Text excerpt

1275

F.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS . '

1276

Beslutningsforslag nr. B 31. Fremsat den 5. november 1985 af Lenger (VS), Elisabeth Bruun Olesen (VS),
Agerschou (SF) og Ebba Strange (SF)

F o r s l a g til f o l k e t i n g s b e s l u t n i n g
o m finansiering af indsatsen m o d sygdommen A I D S
Folketinget opfordrer regeringen til snarest
at optage forhandlinger med sygehuskommunerne om finansieringen af indsatsen mod
sygdommen AIDS. Udgifterne skal fordeles
efter følgende retningslinjer:
1. Sygehuskommunerne har i overensstemmelse med sædvanlig praksis det faglige
ansvar for indsatsen mod sygdommen
AIDS, idet denne indsats dog finder sted
med de begrænsninger i kompetencen, der
i øvrigt følger af lovgivningen.

Beslutningsforslag. Folketingsåret 1985-86

2. Al informationsvirksomhed til særlige risikogrupper, særlige målgrupper samt befolkningen som helhed finansieres af staten.
3. . Udgifter, der følger af statslige pålæg, finansieres efter totalrammeprincippet af
Staten.
4. Øvrige udgifter finansieres i amtskommunerne samt Frederiksberg kommune af
disse kommuner selv, eventuelt gennem
en indbyrdes udligningsordning, og i Kø-,
benhavns kommune af staten.

J. H.SCHULTZA/S 1-11 F/PRIV37435F02x

1277

F.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS '

1278

B e m æ r k n i n g e r til f o r s l a g e t
Generelle bemærkninger
Forslaget har til formål at fremskynde en afklaring af udgiftsfordelingen i forbindelse med indsatsen mod sygdommen AIDS. Retningslinjerne for
denne indsats er efter forslagsstillernes opfattelse
efterhånden ved at tage form endog på en i det
væsentligste tilfredsstillende måde; men fordelingen af udgifterne er endnu ikke klarlagt, hvilket
gør de mange udmærkede elementer i den planlagte indsats tvivlsomme, idet især Københavns kommune i sin økonomisk trængte situation må frygtes
at være tvunget til tilbageholdenhed i realiseringen
heraf.
Indenrigsministeren har under et samråd i folketingets kommunaludvalg oplyst, at hun har 'udskudt en endelig stillingtagen til dette spørgsmål til
de almindelige bloktilskudsforhandlinger i februar-marts 1986, dog med en mulighed for afklaring
på et planlagt møde med sygehuskommunerne
umiddelbart før julen 1985. Det er forslagsstillerne
inderligt imod at skulle beskæftige sig med udgiftsfordelingen i indsatsen mod sygdommen AIDS, og
de havde helst fulgt indenrigsministerens spring
over gærdet på det absolut laveste sted ved blot at
udskyde en stillingtagen til spørgsmålet til en anden gang; men da denne holdning er dybt uansvarlig, fremsættes nærværende beslutningsforslag.
Efter forslagsstillernes opfattelse kan de enkelte
elementer i indsatsen ikke adskilles fra økonomien,
fordi Københavns kommune med 70 pet. af de
diagnosticerede tilfælde af AIDS må frygtes at
udvise tilbageholdenhed i sin indsats, så længe
kommunen ikke ved, om den er. købt eller solgt.
Sådanne tendenser har kunnet spores omkring
informationsvirksomheden til personer, som bl.a.
på Rudolf Berg-klinikken har fået foretaget en
blodprøveundersøgelse med henblik på påvisning
af eventuelle antistoffer mod LAV/HTLV 111-virus. Af økonomiske grunde har kun antistofpositive indtil for nylig modtaget besked, mens antistofnegative overhovedet ikke hørte noget. Selv med
den nyligt gennemførte ændring, hvorefter alle får
besked, må indsatsen betragtes som utilstrækkelig,

idet beskeden kun gives skriftligt, og et pålæg til
klinikken om kun at give mundtlig besked og at
give rådgivning i tilknytning hertil vil være en
umulighed, fordi netop Rudolf .Berg-klini.kken med
sin centrale geografiske beliggenhed har - og fortsat vil have - en meget stor søgning.
Ingen sygehuskommune - heller ikke Københavns kommune - vil kunne undslå sig for at yde
AIDS-patienter i en kritisk situation den nødvendige behandling, heller ikke selv om kommunens
økonomiske situation er kritisk; men der kan dog i
forbindelse med udøvelsen af en række parallelle
aktiviteter fastlægges et serviceniveau, der er utilfredsstillende lavt. Her tænkes især på rådgivning,
information og indsats for risiko- og målgrupper,
bl.a. ved helbredsundersøgelserne.
Forslagsstillerne har bemærket, at hospitalsborgmester Jørgen Frederiksen har erklæret sig
positiv med hensyn til iværksættelse af de nødvendige aktiviteter, og sætter i øvrigt stor pris på denne holdning; men den positive holdning til trods
skal han dog bruge penge til indsatsen. Samme
hospitalsborgmester har nemlig også erklæret, at
han vil sende regningen til staten. Dertil kommer,
at hver krone, som Københavns kommune af egen
kasse må anvende til indsatsen mod AIDS, vil
blive finansieret gennem en tilsvarende mindre
indsats på andre områder, primært på hospitalsområdet.
Forslagsstillerne finder det uheldigt, hvis andre
sygdomsgrupper tilbydes en ringere behandling
som følge af indsatsen mod AIDS, og frygter, at
der heri ligger en risiko for hetz og diskrimination
af de befolkningsgrupper, hvori sygdommen hidtil
har vundet udbredelse.
Den planlagte indsats
Indenrigsministeren præsenterede i folketingets
kommunaludvalg den 23. oktober den seneste skitse til indsatsen mod AIDS, og forslagsstillerne er
stört set tilfredse med substansen heri, om end
enkelte af elementerne godt kunne udbygges noget.
Her tænkes bl.a. på, at der givetvis er behov for en

1279

F.t.beslutp. vedr. sygdommen AIDS

telefonisk rådgivningsrnuljghed på døgnbasis, som
pgså ønsket af sundhedsstyrelsen, og for en mere
bevidst indsats af kFiserpdgivning til AIDS-patienter, personer med præ-AI PS og personer, som er
antistofpositive, selv om denne er ressourcekrævende. Forslagsstillerne finder det symptomatisk,
at den eneste systematiske râçlgivningsvirksomhed,
som indtil videre er iværksat, er sket på privat
basis i Landsforeningen for bøsser og lesbiskes
regie! Gennemførelsen af fO række tiltag kunne
også have været gennemført for længst, bl.a. gav
indenrigsministeren allerede den 21. marts 1985
folketingets kommunaludvalg løfte om udformningen af en generel informationspjece, som ved indgangen til november først er ved at være på trapperne. Dertil kommer, at forslagsstillerne finder
den forventede bevilling til information og forskning helt utilstrækkelig.
Men med disse forbehold finder forslagsstillerne, at indsatsen er ved at tage form. Det vil sige, at
hovedvægten lægges på behandling, blodscreening,
helbredsundersøgelser, information og rådgivning,
behandling af faktor VIII- og faktor IX-præparater og donorinformation samt på en overdragelse
af indsatsen til de i forvejen eksisterende sundhedsmyndigheder, f.e.ks. sygehuskommunerne,
praktiserende læger og statens seruminstitut.
Forslaget går derfor ud på at fordele regningen
mellem de enkelte instanser, dys. staten, amtskomITIuriernè, Frederiksberg og Københavns kommuner, idet en fortsat udskydelse af stillingtagen hertil kan svække den faktiske indsats.
Forslagets udformning
Forslaget består af fire elementer:
ad I. Uanset forslagsstillernes principielle holdninger til statsfinansiering og kommunal finansiering foreslås, at ansvars- og kompentencefordeHngen bevares uændret. Der kan dog efter sagens
natur være behov for en central styring og koordinering: men dette udelukkes ikke af de eksisterende kompentenceforhold. Sygehuskommunernes
faglige ansvar skal fastholdes, idet dog sundhedsstyrelsen vil kunne fastlægge nærmere retningslin. jer. også på det eksisterende lovgrundlag.
ad 2. Det foreslås, at den samlede informationsvirksomhed statsfinansieres, idet der i høj grad må
ske en central koordinering af denne. Ganske vist
kan der være behov for særlig hensyntagen .til. lokale. forholdt men i det. store og hele vil de lokale
forhold være uden betydning. Dette følger af, at

1280

den generelle information i et vist omfang vil være
af holdningsmæssig karakter og have som formål
at hindre myter og hetz. Informationsvirksomheden over for bestemte målgrupper, som i deres
arbejde Vil kunne komme i berøring med problemstillinger omkring AIDS, vil formentlig heller ikke
variere ud fra lokale forhold. Her tænkes på meget
forskelligartede personalegrupper som f.eks. sundhedspersonale, lærere, ambulancefolk, socialpædagoger og bibliotekarer, altså ikke nødvendigvis
personer, som risikerer smitte, men som må antages at have generelt behov for viden. Den eneste
del af informationsvirksomheden, der kan udvise
forskellige behov fra område til område, er informationen til de forskellige risikogrupper, og dette
er efter fprs!agssti!!crnes opfattelse ikke tilstrækkeligt til at begrunde, at arbejdet finansieres lokalt.
Dertil kommer, at informationsindsatsen, uanset at
der ikke er noget formelt grundlag herfor, må opfattes som et statsligt krav på linje med screeningen af donorblod og eventuelt andre statslige pålæg.
ad 3, Efter forslaget skal alle statslige pålæg
finansieres af staten selv, og spørgsmålet er udelukkende medtaget i beslutningsforslaget for fuldstændighedens skyld, idet det er forslagsstillerne
bekendt, at indenrigsministeren har den samme
opfattelse.
ad 4. De øvrige udgifter drejer sig om behandling, helbredsundersøgelser, rådgivning m.v., svarende til 50-60 pet. af den samlede indsats. Disse
udgifter foreslås finansieret af sygehuskommunerne selv, idet dog Københavns kommune undtages,
dels som følge af kommunens alvorlige økonomiske situation, dels på grund af den markante koncentration af såvel AIDS-patienter som LAV/
HTLV Hi-positive personer i kommunen. Forslagsstillerne har i særlig grad lagt vægt på, at
Amtsrådsforeningen har erklæret sig villig til at
afsætte de fornødne ressourcer til indsatsen mod
AIDS, og at Amtsrådsforeningen direkte har øn- .
sket selv at finansiere, ikke blot en del af egen
indsats, men eventuelt også en del af Københavns
kommunes indsats gennem en udligningsordning.
Forslagsstillerne har derfor ikke foreslået statsfinansiering af udgifterne i Amtsrådsforeningens
regie og heller ikke i Frederiksberg kommune, der
økonomisk set er mindre trængt end Københavns
kommune, selv om der godt kunne argumenteres
herfor. Amtsrådsforeningens interesse heri er formentlig at undgå et præcedens, der indebærer, at
sygehusvæsenet unddrages sygshuskommunerne,

1281 Tillæg A (81)

Folketinssåret 1985-86 1282
F.t.beslutn. -vedr. sygdommen AIDS
og forslagsstillerne har fuld forståelse for de over- ning sygehuskommunerne imellem.
vejelser, der kan ligge bag denne holdning.
Forslaget vil indebære, at staten skal dække ca.
Såfremt amtskommunerne indbyrdes, eventuelt i 77 pct. af udgifterne på landsplan, og at amtskomsamarbejde med Frederiksberg kqmmune, måtte munerne samt Frederiksberg kommune tilsammen
ønske at indgå udligningsaftaler, vil dette ikke dækker 23 pct. Sygehuskommunerne ud over Køvære i strid med nærværende forslag. Det skal benhavns kommune vil dog have den fordel af
endelig bemærkes, at de hidtil diagnosticerede statslig dækning af udgifterne i Københavns komtilfælde af AIDS fordeler sig med ca. 20 pct. under mune, at de sparer et ellers forventet nettobidrag
Amtsrådsforeningens regie og ca. 10 pct. i Frede- til København.
riksberg kommune.
Det forudsættes, at den statslige dækning af
Københavns kommunes udgifter varer til og med
Forslagets økonomiske konsekvenser
1990, idet såvel indenrigsministeren som folketinForslagsstillerne antager, at fordelingen af ud- get gennem bevilling af et ekstraordinært tilskud
gifterne alt andet lige vil indebære, at staten dæk- på 250 mill. kr. hvert af årene indtil da har erker ca. 40 pct., Københavns kommune ca. 37 pct. kendt, at i hvert fald til og med 1990 vil Købenog amtskommunerne samt Frederiksberg kommune havns kommunes alvorlige økonomiske situation
ca. 23 pct. Forudsætningen for denne antagelse er vare ved. Da dette beløb blev beregnet, stod det
bl.a., at behandlingsudgifter dækkes af patientens ikke klart, at sygdommen AIDS ville belaste Køsygehuskommune, og at staten dækker screening af benhavns kommune i så stort omfang, som det nu
donorblod, samt at der ikke foretages nogen udlig- må antages.

81

Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

1.529 홢

, ; , - 5 / t t 85: Dagsorden

. .

1530

7) Første behandling af beslutningsforslag lnr.
B 23:
.
' .> r.'
Forslag til folketingsbeslutning om 홢
inaturbeskyttelse og naturgenopretning.
:
Af Lone Dybkjær (RV) m.fl.
16. møde
Tirsdag den 5. november 1985 kl. 13.00
Dagsorden:
1) Første behandling af lovforslag nr. L 51:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Begrænsning af fradrag for repræsentationsudgifter).
2) Første behandling af lovforslag nr. L 53:
Forslag til 10v om ophævelse af lov om
bunden opsparing.
Af Dohrmann (FP) m.fl.
3) Første behandling af lovforslag nr. L 54:
Forslag til loy om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m.
4) Første behandling af beslutningsforslag nr.
B 26:
Forslag til folketingsbeslutning om fordeling af almennyttigt byggeri samt andels- og
ejerboligbyggeri i de enkelte kommuner.
Af Pelle Voigt (SF) m.fl.
5) Første behandling af lovforslag .nr. L 50:
Forslag til lov om ændring af færdselsloven.
Af Dohrmann (FP) m.fl.
6) Første behandling af beslutningsforslag nr.
B 29:
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et folketingsudvalg vedrørende
teknologi.
Af Lone Dybkjær (RV), Korneliusen (S),
Svend Åge Petersen (KF), Helge Sander (V),
Gade (SF), Nør Christensen (CD), Tinning
(VS) og Kofod-Svendsen (KrF).

Meddelelser fra formanden:
Fjerde næstformand (Ole Vig Jensen):
Medlemmer af folketinget Lenger (VS),
Elisabeth Bruun Olesen (VS), Agerschou (SF)
og Ebba Strange (SF) har meddelt mig, at de
ønsker skriftligt at fremsætte:
Forslag til ,folketingsbeslutning om finansier
ring af indsatsen mod sygdommen AIDS.
(Beslutningsforslag nr. B 31).
Skriftlig fremsættelse af forslag:
Lenger (VS):
Som ordfører fer forslagsstillerne skal jeg
hermed tillade mig at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om finansiering af indsatsen mod sygdommen AIDS.
(Beslutningsforslag nr. B 31).
Jeg skal i øvrigt henvise til beslutningsforslagets tekst og de bemærkninger, der ledsager dette.
Uden for dagsordenen foretoges:
Valg af 1 medlem til radiorådet:'
Fjerde næstformand (Ole Vig Jensen):
I skrivelse af I, november 1985 anmoder
ministeren for kulturelle anliggender om, at
der af folketinget må blive foretaget valg af '
et nyt medlem til radiorådet som repræsentant for lyttere og fjernseere i stedet for Elisabeth Krog (KF), der er afgået ved døden.
Til nyt medlem for den resterende del af
perioden indtil den 31. marts 1986 har ved-,
kommende gruppe udpeget medlem af folketinget Karen Højte Jensen (KF).
Den pågældende er herefter valgt.
Den første sag på dagsordenen var:

1531

5/11 85: l. beh. af f. t. I. vedr; ligningsloven

1) Første behandling af lovforslag Mir. L 51:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven.
(Begrænsning af fradrag for repræsentationsudgifter).
(Fremsat 30/10 85).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling

. . 1532

regnskabet, og den virkning hverken kan eller vil. vi fjerne som følge af det, der her er
fremlagt og aftalt. Ingen kan naturligvis på
forhånd udelukke, at der gennem udvalgsarbejdet og yderligere samtaler mellem forligspartierne kan ske visse justeringer i udformningen og afgrænsningen af dette indgreb,
men lige så klart og sikkert er det, at der skal
gennemføres en begrænsning af repræsentationsfradragene helt i det omfang, der blev
aftalt i sommer mellem skattereformpartierne.

Lykketoft (S):
Dette lovforslag er i nøje overensstenimelse med de seks partiers skatteforlig fra i sommer, og det er en meget væsentlig del af den Collet (KF):
samlede fradragsbegrænsning, der her er til
Dette lovforslag er led i det mellem regebehandling.
ringspartierne, det radikale venstre og socialForslaget skal indvinde ca. Ph mia kr. i demokratiet indgåede forlig om et nyt indmerprovenu til finansiering af den øvrige del komstskattesystem. Både virksomheder og
af skattereformen, og det sker ved at fratage fagforeninger i de berørte brancher har peget
erhvervslivet fradragsret for % af udgifterne på en del problemområder. Disse må analytil repræsentation.
seres dybtgående i udvalget.
Det er klart, at den nærmere udformning
Det er det konservative folkepartis håb, at
af lignings- og kontrolbestemmelserne i den- lovforslaget efter udvalgsbehandlingen vil
ne forbindelse er ganske afgørende for at fremstå i en skikkelse, som branchen og dens
sikre, at der ikke bliver tale om en glidning medarbejdere og virksomheder kan leve med.
af fradragene over til nærliggende områder.
Lovforslagets bemærkninger lægger op til
en sådan klar afgrænsning, og det er vi godt Skrumsager Skau (V):
Venstre kan også støtte det foreliggende
tilfredse med, men vi lægger vægt på, at
spørgsmålet om kontrolmulighederne får en lovforslag, som betyder, at repræsentationsgrundig videre behandling, i skatte- og af- udgifterne allerede om to måneder begrænses
. til 75 pct. og om 14 måneder yderligere til 25
giftsudvalget.
Det er klart, at et forslag som dette her pet. Som det allerede er nævnt, er forslaget
især i restaurationsbranchen har vakt uro og en af de mange følgelove af skattereformforfrygt for en nedgang i aktivitet og beskæfti- slaget og opfylder, som det foreligger fra
gelse, medens omkostningsvirkningerne for skatteministerens hånd, til punkt og prikke
erhvervslivet som helhed naturligvis er be- det, de seks skattereformparter blev enige om
den 19. juni 1985. Derfor skal vi i princippet
grænsede og overskuelige.
I socialdemokratiet tror vi ikke på de ikke her drøfte det hensigtsmæssige i forsladystre prognoser, der er blevet fremført Offi, get, men kun drøfte, om lovgivningen i prakhvor hårdt dette forslag vil ramme restaurati- sis kan udmøntes med den ønskede virkning
onslivet. Vi er overbevist om - og det har vi til følge.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkogså fået bekræftet ved udsagn fra erhvervsfolk - at langt den største del af den forret- ninger, har nogle få andre lande begrænsninningsmæssigt virkelig relevante repræsentati- ger i repræsentationsfradraget, og mange anon naturligvis vil blive afholdt, uanset hvil- dre har overhovedet ingen. Fra lande med
ken del af fradragene der kan trækkes fra begrænsninger kan vi selvfølgelig få nogle
ved indkomstopgørelsen, netop fordi det er. vurderinger af virkningerne og især af bivirken så begrænset del af den enkelte virksom- ningerne, som også tidligere ordførere har heds samlede udgiftsmønster, men det er været inde på, bl.a. for restaurationsbranchen
klart, at der vil være en virkning i retning af og for vores eksport og handel; og hvad der
at fjerne ikke forretningsmæssigt relevante er praktisk muligt at gennemføre for at undrestaurationsbesøg, som hidtil er smuttet gå. disse uønskede bivirkninger, herunder
igennem på repræsentationskontoen i skatte- . også begrænsninger i bureaukratiet bag det. -I'

3069

28/11 85: 홢
I. beh. af f. t. I. vedr. bekæmpelse af kønssygdomme

. 홢3070

(Kort bemærkning).
munerne betragtede AIDS som en sygdom
på linje med andre sygdomme, altså som en
Dohrmann (FP):
almindelig - tag det så i gåseøjne med den
Jeg mener egentlig, de to sidste spørgsmål,
alvor, sagen har - en almindelig sygehus- og .
som var af samme karakter, er lige: så. ind- .
sundhedsopgave, som påhviler sygehuskomholdsløse, for at sige det mildt, som meget af
munerne. Vi var på dette meget udmærkede '
det, der er sagt under denne debat. Jeg tror
møde enige om at nedsætte 'en uformel arda på, at en person, der har den mindste
bejdsgruppe, der skulle overveje, hvordan en
mistanke om at være smittet med denne syggenerel informationsindsats over for befolk-,
dom, vil opsøge sin læge. Ellers kan man da
ningen skulle tilrettelægges.
ikke konstatere det. Det ligger da heller slet
Denne arbejdsgruppe er senere blevet afikke i forslaget, at vi mener, at hele befolkl ø s t af en styringsgruppe for information
ningen skulle underkastes en eller anden test,
over for hele befolkningen. Styringsgruppen
hvis det er det, man forestiller sig.
er sammensat, så den er et egnet forum til
koordination
af holdninger i informationen,
Hermed sluttede forhandlingen.
sådan at informationen bliver nogenlunde
ensartet, og det er de samme ting, vi siger.
Afstemning
Det er nemlig også vigtigt for hele informaLovforslagets overgang til anden behand- tionsindsatsen og -niveauet. Styringsgruppen
-ling
홢
홢홢:l '
skal også være en central for viden om informationstiltag med hensyn til AIDS. Det er
vedtoges uden afstemning.
nødvendigt, at. vi har en sådan gruppe, sådan
at vi har mulighed for at vide, hvad hinanAnden næstformand (Povl Brøndsted):
den gør.
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til
Det er denne styringsgruppe, der har tilretkommunaludvalget.. Hvis ingen gør indsigelse telagt pjecen om AIDS til hele befolkningen,
mod dette forslag, betragter jeg det som ved- der blev offenliggjort i mandags, og som i
taget. (Ophold). Det er vedtaget.
disse dage husstandsomdeles i hele landet.
Pjecen understøttes af OBS-indslag i radio og
TV, 홢
Den næste sag på dagsordenen var:
Der er enighed med Amtsrådsforeningen
om, at befolkningspjecen betales af sygehus3) Første behandling af beslutningsforslag nr. B . kommunerne. Informationen til særlige
31:
grupper, der udarbejdes i sundhedsstyrelsen,
Forslag til folketingsbeslutning om finansie- finansieres sådan, som det hidtil er sket, I
ring af indsatsen mod sygdommen ,AIDS.
øvrigt har denne information stået på i meget
Af Lenger (VS) og Agërschou (SF) m.fl.
længere tid, end det ofte er fremgået af deri
(Fremsat 5/11 85).
Offentlige debat.
Det blev på mødet i september måned ogForslaget sattes til forhandling.
så besluttet at henskyde drøftelserne om
kompensation til sygehuskommunerne i forForhandling
bindelse med donorscreening, varmebehandling af blodprodukter, helbredsundersøgelser
Indenrigsministeren (Britta Schall Holberg):
osv. til de almindlige kommunaløkonomiske
Den 10. september i ar havde jeg et møde .- 'drøftelser, vi har i foråret, hvor v'i drøfter
i indenrigsministeriet med .Amtsråsforeninge*n alle de kompensationsspørgsmål, som vi har
og Københavns og Frederiksberg kommuner, opsamlet i løbet af året, og hvor amtskomhvor vi skulle drøfte den kommende indsats munerne og kommunerne kommer og foreover for AIDS, også på baggrund af den re- lægger de ting, som de mener der skal komdegørelse, som var kommet fra sundhedssty- penseres for.
relsen i sommer, og som var udsendt til
Men i samme åndedrag skal det siges, at
I, amtskommuner og kommuner.
-'-.vi alle var enige om det, som også har været
På dette møde den 10. september 1985 til- nævnt periferisk her i dag, nemlig at Købenkendegav Amtsrådsforeningen, at amtskom- havns og Frederiksberg kommuner kunne

3071

28/11 85: J. beh. af f: t. beslutn. vedr. indsatsen mod AIDS

[Indenrigsinjni^teren]
komme til at få særlige problemer. Derfor
besluttede Yi at mødes igen inden jul for at
vi kunne få en status over udviklingen på
AIDS-ømrådet, og for at vi kunne få en status over arbejdet med informationssiden og
se, hvordan det arbejde, vi havde sat i gang,
havde virket- Dette møde er aftalt til den 10.
december 1985.
Hvis det viser sig, at AIDSUproblemet udvikler sig særligt belastende for f.eks. København, vil alle være indstillet 'på at se på dette
spørgsmål, og en udligningsordning blev fra
Amtsrådsforeningens side nævnt som en mulighed, en mulighed, som jeg mener er noget
af det, vi skal drøfte,
Da amtskommunerne altså er indforstået
med, at AlPgUindsatsen er en amtskommunal opgave med de forpligtelser, det indebærer, da der allerede i høj grad er iværksat en
central koordinering af den geneelle informationsindsats, da jeg tidligere har givet tilsagn om, at udgifter som følge af statslige
pålæg vil blive kompenseret af staten efter
totalrammeprinçippet - det står i øvrigt også
i den lovgivning, Yi har i forholdet til kommunerne
gg da det allerede er aftalt, at
spørgsmålet gm finansiering af indsatsen
mod AIDS på ny skal drøftes på mødet den
10. december 1985, må jeg afvise forslaget,
. idet sagen som sagt i øjeblikket drøftes mellem. amtskommunerne og indenrigsministeriet.
Dorte Bennedsen (S);
Som det fremgår af bemærkningerne til
dette forslag, tager det sit udgangspunkt i de
økonomiske problemer, som specielt Københavns kommune har fået med hensyn til at
skaffe økonomiske midler til behandlingen af
AiDS-patienter,
Nu kom ministeren med nogle bemærkningçr om, at der kunne måske blive særlige
problemer for, Københavns kommune.
Fra
udlandet ved vi, at AIDS først og fremmest
optræder i storbyerne, simpelt hen fordi risikogrupperne bor dér, Pet har hele tiden været socialdemokratiets opfattelse, at det ikke
kan være rimeligt, at Københavns kommune
- og vi ved jo, at Københavns kommune har
70 pet. af de registrerede AIDS-patienter - af
årsager, som den ingen som helst indflydelse
har på, skal belastes med en så voldsom økonomisk udgift i de kommende år, som der

,

3072

her vil blive tale om. Vi har derfor også fra
socialdemokratiets side for længst stillet ændringsforslag til finanslovforslaget om, at der
i 1986 ydes København et ekstra tilskud på
40 mill. kr., og vi er derfor også enige i forslaget, som taler om statslig finansiering af
Københavns kommunes udgifter på dette
felt.
Vi vil også godt understrege, at Københavns hospitalsborgmester har understreget,
at selvfølgelig opfylder København sine forpligtelser i forbindelse med AIDS, men da
kommunen jo som bekendt har en betrængt
økonomi, vil det betyde, at en indsats på dette område vil belaste andre områder, og det
vil især gælde inden for hospitalssektorenDen vil få trange vilkår på en række andre
områder, og det finder vi uacceptabelt.
Vi vil også godt give vores tilslutning til,
at information og forebyggelse skal finansieres af staten, og vi finder det overordentlig
væsentligt, at sundhedsmyndighederne, herunder sundhedsstyrelsen, får ansvaret for
indholdet af informationen og forebyggelsen.
Jeg synes, at den sidste debat, der er opstået
omkring den pjece, som ministeren også var
inde på, og den kritik af den, der er opstået
fra sagkyndig side, bekræfter, at det er væ. sentligt, at sundhedsstyrelsen har ansvaret for
indholdet af informationen.
Der er et enkelt område, som efter vores
opfattelse også bør understreges mere, end
det hidtil er sket i debatten - jeg vil lige
nævne det her, selv Orrl man kan sige, det
ligger på kanten, men det er også et område,
der indebærer økonomi - og det er behovet
for en psykologisk og social rådgivning af de
mennesker, som har fået diagnosen, eller
som er blevet påvist antistofpositive. Disse
mennesker har på grund af sygdommens
overordentlig dårlige prognose et stort behov
for rådgivning og vejledning. Det er et forhold, som er nævnt i de generelle bemærkninger til forslaget, men hvor der efter vores
vurdering ikke er taget tilstrækkelige initiativer i sundhedssystemet, og vi vil gerne have
sagt her i dag, at vi finder det væsentligt, at
dette område prioriteres højere, end det hidtil har været gjort.
Men alt i alt kan jeg tilsige socialdemokratiets støtte til det foreliggende forslag.
Anden næstformand (Povl Brøndsted):

(193)
3073
28/11 85: l. beh. af f. t. beslutn. vedr. indsatsen mod AIDS
3074 "
[Anden næstformand]
Jeg skal her afbryde forhandlingen og ud- plus Københavns og Frederiksberg kommusætte mødet til kl. 13.00.
ner bl.a. om finansieringen af hele indsatsen.
Under disse forhandlinger har det også været
Mødet udsat kl. 11.49
diskuteret, om der skulle laves særlige udligningsordninger eller andet til fordel for Københavns kommune, der jo bevisligt har klart
de fleste AIDS-tilfælde.
Mødet genoptaget kl. 13.00
Så længe disse forhandlinger mellem sygeForhandlingen genoptoges.
huskommunerne og indenrigsministeriet finder sted, er der ingen grund til, at vi fra folketinget blander os, og venstre vil derfor afKaren Højte Jensen (KF):
vise forslaget.
Der er grund til at rose amterne for deres
positive og aktive holdning i forbindelse med Agerschou (SF):
AIDS. Amterne betragter AIDS som en sygNu skal jeg undlade at rippe for meget op
dom på linje med andre sygdomme, og deri
fortiden,
men blot sige, at indenrigsministefor indgår indsatsen over for AIDS i amterren
efter
vor
opfattelse mildt sagt har været
nes samlede sygehus- og .su 'ndhedsqpgaver..
for
sendrægtig
med hensyn til at tage initiatiKonkret har Amtsrådsforeningen påtaget
ver
over
for
sygdommen
AIDS og specielt
sig at finansiere befolkningspjecen. Informamed
hensyn
til
hurtigheden
i forbindelse med
tion til særlige målgrupper betales fortsat
initiativerne.
Og
det
skal
også være vores
over statens budgetter. Hvad angår kompensvar til venstres ordfører: vi har som sagt
sation for amternes merudgifter til helbredsikke været imponeret af den måde, indenundersøgelser, donorscreening og varmeberigsministeren hidtil har håndteret AIDS-sahandling af blodprodukter, tages dette op til
gen på, og det er da også en del af baggrundrøftelse i forbindelse med de sædvanlige
den for, at vi i fællesskab med VS har frembloktilskudsforhandlinger i foråret 1986.
sat det forslag, vi behandler nu.
Det er min opfattelse at alle, også AmtsMen vi kan konstatere, at initiativerne efrådsforeningen, har forståelse for de særlige
terhånden er kommet i vætk, og at de initiaproblemer, der findes i Københavnsområdet,
tiver, der er planlagt, også efter vores opfatidet 90 pet. af AIDS-patienterne netop komtelse er acceptable. Derfor skal forslaget ses
mer fra dette område.
som et supplement - men et nødvendigt supSom det fremgik af ministerens tale, møplement - til de foranstaltninger, der nu er
des de implicerede parter til et opfølgnings- sat i gang.
møde den 10. december, hvor også finansieJeg vil specielt nu fremdrage to ting i det
ringsspørgsmål skal drøftes, og på denne
forslag, vi behandler, nemlig at den samlede
baggrund må jeg afvise forslaget.
informationsvirksomhed dels bør koordineres
centralt, dels bør statsfinansieres. Det har
Bente Nielsen (V):
indenrigsministeren hidtil ikke ønsket, og vi
Det kan godt undre en lille smule, at dette ser i disse dage resultatet af indenrigsministeforslag om finansieringen af indsatsen mod rens holdning på præcis det punkt. Der er
AIDS fremsættes nu. indenrigsministeren har udgivet en generel pjece til befolkningen,
jo netop for nylig i et samråd i kommunal- som sagkundskaben, specielt overlæge Zoffudvalget redegjort for de aktiviteter, der er mann, meiler på i hvert fald et enkelt punkt
sat i værk vedrørende AIDS, herunder også er vildledende. Det mener vi kunne være
om de økonomiske forhold. Det er heraf . undgået, hvis informationsvirksomheden blev
klart fremgået, at sygehuskommunerne i ordentligt koordineret centralt.
overensstemmelse med sædvanlig praksis har
Den anden centrale del af forslaget er, at
ansvaret for indsatsen, og at eventuelle stats- Københavns kommunes udgifter i forbindellige pålæg finansieres efter totalbalanceprin- se med sygdommen: skal dækkes af staten.
cippet.
Det hænger dels sammen med vores opfattelDerudover har indenrigsministeren jo også se af Københavns kommunes specielt beredegjort for, at der løbende er kontakt og -trængte økonomi; her ved vi, at indenrigsmiforhandlinger mellem ministeriet og amterne nisteren har en meget ukærlig holdning til

3076
3075
28/11 85 : l. beh.. af f. t. beslutn. vedr. indsatsen mod AIDS
[Agerschou]
Den uformelle arbejdsgruppe om generel
Københavns kommune i .-a almindelighed og
specielt til. de økonomiske forhold i Køben- information vedrørende AIDS, som blev
havns kommune, og at indenrigsministeren nedsat efter mit møde den 10. september i år
derfor rimeligvis ikke vil godtage dette argii- med bl.a. Amtsrådsforeningen/ bestod af repræsentanter for indenrigsministeriet, Amtsment.
Men der er yderligere en begrundelse, og rådsforeningen, Københavns Og Frederiksdet er, at ca. 70 pet. af problemerne i forbin- berg kommuner samt sundhedsstyrelsen.
delse med AIDS rent faktisk befinder sig i Amtsrådsforeningen var på mødet den 10.
København. Og hvis erfaringerne fra USA september overordentlig interesseret i at
kan overføres til Danmark - og, det er der al overtage koordinationen af den generelle
mulig grund til at tro - så vil det fortsat være information og iværksætte initiativer, så indsådan, at langt hovedparten af problemerne i satsen dannede en helhed, bl.a. ud fra den
forbindelse med AIDS i årene fremover vil betragtning, som man stærkt fremførte, at
befinde sig i København. Men hvis Køben- amterne og Københavns og Frederiksberg
havns kommune selv skal dække udgifterne i kommuner forestår og finansierer hovedparforbindelse med sygdommen, vil det gå ud ten af den øvrige forebyggende og behandover andre områder inden for sygehusområ- lende indsats. Amtsrådsforeningen var også
interessret i at finansiere en husstandsomdelt
det, og det mener vi er helt uacceptabelt.
pjece og har lagt overordentlig stor vægt på,
Derfor foreslår vi, at disse udgifter i forat det netop blev dem, der var hovedmændebindelse med sygdommen i København, som.
ne bag den..
alle efterhånden anerkender er specielle, bør
Arbejdet i den første arbejdsgruppe, som
dækkes direkte af staten.
jeg altså tog intitiativ til, førte derfor til, at
Vi er opmærksom på, som også indenrigs- der blev nedsat én styringsgruppe vedrørende
ministeren sagde i sit indlæg i dag, at inden- den generelle informationsindsats i Amtsrigsministeren vil tage problemerne op, hvis rådsforeningens regie efter Amtsrådsforenindet viser sig, at Københavns kommune kom- gens udtrykkelige ønske. Denne arbejdsgrupmer ud for en særlig belastning. Men vi me- pe består - og det er et svar til fru Dorte
ner, at det kan konstateres allerede nu, at det Bennedsen - af repræsentanter for Amtsrådsrent faktisk allerede i dag er tilfældet, og at foreningen, Københavns og Frederiksberg
det vil være tilfældet fremover. Derfor vil jeg kommuner, indenrigsministeriet, sundhedsspørge indenrigsministeren, hvorfor der ikke styrelsen og Den alm. danske Lægeforening.
allerede nu bør foretages noget, hvorfor man
Arbejdsgruppen har tilrettelagt den befolkvil vente til nogle forhandlinger, som, så vidt ningspjece, som netöp er udsendt, og forud
jeg husker, vil blive ført i december.
for den pjece, som vi nu alle sammen har
Vi synes nemlig, at indenrigsministeren i fået, har selvfølgelig ligget adskillige udkast
AIDS-sagen har været sendrægtig, har ladet fra bl.a. sundhedsstyrelsen. Per Eilstrups protiden gå, og vi synes ikke, der er grund til duktioner, Amtsrådsforeningens konsulent i
ikke allerede på nuværende tidspunkt at løse mediespørgsmål saint fra Henrik Zöffmann
de' økonomiske problemer i forbindelse med og fra Erik Stephensen. Den endelige udgave
er udarbejdet af Amtsrådsforeningen, og nasygdommen.
. turligvis har man haft en række drøftelser,
inden man nåede frem til det endelige resule
Indenrigsministeren (Britta Schall Holberg):
tat.
Jeg vil gerne, inden debatten kører videre,
Men jeg vil gerne sige til fru Dorte Benhave lov til at kommentere et par af de ind7 nedsen, at sundhedsstyrelsen altså har set og
læg, der har været, for at rette nogle misfor- kommenteret pjecen, før den forelå i den
ståelser, så vi ikke kører videre med nogle endelige form.
I øvrigt skal jeg oplyse, at det OBS-indmisforståelser, der ikke er rimelige. Det drejer sig om spørgsmålet koordination af infor- læg, der støtter, og opfølger pjecen, blev
mationsindsatsen, og det er dels fru Dorte - . sendt i- går for første gang og desuden igen
Bennedsen, dels hr. Agerschou, der giver mig sendes den 10. december. Det sidste indslag ,
anledning til at tage ordet på nuværende . tjener til at fange dem op, som ikke er blevet
opmærksom på pjecen i første omgang.
tidspunkt.

3077
I 28/11 85: 1. beh. af f. t: beslutn. vedr. indsatsen mod AIDS
3078
[Indenrigsministeren]
Fru Dorte Bennedsen nævnte spørgsmålet
Det har været antydet, at der er noget, der
om rådgivning af AIDS-patienter og antistof- er gået for langsomt i denne sag, fordi man
positive. Jeg er meget opmærksom på dette ikke kunne få de nødvendige bevillinger
spørgsmål og kan fortælle, at det også vil igennem. Men sandheden er vel,,, at vanskeindgå i sundhedsstyrelsens vejledende ret- lighederne i langt højere grad har været, at
ningslinjer om AIDS, som snart udgives i ingen ekspert har kunnet sige tydeligt og
revideret form. Endvidere har sundhedssty- klart, at sådan og sådan burde man gribe
relsen nedsat en arbejdsgruppe, der nærmere sagen an. Heller ikke teknikken kunne følge
overvejer psykiske og sociale støtteforanstalt- med hele tiden. Man kan oven i købet sige,
ninger til smittede. ,
at der er blevet taget politisk bestemmelse
Jeg ville gerne sige dette på nuværende om at bruge midler, som eksperterne ikke var
tidspunkt i debatten, for at der ikke skal bre-, ganske enige i var den mest hensigtsmæssige
de sig nogle misforståelser.
anvendelse.
Men vi, må konstatere, at alle instanser,
(Kort bemærkning).
herunder også f.eks. bloddonorer og bøssers
og lesbiskes organisationer, har vist, at de
Dorte Bennedsen (S):
alle sammen vil gøre, hvad der står i deres
Jeg tager naturligvis indenrigsministerens
forklaring om pjecen til efterretning og har magt, og detfor finder vi det helt urimeligt at
ingen grund til at mistvivle de oplysninger, insinuere, at' Københavns kommune skulle
men vil dog gerne føje til, at der må være et handle uansvarligt i denne sag, fordi deres
eller andet, der er kikset et eller andet sted. økonomi 'er dårlig. Naturligvis gør de ikke
'I det. 홢
Nu har jeg desværre ikke pjecen ved hånden,
Nu har vi så i dag fået bekræftet, at der
men nederst på sidste side af pjecen står der,
og så kan jeg ikke huske udtrykket - om den allerede er aftalt et møde i december, hvor
bygger på eller er lavet i samarbejde med, man skal se på, om der er grundlag for en
men i hvert fald er både Henrik Zoffmanns anden fordeling af udgifterne mellem amterog Erik Stephensens navne nævnt, og det gav ne og Københavns kommune, end det normig megen tillid, da jeg så det, for jeg har malt ville. være tilfældet.
På den baggrund finder vi det helt urimestor tillid til Henrik Zoffmanns vurdering.
Men når så Zoffmann kan kritisere pjecen ligt, om folketinget skulle blande sig i sagen,
på et enkelt punkt, må der være et eller an- såfremt parterne kan ordne den. indbyrdes på
det i systemet, der er kikset. Man kan ikke fornuftig vis, og derfor kan vi ikke gå ind for
skrive om en pjece, at den er lavet i samar- forslaget, men jeg vil gerne føje til, at jeg
bejde med en person, når denne person så med hensyn til de nødvendige øvrige påkrækritiserer den. Vi andre står noget måbende vede ting i AIDS-sagen går ud fra, at indenrigsministeren kommer til folketinget, hvis
over for sagen.
der er grundlag for det, når status foreligger
og man har overblikket over sagen.
Indenrigsministeren (Britta Schall Holberg) : '
Det er ikke, fordi jeg mener, det skal føre
til en større debat, men jeg kan da godt sige, Lenger (VS):
at det også forbavsede mig, at hr. Zoffmann .
Jeg mener, at hr. Poulsgaard under den
gik i radioen med den kritik, al den stund hr. forrige debat sagde, at fremskridtspartiet ogZoffmann også har deltaget i dette arbejde.
så ville støtte dette forslag. Det betyder, at vi
egentlig er meget tæt på, at der er et flertal
Dagmar Mørk Jensen (RV):
for det. Der mangler med lidt hovedregning
Det radikale venstre er enig i, at indsatsen 2 eller 3 stemmer, alt efter hvordan den frie
mod AIDS ikke bør være afhængig af, hvor- demokrat. i givet fald vil stille sig.
fra de nødvendige økonomiske midler kan
Jeg er selvfølgelig glad for, at vi er så tæt
skaffes. Vi finder det derfor ógså overordent- på et flertal - jeg havde været gladere, hvis
lig. både positivt og ansvarsbevidst, at amter- der også havde været et flertal - men jeg vil
. ne meget hurtigt meldte, at dette her var de- gerne sige tak til dem, der har støttet forsla- I
res bord.
. .g e t .

3079

28/11 85: l. beh: af f. t. beslutn. vedr. indsatsen mod AIDS

3080

[Lenger]
Fru Bente Nielsen undrede sig over, at om, hvorvidt den optimale indsats bliver sat
forslaget overhovedet fremsættes, når inden- ind hurtigst muligt.
Vi har mærket os, at de øvrige sygehusrigsministeren faktisk har været i samråd i
kommunaludvalget. Dertil kan jeg sige, at kommuner har erklæret sig positive over for
forslaget faktisk fremsættes, fordi indenrigs- tanken om at række hinanden og Købenministeren har været i samråd i kommunal- havns kommune en hjælpende hånd, men
udvalget, og fordi vi ved den lejlighed lige- foreløbig melder historien altså ikke noget
som ved andre lejligheder ikke har kunnet få om, hvorvidt det er pebernødder eller det er
klare regler for, hvordan udgifterne til den menneskepenge, der er i den hjælpende
samlede indsats på landsplan mod sygdom- hånd, som Amtsrådsforeningen rækker frem,
men AIDS skal fordeles. Det er, som det og- og Københavns kommune kan altså ikke beså fremgår af forslaget, og som det er frem- tale regninger med hr. Per Kaalunds gode
gået af de indlæg, der har været, Køben- vilje eller for den sags skyld med indenrigsministerens løfter om, at der nok skal komhavns kommune, der har problemerne.
Kommunen har i virkeligheden to mulig- me en løsning. Oven i købet har folketinget
heder. Enten kan Københavns kommune tø- . jo med særbevillingen til Københavns komve med indsatsen mod AIDS, hvilket enhver mune i de kommende år fuldt ud erkendt, at
kan se vil give alvorlige problemer med eh kommunen befinder sig i en ganske alvorlig
øget smittespredning til følge, eller også kan økonomisk situation, og da den erkendelse
Københavns kommune iværksætte den for- kom frem, både fra folketingsflertallets og
nødne indsats på forventet, men uden sikker fra regeringens side, var der ingen, der havde
efterbevilling med andre nedskæringer i hos- tænkt over, hvor störe udgifter det kan føre
til, at der er en sygdom undervejs, som involpitalsvæsenet til følge.
Det er i sig selv at sætte Københavns verer mange sengedage og andre store udgifkommune i en situation, som jeg ikke synes ter.
Det er årsagen til, at vi har udformet forvi kan være bekendt, men det ser oven i købet ud til, at Københavns kommune gør lidt slaget, som vi har, selv om man da principiaf begge dele. På den ene side har Køben- elt godt kunne sige, at indsatsen mod AIDS
havns kommune netop afsat store ressourcer, er en statsopgave; det er ikke tilfældet endikke mindst til udbygning af faciliteterne på nu, det kan blive tilfældet på et senere tidsHvidovre hospital, oven i købet på en god og punkt. Men vi har ment, at det er i Købenfleksibel måde - og det synes jeg der er havn, problemerne er mest overhængende, og
grund til at tage hatten af for - men samtidig hvis blot finansieringen kunne komme ind,
tøver Københavns kommune med at afsætte hvad København angår, er det til at leve
de fornødne ressourcer til rådgivning af både med, at situationen ikke bliver så gunstig
AIDS-patienter og antistofpositive personer, I økonomisk set for de øvrige sygehuskommuner i denne omgang. Det skal jo nemlig også
og det synes jeg er beklageligt,
Det ser ud, som om Københavns kommu- siges, at der i Amtsrådsforeningens regie
ne mener, at rådgivnings- og vejledningsind- maksimalt ligger 15 pet. af de diagnosticeresatsen er de elementer i den samlede indsats, de tilfælde af AIDS, og en større del af disse
der er mest fleksible, og på sin vis er det da tilfælde end, i øvrigt skyldes smitte, der er
også rigtigt, for ingen vil vel nægte en person tilført udefra, mens smittespredningen i det
med diagnosticeret AIDS indlæggelse på et københavnske område i større grad er forehospital, hvis han får brug for det. Men i det gået i Københavnsområdet.
Der er yderligere det holdningsmæssige
lange løb kan det jo godt vise sig, at indsatsen med rådgivning over for antistof-positive argument i sagen, at hvis Københavns komog over for ikke-smittede personer i risiko- mune af økonomiske grunde tvinges til at
grupperne kan blive den afgørende faktor for finde pengene andetsteds i sygehusvæsenet,
smittespredningens omfang, og derfor er fol- vil dette, at nogle andre syge mennesker på
ketingets holdning ikke blot et spørgsmål om denne måde bliver forfordelt i det samlede
anstændighed over for Københavns kommu- sygehusvæsen, kunne give anledning til hetz
ne, om at spille med åbne kort over for Kø- mod risikogrupper og til hysteri i det hele
benhavns kommune, det er også et spørgsmål taget med mere eller mindre velgennemtænk-

3081
[Lenger]

28/11 85: l. beh. af f. t. beslutn. vedr. indsatsen mod AIDS

3.082

té, men i hvert fald lette universalløsninget
Til slut vil jeg vende mig til de bemærktil følge.
ninger, som er fremsat af indenrigsministeren
Den indsats, der er ved at tage form, er vi og af fru Dagmar Mørk Jensen. Jeg kan forstort set tilfredse med. Vi mener, at der bur- stå på indenrigsministeren, at hun afviser
de være en bedre central koordinering, og at forslaget og henviser til et, møde, som finder
styringen ikke bare skulle gælde informa- sted i december måned 1985. Forslaget går jo
tionsvirksomheden; vi mener, at tiden snart netop ud på, at der snarest muligt skal kommå være inde til, at vi beskæftiger os mere me en afklaring.
seriøst med den side af sagen, som hedder
Jeg har to spørgsmål til ministeren. Det
forskning, og som der ikke rigtig har været første er, om der så træffes en afgørelse i
debat om på nuværende tidspunkt, men hvor spørgsmålet på mødet den 10. december *
problemet jo er, at der har været pengeman- 1985, eller om afgørelsen først skal træffes,
gel i mange af de projekter, som finder sted i som fru Karen Højte Jensen var inde på, i
Danmark, og hvor nogle kan have ganske forbindelse med de almindelige bloktilskudslovende udsigter. Vi synes, det er lidt uhel- forhandlinger til foråret. Der foregår jo fordigt, at forskergrupper skal være henvist til mentlig også en slags bloktilskudsforhandlinat søge private midler med den usikkerhed, ger i disse dage af nogle helt andre årsager,
det giver for, om de overhovedet kan komme har jeg forstået. Jeg synes, det er vigtigt at få
i gang med deres projekter.
belyst, om der faktisk træffes en afgørelse
Det tredje, som jeg meget kraftigt vil un- den 10. december 1985, for vi har ikke forederstrege, er spørgsmålet om rådgivning, vej- stillet os, at der skulle skrives betænkning
ledning og herunder også kriserådgivning, om dette forslag før f.eks. den 11. december
for dels kan rådgivningen, som vi var inde 1985, og til den tid vil man jo netop også
på under den, forrige debat, begrænse smit- med baggrund i det resultat, der opnås den
ten, dels er der selvfølgelig helt banale men- 10. december 1985, kunne give de radikale
talhygiejniske, psykiske og sociale grunde til, den mulighed for at se tiden an, som de har
at der skal finde en rådgivning sted, og den ønsket; og jeg bed meget mærke i, at fru
enkelte har i allerhøjeste grad brug for støtte.
Dagmar Mørk Jensen sagde, at man ikke vil
Den rådgivningsvirksomhed, som skal sæt- gribe ind fra folketingets side, såfremt partertes ind, behøver ikke nødvendigvis at finde ne selv kan finde ud af det. Det er sådan set
sted i offentlig regie; det kunne være en mu- udmærket, men vi ved jo faktisk den 11. delig løsning, at det offentlige gav f.eks. økono- cember 1985, om parterne selv kan finde ud
misk støtte til rådgivning og vejledning, som af det, ög vi har under ingen omstændighefinder sted i private foreninger eller i selvor- der fotestillet os, at der skulle skrives beganiserede grupper. Det afgørende er, at den tænkning før f.eks. den 11. december 1985.
finder sted, og at den finder sted af personer,
Det andet spørgsmål, jeg gerne vil stille til
der er kvalificerede både med hensyn til at 홢 ministeren, er, om hun vil afvise, at der kan
kende til sygdommen og til problemerne og ydes flere statslige kroner til indsatsen mod
til at kende til risikogruppernes baggrund og AIDS- end dem, som ministeren i forvejen
miljø.
har bebudet, og det, gælder både udgifter
Indenrigsministeren sagde, at hun var op- som følge af statslige pålæg og udgifter som
mærksom på det problem, og det synes jeg er følge af sereening: af donorblod - det komgodt, men jeg håber, at opmærksomheden mer for så vidt ud på ét - og endelig i hvert
giver sig udslag i et eller andet.
fald foreløbig udgifterne til information over
Før kommunalvalget i Københavns kom- for særlige målgnÌpper, der ikke nødvendigmune blev samtlige partier spurgt, hvordan vis hører til risikogrupperne. Det er de to
de stillede sig til finansieringen af indsatsen spørgsmål, jeg gerne vil stille til ministeren.
mod AIDS, og med undtagelse af kristeligt
Ministeren behøver altså ikke at være så
folkeparti i Københavns kommune, som jo ked af det. Vi har jo mulighed for at finde
ikke blev repræsenteret i borgerrepræsentati- ud af, hvordan det går den 10. december
onen, sagde alle ja til, at man mente, at. ind- 1985, og dermed har vi også mulighed for,
satsen mod AIDS i Københavns kommune inden fristen for betænkningsafgivelsen udlø. burde være en opgave, der blev finansieret af ber, at finde ud af, om mødet den 10. decemstaten.
...ber faktisk har givet resultat. På den bag-

3084
28/11 85: l. beh. af f. t. beslutn. vedr. indsatsen mod AIDS
3083
[Lenger]
grund synes jeg, det er udmærket, at vi alle- videre, også for at se, hvordan sygdommen
rede i forvejen kun er ganske få stemmer fra udvikler sig både i København og i det øvrige land, og hvordan den arbejdsplan, vi har
at have et flertal for forslaget.
udarbejdet, har virket. Det er altså på det
møde, vi også skal gøre forstatus.
(Kort bemærkning).
Jeg kan ikke rigtig forstå, hvordan hr.
Poulsgaard (FP):
Lenger kan stå her og påstå, at København
Under behandlingen i formiddags af vort tøver. Der er intet, der tyder på, at Købenlovforslag sagde jeg, at fremskridtspartiet vår havn tøver, og jeg bygger det bl.a. på udtalelpositivt indstillet over for alt, hvad der kun- ser af Jørgen Frederiksen fra Københavns
ne gavne forskning i og bekæmpelse af kommune, som dog har ansvaret for disse
AIDS, og det står vi selvfølgelig ved. Derfor ting. Jeg forstod ganske simpelt ikke beser vi velvilligt på det foreliggende forslag.
mærkningen. Jeg tror heller ikke, hr. Jørgen
Frederiksen vil være særlig begejstret for at
Indenrigsministeren (Britta Schall Holberg):
høre den.
Uden at være polemisk kan jeg sige til hr.
Jeg har et par svar. Hr. Agerschou spørger, hvorfor man skal vente med at diskutere Leriger, idet jeg knytter an til det, fru Karen
finansieringen. Ja men det er simpelt hen Højte Jensen var inde på, at jeg synes, Amtsdet, vi har aftalt på mødet den 10. septem- rådsforeningen her har strakt hånden overorber. Så enkelt er det faktisk. Vi er helt klar dentlig pænt i møde med hensyn til dette
over - og det sagde jeg i mit første indlæg - problem. Jeg synes, man har været overorat Københavns og Frederiksberg kommune, dentlig samarbejdsvillig, og det vil jeg tåge
navnlig Københavns kommune, kan have hatten af for, sådan som jeg også har gjort
helt særlige vanskeligheder, og det er præcis over for Amtsrådsforeningen.
De har vitterlig vist en god vilje til ikke
derfor, Amtsrådsforeningen og indenrigsministeriet har sagt, at vi i forbindelse med det alene at sige, at det er en almindelig sygehusmøde kan overveje spørgsmålet om en sådan opgave at påtage sig informationsindsatsen
og stå for den, men de har sandelig også tiludligningsordning.
Det er altså det, der er aftalt, og jeg skal budt i givet fald at være med i en udligningsforklare, hvorfor det er aftalt sådan. Det er ordning, som kunne betale en anden komdet ganske simpelt, fordi vi mente - og det munes problemer. Hvis det ikke er at strækgår jeg ud fra at hr. Agerschou er enig med ke sig langt, så ved jeg ikke, hvad det er. Det
mig i - at det nu var nødvendigt, at vi fik synes jeg vi skulle være med til her i salen at
lavet en plan for, hvad vi skulle gøre, og jeg sige er imponerende.
Jeg vil igen rette den misforståelse, at kotakker for de tilkendegivelser, der har været
om, at man synes, indsatsen har været i or- ordineringen ikke er i orden. Jo, den er. Jeg
har lagt megen vægt på, at der netop skete
den.
Jeg skal også til fru Dagmar Mørk Jensen en koordinering, for at ikke alle mulige mensige, at jeg er helt indstillet på, som jeg love- nesker flintrede rundt og lavede et eller ande kommunaludvalget, at give kommunalud- det i en eller anden retning. Det er nemlig
valget en status over, hvilke initiativer der meget vigtigt også for informationsindsatsen
har været i gang, og hvilke der er afsluttet, på dette område, at de informationer, der går
og ved juletid vil man af den kunne se, at ud, er så ensartede som muligt, så der ikke
den arbejdsplan, vi har arbejdet efter, er fær- begynder at sprede sig forvirring om, hvad
dig, at sundhedsstyrelsens anbefalinger er det egentlig er dette her drejer sig om. Derfor
fulgt, og at vi dertil har lagt screeningen af ..., har vi dels i indenrigsministeriet, hvor vi har ' .
donorblod. Jeg kommer altså med en sådan vores egen interne styregruppe for dette her,
dels i den styregruppe, vi har i et godt og
status ved juletid.
Når der ikke er taget stilling til finansie- solidt samarbejde, mellem Amtsrådsforeninringen, var det netop, fordi vi mente, at det gen, sundhedsstyrelsen og den danske lægevar så vigtigt at komme i gang med arbejdet forening, lagt vægt på at få en koordineret
af hensyn til sygdommens alvorlige karakter, indsats på hele området. Det er alle relevante
og derfor aftalte vi i september måned at parter med i, og derfor er koordineringen i
mødes i december og drøfte disse spørgsniål orden. Det vil jeg gerne stærkt understrege,

3085
28/11 85: 1. beh. af f. t. beslutn. vedr. indsatsen mod AIDS
3086
[indenrigsministeren]
for det har ligget regeringen overordentlig
Endelig refererede ministeren mig for at
meget på sinde, at denne koordinering fore- have spurgt, hvad mødet den 10. september
gik.
ender med. Nej, det spurgte jeg ikke om; jeg
Hr. Lenger spørger, hvad mødet den 10. spurgte, om der skete en afklaring på det
december ender med. Det må hr. Lenger ikke møde; det var såmænd det hele. Jeg er godt
forlange at jeg skal svare på, for så ville det klar over, at ministeren ikke kan stå her og
vist ærlig talt være illusorisk overhovedet at sige, hvad det ender med; så ville det jo, som
holde mødet. Mødet foregår den 10. decem- ministeren selv siger, være omsonst at holde
ber. Dér drøfter vi status, økonomi og udvik- mødet. Mit spørgsmål var såmænd meget
lingen i Københavns kommune.
mere beskedent, for jeg spurgte bare, om der
Endvidere spørger hr. Lenger, om der vil skete en afklaring den 10. december, eller om
være udsigt til flere penge, - flere udgifter det, som fru Karen Højte Jensen var inde på,
ville jeg hellere spørge om. Det kan jeg ikke først var til foråret, vi kunne vente en afklavide, o'g det har jeg vist også svaret kommu- ring.
naludvalget. Jeg kan ikke vide, om der kommer flere udgifter på AlDS-området. Det må Indenrigsministeren (Britta Schall Holberg):
vi ikke håbe, for hvis der gør det, er det, forJeg skal ikke blande mig i Københavns
di sygdommen spreder sig i en sådan hast, at kommunes måde at administrere dette her
vi bliver nødt til at yde flere penge til det. Så på, men jeg vil gerne gentage, at sundhedsenkelt er det, men det kan vi ikke sige i dag.
styrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der
nærmere overvejer de psykiske og sociale
støtteforanstaltninger til smittede. Jeg går ud
(Kort bemærkning).
fra, at det bl.a. er en af de ting, hr. Lenger
Lenger (VS):
efterlyser, og det kunne jo godt tænkes, at
Jeg sagde meget præcist, på hvilke områ- Københavns kommune ligesom en række
der jeg mener København tøver, og jeg tog andre steder, ved jeg, afventer, at denne aroven i købet hatten af for Københavns kom- bejdsgruppes arbejde bliver afsluttet. Det
munes indsats med hensyn til forøgelsen af sker så hurtigt som overhovedet muligt, fordi
faciliteterne på Hvidovre hospital. Men Kø- der er andre steder, man også gerne vil i
benhavns kommune tøver i forbindelse med gang, fordi det er et voldsomt stort problem.
rådgivningsindsatsen, vejledningsindsatsen,
Hermed sluttede forhandlingen.
her i særdeleshed kriserådgivningen. Det er
ikke nogen speciel kritik af Københavns
Afstemning
kommune, for rådgivningen er meget sparsom overalt i landet, men forskellen mellem
Forslagets overgang til anden (sidste) beKøbenhavns kommune og de øvrige sygehus- handling
kommuner i den forbindelse er jo, at det i
vedtoges uden afstemning.
Københavns kommune er af vital betydning.
Jeg synes, at ministeren stikker hovedet i
busken ved at sige, at vi skal vente, for en- Anden næstformand (Povl Brøndsted):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbehver ved, jo, at Københavns kommune i skuffen har liggende et stykke papir, hvor man slutning henvises til kommunaludvalget. Hvis
skriver alle de udgifter op, som man afhol- ingen gør indsigelse mod dette forslag, beder, og at man på et eller andet tidspunkt fragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det
er vedtaget.
kommer med en regning.
Det er også lidt flot, synes jeg, når ministeren siger, at det er aftalt at vente med en
Den næste sag på dagsordenen var:
afklaring af disse forhold indtil december .
eller måske indtil foråret, fordi hospitalsI1borgmester Jørgen Frederiksen jo netop gjor- 4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B
de, det ganske klart under mødet i .september 38:
måned, at Københavns kommune ikke vil '
Forslag til folketingsbeslutning om nedlægacceptere andet, end at staten betaler.
.gelse af ,åmterne.

555

.1, Bet. o. f.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS ,

556

Til beslutningsforslag nt. B 31. Betænkning afgivet af kommunaludvalget den 10. december 1985

Betænkning
over
F o r s l a g til f o l k e t i n g s b e s l u t n i n g o m f i n a n s i e r i n g a f i n d s a t s e n
mod sygdommen AIDS
[af Lenger (VS) og Agerschou (SF) m.fl.]
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder.
Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis, venstres, det radikales venstres, kristeligt folkepartis og 'de' frie demokraters medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.
Flertallet har noteret sig indenrigsministerens oplysning om, at ministeren i løbet af
ganske kort tid med tilslutning fra såvel
Amtsrådsforeningen som Københavns og
Frederiksberg kommuner vil nedsætte en arbejdsgruppe, der inden udgangen af februar
måned 1986 skal komme med forslag til en
ordning for udligning af sygehuskommunernes varierende udgifter til sygdomsbehandling m.v. i forbindelse med AIDS. Den óvervejende del af udgifterne i forbindelse med
indsatsen mod AIDS vedrører undersøgelser
og behandling af patienter, og udgifterne
hertil må efter flertallets opfattelse på, linje
med øvrige sygehusudgifter afholdes af sygehuskommunerne. Det er endvidere flertallets
opfattelse, at der med nedsættelsen af styringsgruppen vedrøtende informationsindsatsen over for sygdommen AIDS er etableret et
hensigtsmæssigt organ på centralt plan til at
koordinere informationsvirkomheden omkring AIDS.
Et mindretal (socialdemokratieis medlemmer af udvalget) udtaler:
Det hidtidige billede af udbredelsen af
AIDS i Danmark viser, at 70 pet. af patienterne er bosiddende i Københavns kommune.

Al erfaring fra udlandet tyder på, at også
fremover vil et stort flertal af AIDS-patienterne være bosiddende i hovedstadsområdet.
På denne baggrund finder mindretallet
ikke, at det er rimeligt, at Københavns kommune alene skal bære udgifterne til behandling. Denne holdning er også i overensstemmelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag til finansloven for 1986 om 40
mill. kr. til behandling af AIDS-patienter i
København.
Siden 1. behandling af nærværende beslutningsforslag har regeringen fremsat Forslag
til lov, om ændring af forskellige lovbestemmelser om tilskud til kommuner og amtskommuner. (Ændring af tilskud for 1986 og
1987), (L 103), som, hvis det vedtages, vil
betyde en yderligere økonomisk belastning
for Københavns kommune, idet den udvidelse af driftsudgifterne, som behandlingen af
AIDS-patienter nødvendiggør, vil medføre
en sträffebetaling til staten, en foranstaltning,
som forekommer direkte amoralsk.
Mindretallet indstiller derfor forslaget til
vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis
og -venstresocialisternes- medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Mindretallet har anmodet om 2. behandling af beslutningsforslaget på nuværende
tidspunkt, fordi 'indenrigsministerens lovforslag nr. L 103 om at ændre tilskuddene til
amtskommunerne for 1986 vil føre til budJ. H.SCHULTZA/S

UDVBET37655F02x

557

Bet. o. f.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS

getreduktioner i en lang række primær- og
amtskommuner.
Såfremt budgetterne reduceres i et sådant
omfang, at amtskommunerne under ét ikke
har nogen realvækst, vil der ganske vist ikke
skulle betales nogen afgift til statskassen,
men til gengæld vil der forud være sket sådanne nedskæringer på sygehusbudgetterne
(söm er amtskommunernes største budgetter),
at sygdommen AIDS og de grupper, der
rammes af sygdommen, vil kunne opfattes
som skyldige i den i øvrigt forringede sygehusstandard. Det vil øge tendenserne til hetz
og hysteri, som allerede har ramt langt fiere
end selve sygdommen.
Såfremt budgetterne ikke reduceres i et
sådant omfang, at amtskommunerne under ét
har nulvækst eller minusvækst, vil ekstraudgifterne til indsatsen mod sygdommen AIDS
føre til, at staten inddrager et tilsvarende beløb til dels fra de samme amtskommuner,
som har afsat midlerne til indsats mod
AIDS.
Mindretallet finder denne virkning af L
103 helt uacceptabel ikke mindst i betragtning af, at det trods længere tids forhandlinger mellem indenrigsministeren og sygehuskommunerne endnu ikke er lykkedes at finde
frem til den endelige finansieringsmodel.
Det eneste, som ligger fast, er, at staten
skal betale udgifter som følge af statslige pålæg, primært screening af donorblod; men
da disse udgifter kun udgør en mindre del,
og - som udviklingen går - en stadig faldende andel af de samlede udgifter til AIDS, er
det af langt større interesse at opnå en løsning på problemerne i forbindelse med selve
behandlingen, informationsindsatsen og rådgivningen. Som L 103- er udformet, vil staten
under bestemte forudsætninger kunne få
større indtægter som følge af sygehuskommunernes budgettering af indsatsen mod AIDS
end de udgifter, som staten selv afholder.
Dette skal også ses i lyset af, at der endnu
- ikke er afsat én krone på statens budget til
forskningen omkring AIDS, og selv om Danmark på dette område har forskere af verdensklasse, må de klare sig nied mere eller
mindre tilfældige midler fra de i forvejen
sparsomme offentlige midler til forskning
eller fra private fonde og organisationer.
Mindretallet mener derfor, at spørgsmålet
om finansiering af udgifterne til behandling,

558

information og rådgivning i det mindste må
sættes på plads.
Moralsk er det uacceptabelt at sætte sygehuskommunerne i en situation, hvor de afholder udgifter uden at vide, om staten eller
andre sygehuskommuner senere yder dækning eller ej, og dette er i endnu højere grad
tilfældet efter vedtagelsen af L 103, fordi der
heri ligger en risiko for, at indsatsen oven i
købet belægges med en statsafgift. Men selv
om virkningen af L 103 ikke eller kun delvis
slår igennem i form af en egentlig beskatning
af indsatsen, er situationen alvorlig nok alligevel, for det er også moralsk uacceptabelt at
bruge de ansvarlige myndigheders tid og
kræfter på at diskutere, hvem der skal betale,
samtidig med at sygdommen i øvrigt er under udvikling, uden behandlings- eller vaccinationsmuligheder og med en forventning
om en fordoblingsperiode på ca. 12 måneder.
Selv om der ikke i selve behandlingsindsatsen kan nævnes egentlige eksempler på, at
sygehuskommunerne fortsat tøver med indsatsen, indtil finansieringsproblematikken er
afklaret, så ser det dog samtidig ud til, at
rådgivningsindsatsen er det element, som
bliver anvendt mest fleksibelt af sygehuskommunerne. Mindretallet kan ikke stærkt nok
understrege behovet for rådgivning, ikke blot
af mentalhygiejniske årsager, men også fordi
der i rådgivningen ligger en væsentlig mulighed for smittebegrænsning for både AIDSramte, antistofpositive og risikogrupperne
som helhed.
For Københavns kommune er de økonomiske konsekvenser af sygdommen nærmest
en katastrofe, som i løbet af få år truer med
at opsluge kommunens samlede sygehusbudget. Over for denne udvikling vil end ikke en
udligningsordning være tilstrækkelig, men
mindretallet finder det heller ikke økonomisk
muligt for de øvrige sygehuskommuner at
finde de fornødne økonomiske bidrag. Måske kan det med kniberi lykkes det første år,
måske kan det gennem andre alvorlige nedskæringer lykkes det næste år, men så er det
også slut. Når det alligevel ikke nytter at betræde den vej, er det mindretallets opfattelse,
at staten lige så godt først som sidst kan træde til og bevilge de fornødne midler i hvert
fald til Københavns kommune uden overhovedet at gøre forsøget på at klemme udgifterne ind i de i forvejen skrabede sygehusbudgetter i sygehuskommunerne.

559

Bet. o. f.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS

Mindretallet skal især pege på, at den tilsyneladende enighed om 'nedsættelsen af arbejdsgruppen på ministerens møde med sygehuskommunerne den 9. december 1985 dækker over, at Københavns og Frederiksberg
kommuner ikke mente at have noget valg,
men begge kommuner har jo allerede i september 1985 erklæret, at de mener, at finansieringen af indsatsen mod AIDS må være
en statsopgave. De har endvidere gjort det
klart, at de nu afholder de fornødne udgifter

Karen Højte Jensen (KF) nfmd.
Lis Aaltonen (KF)
Steffensen (KrF)
Lerke (S)

og sender regningen til staten bagefter.
Det samme gav Amtsrådsforeningens formand, Per Kaalund, udtryk for på det omtalte møde med indenrigsministeren den 9. december 1985. Han gav bl.a. udtryk for, at
initiativer vedrørende AIDS efter hans opfattelse ikke kan løses inden for den eksisterende økonomis rammer ved omprioritering i
sygehussektoren.
Dette synspunkt kan mindretallet fuldt og
helt tilslutte sig.

Flemming Jensen (KF)

Svend Heiselberg (V)

Hanne Andersen (S)

Henning Rasmussen (S) fmd.

560

Lizzie Lichtenberg (KF)

Thor Pedersen (V)

Dorte BennedSen (S)
TaanquiSi (S)

Ole Vig Jensen (R V)
Partierne CD og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Maisted (FD)

Tove Lindbo Larsen (S)

Agerschou (SF)

Lenger (VS)

4687 .
[Riishøj]

I

13/12 85: 2. (sidste) beh. af f. t. beslutn. vedr. Sydafrika

godt skridt fremad og ligger pænt i spidsen
også i nordisk sammenhæng, og det er jeg
tilfreds med i forbindelse med vedtagelsen äf
dette forslag. Men vi skal passe på ikke at
blive for selvglade, i hvert fald når vi bedømmer udviklingen indtil nu.

l. 4688

som åbenbart var indgået, alligevel ikke blev
til noget.
Bente Juncker (CD):
Flere ordførere har spurgt, hvorfor centrum-demokraterne ikke tog ordet i dag. Jeg
skal bare sige, at vi loyalt følger regeringen,
og at vi kan tilslutte os det, statsministeren
har givet udtryk for her i dag.

Albrechtsen (VS):
Det, statsministeren siger om sanktionerne,
hænger ganske enkelt ikke sammen. Man
Hermed sluttede forhandlingen om ænkan nok have nogle sanktioner, mener stats- dringsforslagene.
ministeren, men de må ikke koste danskerne
noget; det er reelt det, statsministeren siger.
Afstemning
Jeg er sikker på, at befolkningen er indstillet
Underændringsforslag nr. 2
på at bære de omkostninger, som der selvfølgelig bliver, når samhandelen afbrydes, og forkastedes, idet 68 stemte for, 83 imod.
det er det, statsministeren ikke vil.
Statsministeren vil heller ikke gå imod de
Ændringsforslag nr. 1
mægtige kapitalinteresser, som er forbundet vedtoges uden afstemning.
med dette her. Derfor vil statsministeren have, at der skal være tale om henstillinger, det
Forslaget som helhed sattes derefter, til
må ikke være forpligtende, det skal foregå på forhandling.
erhvervslivets betingelser. Men vi ved jo
godt, at der så ikke sker noget, at en række
Ingen bad om ordet.
virksomheder så bare bliver ved, fordi henstillingerne preller af på dem. Derfor hænger
Afstemning
det, statsministeren siger, ikke sammen.
Forslaget til folketingsbeslutning
Statsministeren siger videre, at han er bange for, at Danmark skulle gå hen og blive vedtoges med 82 stemmer (S, SF, RV og VS)
isoleret. Det, der er sket indtil nu, er, at Dan- mod 2 (FP); 68 (KF, V, CD og KrF) stemte
mark på grund af folketingsflertallet er gået i hverken for eller imod.
spidsen på en række områder, når det gælder
sanktionerne over for Sydafrika, men Dan- Formanden:
mark er på intet tidspunkt blevet isoleret af Om denne vedtagelse vil der nu blive givet
den grund, tværtimod har det været med til meddelelse til udenrigsministeren.
at trække andre med, og det vil det også gøre
i denne omgang. Sagen drejer sig overhovedet ikke om, at Danmark skulle kunne blive
Den næste sag på dagsordenen var:
isoleret. Hvem kan statsministeren forestille
sig internationalt, i FN f.eks., der ville vedta- 23) Anden (sidste) behandling af beslutningsforge resolutioner til fordømmelse af Danmark, slag nr. B 31:
fordi Danmark har taget disse skridt imod
Forslag til folketingsbeslutning om finansieSydafrika? Det er fuldstændig utænkeligt, at ring af indsatsen mod sygdommen AIDS.
Danmark ville blive isoleret.
Af Lenger (VS) og Agérschou (SF) m.fl;
Nej, problemet er, at centrum-demokrater(Fremsat 5/11 85, Første behandling 28/11 'I''
ne inden for regeringen har forhindret, at 85. Betænkning 10/12 85).
regeringen kunne være med i et seriøst forlig
om disse ting; sådan er det i al sin enkelhed.
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Hele regeringen har selvfølgelig ansvaret,
men det er jo simpelt hen sådan, sagen er
. Forslaget sattes til forhandling.
forløbet, og det forklarer også det, som hr.
Kelm-Hansen nævnede, nemlig at det forlig,
Forhandling

4689

11,

l.

13/12 85: 2. (sidste) beh. af f. t. beslutn.vedr. AIDS

4690

Agerschou (SF):
folketingssalen - at Amtsrådsforeningen unVi har i betænkningen angivet, hvorfor vi der de drøftelser, vi har haft med den i miniI-ønsker forslaget om finansiering af indsatsen steriet, har givet udtryk for, at man anser
mod sygdommen AIDS til andenbehandling AIDS for en almindelig sygehusopgave.
Jeg medgiver hr. Agerschou, at Købenpå nuværende tidspunkt.
I går vedtog folketinget indenrigsministe- havn har ganske særlig problemer, fordi det i
rens forslag om indgreb i bl.a. sygehuskom- høj grad er dér, sygdommen florerer. Amtsmunernes budgetter for 1986. Som denne lov kommunerne, indenrigsministeriet og Købener udformet, vil staten under bestemte forud- havns og Frederiksberg kommuner er da ogsætninger kunne få større indtægter som føl- så enige om, at det er sådan, vægten er. Præge af sygehuskommunernes forbrug af øko- cis derfor er vi blevet enige om på et møde
nomiske midler til indsatsen mod AIDS end forleden dag, den 9. december, at nedsætte
de udgifter, staten selv afholder. Med i bille- en arbejdsgruppe, som skal overveje en evendet hører, at der f. eks. endnu ikke er afsat en tuel udligningsordning. Det er Amtsrâdsforeeneste krone på statens budget til forsknin- nÍIlgen, der har foreslået en sådan udligningsordning, og jeg har før her i salen udgen vedrørende AIDS.
Efter vores opfattelse er det helt uaccepta- trykt min anerkendelse af, at Amtsrådsforebelt, at sygehuskommunerne sættes i en situ- ningen på denne måde er gået ind i arbejdet.
Jeg vil gerne understrege, at vi alle på møation, hvor de afholder udgifter uden at vide,
om staten eller andre sygehuskommuner se- det den 9. december var enige om at nedsætnere yder dækning eller ej. Det er som sagt i te en sådan arbejdsgruppe, der skulle se på
endnu højere grad tilfældet efter vedtagelsen problemerne og overveje nogle kriterier og
nogle modeller for, hvordan en udligningsaf L 103.
Som det efterhånden utallige gange er ble- ordning kunne tilrettelægges.
Arbejdsgruppen kommer til at bestå af to
vet nævnt, både her i salen, i pressen og i
udtalelser fra repræsentanter for Københavns embedsmænd fra hver af de parter, der delkommune, er de økonomiske konsekvenser i tog i mødet, altså Amtsrådsforeningen og
København som følge af sygdommen nær- Københavns og Frederiksberg kommuner, og
mest en katastrofe, som i løbet af få år truer desuden stiller indenrigsministeriet formand
med at sluge kommunens samlede sygehus- og sekretariat til rådighed. Vi arbejder i disse , .
budget. Indenrigsministeren har hidtil sagt, dage med et udkast til kommissorium for
at dette problem kunne ordnes via en udlig- arbejdsgruppen, som skal drøftes med de
ningsordning mellem sygehuskommunerne. involverede parter, og det er tanken, at arDet mener vi for det første ikke er tilstræk- bejdsgruppen skal have afsluttet sit arbejde
keligt. For dét andet finder vi det heller ikke inden udgangen af februar måned.
Jeg vil også godt kommentere hr. Agermuligt for de øvrige sygehuskommuner på
længere sigt at bidrage økonomisk til Køben., schous bemærkning i relation til L 103, som
havn, uden at det kommer til at gå alvorligt vi vedtog i går, idet en eventuel udligningsud over andre dele af sygehusvæsenet, og det ordning i givet fald ville blive konteret på
kan efter vores opfattelse ikke være menin- linje med de generelle kommunale udligningsordninger, dvs. på hovedkonto 8 under
gen.
Desværre tror jeg ikke, at vi på disse finansiering og dermed ikke som en driftsudpunkter er i stand til at få en konstruktiv gift eller driftsindtægt. Ordningen vil derfor
debat med indenrigsministeren, men jeg vil ikke få indflydelse på størrelsen af en evengerne ved denne lejlighed spørge de radikale: .. tuel tilskuds.nedsættelse for den enkelte amtsmener de radikale, at en udligningsordning kommune som følge af den lov, vi vedtog i
på længere sigt vil være tilstrækkelig? Og går.
hvor længe vil de radikale vente på, at der
overhovedet kommer en udligningsordning?
(Kort bemærkning).
Indenrigsministeren (Britta Schall Holberg):
Dagmar Mørk Jensen (RV):
Jeg vil gerne oplyse hr. Agerschou om - *.
På det direkte spørgsmål skal jeg blot svadet har jeg i øvrigt gjort et par gange her i re, at det radikale venstre, ikke kan se nogen

4691
13/12 85: 2. (sidste) beh. af f. t. beslutn.vedr. AIDS
4692
[Dagmar MørkJensen]
Forslag til lov om indkomstskat og formuerimelighed i at gribe ind, før den nedsatte
arbejdsgruppe har taget stilling til fordelin- skat for personer m.v. (personskatteloven).
(Fremsat 5/12 85).
gen.
(Kort bemærkning).
Agerschou (SF):
Nu glemte de radikale at fortælle mig,
hvor længe de vil vente på, at arbejdsgruppen bliver færdig og der bliver taget initiativ
til en regulær udligningsordning. Men lad
det nu være i denne omgang.
På det møde, indenrigsministeren omtalte,
den 9. december 1985, gav formanden for
Amtsrådsforeningen, Per Kaalund, udtryk
for, at initiativer vedrørende AIDS efter hans
opfattelse ikke kan finansieres inden for den
eksisterende økonomis rammer ved omprioritering inden for sygehussektoren, og jeg vil
gerne bede både de radikale og indenrigsministeren give udtryk for, hvordan de stiller
sig til Per Kaalunds synspunkt.

Sammen med denne sag foretoges første
behandling af de under punkterne 25-31 på
dagsordenen opførte sager, nemlig:
25) Første behandling af lovforslag nr. L 107:
Forslag til lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven).
(Fremsat 5/12 85).
26) Første behandling af lovforslag nr. L 108:
Forslag til lov om beskatning af fonde, visse
foreninger og institutter m.v.
(Fremsat 5/12 85).

Afstemning

27) Første behandling af lovforslag nr. L 109:
Forslag til lov om ændring af forskellige
skattelove. (Konsekvensændringer i forbindelse
med beskatning af fonde, visse foreninger og
institutter m.v.).
(Fremsat 5/12 85).

Forslaget til folketingsbeslutning
forkastedes, idet 70 (S, SF, VS og FP) stemte
for, 76 imod (KF, V, RV, CD og KrF).

28) Første behandling af lovforslag nr. L 110:
Forslag til lov om en børnefamilieydelse.
(Fremsat 5/12 85).

Formanden:
Jeg skal om den næste sag på dagsordenen
oplyse, at der vil blive indtil 20 minutters
taletid for ordførerne.
Derefter skal jeg sige, at der nu vil blive
en afbrydelse af mødet. Hvis nogle medlemmer skulle forlade os og ikke overvære førstebehandlingen af skatteforslagene, vil jeg
godt allerede nu ønske medlemmerne og deres familie en rigtig god jul!
Jeg skal udsætte mødet. Det genoptages i
dag kl. 13.00.

29) Første behandling af lovforslag nr. L 111:
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om
en realrenteafgift af visse pensionskapitaler
m.v. (Ændring af reglerne om kapitalpension,
indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed,
ophævelse af 2.000 kr.s fradraget m.v.).
(Fremsat 5/12 85).

Hermed sluttede forhandlingen.

, Mødet udsat kl. 11.57

Mødet genoptaget kl. 13.00
Den næste sag på dagsordenen var:
24) Første behandling af lovforslag nr. L 106:

30) Første behandling af lovforslag nr. L 112:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven.
(Begrænsning af fradragsretten for løbende
ydelser).
(Fremsat 5/12 85).
31) Første behandling af lovforslag nr. L 105:
Forslag til lov om ændring af børnetilskudsloven. (Konsekvenser af skattereformen).
(Fremsat 5/12 85).
Anden næstformand (Povl Brøndsted):

-,