Immutable: Rejected Law Proposal, L 11, The Danish Parliament, 1987
Resource tools
Original PDF File |
2.9 MB | Download |
View directly in browser |
2.9 MB | View in browser |
Resource ID
275
Access
Open
Key Topics
Government Aids policy, Living with HIV/AIDS
Keywords
Policy (national) , STIs (Additional)
Document Type
Law Proposal
Resource Title
Rejected Law Proposal, L 11, The Danish Parliament, 1987
Creator
Danish Parliament
Country
Denmark
City
Copenhagen
Date
07 October 1987
Language
Danish
Restriction Status
Online accessible
License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International License.
Notes
This document is a rejected proposal for an “Act to amend the Act on Combating Venereal Diseases.” This proposal by Fremskridtspartiet was similar to L 57 of 1985.
There are three kinds of documents from the Danish Parliament in this EHAA collection: law proposals (lovforslag), resolution proposals (beslutningsforslag), and inquiries (forespørgelser).
Law proposals are either rejected or passed into law by parliament. In order to become law, law proposals must be “treated” (behandlet) three times in parliament before approval by a majority of MPs.
Resolution proposals contain a clear political message on a topic or issue. In contrast to a law proposal, it only needs to be “treated” twice in parliament. If passed, the government is obligated to act in accordance with it.
Inquiries can be requested if one or more MPs wish for a topic to be debated in Parliament. During the inquiry, MPs can make proposals for Parliament to either approve or reject.
Text excerpt
207
.
' -F. t.1. vedr. kønssygdomme
208
Lovforslag nr. L 11. Fremsat den 7. oktober 1987 af Pia Kjærsgaard (FP), Pia Dahl (FP),
Kirsten Madsen (FP) og Poulsgaard (FP)
Forslag
til
Lov o m ændring af lov o m bekæmpelse af k ø n s s y g d o m m e
I lov nr. 287 af 23. maj 1973 om bekæmpelse
I § 1 indsættes i stk. 1 efter nr. 4:
af kønssygdomme, som ændret ved § 26 i lov
nr. 324 af 19. juni 1974, foretages følgende . »5) AIDS (erhvervet immundefekt
drom).«
.
ændring:
Lovforslag. Folketingsåret 1987-88
syn-
SCHULTZGRAFISKA/S 29-9 L/PRIV51715F02X
209
F. 1.1. vedr. kønssygdomme
210
B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
Nærværende lovforslag er en genfremsættelse
af et i folketingsåret. 1985-86 fremsat lovforslag, jf.
Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp.
1486 og 3042 og tillæg A sp. 1769.
Når forslagsstillerne på trods af den hårde medfart, lovforslaget fik ved førstebehandling i Folketinget, genfremsætter lovforslaget, er det ud fra
følgende betragtninger:
Cheflæge M. Stig Christensen, forstander Nancy Heckscher og inspektør H. C. Orup, alle Bispebjerg Hospital, går i en kronik i Politiken den 27.
november 1985 ind for, at sygdommen AIDS skal
ind under loven om kønssygdomme.
Vi ved jo også, at Sverige har sygdommen
AIDS under loven om kønssygdomme, og i Sovjet
. har man meget hårde straffe for folk, der har smittet andre med AIDS. Fremskridtpartiet mener ikke, man kan klare problemet blot med en løftet
pegefinger.
Vi har set eksempler på, at folk, der har AIDS,
uhæmmet fortsætter deres kønslige omgang med
forskellige partnere, og selv om det i realiteten er
en dødelig sygdom, man påfører sin partner, er det
tilsyneladende fuldstændig straffrit at foretage en
sådan handling. Hvis man uforsætligt kommer til
at dræbe et menneske i trafikken, er man hjemfalden til straf, mens en person, der smitter andre
med AIDS og er bekendt med sin sygdom, ikke
kan retsforfølges.
Fremskridtspartiet har med glæde konstateret,
at Kristeligt Folkeparti nu også støtter tanken om,
at AIDS skal ind under loven om kønssygdomme.
Vi var ligeledes glade for at erfare den nye
sundhedsministers ønske om, at der skulle oprettes
et AIDS-register. Desværre må vi nok indrømme
at ministeren er ved at fravige denne sunde indstilling, hvilket vi naturligvis beklager.
Det er Fremskridtspartiets håb, at Folketinget
vil behandle nærværende lovforslag med den alvor, som den dødbringende sygdom AIDS kræver.
Så længe vi ikke har lægemidler, der kan helbrede,
er det nødvendigt at have strenge forholdsregler
for at beskytte det store flertal i samfundet.
Samfundet har et ansvar over for dem, der er
blevet ramt af AIDS, men samfundet har sandelig
også et ansvar over for dem, der ikke er blevet
ramt.
91
7/10 87: Skriftlig fremsættelse
92
[Justitsministeren]
Lovforslaget er udarbejdet til opfyldelse af Skriftlig redegørelse:
Skibsfartspolitisk redegørelse 1987.
folketingsbeslutningen.
(Redegørelse nr. R 2).
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen
sendt til udtalelse hos de berørte myndigheder
og organisationer, herunder det færøske og Industriministeren (Nils Wilhjelm):
grønlandske hjemmestyre. Når høringssvare1. Indledning
ne foreligger, vil de blive sendt til folketingsDansk skibsfart er i meget høj grad karakudvalget.
I forbindelse med behandlingen i Folketin- teristisk ved sin internationale karakter. Således indsejler handelsflåden 90-95 pet. af brutget af beslutningsforslaget udtalte jeg, at man
tofragten ved sejlads mellem tredjelande må tage afstand fra en trafik med våben, der
den såkaldte cross trade.
medvirker til at forlænge krige, men at en enDer er i de senere år sket store ændringer i
sidig dansk lovgivning på dette punkt, med
international skibsfart, ikke mindst når man
den eksisterende overkapacitet på fragtmarkeser på linietrafikken, som for Danmark spiller
det, ikke ville have nogen betydning for de
en afgørende rolle og står for tre fjerdedele af
krigsførende stater. Et indgreb over for disse
den samlede bruttofragt. De industrialiserede
stater må nødvendigvis ske gennem et inter- lande, herunder Danmark, vil også fremover
nationalt samarbejde.
satse på liniefart, hvor containerskibe er et
Lovforslaget er således ensidigt vendt imod vigtigt islæt. Containerfart er yderst kapitalbl.a. dansk skibsfart, og lovforslagets gennem- krævende, men arbejdskraftbesparende. Den
førelse vil være et afgørende brud med den stiller store krav om godsbehandling i teknisk
hidtil førte danske skibsfartspolitik, som un- avancerede containerterminaler, hvor skibene
der skiftende regeringer altid har gået ud på kun tilbringer ganske kort tid i havn. Alt i alt
at støtte en fri international skibsfart og be- er containerskibe mange gange mere effektive
kæmpe ethvert forsøg på at lægge dansk end traditionelle liniefartøjer. Både skibe,
skibsfart hindringer i vejen.
havnefaciliteter og den infrastruktur, havnene
En gennemførelse af lovforslaget vil bety- skal anlægges i, må betegnes som højteknolode, at danske rederier - uden at det i øvrigt giske og er derfor et område, hvor bl.a. Danpåvirker transporter af våben rundt i verden - mark må forventes at kunne gøre sig gældenvil få arbejdsvilkår, der er dårligere end vilkå- de i konkurrencen på trods af det forholdsvis
rene for de rederier, dansk skibsfart lever i en høje hyreniveau. Den teknologiske udvikling
meget skarp konkurrence med. En gennemfø- vil få betydning for, i hvilket omfang yderlirelse af lovforslaget vil således forstærke den gere vareområder kan inddrages i containertendens, der er til, at danske skibe lader sig trafikken, og vil sammen med den fremtidige
indregistrere under fremmed flag. Det betyder økonomiske vækst bestemme mulighederne
tab af udenlandsk valuta og først og fremmest for fortsat ekspansion.
tab af danske arbejdspladser.
I tankskibssektoren var det for nogle år siPå den baggrund er regeringen imod denne den de meget store tankskibe, som var konfremgangsmåde, der isoleret rammer dansk kurrencedygtige, især fordi Mellemøsten var
skibsfart, og jeg fremsætter således alene for- hovedproducent af olie. Efter den første olieslaget for at opfylde den parlamentariske for- krise foretog de vestlige industrialiserede lanpligtelse, der påhviler regeringen som følge af de omfattende energibesparelser, og der blev
folketingsbeslutningen.
fundet nye oliekilder nærmere forbrugerlandene (f.eks. i Nordsøen og Den Mexicanske
Golf). Samtidig investeredes der i MellemPia Kjærsgaard (FP):
østen i nye olieraffinaderier. Dette var alt
Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg
sammen forhold, som betød faldende behov
hermed tillade mig at fremsætte:
for de helt store tankskibe til fragt af råolie og
Forslag til lov om ændring af lov om bekæm- stigende behov for produkttankskibe. Da propelse af kønssygdomme.
dukttankskibe er teknisk avancerede, har
(Lovforslag nr. L 11).
vestlige rederier i det sidste par år investeret i
Jeg skal i øvrigt henvise til lovforslagets mange af disse skibe. Hvis der på længere sigt
tekst og de bemærkninger, som ledsager dette. bliver tale om en kraftig international økono-
2825
[Jørn Jespersen]
27/11 87: Skriftlig fremsættelse
(Beslutningsforslag nr. B 54).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets
velvillige behandling.
Jørgen Tved (FK):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg
mig herved at fremsætte:
Forslag tilfolketingsbeslutning -9m ændring af
folketingsvalgloven.
(Beslutningsforslag nr. B 56).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det
til Tingets velvillige behandling.
2826
Den næste sag på dagsordenen var:
3) SpørgSMål om fremme om forespørgsel nr. F
18:
Forespørgsel til sundhedsministeren [Dm ministeren vil tage initiativer til at sikre en nedsættelse af medicinpriserne, en bedre kontrol med prisdannelsen på lægemidler og en mere prisbevidst
lægemiddelinformation].
Af Torben Lund (S) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 24/11 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.
Den første sag på dagsordenen var:
Den næste sag på dagsordenen var:
I
1) Spørgsmål om fremme afforespørgsel nr. F16: ,
4) Første behandling af lovforslag nr. L 11:
Forespørgsel til energiministeren [om, hvilke
Forslag til lov om ændring af lov om bekæmoplysninger ministeren kan give vedrørende forhandlingerne med D UC og Statoil om yderligere pelse af kønssygdomme.
Af Pia Kjærsgaard (FP) m.fl.
gaskøb, og om, på hvilken måde spørgsmålet om
(Fremsat 7/10 87).
naturgassens langsigtede indplacering indgår i
dansk energiforsyning, forsyningssikkerhed og
Lovforslaget sattes til forhandling.
sikring af mere end én leverandørJ.
Af Riishøj (SF) m.fl.
Forhandling
(Forespørgslen anmeldt 24/11 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Spørgsmål om fremme affforespørgsel nr., F 17:
Forespørgsel til udenrigsministeren [om, hvilkeforslag til handlingsplan, nationalt som internationalt, regeringen vilfremlægge på baggrund
af Brundtlandrapporten J.
Af Helle Degn (S) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 24/11 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samr tykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
I marts i år havde Folketinget en forespørgselsdebat om nye initiativer i bekæmpelsen af
AIDS-sygdommen. Folketinget vedtog ved
denne lejlighed en dagsorden, der bekræftede,
at den danske indsats mod sygdommen AIDS
fortsat bygger på frivillighed, anonymitet,
åben, direkte og ærlig information, den enkeltes tryghed ved at henvende sig til sundhedsmyndighederne samt ønsket om at undgå enhver form for diskrimination.
Det er af største betydning, at vi følger udviklingen og løbende vurderer, om der er nye
oplysninger, afgørende ændringer i udviklingen, der kan påvirke grundlaget for den lagte
politik. Jeg har derfor forståelse for, at Fremskridtspartiet på ny tager spørgsmålet om
AIDS og kønssygdomslovgivningen op.
Jeg vil med det samme sige, at der ikke på nuværende tidspunkt er forhold, der tyder på, at .
vi nu må ændre målet fra i foråret, heldigvis da.
Den strategi, vi følger, bygger på en nøje afvej-
'
2827
27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
2828
[Sundhedsministeren]
Karakteren af patientpligterne i kønssygning af hensynet til de smittede over for hensynet til almenheden. Retssikkerheden er afgø- domsloven, det vil sige pligten til at lade sig unrende, og dette hensyn må tillægges vægt i val- dersøge og behandle, er et klart udtryk for retsget af de konkrete foranstaltninger. Opsporing sikkerhedsmæssige betragtninger, hvor hensyaf smittekilder og effektive foranstaltninger net til den personlige integritet må afvejes over
mod, at sygdommen spredes, er vital i de kon- for det almene krav om forebyggelse.
Det er min opfattelse, at udviklingen ikke i
krete foranstaltninger.
Pr. 1. november er der anmeldt i alt 209 dag kan begrunde, at vi nu ændrer strategi: Jeg
AIDS-tilfælde. I år er der anmeldt 68 tilfælde. finder det væsentligt, at vi så vidt muligt håndDet betyder, at det totale tal for 1987 formentlig terer AIDS på linje med andre alvorlige sygkommer til at ligge en anelse højere end det to- domme. Efter min opfattelse er hensynet til altale tal for 1986. Fordoblingstiden er altså sti- menheden allerede tilgodeset med de gældende
gende og ligger efter Sundhedsstyrelsens sene- foranstaltninger. Det gælder f.eks. smitteopste vurdering nu på godt 18 måneder. Mønste- sporingen. Lægerne kan foretage og foretager
ret i smittespredningen tyder endvidere på, at rent faktisk smitteopsporing. Dette foregår inden heteroseksuelle smittespredning ikke har den for rammerne af det almindelige lægeandet omfang, mange har frygtet. Dette synes er- svar, sådan som dette er fastlagt i lægeloven.
faringerne fra USA at antyde, og vi synes at gø- Lægen kan altid med den undersøgtes samtykke kontakte seksualpartnere og gøre dem opre de samme erfaringer.
Hvad er det så, kønssygdomsloven giver mu- mærksom på smitterisikoen og naturligvis også
lighed for? Ja, det er ret til gratis undersøgelse på, hvordan den forebygges.
Men også uden den undersøgtes samtykke
og behandling og pligt for personer til at lade
sig undersøge og behandle, hvis de har grund til giver lovgivningen mulighed for, at lægen kan
at tro, at de lider af en kønssygdom. Det er mu- kontakte seksualpartnere. Dette indebærer
lighed for politifremstilling af personer, der til- selvfølgelig ikke, at en læge automatisk skal
sidesætter denne pligt og pligt for staten til at meddele alle og enhver, at en patient har AIDS.
sørge for, at befolkningen får oplysning om En helt konkret vurdering kan og bør efter min
kønssygdomme og deres bekæmpelse. Det er mening i det enkelte tilfælde føre til, at lægen
pligt for sygehuskommunerne til at tilvejebrin- må fravige sin tavshedspligt, idet det er alminge gratis adgang til undersøgelse og behandling deligt kendt, at der kan forekomme situationer,
for kønssygdomme og at ansætte personale til hvor det f.eks. kan være livstruende for andre,
smitteopsporing samt mulighed for med bøde, hvis lægen ikke går videre med den viden, han
hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder at straffe har fået. Lægeloven siger udtrykkelig, at lægen
den, der under skærpende omstændigheder kan videregive oplysninger, hvis det er nødvenved seksuelle forhold forsætligt udsætter nogen digt ))i berettiget varetagelse af almen interesse
eller af eget eller af andres tarv.«
for at at blive smittet med kønssygdom.
De AIDS-smittede og de AIDS-syge er såleDerimod, og det vil jeg gerne fremhæve, indes
ligestillet med alle andre syge, når det dredeholder den gældende kønssygdomslov ikke
hjemmel til at straffe personer, der nægter at jer sig om det konkrete lægelige skøn over,
angive, hvem de måtte være smittet af eller hvornår det er berettiget at 'fravige tavshedseventuelt selv har smittet. Den eksisterende pligten.
Smitteopsporing, når det drejer sig om
kønssygdomslov er særlig på dette punkt udAIDS,
har i øvrigt i dag nødvendigvis et andet
tryk for en liberalisering i forhold til tidligere
sigte,
end
når det gælder kønssygdomme, der er
retstilstand.
En række af de foranstaltninger, der er omfattet af kønssygdomslovgivningen. Ved
nævnt i kønssygdomsloven, er allerede iværk- kønssygdommene har smitteopsporing til forsat i forbindelse med AIDS^sygdommen. Det mål at helbrede og ad denne vej hindre smittedrejer sig om oplysning af befolkningen, retten spredningen. AIDS kan som bekendt endnu iktil gratis undersøgelse og behandling, rådgiv- ke helbredes. Derfor giver smitteopsporing alening af smittede og mulighed for smitteopspo- ne mulighed for at rådgive og vejlede seksualpartnere.
ring.
2829
27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
[Sundhedsministeren]
Der har været talt en del om registrering,
uden at det altid har været klart, hvad der
egentlig menes med dette ord. Jeg synes, denne
debat er en god lejlighed til at få sat begreberne
på plads.
Alle stillede diagnoser og udfald af eventuelle laboratorieprøver noteres. Dette har lægen
pligt til efter lægeloven, og det er et helt naturligt led i patientbehandlingen, uanset om det
drejer sig om AIDS eller om andre sygdomme.
Så længe en person ikke har fået stillet diagnosen AIDS, kan den undersøgte forlange anonymitet, og den må selvfølgelig respekteres. Derfor vil noteringer om personers smittestatus foregå i anonymiseret form, hvis det kræves.
Det er selvfølgelig ikke disse, om jeg så må
sige lokale noteringer, der hentydes til i registreringsdebatten. Det, der hentydes til, er centrale kartoteker eller edb-registre indeholdende
oplysninger om personers smittestatus. Patienter, hos hvem AIDS-sygdommen er diagnosticeret, har ikke krav på anonymitet, og de indgår derfor i de centrale patientregistre, hvor oplysningerne kan udnyttes i det omfang, det er
relevant for behandlingen af den enkelte patient. For disse registre gælder de almindelige
regler om brug af registeroplysninger.
Det har også værdi at foretage en opgørelse,
en sammentælling, om man vil, en registrering
af antallet af HIV-smittede med henblik på, at
vi ad denne vej kan få et overblik over situationen. Det, der imidlertid må sikres, er, at den undersøgtes anonymitet bevares, således at oplysningerne kun videregives med den pågældendes samtykke.
Det har været fremført, at der er behov for et
selvstændigt register over AIDS-smittede og
AIDS-syge med henblik på at kunne følge smittens udbredelse. Jeg vil til dette gøre opmærksom på, at hvis vi i dag ønskede et fuldt dækkende billede af smittetilstanden i Danmark, så
ville det kræve en obligatorisk undersøgelse af
hele den danske befolkning med jævne mellemrum. Dette mener jeg ikke udviklingen giver anledning til. Det er som nævnt min opfattelse, at vi allerede nu har gode muligheder for
at følge sygdommens udbredelse, og med det
smittebillede, vi kender i dag, vil ressourcerne
være bedre anvendt på anden måde.
Jeg vil vende tilbage til kønssygdomsloven
og især strafbestemmelsen. Der er en snæver
sammenhæng i kønssygdomsloven mellem pa-
2830
tientpligten, det vil som nævnt sige pligten til at
lade sig undersøge og behandle, og strafbestemmelsen. De i loven nævnte kønssygdomme
kan behandles, og de kan helbredes. Det betyder også, at der hos den enkelte borger er et naturligt incitament til at søge denne helbredelse.
Dette incitament er imidlertid ikke til stede, når
det gælder AIDS-sygdommen, og det er det,
der gør strafbestemmelsen betænkelig.
Det er korrekt, at Sverige har henført AIDS
under deres kønssygdomslovgivning, men det
er dog værd at gøre opmærksom på, at strafbestemmelsen samtidig blev ophævet.
Jeg vil i øvrigt gøre opmærksom på, at den
borgerlige straffelov vel allerede i dag indeholder bestemmelser, hvorefter man kan håndtere
grovere tilfælde af asocial adfærd fra AIDSsmittedes side. Hvor langt bestemmelserne i
straffeloven rækker, afgøres af domstolene.
Som sagt mener jeg ikke, at situationen i dag
kan begrunde en ændring af retstilstanden og
dermed en ændring af det fastlagte mål fra i
foråret. Vi vil hele tiden følge udviklingen nøje,
og jeg er parat til at gribe ind, hvis situationen
ændrer sig i Danmark eller i udlandet. Om dette skal ske ved selvstændig lovregulering eller
ved rent administrativt at henføre AIDS under
kønssygdomslovgivningen, kan jeg ikke sige
noget om på nuværende tidspunkt.
Jeg kan på denne baggrund ikke anbefale, at
Folketinget vedtager det foreliggende lovforslag.
Torben Lund (S):
Jeg vil godt starte med at sige tak til sundhedsministeren. Jeg synes, det var et godt indlæg, sundhedsministeren holdt.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har været
en lille smule nervøs, fordi sundhedsministeren
umiddelbart efter sin tiltræden var citeret for
holdninger, der måske ikke helt fulgte den
dagsorden, der blev vedtaget ved en forespørgsel her tidligere på året. Men jeg forstår, at
sundhedsministeren fuldstændig bakker op
bag forespørgslens indhold, også hvad angår
anonymitet og registreringsspørgsmål. Det skal
jeg i øvrigt lade ligge og ikke starte en ny forespørgselsdebat, men koncentrere mig om det
lovforslag, som Fremskridtspartiet har fremsat.
Jeg er ikke i tvivl om, at Fremskridtspartiet
med dette forslag mener, at man kan være med
til at hæmme udbredelsen af sygdommen
2831
27/11 87: 1. beh. af f. ,t 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
2832
[Torben Lund]
AIDS, men ikke desto mindre må jeg på den so- gen, som eksempel på, at denne oplysning og
cialdemokratiske gruppes vegne blankt afvise denne ændrede adfærd rent faktisk nu er ved at
forslaget, og det er med de samme begrundel- virke. Vi kan se her inden for de seneste par år,
ser, som vi har afvist det tidligere. Man vil nem- hvor man virkelig har sat ind med oplysning
lig opnå præcis det modsatte af det, man angi- om sikker sex og en ændret adfærd på dette
ver som formålet, hvis et flertal i Folketinget område, at de kønssygdomme, vi kender i
skulle gå hen og vedtage dette lovforslag. Sund- kønssygdomslovgivningen, for første gang for
hedsministeren har redegjort for langt de fleste alvor er faldet dramatisk.
Det illustrerer i hvert fald for mig, at det ikke
af begrundelserne for at sige nej til Fremskridtspartiets forslag, og jeg skal derfor her er igennem en tvangslovgivning eller straffelovgivning, man begrænser kønssygdomme elgøre det meget kort.
Der er efter kønssygdomslovgivningen kun ler begrænser en sygdom som AIDS. Det er et
én juridisk virkning, der kan have betydning, spørgsmål om at oplyse befolkningen om, hvilog det er, at de syge eller de smittede har krav ke muligheder man har for at beskytte sig imod
på at få gratis lægebehandling, men det er jo et de pågældende sygdomme.
krav, de har efter lovgivningen i øvrigt her i
landet. Der er ganske vist i kønssygdomslov- Lis Aaltonen (KF):
givningen en bestemmelse om, at man formelt
Jeg vil godt sige tak for ministerens redegøset kan have pligt til at lade sig undersøge og relse.
behandle. Her er vi lige nøjagtig ved kerneproSom ministeren sagde i sit indlæg, havde vi
blemet omkring AIDS, nemlig at der ikke er jo en forespørgselsdebat her i foråret om nye
noget behandlingstilbud i forhold til AIDS. initiativer i bekæmpelse af AIDS-sygdommen,
Derfor bliver den bestemmelse af formel ka- hvor Folketinget vedtog en dagsorden, der nok
rakter i forhold til AIDS og uden noget reelt en gang bekræftede, at den danske indsats mod
indhold. Det ville være meningsløst at bruge AIDS fortsat bygger på frivillighed, anonymiden begrundelse.
tet, åben, direkte og ærlig information, den enJeg tror faktisk, at Fremskridtspartiet har keltes tryghed ved henvendelse til sundhedsden opfattelse, at reglerne om oplysningspligt myndighederne samt ønsket om at undgå enstadig væk står i lovgivningen om kønssygdom- hver form for diskrimination.
me. Det gør de altså ikke. Der er ingen regler
Her har vi så en genfremsættelse af et tilsvaom pligt til at oplyse, hvem man eventuelt kan rende lovforslag fremsat af Fremskridtspartiet.
være smittet af, eller hvem man eventuelt kan Det Konservative Folkeparti har ikke ændret
have smittet. Det er en udbredt myte, at det sta- holdning i forhold til forespørgselsdebatten i
dig væk står i lovgivningen, men det gør det alt- foråret. Indsatsen imod AIDS skal først og
så ikke.
fremmest være oplysning, oplysning' og atter
Det er også en myte, at man kan nedlægge oplysning. Vi er fortsat af den opfattelse, at vi
forbud mod samleje efter lovgivningen om ikke kan bruge lov om bekæmpelse af kønssygkønssygdomme. Der findes ikke i kønssyg- domme i forbindelse med bekæmpelsen af uddomslovgivningen nogen bestemmelse, der gi- bredelsen af den frygtede sygdom AIDS til nover adgang til at nedlægge et sådant forbud. get positivt.
Det ville da i øvrigt være ganske meningsløst
Vi ser med stor alvor på den risiko, f.eks. ansatte inden for sygehusvæsenet, de praktiserenogså i forhold til AIDS.
Vi kender jo meget, meget sikre beskyttelses- de læger, deres medarbejdere, politiet og medmåder i forhold til AIDS, og derfor er der slet arbejdere ved fængselsvæsenet m.fl. udsættes
ikke nogen grund til overhovedet at overveje et for ved varetagelse af deres arbejde.
Vi kan ikke gå ind for det foreliggende lovsamlejeforbud. Det er alene et spørgsmål om
oplysning om de måder, man kan beskytte sig forslag, men vi opfordrer ministeren til meget
på imod den pågældende sygdom, en oplys- nøje at vurdere, om en anden lovgivning er
ning, som kan føre til, at flere ændrer deres ad- nødvendig for at sikre den store kreds af borgere, der ganske uforskyldt kan blive udsat for at
færd.
Jeg vil godt bruge erfaringerne om de køns- blive AIDS-smittet, også ud over, hvad den
sygdomme, vi kender i kønssygdomslovgivnin- borgerlige straffelov indeholder af bestemmel-
2833 홢홢
[Lis Aaltonen]
27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
ser, hvorefter man kan håndtere grovere tilfælde af asocial adfærd hos ÅIDS-smittede.
Vi ønsker som her tilkendegivet den bedste
behandling af de AIDS-ramte og deres familier, samtidig med at vi prioriterer hensynet til
den store personkreds, der i varetagelse af deres job uforskyldt kan blive udsat for smitte,
meget højt.
2834
ville under alle omstændigheder have været
helt illusorisk ved en sygdom, der har en så lang
inkubationstid som AIDS.
I
Så vidt jeg ved, tror Fremskridtspartiet også,
at man via kønssygdomsloven ville kunne forbyde folk at have samleje overhovedet. Denne
regel er forsvundet ud af loven for ca. 17 år siden.
Kort sagt er det absurd at ville lade AIDS
Agerschou (SF):
omfatte af kønssygdomsloven. Tværtimod er
For anden gang fremsætter Fremskridtspar- det et spørgsmål, om denne lov ikke helt burde
tiet et forslag om at inddrage AIDS under . ophæves, og om den ikke har været til mere
kønssygdomsloven, og for anden gang kan vi skade end gavn. Allerede ved lovrevisionen i
konstatere, at forslaget er helt irrelevant i for- 1973 argumenterede Venstres ordfører meget
hold til bekæmpelsen af denne sygdom. Tvært- kvalificeret for dette synspunkt. F.eks. kan man
imod ville en gennemførelse af forslaget sand- ikke se nogen sammenhæng gennem årene melsynligvis medvirke til at øge smittesprednin- lem antallet af kønssygdomme og lovgivningen
på området.
gen.
Hvad er faren ved Fremskridtspartiets forForslaget er vel mest udtryk for, at Fremskridtspartiet i bestræbelserne på at foreslå et slag? Kunne det ikke bare forbigås som en kueller andet drastisk tager hovedet under armen riøs bagatel begået af folk, der aldrig har vist sig
og frejdigt er ligeglad med, hvilke konsekven- på en konference eller et møde, hvor AIDS disser forslaget i givet fald ville få i virkelighedens kuteres med de eksperter, der til daglig beskæftiger sig med sygdommen?
verden.
Nej, for faren ved forslaget er, at bare talen
Jamen, siger Fremskridtspartiet, er det ikke
om
tvangsmidler får folk til at gemme sig. Det
forfærdeligt, at folk, der har AIDS, uhæmmet
fortsætter deres kønslige omgang med forskel- er sket i både Norge og Sverige. Der er færre,
lige partnere? Alene denne sætning i bemærk- der lader sig undersøge for eventuel smitte, og
ningerne fortæller lidt om, hvor lidt Frem- det har vi ingen interesse i. Det er netop tilliden
skridtspartiet tænker sig om. Der skal to til at mellem sundhedsvæsenet og den enkelte, der er
blive smittet ved såkaldt kønslig omgang, og et af fundamenterne, hvis vi vil bekæmpe smitderfor kan man ikke helt uhæmmet rende rundt tespredningen. Det er oplysning, oplysning og
og smitte i flæng. Enhver af os er i stand til at atter oplysning, der er det vigtigste middel. Det
sikre os mod at blive smittet med sygdommen. lader til, at den metode, vi har valgt i Danmark,
virker. Det er svært at måle, men vi ved, at anDerfor er argumentationen meningsløs.
Som hr. Torben Lund er jeg heller ikke sikker tallet af kønssygdomme falder, og det kan vi i
på, at Fremskridtspartiet overhovedet er klar hvert fald betragte som et indicium for, at straover, hvad der står i kønssygdomslpven i dag. I tegien i kampen mod AIDS her i Danmark fakdenne lov er der vel kun en enkelt regel, der tisk er lykkedes.
Det er det arbejde, en gennemførelse af
måske ville have relevans for en AIDS-syg eller
Fremskridtspartiets
forslag ville kunne bidrage
-smittet, nemlig at al behandling skal være gratil
at
ødelægge.
Jeg
tror såmænd ikke, det er
tis. Denne regel argumenterer Fremskridtsparond vilje fra Fremskridtspartiets side. Det er
tiet til gengæld slet ikke med.
Bestemmelsen i kønssygdomsloven om un- nok snarere massiv uvidenhed. Kort sagt: I SF
dersøgelses- og behandlingspligt er helt me- afviser vi forslaget som helt meningsløst.
ningsløs, så længe der ikke findes nogen behandling. Straffemulighederne, som nok er Henrik Toft (V):
Fremskridtspartiets egentlige begrundelse for
Venstre er enig med Fremskridtspartiet i, at
overhovedet at fremsætte forslaget, findes alle- vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå smitte
rede i dag i straffeloven, og pligten til at oplyse, med AIDS. Venstre har også stor medfølelse
hvem man har drevet såkaldt kønslig omgang med de ulykkelige mennesker, som uden egen
med, er for længst forsvundet ud af loven og skyld blev smittet med AIDS gennem blod-
2835
[Henrik Toft]
27/11 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme
transfusion. Det problem er imidlertid løst gennem varmebehandlingen af donorblod.
Samtidig er der gennemført meget omfattende oplysningskampagner om sygdommens farlighed. Det har da heldigvis også givet resultat.
Hvor der tidligere har været tale om en fordobling af antallet af AIDS-dødsfald i løbet af
12-13 måneder, går der nu over 18 måneder, og
tager vi de sidste måneder med, er det faldet
endnu mere. Som et helt konkret resultat af oplysningskampagnen om brug af kondom ser vi
nu en halvering af antallet af syfilis- og gonorésmittede. Derfor er Venstre overbevist om, at
det er rigtigt, som vi har tacklet indsatsen mod
AIDS, nemlig ved oplysning og atter oplysning.
Det er ikke os alle sammen, der nødvendigvis skal ændre vores seksualvaner. Vi tror overhovedet ikke på, at en kriminalisering af AIDSsmittede ved at straffe dem som efter kønssygdomsloven ville have nogen effekt, tværtimod.
Det var da også holdningen, da et tilsvarende
forslag var til behandling her i Folketinget i
morgen for to år siden. Jeg kan henholde mig til
de vanskeligheder, som ligger i, at personer, der
findes i risikogrupperne, formodentlig ikke ville melde sig. Det indicerer derfor ufornuften i
at bringe dem ind under kønssygdomslovens
strafbestemmelser.
Jeg vil godt sige om lægernes oplysningspligt, at hvis der er nogen læger, der ikke kan
finde ud af at oplyse konkret over for partnere,
så kunne noget tyde på, at de har studeret lidt
for længe. Sund fornuft kan nu engang ikke købes i kilovis.
Efter Venstres opfattelse tilsiger de danske
undersøgelser os, at der ud over en fortsat massiv oplysningkampagne om AIDS kan være
god grund til at få undersøgt visse risikogrupper, som også geografisk findes ret afgrænset.
Venstre kan ikke støtte Fremskridtspartiets
lovforslag, men er der retsregler, der trænger til
ændring eller til klargøring i forbindelse med
AIDS-sygdommen, vil vi være parate til at
medvirke hertil.
Dagmar Mørk Jensen (RV):
Jeg vil gerne på Det Radikale Venstres vegne
deltage i glæden over, at der i Folketinget er så
bred enighed om, hvordan vi skal tackle de
utallige problemer, der findes omkring AIDS.
2836
Nu forsøger Fremskridtspartiet igen at få
AIDS inddraget under loven om bekæmpelse
af kønssygdomme. Det kan godt undre én, når
man ser tilbage på den behandling, det samme
forslag fik den 28. november 1985. Jeg vil godt
tillade mig i den anledning at vende tilbage til
et citat af den daværende indenrigsminister, fru
Britta Schall Holberg, som udtalte - det er Folketingstidende 1985-86 sp. 3044:
»Hvad vil man opnå ved en sådan pligt til
undersøgelse og straf for seksuelt samvær, når
sygdommen ikke kan helbredes? Det, man opnår, er afsondring og isolation af en i forvejen
hårdt ramt gruppe mennesker. Det kan da ikke
være Fremskridtspartiets mening. Nej, tværtimod skal smittede oplyses om, hvordan de kan
leve en acceptabel tilværelse, også seksuelt,
men stadig uden at bringe smitten videre.«
Og hvad er der så sket siden den sidste debat,
vi havde? Desværre ikke, at man har fundet en
behandling. Derimod ser det ud til, at oplysningskampagnen har virket, sådan at udbredelsen er gået en hel del langsommere, end man
havde frygtet. Og der er stadig væk ikke nogen
forandringer: De, der ikke frivilligt vil tage
konsekvensen af AIDS-faren, får man heller
ikke frem ved det her forslag, tværtimod.
Jeg er derfor enig med SF's ordfører i, at det,
man måske kunne overveje i forbindelse med
det her forslag, var at ophæve lov nr. 287 af 23.
maj 1973. Efter hvad adskillige fagfolk hævder,
har den ikke nogen som
Marker lat / long: 55.599487, 9.228898 (WGS84)