krav på anonymitet, og de indgår derfor i de centrale patientregistre, hvor oplysningerne kan udnyttes i det omfang, det er
relevant for behandlingen af den enkelte patient. For disse registre gælder de almindelige
regler om brug af registeroplysninger.
Det har også værdi at foretage en opgørelse,
en sammentælling, om man vil, en registrering
af antallet af HIV-smittede med henblik på, at
vi ad denne vej kan få et overblik over situationen. Det, der imidlertid må sikres, er, at den undersøgtes anonymitet bevares, således at oplysningerne kun videregives med den pågældendes samtykke.
Det har været fremført, at der er behov for et
selvstændigt register over AIDS-smittede og
AIDS-syge med henblik på at kunne følge smittens udbredelse. Jeg vil til dette gøre opmærksom på, at hvis vi i dag ønskede et fuldt dækkende billede af smittetilstanden i Danmark, så
ville det kræve en obligatorisk undersøgelse af
hele den danske befolkning med jævne mellemrum. Dette mener jeg ikke udviklingen giver anledning til. Det er som nævnt min opfattelse, at vi allerede nu har gode muligheder for
at følge sygdommens udbredelse, og med det
smittebillede, vi kender i dag, vil ressourcerne
være bedre anvendt på anden måde.
Jeg vil vende tilbage til kønssygdomsloven
og især strafbestemmelsen. Der er en snæver
sammenhæng i kønssygdomsloven mellem pa-

2830

tientpligten, det vil som nævnt sige pligten til at
lade sig undersøge og behandle, og strafbestemmelsen. De i loven nævnte kønssygdomme
kan behandles, og de kan helbredes. Det betyder også, at der hos den enkelte borger er et naturligt incitament til at søge denne helbredelse.
Dette incitament er imidlertid ikke til stede, når
det gælder AIDS-sygdommen, og det er det,
der gør strafbestemmelsen betænkelig.
Det er korrekt, at Sverige har henført AIDS
under deres kønssygdomslovgivning, men det
er dog værd at gøre opmærksom på, at strafbestemmelsen samtidig blev ophævet.
Jeg vil i øvrigt gøre opmærksom på, at den
borgerlige straffelov vel allerede i dag indeholder bestemmelser, hvorefter man kan håndtere
grovere tilfælde af asocial adfærd fra AIDSsmittedes side. Hvor langt bestemmelserne i
straffeloven rækker, afgøres af domstolene.
Som sagt mener jeg ikke, at situationen i dag
kan begrunde en ændring af retstilstanden og
dermed en ændring af det fastlagte mål fra i
foråret. Vi vil hele tiden følge udviklingen nøje,
og jeg er parat til at gribe ind, hvis situationen
ændrer sig i Danmark eller i udlandet. Om dette skal ske ved selvstændig lovregulering eller
ved rent administrativt at henføre AIDS under
kønssygdomslovgivningen, kan jeg ikke sige
noget om på nuværende tidspunkt.
Jeg kan på denne baggrund ikke anbefale, at
Folketinget vedtager det foreliggende lovforslag.
Torben Lund (S):
Jeg vil godt starte med at sige tak til sundhedsministeren. Jeg synes, det var et godt indlæg, sundhedsministeren holdt.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har været
en lille smule nervøs, fordi sundhedsministeren
umiddelbart efter sin tiltræden var citeret for
holdninger, der måske ikke helt fulgte den
dagsorden, der blev vedtaget ved en forespørgsel her tidligere på året. Men jeg forstår, at
sundhedsministeren fuldstændig bakker op
bag forespørgslens indhold, også hvad angår
anonymitet og registreringsspørgsmål. Det skal
jeg i øvrigt lade ligge og ikke starte en ny forespørgselsdebat, men koncentrere mig om det
lovforslag, som Fremskridtspartiet har fremsat.
Jeg er ikke i tvivl om, at Fremskridtspartiet
med dette forslag mener, at man kan være med
til at hæmme udbredelsen af sygdommen

2831
27/11 87: 1. beh. af f. ,t 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
2832
[Torben Lund]
AIDS, men ikke desto mindre må jeg på den so- gen, som eksempel på, at denne oplysning og
cialdemokratiske gruppes vegne blankt afvise denne ændrede adfærd rent faktisk nu er ved at
forslaget, og det er med de samme begrundel- virke. Vi kan se her inden for de seneste par år,
ser, som vi har afvist det tidligere. Man vil nem- hvor man virkelig har sat ind med oplysning
lig opnå præcis det modsatte af det, man angi- om sikker sex og en ændret adfærd på dette
ver som formålet, hvis et flertal i Folketinget område, at de kønssygdomme, vi kender i
skulle gå hen og vedtage dette lovforslag. Sund- kønssygdomslovgivningen, for første gang for
hedsministeren har redegjort for langt de fleste alvor er faldet dramatisk.
Det illustrerer i hvert fald for mig, at det ikke
af begrundelserne for at sige nej til Fremskridtspartiets forslag, og jeg skal derfor her er igennem en tvangslovgivning eller straffelovgivning, man begrænser kønssygdomme elgøre det meget kort.
Der er efter kønssygdomslovgivningen kun ler begrænser en sygdom som AIDS. Det er et
én juridisk virkning, der kan have betydning, spørgsmål om at oplyse befolkningen om, hvilog det er, at de syge eller de smittede har krav ke muligheder man har for at beskytte sig imod
på at få gratis lægebehandling, men det er jo et de pågældende sygdomme.
krav, de har efter lovgivningen i øvrigt her i
landet. Der er ganske vist i kønssygdomslov- Lis Aaltonen (KF):
givningen en bestemmelse om, at man formelt
Jeg vil godt sige tak for ministerens redegøset kan have pligt til at lade sig undersøge og relse.
behandle. Her er vi lige nøjagtig ved kerneproSom ministeren sagde i sit indlæg, havde vi
blemet omkring AIDS, nemlig at der ikke er jo en forespørgselsdebat her i foråret om nye
noget behandlingstilbud i forhold til AIDS. initiativer i bekæmpelse af AIDS-sygdommen,
Derfor bliver den bestemmelse af formel ka- hvor Folketinget vedtog en dagsorden, der nok
rakter i forhold til AIDS og uden noget reelt en gang bekræftede, at den danske indsats mod
indhold. Det ville være meningsløst at bruge AIDS fortsat bygger på frivillighed, anonymiden begrundelse.
tet, åben, direkte og ærlig information, den enJeg tror faktisk, at Fremskridtspartiet har keltes tryghed ved henvendelse til sundhedsden opfattelse, at reglerne om oplysningspligt myndighederne samt ønsket om at undgå enstadig væk står i lovgivningen om kønssygdom- hver form for diskrimination.
me. Det gør de altså ikke. Der er ingen regler
Her har vi så en genfremsættelse af et tilsvaom pligt til at oplyse, hvem man eventuelt kan rende lovforslag fremsat af Fremskridtspartiet.
være smittet af, eller hvem man eventuelt kan Det Konservative Folkeparti har ikke ændret
have smittet. Det er en udbredt myte, at det sta- holdning i forhold til forespørgselsdebatten i
dig væk står i lovgivningen, men det gør det alt- foråret. Indsatsen imod AIDS skal først og
så ikke.
fremmest være oplysning, oplysning' og atter
Det er også en myte, at man kan nedlægge oplysning. Vi er fortsat af den opfattelse, at vi
forbud mod samleje efter lovgivningen om ikke kan bruge lov om bekæmpelse af kønssygkønssygdomme. Der findes ikke i kønssyg- domme i forbindelse med bekæmpelsen af uddomslovgivningen nogen bestemmelse, der gi- bredelsen af den frygtede sygdom AIDS til nover adgang til at nedlægge et sådant forbud. get positivt.
Det ville da i øvrigt være ganske meningsløst
Vi ser med stor alvor på den risiko, f.eks. ansatte inden for sygehusvæsenet, de praktiserenogså i forhold til AIDS.
Vi kender jo meget, meget sikre beskyttelses- de læger, deres medarbejdere, politiet og medmåder i forhold til AIDS, og derfor er der slet arbejdere ved fængselsvæsenet m.fl. udsættes
ikke nogen grund til overhovedet at overveje et for ved varetagelse af deres arbejde.
Vi kan ikke gå ind for det foreliggende lovsamlejeforbud. Det er alene et spørgsmål om
oplysning om de måder, man kan beskytte sig forslag, men vi opfordrer ministeren til meget
på imod den pågældende sygdom, en oplys- nøje at vurdere, om en anden lovgivning er
ning, som kan føre til, at flere ændrer deres ad- nødvendig for at sikre den store kreds af borgere, der ganske uforskyldt kan blive udsat for at
færd.
Jeg vil godt bruge erfaringerne om de køns- blive AIDS-smittet, også ud over, hvad den
sygdomme, vi kender i kønssygdomslovgivnin- borgerlige straffelov indeholder af bestemmel-

2833 홢홢
[Lis Aaltonen]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

ser, hvorefter man kan håndtere grovere tilfælde af asocial adfærd hos ÅIDS-smittede.
Vi ønsker som her tilkendegivet den bedste
behandling af de AIDS-ramte og deres familier, samtidig med at vi prioriterer hensynet til
den store personkreds, der i varetagelse af deres job uforskyldt kan blive udsat for smitte,
meget højt.

2834

ville under alle omstændigheder have været
helt illusorisk ved en sygdom, der har en så lang
inkubationstid som AIDS.
I
Så vidt jeg ved, tror Fremskridtspartiet også,
at man via kønssygdomsloven ville kunne forbyde folk at have samleje overhovedet. Denne
regel er forsvundet ud af loven for ca. 17 år siden.
Kort sagt er det absurd at ville lade AIDS
Agerschou (SF):
omfatte af kønssygdomsloven. Tværtimod er
For anden gang fremsætter Fremskridtspar- det et spørgsmål, om denne lov ikke helt burde
tiet et forslag om at inddrage AIDS under . ophæves, og om den ikke har været til mere
kønssygdomsloven, og for anden gang kan vi skade end gavn. Allerede ved lovrevisionen i
konstatere, at forslaget er helt irrelevant i for- 1973 argumenterede Venstres ordfører meget
hold til bekæmpelsen af denne sygdom. Tvært- kvalificeret for dette synspunkt. F.eks. kan man
imod ville en gennemførelse af forslaget sand- ikke se nogen sammenhæng gennem årene melsynligvis medvirke til at øge smittesprednin- lem antallet af kønssygdomme og lovgivningen
på området.
gen.
Hvad er faren ved Fremskridtspartiets forForslaget er vel mest udtryk for, at Fremskridtspartiet i bestræbelserne på at foreslå et slag? Kunne det ikke bare forbigås som en kueller andet drastisk tager hovedet under armen riøs bagatel begået af folk, der aldrig har vist sig
og frejdigt er ligeglad med, hvilke konsekven- på en konference eller et møde, hvor AIDS disser forslaget i givet fald ville få i virkelighedens kuteres med de eksperter, der til daglig beskæftiger sig med sygdommen?
verden.
Nej, for faren ved forslaget er, at bare talen
Jamen, siger Fremskridtspartiet, er det ikke
om
tvangsmidler får folk til at gemme sig. Det
forfærdeligt, at folk, der har AIDS, uhæmmet
fortsætter deres kønslige omgang med forskel- er sket i både Norge og Sverige. Der er færre,
lige partnere? Alene denne sætning i bemærk- der lader sig undersøge for eventuel smitte, og
ningerne fortæller lidt om, hvor lidt Frem- det har vi ingen interesse i. Det er netop tilliden
skridtspartiet tænker sig om. Der skal to til at mellem sundhedsvæsenet og den enkelte, der er
blive smittet ved såkaldt kønslig omgang, og et af fundamenterne, hvis vi vil bekæmpe smitderfor kan man ikke helt uhæmmet rende rundt tespredningen. Det er oplysning, oplysning og
og smitte i flæng. Enhver af os er i stand til at atter oplysning, der er det vigtigste middel. Det
sikre os mod at blive smittet med sygdommen. lader til, at den metode, vi har valgt i Danmark,
virker. Det er svært at måle, men vi ved, at anDerfor er argumentationen meningsløs.
Som hr. Torben Lund er jeg heller ikke sikker tallet af kønssygdomme falder, og det kan vi i
på, at Fremskridtspartiet overhovedet er klar hvert fald betragte som et indicium for, at straover, hvad der står i kønssygdomslpven i dag. I tegien i kampen mod AIDS her i Danmark fakdenne lov er der vel kun en enkelt regel, der tisk er lykkedes.
Det er det arbejde, en gennemførelse af
måske ville have relevans for en AIDS-syg eller
Fremskridtspartiets
forslag ville kunne bidrage
-smittet, nemlig at al behandling skal være gratil
at
ødelægge.
Jeg
tror såmænd ikke, det er
tis. Denne regel argumenterer Fremskridtsparond vilje fra Fremskridtspartiets side. Det er
tiet til gengæld slet ikke med.
Bestemmelsen i kønssygdomsloven om un- nok snarere massiv uvidenhed. Kort sagt: I SF
dersøgelses- og behandlingspligt er helt me- afviser vi forslaget som helt meningsløst.
ningsløs, så længe der ikke findes nogen behandling. Straffemulighederne, som nok er Henrik Toft (V):
Fremskridtspartiets egentlige begrundelse for
Venstre er enig med Fremskridtspartiet i, at
overhovedet at fremsætte forslaget, findes alle- vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå smitte
rede i dag i straffeloven, og pligten til at oplyse, med AIDS. Venstre har også stor medfølelse
hvem man har drevet såkaldt kønslig omgang med de ulykkelige mennesker, som uden egen
med, er for længst forsvundet ud af loven og skyld blev smittet med AIDS gennem blod-

2835
[Henrik Toft]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

transfusion. Det problem er imidlertid løst gennem varmebehandlingen af donorblod.
Samtidig er der gennemført meget omfattende oplysningskampagner om sygdommens farlighed. Det har da heldigvis også givet resultat.
Hvor der tidligere har været tale om en fordobling af antallet af AIDS-dødsfald i løbet af
12-13 måneder, går der nu over 18 måneder, og
tager vi de sidste måneder med, er det faldet
endnu mere. Som et helt konkret resultat af oplysningskampagnen om brug af kondom ser vi
nu en halvering af antallet af syfilis- og gonorésmittede. Derfor er Venstre overbevist om, at
det er rigtigt, som vi har tacklet indsatsen mod
AIDS, nemlig ved oplysning og atter oplysning.
Det er ikke os alle sammen, der nødvendigvis skal ændre vores seksualvaner. Vi tror overhovedet ikke på, at en kriminalisering af AIDSsmittede ved at straffe dem som efter kønssygdomsloven ville have nogen effekt, tværtimod.
Det var da også holdningen, da et tilsvarende
forslag var til behandling her i Folketinget i
morgen for to år siden. Jeg kan henholde mig til
de vanskeligheder, som ligger i, at personer, der
findes i risikogrupperne, formodentlig ikke ville melde sig. Det indicerer derfor ufornuften i
at bringe dem ind under kønssygdomslovens
strafbestemmelser.
Jeg vil godt sige om lægernes oplysningspligt, at hvis der er nogen læger, der ikke kan
finde ud af at oplyse konkret over for partnere,
så kunne noget tyde på, at de har studeret lidt
for længe. Sund fornuft kan nu engang ikke købes i kilovis.
Efter Venstres opfattelse tilsiger de danske
undersøgelser os, at der ud over en fortsat massiv oplysningkampagne om AIDS kan være
god grund til at få undersøgt visse risikogrupper, som også geografisk findes ret afgrænset.
Venstre kan ikke støtte Fremskridtspartiets
lovforslag, men er der retsregler, der trænger til
ændring eller til klargøring i forbindelse med
AIDS-sygdommen, vil vi være parate til at
medvirke hertil.
Dagmar Mørk Jensen (RV):
Jeg vil gerne på Det Radikale Venstres vegne
deltage i glæden over, at der i Folketinget er så
bred enighed om, hvordan vi skal tackle de
utallige problemer, der findes omkring AIDS.

2836

Nu forsøger Fremskridtspartiet igen at få
AIDS inddraget under loven om bekæmpelse
af kønssygdomme. Det kan godt undre én, når
man ser tilbage på den behandling, det samme
forslag fik den 28. november 1985. Jeg vil godt
tillade mig i den anledning at vende tilbage til
et citat af den daværende indenrigsminister, fru
Britta Schall Holberg, som udtalte - det er Folketingstidende 1985-86 sp. 3044:
»Hvad vil man opnå ved en sådan pligt til
undersøgelse og straf for seksuelt samvær, når
sygdommen ikke kan helbredes? Det, man opnår, er afsondring og isolation af en i forvejen
hårdt ramt gruppe mennesker. Det kan da ikke
være Fremskridtspartiets mening. Nej, tværtimod skal smittede oplyses om, hvordan de kan
leve en acceptabel tilværelse, også seksuelt,
men stadig uden at bringe smitten videre.«
Og hvad er der så sket siden den sidste debat,
vi havde? Desværre ikke, at man har fundet en
behandling. Derimod ser det ud til, at oplysningskampagnen har virket, sådan at udbredelsen er gået en hel del langsommere, end man
havde frygtet. Og der er stadig væk ikke nogen
forandringer: De, der ikke frivilligt vil tage
konsekvensen af AIDS-faren, får man heller
ikke frem ved det her forslag, tværtimod.
Jeg er derfor enig med SF's ordfører i, at det,
man måske kunne overveje i forbindelse med
det her forslag, var at ophæve lov nr. 287 af 23.
maj 1973. Efter hvad adskillige fagfolk hævder,
har den ikke nogen som helst praktisk betydning, og det ville da være i tråd med Fremskridtspartiets normale idealer om så få love
som muligt.
Hvis man kunne forestille sig et flertal for
forslaget - men det kan man jo altså heldigvis
ikke - så er det jo for så vidt, som også SF's ordfører var inde på, kun lovens § 10, der taler om
hæfte eller fængsel, der kunne praktiseres, og
det kan den jo ikke i virkeligheden, fordi vi dér
står over for fængselsvæsenets holdning til
AIDS-ramte. Så selv om nogen ville gøre det, så
ville det heller ikke kunne gennemføres.
Det fremgår forhåbentlig tydeligt af det, jeg
har sagt, at Det Radikale Venstre ikke kan gå
ind for forslaget.
(Kort bemærkning).
Torben Lund (S):
Nu kan det da være, der begynder at tegne
sig noget interessant i forhold til kønssygdoms-

2837
[Torben Lund]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

lovgivningen. Jeg forstod på hr. Agerschou, at
SF overvejer at fremsætte et forslag om ophævelse af kønssygdomslovgivningen, og jeg forstod også, at fru Dagmar Mørk Jensen ville
overveje det. Så vil jeg gerne tilkendegive, at
det vil vi også gerne overveje positivt.
(Kort bemærkning).
Agerschou (SF):
Nu lader det til, at der alligevel kommer noget positivt ud af denne debat. Det havde jeg
egentlig ikke ventet, da jeg startede den.
Jeg kan oplyse både Socialdemokratiet og
De Radikale og de øvrige ordførere om, at SF i
eftermiddag indleverer et forslag om helt at ophæve kønssygdomsloven. Og der tegner sig jo
et flertal for dette forslag.
Formanden:
Men nu må vi nok hellere behandle det forslag, vi har på dagsordenen.
Birgith Mogensen (CD):
Man går i fare, hvor man går. Før eller senere
skal vi alle dø. Man kan få en tagsten eller en
flyvemaskine i hovedet. Trafikulykker tager
nogle af os. Statistikken fortæller os, at 50-60
pet. af os alle vil dø af en kræft- eller hjertesygdom. Måske kan vi forebygge nogle af disse og
andre dødsårsager med så stort held, at nogle
bliver meget gamle, før afgangsklokken ringer.
Men - læg mærke til det - kun imod en eneste
dødelig sygdom kan vi alle gardere os 100 pet.
Den sygdom hedder AIDS, og forebyggelsesmidlet hedder sikre kondomer og en god brugsanvisning. Store ord, vil nogle sige, men jeg mener hvert eneste ét.
Hvis alle par benyttede kvalitetskontrollerede kondomer på en forsvarlig måde, så var der
ingen smitterisiko. Derfor skal vi fortsat reklamere for og informere om sikker sex med kondom. Gentagelsesprincippet skal benyttes. Især
blandt unge og yngre må ordet kondom blive et
normalt hverdagsord, som ikke giver røde kinder og nedslagne øjne.
Med hensyn til den anden smittevej, nemlig
gennein blod, er AIDS-smitterisici elimineret.
Desværre er et alt for stort antal blødere og
nogle få operationspatienter blevet smittet af
AIDS-inficerede donorblodsprodukter. Det
sker aldrig mere i vores land, fordi alle for-

2838

holdsregler imod disse ulykker er truffet. At
sidstnævnte uskyldige ofre for AIDS ikke har
fået en værdig erstatning, det er en helt anden
sag, som ikke henhører under denne debat.
Det er min oprigtige mening, at nul sex uden
et sikkert kondom er den eneste sikre gardering
imod AIDS-smitten, og der er allerede mange
gode tegn på, at kondomgardering og/eller en
stærkt ændret seksualadfærd har reduceret
smittehastigheden betydeligt. Hidtil har f.eks.
USA og Danmark kalkuleret med en AIDSsmittefordobling hvert år. De sidste tal fortæller, at fordoblingsperioden nu er 18-19 måneder, altså en klar reducering af nysmittede. Ligeledes melder Sundhedsstyrelsen om ca. en
halvering af tilfælde af kønssygdomme.
CD er overbevidst om, at intens oplysning
fortsat er den rigtige vej. Især de unge skal
bombarderes med informationer, der i deres
eget sprog fortæller, hvordan de undgår at dø
af en ikke nødvendig sygdom.
I den anledning har jeg talt med lektor Flemming Steen og journalist Maj Garde fra Journalisthøjskolen i Århus. De har ledet et samarbejde, hvis formål var at udgive en anti-AIDSavis med meget høj læseværdi. Det er lykkedes
over al forventning. Jeg vil påstå, at den, der
har læst avisens 16 sider og husker essensen, aldrig vil blive smittet med AIDS. Jeg vil sørge
for, at alle folketingsmedlemmer modtager et
eksemplar af avisen. I øvrigt vil jeg opfordre
sundhedsministeren til at foranledige avisen
uddelt til hver eneste husstand i dette land.
Sundhedsstyrelsen har sørget for, at alle 8., 9.
og 10. klasses elever modtager et eksemplar.
Som tidligere sagt finder CD stadig væk, at
en total landstest og, registrering er komplet
værdiløs. Derimod er jeg fortsat overbevist om,
at risikogrupperne intenst bør overvåges og
rådgives helt separat.
Det er mit indtryk, at bøsserne fører en slags
selvjustits, men trækkerdrenge, prostituerede
og stiknarkomaner kræver opsøgende arbejde.
Ingen af disse grupper praktiserer en ansvarsfuld tilværelse. Dog kan jeg meddele, at ca. 30
pct. af landets nu forhenværende stiknarkomaner er tildelt metadonnedtrapning, og flere involveres dag for dag. I praksis betyder det, at
ca. halvdelen af den farligste AIDS-smittegruppe nu er neutraliseret.
Jeg er enig med Fremskridtspartiet i, at såfremt en AIDS-smittet ikke garderer sine sex-

2839
27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
2840
[Birgith Mogensen]
partnere og uhæmmet flyver fra blomst til ikke kan det i dag, men det kan man måske i
blomst, så må myndighederne tage affære. Når morgen.
Fru Britta Schall Holberg har her til morgen i
og hvis det bliver aktuelt, må vi finde en løsBerlingske Tidende en rigtig lang artikel om
ning.
Som det klart fremgår af mit indlæg, kan CD AIDS; det virker, som om det er den samme
ikke tilslutte sig Fremskridtspartiets lovforslag opfattelse, som fru Dagmar Mørk Jensen hennr. L 11.
viser til fra 1985, som omhandler de frygtelige
tvangsforanstaltninger, som Fremskridtspartiet går ind for. Det er sørgeligt, når man læser
Pia Dahl (FP):
Loven om bekæmpelse af kønssygdomme er artiklen, at erkende, at fru Britta Schall Holførst og fremmest en beskyttelseslov, en beskyt- berg ikke med ét ord nævner lægerne, sygehutelse af de endnu ikke smittede, men sandelig sene og sygdomsbekæmpelsesmulighederne.
også en beskyttelse af de smittede, nemlig den Det er en kendsgerning, at der verden over forskes intensivt i AIDS, og det formoder jeg ikke
beskyttelse, der ligger i ikke at smitte andre.
På nuværende tidspunkt er der 1.700 AIDS- at man ville gøre, hvis ikke den overhængende
syge registreret. Faglige skøn peger på, at der er fare for verdens befolkning som sådan var en
mellem 15.000 og 20.000, der er smittet, og på kendsgerning.
Det ville være rart, hvis man for en gangs
verdensplan har der vist sig en eksplosiv vækst
og en stadig stigende vækst for det, som hedder skyld ville se lidt ud over sin egen næsetip. Udikkerisikogruppen, altså de helt almindelige viklingen på området tyder på, at vi står over
heteroseksuelle. Det ligner nærmest en epide- for en tidsindstillet bombe under vort sygehusmi, vi har i gang her i Danmark. Det har man væsen, og vi har indtil nu kun set en lille top af
vidst længe, og også at epidemien har en usæd- isbjerget. Den sædvanlige danske indstilling:
vanlig ondartet karakter.
det går jo nok, nu må vi hellere vente og se, anDet har desværre vist sig, at der er en totalt ser jeg for at være en decideret trussel mod besvigtende forebyggelseseffekt ved frivillighe- folkningen. Det drejer sig faktisk her om liv og
den. Det er aldeles naivt at tro, at opstilling af død, og det synes jeg ikke at vi bør bagatellisekæmpestore lyserøde præservativer, hvor man re.
gratis udleverer samme, dog lidt mindre, har
den tilsigtede virkning.
Formålet for Fremskridtspartiet med det fo(Kort bemærkning).
religgende lovforslag er at give sundhedsvæsen
og læger en mulighed for at komme videre i de- Agerschou (SF):
res arbejde med sygdomsbekæmpelsen. Som
Så vidt jeg hørte, lykkedes det fru Pia Dahl at
det er i øjeblikket, må lægen jo ikke engang ta- sige, at der er 1.700 AIDS-syge registreret i
ge en blodprøve af en patient, hvis ikke patien- Danmark. Det er for det første lodret forkert.
ten selv har givet sin tilladelse til det.
Men jeg kom egentlig op for at forsøge at finJeg håber ikke, at nogen vil nægte, at AIDS
de ud af, hvad det egentlig er, Fremskridtspartier en kønssygdom, og som en naturlig følge
et vil bruge kønssygdomsloven til. Jeg står her
heraf må den vel også være undergivet den lovmed kønssygdomsloven. Hvad er det i kønsgivning, der er herom. Så kan vi selvfølgelig
diskutere, om kønssygdomsloven er forældet, sygdomsloven, Fremskridtspartiet vil bruge?
og så derudfra tage stilling til, om vi skal revi- Hvad er det, kønssygdomsloven kan bidrage
dere denne lov om bekæmpelse af kønssyg- til? Det synes jeg ikke vi har fået noget konkret
at vide om.
domme.
En del af de ting, Fremskridtspartiet har henDet drejer sig om, at en sygdoms forekomst
vist
til i artikler og andre former for indlæg,
skal klarlægges, og smittespredningen skal bebygger
på den gamle kønssygdomslov fra før
kæmpes, og det vil være en umulig opgave for
1973.
Jeg
vil gerne vide konkret fra Fremlæger og for forskere, hvis der ikke findes en eller anden form for tegistrering. Nå ja, siger skridtspartiet: Hvad er det i den gældende
man, men man kan jo ikke behandle for syg- kønssygdòmslov, man mener vil kunne bidrage
dommen. Nej, det kan meget vel være, at man til bekæmpelse af sygdommen?

2841

.

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

(Kort bemærkning).
Torben Lund (S):
Det spørgsmål glæder jeg mig også til at få
svar på.
Så vil jeg også godt bede fru Pia Dahl om at
fortælle os, om Fremskridtspartiet kan give en
forklaring på, hvorfor antallet af tilfælde af
kønssygdomme er faldet så dramatisk de seneste par år, om man mener, at det har årsag i
kønssygdomslovgivningen, og hvorfor det så
netop er sat ind her de seneste par år med det
meget store fald i antallet af kønssygdomme.
Dernæst må jeg sige, at jeg synes, fru Pia
Dahl afslører et fantastisk ukendskab til, hvad
der egentlig er gjort i forbindelse med bekæmpelsen af sygdommen AIDS.
Når man kan stå heroppe og sige, at der er
tale om en laden-stå-til, en situation, hvor man
venter og ser på udviklingen, så synes jeg nok,
det er en hån imod de fantastisk mange mennesker, både offentligt ansatte og i frivillige organisationer, som har ydet et kæmpearbejde for
netop at oplyse om smittevejene for sygdommen AIDS, og jeg skal garantere fru Pia Dahl
for, at det har reddet masser af mennesker - og
helt unge mennesker - fra netop at blive smittet
med denne sygdom. Det er noget, som kønssygdomslovgivningen i hvert fald ikke kan gøre.
Så vil jeg i øvrigt sige til fru Pia Dahl, at jeg
vil hævde, at AIDS er ikke en kønssygdom. Det
er den nemlig ikke alene af den grund, at den
ikke står i kønssygdomsloven, for det er den
tekniske betegnelse for en kønssygdom.
(Kort bemærkning).
Pia Dahl (FP) :
Jeg skal rette mig selv, for jeg sagde 1.700
AIDS-syge, det er rigtigt. Jeg skulle have sagt
1.700 AIDS-smittede.
Til hr. Torben Lund vil jeg gerne sige, at en
kønssygdom er vel betegnet ved, at man overfører smitten ved nær, intim kontakt, og det er
jo da i hvert fald det, som er tilfældet for AIDSvirus.
Kristian R. Kristensen (KRF):
Fra Kristeligt Folkeparti vil vi gerne sige ministeren tak for den saglige og fyldestgørende
redegørelse i forbindelse med lovforslag nr. L
11 om ændring af lov om bekæmpelse af kønssygdomme, i dette tilfælde især om sygdom-

2842

men AIDS. Vi er positive over for den holdningsmæssige styrkelse, der er sket i forhold til
de udtalelser, der i marts 1987 blev fremsat af
daværende indenrigsminister, hr. Enggaard.
Med denne opstramning nærmer vi os den
holdning, som Kristeligt Folkeparti af menneskelige og medmenneskelige grunde altid har
ønsket at stå for, en holdning, som også nærmer sig de intentioner, der ligger i Fremskridtspartiets forslag om registrering af AIDS-smittede i Danmark, det forslag, hvor man i bemærningerne har været så yenlig at nævne Kristeligt Folkeparti som en støtte til tanken om, at
sygdommen AIDS placeres under kønssygdomsloven, hvilket Fremskridtspartiet i øvrigt
ikke skal have utak for.
Forskellen ligger nok mest deri, at Kristeligt
Folkeparti ønsker en større intensivering i oplysning, forebyggelse og behandling, ligesom
Kristeligt Folkeparti stærkt understreger betydningen af den livslange troskab i ægteskabet.
Kristeligt Folkeparti er meget opmærksom
på både den positive og den negative udvikling,
der sker på kønssygdomsområdet i almindelighed og på AIDS-området i særdeleshed. Vi følger de statistiske oplysninger og analyser og ser
med bekymring på den tiltagende udbredelse
af AIDS blandt særlig udsatte befolkningsgrupper.
Vi ønsker fremmet enhver form for oplysning, forskning og behandling til gavn for de
personer, der ulykkeligvis har pådraget sig denne indtil nu uhelbredelige sygdom.
Det er meget væsentligt for os at pege på, at
vi stiller os særdeles kritisk til den oplysningskampagne, der stort set savner mindst én væsentlig dimension, nemlig en markering af den
seksuelle ansvarlighed. Fordi en person har pådraget sig en sygdom, fratages vedkominende
ikke sit medmenneskelige ansvar og bør derfor
heller ikke uden konsekvenser kunne påføre
andre den samme sygdom.
Vi opfordrer til ansvarlighed og peger i den
forbindelse på det mest sikre: at indgå og forblive i et varigt parforhold.
Når ryge-, spise- og drikkevaner kan ændres
via oplysningskampagner, bør vi ikke nedprioritere oplysning omkring en ændring af eventuelle seksualvaner.
Et af de væsentligste steder, hvor oplysningsindsatsen bør sættes ind, er i skolernes ældste

2843
27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
2844
[Kristian R. Kristensen]
klasser. Det er nødvendigt at skabe opmærk- nu skal jeg så gentage spørgsmålet. Vil fru Pia
somhed om AIDS-truslen, men det er også Dahl forklare mig, hvordan det kan gå til, at
nødvendigt at give en viden, der kan få de en- kønssygdomstilfældene er faldet så dramatisk i
kelte til at overveje at ændre deres seksuelle ad- antal inden for de seneste par år? Det, jeg gerne
færd. AIDS er af Verdenssundhedsorganisatio- vil have at vide, er, om fru Pia Dahl mener, at
nen, WHO, klassificeret som en seksuelt trans- det er på grund af kønssygdomslovgivningen.
mitteret sygdom, og derfor er det også Kristeligt Folkepartis mål, når muligheden foreligger,
(Kort bemærkning).
at få AIDS ind under kønssygdomsloven eller
en anden faglig registrering. Det vil vi arbejde Dagmar Mørk Jensen (RV):
for, fordi vi tror, at det vil vise sig nødvendigt
Det forekommer mig, at der også hos Kristefor at opnå en effektiv og ansvarlig behandling ligt Folkeparti råder nogen usikkerhed om,
af dens epidemiske karakter.
hvad kønssygdomsloven, hvis man kan kalde
Vi er ikke uvidende om lægers registrerings- den sådan, overhovedet rummer. Det er da ikke
muligheder, tavshedspligt og ansvarlighed, og under den, der kan ske nogen form for registtevi håber også, at de vil leve op til deres ansvar- ring.
lighed, når det gælder AIDS-ramte og de persoJeg vil godt stille et regulært spørgsmål til
ner, der eventuelt måtte have været udsat for Kristeligt Folkeparti: Ønsker man en åben, en
smitte ved samkvem med dem, så de også bliver central registrering af AIDS-syge?
inddraget under de oplysnings- og behandSå vil jeg godt sige, at Fremskridtspartiet da
lingsmuligheder, der findes.
ikke er ene om at være bekymret for læger og
Ud fra vores kristne livsholdning er det også politi og risikoen i forbindelse med deres arbejvæsentligt for os at pege på det ansvar, vi har de, men heller ikke det løses da af denne lov.
over for det liv, der én gang er os givet. Vi har
ikke fået det for at ødelægge det, men for at
(Kort bemærkning).
bruge det fornuftigt til gavn både for os selv og
for vore medmennesker.
Pia Kjærsgaard (FP):
Jamen det er da glædeligt, hvis vi ikke er ene
(Kort bemærkning).
om at være bekymrede, men så synes jeg, at fru
Dagmar Mørk Jensen og De Radikale og i øvAgerschou (SF):
rigt også de andre partier i Folketinget burde
Det er til fru Pia Dahl. For det første fik jeg jo
udmønte deres bekymring i et eller andet i steikke svar på det spørgsmål, jeg stillede. Jeg stårher med kønssygdomsloven, og det, jeg bad om det for bare at lade stå til.
Jeg er glad for, at der har været en rimelig soat få at vide af Fremskridtspartiet, er: Hvad er
ber
debat i dag, i hvert fald indtil nu, bortset
det konkret i kønssygdomsloven, man mener
måske
fra en enkelt undtagelse, hr. Agerschou,
vil kunne bidrage til at bekæmpe smittespredsom
altid
går lidt over stregen. Jeg synes, det er
ning og bekæmpe AIDS?
forkert,
hvis
vi bruger denne debat til at hænge
Og så må jeg sige, at svaret fra fru Pia Dahl til
hinanden
op
på nogle ting, at vi prøver at skyde
hr. Torben Lund jo er det skinbarlige sludder.
hinanden
nogle
motiver i skoene, som der
Der er jo masser af sygdomme, der overføres
egentlig
ikke
er
grundlag
for. Jeg synes, Folkeved forskellige former for intim kontakt, og
tinget
trænger
til
en
redelig,
sober debat om
hvis man skal være konsekvent hos Fremskridtspartiet, så skal man komme med et helt dette emne, i stedet for at man nærmest skal
nyt forslag, hvor man overfører vel en 25 syg- halvskændes om tingene, hr. Agerschou. Det
domme til kønssygdomsloven. Er det det, der synes jeg ikke er rimeligt.
I kønssygdomslovens § 10 står der:
er meningen med Fremskridtspartiets hold»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måning?
neder straffes den, der gentagne gange eller i
øvrigt under skærpende omstændigheder véd
(Kort bemærkning).
samleje eller andet kønsligt forhold forsætligt
Torben Lund (S):
udsætter nogen for at blive smittet med kønsJeg fik heller ikke svar på mit spørgsmål, så sygdom.«

2845
[Pia Kjærsgaard]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

Det er en af grundene til, at Fremskridtspartiet gerne vil have AIDS ind under kønssygdomslovgivningen.
Så er det jo sådan i dag, at når man får konstateret en kønssygdom, så foregår der jo allerede på nuværende tidspunkt en vis form for
registrering på Statens Seruminstitut. Dér står
man, hvis man f.eks. har fået syfilis, til evig tid.
Det går jeg ud fra at hr. Agerschou er klar over.
Hvis man har en form for registrering - og
jeg sagde det også under den tidligere debat, for
jeg kan næsten hr. Agerschous ord udenad, og
jeg ved, hvad der vil blive spurgt om - så mener
jeg, at man lettere kan opspore smittekilder.
Det er muligt, at vi skal have en reel registrering
af dette her, men så vidt er Fremskridtspartiet
ikke gået på nuværende tidspunkt. Det er også
muligt, at vi skal have det ind under epidemilovgivningen i stedet for under kønssygdomslovgivningen. Jeg vil være meget betænkelig
ved, at man blot sletter kønssygdomslovgivningen og ikke gør noget andet i stedet.
Formanden:
Jeg vil gerne gentage det, hr. Torben Lund
sagde lidt tidligere: Det er ikke en forespørgselsdebat, vi er midt i. Det siger jeg ikke til fru
Pia Kjærsgaard, men fordi der er ønsket utrolig
mange korte bemærkninger. Det er en første
behandling af et lovforlag, og der er et hensyn
at tage også til de ordførere, der endnu ikke har
haft ordet. Derfor giver jeg fru Pia Dahl ordet
nu, og derefter går vi tilbage til ordførerrækken. Men der er jo en anden runde.
(Kort bemærkning).
Pia Dahl (FP):
Jeg skal gøre det uhyre kort.
Til hr. Agerschou: Som jeg også sagde i min
ordførertale, vil vi gerne have AIDS ind under
kønssygdomsloven, fordi vi jo altså betragter
det som værende en kønssygdom.
Til hr. Torben Lund vil jeg sige, at dette, at
der har været et dalende antal tilfælde af øvrige
kønssygdomme, kan man udelukkende tilskrive, at lægerne har haft hånd i hanke med udviklingen, eftersom disse sygdomme jo altså også
er under kønssygdomsloven.
Jørgen Tved (FK):
Jeg er ikke helt klar over, om jeg skal opfatte

2846

lovforslaget så seriøst, som nogle af Fremskridtspartiets medlemmer ønsker at gøre det
til. Jeg vil lidt groft sige: Er det egentlig ikke at
slå plat på nogle ulykkelige menneskers ulykkelige situation at komme her og tale om registrering og tale om, at en af de stærkeste drifter,
der vel er i menneskene, faktisk skal gøres strafbar?
Jeg synes, at Fremskridtspartiet skal slå lidt
koldt vand i blodet, uden at jeg anbefaler kolde
afvaskninger, men det kunne måske være rimeligt at sige, at her er i hvert fald et tidspunkt,
hvor det drejer sig om at holde fornuften fangen.
Efter de oplysninger, der efterhånden er ved
at komme, er denne meget alvorlige sygdom
udviklet i amerikanske laboratorier og er sandsynligvis et led i en bakteriologisk oprustning.
Jeg kan henvise til AB Weekend nr. 40 fra 1986,
hvor der er et sammendrag af en række artikler,
der har været bragt i amerikanske blade om,
hvordan denne sygdom er opstået.
Jeg synes, der er al mulig grund til at slå fast,
at størsteparten af de danske borgere, som har
pådraget sig denne sygdom - og det er måske
op mod 10.000 mennesker - er blevet smittet ikke på grund af seksuelt samvær, men fordi de
har fået det indsprøjtet under behandling med
blod, som ikke var varmebehandlet.
Hvis Fremskridtspartiet godt vil opfattes seriøst, når man f.eks. i bemærkningerne henviser til, at i Sverige er AIDS indført under loven
om kønssygdomme, er der måske derfor grund
til at slå fast, at netop tvangsbestemmelsen ikke
skal tages i anvendelse, heller ikke i Sverige. Så
der er måske tale om lidt manglende seriøsitet,
når man stereotypt gentager et lovforslag, som
man åbenbart har gentaget den ene gang efter
den anden.
Jeg synes, der kom noget godt ud af debatten
denne gang. Det var de bemærkninger, som
kom fra SF's ordfører, og som måske kan medføre, at kønssygdomsloven bliver ophævet.
Vi er ikke tilhængere af registrering, absolut
ikke. Og det kan løbe mig koldt ned ad ryggen,
når man taler om en begyndende registrering,
for hvor ender vi så? Ja, så ender vi med noget,
der kan minde om den anden verdenskrig, hvor
man skulle bære et synligt tegn. Det kunne måske i denne situation være et stort A på brystet ikke rødt, for det skal jo ikke være til reklame
for Socialdemokratiet, men så måske sort - så

2847
[Jørgen Tved]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

alle mennesker kunne se: jeg tilhører altså en
særlig gruppe.
Vi vil afvise alle former for registrering, også
den, som er i den nuværende kønssygdomslovgivning. Og vi vil ikke være med til, at også
andre mennesker, andre sygdomme, skal ind
under noget, der smager af registrereing. Derfor er der al mulig grund til at tage afstand fra
dette lovforslag.
Jeg synes også, det er lidt stærkt, når man
kommer her op på talerstolen og siger, at myndigheder osv. i dette land bare lader stå til. Jamen når vi har konstateret, at antallet af kønssygdomme er faldet - ikke dramatisk, for jeg
synes ikke, det er noget drama, at de er faldet,
som hr. Torben Lund gav udtryk for, jeg synes,
det er godt - og der har været en meget positiv
udvikling, for der er faktisk tale om en halvering inden for nogle forholdsvis få år, en halvering, som sker på baggrund af oplysning, så er
det vel rigtigt, som den radikale ordfører gav
udtryk for, at det, der skal bruges i denne sag,
det er oplysning, oplysning og atter oplysning.
Hvis man tager oplysning i anvendelse, tror
jeg, man kan nå betydelig længere end med de
tvangsforanstaltninger, de registreringsforslag,
der ligger i Fremskridtspartiets lovforslag.
Winther (V):
Jeg vil først gerne præcisere, at jeg ikke taler
på gruppens vegne, men på egne vegne.
Jeg bemærkede, at Kristeligt Folkepartis
ordfører, hr. Kristian R. Kristensen, ønskede,
at AIDS skulle ind under lovgivningen om
kønssygdomme. Min personlige opfattelse er,
at tiden nu er moden til, at Sundhedsstyrelsen
ændrer kurs i bekæmpelsen af AIDS, men jeg
tager samtidig afstand fra Fremskridtspartiets
forslag om, at AIDS skal ind under lovgivningen om kønssygdomme. Indtil nu er 209 døde
af AIDS-sygdom; man skønner i Sundhedsstyrelsen, at 10.000-15.000 er smittet med HIV-virus. Fordoblingstiden er heldigvis for opadgående, den er nu omkring 18 måneder, og det er
et dejlig positivt tegn, men alligevel kan man
frygte, at der måske vil være over 20.000, måske
25.000 smittede om et par år. Danmark er
blandt de tre lande i Europa, hvor der er flest
AIDS-smittede.
Sundhedsstyrelsen har indtil nu ment, at
anonymitet er et vigtigt led i behandlingen af
AIDS-sygdom. Jeg er praktiserende læge, og vi

2848

er mange praktiserende læger, der har en lille
smule svært ved at forstå det helt fornuftige i
anonymiteten. I starten var det helt klart, at der
var behov derfor, men måske skal der være en
justering nu. Den meget omtalte Odenseundersøgelse, hvor mange praktiserende læger afviste at undersøge anonyme personer for AIDSantistof, viser også, at der er et problem inden
for dette område.
Som praktiserende læge undrer det mig også,
at det er således i dag, at en patient kan være
indlagt på et sygehus og dér få konstateret, at
patienten er AIDS-positiv, og så er det patien.ten selv, der kan bestemme, om den praktiserende læge må få noget at vide om, at patienten
er smittet. Det er efter mange lægers opfattelse
en meget underlig situation, at en kirurg i dag
kan komme ud for at operere en AIDS-smittet
patient uden at have krav på at få viden om, at
patienten er smittebærer.
Efter min personlige opfattelse er der en vis
sammenhæng mellem anonymiteten og det, at
AIDS-sygdommen er så mystisk, som den nu
engang er blevet til. Jeg tror, at større åbenhed
vil være med til at afdramatisere sygdommen.
Også angående tavshedspligten ser jeg med
stor glæde på den formulering, som sundhedsministeren har givet i dag. Sundhedsstyrelsens
hidtidige opfattelse har jo været, som der f.eks.
står i dens redegørelse fra april 1987:
»Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse må den
lægelige tavshedspligt ikke brydes over for
HIV-smittede, og risikoen for smitte kan ikke
begrunde et sådant brud.«
Det glæder mig, at jeg i dag kan forstå, at
sundhedsministeren har en holdning, der er en
betydelig opblødning af den holdning, som
Sundhedsstyrelsen hidtil har haft.
Både anonymiteten og den udvidede tavshedspligt kunne være forståelig for nogle år siden og også indtil for ganske nylig, for da var
en AIDS-smittet person jo det samme som én
homoseksuel person; da var det forståeligt.
Men sådan er forholdet jo ikke mere. Der er også nogle læger, der mener, at der i dag er behov
for, at alle gravide bør testes for AIDS-virus.
Jeg ser også med stor interesse på sundhedsministerens sidste afsnit i redegørelsen. Her siger sundhedsministeren:
»Vi må hele tiden følge udviklingen nøje og
være parat til at gribe ind, hvis situationen ændrer sig i Danmark eller i udlandet. Om dette

2849
[Winther]

(179)
27/11 87: 1. beh. af f. t. I. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme ,

skal ske ved selvstændig lovregulering eller ved
rent administrativt at henføre AIDS under
kønssygdomslovgivningen, kan der ikke siges
noget om på nuværende tidspunkt.«
Denne udtalelse opfatter jeg som en pæn åbning mod en lidt større stramning inden for
AIDS-situationen.
Jeg så gerne, at vi på et tidspunkt fik noget i
retning af en selvstændig lovgivning om bekæmpelse af AIDS, og den skulle gå noget i retning af den normale t'avshedspligt. Den skal retableres mellem læger og sygeplejersker og
andre inden for sundhedssektoren, og så bør
man nok overveje - måske ikke nu, men om
nogle år - om det stadig væk er nødvendigt at
bevare anonymiteten. Måske skal det være sådan, at det rigtige cpr-nummer skal medfølge
blodprøven.
Et punkt, som jeg finder meget vigtigt, er, at
der skal være mulighed for at foretage en aktiv
opsøgning af eventuelle smittekilder for at se,
om de er smittede med AIDS-antistof.
Men jeg tager afstand fra Fremskridtspartiets forslag om, at AIDS-sygdommen skal ind
under loven om kønssygdomme, idet jeg ikke
mener, at det på nogen som helst måde skal være strafbart ved samleje at udsætte andre for
AIDS-smitte. Enhver, der har samleje med en
fremmed person, udsætter sig selv for en vis risiko, og det vil under en eventuel retssag være
ganske umuligt at opklare, om den pågældende
har orienteret om sin smittestatus før, under eller efter samlejet.
Det er min personlige opfattelse, at tiden nu
er moden til, at Sundhedsstyrelsen begynder at
justere sin strategi til bekæmpelse af AIDS. Jeg
synes også, det er interessant, at Kristeligt Folkeparti er ved at åbne sig i sin holdning til bekæmpelsen af AIDS.
(Kort bemærkning).
Kristian R. Kristensen (KRF):
Fru Dagmar Mørk Jensen spurgte, om det
virkelig var meningen, at vi ønskede en åben,
central registrering. Som jeg også nævnte i mit
indlæg, må vi jo ikke se bort fra, at AIDS i Verdenssundhedsorganisationen bliver betragtet
som en seksuelt transmitteret sygdom og derfor
også er i familie med det, vi forstår ved kønssygdomme her i landet.
Så vil jeg også gerne sige, at på lang sigt kan
det jo være, det viser sig, at det bliver nødven-

2850

digt med en eller anden form for registrering.
Om det skal være under kønssygdomsloven eller det skal være under en anden form for registrering, det må tiden vise. Derfor er vi indstillet på at følge den udvikling, der kommer, meget, meget nøje, så også vi kan være parate til at
gribe ind.
Vi er meget glade for den holdning, som
sundhedsministeren har givet udtryk for, nemlig at hun også er indstillet på at gribe ind, når
det viser sig nødvendigt. Vi håber selvfølgelig,
at udviklingen må blive sådan, at en indgriben
ikke skulle blive nødvendig.
Pia Kjærsgaard (FP):
AIDS-debatten er bestemt ikke standset i
samfundet, og heller ikke i Fremskridtspartiet
mener vi, at lovgiverne bør ligge på den lade side i denne alvorlige sag. Siden Fremskridtspartiet første gang fremsatte sit lovforslag om at lade AIDS falde ind under kønssygdomsloven,
er der fremkommet nye signaler fra forskellig
politisk side, og jeg synes, jeg kan vurdere, at
debatten i dag er helt anderledes end den, vi
havde for knap to år siden, og det må jo skyldes, at man er begyndt at fatte, at det faktisk er
alvorlig tale dette her, at det ikke er noget, vi
bare kan lade som om ikke eksisterer, og at Folketinget på den ene eller den anden måde bliver nødt til at gøre noget.
Det nye ministerium, Sundhedsministeriet,
har jo fået en minister, der har udtrykt ønske
om, at der skulle oprettes et AlDS-register. Nu
vil jeg ikke stå her og bebrejde sundhedsministeren, at hun har ændret holdning, siden hun
blev minister, men vil stadig væk opfatte ministerens tale i dag, som om der er mere åbenhed i
regeringen over for dette spørgsmål. Som jeg
også var inde på i mit forrige indlæg, synes jeg
ikke, vi skal banke hinanden oven i hovedet under denne debat, i efterfølgende debatter eller i
det hele taget i denne her sag, men prøve at finde ud af det på en fornuftig og ansvarlig måde.
Vi mener selvfølgelig, at det, ministeren har
været inde på, ikke er nok, men det er bestemt
et skridt i den rigtige retning. Sundhedsministeren har været i Grønland, ved jeg, og jeg skal
bare nævne dette område; tænk, hvad der ville
ske, hvis der skulle komme AIDS til Grønland.
Jeg synes, det er noget, ministeren bør tage med
i sine overvejelser.

2851
[Pia Kjærsgaard]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

Den modbydelige sygdom AIDS kan jo ikke
kureres, og netop derfor bør det efter Fremskridtspartiets og flere fremtrædende lægers
opfattelse være en selvfølge, at en AIDS-smittet skal ind under kønssygdomsloven, og at
vedkommende skal oplyse, hvilke partnere der
kan være smittet. Dette forslag er ikke vendt
mod nogen personer, der skal jagtes, men er
ene og alene et spørgsmål om liv og død for
uskyldige personer.
Jeg er meget uenig med de ordførere, der har
sagt, at det er alle, der er ansvarlige, at det faktisk er den anden part, der bør beskytte sig, for
ellers har man selv været ude om noget, der
kunne være undgået. Jeg mener klart, at det er
den person, der er smittet, der skal være opmærksom og ansvarlig.
Jeg mener ikke, at vi stiltiende kan se på, at
man frit kan gå rundt og smitte andre med
AIDS. Vi mener rent faktisk ikke, at tingene
alene klares med busreklamer og indslag i OBS
i tv. Den slags har vi bestemt ikke noget imod Fremskridtspartiet går også ind for øget oplysning vedrørende AIDS - men vi mener bare ikke, at den sag kan klares med oplysning alene.
Vi mener, vi skal være helt anderledes opmærksom på denne frygtede sygdom og naturligvis
også sikre den bedst mulige pleje.
Det skal ikke foregå, som vi har kunnet læse
om det i aviserne om Ålborg Sygehus, hvor patientens plejere iklædte sig gummiforklæder og
handsker og desinficerede tøjet og lod patienten spise af engangsbestik.
Sundhedsministeren ved, at jeg har stillet
nogle spørgsmål. Jeg har fået skriftlige svar på
nogle af dem og forventer, at jeg i løbet af de
nærmeste dage får svar på de sidste. Jeg synes,
der er et meget stort misforhold mellem Sundhedsstyrelsens sikker sex-kampagne og de forholdsregler, personalet har taget på Ålborg Sygehus.
Det var jo en historie, som beklageligvis ikke
kun var en historie, for det får én til at tænke
på, om der er andre oplysninger blandt hospitalspersonale end i befolkningen. Det spørgsmål må ganske givet opstå: Var det hospitalspersonalet, der overreagerede, eller var der
grund til at tage de forholdsregler?
Da der også siden sidste gang, Fremskridtspartiet forsøgte sig med dette lovforslag, er
kommet tilslutning fra Kristeligt Folkeparti til
at lade AIDS falde ind under kønssygdomslo-

2852

ven, har vi faktisk fundet så meget bevægelse i
den rigtige retning, at vi ønskede disse udtalelser afprøvet, og vi håber faktisk, vi med denne
debat finder forståelse for, at Folketinget på
den ene eller den anden måde må tage nogle
forholdsregler. Man bliver jo altid beskæmmet,
når partierne i valgkamp sender pressemeddelelser ud om det ene eller det andet, som de ikke
står ved bagefter i Folketinget, men jeg skal
som sagt ikke gå dybere ind i den debat og
klandre nogen for at hykle, det må være de enkelte partiers egen sag.
Ansvaret over for dem, der er ramt af AIDS,
er meget, meget stort, men vi har sandelig også
en pligt til at anerkende ansvaret over for dem,
der ikke er ramt.
Jeg vil ikke tage Fælles Kurs med ind i denne
debat, for jeg synes, det er pinligt for Fælles
Kurs, at de taler om forslag, der skal opfattes
seriøst, når vi ved, hvad det er for nogle forslag,
der kommer fra Fælles Kurs. Noget lignende
tror jeg aldrig vi har sagt om Fælles Kurs' forslag; faktisk har vi altid prøvet i Folketinget at
behandle alle forslag ens, for det mener vi er
det rigtige at gøre. Naturligvis skal man opfatte
vores forslag helt seriøst.
Vi har heller ikke fremsat dette forslag den
ene gang efter den anden; det er anden gang, vi
fremsætter det. Forespørgselsdebatten havde vi
ikke rejst, men vi har fremsat dette lovforslag,
og det gjorde vi naturligvis, fordi vi mente, at
der i nogle af de andre partier havde vist sig en
anden holdning. Jeg føler mig også temmelig
overbevist om, at der vil være en yderligere åbning over for, hvordan man griber dette problem an, når vi skal diskutere det igen om 2-3
år.
Jeg mener fortsat, at det vil være uansvarligt
blot at afskaffe kønssygdomsloven, som der
åbenbart er et flertal for her i Folketinget. Jeg
kan ikke lade være med at undre mig lidt over,
at folketingspolitikere er så påvirkelige, som de
er. Jeg tror, der er mange af os, der har haft
kontakt med professor Vagn Greve, og det er jo
klart hans ønske, der her kommer til udtryk fra
visse politiske partier. Jeg synes, man skal være
meget forsigtig med blot at afskaffe noget, der i
hvert fald har fungeret efter hensigten, og som
vi altså også ønsker at lægge AIDS ind under.
Jeg vil gerne til sidst understrege, at Fremskridtspartiet ikke har rejst denne debat for på
nogen måde at være populistiske, men for at få

2853
[Pia Kjærsgaard]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

2854

en rimelig seriøs debat, hvad jeg også mener vi
har haft, for at få afhjulpet en sygdom, som
vistnok bekymrer en meget stor del af den danske befolkning og også burde bekymre Folketingets medlemmer mere, end tilfældet er.

Der er kun én ting, jeg er glad for, når det
gælder det indlæg, og det er, at det åbenbart var
hr. Winthers egen opfattelse og heldigvis ikke
partiet Venstres opfattelse, der blev givet udtryk for. Jeg er også glad for, at det ikke er den
lidt indremissionske holdning, der præger de
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
mennesker, som arbejder med disse forhold,
Som jeg sagde i min indledning, skal Frem- f.eks. i Sundhedsstyrelsen, men som har samme
skridtspartiet ikke have utak for, at vi har fået uddannelsesmæssige baggrund som hr. Windenne debat endnu en gang. Det er bestemt hel- ther.
Hvad angår aktiv opsøgning af smittekilder
ler ikke sikkert, at det bliver den sidste - hvad
grundlaget så vil blive for den næste, kan jeg - og det er det eneste, jeg skal gå ind på af det,
endnu ikke tage stilling til - men det, jeg lægger hr. Winther forestiller sig - skal man prøve at
vægt på, som jeg også gjorde i mit forrige ind- gå 5-8-10, måske 12 år tilbage i tiden med oplæg, er, at vi hele tiden må være på vagt over for søgning af smittekilder, for det er jo det, der er
denne sygdom og ud fra de forudsætninger, vi situationen med hensyn til AIDS til forskel fra
hver for sig opstiller, være opmærksom på det, de sygdomme, vi i dag har i kønssygdomslovder er det væsentlige, nemlig hvordan vi opspo- givningen. Efter min mening er det fuldstændig
rer smitten, og hvordan vi hindrer smitten i at uden fornemmelse for virkeligheden at hævde,
blive udbredt, afvejningen mellem hensynet til at man nu bør starte en aktiv opsøgning af smitpatienten og hensynet til offentligheden.
tekilder ad den vej i hvert fald.
Den gennemgang, jeg i dag har givet af eksiHr. Winther er også opmærksom på, at der er
sterende lovgivning, de misfortolkninger, som mange AIDS-smittede i Danmark, og at Danvi gang på gang desværre har mødt i debatten mark har en forholdsvis høj andel af AIDSom denne sygdom, har haft til hensigt at sige, at smittede i forhold til befolkningstallet. Hvis
vi mener, at forholdene, som de er i dag, er så man ser på de lande, der har det højeste antal
gode, som de nu kan være over for en sygdom, AIDS-smittede i forhold til befolkningstallet,
som vi for øjeblikket ikke kender nogen helbre- vil man meget tydeligt konstatere, at det lige
delse for. Vi kan naturligvis hver for sig anskue, nøjagtig er de lande, der har mest orden i deres
om andre forholdsregler måske måtte være sundhedsvæsen. Det er nemlig de lande, hvor
bedre, men jeg har som sagt redegjort for, hvad man foretager den bedste registrering af, hvad
regeringen mener er den bedste måde at be- der foregår i befolkningen. Det er bestemt ikke
kæmpe denne sygdom på med det kendskab, vi -udtryk for, at der behøver at være flere AlDSi dag har.
smittede i Danmark end i de andre lande, men
Jeg skal ikke forlænge debatten, men da der der er flere registrerede AIDS-smittede i forhar svirret nogle tal, som måske har været mis- hold til befolkningstallet. Vi har altså et sundopfattet hos de pågældende, vil jeg for at få det hedsvæsen, som er et godt tilbud til borgerne.
gjort klart, oplyse, at der efter de statistikker, vi
i dag har, pr. 1. november 1987 var anmeldt 209
tilfælde af AIDS-smitte, og da spørgsmålet om Karen Højte Jensen (KF):
heteroseksuelle kontakter også har været
Efter at have lyttet til denne debat står det
nævnt, vil jeg gerne oplyse, at det drejer sig om mig faktisk ikke lysende klart, hvad det er,
9 tilfælde i alt.
Fremskridtspartiet gerne vil, men jeg har til
gengæld forstået på fru Pia Kjærsgaard, at folTorben Lund (S):
ketingsmedlemmer uden for FremskridtspartiJeg er meget glad for, at sundhedsministeren et ikke rigtig har sans for tingene, fordi vi lader
heroppefra har bekræftet, at der ikke er nogen os påvirke. Nu hænger det måske sammen
ændring i regeringens holdning i forhold til si- med, at vel stort set alle partier undtagen Fremtuationen i forbindelse med forespørgselsde- skridtspartiet har deltaget i dé konferencer og
batten og den, dagsorden, som blev vedtaget i de mange møder, der har været om dette emne,
forbindelse med den. Jeg er specielt glad for det men jeg er enig i, at en vis viden kan blokere for
efter at have hørt hr. Winthers indlæg.
en saglig debat, for nogle i hvert fald. , ,

.

2855
[Karen Højte Jensen]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

Jeg synes, det drejer sig om, hvordan vi bedst
forebygger smittespredning, og det gør vi ikke
på den måde, som Fremskridtspartiet vil.
Men det, der først og fremmest bragte mig
herop, er fru Pia Kjærsgaards bemærkning om,
at vi bare lader stå til. Det ville have været nyttigt, om fru Pia Kjærsgaard havde lyttet til
sundhedsministerens redegørelse om antallet
af AIDS-tilfælde. Jeg mener ikke, det er et
spørgsmål om bare at lade stå til, når vi kan dokumentere, at fordoblingstiden er stigende og
faktisk nu ligger på 18 måneder i forhold til for
et halvt års tid siden, hvor den var på 12-13 måneder.
Vi er alle enige om, at AIDS er en alvorlig
sygdom, men man kan ikke sige, at der ingenting gøres. Alt i alt har det vist sig, at den oplysningskampagne, der har været, virkelig har haft
en positiv virkning.
Når hr. Winther taler om, at det også er den
øvrige befolkning, vi skal passe på, vil jeg gerne
spørge sundhedsministeren, hvor mange heteroseksuelle der overhovedet er smittet. Jeg har
forstået, at sygdommen faktisk stort set ikke
har bredt sig uden for risikogrupperne, og nu
skal vi altså ikke bruge denne dag til at forvirre
folk uden for dette hus. Det er nok, at der er
nogle inden for husets vægge, der er forvirrede
og ikke ved meget om sagen.
Hvad angår debatten om registrering, har jeg
heller ikke her forstået, hvad man mener, når
man fra Fremskridtspartiets side taler om »reel« registrering. Fru Pia Dahl sagde, at det ville
være nyttigt at få en registrering nu for det tilfælde, at man om nogle år fandt ud af, at sygdommen kunne helbredes. Dertil vil jeg sige, at
det i så fald jo faktisk slet ikke er nødvendigt
med en registrering, for så skal folk nok komme
selv. Men en registrering i dag vil gøre, at risikogrupper slet ikke bliver undersøgt, og det er
jo det alvorligste, der overhovedet kunne ske.
Endelig undrer jeg mig faktisk lidt over, at
Fremskridtspartiet lægger så megen vægt på, at
vi skal beskytte de andre, og at Fremskridtspartiet slet ikke mener, den enkelte borger selv har
et ansvar. Det er jo faktisk sådan, at man ikke
bare bliver smittet - folk skal selv være aktive.
Jeg mener, at vi her skulle appellere til de enkelte borgeres eget ansvar frem for bare at sige,
det er samfundets ansvar.

2856

Agerschou (SF):
Ligegyldigt hvad fru Pia Kjærsgaard tror eller mener, så skal der to til, for at den ene bliver
smittet, og det vil sige, at enhver af os er i stand
til at bskytte os selv mod at blive smittet.
Fru Pia Kjærsgaard henviser til § 10 i kønssygdomsloven, hvor der står: Med bøde, hæfte
eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der
gentagne gange eller i øvrigt under skærpende
omstændigheder ved samleje eller andet kønsligt forhold forsætligt udsætter nogen for at blive smittet med kønssygdom.
Jeg har personlig ikke fantasi til at forestille
mig, hvordan det skulle foregå, men hvis der alligevel skulle være tilfælde, kan jeg oplyse fru
Pia Kjærsgaard om, at man kan bruge den eksisterende straffelov.
Fru Pia Kjærsgaard ønsker endvidere, at de
pågældende skal oplyse, hvilke partnere de har
haft. Jamen det er der ikke hjemmel til i kønssygdomsloven. Fru Pia Kjærsgaard er inde på,
at man skal opspore smittekilder. Jamen som
hr. Torben Lund var inde på, er det uladsiggørligt at gå 8-10-12 år tilbage for på den måde at
opspore smittekilder.
Fremskridtspartiet ønsker registrering, men
har aldrig forklaret os hvordan. Vi ved, at der er
ca. 1.700, der er smittede, og man regner med,
at der er 10.000-15.000, der er smittede uden at
vide det. Det vil sige, at enhver af os løber større risiko for at blive smittet af en person, der
overhovedet ikke er klar over, at vedkommende er smittet, end det modsatte. Derfor må
holdningen være, at vi må beskytte os selv, vi
må bruge sikker sex for at undgå at blive smittet.
Fru Pia Kjærsgaard hævdede, at kønssygdomsloven har fungeret efter hensigten. Jamen
hvad mener fru Pia Kjærsgaard egentlig med
det? Tallene for antallet af kønssygdomme
gennem årene viser, at udbredelsen af kønssygdomme er fuldstændig uden sammenhæng
med lovgivningen. Under den meget restriktive
1947-lov faldt antallet af kønssygdomme i årene frem til 1951. Men under den samme lov
skete der en stigning frem til 1973, så man på
det tidspunkt nåede samme niveau som før
1947. Der er ingen sammenhæng.
Fru Pia Dahl kom med en meget grov beskyldning mod lægerne, idet fru Pia Dahl sagde, at årsagen til, at antallet af kønssygdomme
falder, er, at lægerne har taget hånd i hanke

2857
[Agerschou]

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

med udviklingen. Fru Pia Dahl må åbenbart
mene, at det er lægerne, der nu er begyndt at
holde op med at smitte andre med kønssygdomme.
Endvidere kan jeg høre, at de praktiserende
læger har fået deres egen ordfører i hr. Winther.
Jeg har ikke mange bemærkninger; vedkommende er blevet taget under behandling af hr.
Torben Lund og fru Karen Højte Jensen. Jeg
vil bare sige, at fordi man er ekspert i influenza
og kæbebrud, er man ikke nødvendigvis ekspert i AIDS, og det bar hr. Winthers indlæg tydeligt præg af. Vi andre lytter til de læger, der
rent faktisk beskæftiger sig med sygdommen.
Endelig skal jeg udtrykke min glæde over, at
sundhedsministeren markerede, at der ikke er
sket nogen kursændring i forhold til det, vi hørte af bl.a. den tidligere indenrigsminister.

2858

nemføre en aktiv opsøgning. At gå 6-7 år tilbage er noget, man kan bruge som en polemisk
bemærkning, men man kunne også lige se på de
sidste smitteforhold, for der er altså stadig væk
nogle her i Danmark, der har et aktivt seksualliv.
Formanden:
Nu varer det ikke længe, før formanden citerer den meget korte tekst på det lovforslag, vi
har til behandling i dag.
(Kort bemærkning).
Torben Lund (S):
Jeg skal love, at det bliver min sidste korte
bemærkning.
Jeg synes, det ville have været klædeligt, om
hr. Winther med dette citat af Lone de Neergaard, som jeg har stor respekt for, og som ved
meget om det her, også havde fulgt citatet op
med, hvad fru Lone de Neergaards reaktion er
på den pågældende bemærkning. For det er jo
præcis den modsatte konklusion af den, hr.
Winther vil drage, nemlig at vi skal undlade
anonymiteten. Det er præcis den modsatte
holdning, jeg med sikkerhed ved at fru Lone de
Neergaard indtager i disse sager, for fru Lone
de Neergaard ved godt, at der kommer færre
frem til undersøgelserne, hvis man fjerner anonymitetsmuligheden i disse sager.

(Kort bemærkning).
Winther (V):
Det er en bemærkning til hr. Torben Lund,
Socialdemokratiet. Hr. Torben Lund undrer
sig over, at jeg kunne gå ind for en aktiv opsøgning af eventuelle smittekilder. Baggrunden for
min holdning kan jeg finde i en udtalelse af Lone de Neergaard, overlæge i Sundhedsstyrelsen. Hun udtalte i Ugeskrift for Læger den 16.
november 1987:
»Smittebæreren uden kendskab til smittestatus er netop den farlige, bl.a. fordi der er tale
om en livsvarig tilstand.«
Dagmar Mørk Jensen (RV):
Det vil altså sige, at det er SundhedsstyrelJeg vil gerne gøre opmærksom på, at det måsens opfattelse, at det er smittebæreren uden ske er forståeligt, at en praktiserende læge ser
kendskab til smittestatus, der er den farlige. lidt anderledes på tingene end vi andre, der har
Derfor synes jeg, det ville være en god idé at arbejdet med og været til konference om disse
opsøge så mange som overhovedet muligt af spørgsmål, jeg ved ikke hvor mange gange.
dem, der er i den situation. Og der er faktisk Men jeg vil bede hr. Winther overveje konsemange. I dag har man i Sundhedsstyrelsen fun- kvensen af det, han siger, nemlig at hæve anodet omkring 1.700 blodprøver, der er positive nymiteten for at opnå mulighed for aktiv opfor AIDS, men måske drejer det sig kun om ca. søgning. Det vil nemlig blive en regelmæssigt
1.300 personer, da flere af disse blodprøver er tilbagevendende undersøgelse af hele befolkindleveret af samme person, og da der er nogle, ningen, al den stund man må gå ud fra, at de,
der er foregået anonymt. Man har altså fundet man kender, altså de, som er blevet testet, er de
omkring 1.300, men man skønner i Sundheds- ansvarsbevidste, og at det altså nok ikke er
styrelsen, at der findes omkring 10.000-15.000 dem, der går rundt og smitter. Det vil sige, at
AIDS-positive personer i Danmark.
man skal ud og have fat i hele befolkningen for
Det vil sige, at Sundhedsstyrelsen erkender, at finde de 90 pet. eller 9 gange så mange, eller
at man i dag kun har fundet 10 pet. af samtlige hvor mange det nu er, som ikke har ladet sig teAIDS-positive, som man ved hvem er. Og da ste. Jeg har forstået på sundhedsministeren, at
Sundhedsstyrelsen selv synes, det gælder om at , ministeren er enig i, at det ville være en dårlig
Ifinde dem, synes jeg, det ville være godt at gen- anvendelse af ressourcer.

2859

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

Pia Kjærsgaard (FP):
Jeg prøvede i mit sidste indlæg at dæmpe mig
ned for at få en forsonlig, saglig debat om dette
emne, men jeg synes faktisk, der er visse af de
medlemmer, der har været på talerstolen i denne sidste omgang, der har vist en helt anden
indstilling, og det synes jeg er dybt beklageligt.
Jeg kan bl.a. nævne fru Karen Højte Jensen,
som er nedladende, bedrevidende og arrogant.
I øvrigt synes jeg, at sundhedsministeren, når
hun nu oplyser om nogle tal, skulle præcisere
dem nærmere, for jeg har kendskab til et tal,
der siger, at der er 209 døde af denne sygdom i
Danmark. Jeg synes, de tal, vi slynger om os
med under denne debat, bør være rigtige.
Til dem, der har sagt, at Fremskridtspartiet
jo ikke deltager i konferencer og den slags, vil
jeg gerne sige, at jeg personlig kun er blevet inviteret til en eneste konference, men den blev
aflyst i sidste øjeblik, og jeg skrev til dem, der
havde arrangeret den, at jeg meget gerne deltog, når de fandt ud af, at der skulle være en anden.
Det er ikke sådan, at vi i Fremskridtspartiet
har den holdning, at vi ikke vil deltage i den
slags, for vi vil naturligvis gerne medvirke til at
løse problemerne og være med i nogle konferencer, hvor der sidder mennesker, som givetvis har stor forstand på disse spørgsmål. Fremskridtspartiet deltager altså selvfølgelig meget
gerne. Jeg kan selvfølgelig være ligeglad med,
om man nu skyder på hinanden inden for regeringspartierne, men jeg mener, det er forkert, at
man begynder at skændes indbyrdes, blot fordi
der er nogle, som går op og siger deres uforbeholdne mening her.
Jeg kan kun sige til hr. Winther, at jeg synes,
det er velgørende, at der er en læge, der fortæller om sit syn på tingene. Og jeg ved - og det
ved både fru Karen Højte Jensen og sundhedsministeren og givetvis også andre af de borgerlige ordførere - at der langt ind i regeringspartiernes rækker er modstridende opfattelser i denne sag. Hvorfor siger man så igen, at man er
enig indbyrdes, og klandrer Fremskridtspartiet
for dets holdning?
Nu bliver der talt så meget om Sundhedsstyrelsen. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at
man i lang tid talte om sikker sex, men så kom
det pludselig frem, at det var, fordi reklamebureauet syntes, sikker sex lød uendelig smart, og
at det faktisk burde hedde sikrere sex. Vi er da

2860

enige i, at hvis man på nogen måde kan tage
forholdsregler, skal man gøre det. Men spørgsmålet er bare, om det, der hedder sikrere sex, er
nok, for det er rent faktisk det, det hedder, og
ikke sikker sex.
I det hele taget synes jeg, som jeg har været
inde på før, at Sundhedsstyrelsen viser en uansvarlig holdning i denne sag, og at fru Lone de
Neergaard slår alle mennesker i hovedet med
bl.a. lægeloven. Nu har jeg slået op i den lov, og
jeg skal citere, hvad der står i § 9. Dér hedder
det:
»En læge er ... forpligtet til at iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit kald
erfarer eller får formodning om angående privatlivet tilhørende hemmeligheder, medmindre
han ifølge lovgivningen er forpligtet til at udtale sig, eller medmindre han handler i berettiget
varetagelse af en almen interesse eller af eget eller andres tarv.«
I § 12 hedder det:
»Kommer en læge i sin virksomhed til kendskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i legemlig eller sjælelig henseende, at han i betragtning af de forhold, hvorunder han lever eller arbejder, udsætter andres
liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen
forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv, om fornødent ved
anmeldelse til pågældende embedslægeinstitution eller Sundhedsstyrelsen.«
Jeg vil gerne høre sundhedsministerens vurdering af de to paragraffer i lægeloven. Er det
afgørende, hvordan den enkelte læge fortolker
lægeloven, eller hvordan vurderer sundhedsministeren det?
Når der nu har været talt så meget om, at vi
nok på en eller anden måde skal gøre noget og det har der jo rent faktisk fra de borgerlige
ordføreres side - vil jeg gerne konkret have at
vide, hvad regeringen agter at gøre. Det er gået
op for mig, at der ikke er flertal for Fremskridtspartiets forslag. Men jeg vil gerne have
et helt konkret bud på, hvad sundhedsministeren vil foretage sig videre i denne sag, for et eller andet må der gøres.
Endelig vil jeg gerne have ministerens kommentar til, at der nu åbenbart er et flertal i Folketinget, der vil ophæve kønssygdomslovgivningen.

2861

27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
For det første vil jeg gerne henholde mig til,
hvad formanden også ved gentagne lejligheder
her i dag har sagt, nemlig at dette ikke er en forespørgselsdebat om AIDS og bekæmpelse af
AIDS, men et konkret lovforslag fra Fremskridtspartiet om, hvorvidt denne sygdom bør
henføres under kønssygdomslovgivningen, og
jeg agter derfor ikke på nuværende tidspunkt at
komme med noget som helst bud på, hvad regeringen agter at foretage sig, hvis, såfremt, ifald
. . . ud over det, jeg har sagt i dag, og jeg synes
endda, jeg har gjort det meget udførligt.
Men jeg er fra flere sider konkret blevet
spurgt om de tidligere omtalte tal, og jeg vil gerne gentage dem for at få det gjort helt tydeligt
for alle. Det er de tal, som Statens Seruminstitut
har udgivet om anmeldte AIDS-tilfælde pr. 1.
november 1987, det vil altså sige tilfælde, hvor
sygdommen er i udbrud, og det drejer sig om
209 tilfælde. Når tallet for antallet af døde også
har været bragt op i denne forbindelse, kan jeg
sige, at det er 105 tilfælde, det drejer sig om. Jeg
vil også gerne gentage det, jeg oplyste om, hvor
mange der var smittet ved heteroseksuel kontakt. Det drejer sig om 9 tilfælde, og det er som
sagt Statens Seruminstitut, der har oplyst dette.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Lovforslagets overgang til anden behandling
vedtoges uden afstemning.
Fjerde næstformand (Ole Vig Jensen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til
Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse
mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af beslutningsforslag nr. B
35:
Forslag til folketingsbeslutning om skriftlig
forbrugeroplysning om eventuelle bivirkninger
ved indtagelse af medicin.
Af Tommy Dinesen (SF) m.fl.
(Fremsat 5/11 87).

2862

Forslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
I de seneste år er ønsket om en mere konsekvent orientering af forbrugerne om eventuelle
bivirkninger ved medicinindtagelse blevet
fremført flere gange. En sådan information kan
bl.a. foretages ved indlægssedler i lægpmiddelpakningen eller ved, at oplysninger påtrykkes
selve pakningen.
Vi har ikke i Danmark tradition for at oplyse
om bivirkninger ved lægemidler ved hjælp af
indlægssedler eller andet materiale, der følger
lægemidlet. Det har været Sundhedsstyrelsens
opfattelse, at forbrugerne skulle modtage de
nødvendige forbrugeroplysninger, herunder
oplysning om bivirkninger ved medicinindtagelse, fra lægen for så vidt angår de receptpligtige lægemidler og fra apotekspersonalet for så
vidt angår håndkøbsmedicin.
Baggrunden for denne indstilling har været
ønsket om at undgå en uhensigtsmæssig selvmedicinering og vel nok også en lidt formynderisk frygt for, at patienten vil afstå fra at indtage nødvendig medicin, hvis han læser om de
eventuelle bivirkninger.
Ved vedtagelsen af lægemiddelloven, der
trådte i kraft den 1. januar 1975, blev der givet
Sundhedsstyrelsen mulighed for at forlade den
hidtidige, meget strenge linje med hensyn til
forbrugeroplysninger på lægemidler.
Umiddelbart efter lægemiddellovens ikrafttræden udsendte Sundhedsstyrelsen regler, der
foreskrev, at håndkøbslægemidler skulle forsynes med oplysninger om anvendelsesområde,
normal dosering samt eventuelle advarsler,
hvis sådanne var foreskrevet af Sundhedsstyrelsen. Disse regler er senere blevet såvel justeret som præciseret flere gange.
De gældende regler om udformning af etiket
og pakningsmateriale for håndkøbslægemidler
tillader således, at der gives Visse former for
forbrugeroplysninger. Reglerne tillader imidlertid ikke, at der gives oplysning om bivirkninger, medmindre Sundhedsstyrelsen udtrykkeligt har foreskrevet, at lægemidlet skal forsynes
med advarsel.
For de receptpligtige lægemidlers vedkommende forudsættes det, at apoteket i overensstemmelse med lægens anvisninger forsyner