Text excerpt

2337

Tillæg A (147)

Folketingsåret 1990-91

2338

F. 1.1. vedr. AIDS-syge og HIV-positive
Lovforslag nr. L 89. Fremsat den 22. november 1990 af Tove Niemann (FP), Behnke (FP), Annette Just (FP),
Ingrid Kjældgaard (FP) og Pia Kjærsgaard (FP)

Forslag
til
Lov o m registrering af AIDS-syge og HIV-positive
§ 1. Der oprettes et centralt register over personer, der er AIDS-syge eller HIV-positive.
§ 2. Alle AIDS-syge eller HIV-positive, der
er i kontakt med sygehuse, kønssygdomsklinikker eller andre lignende institutioner, registreres. Det er en pligt for de nævnte instanser at
give meddelelse til registret, når de kommer i

147

kontakt med AIDS-syge eller andre HIV-positive.
§ 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler for indberetning af oplysninger til registret og benyttelse af dette.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. december
1990.

Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

2339

F. t. 1. vedr. AIDS-syge og HIV-positive

2340

B e m æ r k n i n g e r til lovforslagetAIDS-smitten vil i de kommende år brede sig til 1
eller 2 pet. af befolkningen, og derefter vil sygdommen kræve dødsofre, i samme takt som nye ofre bliver smittet.
AIDS-sygdommen er dødelig, og der eksisterer ikke i øjeblikket behandlingsmuligheder, der kan helbrede de smittede, men forskningen gør så hurtige
fremskridt, at situationen hurtigt kan ændres. Det vil
derfor være overordentlig hensigtsmæssigt for samfundet - uden forsinkelse - at klarlægge, hvor mange
der er angrebet, og hvor de bor, så man uden forsinkelse kan lade fremtidige fremskridt komme de smittede personer til gode. Dette kan ikke lade sig gøre
uden rettidig registrering.
AIDS er en så alvorlig sygdom, at det vil være særdeles risikabelt blot at gå ud fra en multiplikatorfaktor, som man f.eks. gør i vurderinger af udbredelsen
af influenzaepidemier, hvor man typisk siger, at influenzaen er ca. 10 gange mere udbredt end antallet
af anmeldte influenzatilfælde1).
I særlige tilfælde kan ansatte i sundhedsvæsenet
møde HIV-positive personer på deres arbejde med
deraf følgende risiko for at blive udsat for smitte. Det
er fortrinsvis læger, sygeplejersker, fængselsbetjente,
Falckreddere, tandlæger, laboranter og politibetjente, som kommer i kontakt med de HIV-positive personer. Historier om forskellige erhvervsgrupper som
f.eks. tandlæger, læger og sygeplejersker, der nærer
en ikke ubegrundet frygt for at blive smittet på deres
arbejde med den dødbringende sygdom, er desværre
ikke længere ualmindelige. Kirurgen Dennis Raahave og bakteriologen Annie Bremmelgaard, Frederiksberg Hospital, har fremført, at i løbet af en trediveårig
periode vil 6 personer blandt kirurger og kirurgers
hjælpepersonale være HIV-smittet, og et par af kirurgerne vil sandsynligvis være døde2).
I Sverige - som vi ellers ynder at sammenligne os
med - praktiseres indsatsen imod AIDS på en helt
anden måde, end man gør i Danmark. Hovedforskellen mellem den danske og den svenske indsats mod
AIDS-sygdommen er, at Sverige har henført AIDS til
kønssygdomslovgivningen med deraf følgende muligheder for at anvende tvangsmæssige foranstaltninger over for smittede og syge3).

I straffelovens § 252 står: »Med hæfte eller med
fængsel indtil 4 år straffes den, der for vindings skyld,
af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde
volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.« Denne paragraf er ubrugelig, så længe der ikke
har fundet en registrering af AIDS-syge sted, da myndighederne efter de gældende regler ikke kan få oplyst, om denne person har været bekendt med sin tilstand og dermed vidst, at vedkommende er smittebærer.
Alle partier taler om, at forebyggelse er vigtigere
end helbredelse.
Registrering af AIDS-patienter kan netop medvirke til at hindre, at sygdommen bliver udbredt. Hvad
skal vi med en straffelov, hvor man kan anklage
AIDS-smittede, der bevidst smitter andre, for
manddrab, når der ikke er mulighed for at finde personen?
I forhold til indbyggertallet er Danmark det land i
Europa, der har fjerdeflest AIDS-ramte.
Det direkte formål med registrering af personer
smittet med AIDS (HIV-positive) er at få kendskab til
sygdomstilfældenes antal og fordeling. Men det er
også af stor betydning at kende tilfældenes art, således at det vil være muligt, når nye lægemidler fremkommer (en effektiv behandlingsmetode eller eventuelt vaccine), hurtigt at kunne kontakte de HIV-positive, således at man ikke først skal til at teste hele
befolkningen på dette tidspunkt - en test, som i sig
selv vil tage måneder eller år. Denne test vil have
samme betydning som den, man foretog tidligere i århundredet for at bekæmpe tuberkulosen, og som den
registrering, man i Danmark foretog i 1920'erne af seroreaktioner for syfilis. Registreringen af seroreaktioner for syfilis var i mange år anset for forbilledlig og
var i sin form grundlæggende for sygdommens klarlæggelse og bekæmpelse.
For samtlige blodprøver indsendt til Statens Seruminstitut til testning for infektion med HIV kan registrering foretages på følgende måde: prøven ledsages af navn og personnummer på den undersøgte
samt navn (eller nummer) for indsendende læge eller
sygehus. Ved modtagelsen registreres personnummer
og navn i et edb-register med kodet adgang. Blodprøven påføres instituttets løbenr., inkl. dato.

2341

F. 1.1. vedr. AIDS-syge og HIV-positive

Til senere opsporing af en patient vil man igennem
indsenderen kunne udnytte det omtalte edb-register,
eventuelt påført adresse. Sådan brug vil kunne tillades af et særligt udvalg under det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i samrbejde med Sundhedsstyrelsen og Registertilsynet.

2342

Det er indlysende, at stærkest mulig bekæmpelse
af sygdommen kræver mest mulig viden om dens udbredelse.
Udenlandske undersøgelser4) har vist, at udbredelsen af HIV-smitte er op til fem gange større blandt
personer, som afslår tilbud om HIV-test, end blandt
personer, der accepterer en test. Derfor må den ikke
være frivillig.

1) Ugeskrift for Læger 152/13,25.03.1990 (p. 959).
2) Kirurgen Dennis Raahave og bakteriologen Annie Bremmelgaard, Frederiksberg Hospital, offentliggjorde
i november 1989 i Ugeskrift for Læger simple statistiske beregninger, der sandsynliggjorde, at udbredelse af
HIV-smitte blandt kirurger og hjælpepersonale vil finde sted i dette omfang.
3) Spørgsmål nr. S 1333, folketingsåret 1986-87, 1. samling, jf. Folketingstidende, forhandlingerne sp. 13594,
fra Camre (S), besvaret skriftligt af daværende indenrigsminister Knud Enggaard.
4) Hull H.F., Bettinger C.J., Oallaker M.M., Keller N.M., Nielsen J. og J. Menz O.J.: Comparison of HIV-Antibody prevalence in Patients Consenting to and declining HIV. Antibody testing in an STD clinic JAMA
1988.

2305

(145)
, 22/11 90: Dagsorden

2306

31) Første behandling af beslutningsforslag nr.
B 15:
Forslag til folketingsbeslutning om besparelser på lægemiddelområdet.
Af Birgitte Husmark (SF) m.fl.

meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte:
Forslag til lov om registrering af AIDS-syge og
HIV-positive.
(Lovforslag nr. L 89).

32) Første behandling af beslutningsforslag nr.
B 20:
Forslag til folketingsbeslutning om længerevarende uddannelsesforløb for arbejdsløse
kvinder.
Af Lilli Gyldenkilde (SF) m.fl.

Medlemmer af Folketinget Gade (SF), Birthe
Hansen (SF), Inger Harms (SF), Leif Hermann
(SF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Birte
Lau Pedersen (SF) og Ebba Strange (SF) har
meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en samlet plan for udbygning af samarbejdet blandt landene omkring Østersøen, herunder oprettelse af et Østersøråd.
(Beslutningsforslag nr. B 33).

33) Første behandling af beslutningsforslag nr.
B 22:
Forslag til folketingsbeslutning om ret til ud- - dannelse og arbejde for alle unge under 25 år.
Af Aage Frandsen (SF) m.fl.
34) Første behandling af beslutningsforslag nr.
B 23:
Forslag til folketingsbeslutning om efteruddannelse.
Af Aage Frandsen (SF) m.fl.

Medlemmer af Folketinget Leif Hermann
(SF), Margrete Auken (SF), Gade (SF), Hanne
Thanning Jacobsen (SF) og Ebba Strange (SF)
har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om miljøskiltning ved virksomheder.
(Beslutningsforslag nr. B 34).

Meddelelser fra formanden:

Skriftlig fremsættelse afforslag:

Formanden:
Fra medlem af Folketinget Erhard Jakobsen
(CD), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at han fra og med den 27. november
atter kan give møde i Tinget. Stedfortræderens,
Addi Andersens, hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører herefter fra nævnte
dato at regne.

Tove Niemann (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg
mig hermed at fremsætte:
Forslag til lov om registrering af AIDS-syge og
HIV-positive.
(Lovforslag nr. L 89).
Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Undervisnings- og forskningsministeren har
meddelt mig, at han ønsker at tage følgende
lovforslag tilbage:
Forslag til lov om ændring af lov om Statens
Uddannelsesstøtte.
(Lovforslag nr. L 81).
Ønsker nogen at optage dette lovforslag?
(Ophold). Da det ikke er tilfældet, er lovforslaget bortfaldet.
Medlemmer af Folketinget Tove Niemann
(FP), Behnke (FP), Annette Just (FP), Ingrid
Kjældgaard (FP) og Pia Kjærsgaard (FP) har

Gade (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg
mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en samlet plan for udbygning af samarbejdet blandt landene omkring Østersøen, herunder oprettelse af et Østersøråd.
(Beslutningsforslag nr. B 33).
Med forslaget om at etablere et egentligt
Østersøråd begyndende med en ny Østersøkonvention ønsker SF, at Danmark skal gå i

2307

22/11 90: Skriftlig fremsættelse

[Gade]
spidsen for at skabe tilslutning til et regionalt
samarbejde i vor del af Europa.
I et Europa, hvor det nordiske område kan
blive hægtet af udviklingen, er det vigtigt at gøre sig klare overvejelser over, hvordan der kan
skabes beskæftigelse, kulturel udveksling og
dynamik med udgangspunkt i de nordiske landes eksisterende samarbejde. Østersøområdet
råber samtidig på konkret solidaritet fra vor side, både når det gælder om at få gang i økonomien i de nye demokratier, og når det gælder
om at rydde op efter de tidligere kommunistiske etpartistater.
Samarbejde mellem regioner - her tænkes på
både lande, delstater og regulære regioner bør blive en del af Europas ny geografi uafhængigt af udviklingen i det øvrige Europa. For forslagsstillerne hænger en sådan model meget
lettere sammen med en udvikling af EF, hvor
EF ikke lukker sig inde i en økonomisk og monetær union. De uenigheder, der er mellem
Folketingets partier på dette område, bør ikke
stille sig i vejen for en tilslutning til forslaget.
De baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - vil gennem en fornyet Østersøkonvention og senere gennem et regulært Østersøråd
kunne gives et konkret tilbud om en fast samarbejdsmodel, der vil kunne hjælpe dem til at opnå selvstændighed. Alene udarbejdelse af en
plan efter forslagets retningslinier vil kunne
støtte disse lande.
Forslaget supplerer en nødvendig nordisk
satsning i de kommende år med en Østersøsatsning. Dermed vil de nordiske lande dreje en del
af deres energi ind i dette samarbejde, uden at
det forringer det eksisterende nordiske. samarbejde.
Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Leif Hermann (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg
mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om miljøskiltning ved virksomheder.
(Beslutningsforslag nr. B 34).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det
til Tingets velvillige behandling.

I l

2308 l

Samtykke til behandling:
Formanden:
Den under punkt 6 på dagsordenen opførte
sag kan kun med Tingets samtykke behandles i
dette møde, men hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet. (Ophold). Det
er givet.
Den første sag på dagsordenen var:
1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 13:
Forespørgsel til miljøministeren [om, hvad regeringen vil gøre i EF og FN for at fremskynde
beskyttelsen af regnskovene].
Af Gade (SF) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 15/11 90).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Tredje behandling af lovforslag nr. L 59:
Forslag til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Af undervisnings- og forskningsministeren
(Bertel Haarder).
(Fremsat 7/11 90. Første behandling 15/11
90. Betænkning 15/11 90. Anden behandling
20/11 90. Tillægsbetænkning 20/11 90. Ændringsforslag af 21/11 90 uden for tillægsbetænkningen af undervisnings- og forskningsministeren).
Der var stillet 9 ændringsforslag i tillægsbetænkningen.
Uden for tillægsbetænkningen var der stillet
8 ændringsforslag af undervisnings- og forskningsministeren (se nedenfor).
Ændringsforslag
Af undervisnings-og forskningsministeren:
Til § 12
10) I stk. 2 ændres »800 kr.« til: »750 kr.« . '.