Text excerpt

5407

5408

F. 1.1. vedr. kommunal udligning m.v.
Lovforslag nr. L 216. Fremsat den 26. april 1990 af indenrigsministeren (Thor Pedersen)

/

»
Forslag
til

Lov o m ændring af lov o m k o m m u n a l udligning og generelle
t i l s k u d til k o m m u n e r o g a m t s k o m m u n e r
(Udligning af AIDS-udgifter)
§1
I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, ophæves § 22b, stk. 4 og 5, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov
vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges til
758.000 kr. ganget med antallet af nyanmeldte
AIDS-patienter med folkeregisteradresse i

Indenrigsmin. ø.afd. j.nr. 1400-10/1990
Lovforslag. Folketingsåret 1989-90

amtskommunen på diagnosedatoen. Beløbet
reguleres for 1992 og senere år én gang årligt
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.«
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1991.

5409

Tillæg A (339)

Folketingsåret 1989-90

5410

F. 1.1. vedr. kommunal udligning m.v.

B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
1. Formål
Lovforslaget går ud på at fastsætte det AIDS-udgiftsbehov, der fra og med tilskudsåret 1991 skal anvendes i den særlige ordning for udligning af amtskommunernes AIDS-udgifter, idet den gældende
lovgivning udløber i 1990.
2. Baggrund
Udligningsordningen for amtskommunernes
AIDS-udgifter, jf. § 22b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, blev etableret med virkning for data fra 1. januar 1987, dvs. fra og med tilskudsåret 1988. Ifølge
lov nr. 314 af 4. juni 1986 kom udligningsordningen
til at omfatte tilskudsårene 1988-90, hvorefter ordningen skulle tages op til revision.
I den nuværende udligningsordning er udgiftsbehovet pr. AIDS-diagnose sat til 646.000 kr.
(1990-prisniveau). I betænkning nr. 1069/marts 1986
- Udligning af AIDS-udgifter - er det nærmere beskrevet, hvorledes denne udgift er opgjort. Som led i

339

overvejelserne om en revision af udligningsordningen er der foretaget en ny undersøgelse af udgiftsbehovet. Resultatet er blevet et udgiftsbehov på 758.000
kr. (1990-prisniveau).
Det større beløb i den nye undersøgelse skyldes:
- færre diagnoser end forventet i betænkning nr.
1069 om udligning af AIDS-udgifter, hvilket giver
større udgift til undersøgelse m.v. pr. diagnose,
- udgifter til Retrovir-medicin,
- udgifter i hjemmet er medregnet med den amtskommunale del.
På grundlag af denne undersøgelse foreslås det, at
den gældende udligningsordning for AIDS-udgifter
videreføres med et udgiftsbehov på 758.000 kr. fra og
med tilskudsåret 1991 (beregningsår 1990).
Samtidig foreslås det, at dette udgiftsbehov fra
1992 reguleres én gang årligt med den satsreguleringsprocent, der årligt skal bekendtgøres af finansministeren, jf. den politiske aftale af 2. april 1990 om
den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne.

Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

5411

Bilag til f. 1.1. vedr. kommunal udligning m.v.

5412

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres 'af lovforslaget '
§1
I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, ophæves § 22b, stk. 4 og 5, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov
vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges til
758.000 kr. ganget med antallet af nyanmeldte
AIDS-patienter med folkeregisteradresse i
amtskommunen på diagnosedatoen. Beløbet
reguleres for 1992 og senere år én gang årligt
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.«
§ 22 b. Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger
for landet som helhed, yder et tilskud til de
amtskommuner, hvis udgiftsbehov er større
end det gennemsnitlige udgiftsbehov.

Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som
forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets amtskommuner i året forud for tilskudsåret ganget med
et udligningsniveau på 0,85.
Stk. 3. En amtskommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 2 korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.
Stk. -4. En amtskommunes udgiftsbehov
vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges i
1986-prisniveau til 690.000 kr. i 1987, 600.000
kr. i 1988 og 540.000 kr. i 1989 ganget med antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med folkeregisteradresse i amtskommunen på diagnosedatoen.
Stk. 5. Beløbene i stk. 4 reguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og
priser i kommuner og amtskommuner i tilskudsåret.

8853

26/4 90: Skriftlig fremsættelse

[Indenrigsministeren]
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
(Lovforslag nr. L 215).
Forslaget, der omfatter i alt 913 personer, er
udarbejdet efter de retningslinjer, som er fastsat i Indenrigsministeriets cirkulære af 2. febrùar 1990.
Med dette forslags vedtagelse vil der i dette
folketingsår været naturaliseret i alt 2.542 personer.
I folketingsåret 1988-89 var antallet af naturaliserede personer 2.424.
Med disse ord anbefaler jeg lovforslaget til
det høje Folketings velvillige og hurtige behandling.
Indenrigsministeren (Thor Pedersen):
Jeg skal herved tillade mig for Fölketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunål udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner. (Udligning af AIDS-udgifter).
(Lovforslag nr. L 216).
Formålet med lovforslaget er ät fastsætte det
AIDS-udgiftsbehov, der fra og med tilskudsåret 1991 skal anvendes i den særlige ordning for
udligning af amtskommunernes AIDS-udgifter, idet den gældende lovgivning udløber i
1990.
Denne udligningsordning blev indført i 1986
med virkning for tilskudsårene 1988-90, hvorefter ordningen skulle tages op til revision.
I den nuværende udligningsordning er udgiftsbehovet pr. AIDS-diagnose sat til 646.000
kr. (1990-prisniveau). Det samlede tilsvarsbeløb i udligningen udgør i 1990 84 mio. kr.
Der er nu foretaget en ny undersøgelse af udgiftsbehovet. Resultatet er blevet et udgiftsbehov på 758.000 kr. (1990-prisniveau).
På grundlag af denne undersøgelse - som har
været forelagt Finansieringsudvalget - foreslås
det, at den gældende udligningsordning for
AIDS-udgifter videreføres med et udgiftsbehov
på 758.000 kr. fra og med tilskudsåret 1991
(beregningsår 1990).
Samtidig foreslås det, at dette udgiftsbehov
fra 1992 reguleres én gang årligt med den satsreguleringsprocent, der årligt skal bekendtgøres af finansministeren, jf. den politiske aftale
af 2. april 1990 om den fremtidige regulering af
overførselsindkomsterne.
Lovforslaget fremsættes nu, fordi det skal
indgå i amtskommunernes budgetter for 1991.

8854

Idet jeg i øvrigt henviser til det foreliggende
forslag og de dertil knyttede bemærkninger,
skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.
Justitsministeren (Engell):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg.
(Lovforslag nr. L 217).
Lovforslaget indebærer, at den revision af
lov om dyreforsøg, som skulle have fundet sted
i indeværende folketingsår, udskydes til folketingsåret 1990-91.
Udskydelsen er navnlig begrundet i, at der i
begyndelsen af folketingsåret 1990-91 vil blive
fremsat forslag til en ny dyreværnslov, og at det
vil være naturligt at overveje, om dyreforsøgsloven bør ændres i lyset af de ændringer, der foretages i den almindelige dyreværnslov.
Idet jeg henviser til lovforslaget og de dertil
knyttede bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Landbrugsministeren (Tørnæs):
Hermed skal jeg for det høje Ting fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov omjordfordeling mellem landejendomme.
(Lovforslag nr. L 218).
Lovforslaget er et led i landbrugsforliget af
23. marts 1990 mellem regeringen og Socialdemokratiet. Det foreslås, at offentlige tilskud til
mindre jordomlægninger bortfalder, og at jordomlægninger i forbindelse med naturgenopretningsprojekter, skovtilplantning, vejanlæg og
lignende større anlægsprojekter gennemføres
som jordfordelingssager med fuld brugerbetaling af rekvirenten. Det vil i langt de fleste tilfælde være en offentlig myndighed.
Endvidere foreslås det, at private jordfordelingssager gennemføres efter de hidtidige regler, dog med et lavere aktivitetsniveau og med
en afgift på 5 pet. af værdien af de omlagte jorder.
Idet jeg tillader mig at henvise til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.
Landbrugsministeren (Tørnæs):
Herved skal jeg for det høje Ting fremsætte:

8993

(563)
3/5 90: 1. bèh. af f. 1.1. vedr. kommunal udligning m.v.

[Formanden]
Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 216:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner. (Udligning af AIDS-udgifter).
Af indenrigsministeren (Thor Pedersen).
(Fremsat 26/4 90).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Dorte Bennedsen (S):
Jeg vil gerne indlede med at sige, at vi i Socialdemokratiet er enige i, at der på dette område, som dels er meget udgiftskrævende og dels
er meget, skal vi sige geografisk skævt fordelt i
landet, bør være en økonomisk udligningsordning. Man vedtog faktisk også i 1986 at lave en
sådan - angiveligt midlertidig - ordning, fordi
man ønskede at indvinde erfaringer, før man
eventuelt lavede en mere permanent fordelingsordning.
I mit parti føler vi ikke eller vi er i hvert fald
meget usikre på, at man i dag här den tilstrækkelige viden og erfaring til, at det er rimeligt at
lægge sig endegyldigt fast på en beløbsstørrelse.
Hvis vi ser tilbage på de sidste tre år og sammenligner det, der er sket, med de forventninger og den viden, vi havde for tre år siden, kan
man sige, at der har været en enorm udvikling i
både negativ og positiv retning, og at der i hvert
fald er sket mange andre ting end dem, vi havde
forestillet os på det pågældende tidspunkt. Det
er det ene problem i sagen om, hvorvidt vi skal
lægge os fast på en permanent ordning nu.
Det andet er, at når man ser på, hvordan denne udgift pr. patient på 758.000 kr. er opstået,
indgår der også i beløbet i hvert fald for en vis
dels vedkommende udgifter til den syges ophold i hjemmet, for det er lykkeligvis blevet sådan, at AIDS-patienter i langt højere grad, end
vi kendte det for nogle år siden, kan være hjemme i perioder. Jeg vil godt her, men også under
udvalgsbehandlingen, spørge ministeren om rimeligheden af det. Er afholdelse af udgifter til
ophold i hjemmet for kronisk syge en amtsopgave eller en kommunal opgave?

8994

Derfor skal vores konklusion være, at vi ikke
mener, at tiden er til at lave en permanent ordning. Vi vil godt, drøfte med ministeren, om
man i denne sag, hvor vi kan forestille os at der i
de kommende år vil ske utrolig mange ting,
overhovedet skal lægge sig fast på en permanent ordning i stedet for på en ordning, som
man kan tage op til regulering hvert andet eller
tredje år. Det vil vi godt have lejlighed til at
drøfte med ministeren.
Vi vil støtte udligningsordningen, men mener, at den stadig, i hvert fald for en periode,
bør være midlertidig, ligesom vi også gerne vil
se på sammensætningen af beløbet med specielt henblik på fordelingen mellem kommuner
og amtskommuner.
Pernille Sams (KF):
Den konservative folketingsgruppe kan give
tilslutning til en videreførelse af den gældende
udligningsordning for AIDS-udgifter. Når udgifterne for hver AIDS-patient er større end
forudsat i den nuværende udligningsordning,
mener vi også, at det er rigtigt at regulere beløbet op til det reelle udgiftsbehov, som nu er
fastsat til 758.000 kr.
Vi støtter indenrigsministerens lovforslag og
skal gøre vores til at give det en hurtig udvalgsbehandling, så det kan vedtages inden sommer,
så amtskommunerne kan kende grundlaget for
budget1ægnirigen for 1991.
Inger Harms (SF):
Da SF's ordfører, hr. Agerschou, ikke kan
være til stede, skal jeg på hans vegne sige, at SF
kan tilslutte sig lovforslaget, der fastsætter det
AIDS-udgiftsbehov, der fra og med 1991 skal
anvendes i den særlige ordning for udligning af
amtskommunernes udgifter i forbindelse med
denne sygdom.
Men jeg har også lyttet til, hvad fru Dorte
Bennedsen sagde, og derfor vil jeg foreslå, at vi
ser på det i udvalget.
Mejdahl (V) :
I den gældende lov fra 1986 om udligning af
amtskommunernes AIDS-udgifter ér der en revisionsbestemmelse, som udløser dette lovforslag. Loven forlænges med dette forslag uden
tidsbegrænsning, og der foretages to ændringer.

8995

3/5 90: 1. beh. af f. 1.1. vedr. kommunal udligning m.v.

[Mejdahl]
For det første er udgiftsbehovet i den nuværende udligningsordning sat til 646.000 kr. pr.
nyanmeldt AIDS-patient. En undersøgelse,
som er sat i værk i forbindelse med overvejelserne om en revision af udligningsordningen,
viser, at udgiftsbehovet er lidt større, nemlig
758.000 kr. Det bliver derfor dette beløb, som er
det fremtidige udgangspunkt.
For det andet er det foreslået i lovforslaget,
at beløbet på de 758.000 kr. fremover - dvs. fra
1992 - reguleres en gang årligt med den satsreguleringsprocent, som fremover regulerer overførselsindkomsterne.
Hidtil har løn- og prisudviklingen i kommuner og amtskommuner været regulatoren.
Jeg skal på Venstres vegne give tilslutning til
lovforslaget og give tilsagn om en hurtig udvalgsbehandling, så amtskommunerne også på
dette område kan kende budgetvilkårene.
Jeg kan da ikke undlade at glæde mig over, at
en medvirkende årsag til, at beløbet skal forhøjes, er, at der er færre nye AIDS-diagnoser end
forventet i sin tid i betænkningen.
Da Det Radikale Venstres ordfører, fru Marianne Jelved, er forhindret i at være til stede,
skal jeg også på Det Radikale Venstres vegne
anbefale lovforslaget.
Poulsgaard (FP):
Vi kan glæde os over, at det ikke er gået, som
nogle sagde, nemlig at det ville blive en epidemi. Det ser ud til, at det ikke bliver så slemt,
som vi frygtede, men vi skal have bekæmpet
AIDS, og det er der vist ingen der har noget
imod.
Vi kunne godt have tænkt os,' at det var på en
anden måde, man stillede midler til rådighed.
Vi er ikke så meget for at cementere amternes
beståen, men da dette lovforslag drejer sig om
en udligningsfond, vil vi på trods af vor modstand mod amterne give forslaget vor støtte, og
vi vil også medvirke til, at vi får en hurtig udvalgsbehandling.
Lis Noer Holmberg (CD):
Vi taler her om en udligningsordning, der
skal revideres, og man har nu fastsat udgifterne
til 758.000 kr. pr. AIDS-patient. Vi kan selvfølgelig tilslutte os forslaget, men vi må nok diskutere, som det allerede er sagt, om det skal gøres
permanent, og en sådan diskussion vil vi meget
gerne deltage i.

8996

Perspektiverne i AIDS er skræmmende, og
jeg er af den opfattelse, at man nok må tage hele
AIDS-problematikken op til en grundig drøftelse i Tinget for at se, hvad vi ellers kan gøre
ved det fremover.
Glønborg (KRF):
Kristeligt Folkeparti synes også, at det er rimeligt, at vi har haft en ordning mellem amterne for at udligne de store udgifter, som er knyttet til behandling og pleje af AIDS-patienter.
Jeg er enig med fru Dorte Bennedsen i, at vi
skal vende det en gang i udvalget, om det er rigtigt på nuværende tidspunkt at lægge os fast på
en automatik med hensyn til fremskrivning af
udgifterne, for der kan stadig komme nyt frem
på området, og det har vist sig, at i de få år vi
har haft ordningen kørende, har forudsætningerne for fastsættelsen af beløbet ændret sig så
meget, at det allerede i dag er nødvendigt at
fastsætte et nyt grundbeløb. Derfor vil jeg gerne
støtte tanken om, at vi venter lidt med at gøre
det til automatik, men at vi simpelt hen prøver
at vurdere situationen igen, når vi kommer lidt
længere frem.
Jeg gør opmærksom på, at når vi har lavet en
udligningsordning, vil det betyde, at det enkelte amt ikke føler sig så økonomisk ansvarlig for
AIDS-udviklingen inden for amtet, og derfor er
vi også med dette med til at cementere den opfattelse, at kampagnerne imod AIDS og hele
forebyggelsen af AIDS ligger i statsregi. Sådan
har det jo også været.
Nu ved jeg godt, at det ikke er indenrigsmini.steren, som har ansvaret for den måde, det har
været kørt på. Men det ville måske være muligt
at få indenrigsministeren til at påvirke sundhedsministeren, sådan at vi kunne få ophævet
det mærkværdige tabu, som eksisterer i Danmark på dette område, nemlig at man i offentlige kampagner ikke tør nævne den eneste 100
pet. virksomme forebyggelse af AIDS: at man
undgår at have skiftende seksualpartnere. Det
er ligesom et tabu, det må ikke siges. Derimod
har man kørt en fuldstændig ensidig kondomkampagne, som man passende kunne overlade
til kondomfabrikkerne at betale.
Indenrigsministeren (Thor Pedersen):
Jeg vil gerne takke samtlige ordførere for
støtten til lovforslagets indhold, der skal sikre,
at vi udligner de faktiske udgifter, som amterne

8997

3/5 90: 1. beh. af f. -t. 1. vedr. kommunal udligning m.v.

[Indenrigsministeren]
har i forbindelse med behandling af patienter
med AIDS.
I 1989-90 har spørgsmålet været gennemgået
i en arbejdsgruppe med repræsentanter for
Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Sundhedsministeriet og
Indenrigsministeriet. Vi nåede i den forbindelse frem til, at der stadig er behov for en særlig
udligning af amtskommunernes AIDS-udgifter. Samtidig blev der foretaget en ny opgørelse
af det udgiftsbehov pr. diagnose, der anvendes i
udligningen. Dette behov er, som det er nævnt,
nu opgjort til 758.000 kr. pr. diagnose mod tidligere 646.000 kr.
Det er på den baggrund, at lovforslaget går
ud på, at man fortsætter med udligningsordningen også efter 1990 ud fra et udgiftsbehov på
758.000 kr. Dette beløb vil hvert år blive reguleret med en satsreguleringsprocent, der indgår i
forliget om regulering af overførselsindkomsterne. Det er i den forbindelse, at flere ordførere har sagt, at det nok var bedre med en midlertidig ordning, altså at der stadig var tale om en
revision ligesom i den eksisterende ordning,
der udløber med året 1990, så der var en dato,
hvor man skulle tage udligningsbeløbet op til
nærmere drøftelse.
Hertil vil jeg gerne sige, at det gør vi løbende.
Vi har et permanent finansieringsudvalg, hvor
også Amtsrådsforeningen er repræsenteret,
ftyor vi diskuterer indholdet af udligningsordningerne og de beløb og de vægtninger, der indgår i udligningen. Denne lov er ikke mere permanent, end at den vil skulle ændres, hvis vi i
dette samarbejde registrerer, at der er en anden
udgiftsprofil, ligesom alle andre vægtninger,
der indgår i udligningen, med mellemrum bliyer ændret ved lov.
Derfor vil jeg også sige, at der ikke er noget
særligt i det synspunkt, at loven er midlertidig.
Dette lovkompleks vil altid være midlertidigt
og kun gælde, indtil Folketinget vedtager noget
gildet ud fra nye oplysninger.
Det, der måske ikke er så nyttigt, er, at man
daterer, hvornår oplysningerne vil være forældede, for det kan godt være, at det allerede er
næste år, at vi skal revidere talmaterialet, eller
om 2 eller 3 år. Jeg har intet imod, at man under
udvalgsarbejdet fastsætter en dato for en revision ; jeg siger bare, at den i sig selv ikke ændrer
indholdet af det, vi udligner mellem amterne,
for vi har som sagt en procedure, hvor vi løben-

8998

de vægter og diskuterer udgiftsforskellene amterne imellem.
Til indsigelsen fra Amtsrådsforeningen, som
også er kommet til udvalget, mod behovet for
758.000 kr. må jeg sige, at det var et beløb, man
var enig om ved årsskiftet 1989-90.
Jeg vil gerne give udvalget mit svar på Amtsrådsforeningens henvendelse. Jeg mener, at det
så vil være nyttigt i forbindelse med udvalgsarbejdet at diskutere det nærmere indhold - divergensen ligger på 13.000 kr. ud af de 758.000
kr. - men jeg håber, at vi kan få et relativt hurtigt udvalgsarbejde, så amterne er i stand til at
budgettere ud fra kendte forudsætninger for
1991.
Dorte Bennedsen (S):
Jeg vil gerne takke ministeren for svaret. Jeg
tror, jeg på hele udvalgets vegne kan sige, at vi
meget gerne vil have ministerens svar på den
henvendelse, Amtsrådsforeningen har foretaget til ministeriet.
Jeg er godt klar over, at udgifterne til ophold
i hjemmet ikke udgør de store penge. Det er
rent faktisk meget små penge i forhold til det
samlede beløb, men for mig er det noget mere
principielt: Skal sådanne udgifter pålignes
amtskommunerne eller kommunerne? Jeg erkender, at det for så vidt ikke gælder den specifikke sag, den er underordnet, men er det et
princip, vi skal fastslå? Det vil jeg i hvert fald
godt have lejlighed til at drøfte lidt mere med
ministeren i udvalget, inden jeg tager en beslutning.
Ministeren siger, at dette lovforslag ikke adskiller sig fra andre, som skal revideres. Mens
ministeren talte, tænkte jeg på, at jeg, da jeg for
en del år tilbage sad som minister, lærte, at i Justitsministeriets lovkontor skulle der være orden i tingene, og man skulle sikre, at love ikke
skulle revideres mere end højst nødvendigt.
Derfor synes jeg, at man skal lægge de kriterier
fast, der skal indgå i en udligningsordning;
men at beløbet, 758.000 kr., som altså er et undskyld mig udtrykket - tilfældigt beløb pr.
en eller anden dato, skulle indgå i loven, er i og
for sig ikke rimeligt, for så kan det meget vel betyde, at loven skal revideres i løbet af få år.
Hvis vi har fastlagt kriterierne, kan ministeriet og Amtsrådsforeningen finde frem til de
objektive data ud fra det, vi har besluttet. Derfor synes jeg altså ordentligvis, at det er bedre

8999

3/5 90: 1. beh. af f. 1.1. vedr. kommunal udligning m.v.

[Dorte Bennedsen]
at have en lov, som kan blive stående, og så justere det konkrete beløb efter kriterierne i loven.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Lovforslagets overgang til anden behandling
vedtoges uden afstemning.
Første næstformand (Henning Rasmussen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod
dette forslag, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 218:
Forslag til lov om ændring a f lov omjordfordeling mellem landejendomme.
Af landbrugsministeren (Tørnæs).
(Fremsat 26/4 90).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Henning Nielsen (S):
Da mit partis ordfører, hr. Bjørn Westh, ikke
har kunnet være til stede, skal jeg på hans vegne gøre nogle bemærkninger til lovforslaget.
Da regeringen fremlagde sin afbureaukratiseringsplan, troede mange vel, at det nu ville
være slut med jordfordeling. Den mødte i hvert
fald en del uro; jordfordeling er jo værdifuld
både for den enkelte landmand og for samfundet. En god arrondering sparer landmanden for
både tid og energi, og samfundet undgår landbrugstrafik og har derved opnået en energibesparelse, og det er vel også vigtigt.
Efter forhandlinger er det lykkedes os at finde frem til det lovforslag, som vi har til behandling, og som også fremover vil sikre et fornuftigt
jordfordelingsarbejde. Der indføres en slags
brugerbetaling - det må vi indrømme - idet der
nu bliver en afgift på køb og salg, således at
jordfordelingssagen tjener ca. 5 pet., når købesummen under ét fradrages salgssummen.

9000

Socialdemokratiet finder, at det er vigtigt at
understrege, at den arrondering, der skal komme ud af jordfordelingsarbejdet, egentlig burde
være bedre end det, der kræves i landbrugsloven. Ifølge landbrugsloven kan arealer helt op
til en afstand på 3 km tillægges en landbrugsejendom. Vi finder, at reglerne for jordfordeling må være som i den gamle landbrugslov,
altså højst 1 km.
Når samfundet investerer i en bedre jordfordeling, skal det også være et landbrugsmæssigt
godt resultat, der kommer ud af anstrengelserne. Vi er tilfredse med, at mange andre nu får
mulighed for at rejse jordfordelingssager, også
når der er tale om arealer, der ikke skal bruges
landbrugsmæssigt, men f.eks. til naturgenopretning. Vi finder det også rigtigt, hvis landbrugsministeren f.eks. ved salg af frijorder bruger instrumentet.
Vi vil altså som sagt arbejde positivt i udvalget for forslaget, som også er et led i den landbrugsaftale, Socialdemokratiet har med regeringen.
Collet (KF):
Dette lovforslag er et led i et forlig med Socialdemokratiet. Det passer på udmærket vis ind
i regeringens afbureaukratiseringsplan, og Det
Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.
Inger Harms (SF):
Da vores ordfører, hr. Gade, ikke kan være til
stede, skal jeg på SF's vegne sige, at vi er tilfredse med, at denne lov nu får et bredere formål,
end det tidligere har været tilfældet. Vi pegede
på det, da debatten om marginaljorder startede, og er nu tilfredse med, at loven vil kunne
anvendes i forbindelse med køb og salg af arealer til naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovtilpasning og rekreative områder, ligesom det er naturligt også at inddrage den, når
der skal skaffes erstatningsjord ved større anlægsprojekter som veje m.m.
I den forbindelse, hvor det typisk vil være en
anden offentlig myndighed, der ønsker anden
jordfordeling, er det rimeligt, at det bliver den,
der skal betale omkostningerne ved jordfordelingen.
Når det drejer sig om jordfordeling blandt
private, er SF meget bekymret over de langsigtede virkninger af det landbrugsforlig, som regeringen indgik med Fremskridtspartiet. Hele

1477

Bet. o. lovf. vedr. kommunal udligning m.v.

1478

Til lovforslag nr. L 216. Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 17. maj 1990

Betænkning
over
F o r s l a g til l o v o m æ n d r i n g a f l o v o m k o m m u n a l u d l i g n i n g o g
g e n e r e l l e t i l s k u d til k o m m u n e r o g a m t s k o m m u n e r
(Udligning af AIDS-udgifter)
Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig
henvendelse fra Amtsrådsforeningen i Danmark.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse med det af indenrigsministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:

Karen Højte Jensen (KF)
Sønderby (V)

Bakholt (S)

Ingrid Rasmussen (S)

1) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1992-93.«
Bemærkninger
Da det kan forventes, at der i de kommende
år vil komme til at foreligge en ny viden omkring udgifter vedrørende behandling af AIDSpatienter, foreslås det, at der indsættes en revisionsbestemmelse i lovforslaget. Ifølge denne
bestemmelse skal der i folketingsåret 1992-93
fremsættes lovforslag om revision af bestemmelsen om udligning af AIDS-udgifter i § 22 b i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Flemming Jensen (KF)

Jane Oksen (FP) nfmd.

Glønborg '(KRF)

Til §2

Pernille Sams (KF)

Marianne Jelved (R V)

Dorte Bennedsen (S)

Jytte Hilden (S)

Lis Noer Holmberg (CD)

Graversen (S)

Agerschou (SF)

Mejdahl (V)

Hjortnæs (S) fmd.

Bjørn Poulsen (SF)

10187

22/5 90: 2. beh. af f. 1.1. om kursus til højere forberedelseseksamen m.v.

Ændringsforslag nr. 11 om en ny affattelse af
§ 27
forkastedes, idet 53 stemte for, 58 imod.
Ændringsforslag nr. 12, § 27, således ændret,
§§ 28-34, ændringsforslag nr. 13, § 35, således
ændret, ændringsforslag nr. 14, § 36, således
ændret, og §§ 37 og 38
vedtoges uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til
tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette
forslag, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
16) Anden behandling af lovforslag nr. L 210:
Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner.
Af indenrigsministeren (Thor Pedersen).
(Fremsat 21/3 90. Første behandling 4/4 90.
Betænkning 17/5 90).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer og spørgsmålet om
dets overgang til tredje behandling sattes til
forharidling under ét.
Ingen bad om ordet.

10188

Den næste sag på dagsordenen var:
17) Anden behandling af lovforslag nr. L 216:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner. (Udligning af AIDS-udgifter).
Af indenrigsministeren (Thor Pedersen).
(Fremsat 26/4 90. Første behandling 3/5 90.
Betænkning 17/5 90).
Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen.
Uden for betænkningen var der ikke stillet
ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer, ændringsforslaget
og spørgsmålet om lovforslagets overgang til
tredje behandling sattes til forhandling under
ét.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
§ 1, ændringsforslag nr. 1 og § 2, således ændret,
vedtoges uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til
tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette
forslag, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

Afstemning
§§ 1 og 2
vedtoges uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til
tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette
forslag, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

Den næste sag på dagsordenen var:
18) Anden behandling af lovforslag nr. L 120:
Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel.
Af trafikministeren (Knud Østergaard).
(Fremsat 17/1 90. Første behandling 26/1
90. Betænkning 18/5 90).
Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen.
Uden for betænkningen var der ikke stillet
ændringsforslag.

(675)
30/5 90: 3. beh. af f. 1.1. vedr. frikommuner

10785

[Indenrigsministeren]
ligner ikke det, som hr. Erling Christensen
giver udtryk for her fra talerstolen - altså kritik
af behandlingstider eller modvilje - når det
gælder billedet af frikommuneaktiviteten.
Det er faktisk sådan, at ikke én af frikommunerne har ønsket at træde ud af frikommunekredsen, og der er stadig kommuner, der gerne
vil være frikommuner. De kan ikke få lov, fordi
bl.a. hr. Erling Christensen ikke vil acceptere,
at flere kommuner end det nuværende antal
kan få lov at gøre nye forsøg.
Vi har endda sagt, at de forsøg, man har i
gang som frikommune, kan man få lov at fortsætte med, selv om man træder ud af ordningen. Selv ikke det har gjort, at nogen har villet
afstå fra retten til at være frikommune, retten til
at stille nye forslag. Det siger nok mere om tilfredsheden med at være frikommune end det
billede, som hr. Erling Christensen tegner.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 90 stemmer (S, KF, V, FP, RV,
CD, KRF og Hugo Holm (UP)) mod 15 (SF).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
12) Tredje behandling af lovforslag nr. L 216:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner. (Udligning af AID S-udgifter).
Af indenrigsministeren (Thor Pedersen).
(Fremsat 26/4 90. Første behandling 3/5 90.
Betænkning 17/5 90. Anden behandling 22/5
90).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges enstemmigt med 108 stemmer.

10786

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
13) Tredje behandling af lovforslag nr. L 20:
Forslag til lov om ændring af lov om støtte til
forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget.
Af landbrugsministeren (Tørnæs).
(Fremsat 5/10 89. Første behandling 26/10
89. Betænkning 25/4 90. Anden behandling
4/5 90. Tillægsbetænkning 16/5 90).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Bjørn Westh (S):
Formandens oplæsning af titlen er selvfølgelig korrekt, men jeg tror, der er flere medlemmer, der vil kende forslaget, hvis vi siger braklægning, og at det er det forslag, der har givet
anledning til megen diskussion og været med til
at skabe en bred aftale på landbrugsministerens område, hvor der har været - synes jeg - et
frugtbart klima, så frugtbart et klima omkring
landbrugsaftalen, at SF, CD og Kristeligt Folkeparti sammen med Socialdemokratiet og regeringen har kunnet blive enige om at gennemføre en lang række love. Det synes jeg er godt,
og det var der måske andre ministre der kunne
lære af.
Jeg vil gerne sige om braklægning, at vi i Socialdemokratiet ikke synes, det er nogen god
idé. Vi synes, dette her er, når EF's landbrugspolitik bliver for planøkonomisk, og det mener
vi er sket i dette tilfælde. Vor støtte til lovforslaget nu kan altså ikke tages til indtægt for eventuelle udvidelser af braklægningsordninger eller for1ængelser af braklægningsordningen,
men vi har ment det rigtigt at gå ind i det med
de aftaler, vi har kunnet lave med regeringen,
og fordi Danmark var forpligtet til at gennemføre en lovgivning på dette område.
I lovforslaget er der nogle positive ændringsforslag. Der bliver 20 års landbrugspligt ved
skovplantninger. Man kan så håbe på, at regler-

883

F. 1.1. vedr. kommunal udligning m.v.

884

Til lovforslag nr. L 216. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 1990*)

Forslag
til
Lov o m ændring af lov o m k o m m u n a l udligning og generelle
t i l s k u d til k o m m u n e r o g a m t s k o m m u n e r
(Udligning af AIDS-udgifter)
§1
I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 450 af 22. juni 1989, ophæves § 22 b, stk. 4 og 5, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov
vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges til
758.000 kr. ganget med antallet af nyanmeldte
AIDS-patienter med folkeregisteradresse i
amtskommunen på diagnosedatoen. Beløbet

reguleres for 1992 og senere år én gang årligt
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. «
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for
beregningen af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1991.
Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1992-93.

H. P. CLAUSEN

Indenrigsmin. ø.afd. j.nr. 1400-10/1990
*) Se FT: 8853, 8993, 10188, 10786; A: 5407; B: 1477; Lov nr. 391 af 13. juni 1990.

/ Ahlmann-Ohlsen

-