Text excerpt

6787
[Formanden]

l.

18/2 88: Meddelelser fra formanden

Forslag til lov om støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og friluftsliv.
(Lovforslag nr. L 214).
I skrivelse af d.d. meddeler landbrugsministeren (Tørnæs), at han ønsker skriftligt at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om støtte til
forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. (Sociostrukturelleforanstaltninger m.v.).
(Lovforslag nr. L 215).
Medlemmer af Folketinget Poulsgaard (FP),
Behnke (FP), Dohrmann (FP) og Glistrup (FP)
har meddelt mig, at de til kultur- og kommunikationsministeren ønsker at stille følgende:
Forespørgsel.
»Hvordan vil regeringen tilvejebringe forsvarlige, økonomiske forhold på Det Kongelige Teater?«
(Forespørgsel nr. F 39).
Medlemmer af Folketinget Pia Kjærsgaard
(FP), Behnke (FP), Pia Dahl (FP), Kirsten
Madsen (FP) og Poulsgaard (FP) har meddelt
mig, at de til sundhedsministeren ønsker at stille følgende:
Forespørgsel.
»Hvor mange AIDS-smittede skal Danmark
have, før ministeren vil ændre holdning, således at AIDS-smittede registreres?«
(Forespørgsel nr. F 40).
Skriftlig fremsættelse afforslag:
Miljøministeren (Chr. Christensen):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om ændring
af lov om lands- og regionplanlægning, lov om
regionplanlægning i hovedstadsområdet og lov
om miljøbeskyttelse. (VVM-vurdering af virkningen på miljøet).
(Lovforslag nr. L 212).
Lovforslaget er fremsat for at skabe den fornødne hjemmel for at gennemføre EF-direktivet om vurdering af visse offentlige og private
projekters
indvirkning
på
miljøet
(85/337/EØF). Det forudsættes i direktivet, at
der forud for etablering af visse nærmere be-

6788

skrevne anlæg foretages en vurdering af anlæggets miljømæssige konsekvenser for omgivelserne - herunder de landskabelige, økologiske
og visuelle konsekvenser.
Etableringen af disse anlæg vil kunne ske både på land og på søterritoriet. Det tilsigtes, at
EF-direktivet for så vidt angår landbaserede
anlæg gennemføres via regionplanlægningen.
Lovforslaget omfatter derfor ikke anlæg på søterritoriet, der dækkes af Trafikministeriets og
Energiministeriets lovgivning.
Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
de nærmere regler for proceduren for, hvilke
anlæg der skal omfattes af godkendelsesordningen, og for, hvilke mindsteoplysninger virksomhederne er forpligtet til at afgive til brug for
vurderingerne.
Lovforslaget indeholder kun få justeringer i
forhold til de allerede gældende godkendelsesordninger, der er følger af planlægnings- og
miljølovgivningen.
I praksis vil disse justeringer især indebære
dels en systematisering af de oplysninger, der
skal danne grundlag for vurderingen, dels at
oplysningerne skal være til stede allerede i
planlægningsfasen.
De nærmere regler herom vil senere blive
fastsat af miljøministeren efter inddragelse af
involverede myndigheder og organisationer.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslagets bemærkninger, indstilles lovforslaget til Tingets
velvillige behandling.
Miljøministeren (Chr. Christensen):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring aflov om naturfredning.
(Lovforslag nr. L 213).
Lovforslaget er resultatet af et omfattende og
grundigt forarbejde. Det er udarbejdet på
grundlag af regeringens redegørelse af 2. marts
1987 til Folketinget om en samlet strategi på
marginaljordsområdet, min redegørelse af 2.
marts 1987 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om naturbevaring og friluftsliv
m.v. og de drøftelser, der har været i Folketinget på baggrund af disse redegørelser. Jeg henviser i denne forbindelse især til betænkningen
af 3. juni 1987 fra Miljø- og Planlægningsudvalget.
Det foreliggende lovforslag skal endvidere sammen med forslag til lov om støtte til natur-

7159
[Jørgen Tved]

24/2 88: Skriftlig fremsættelse

(Beslutningsforslag nr. B 127).
Jeg henviser i øvrigt til forslagets tekst og de
bemærkninger, der ledsager det.
Jørn Jespersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg
mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse
af kontrol med virksàmhedsovertagelser m.v.
(Fusionskontrol).
(Beslutningsforslag nr. B 128).
Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Den første sag på dagsordenen var:
1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 39:
Forespørgsel til kultur- og kommunikationsministeren [om, hvordan regeringen vil tilvejebringe forsvarlige økonomiske forhold på Det
Kgl. Teater].
Af Behnke (FP) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 18/2 88).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 40:
Forespørgsel til sundhedsministeren [om, hvor
mange AIDS-smittede Danmark skal have, før
ministeren vil ændre holdning, således at AIDSsmittede
registreres].
.
Af Pia Kjærsgaard (FP) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 18/2 88).

7160

Formanden:
r
Det som nr. 3 opførte spørgsmål (spørgsmål
nr. S 628), der er stillet af Jørgen Tved (FK) til
miljøministeren, udsættes efter aftale til næste
spørgetid.
Det som nr. 4 opførte spørgsmål (spørgsmål
nr. S 634), der er stillet af Margrete Auken (SF)
til miljøministeren, udgår til skriftlig besvarelse.
Spm. nr. S 629
l) Til justitsministeren af:
Berlau (FK):
»Hvilket kendskab har ministeren til det
samarbejde, der tilsyneladende foregår mellem
danske politimyndigheder og myndigheder i
Tyrkiet omkring personer tilhørende den kurdiske befolkning, herunder om billeder afleveret til fremmedpolitiet bliver videregivet til tyrkiske myndigheder?«
Berlau (FK):
Jeg vil godt bede ministeren om at redegøre
for, hvilket samarbejde der måtte foregå mellem danske og tyrkiske politimyndigheder.
Baggrunden for mit spørgsmål er, at en herboende tyrker, som har politisk asyl i forbindelse
med sit ophold i Danmark, har måttet aflevere
billeder af sig selv til fremmedpolitiet. Kopier af dette billede er tilsyneladende i den tyrkiske
efterretningstjenestes besiddelse, idet dette billede den 16. august 1987 i tegnet udgave har
været offentliggjort i en tyrkisk avis. Der er ingen tvivl om, at det decideret er et billede overført fra det, som er afleveret i Danmark til fremmedpolitiet. Derfor vil jeg godt vide, om det
danske fremmedpoliti udleverer disse billeder
af politisk eftersøgte mennesker til efterretningstjenesten i det hjemland, de er flygtet fra.

Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Jeg vil gerne sige hr. Berlau tak for, at jeg nu
Formanden:
får oplysning om, hvilken sag det drejer sig om.
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af Det fremgik ikke af spørgsmålet, men jeg vil
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets sam- gerne sige i anledning af en sådan henvendelse,
tykke dertil som givet. (Ophold), Det er givet. at jeg selvfølgelig vil undersøge det konkrete,
der er, og give hr. Berlau et svar på det.
Jeg har jo kun, sådan som spørgsmålet er stilDen næste sag på dagsordenen var:
let, haft mulighed for at undersøge, hvordan det
I generelt forholder sig med det, der var hoved3) Spørgsmål til ministrene:
indholdet af spørgsmålet, nemlig hvorvidt de

7161
[Justitsministeren]

24/2 88: Spørgsmål til ministrene

danske myndigheder, altså her politiet, samarbejder med tyrkiske myndigheder i sager om
arbejds- eller opholdstilladelse i Danmark, om
der er nogen forbindelse mellem dem om udlevering af materiale. Herom kan jeg efter henvendelse til rigspolitichefen sige, at denne over
for mig har forsikret, at man ikke har noget
samarbejde med tyrkiske myndigheder i sager
om arbejds- eller opholdstilladelse i Danmark.
Berlau (FK):
Kan jeg forstå ministeren således, at han vil
foretage en undersøgelse på baggrund af de oplysninger, jeg har givet ham i den konkrete sag?
Jørgen Tved (FK):
Der har været flere eksempler, hvor der er
blevet udvist en, besynderlig optræden fra
dansk politimyndigheds side. Politiske flygtninge fra Kurdistan, som opholder sig i Sverige, er ved indrejse til Danmark blevet tilbageholdt af fremmedpolitiet og blevet undersøgt,
men naturligvis løsladt igen, da der ikke var
grundlag for nogen anholdelser. Vi kender lignende eksempler fra Århus, hvor dansk politi
også uden begrundelse har anholdt og foretaget
husundersøgelse hos kurdiske flygtninge, som
opholder sig i Danmark. Der er altså ikke tale
om et enkeltstående tilfælde.
Formanden:
Jeg hørte måske ikke helt spørgsmålet - men
justitsministeren.

7162.

gere oplysninger, går jeg ud fra, at hr. Berlau vil
forsyne mig med dem.
Hermed sluttede spørgsmålet.
Spm. nr. S 630
2) Til kultur- og kommunikationsministeren af:
Jørgen Tved (FK):
»Finder ministeren det rigtigt, at chefen for
Det Kgl. Teater kan bevilge sig selv betaling for
oversættelsesarbejde, og at han kan give en
hund 42.000 kr. for at medvirke i nogle forestillinger, og finder ministeren det rimeligt, at embedsfolk og andre har brugt store beløb på rejser, som det er anført i Rigsrevisionens bemærkninger?«
Jørgen Tved (FK):
Jeg vil understrege, at jeg med mit spørgsmål
under ingen omstændigheder ønsker at bære
ved til den hetz, der fra visse befolkningsgruppers og visse politiske partiers side rettes mod
Det Kgl. Teater. Det er imidlertid vores opfattelse, at en statsinstitution, der bliver betalt af
det offentlige, har særlige forpligtelser over for
regnskabssiden: at man er meget nøjeregnende
med, hvordan de offentlige midler bliver brugt.
Derfor vil vi godt have, at kulturministeren redegør for, om han finder teaterchefens ledelse
af Det Kgl. Teater fuldt betryggende, og om Tilsynsrådet overhovedet ikke har følt sig foranlediget til at rejse nogle af de spørgsmål, som er
omtalt i Rigsrevisionens rapport.

Justitsministeren (Ninn-Hansen):,
De bemærkninger, hr. Jørgen Tved fremsat- Kultur- og kommunikationsministeren (H. P.
te, har ikke noget som helst at gøre med det Clausen):
spørgsmål, der er stillet af hr. Berlau. Jeg må tilJeg holder mig til det spørgsmål, som er stilbagevise udtrykket »besynderlig optræden fra let, nr. S 630. Der er ikke tale om, at teaterchepolitiets side«. Politiet har opført sig ganske fen bevilger sig selv betaling for oversættelseskorrekt i de tilfælde, der blev nævnt af hr. Jør- arbejde, men om en honorering i henhold til en
gen Tved.
generel aftale med Danske Dramatikeres ForTil hr. Berlau skal jeg sige, at det i dette som i bund.
andre tilfælde gælder for henvendelser fra folDet er lige så klart, at teaterchefen ved beketingsmedlemmer om en konkret sag, at den slutningen om at sætte det pågældende stykke
selvfølgelig yil blive undersøgt. Antagelig lig- I op træffer en beslutning, der har økonomisk
ger sagen noget tilbage i tiden, for jeg har mær- betydning for ham selv. Der er ikke overtrådt
ket mig; at hr. Berlau bruger udtrykket »frem- nogen regler. Det er vigtigt at fastholde, at temedpolitiet«, og fremmedpolitiet har ikke eksi- aterchefen har det fulde kunstneriske ansvar.
steret i de sidste 4 år. Det blev ændret med den Alle - også teaterchefen - er enige om, at det vil
lovgivning, vi fik i 1983. Men vi er villige til at være formålstjenligt med nogle regler på områundersøge det, og hvis jeg har behov for yderli- det, og de vil også blive fastsat, f.eks. om orien-

7163
24/2 88: Spørgsmål til ministrene
[Kultur- og kommunikationsministeren]
tering af Tilsynsrådet, orientering af ministeren
om det antal oversættelser, der kan være tale
om over en periode, osv.
Var spørgsmålet blevet forelagt ministeriet,
ville man ikke have haft bemærkninger til de
trufne dispositioner, men jeg er enig i, at der
skal udarbejdes retningslinjer på dette område.
Så er der spørgsmålet om brug af en hund i
forestillingen »Marie Stuart«. Det er ikke noget, som Rigsrevisionen har påtalt, men noget,
den har oplyst. Til »Marie Stuart« blev der engageret en artist, som skulle medvirke i forestillingen med sin hund i en engagementsperiode,
som var aftalt; aflønningen skulle være 12.700
kr. på månedsbasis - dog ikke i vinterferien. I
det hele taget blev der aftalt i engagementet i
øvrigt - da det var omfattet af Det Kgl. Teaters
reglementer - at den pågældende hund skulle
være til rådighed en hvilken som helst aften i
engagementsperioden. Denne bestemmelse
udelukker den pågældende artist med hans
hund fra at påtage sig andre opgaver i engagementsperioden. Det udløste en betaling på godt
50.000 kr.
Så er der rejseudgifterne. Det er store turneer: kapellets turné til Japan og ballettens til Kina-Japan. Udgifterne vedrører jo ikke alene ledelsen, men en lang række dirigenter, scenemestre og helt ned til sceneteknikere, som var med
på disse turneer, som var led i en kulturel udveksling. Det var altså ikke den øverste teaterledelse alene, men alle ledelsesfunktioner.
Jørgen Tved (FK):
Jeg vil da håbe, at hunden har sagt vov
mindst én gang i hver forestilling til den betaling. Men teaterchefen har selv været fremme i
pressen med oplysninger om, at der ikke findes
faste regler om, hvorvidt han selv kan bevilge
sig et eller andet beløb for en oversættelse, han
helt eller delvis har foretaget for teatret. Det er
en sådan fremgangsmåde, den almindelige offentlighed vistnok finder ret betænkelig. Derfor
vil jeg godt vide, om Tilsynsrådet i denne sag
har optrådt på fuldt betryggende vis, om offentligheden mener, at der fra politisk side føres
den rigtige kontrol med de bevillinger, der
gives til Det Kgl. Teater.
Poulsgaard (FP):
Nu skal Folketinget i april måned have en
debat om Det Kgl. Teater, og hvad regeringen

7164

agter at foretage for at få tilvejebragt økonomisk rimelige forhold, rejst af Fremskridtspartiet.
Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at
stille kulturministeren et direkte spørgsmål.
Spørgsmålet vil jeg lige begrunde lidt. Baggrunden for mit spørgsmål er, at vi har haft udvalgsmøde i dag. Nu må man ikke referere fra
udvalgsmøder, men også her i svaret til hr. Jørgen Tved forsøger ministeren simpelt hen at vaske teatret rent. Det var først, da der blev lagt
pres på ministeren, at ministeren godt kunne
se, at der var visse ting, der var kritisable. Derfor mit spørgsmål: Føler ministeren, at han er
minister for Det Kgl. Teater eller for den danske befolkning?
Preben Møller Hansen (FK):
Finder ministeren det ikke forståeligt, at det
er anstødeligt i den danske befolkning, at man
aflønner en hund med 12.000 kr. om måneden,
mens man giver et folkepensionistægtepar
4.000 kr. om måneden? Finder ministeren ikke,
at det er anstødeligt, og at det er forståeligt, at
det er anstødeligt for offentligheden?
Kultur- og kommunikationsministeren (H. P.
Clausen):
Til hr. Jørgen Tved og til hr. Preben Møller .
Hansen vil jeg gerne pege på, at der var tale om
et engagement af en artist efter Dansk Artist
Forbunds overenskomster. Jeg er, sikker på, at
begge de to medlemmer af Folketinget kender
til regler og rimelighed i overenskomster på et
overenskomstdækket område.
Jeg er enig med hr. Jørgen Tved i, at der skal
regler til på dette område; det må være rimeligt
og nødvendigt. Det sagde jeg også i mit svar på
spørgsmålet. Det har jeg også fremhævet dér,
hvor jeg har haft lejlighed til at fremhæve det,
senest i formiddags: Det er vigtigt, at der kommer regler på dette område, hvor der ikke har
været klare regler for, hvad en teaterchef kunne
påtage sig eller ikke påtage sig af opgaver.
Jeg vil dog også gerne understrege, at det, der
er tale om i det konkrete spørgsmål, er et område, som er dækket af overenskomster, nemlig
overenskomster med Danske Dramatikeres
Forbund om brug af dramatik.
Til hr. Poulsgaard. Jeg føler mig som den
danske befolknings minister. Det er også derfor, jeg har sat det arbejde i gang, som allerede

7165 홢
24/2 88: Spørgsmål til ministrene
[Kultur- og kommunikationsministeren]
er forløbet, siden Rigsrevisionens betænkning
kom, og yderligere har forstærket det med
igangsættelse af det arbejde, som man nu har
fået kendskab til, og som vil komme til at forløbe frem til maj måned og videre til september
efter mellemfasen i maj måned. Arbejdet har til
formål at få undersøgt, gennemgået og rettet,
hvad der måtte være af problemer for Det Kgl.
Teater.
Jørgen Tved (FK):
Jeg vil godt retledes, hvis jeg har misforstået
ministeren. Jeg forstod ministeren således, at
der ikke havde været påtalelige forhold i forbindelse med rejseudgifter for Det Kgl. Teater.
Jeg vil godt fra revisionens rapport side 61 have
lov til at citere:
»... men teatrets turneer har i et vist omfang
været belastet med unødvendige udgifter.«
Det må vel være et påtaleligt forhold, når
man skriver sådan i revisionens rapport.
Jeg vil også godt fra side 27 have lov til at citere, at »der er afholdt rejseudgifter på 26.000
kr. til 3 kapelmedlemmers rejser til udlandet
med henblik på afprøvning af 1 obo og 2 tubaer. De omhandlede instrumenter koster omkring 20.000 kr. henholdsvis 37.000 kr. pr. stk.«
Risgaard Knudsen (S):
Skal ministerens første svar forstås således,
at ministeren er uenig med statsrevisorerne i
deres stærke påtale?
Kultur- og kommunikationsministeren (H. P.
Clausen):
Hvis jeg må tage det sidste først, skal det ikke
forstås på den måde, for hvis jeg var uenig med
statsrevisorerne, havde jeg ikke sat det arbejde i
gang, som nu foregår omkring Det Kgl. Teater,
et arbejde, som kan resultere i, at vi får rettet de
fejl og mangler, der måtte være.
Til hr. Jørgen Tved. Jeg sagde ikke i mit svar,
at jeg underkendte statsrevisorerne. Jeg har slet
ikke taget stilling til alle de ting, som hr. Jørgen
Tved tager op. Dem kan jeg heller ikke tage stilling til i det korte svar, jeg skal give her. Jeg har
svaret konkret på spørgsmålet om hunden og
om rejserne og om det øvrige, der blev rejst, og
om teaterchefens oversættelser. Det, jeg har peget på, er, at der nu er sat et arbejde i gang for at
få opklaret, hvordan eventuelle fejl, også de,
der måtte være påtalt af statsrevisorerne, kan

7166,

rettes hurtigst muligt. Jeg har ikke dermed sagt,
at statsrevisorerne ikke havde ret i det, de sagde. Jeg har tværtimod sat et arbejde i gang for at
få rettet de fejl og mangler, der måtte være.
Formanden:
Hr. Jørgen Tved med et sidste spørgsmål.
Jørgen Tved (FK):
Jeg skal takke ministeren, fordi jeg forstår, at
den slags eksempler, som er omtalt i rapporten,
og som jeg har nævnt nogle af, ikke vil kunne
finde sted i fremtiden, og så har jeg opnået det,
jeg ville med mit spørgsmål.
Kultur- og kommunikationsministeren (H. P.
Clausen):
Det er ikke opnået med spørgsmålet. Det er
opnået med Rigsrevisionens, statsrevisorernes
og Kulturministeriets arbejde med disse ting og
det arbejde, som vil fortsætte i den kommende
tid.
Hermed sluttede spørgsmålet.
Spm. nr. S 631
5) Til sundhedsministeren af:
Preben Møller Hansen (FK):
»Mener ministeren, at det er rimeligt, at tre
speciallæger, der driver privatpraksis, modtager 6 mio. kr. om året af det offentlige, når de
samme konsultationer og lægelige behandlinger kan ske på vore sygehuse?«
Preben Møller Hansen (FK):
Sundhedsministeren har på baggrund af en
konference afholdt i dette hus for medlemmer
af Det Konservative Folkeparti udtalt, at det er
overordentlig dyrt at drive et sundhedsvæsen,
og at tidspunktet også vil komme, hyor man
skal tage stilling til, hvem der skal dø, og hvem
der skal overleve en eyentuel sygdom, og det
begrundedes med en stram økonomi. Mener
ministeren, at det er foreneligt med sund fornuft, at tre læger, hvoraf den ene i hvert fald tidligere var hoflæge, modtager 6,5 mio. kr. om
året af det offentlige for at udrydde nogle åreknuder? Ja, i, det sidste år har de fået udbetalt
20 mio. kr. af det offentlige. Ville det ikke være
mere opportunt, at man brugte pengene inden
for den offentlige sektor frem for at fylde dem i
lommerne på disse tre speciallæger?

7167

24/2 88: Spørgsmål til ministrene

Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Som hr. Preben Møller Hansen ved, er de
praktiserende speciallægers indtægter fra den
offentlige sygesikring som altovervejende hovedregel baseret på overenskomster, hvorefter
speciallægerne modtager honorar pr. præsteret
ydelse. Når enkelte speciallæger får udbetalt
bruttohonorarer af den størrelsesorden, som er
nævnt i hr. Preben Møller Hansens spørgsmål,
er det således udtryk for, at de pågældende læger har et højt aktivitetsniveau med mange patienter.
Jeg finder grund til at fremhæve, at det i
spørgsmålet nævnte beløb er speciallægernes
bruttohonorar. Af dette beløb skal de naturligvis selv afholde omkostningerne ved driften af
deres praksis.
Når dette er sagt, vil jeg gerne medgive, at det
også er min opfattelse, at de heldigvis få sager,
der på det seneste har været behandlet i dagspressen, gør det nødvendigt at se på, om de honorarer for speciallægeydelser, som er indeholdt i overenskomsten, i alle tilfælde er rimelige. Driver en læge en meget specialiseret praksis, hvor indsatsen koncentreres om et relativt
snævert ydelsesniønster, er det umiddelbart
min opfattelse, at der kan være grundlag for en
særlig aftale om størrelsen af de honorarer, den
offentlige sygesikring skal betale.
På den givne foranledning tog jeg allerede i
fredags, den 19. februar 1988 et møde med formanden for Foreningen af Speciallæger, og jeg
understregede på dette møde, at foreningen må
medvirke til at finde en løsning på de rejste
spørgsmål. Foreningen var enig heri, og jeg kan
oplyse, at der i dag vil blive afholdt møde mellem foreningen og sygesikringens forhandlingsudvalg, hvor honorarproblemerne vil blive drøftet. Jeg mener, at det er gennem forhandlinger mellem overenskomstparterne, at vi
skal nå en løsning, og det er ikke regeringens
politik at flytte opgaver, der på hensigtsmæssig
måde kan varetages af de praktiserende speciallæger, over i sygehusvæsenet. Jeg både tror
og håber derfor, at det lykkes overenskomstparterne hurtigt at finde en løsning på problemerne.

7168

dompapper, der har været knap så smarte som
dem på den anden side af bordet. Men jeg er
selvfølgelig glad for, at man allerede i dag tager
problemet op, idet det ville være bedre, at man
anvendte pengene til at helbrede syge folk frem
for at putte dem i lommerne på netop den slags
læger.
Hermed sluttede spørgsmålet, og spørgetiden var dermed til ende.
Skriftligt besvarede spørgsmål:
Formanden:
Fra de pågældende ministre er modtaget
skriftlige besvarelser af spørgsmål stillet af følgende medlemmer af Folketinget:
Annette Just: spm. nr. S 460 og 550
Margrete Auken: spm. nr. S 487
Carsten Andersen: spm. nr. S 490-492 og 589
Birthe Hansen: spm. nr. S 493 og 494
Trøjborg: spm. nr. S 497
Dorte Bennedsen: spm. nr. S 503
Tommy Dinesen: spm. nr. S 520
Karen Højte Jensen: spm. nr. S 521
Pia Kjærsgaard: spm. nr. S 528, 529,
538, 558, 561 og 598
Merethe Due Jensen: spm. nr. S 532
Behnke: spm. nr. S 535, 536,
551 og 552
Agerschou: spm. nr. S 537
Dohrmann: spm. nr. S 539
Erling Christensen: spm. nr. S 540
Helge Sander: spm. nr. S 541
Leif Hermann : spm. nr. S 543
Preben Møller Hansen: spm. nr. S 547
Birgitte Husmark: spm. nr. S 553
Jimmy Stahr: spm. nr. S 554
Glistrup: spm. nr. S 555, 574 og 579
Kaj Poulsen: spm. nr. S 556 og 557
Rosing: spm. nr. S 562 og 563
Lilli Gyldenkilde: spm. nr. S 564
Riishøj: spm. nr. S 566
Lone Møller: spm. nr. S 573
Inger Stilling Pedersen: spm. nr. S 597 . , I

Spm. nr. S 460
Preben Møller Hansen (FK):
Jeg kan forstå, at ministeren har den opfattel- Til forsvarsministeren (21/1 88) af:
se, at de repræsentanter for det offentlige, der .
har forhandlet disse overenskomster, er en flok Annette Just (FP):

(449)
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7169. '
[Annette Just]

)) H vorfor praktiserer flyvevåbnet ikke samme praksis som i' Sverige, hvor. piloter, der er
overgået til SAS, indkaldes 14 dage
' årligt til
genopfriskning af deres erfaringer på jagerfly?«
Begrundelse
Fly vevåbnet betaler uddannelsen for de piloter, der overgår til civil tjeneste. Som kompensation herfor vil det være rimeligt med en årlig
genoptræning af de civile piloter af hensyn til at
kunne opretholde en tilstrækkelig mobiliseringsstyrke, og således at det måske ikke er
nødvendigt for flyvevåbnet at uddanne så mange piloter som nu. Denne ordning fungerer udmærket i bLa. Sverige.

7170

Rådighedspilotordningen, der kan sidestilles
med den svenske ordning, derer refereret til i
&pø-rgsmålet, baserer sig på, frivillighed og blev
derfor anbefalet iværksat. For. at man kunne
gennemføre ordningen, blev der indgået, aftaler
med en række flyselskaber om anvendelse og
uddannelse af piloter. Ifølge aftalerne har flyselskaberne forpligtet sig til at medvirke til ved f.eks. tilrettelæggelse af piloternes tjeneste
- at piloterne kan tegne kontrakt med forsvaret
om rådighedstjeneste med henblik på at vedligeholde kamppilotstatus.
Aftalerne giver mulighed for, at tidligere
kamppiloter, der ønsker det, kan gennemføre
vedligeholdende træningsflyvning i 14 dage
hver anden måned.
Rådighedspilotordningen har været iværksat siden efteråret 1986, men hidtil har ingen afgåedepiloter ønsket at få ansættelse som rådighedspilot, hvilket formentlig hænger sammen
med, at et medlem af Forsvarets Pilotforenings
bestyrelse i en artikel i Jyllands-Posten den 26.
september 1986 fremsatte en del kritiske bemærkninger til ordningen.

Svar (11/2 88):
Forsvarsministeren (Collet):
Foranlediget af den store afgang af flyvevåbnets kamppiloter til civil luftfart i efteråret
1985 blev det vurderet, hvilke foranstaltninger
der kunne iværksættes for at opretholde flyvevåbnets krigsberedskab.
Der blev i den forbindelse vurderet to muligSpm. nr. S 487
heder. Den ene var en mønstringsordning, efter
hvilken forsvaret med baggrund i lov n'r. 232 af Til justitsministeren (27/1 88) af:
26. maj 1982 om forsvarets personel og Inden- Margrete Auken ,(SF):
rigsministeriets bekendtgørelse nr. 565 af 15.
)):Et ministeren indstillet på at forbyde alle
december 1980 om tjeneste som frivillig i fortransittransporter med radioaktivt materiale
svaret i stedet for værnepligtstjeneste kan gengennem Danmark i henhold til ADR-konvenindkalde piloter til efteruddannelse i indtil 5 år
,. tionens artikel 4, pkt. 1, i overensstemmelse
efter afgangen fra forsvaret.
med klare danske tilkendegivelser såvel i vedDen anden var en rådighedspilotordning,
tagelsen om ikke at anvende atomkraft: i energiifølge hvilken piloten på grundlag af en mellem
flyselskabet og forsvaret indgået aftale kan teg- planlægningen som ved folketingsdagsordenen
ne kontrakt om rådighedstjeneste i indtil 2 år fra december 1982, der tilsigtede at få Sverige
til at standse atomtransporterne i Øresund?«
efter afgangen fra forsvaret.
Mønstringsordningen blev ikke anbefalet,
Begrundelse
-,.idet militærflyvningens karakter og vilkår stiller særlige krav til de fysiske og psykiske egenUnder debatten om atomtransporterne var
skaber hos dens udøvere. Derfor har man hidtil der uklarhed om, hvorvidt det var muligt for '
udøvet det princip, at den form for flyvning -. Danmark inden for konventionens rammer at
kun bør udføres af frivillige, positive og velmo- forbyde transitter. I henhold til konventionens
tiverede piloter. Fraviges princippet om frivil- artikel 4 er dér mulighed for helt at forbyde sålighed, bevæger man sig ind på et personel- danne transittransporter, og, det vil være det
mæssigt anvendelsesområde, som hverken eneste logiske ud fra dansk politik, at et sådant
dansk eller andre vesteuropæiske landes for- forbud bliver tilkendegivet.
svar har høstet erfaringer med.
Det kan oplyses, at en påtænkt svensk ordSvar (15/2 88):
ning om anvendelse af værnepligtige piloter ikJustitsministeren (Ninn-Hansen):
ke til dato er taget i anvendelse.

7171
[Justitsministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål .

ADR-konventionen regulerer international
transport af farligt gods - herunder radioaktive
stoffer - ad vej.
Det følger af konventionens artikel 2, nr. 2, at
international transport af farligt gods er tilladt,
hvis godset ikke ifølge konventionen er udelukket fra transport, og hvis de betingelser, som
konventionen opstiller for transporten, er opfyldt.
Efter ADR-konventionens artikel 4, pkt. 1,
bevarer hver kontraherende stat imidlertid sin
ret til at forbyde indførsel af farligt gods af andre grunde end hensynet til færdselssikkerheden. Indførsel vil således kun kunne forbydes
ud fra andre hensyn end de hensyn, som konventionen tilsigter at varetage, f.eks. hensynet
til den offentlige orden, afvikling af trafik og
lign.
Jeg kan derfor ikke indføre et generelt forbud mod transittransporter af radioaktivt materiale på danske veje.
Det må i den forbindelse bemærkes, at transport af radioaktive materialer omfatter en række meget forskelligartede tilfælde, herunder
transport af ure med selvlysende visere, transport af isotoper til hospitalsbrug, transport af
forskellige stoffer til forsknings- og undervisningsbrug m.v. Et absolut forbud mod sådanne
transporter ville derfor efter min opfattelse rent bortset fra at det ville være en tilsidesættelse af Danmarks internationale forpligtelser have meget uhensigtsmæssige virkninger.
Spm. nr. S 490
Til justitsministeren (28/1 88) af:
Carsten Andersen (SF):
»Kan ministeren oplyse, hvilke begivenheder, hvilke diskussioner og hvilke forhold i
Danmark i øvrigt der begrunder overvejelser
om ammunition med større slagstyrke til politiets håndvåben?«
Begrundelse
I en række svar til Retsudvalget vedrørende
politiets overvejelser om at indføre ammunition med større slagstyrke til politiets håndvåben har justitsministeren oplyst, at politiet løbende overvejer bevæbning, og at politifolk i
de fleste lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har fået udleveret våben af
større kaliber end de våben; politiet i Danmark

7172

anvender. Justitsministeren henviser til, at »det
i Danmark har været diskuteret, om politiet på
baggrund af begivenheder såvel i udlandet som
her i landet skulle bevæbnes med andre våben.«
Umiddelbart lyder det, som om der sker en
almindelig optrapning ud fra devisen, at når
andre køber større våben, så må vi også. Diskussionen om større våben til politiet er kun foregået i en snæver kreds og har ikke berørt en
bredere befolkningsopinion. Debatten mangler
såvel socialpolitiske som kriminalpolitiske
synsvinkler. Er det den vej, vi skal gå?
Politifolk skal ikke være ubeskyttede på deres arbejde, og de skal have sådanne midler, at
de kan gennemføre deres job, men det er et
bredt offentligt ansvar at give denne opbakning. Opbakningen skal være en forståelse for
politiets vanskelige arbejdsforhold frem for at
opruste politiet. Det skal være det kriminalitetsbekæmpende arbejde, der skal oprustes, og
der skal skabes en bred afstandtagen fra vold
og overgreb.
Kriminalitetsbekæmpelsen skal ikke alene
være politiets sag, men et bredt folkeligt spørgsmål.
Svar (12/2 88):
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Rigspolitichefen har i anledning af det stillede spørgsmål over for Justitsministeriet oplyst,
at han løbende foretager vurderinger såvel vedrørende den personlige bevæbning af den
egentlige politistyrke som med hensyn til ammunition til disse våben.
Det normale personlige våben for den egentlige politistyrke har siden 1965 været en pistol,
Walther 7,65 mm, hvortil der anvendes en traditionel type ammunition.
I forbindelse med rigspolitichefens løbende
vurderinger vedrørende bevæbningen af den
egentlige politistyrke og ammunitionstypen foretages en vurdering af blandt andet udviklingen på de arbejdsmæssige områder, hvor polititjenestemænd har været nødsagede til at anvende tjenestevåben.
Rigspolitichefen har i denne forbindelse
henvist til lovforslaget om ændring af våbenloven, hvori det bl.a. oplyses, at det i de senere år
er blevet stadig mere almindeligt, at især yngre
personer bærer våben. Endvidere er antallet af
overtrædelser af våbenloven kraftigt stigende,
og der var i 1986 4.927 sådanne anmeldelser.

7173
[Justitsministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål .

Det fremgår endvidere af bemærkningerne
til lovforslaget om ændring af våbenloven, at i
162 tilfælde i 1986, hvor polititjenestemænd anvendte eller truede med tjenestepistol, var gerningsmanden bevæbnet, i 90 tilfælde med skydevåben og i 40 tilfælde med stikvåben.
På denne baggrund er det efter min opfattelse naturligt, at rigspolitichefen løbende vurderer bevæbningen m.v. af den egentlige politistyrke.
Spm. nr. S 491
Til justitsministeren (28/1 88) af:
Carsten Andersen (SF):
»Hvilke lande plejer vi i politisammenhærig
normalt at sammenligne os med, og hvilke
håndvåben anvender politifolk normalt i disse
lande på almindeligt patruljearbejde?«
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål
nr. S 490.
Svar (12/2 88):
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Rigspolitichefen har i anledning af det stillede spørgsmål over for Justitsministeriet oplyst,
at han i forbindelse med den løbende vurdering
af den personlige bevæbning af den egentlige
politistyrke især foretager sammenligninger
vedrørende bevæbningen af politistyrken i vore nabolande Norge, Sverige og Vesttyskland.
Rigspolitichefen har endvidere oplyst, àt det
norske politi er bevæbnet med en Smith & Wesson 38, der i kaliber svarer nogenlunde til en 9
mm. Det svenske politi har hidtil - som Dånmarks - anvendt en Walther 7,65 mm, men det
er i Sverige besluttet i løbet af 1988 at udskifte
dette våben til en 9 mm Sig-Sauerpistol. Rigspolitichefen har endelig oplyst, at man i Vesttyskland anvender forskellige 9 mm pistoler.

7174

Begrundelse
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål
nr. S 490.
Svar (12/2 88):
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Rigspolitichefen har i anledning af det stillede spørgsmål over for Justitsministeriet oplyst,
at han ikke har aktuelle overvejelser om anskaffelse af andre og større våbenarter og -typer
end dem, politiet i dag råder over.
Rigspolitichefen har i forbindelse med de løbende vurderinger vedrørende ammunition til
politiets våben - af de grunde, der er nævnt i
besvarelsen af spørgsmål S 490 - ladet foretage
undersøgelser med ammunition med større
slagstyrke. Rigspolitichefen har herunder ladet
foretage undersøgelser vedrørende det såkaldte
THV-projektil, der er lettere end det hidtil anvendte, men som har en høj begyndelseshastighed, hvorimod rækkevidden af projektilet er .
relativt begrænset. Undersøgelserne vedrørende dette såkaldte THV-projektil er imidlertid
ikke afsluttet, og der er således ikke truffet beslutning om anvendelse af en ændret type ammunition.
Spm. nr. S 493
Til sundhedsministeren (28/1 88) af:
Birthe Hansen (SF):
»Finder ministeren, at det er rimeligt, at en
statsinstitution som DSB i S-tog og på jetnbanestationer reklamerer for tobak samt i store
dagbladsannoncer opfordrer folk til at tage på
billigture på DSB-færgerne Rødby-Puttgarden, hvor man om bord bydes velkommen med
en stor snaps til en billig penge?«

Begrundelse
t,
Spørgeren finder, at den holdning, man her
lægger for dagen fra en statsinstitutions side, er
Spin. nr. S 492
fuldstændig i strid med Danmarks tilslutning
til
WHO's »Sundhed for alle i år 2000«.
Til justitsministeren (28/1 88) af:
Spørgeren finder, at man nu må foreholde
Carsten Andersen (SF):
DSB dets mangel på omtanke og omgående få
»Har politiet overvejelser om anskaffelse af DSB til at fjerne al reklame for tobak og alkoandre og større yåbenarter og -typer end dem, hol, hvad enten den forekommer i S-tog og på
politiet i dag råder over?«
.jernbanestationer eller i dagblade og lign.

7175
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål .
.
7176
[Birthe Hansen]
Der bruges i sundheds- og sygehusvæsenet pladsudlejning som kiosker og restauranter til
utrolig mange penge til forebyggelse og repara- private virksomheder. Disse private virksomtion af sygdomme, hvis årsag kan føres tilbage heder kan DSB efter min opfattelse ikke pålægge begrænsninger i markedsføringsmæssig
til tobak og spiritusmisbrug.
henseende. Dets konkurrenter er særdeles aktive på mange markedsføriilgsparametre, og
Svar (17/2 88):
DSBs forpagtere bør kunne konkurrere på lige
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
fod.
Jeg henviser til trafikministerens besvarelse
Retten til reklamepladsudlejnirig på S-togsaf samme spørgsmål (nr. S 494), hvortil Sund- stationer og i S-tog tilhører i øvrigt Hovedhedsministeriet kan henholde sig.
stadsrådet, og reklameringsbetingelserne dér
afgøres derfor af Hovedstadsrådet, ikke af staSpm. nr. S 494
ten.
Markedsføring af tobak og spiritus er underTil trafikministeren (28/1 88) af:
lagt lovregulering og brancheaftaler. Jeg anser
sådanne regler for velbegrundede, også af henBirthe Hansen (SF):
»Finder ministeren fortsat, at det er rimeligt, syn til sundhedsmæssige forhold. Men yderliat en statsinstitution som DSB i S-tog og på gere regulering af markedsføringen må ske ved
jernbanestationer reklamerer for tobak samt i generelle regler fastsat af lovgivningsmagten og
store dagbladsannoncer opfordrer folk til at ta- ikke ved, at DSB på egen hånd etablerer særlige
ge på billigture på DSB-færgerne Rødby홢 regler for markedsføring på sine områder.
Puttgarden, hvor man. om bord bydes velkomSpm. nr. S 497
men med en stor snaps til en billig penge?«
Begrundelse
Spørgeren finder, at den holdning, man her
lægger for dagen fra en statsinstitutions side, er
fuldstændig i strid med Danmarks tilslutning
til WHO's »Sundhed for alle i år 2000«.
Spørgeren finder, at man nu må foreholde
DSB dets mangel på omtanke og omgående få
DSB til at fjerne al reklame for tobak og alkohol, hvad enten den forekommer i S-tog og på
jernbanestationer eller i dagblade og lign.
Der bruges i sundheds- og sygehusvæsenet
utrolig mange penge til forebyggelse og reparation af sygdomme, hvis årsag kan føres tilbage
til tobak og spiritusmisbrug.
Svar (11/2 88):

Til indenrigsministeren (29/1 88) af:
Trøjborg (S):
»Er det i overensstemmelse med ønsket om
at bevare øsamfundene at nedsætte tilskuddene
pr. elev i henhold til cirkulæret om støtte til
småøernes unge under uddannelse?«
Begrundelse
Ifølge mine oplysninger har ministeren sat
tilskuddet til småøernes unge under uddannelse ned med 5.000 kr. pr. elev.
Det gør det naturligvis mere vanskeligt for
forældre med uddannelsessøgende unge at blive boende på småøerne, hvilket let kan føre til
fraflytninger og udtynding af de i forvejen
tyndt beboede øsamfund.
Efter min opfattelse strider dette direkte mod
regeringens erklærede politik på dette område,
hvorfor ministerens begrundelse for tilskudsnedsættelseri og sammenhængen med politikken over for øsamfundene ønskes belyst.

Trafikministeren (Nør Christensen):
Reklamer på stationer og i tog samt tilbud på
DSB's færger vedrører produkter på markeder,
som er præget af en betydelig konkurrence.
Helt generelt finder jeg det både rimeligt og fornuftigt, at når DSB befinder sig på konkurren- Svar (11/288): 88):
ceprægede markeder, kan DSB også agere på .
vilkår, der ligner dem, som DSB's konkurren- Indenrigsministeren (Thor Pedersen) :
Ifølge § 22, stk. 4, i lov om kommunal udligter i den private sektor har.
Hvad angår de konkrete kritikpunkter, har ning og generelle tilskud til kommuner og
DSB bortforpagtet driften af såvel reklame- amtskommuner ydes der tilskud til kommuner -

7177 ,
[Indenrlgsmlnlsteren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7178 -

med henblik på at støtte unge, der under ud- vis 228.000 kr. og 247.000 kr. og forventes i 1988
dannelse efter folkeskolen nødsages til at fra- at blive ca. 254.000 kr.
flytte øer, der er en del af en kommune. Støtten
Spm. nr. S 503
ydes inden for en fast tilskudsramme, der er
fastsat på finansloven, og som årligt reguleres
Til indenrigsministeren (29/1 88) af:
med udgangspunkt i udviklingen i prisniveauet. Indtil tilskudsåret 1987 fordeltes støtten ved, Dorte Bennedsen (S):
at kommunerne kvartalsvis indsendte en opgø»Hvor mange udenlandske statsborgere fra
relse over udbetalt uddannelsesstøtte, hvorefter tredjelande findes der i de enkelte kommuner i
Indenrigsministeriet refunderede statens andel Danmark, og hvor stor en andel udgør de af
- en fordelingsmetode, der alt efter kommuner- den enkelte kommunes samlede indbyggernes udgiftsberegninger resulterede i meget for- tal?«
skellige tilskudsstørrelser til de enkelte komBegrundelse
muner. Såfremt det samlede tilskudsbeløb
oversteg den statslige tilskudsramme, blev de
I den løbende offentlige debat om den skæve
enkelte kommuners tilskud reduceret propor- fordeling af udenlandske statsborgere på komtionalt med deres andel af det samlede tilskud. muner og de større og mindre byrder, der i den
I et forsøg på at gøre ordningen mere ensar- anledning hviler på de enkelte kommuner, sytet for de berørte kommuner og samtidig tilpas- ne's der at være stor uklarhed om, hvor mange
se denne til de generelle principper for forde- udenlandske statsborgere fra tredjelande der
ling af tilskud efter lov om kommunal udlig- findes i de enkelte kommuner. Der synes også
ning og generelle tilskud til kommuner og at være uklarhed om, hvordan sammenhængen
amtskommuner valgte Indenrigsministeriet fra er mellem kommunernes boligstruktur og antal
og med tilskudsåret i 987 at uddele et acontobe- fremmede statsborgere fra tredjelande.
løb til hver enkelt kommune beregnet på bagPå den baggrund anmodes indenrigsministegrund af et skøn over antallet af støtteberettige- ren om at foretage en registerundersøgelse, som
de unge på de små øer. Denne ændring i forde- vil kunne skabe klarhed om den enkelte komlingsmetoden har betydet, at de enkelte kom- munes forhold og om betydningen af forskelle i
muner fra og med 1987 har modtaget et generelt boligstruktur.
tilskud baseret på et udgiftsbehov (antal støtteberettigede unge fra små øer), hvorefter det er Svar (9/2 88):
op til kommunen selv at administrere dette be- Indenrigsministeren (Thor Pedersen):
løb.
Af vedlagte tabeller fremgår besvarelsen af
Det statslige tilskud er ikke blevet reduceret, det stillede spørgsmål.
men der er gennemført en forenkling i adminiAf tabellernes kolonne (1) fremgår kommustrationen af ordningen, samtidig med at selve, nens folketal. Af kolonne (2) fremgår antallet af
I tilskudsfordelingen blandt kommunerne er udenlandske statsborgere fra tredjelande, dvs.
blevet knyttet til et forholdsvis objektivt krite- personer med statsborgerskab uden for Norrium (antal støtteberettigede) i stedet for de af . den, EF og Nordamerika. Af kolonne (3) fremkommunen afholdte udgifter. Det statslige til- går andelen af udenlandske statsborgere i de
skud har i årene 1986 og 1987 været henholds- enkelte kommuner.

7179
[indenrigsministeren]

7180

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra. tredjelande 1. januar 1987
København og Frederiksberg
Kommunekode og -navn
101 København
147 Frederiksberg

...............

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

(2) i pet.
af(l)

(1)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
|
(2)
|

469.706
86.558

19.274
1.841

4,10
2,13

556.264

21.115 , ' . . .

3,80

Folketal
den 1. januar 1987

(3)
~ -

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Københavns Amt
(2) i pet.
af(l)

(1)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
I
(2)
I

151 Ballerup
153 Brøndby
155 Dragør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
157 Gentofte . . .

46.121
34.881
12.620
66.011

981
1.622
37
452

2,13
4,65
0,29
0,68

159 Gladsaxe
161 Glostrup
163 H e r l e v
165 Albertslund

61.430
19.901
27.167
28.687

1.073
417
587
1.640

1,75
2,10
2,16
5,72

167 Hvidovre
169 Høje-Tåstrup
171 Ledøje-Smørum
173 Lyngby-Tårbæk

49.760
43.764
8.878
49.828

1.346
1.905
75
537

2,70
4,35
0,84
1,08

175 Rødovre
181 Søllerød
183 Ishøj
185 Tårnby

36.135
31.429
20.618
39.717

545
237
2.160 ,l
437

1,51
0,75
l 10,48
1,10

187 Vallensbæk
189 Værløse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12.055
17.868

238
158

1,97
0,88

lait . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

~ 606.870

. l 14.447

2,38

Kommunekode og-navn

Folketal
den 1. januar 1987

l -

(3),

~,

7181
[Indenrigsministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7182

Tabel vedr.. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Frederiksborg Amt
Kommunekode og-navn
201 Allerød
.
205 Birkerød
207 F a r u m
208 Fredensborg-Humlebæk

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den l.januar 1987
홢홢 |
(2)

Folketal
den 1. januar 1987

(2) i pet.
af(l)

0)

(3)

21.253
21.311
16.967
18.517

204
246
806
134

0,96
1,15
4,75
0,72

209 Frederikssund
211 F r e d e r i k s v æ r k
213 Græsted-Gilleleje ~
215 Helsinge

16.635
17.651
16.846
17.308

271
827
112
117

1,63
4,69
0,66
0,68

217 Helsingør
219 Hillerød
221 Hundested
223 Hørsholm......

56.618
33.628
8.649
23.410

1.730
712
89
132

225 Jægerspris
227 Karlebo
229 Skibby
231 Skævinge

7.638
18.982
5.760
4.952

15
845
32
19

0,20
4,45
0,56
0,38

. 233 Slangerup
235 Stenløse
237 Ølstykke

7.704
12.712
13.086

61
146
100 l

0,79
1,15
~0,76

.

... l

lait . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339.627

. 6.598

'

3,06
2'l2
1 03
0,56

1,94

ll .

7184

24/2 88 : Skriftligt besvarede spørgsmål

7183
[Indenrlgsmlnlsteren]

Tabel vedr. fremmede -stqtsborgerefra fra tredjelande I. januar 1987
홢홢홢

Roskilde Amt

0)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
(2)

251 Bramsnæs.
253 Greve
255 Gundsø
257 Hvalsø

7.658
44.607
11.810
6.972

25
658
38
38

0,33
1,48
0,32
0,55

259 Køge.
261 Lejre
263 Ramsø
265 Roskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 홢

36.265
8.423
8.662
48.862

898
68
33
804

2,48
0,81
0,38
1,65

267 Skovbo. . . . . . . . . . . . I
269 Solrød . . . . . . . . . . . . . . . . .
271 Vallø.

12.908
18.485
8.824' ~' -

66
139
21

0,51
0,75
l l.l 0,24 ~ .~I

Kommunekode og-navn

lait . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Folketal
den 1. januar 1987

~I.l~~213.476

. .2.788

'. ,

(2) i pet.
af(l)
I

(3)

1,31

7185
[Indenrigsministeren]

7186

. 24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål
Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987

Vestsjællands Amt
Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og-navn
i

O).

301 Bjergsted
303 Dianalund
305 Dragsholm
307 Fuglebjerg

Udenlandske
statsbotgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
1
(2)

(2) i pet.
af (1)
(3)

7.433
7.199
12.472
6.273

40
78
76
6

0,54
1,08
0,61
0,10

5.724
6.263
13.610
30.821

50
6
62
695

. 0,87
0,10
0,46
2,25

5.514
7.943
5.508
19.381

30
34
9
162

0,54
0,43
0,16
0,84

20.312
6.884
28.559
I~'.~
' 11.031

237
74
583
43

1,17
1,07
2,04
0,39

333 Slagelse
335 Sorø
337 Stenlille
339 S v i n n i n g e

33.935
14.161
4.996
6.220

814
83
5
24

2,40
0,59
0,10
0,39

341 Tornved
343 Trundholm
345 Tølløse . . . . . . . . . . . . i . . . . . . . . . . . .

8.784
10.341
9.033

42
135
24

0,48
1,31
0,27

309 Gørlev
311 Hashøj
313 Haslev
315 Holbæk

:

.

'..

317 Hvidebæk
319 H ø n g
321 Jernløse
323 Kalundborg
325 Korsør . . . .
327 Nykøbing-Rørvig
329 Ringsted
331 Skælskør

I alt

..

;

..

I , 282.397 ^. - - l." . 3.312 -

..

,'

l 1,17 - . ~I I

7187
[indenrigsministeren]
I .

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål - '

7188

Tabet vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987 ' I

. . . . .

Storstrøms Amt
(2) i pet.
af (1)

0)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
(2)
I

11.260
7.197
4.559
6.526

49
42
24
51

0,44
0,58
0,53
0,78.

359 Højreby . . . . . . .
361 Langebæk
363 Maribo
365 Møn

4.510
5.992
1L595
11.252

2
13
38
50

0,04
0,22
0,33
0,44

367 N a k s k o v . . . . . . . . .
369 Nykøbing Falster . . . . . . . . . . . . . . .
371 Nysted
373 Næstved

16.413
25.065
5.769
45.153

84
235
7
627

0,51
0,94
0,12
1,39

375 Nørre-Alslev
377 Præstø
379 Ravnsborg
381 Rudbjerg

9.802
6.964
6.659
3.905

63
43
7
11

0,64
0,62
0,11
0,28

383 Rødby
385 Rønnede
387 Sakskøbing
389 Stevns

7.380
6.363
9.335
10.445

68
13
18
24

0,92
0,20
0,19
0,23

391 Stubbekøbing . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
393 Suså
395 Sydfalster
397 Vordingborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.887 '
8.056
6.775
20.018

12
23
26
155

0,17
0,29
0,38
0,77

1.685 - -

l . 0,65

Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og -navn
351 Fakse ..... 50
353 Fladså
355 Holeby . . .
357 Holmegård

lait,...

.

- I 257.880

'

(3)

7189
[Indenrigsministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7190

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987 홢
Bornholms Amt
Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og-navn

O).
401 Allinge-Gudhjem
403 Hasle
405 Neksø
407 Rønne

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
|
(2)

(2) i pet.
af(l)
(3)

8.364
6.721
9.183
15.383

17
6
15
9

409 Åkirkeby . . . . . . . . .

7.067

5

0,07

lait . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

46.718

52 - '

0,11

.

l

0,20
0,09
0,16
0,06 ~'

'

.
7191I
[Indenrlgsmlnlsteren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7192

Tabel vedr. fremmede statsborgere frQ. tredjelande 1. januar 1987 l
Fyns Amt
Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og-navn
|

(1)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
(2)

(2) i pet.
af (1)
(3)

421 Assens......
423 Bogense
425 Broby
427 E g e b j e r g . . . . . . .

10.844
6.193
6.387
8.656

21
68
6
19

0,19
1,10
0,09
0,22

429 Ejby
431 Fåborg . . . . . . .
433 Glamsbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
435 Gudme . . . . . . .

9.903
17.443
5.792
6.062

7
96
16
2

0,07
0,55
0,28
0,03

437 Hårby
439 Kerteminde
441 Langeskov
443 Marstal

4.926
10.168
5.949
3.703

5
27
13
7

0,10
0,27
0,22
0,19

445 Middelfart
447 Munkebo
449 Nyborg
451 Nørre-Åby

18.417
5.814
18.284
5.191

117
99
121
5

0,64
1,70
0,66
0,10

173.331
11.027
11.111
6.905

3.106
12
25
8

1,79
0,11
0,23
0,12

..

461 Odense . . . . . . . . . . .
471 O t t e r u p
473 Ringe
.....
475 Rudkøbing

Il

477 Ryslinge
479 Svendborg
481 Sydlangeland
483 Søndersø

7.031
40.394 ' 'l l ll
4.877
11.128

19
566
8
20

0,27
1,40
0,16
0,18

485 Tommerup
487 Tranekær
489 Ullerslev
491 Vissenbjerg

7.284
3.921
4.831
5.859

13
8
5
4 ll

0,18
0,20
0,10
0,07

493 Ærøskøbing
495 Ørbæk
497 Årslev
499 Årup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.503
6.580
8.821
5.148

2
8
14
5

0,04 ,
0,12
0,16
l l0,10

lait a l t . , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

l456.483

.

I ' 4.452

0,98

7193
[Indenrlgsmlnlsteren]

24/2 88 :;Skriftligt besvarede spørgsmål

.

7194,

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Sønderjyllands Amt
Folketal
den I. januar 1987

Kommunekode og-navn

(1)
501 Augustenborg
503 Bov
505 Bredebro
507. B r o a g e r

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
|
(2)

(2) i pet.
af (1)
(3)

6.559
10.416
3.918
6.106

31
- 24,
12
19

, 0,47
0,23
..:
0,31
0,31

509 Christiansfeld . . . . . . . . . . . . . . . . . .
511 Gram
513 Gråsten
515 H a d e r s l e v . . . . . . . . .

9.117
5.147
6.789
30.272

80
4
15
241

0,88
0,08
0,22
0,80

517 Højer
519 Lundtoft..
521 Løgumkloster
523 N o r d b o r g . . . . . . . . . . .

3.039
6.196
6.989
Il '>.~ 14.873

8
36
19
90

0,26
0,58
0,27
1,11. l 0,61

525 Nørre-Rangsttup
527 Rødding
529 Rødekro
531 Skærbæk

9.974
10.949
10.845
7.754

8
9
69
33

0,08
0,08
0,64
0,43

533 Sundeved
535 Sydals . ;'
537 Sønderborg
539 Tinglev

5.330
6.688
27.661
10.359

9
10
229
9

0,17
0,15
0,83
0,09

541 Tønder
543 Vojens....
545 Åbenrå . . . . . . . . . . . . . . . !

12.574
16.953
21.297

64 I
64
243

0,51
0,38
1,14

I alt

:.

I. . . . . .

I I l .249.805

- . '..

I- I- 1.326

0,53

.''

I

7195
[Indenrigsministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7196

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Ribe Amt
Folketal
den l. januar 1987

Kommunekode og-navn
I
551 Billund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
553 Blåbjerg
555 Blåvandshuk . . . .
557 Bramming ..

(1)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
I
(2)
|

(2) i pet.
af (1)
(3)

7.363
6.600
3.867
12.836

60
4
60
41,

0,81
0,06
1,55
0,32

6.122
80.825
3.253
17.175

25
1.009
107 , .
107

0,41
1,25
3,29
0,62

.,.,.

8.309
6.825
17.956
18.802

9
18
74
122

0,11
0,26
0,41
0,65

575 Vejen
577 Ølgod -. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15.839
11.195

104
42

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

' I l .216.967

559 Brørup
- 561 Esbjerg
563 Fanø
565 Grindsted
567 Helle
569 Holsted
571 Ribe
573 Varde

;,

.

: l

1.782

, '

.'

0,66
0,38
. . .l!0,82

l-.-l

7197
[Indenrigsminlsteren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7198,

홢,Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Vejle Amt
Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og -navn
;

(1)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
[
(2)

(2) i pet.
af(l)
(3)

601 Brædstrup
603 Børkop
605 Egtved
607 Fredericia

8.471
10,683
13,983
45.935

11
21
19
536

0,13
0,20
0,14
1,17

609 Gedved
,,..
611 Give
613 H e d e n s t e d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
615 Horsens

9.615
13.522
14.153
54.646

26
11
118
781

0,27
0,08
0,83
1,43

617 Jelling
619 Juelsminde
621 Kolding
,
623 L u n d e r s k o v

4.973
14,737
57,148
4,811

5
138
325
38

0,10
0,94
0^57
0,79

625 Nørre-Snede
627 Tørring-Uldum
629 Vamdrup . , , . . . .
631 Vejle
,,....

7.278
11,494 , 6,878
50,492

6
10
69
602

0,08
0,09
1,00
1,19

I alt

. . . . . . ~ ~'I 328,849

.

2.716

'

., 0,83

'

7199
[Indenrigsministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7200

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar1987
Ringkøbing Amt
(2) i pet.
af (1)

(1)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1.januar 1987
(2)

651 Avlum-Haderup
653 Brande
655 Egvad
657 Herning

6.619
8.455
9.685
56.195

6
9
49
644

0,09
0,11
0,51
1,15

659 Holmsland
661 Holstebro.
663 Ikast
665 Lemvig

5.378
37.992
21.536
19.367

3
202
523
141

0,06
0,53
2,43
0,73

667 Ringkøbing
669 Skjern
671 Struer
673 Thyborøn-Harboør . . . . . . . . . . . . . .

16.948
12.521
18.869
5.229

20 ',
38
86
3

675 Thyholm
677 Trehøje
679 Ulfborg-Vemb
681 Videbæk

3.918
9.189
7.333
11.916 *' . ' .

1
7
193
26 ..

683 Vinderup
685 Å s k o v . . . .

8.207
6.731

7
25

Kommunekode og-navn

lait . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Folketal
den 1. januar 1987

l 266.088

~

l l1- l ~1.983

(3)

0,12
I ,: ..*- lI : 0,30
l 0,46
0,06
0,03
0,08
2,63
0,22 ' , , ,
0,09

I
I

0,75

-

(451)
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7201
*[Indenrigsministeren]

7202 홢

; . , 홢,,

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Århus Amt
Folketal
.den 1. januar 1987

Kommunekode og -navn

(1)
701 Ebeltoft
703 Galten..
705 Gjern
707 Grenå

.

709 Hadsten
l 711 Hammel
713 Hinnerup
715 Hørning
717 Langå
719 Mariager
........
721 Midt-Djurs..
723 Nørhald

...

725 Nørre-Djurs
727, Odder
729 Purhus .
731 Randers
733 Rosenholm
735 Rougsø
737 Ry
-l 739 Rønde
741 Samsø
743 Silkeborg
745 Skanderborg
747 Sønderhald

...

...

749 Them
. l 751 Århus
lait........................

~..

. Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
1(2)
I

(2) i pet.
af (1)
(3)

12.583
9.703
7.209
18.497

76
20
6
89

0,60
0,21
0,08
0,48

. 10.763
9.961
9.670
7.360'

22
39
19
54

0,20
0,39
0,20
'. 0,73

8.152
8.128
7.498
8.711

6
15
13
11

0,07
0,18
l., 0,17
0,13'

7.679
18.140
8.842
61.094

21
163
9
596

0,27
0,90
0,10
0,98

9.249
7.987
9.613
5.934 ., '

59
19
13
12

0,64
' l. I>0,24
0,14 ~
0,20 ,,' .. ~,

4.500
47.890
19.508
8.276

1
613
206
9

0,02
1,28
1;06
0,11

6.229
12
~l-:lI~I~255.932 , ' . ~. , , , 4.890
589.108

6.993

,~, ,..,

0,19
1,91
1,19

'

7203
[Indenrigsministeren]
.

24/2, 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7204

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 198 7 .'

Viborg Amt
Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og-navn

(1)
761 Bjerringbro
763 Fjends
765 Hanstholm
767 Hvorslev

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
I
(2)
|

(2) i pet.
af (1)
(3)

13.047
8.087
5.975
6.536

37
13
26 ~
6

0,28
0,16
0,44
0,09

769 Karup
771 Kjellerup
773 Morsø
775 Møldrup.

6.641
13.484
24.098
7.350

38
24
90
29

0,57
0,18
0,37
0,39

777 Sallingsund
779 S k i v e . . . . .
781 S p ø t t r u p
783 Sundsøre

6.303
26.774
7.918
6.940

7
153
61
13

0,11
0,57 ~
0,77 -l
0,19

785 Sydthy
787 Thisted
789 Tjele
791 Viborg

12.497
29.848
8.208
39.453

58
142 '
41
285

0,46
0,48
0,50
0,72

793 Ålestrup

7.601

15

0,20

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . * II~' ~""230.760

- ' - I l l I I 1.038

, ~,!~%,0,45

I alt

..

-

I

.:

7205
[Indenrlgsmlnlsteren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7206

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Nordjyllands Amt
(2) i pet.
af (1)

O)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987 ~ ~
|
(2)

8.052
8.565
20.262
15.262

8
35
140
10

0,10
0,41
0,69
0,07'

809 Farsø F a r s ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . , 8 . 0 2 0
811 F j e r r i t s l e v . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8.308
813 Frederikshavn
35.524
815 Hadsund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
'10.489

2
21
279
39

0,02
0,25
0,79
0,37

817 Hals
819 Hirtshals
821 Hjørring
823 Hobro . . . . . . . . . . . v..1

10.556
14.546
34.467
13.954

34
12
301
108

0,32
0,08
0,87
0,77

825 Læsø
827 Løgstør
829 Løkken-Vrå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
831 Nibe

2.576
10.804
8.897
7:396

2
56
16
41

0,08
0,52
0,18
0,55

833 Nørager
835 Pandrup..
837 Sejlflod
839 Sindal

5.520
10.383
8.804
9.595

16
31
9
12

0,29
0,30
.I> 0,10
. : ~. -, 0,13

13.919
9.464 l
11.804
17.916 . -, I

13
33
23
26

Folketal
den I. januar 1987

Kommunekode og-navn
I
801 Arden
803 Brovst
805 Brønderslev
807 Dronninglund...;...

841 S k a g e n
843 Skørping
845 Støvring
847 Sæby

....

;

849 Åbybro . . . . . . . . . I . . . . . . . . . . . . . . . . . I I'
851 Ålborg
861 Års
lait.... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10.970
154.853
12.475
': I483.381

13
1.316
69

., ,

(3)

~홢

0,09
0,35
0,19
0;15
0,12 -@,,. 0,85
0,55

-~, -, 2.665 ' .., ,, : -- l ~ 0,55 '' .; ~

'

- 7207
[Indenrlgsmlnlsteren]

24/2 88 : Skriftligt besvarede spørgsmål

7208

. Tabel .vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1: januar 1987 ."
Kommuner i hovedstadsområdet
(2) i pet.
af(l)

(O

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
(2)

København og Frederiksberg
Københavns Amt
Frederiksborg Amt
..... ...........
Roskilde Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

556.264
606.870
339.627
213.476

21.115
14.447
6.598
2.788

3,80
2,38
1,94
1,31

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.716.237 I-

Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og-navn

(3)

'

l , . 44.948

~

l

. ~2,62 :, ,

Tabel vedr. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Primærkommuner ekskl. København og Frederiksberg
(2) i pct.
af (1)

(1)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den 1. januar 1987
(2)

Københavns Amt
Frederiksborg Amt
Roskilde Amt.
Vestsjællands A m t . . . .

606.870
339.627
213.476,
282.397

14.447
6.598,
2.788
3.312

2,38
1,94
1,31
1,17

Storstrøms Amt
Bornholms Amt
Fyns Amt
Sønderjyllands Amt

257.880
46.718
456.483
249.805

1.685
52
4.452
1.326

0,65
0,11
0,98
0,53

RibeAmt
Vejle Amt
Ringkøbing Amt
Århus A m t . . .

216.967
328.849
266.088
589.108

1.782
2.716
1.983
6.993

230.760
483.381

1.038
2.665

Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og-navn

. Viborg Amt
Nordjyllands Amt

.....

홢
홢
홢
홢
홢

lait . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

,l 4.568.409 ~: '

''

' . , 51.837

.

(3)

0,82
0,83
0,75
1,19'
0,45
lI l ,l 0,55
1,13 ..

.

7209
[Indenrlgsmlnlsteren]

24/2 88 : Skriftligt besvarede spørgsmål

7210

Tabel vedr.. fremmede statsborgere fra tredjelande 1. januar 1987
Primærkommuner i hele landet

0)

Udenlandske
statsborgere
fra tredjelande
den I., januar 1987
|
(2)

København og Frederiksberg . . . . . . . . .
Københavns Amt
Frederiksborg Amt
Roskilde Amt
................. I

556.264
606.870
339.627
213.476

21.115
14.447
6.598
2.788

Vestsjællands Amt.
Storstrøms Amt
Bornholms A m t . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fyns Amt . . . . .

282.397
257.880 ' 46.718
456.483

3.312 ~
1.685
52. - '
4.452

Sønderjyllands Amt
Ribe Amt
........
VejleAmt..........................
Ringkøbing Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

249.805
21.6.967
328.849
266.088

1.326
1.782
2.716
1.983

0,53
0,82
0,83
0,75

Århus Amt
Viborg Amt
Nordjyllands Amt

589.108
230.760
483.381

6.993
1.038
2.665

1,19
l l 0,45
0,55

I5.124.673

~72.952

1,42

Folketal
den 1. januar 1987

Kommunekode og-navn
I

..........

. lait....

H'
..

Spm. nr. S 520
Til sundhedsministeren (1/2 88) af:
Tommy Dinesen (SF):
» Hvordan tolker ministeren Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende alternative jordemoderledede fødeafsnit på sygehusene?«
Begrundelse
Det ønskes f.eks. oplyst, om fødsler fortsat
- kan foregå på Nykøbing Sjællands Sygehus eller andre firdelte sygehuse efter de nævnte ret-ilingslinjer.
Svar (11/2 88):
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
I anledning af spørgsmålet har Sundhedsstyrelsen oplyst:

(2) i pet.
af (l)
(3)
3,80
2,38
1,94
1,31
1,17 , '
o'65 0,11
. ~. 0,98

.

»I )) Retningslinier for svangerskabshygiejne
og fødselshjælp«, Sundhedsstyrelsen, marts
1985, side 14, hedder det om de såkaldte ABCafsnit:
»I fødeklinikafsnit (ABC-afsnit: Alternative
Birthing Care) forestås fødslen også af en jordemoder, og der vil normalt ikke være læge til
stede., Funktionen i afsnittet kan beskrives som
»hjemmefødsel på specialafdeling«.
Afsnittet bør være placeret i samme bygning
som specialafdelingen, bedst i dens umiddelbare nærhed, men man søger at undgå institutionspræget derved, at lokalerne indrettes på
en måde, der i størst mulig udstrækning efterligner hjemlige forhold. I tilfælde af komplikationer kan den fødende umiddelbart flyttes til
specialafdeling.«
. I samme kilde, bilag 4, »Indenrigsministeriets vejledende retningslinier for tilrettelæggelsen af de forebyggende helbredsundersøgelser i
anledning af svangerskab og af fødselshjæl- ,
pen«, side 38-39, hedder det desuden:

7211
[Sundhedsministeren]

7212

24/2 88 :Skriftligt besvarede spørgsmål

)) Indenrigsministëriet kan yderligere anbefa-,
le, at der i tilknytning til specialafdelinger, hvor
det er muligt, gøres forsøg med oprettelse af alternative jordemoderledede fødeafsnit. Formålet er at tilbyde fødsel under mere »hjemlige«
forhold, men med samtidig opretholdelse af
meget høj sikkerhed, idet specialafdelingens
ekspertise, apparatur m. v. i givet fald straks vil
kunne bringes i anvendelse,«
Som det fremgår af de to citater, er alternative jordemoderledede fødeafsnit knyttet sammen med eksistensen af en obstetrisk specialafdeling.
Nykøbing Sjællands Sygehus, der er et blandet medicinsk-kirurgisk sygehus, har ikke én
specialafdeling, og et ABC-afsnit kan derfor ikke tænkes oprettet dér.«
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens
udtalelse.
Spm. nr. S 521
Til sundhedsministeren (1/2 88) af:
Karen "øjte Jensen (KF):
»Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledning af oplysningerne i Berlingske Tidende
vedrørende jordemødres angst for at blive udsendt til hjemmefødsler på Christiania?«

FødselshJælpsbetjening, herunder bistand
ved hjemmefødsler, skal naturligvis tilrettelægges på en sådan måde, at de ansatte kan udføre
deres arbejde under tilstrækkelig personlig sikkerhed og tryghed. Den konkrete tilrettelæggelse af jordemoderbistand ved hjemmefødsler i
Christiania har jeg ikke grundlag for at udtale
mig om.
Københavns Kommune, som har ansvaret
for jordemoderbetjeningen i Christiania, har
imidlertid oplyst, at den pågældende sag ikke
længere giver anledning til problemer. Jeg finder derfor ikke grund til at foretage mig yderligere.
Spm. nr. S 528
Til uhdervisnings- og forskningsministeren (1/2
88) af:
Pia Kjærsgaard (FP):
»Vil ministeren overveje, om der bør standses for statslig støtte til såkaldt frie skoleformer,
hvis der ikke er tilsvarende frie muligheder for
ansættelse på grund af kvalifikationer som underviser, men stilles krav om bestemt politisk
.tilhørsforhold?«

Svar (10/2 88):
Undervisnings- og forskningsministeren (Bertel
Begrundelse
Haarder):
Det kan ikke undre, at debatten i relation til
Ifølge en artikel i Berlingske Tidende den 27.
sagen
om AOF i Løkken-Vrå har vakt stor bejanuar 1988 føler flere jordemødre, at forholdekymring
inden for de frie skolers kreds, hvor
ne på Christiania er blevet så urolige, at de i stigende grad løber en risiko for at lide overlast, man netop frygter angreb som det, spørgeren
når de bliver udsendt til hjemmefødsler på 홢
- nu lægger op til.
Ikke mindst har repræsentanter for de kristChristiania. Det fremgår endvidere af artiklen,
ne
friskoler været bekymrede over denne deat jordemødre kan tvinges til at tage arbejde et
andet sted, såfremt de ikke vil påtage sig at bi- bat, idet man frygter, at der kunne blive lagt op
til indgreb, således at også de kristne friskoler , ,
stå ved hjemmefødsler i Christiania.
Dette forhold forekommer at være helt ude blev forhindret i at anlægge holdningsmæssige
af trit med de almindelige bestræbelser på at kriterier.
Uanset hvad jeg måtte mene om den adfærd,
sikre, at personalegrupper kan udføre deres arder
har været udvist af AOF i Løkken-Vrå, er
bejde under så betryggende forhold som mumit
svar på det her stillede spørgsmål ganske
ligt.
klart, hyad jeg også tilkendegav i folketingssalen i mit svar på det af spørgeren stillede
Svar (10/2 88):
spørgsmål nr. S 425:
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Jeg har absolut ingen tanker om at ændre
Ifølge loven om svangerskabshygiejne og den skoléfriheds- og folkeoplysningstradition,
fødselshjælp varetages fødselshjælpsbetjenin- vi nu har haft i over hundrede år, og jeg kunne
gen af de enkelte amtskommuner samt Køben- ikke drømme om at bureaukratisere den frie
skolesektor.
havns og Frederiksberg Kommuner. 홢:.

7213
.,
24/2 88.:; Skriftligt besvarede spørgsmål
[Undervisnings- og forskningsministeren]
Der må være ret til at kræve, at lærerne er
kvalificerede, men vi skal i øvrigt ikke på nogen
måde have statsligt indseende med, om læreren
udvælges efter det ene eller det andet eller måI
ske slet intet holdningsmæssigt kriterium.
Spim. nr. S 529
Til justitsministeren (1/2 88) af:
Pia Kjærsgaard (FP):
»Vil ministeren undersøge, om de oplysninger, der i Norge har ført til pakistanske asylsøgeres hjemsendelse, også er gældende for pakistanske asylsøgere i Danmark?«

7214
Spm. nr. S 532

Til undervisnings- og forskningsministeren (2/2
88)af: .
홢 , ';/.v'.V''" ,
Merethe Due Jensen (KRF):
»Finder ministeren på baggrund af AIDSdebatten anledning til at ændre seksualundervisningen i folkeskolen, herunder at indføre familiekundskabsfaget i 4.-10. klasse, hvor seksualundervisningen bliver en del af faget?«
Begrundelse

Svar (11/2 88):

Det er fremgået af dagspressen, at en undersøgelse i Århus Amt påviste, at elevernes kendskab til AIDS var yderst begrænset.
Ligeledes fremgår det af en artikel i Berlingske Tidende den l. februar 1988, at Sundhedspg Seksualundervisningsudvalget under Undervisningsministeriet vil fremkomme med forslag om ændret læseplan, hvori en mere åben
og kontant oplysning om sex og AIDS vil indgå.

Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Direktoratet for Udlændinge har over for Justitsministeriet oplyst, at der i 1987 alene indrejste 10 pakistanske asylansøgere.
Sager vedrørende pakistanske asylansøgere
undergår den samme konkrete, individuelle bedømmelse som andre àsylsager. I det omfang
den enkelte sag måtte give anledning til det, retter direktoratet henvendelse til Udenrigsministeriet med henblik på en nærmere undersøgelse, herunder undersøgelse af rigtigheden af de
oplysninger, som ansøgeren har afgivet om sine
forhold i hjemlandet.
Direktoratet har endvidere oplyst, at man på
baggrund af det ovennævnte beskedne antal
asylansøgere ikke ser sig i stand til at vurdere,
om de norske myndigheders erfaringer, hvorefter der-i disse sager i særlig grad skulle være afgivet falske oplysninger, gælder tilsvarende for
pakistaneres asylansøgninger her i landet. Der
foregår imidlertid mellem de nordiske landes
udlændingemyndigheder løbende udveksling
af generelle oplysninger og erfaringer yèdrørende behandlingen af asylansøgninger, og direktoratet vil herunder kunne nyde godt også af
de generelle oplysninger,, som de norske myndigheder måtte have indhentet under den rejse
til Pakistan, der henvises til i spørgsmålets begrundelse.

Undervisnings- og forskningsministeren (Bertel
Haarder):
I december 1986 blev der nedsat et læseplansudvalg, der har til opgave at revidere de
eksisterende læseplaner og undervisningsvejledninger om sundheds- og seksualoplysning i
folkeskolen. Udvalgsarbejdet forventes afsluttet ultimo 1988, således àt det udarbejdede materiale kan anvendes i folkeskolen fra skoleåret
1989-90. Det vejledende materiale vil komme
til at indeholde oplysninger 'om bl.a. AIDS til
brug for lærerneg undervisning i dette emne.
Der vil ikke blive tale om at indføre faget familiekundskab, men en stor del af de emner,
der med rette kunne henføres til dette fag, vil
blive behandlet i vejledningsmaterialet om
sundheds- og seksualoplysning.
På baggrund af bl.a. Indenrigsministeriets
redegørelse vedrørende intensivering af oplysningsindsatsen om AIDS blev der i september
1987 nedsat en arbejdsgruppe, der har fået til
opgave at udarbejde vejledningsmateriale om
AIDS til brug for lærere i såvel folkeskolen som
ungdomsskolen, erhvervsuddannelserne og
gymnasiet; Materialet vil vederlagsfrit blive udsendt til de berørte institutioner primo april
1988, således at det kan anvendes i undervisningen fra skoleåret 1988-89.

Begrundelse
Der henvises til artikel i B.T. den 30. januar,
side 15.

Svar (12/2 88):

:

7215
I I 홢 24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål '
[Uridervlsnlngs-og forskningsministeren]
Ministeriet har gennem udarbejdelsen af vejledningsmateriale mulighed for at påvirke indholdet i folkeskolens undervisning, men har
som følge af strukturen for folkeskolen ingen
mulighed for at fastlægge undervisningens helt
korikrete indhold. Denne opgave er overladt til
de lokale skolemyndigheder.
Spm. nr. S 535
Til landbrugsministeren (3/2 88) af:
Behnke (FP):
»Hvad agter ministeren at gøre for at stoppe
den ulovlige import af snitblomster fra Holland?«
Begrundelse
Som opfølgning på spørgsmål nr. S 406 kan
jeg meddele ministeren følgende forhold :
Gartnere i Árhusområdet har i januar måned
jævnlig kontrolleret forsendelser af snitblomster. Resultatet er, at ingen af disse mange forsendelser var lovlige. GASA i Århus oplyser i
deres informationsbrev for januar 1988, ät der i
1987 var et fald i noteringen af egne snitblomster på 1,1 mio. kr., mens der var en stigning i
noteringen af andre (herunder ikke mindst hollandske) på 8,7 mio. kr.
Problemet er, at der ifølge en ti år gammel aftale i EF skal foregå kontrol af varer i de enkelt
te lande. I Danmark sørger Statens Plantetilsyn
for, at der ikke er sygdom eller skadedyr i varerne. Men det sikres ikke, at snitblomster opfylder kravene til kvalitet, pakning og mlerkning. Således skal en dansk snitgartner oplyse
leverandørnummer, salgssted, oprindelsesland, type blomst, længde og kvalitet. Disse
mange krav bliver overhovedet ikke opfyldt af
de hollandske lèverandører.
Alle ovenstående oplysninger har spørgeren
fra danske erhvervsgartnere. De føler sig særdeles dårligt behandlet, ikke fordi de er bange
for konkurrence, men fordi de finder det urimeligt, at Holland har fri adgang til at sælge snitI blomster i Danmark, vel at mærke blomster,
som ikke stilles over for de samme strenge pakningskrav som de danske gartneres produkter.
Gartnerne mener således ikke, de danske myndigheder lever op til deres forpligtelser til at udøve den nødvendige importkontrol.
Spørgeren håber, at ministeren vil give et mere tilfredsstillende svar på spørgsmålet, -når

I

.

l

7216

ovenstående oplysninger indgår i ministerens
sv an
홢:
홢홢홢홢
Svar(12/2 88):

^

Landbrugsministeren (Tørnæs):
Som allerede anført i min besvarelse af
spørgsmål nr. S 406 er snitblomster - uanset
oprindelse - underlagt kvalitetsnormer, som i
engrosleddet kontrolleres af Statens Plantetilsyn, fortrinsvis ved stikprøvekontrol.,
De gældende kvalitetsnormer for afskårne
blomster er anført i bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 316/68 af 12. marts 1968 om
fastsættelse af kvalitetsnormer for friske afskårne blomster og frisk løvværk.
Bestemmelserne vedrørende mærkning findes i bilagets afsnit VII, og af disse fremgår:
Obligatorisk skal, varen være ledsaget af oplysninger om: navn og adresse eller forretningsmærke på afsender eller pakker; produktets art angivet ved slægt, art, sort eller blomsterfarve samt i givet fald blanding; kvalitetsklasse samt antal eller nettovægt.
Ud over disse oplysninger tillader mærkningsbestemmelserne, at følgende kan anføres:
produktets oprindelse, størrelsesbetegneJse
samt et officielt kontrolstempel.
I overensstemmelse hermed kræver Statens
Plantetilsyn ved kontrol af såvel udenlandske .
som danske blomster, som er engrosemballerede, at der på emballagen er anført en identifikation, som kan være navn og adresse, forretningsmærke eller eventuelt et leverandørnummer samt kvalitetsklasse.
For så vidt angår de øvrige obligatoriske oplysninger accepterer Statens Plantetilsyn, at '.홢
disse ledsager varen i form af faktura, følgeseddel el. lign.
Det er således ikke obligatorisk, at en dansk producent skal oplyse om f.eks. salgssted,
oprindelsesland og længde.
Såftemt han gør det, kan det skyldes krav,
som frivilligt er aftalt mellem producenten og
hans åfsætningsorganisation som et led i den
særlige afsætnings- eller kvalitetspolitik, man '
tilstræber.
Overholdelse af de officielle krav kontrolleres som anført af Statens Plantetilsyn. Anmeldelse af mulige overtrædelser kan ligeledes indgives til Statens Plantetilsyn, som herefter behandler sagen.

7217
[Landbrugsministeren]

.

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

Tilsynet har oplyst, at der kun foreligger
yderst få rapporter om overtrædelse af normen
for blomster, og der er ikke i de senere år idømt
bøder for overtrædelse af normerne. ,
Som følge af det ovenfor anførte finder jeg
ikke, at der for øjeblikket er behov for særskilte
initiativer.
Spm. nr. S 536
Til sundhedsministeren (3/2 88) af:
Behnke (FP):
»Betaler læger for anvendelse af sygehusenes
udstyr, når de bruger udstyret til behandling af
private patienter?«
Begrundelse
Som det fremgår af en annonce i Kolding
Folkeblad den 30. januar 1988, annoncerer lægen ligefrem med tilbud om scanning af patienterne. Da det må formodes, at lægen ikke har
indkøbt det meget kostbare udstyr til sin egen
praksis, har spørgeren mistanke om, at lægen
således anvender udstyret på offentlige sygehuse.
I den forbindelse ønsker spørgeren fastslået,
hvorvidt lægerne afregner for denne anvendelse, hvilket omfang dette privatpraksisarbejde
har på vore sygehuse, samt endelig ministerens
vurdering af, hvilken betydning for sygehusenes ventelister den private brug af udstyret har.
Svar (11/2 88):

7218

Amtsrådsforeningen er ikke i besiddelse af
oplysninger om omfanget af overlægers private
praksisvirksomhed på de amtskommunale sygehuse eller om denne virksomheds indflydelse
på sygehusenes ventelister;
Det tilføjes, at Rigshospitalets overlæger ikke har adgang til at udøve privat praksis fra lokaler på Rigshospitalet.
Spm. nr. S 537
Til sundhedsministeren (3/2 88) af:
Agerschou (SF):
»Er det efter ministerens opfattelse acceptabelt, at ventetid på en samtale med en læge resulterer i en tvangsindlæggelse?«
Begrundelse
Ifølge en artikel i dagbladet Vestkysten den
25. januar 1988 har ventetid på en samtale med
en læge resulteret i ,en tvangsindlæggelse. I det
konkrete tilfælde måtte den pågældende vente
flere uger på en samtale med en læge på et psykiatrisk hospital. Den lange ventetid resulterede i, at den pågældende til sidst måtte tvangsindlægges på et helt andet hospital.
Ministeren er formodentlig enig i, at ventetid
af det omfang ikke er særlig hensigtsmæssig i
forbindelse med akutte psykiske problemer, og
at det både er uanstændigt over for den, det går
ud øver, og spild af ressourcer.
Der er tale om et eksempel fra Ribe Amt,
men meget tyder på, at det også forekommer
andre steder.

Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Rammerne for sygehusoverlægernes ret til at
drive privat speèiallægepraksis og i forbindelse Svar (11/2 88):
hermed at holde konsultation på sygehuset er Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
fastlagt i aftalen om de tjenestemandsansatte
Det er naturligvis ikke acceptabelt, hvis patiover1ægers ansættelsesvilkår m.v. på amtskom- enter må vente så længe på samtale med en læmunale sygehuse (overlægeaftalen). I henhold ge, at sygdommen forværres og resulterer i en
til rammerne i denne aftale har overlægerne rét -.I tvangsindlæggelse.
til at holde konsultation på vedkommende syTil det konkrete eksempel har Ribe Amtsråd I'
gehus 3 gange om ugen, normalt efter kl. 15 og oplyst, at sagen er blevet undersøgt, og at der
med en modtagelsestid på højst 1 time pr. gang. forventes en afgørelse i sagen på SygehusudvalFor brug af sygehusets apparatur og instru- gets inøde den 16. februar 1988.
I menter m.m. skal der betales en afgift, hvis størJeg har i øvrigt ikke kendskab til, at der skulrelse fastsættes ved forhandling mellem amts- le have været lignende tilfælde andre steder.
rådet og overlægen. Det er således overladt til
홢
det enkelte amtsråd at udfylde rammerne i
Spm. nr. S 538
overlægeaftalen for så vidt angår vilkårene for den private praksisvirksomhed m.m. på syge- Til kultur- og kommunikationsministeren (3/2
husene.
88) af:

7219

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

Pia Kjærsgaard (FP):
»Vil ministeren oplyse, om postvæsenet har
trukket frimærket udsendt til andelssvineslagteriernes jubilæum tilbage på noget postkontor,
og i bekræftende fald hvorfor?«
Begrundelse
Omtalte frimærke kan tilsyneladende ikke
købes på århusianske postkontorer, har et mindre, privat rundspørge vist.
Svar (l 1/2 88):
Kultur- og kommunikationsministeren (H.P.
Clausen):
Det pågældende frimærke er et særfrimærke
med værdien 3,80 kr., som P&T udgav den 18.
juni 1987 i anledning af De danske Andelssvineslagteriers 100-års-jubilæum.
P&T har i forbindelse med udgivelsen af dette frimærke fulgt den sædvanlige procedure for
udgivelse af særfrimærker. Restbeholdningen
af frimærket blev den 30. juli 1987 udsendt til
postkontorerne, hvilket meddeltes i P&T's publikation Officielle Meddelelser den 12. august
1987. Når restbeholdningen af et særfrimærke
er udsendt til postkontorerne, forhandles det
her, indtil det enkelte postkontor har solgt beholdningen af det pågældende frimærke.
Postens Ftimærkecenter i København samt
filateliekspeditionerne i Århus og Odense vil
sædvanligvis have frimærket til salg i yderligere 3-5 år efter, at det er udsolgt på postkontorerne.
P&T har således ikke trukket frimærket udgivet i anledning af De danske Andelssvineslagteriers 100-års-jubilæum tilbage.

7220
Begrundelse

Det er ganske enkelt kun at betegne som
groft chikaneri og magtmisbrug, når ca. 1 million danske husstande nu får ødelagt deres muligheder for at se udenlandsk tv på grund af etableringen af de kraftige TV 2-sendere. I et såkaldt demokratisk samfund er den slags metoder selvfølgelig totalt uacceptable, uanset om
formålet er at tvinge en større tilslutning til hybridnettet igennem eller der er andre motiver.
Jeg må derfor anmode om, at ministeren forsøger at opnå politisk flertal for hurtigst muligt
at få stoppet disse tåbeligheder.
Svar (11/2 88):

Kultur- og kommunikationsministeren (H.P.
Clausen):
Folketingets ændringer af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed har gennem de seneste
par år gjort det muligt at øge udbudet af danske
tv-programmer med både TV 2 og lokal-tv.
Dette er en udvikling, der støttes af regeringen,
og det er ikke hensigten at udskyde opførelsen
og ibrugtagningen af TV 2's landsdækkende
UHF-sendernet.
I store dele af landet har man gennem mange
år ved brug af forholdsvis simple antennearrangementer kunnet modtage vore nabolandes
tv-programmer i en rimelig kvalitet. Dette har
kunnet lade sig gøre, fordi vore nabolande anvender UHF-kanalerne, der hidtil kun i begrænset omfang har været benyttet i Danmark.
Når UHF-kanalerne i løbet af 1988 tages i
brug i større omfang her i landet, vil en del seere få vanskeligheder med at se udenlandske tvprogrammer i samme kvalitet som hidtil på deres nuværende anttmneanlæg. Det er ikke muligt at sige noget om, hvor mange seere der vil
Spm. nr. S 539
blive berørt heraf. Det er dog opfattelsen, at anTil kultur- og kommunikationsministeren (3/2 tallet vil være langt lavere end de tal, der har
88) af:
.. været fremme i medierne.
Rådet til seerne er at vente med at foretage
Dohrmann (FP):
ændringer i antenneanlæg, indtil de, danske
»Vil ministeren forsøge at opnå politisk til- UHF-sendere er kommet i drift, idet man først
slutning til, at opførelsen og ibrugtagningen af herefter vil kunne konstatere kvaliteten af anTV 2-masterne udskydes, indtil det er afklaret, tenneanlægget. For fortsat at kunne modtage
hvor mange hundrede tusinde danske husstan- svage tv-signaler fra udlandet må de ramte ande der får ødelagt muligheden for at benytte de- tenneanlæg ændres. Råd og vejledning herom
res nuværende antenner til modtagelse af uden- vil kunne fås ved fagmanden i antennebranlandsk tv, når TV 2 starter udsendelserne?« 홢
. , chen.

7221
24/2 88: Skriftligt besvatede spørgsmål
[Kultur- og kommunikationsministeren]
Det skal understreges, at de nye TV 2-sendere har samme styrke som de UHF-sendere, der
anvendes i udlandet. Situationen i Danmark vil
derfor fra nu af komme til at svare til situationen i f.eks. grænseområdet mellem Belgien,
Holland og Vesttyskland, hvor man gennem en
årrække har haft nabolandsmodtagning med
hensigtsmæssige antenneanlæg tilpasset efter
forholdene.
Spm. nr. S 540
Til undervisnings- og forskningsministeren (3/2
88) af:
Erling Christensen (S):
»Vil ministeren, når udvalgsindstillingen om
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles fremtidige fysiske rammer og placering foreligger, medtage henvendelserne fra borgmester Verner Dalskov, Odense, og rektor ved
Odense Universitet, Carl Th. Pedersen, i sin
vurdering, og vil ministeren tilstille spørgeren
udvalgets rapport, når den foreligger?«
Svar (10/2 88):
Undervisnings- og forskningsministeren (Bertel
Haarder):
Ja til begge dele.
Spm. nr. S 541
Til industriministeren (4/2 88) af:
Helge Sander (V):
»Kan ministeren oplyse, hvorledes de offentlige midler, der ofres på turismens fremme i
Danmark, fordeles på København, Øerne og
Jylland?«
Begrundelse
Det er min opfattelse, at af de midler, som
Danmarks Turistråd anvender til fremme af turismen i Danmark, er det et overordentlig stort
beløb, som ensidigt bruges i kampagner, der
fremstiller Danmark som værende identisk
med København. Staden København er indiskutabelt landets største turistaktiv, men det vil
være urimeligt at overse de turistattraktioner,
der findes i det vestlige Danmark.
Spørgeren blev yderligere betænkelig under
et besøg hos Danmarks Turistråd i New York,
hvor en film, der skulle præsentere Danmark

7222

for amerikanerne, skønsmæssigt for over 90
pct.s vedkommende drejede sig om København.
Svar (12/2 88):
Industriministeren (Nils Wilhjelm):
De offentlige midler, der af Danmarks
Turistråd anvendes på at fremme turismen til
Danmark, kan ikke opdeles geografisk på København, Øerne og Jylland.
Danmarks Turistråd markedsfører hele Danmark på de udenlandske markeder med afgørende vægt på den geografiske spredning. Dette er i overensstemmelse med Turistrådets overordnede mål, efter hvilke markedsføringen skal
ske under behørig hensyntagen til sæsonmæssig, geografisk og nationalitetsmæssig spredning.
Prioriteringen af markedsføringen er imidlertid forskellig på de enkelte markeder.
På de oversøiske markeder (USA og Japan)
udgør København et væsentligt element i markedsføringen, da denne sker på, skandinavisk
basis. Dér arbejdes dog målbevidst på at få
oversøiske turister ud i provinsen og ikke kun
til København. Til sammenligning kan det
nævnes, ât Jylland udgør et væsentligt element
i markedsføringen på det tyske IÌ1arked.
Den film, der henvises til i begrundelsen for
spørgsmålet, er en film om København med titlen: »Copenhagen - It's a Peöple«. Den er produceret af Danmarks Turistråd og Københavns
Turistforening og er sponsoreret af danske erhvervsvirksomheder.
Jeg kan i denne forbindelse oplyse, at Danmarks Turistråd netop nu i forbindelse med
gennemførelsen af de udvalgte markedsføringskampagner i USA og Storbritannien under det turistpolitiske handlingsprogram har
produceret en Danmarksfilm, som giver et
bredt og nuanceret billede af hele ferielandet
Danmark.
Spm. nr. S 543
Til sundhedsministeren (4/2 88) af:
Leif Hermann (SF):
»Kan ministeren oplyse, hvorvidt, stoffet
contalgin er indiceret at medbringe ved Vagtlægekørsel i forbindelse med behandling af akutte
tilstande?«

7223
[Leif Hermann]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål
Begrundelse

Vagtlægevirksomhed er udelukkende knyttet
til behandling af akutte tilstande. Ifølge lægemiddelfortegnelsen er stoffet contalgin et langsomt virkende morfinpræparat til behandling
af kroniske smertetilstande.
I forbindelse med akutte smerteanfald kan
der imidlertid anvendes andre stærkere virkende amalgetika, hvis virkning er tilstrækkelig til
akut behandling. Dette understreges af det forhold, at Sygesikringen ikke dækker udgifterne
til brug af contalgin ved vagtlægevirksomhed.
Videre kan contalginpatienter ved vagtlægens
mellemkomst altid ved henvendelse til det
vagthavende apotek få stoffet udleveret.
Svar (l 1/2 88):
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Sundhedsministeriet har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, der har oplyst, ))at
det pågældende lægemiddel, som det fremgår
af begrundelsen for spørgsmålet, er et langsomt
virkende morfinpræparat, der hovedsagelig benyttes i behandlingen af kroniske smertetilstande. Det vil derfor efter Sundhedsstyrelsens vurdering ikke i almindelighed være indiceret at
medbringe contalgin ved vagtlægekørsel, og
det er heller ikke Sundhedsstyrelsens vurdering, at dette finder sted. Det skal bemærkes, at
den konkrete sag, der formentlig har foranlediget ovennævnte spørgsmål, ikke vedrørte en
vagtlæge, der havde medbragt contalgin ved
lægevagtskørsel, men at en praktiserende læge i
sin bil ))havde glemt« en pakning med contalgin, som var blevet tilbageleveret til ham af en
patient med henblik på destruktion.«
Sundhedsministeriet kan henholde sig til
Sundhedsstyrelsens udtalelse.
Spm. nr. S 547
Til arbejdsministeren (5/2 88) af:
Preben Møller Hansen (FK):
»Kan ministeren forklare, hvorfor arbejdsløse ikke må bruge deres tid til at arbejde i græsrodsbevægelser som f.eks. i redaktionen på en
-lokalradio?«
Begrundelse
Spørgeren er naturligvis bekendt med, at en

7224

arbejdsløs godt må medvirke til fremstilling af
en enkelt udsendelse, men spørgsmålet går på
det daglige redaktionsarbejde, som meget ofte
udføres af frivillige og helt uden løn eller honorar.
Den arbejdsløse vil naturligvis være til rådighed for arbejdsmarkedet.
Svar (15/2 88):
Arbejdsministeren (Henning Dyrèmose):
Spørgsmål om lediges muligheder for udfoldelse dukker op med jævne mellemrum og stilles nu af formanden for et fagforbund og en arbejdsløshedskasse.
Jeg skal derfor undlade at redegøre for de
gældende regler om rådighed og om arbejdes
og indtægters betydning for dagpengene, men
skal blot slå fast, at et ledigt medlem naturligvis
ikke kan være beskæftiget med egentligt arbejde og samtidig modtage dagpenge.
Det er vigtigt, at antallet af arbejdspladser ikke begrænses ved, at ledige udfører opgaver,
som ellers ville blive udbudt som egentligt lønnet arbejde, og som derfor kunne give et ledigt
medlem en lønindtægt i stedet for dagpenge.
I stedet for at fokusere på, hvad ledige ikke
må beskæftige sig med, synes jeg, man skal interessere sig for de mange muligheder, der er
for aktiviteter uden konsekvenser for dagpengene.
Jeg vil derfor henlede opmærksomheden på,
at der på regeringens initiativ er blevet væsentligt forbedrede muligheder for, at ledige dagpengemodtagere kan deltage i undervisning.
Ledige medlemmer kan således bevare dagpengene ved deltagelse i alle former for dagunder- .
visning, der ikke er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.
Den ledige har med disse regler f.eks. i vidt omfang mulighed for at deltage i erhvervsrettet undervisning og i alle efteruddannelseskurser og
har en næsten ubegrænset adgang til hf-enkeltfagskurser.
Jeg mener, at denne adgang til aktivitet ved
at deltage i undervisning ér meget vigtig og er
med til at forbedre medlemmets muligheder for
på ny at få beskæftigelse.
De ledige har også mange muligheder for at
være aktive i græsrodsbevægelser, blot må der
som sagt ikke være tale om beskæftigelse, der
kan udbydes som egentligt arbejde, da antallet
af egentlige arbejdspladser med fuld løn herved

7225
[Arbejdsministeren]

24/2 88 : Skriftligt besvarede spørgsmål

begrænses, hvilket spørgeren vel næppe er interesseret .i.
Spm. nr. S 550
Til forsvarsministeren (5/2 88) af:
Annette Just (FP):
»Vil ministeren oplyse, om der foreligger
analyser i forbindelse med kvindekorpsenes reorganisering?«
Begrundelse
Hvis der ikke foreligger en sådan undersøgelse, vil det være interessant at få oplyst, om
en sådan undersøgelse kan foretages af Forsvarets Center for Lederskab (FCL).
Det må have en væsentlig betydning for vedtagelsen af hjemmeværnets seksårsplan
1988-93, at det frivillige personel i kvindekorpsene- bliver fastholdt og motiveret i samarbejde med det øvrige hjemmeværn.
Svar (12/2 88):
Forsvarsministeren (Collet):
Siden Folketingets vedtagelse af lov nr. 231
af 26. maj 1982 om hjemmeværnet har der i
Hjemmeværnskommandoen været foretaget
undersøgelser og drøftelser med henblik på at
opstille modeller for hjemmeværnets fremtidige organisation og belyse fordele og ulemper
ved disse.
På baggrund af dette udsendte Hjemmeværnskommandoen i juni 1986 »Hjemmeværnets Foreløbige Perspektivplan 1986-2000«,
som var ét debatoplæg om hjemmeværnets
fremtidige organisation, udrustning, uddannelse, forvaltning og folkelige virke. I perspektivplanen forudsattes det, at der skulle gennemføres fuld ligestilling mellem kvinder og mænd
gældende for, såvel de fastansatte som de frivillige medlemmer af hjemmeværnet, ligesom der
opstilledes konkrete organisations- og udviklingsmodeller for hjemmeværnet frem mod år
2000.
Perspektivplanen blev sendt til hjemmeværnsgrenenes inspektører, regioner og distrikter med pålæg om at drøfte dens indhold, hensigter og muligheder med det frivillige personel. Resultatet af denne høringsproces, som involverede mere end 750 myndigheder og enheder, tilgik hjemmeværnsledelsen ultimo 1986.

7226

Tilbagemeldingerne gav generelt udtryk for det
ønskelige i snarest muligt at få gennemført fuld
ligestilling i hjemmeværnet.
På baggrund af ovennævnte proces har
hjemmeværnsledelsen derefter udarbejdet en
plan benævnt )) Hjemmeværnskommandoens
6-års-plan 1988-1993« for hjemmeværnets
fremtidige organisation m.v. 6-års-planen er
udarbejdet, så den i størst mulig, udstrækning
tilgodeser de frivillige medlemmers ønsker og
hjemmeværnet fortsat kan leve op til samfundets krav.
Til trods for, at ligestilling mellem kvinder og
mænd er et af de væsentligste elementer i 6-årsplanen, har hjemmeværnsledelsen foreslået, at
der oprettes et tjenestestedskvindekorps, som i
første omgang alene kan optage kvinder som
medlemmer. Det er opfattelsen, at den mulighed, der således vil være for kvinder til at vælge
enten medlemskab af hær-, marine- eller fly verhjemmeværnet på lige vilkår med mandlige
medlemmer eller medlemskab af tjenestestedskvindekorpset, som er forbeholdt kvinder, vil
tilgodese ønsket om at fastholde og motivere
kvinderne i hjemmeværnet.
Hjemmeværnsledelsen har ikke fundet det
hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt at lade
den ovenfor beskrevne beslutningsproces, som
er gennemført på demokratisk vis, vurdere af
for eksempel Forsvarets Cehter for Lederskab.
Spm. nr. S 551
Til sundhedsministeren (5/2 88) af:
Behnke (FP):
»Har ministeren overvejet at ændre på overenskomsten mellem praktiserende læger og
Sundhedsstyrelsen, således at lægerne kan få
kompensation for den nye arbejdsmarkedsafgift på 2,5 pct.?«
Begrundelse
Situationen for landets 700 praktiserende sololæger er den, at de ikke tidligere har betalt arbejdsmarkedsbidrag, eftersom de ingen ansatte
har haft. En praktiserende læge fra Làngåområdet har regnet ud, at det vil koste ham og hans
medhjælpende hustru en ekstra udgift på
15.000 kr. om året, når det nye 2,5 pct.'s arbejdsmarkedsbidrag skal betales.
Modsat smeden, købmanden og snedkeren
kan lægen ikke blot lade sorteper gå videre i

7228
7227
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål
[Behnke]
form af forhøjede salgspriser. Lægernes ind- lolæger er den, at de ikke tidligere har betalt artægter er bestemt gennem faste aftaler med sta- bejdsmarkedsbidrag, eftersom de ingen ansatte
ten. Der bliver således tale om et rent nettotab har haft. En praktiserende læge fra Langåområdet har udregnet, at det vil koste ham og hans
på de 15.000 kr.
Derfor vil spørgeren gerne vide, om det var medhjælpende hustru en ekstra udgift på
med i regeringens overvejelser, da det nye ar- 15.000 kr. om året, når det nye 2,5 pct.'s arbejdsmarkedsbidrag blev indført, at de prakti- bejdsmarkedsbidrag skal betales.
Modsat smeden, købmanden og snedkeren
serende læger bliver ramt så hårdt.
Og som spørgsmålet er formuleret, vil spør- kan lægen ikke blot lade sorteper gå videre i
geren gerne vide, om det overvejes at give ad- form af forhøjede salgspriser. Lægernes indgang til forhøjelse af de praktiserende lægers tægter er bestemt gennem faste aftaler med staafregningstakster med Sundhedsstyrelsen, såle- ten. Der bliver således tale om et rent nettotab
des at det nye 2,5 pct.'s arbejdsmarkedsbidrag på 15.000 kr.
Derfor vil spørgeren gerne vide, om det var
ikke medfører urimelige nettotab for de praktimed i regeringens overvejelser, da det nye arserende læger.
bejdsmarkedsbidrag blev indført, at enkeltgrupper kan blive ramt så hårdt.
Svar (11/2 88):
Ministeren bedes også oplyse, hvorvidt der
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
er overvejelser i regeringen om at lempe afgifDe alment praktiserende lægers honorarer ten for praktiserende læger og andre grupper,
m.v. fastsættes i henhold til lov om offentlig sy- der rammes særlig hårdt af afgiften.
gesikring i overenskomst mellem Sygesikrin. gens Forhandlingsudvalg (SFU) og Praktise- Svar (16/2 88):
rende Lægers Organisations (PLO). TilsvarenSkatteministeren (Fogh Rasmussen):
de indgår SFU på det offentliges vegne overFormålet med omlægningen af arbejdsgiverenskomster med andre organisationer om speafgifterne,
herunder indførelsen af et nyt arciallægehjælp, tandlægehjælp m.v.
bejdsmarkedsbidrag,
er at styrke danske virkFastlæggelsen, af de økonomiske vilkår for
bl.a. almen lægepraksis er således et anliggen- somheders konkurrenceevne.
Det nye arbejdsmarkedsbidrag baserer sig på
de, der skal forhandles mellem SFU og PLO.
virksomhedernes
momsgrundlag eller et ligDet skal i øvrigt bemærkes, at spørgsmålet
om virkningen for almen lægepraksis af indfø- nende grundlag. Herved stilles al erhvervsudrelsen af den i spørgsmålet nævnte arbejdsmar- øvelse i princippet bidragsmæssigt ens.
Omlægningen medfører således, at alle virkkedsafgift blev oplyst for Folketinget forud for
somhedstyper
- med eller uden ansatte - skal
vedtagelsen af lovgivningen herom. De dengang foreliggende oplysninger gav imidlertid betale bidrag, og der er ikke planer om lempelikke Folketinget anledning til at undtage almen ser i arbejdsmarkedsbidragsloven for praktisepraksis eller andre områder, hvor den offentli- rende læger og andre grupper.
Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der i loge sygesikring har overenskomst, fra lovens
ven
er regler om et fradrag i bidraget på op til
virkninger.
3.000 kr. årligt for personligt ejede virksomheder med et bidragsgrundlag på mellem 0 og
Spm. nr. S 552
500.000 kr., der har mindre end to fuldtidsbeTil skatteministeren (5/2 88) af:
skæftigede ansatte.
Behnke (FP):
»Var det hensigten med det nye arbejdsmarkedsbidrag på 2,5 pet., at det kommer til at koste en praktiserende sololæge 15.000 kr. om
året?«
Begrundelse
Situationen for landets 700 praktiserende so-

Spm. nr. S 553
Til arbejdsministeren (5/2 88) af:
Birgitte Husmark (SF):
»Hvilke konsekvenser agter ministeren at tage af den i pressen citerede udtalelse fra Arbejdstilsynets direktør om, at der ikke er ressourcer til en målrettet kampagne, selv om Ar-

7229
[Birgitte Husmark]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

7230

bejdsmiljøinstituttets undersøgelse af overholEndelig er der etableret informationssystedelsen af grænseværdierne for organiske opløs- mer, der står til rådighed for virksomheder, beningsmidler har vist overskridelser i en fjerde- driftssundhedstjenester m.v., således at de endel af tilfældene?«
. ten telefonisk kan rette henvendelse til Arbejdstilsynets kemiservice eller kan søge oplysninger i den netop åbnede database Kemi-Info.
Begrundelse
Som det fremgår, er der allerede anvendt beDer henvises til artikel i Frederiksborg Amts tydelige ressourcer både på regel-, informaAvis den 30. januar 1988.
tions- og indsatssiden over for organiske opløsningsmidler, som er et blandt mange højt prioriterede arbejdsmiljøproblemer i Danmark.
Svar (15/2 88):
Det er på denne baggrund - som også medArbejdsministeren (Henning Dyremose):
delt i Arbejdstilsynets Nyhedsbrev af 27. januar
Arbejdsmiljøinstituttet har i 1985 gennem- 1988 - derfor næppe forsvarligt at sætte yderliført en kortlægning af organiske opløsnings- gere ressourcekrævende initiativer som f.eks.
midlers anvendelse og forekomsten af dampe. målrettede kampagner i gang på dette område,
Rapporten viser bl.a., at produktudbudet er idet ressourcerne i de kommende år skal anvenstort - muligheden for at vælge mellem flere des til forebyggelsesaktiviteter på andre centraprodukter til samme formål er til stede. Herud- le områder såsom arbejdsbetinget kræft, allergi
over viser rapporten, at processer, der forure- og reproduktionsskader.
Den konkrete indsats på området må nu
ner meget i visse virksomheder, forurener lidt i
andre, hvilket antyder, at det med passende først og fremmest gennemføres af virksomhevalg af procesparametre er muligt at bringe ar- derne selv. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte som led i det interne
bejdsprocesserne under kontrol.
Rapporten er et prioriteringsgrundlag i det sikkerheds- og sundhedsarbejde med bistand
forebyggende arbejde og kan anvendes af virk- fra Bedriftssundhedstjenesten og branchesiksomheder og deres sikkerhedsorganisationer, kerhedsrådene.
Arbejdstilsynets rolle skal være igangsættenmen også af Bedriftssundhedstjenesten og
de på de områder (brancher, arbejdsprocesser),
branchesikkerhedsrådene.
Arbejde med ,opløsningsmidler er allerede i hvor Arbejdsmiljøinstituttets opløsningsmiddag omfattet af et betydeligt regelapparat, f.eks. delkort viser, at de største problemer er:
bekendtgørelse om malearbejde, bekendtgørel- - Lædervare- og fodtøjsindustrien.
se om stoffer og materialer, hvor sidstnævnte - Den grafiske industri.
-bl.a. indeholder krav om anmeldelse, brugsan- - Glasfiberfremstilling og lign. (kemisk industri).
visninger og substitution. Hertil kommer en ny 홢홢
bekendtgørelse om materialer med indhold af - Jern- og metalindustrien.
flygtige stoffer (opløsningsmidler), som snart - Service- og reparationsvirksomhed (autoværksteder m.v.).
vil træde i kraft. Endelig er opløsningsmidler
Konkret vil Arbejdstilsynet rette skriftlig
optaget på ÁrbejdstiIsynets grænseværdiliste.
Arbejdstilsynet er i færd med at udvide de henvendelse til samtlige virksomheder inden
substitutionsfremmeilde kodenummersystem er for disse brancher. I henvendelsen får virksomfra området vedrørende malearbejde til andre hederne en orientering om Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse og specielt om de stoffer og
områder.
Arbejdsmiljøinstituttet gennemfører forsk- arbejdsprocesser, som ifølge kortlægningen er
ningsprojekter vedrørende substitution kon- de mest centrale inden for branchen. Virksomkret inden for serigrafområdet, men også gen- hederne opfordres til at vurdere deres arbejdsnem udvikling af et helt nyt edb-baseret substi- miIjøforholØ på disse områder og til at søge
tutionssystem (Subfac). Tilsynskredsene har i eventuelle problemer løst.
årene 1983-86 gennemført forskellige landsdækkende kampagner om stoffer og materialer
Spm. nr. S 554
i arbejdsmiljøet med hovedvægt på opløsningsmidler.
홢. I . ' I I 홢
홢.. :
Til forsvarsministeren (5/2 88) af:

7231

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

Jimmy Stahr (S):
)) Er det i overensstemmelse med regeringens
politik at opkræve 60.000 kr. om året hos
iværksætterne af idræt for asylansøgere for leje
af en sal - der i øvrigt ikke kan udlejes - til
idrætsaktiviteter i en nedlagt militærforlægning?«

Spm. nr. S 555
Til undervisnings- og forskningsministeren (5/2
88) af:
Glistrup (FP):
»Hvor store er de offentlige udgifter til udenlandske statsborgeres deltagelse i danske højskolearrangementer?«

Begrundelse
Det fremgår af den skriftlige beretning fra
DIF's formand, Kaj Holm, at Forsvarsministeriet opkræver 190 kr. pr. time for brug af gymnastiksal i Sandholmlejren.
De eneste udgifter forbundet med benyttelsen udgøres af opvarmning og belysning, hvorimod deltagerne selv sørger for rengøring og
slet ikke benytter badefaciliteter. Det virker
dobbeltmoralsk, at regeringen opfordrer til
iværksættelse af forsøg for asylansøgere og
flygtninge, samtidig med at ministeriet beregner sig en fortjeneste på mindst 40.000 kr. om
året.
Svar (18/2 88):

/

Forsvarsministeren (Collet):
Jeg kan i den konkrete sag oplyse, at der i juni 1987 er indgået en aftale mellem forsvaret og
Dansk Idræts-Forbund, Frederiksborg Amtskreds, om brug af gymnastiksal og idrætsanlæg
i Sandholmlejren.
Aftalen er udarbejdet i overensstemmelse
med principperne i loven om fritidsundervisning. Der er i overensstemmelse hermed alene
krævet betaling for driftsomkostningerne.
Disse omkostninger, som omfatter tilsyn,
renholdelse, el, vand og varme, er opgjort til
190 kr. i timen.
Der er således ikke tale om, at forsvaret beregner sig nogen som helst fortjeneste i forbindelse med udlejningen.
Det er min opfattelse, at civil udnyttelse af
forsvarets faciliteter i hvert enkelt tilfælde må
betinges af, at de hermed forbundne udgifter er
forsvaret uvedkommende.
Da det imidlertid har vist sig, at gymnastiksalèns badefaciliteter ikke udnyttes af asylansøgerne, har jeg på dette grundlag bedt Forsvarskommandoen og Forsvarets Bygningstjeneste
om at nedsætte betalingen i overensstemmelse
hermed.

7232 I

Begrundelse
Spørgsmålets baggrund er oplysninger i pjeceri »Det danske uddannelsessystem« udsendt
af Dansk Flygtningehjælp »specielt for flygtninge«.
Heri står på side 61-62:
»I de senere år har også en del flygtninge været på et højskoleophold. Økonomi under højskoleophold: Der gives statstilskud og som regel også kommunalt tilskud. Tilskuddets størrelse er afhængig af elevens egen indtægt.«
Umiddelbart forud tales om højskoleophold
på 4, 6 eller 8 måneder.
Når man erindrer sig de meget rigelige tilskudsregler, der gælder både for Flygtningehjælpen og for højskolerne, kan man ikke undgå at. gyse over, hvor mange skatteydermidler
der ødsles væk på noget så formålsløst som at
sende personer, som kun er her i landet for en
kortere bemærkning, til noget, der forudsætter
en så stærk indleven i det danske samfund som
at deltage i højskolekurser.
Der ønskes den praktisk videst mulige specifikation af, hvordan det oinspurgtè beløb frenikom, og hvordan det har udviklet sig år for år
gennem f.eks. 1980'erne.
I det omfang ministeren ikke forholdsvis let
kan fremskaffe de eksakte tal, vil det være tilfredsstillende med et kvalificeret skøn over udgiftsniveauet, og hvordan dette har udviklet sig.
Svar (12/2 88):
Undervisnings- og forskningsministeren (Bertel
Haarder):
Af begrundelsen fremgår, at spørgsmålet ..vedrører elevstøtte til flygtninge, der har deltaget i et kursus på en folkehøjskole.
Undervisnings- og Forskningsministeriet
har ikke nøjagtige oplysninger om, hvor mange
flygtninge der i de seneste år har været på 'et
højskoleophold, og hvor meget der er ydet i
statslig elevstøtte til flygtninge.

(453)
7233
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål
[Undervisnings- og forskningsministeren]
Ministeriet skønner, at antallet af flygtninge
og udbetalt støtte har været følgende:
Antal .
1980-85 under 25 årselever pr. år
1985-86 ca. 100 årselever pr. år
1987
ca. 150 årselever

Støtte
ca. 0,4 mio. kr.
årlig
ca. 1,5 mio. kr.
årlig
ca. 2,3 mio. kr.

(Årselevtallet er summen af elever i de enkelte kursusuger divideret med 40).
Der forventes ikke et stigende antal flygtninge på højskolerne.
Ministeriet har ikke kendskab til, hvor meget
der er ydet i kommunal støtte til flygtninge. Det
er frivilligt for kommunerne at yde tilskud.
Spm. nr. S 556
Til arbejdsministeren (5/2 88) af:
Kaj Poulsen (S):
»Hvad agter ministeren at foretage over for
de tilsyneladende ulovlige forhold i Sømændenes a-kasse?«
Begrundelse
Ifølge Det fri Aktuelt den 5. februar 1988 har
Sømændenes a-kasse ulovligt og formentlig
kriminelt påtvunget dagpengemodtagere at
indbetale et beløb til en fond, som er a-kassen
og dens medlemmer uvedkommende.
De ulovlige forhold har ifølge Det fri Aktuelt
stået på i 7 år. På den baggrund må det være
muligt at kræve disse beløb tilbagebetalt til
statskassen og efterfølgende udbetalt til de rette
dagpengemodtagere.
Svar (15/2 88):

! -

Arbejdsministeren (Henning Dyremose):
Indledningsvis bemærkes, at mit svar på
spørgsmål nr. S 483 af 27. januar 1988 om opkrævning af ekstragebyr fra arbejdsløse medlemmer af Maritim Arbejdsløshedskasse byggede på oplysninger, som Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen havde indhentet fra
Sømændenes afdeling af Maritim Arbejdsløshedskasse.

7234

På baggrund af en avisartikel i Det fri Aktuelt den 5. februar 1988 har direktoratet straks
anmodet Sømændenes afdeling af Maritim Arbejdsløshedskasse om en skriftlig redegørelse.
Direktoratet har oplyst, at Sømændenes afdeling nu har fremsendt en foreløbig redegørelse. Denne redegørelse har imidlertid bevirket,
at direktoratet har stillet en række supplerende
spørgsmål til arbejdsløshedskassen.
Jeg kan ikke tage stilling til sagen, før der foreligger en fyldestgørende redegørelse fra arbejdsløshedskassen.
Spm. nr. S 557
Til arbejdsministeren (5/2 88) af:
Kaj Poulsen (S):
»Vil de ulovlige og formentlig kriminelle forhold i Sømændenes a-kasse få betydning for
a-kassens statsanerkendelse?«
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål
nr. S 556.
Svar 15/2 88):
Arbejdsministeren (Henning Dyremose):
Jeg kan, jf. min besvarelse af spørgsmål nr. S
556, ikke tage endelig stilling til sagen, før der
foreligger en tilfredsstillende redegørelse fra
arbejdsløshedskassen.
Hvad angår eventuelle sanktioner, kan jeg
oplyse, at der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 38 er forskellige muligheder
for sanktioner over for arbejdsløshedskasserne,
herunder kan jeg som arbejdsminister bestemme, at statsanerkendelsen skal bortfalde.
Der skal dog foreligge særdeles grove forhold, før der kan skrides til en inddragelse af
statsanerkendelsen.
Spm. nr. S 558
Til energiministeren (8/2 88) af:
Pia Kjærsgaard (FP):
»Vil ministeren oplyse, om Hovedstadsregionens Naturgas I/S kan gøres økonomisk ansvarlig,' når HNG på grund af urigtige eller
manglende oplysninger i forbindelse med et
boligselskabs konvertering til naturgas påfører
dette selskabs lejere uforudsete millionudgifter?«

홢7235
[Pia Kjærsgaard]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål
Begrundelse

Af nogle artikler i Ballerup Bladet den 3. januar 1988 fremgår det, at der i et boligselskab i
Ballerup skal udføres reparationer af utætte
gasrør til en pris af 3 mio. kr. HNG har undladt
at informere om, at sådanne utætheder kunne
opstå, og boligselskabet har derfor konverteret
til naturgas i den tro, at det var mere rentabelt
end at. overgå til brug af elektriske komfurer.
Konverteringen har allerede kostet boligselskabet 600.000 kr., og på grund af manglende
oplysninger fra HNG føler man sig nu taget
ved næsen, som det fremgår af artiklen.
Spørgeren har adskillige gange i de sidste år
- uden at det tilsyneladende har haft nogen effekt på HNG - stillet spørgsmål til de skiftende
energiministre og gjort opmærksom på, at
HNG's salgsmetoder og informationsniveau
var uacceptable, og at HNG's arrogante behandling af naturgaskunderne i høj grad var
kritisabel. Det er derfor principielt nu at få det
økonomiske ansvar placeret, da der uden tvivl
vil opstå mange tilsvarende sager i de kommende år.
Svar (17/2 88):
Energiministeren (Svend Erik Hovmand):
Det rejste spørgsmål drejer sig om nogle
utætte fællesledninger i AAB's ejendomme i
Ballerup.
AAB's ejendomme i Ballerup blev i 1984
konverteret fra bygas til naturgas. Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) godkendte ved
konverteringen de pågældende installationer.
HNG's godkendelse var baseret på procedurer
og acceptkriterier godkendt af den ansvarlige
myndighed på området, Danmarks Gasmateriel Prøvning.
HNG har i efteråret 1987 ved et rutinemæssigt eftersyn konstateret utætte gasledninger og
apparater i nogle af AAB's ejendomme i Ballerup.
Da det ifølge gasreglementet er ejeren (og
brugeren) af en gasinstallation, der er ansvarlig
for dennes tilstand og vedligeholdelse, har
HNG pålagt ejeren, AAB, omgående at lade de
konstaterede fejl og mangler afhjælpe af en autoriseret gasmester.
Det bemærkes, at grænsen mellem HNG's og
den gasforbrugende ejendoms installation går
ved måleren - hvis der er fællesmåler - som ejes

7236

af HNG. Hvis der ikke er fællesmåler, går
grænsen ved afspærringshanen ved gasindføringen til ejendommen. De nævnte grænser angiver ifølge HNG's almindelige betingelser for
levering af naturgas placeringen af det juridiske og økonomiske ansvar for den pågældende
installation.
Spørgsmålet om ansvaret for de utætte gasinstallationer i de berørte ejendomme har i længere tid været gjort til genstand for drøftelser
mellem AAB og HNG, ligesom HNG's bestyrelse og Ballerups borgmester, Ove Dalsgaard,
har været inddraget i sagen.
HNG har over for mig oplyst, at selskabet
under de nævnte drøftelser som et forhand- '
lingsresultat har tilbudt AAB at lækageunder- .
søge fællesledningerne i jorden efter måleren
ved boligkomplekserne på Baltorpvej. AAB
skulle herefter reparere disse, hvorefter HNG
er indstillet på at overtage driften samt vedligeholdelsen af nævnte fællesledninger. Samtidig
har HNG tilbudt at lave nye indføringer til hver
enkelt af de berørte boligblokke, idet det blandt
andet er her, der er konstateret utætheder.
Det er mit håb, at de nævnte drøftelser vil føre til et for alle parter acceptabelt resultat.
Spm. nr. S 561
Til skatteministeren (8/2 88) af:
Pia Kjærsgaard (FP):
»Hvor mange procent af det samlede skattetryk udgør de beløb, staten får ind via gebyrer,
afgifter, stempel og lignende?«
Svar (17/2 88):
Skatteministeren (Fogh Rasmussen):
Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks ,
Statistik vedrørende 1986 udgjorde de samlede
skatter og afgifter 336,4 mia. kr. og bruttonationalproduktet 667,7 mia. kr.
De samlede skatter og afgifter udgjorde således 50,4 pet. af bruttonationalproduktet.
Gebyrer, afgifter, stempel m.v., der indgår i
hovedgrupperne 2, 6 og 7 i vedlagte oversigt *),
udgør i alt ca. 122,2 mia. kr. svarende til 18,3
pet. af bruttonationalproduktet.
*) Ikke optrykt her.
Spm. nr. S 562
Til sundhedsministeren (8/2 88) af:

7237

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

Rosing (S):
)) ViI ministeren tage initiativ til, at der oprettes en permanent dyrlægestilling i de grønlandske hundedistrikter, dvs. fra Sisimiut og nordover samt Østgrønland?«
Begrundelse
På baggrund af den aktuelle hundesygeepidemi og tidligere tilfælde af rabies blandt slædehundene i de nordgrønlandske fangerdistrikter har ønsket om etablering af en fast
dyrlægestilling gentagne gange været rejst fra
de lokale myndigheders side.
Den nuværende situation aktualiserer en stillingtagen hos de ansvarlige myndigheder. Det
kan oplyses, at antallet af slædehunde i Grønland løseligt anslået er 30.000.
Ud over den ledende dyrlæge, som er placeret i Nuuk, er der en dyrlæge placeret i Qaqortoq i Sydgrønland.
Svar (15/2 88):
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Spørgsmålet om en styrkelse af den veterinærhygiejniske indsats, som sundhedsvæsenet
i Grønland udøver, ved at udvide det personale, der specielt varetager denne opgave - det
drejer sig foreløbig alene om de to dyrlæger i
Grønland, der begge henhører under landslægeembedet - har igennem nogen tid været under nærmere overvejelse. Det er senest blevet
behandlet på et møde i Oversundhedskommissionen i Grønland den 8. januar 1988, og Oversundhedskommissionens indstilling vedrørende spørgsmålet vil nu blive nærmere overvejet i
Sundhedsministeriet.
Jeg må imidlertid understrege, at baggrunden for disse overvejelser ikke er den nylig opståede hundesygeepidemi i Nordgrønland.
Sundhedsvæsenet i Grønland har på det veterinære område udelukkende til opgave at varetage forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan indebære en risiko med hensyn til
menneskers helbred - for hundenes vedkommende sygdommen hundegalskab (rabies) - og
derudover er dyrlægernes primære opgave at
bistå med løsningen af de under Oversundhedskommissionen og de lokale kommunale
sundhedskommissioner hørende opgaver med
levnedsmiddelhygiejnen og vandforsyningen.

7238

En eventuel ansættelse af en tredje dyrlæge i
Grønland vil dog muligvis kunne tænkes gennemført på et lignende grundlag som det, der er
gældende for den dyrlæge under landslægeembedet, som er placeret i Julianehåb. For denne
dyrlæge gælder der den ordning, at en del af
udgifterne til hans aflønning afholdes af Grønlands hjemmestyre, for at han ud over de opgaver, han varetager i statsligt regi, tillige skal bistå fåreholdererhvervet med løsning af problemer vedrørende fårene i Sydgrønland. En anden udvej for en styrkelse af den veterinære service i Grønland vil kunne være den, at Grønlands hjemmestyre selv sørger for at antage
dyrlægebistand til at varetage dette område.
Jeg har til hensigt at anmode rigsombudsmanden, som er formand for Oversundhedskommissionen, om at tage problemet op til
nærmere drøftelse med Grønlands hjemmestyre.
Spm. ur. S 563
Til sundhedsministeren (8/2 88) af:
Rosing (S):
»Vil ministeren gøre rede for årsagen til det
grønlandske landslægeembedes langsommelighed i forbindelse med hundesygeepidemien i
Avanersuup Kommune (Thule) og samtidig
oplyse, om der forefindes en beredskabsplan i
tilfælde af sådanne katastrofelignende udbrud
af brugsdyrsygdomme, jf. situationen i Grønlands nordligste kommune i disse dage?«
Begrundelse
Hundesygeepidemien i Avanersuup Kommune har hidtil forårsaget omkring 300 slædehundes død, hvilket har medført en katastrofal
situation for en lang række fangerfamilier, som
er afhængige af deres hundespand til livets opretholdelse.
Efter meddelelsen om udbruddet af hundesygen og de første dødsfald som følge heraf har
det - ud over den store indsats, som distriktslægen i kommunen ydede - primært været de
grønlandske myndigheder, som har handlet aktivt dels for at forhindre sygdommens udbredelse, dels for at sikre de ramte fangerfamiliers
daglige fornødenheder.
Landslægeembedets ledende dyrlæge har
som en af sine funktioner at yde veterinærrådgivning over hele Grønland. Denne funktion

7239
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål
7240
[Rosing]
har imidlertid efter det oplyste ikke været an- nationskampagne i Upernaviks bygder har stilvendt i tilstrækkelig grad i den foreliggende ak- let sundhedsvæsenets bygdehelikopter til rådighed til opgaven.
tuelle situation.
Landslægeembedet har været tilbageholdenEn dyrlæge fra landslægeembedet har deltade med at give adgang til vaccination af distrik- get i landsstyrets netop afsluttede besøgsrejse i
tets hunde, og der har i Avanersuup Kommune Thule Kommune.
og hos de grønlandske myndigheder generelt
Landslægeembedet oplyser endvidere, at der
været udtrykt undren over passiviteten hos de ikke foreligger nogen beredskabsplan med henansvarlige myndigheder.
blik på hundesygeepizootier. Denne sygdom
har i de sidste 20 år ikke været konstateret i
Svar (15/2 88):
Grønland. Heller ikke for andre dyresygdomme,
som kun angriber dyr, foreligger der nogen
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
beredskabsplan. Derimod har hundegalskab
Jeg har indhentet en redegørelse fra landslæ- (rabies) gennem mange år været endemisk i
geembedet i Grønland, som oplyser, at sagens Grønland, især blandt ræve. Hundegalskab
forløb har været følgende:
kan overføres fra dyr til mennesker, og der foFra kommunens og distriktslægens side blev religger derfor et beredskab mod denne sygder omkring uge 2 og 3 indberettet til landslæ- dom i form af tvungen rabiesvaccination af alle
geembedet om en række dødsfald blandt slæhunde siden midten af 1960'erne. En lignende
dehundene, særlig i to af distriktets bygder. Der
vaccinationsordning findes derimod ikke for
var i første omgang mistanke om en sygdom
de hundesygdomme, der ikke overføres til
fremkaldt af parvovirus. Dyrlægen tilrådede, at
mennesker.
der straks blev indsendt én eller flere døde hunSom det fremgår af landslægeembedets redede til undersøgelse på Statens Veterinære Segørelse, er der fra sundhedsvæsenets side ydet
rumlaboratorium med henblik på fastlæggelse
megen rådgivning og bistand i forbindelse med
af en sikker diagnose. Først da kunne man træfudbruddet
af hundesyge, og jeg finder ikke, at
fe aftale om egentlige bekæmpelsesforanstaltman med rette har kunnet forvente en større
ninger.
Dyrlægen rettede flere gange henvendelse til indsats. Sundhedsvæsenet varetager principielt
Statens Veterinære Serumlaboratorium for at kun forebyggelse af dyresygdomme, der udgør
høre, om diagnosen var fastlagt, men der syntes en trussel mod menneskers helbred, dvs. hunat have været forsinkelser ved transporten af de degalskab. De to dyrlæger, der er placeret ved
nedsendte hunde. Dyrlægen oplyser i øvrigt, at landslægeembedet, har primært til opgave at
de meddelte symptomer først i slutningen af tage sig af de hygiejniske forhold i Grønland,
uge 4 tydeligt pegede i retning af sygdommen men da der ikke i øvrigt findes dyrlæger, som
kan tage sig af dyresygdomine, varetager de
hundesyge.
Den 21. januar 1988 afsendtes der atter to dø- statsansatte dyrlæger en rådgivende funktion,
de hunde fra Thule, og allerede den 26. januar når der opstår udbredte smitsomme sygdomme
meddelte Staténs Veterinære Serumlaborato- blandt de dyr, der er nødvendige for erhvervsrium, at man havde diagnostiseret hundesyge udøvelsen.
som dødsårsagen. Rigsombudet og landslægeembedet underrettede herefter straks GrønSpm. nr. S 564
lands hjemmestyre, Landsstyreområdet for Fiskeri og Industri, og en omfattende vaccination Til sundhedsministeren (9/2 88) af:
i hele Thuledistriktet blev planlagt.
Lilli Gyldenkilde (SF):
Vaccinen ankom til Thule torsdag den 28. ja»Vil ministeren tage initiativ til at indføre
nuar 1988, og vaccinationen blev gennemført
ved Thule Kommune, som i de seneste to år har dispensationsadgang for læger, således at patihaft erfaring med hundevaccinationer i forbin- enter, der ikke ønsker blodtransfusioner ved
delse med rabiesforebyggelsen. Desuden del- operative indgreb - af skræk for AIDS eller af
religiøse grunde - kan få dette ønske respektetog distriktslægen aktivt i arbejdet.
Det kan i øvrigt bemærkes, at sundhedsvæse- ret, uden at læger risikerer ubehageligheder
net i forbindelse med den efterfølgende vacci- herfor i forhold til gældende love?«

7241
[Lilli Gyldenkilde]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål
Begrundelse

Det er almindeligt kendt, at f.eks. Jehovas
Vidner ikke ønsker at modtage blod; dette begrunder de i deres tro. Det er utrolig svært at få
dette respekteret, fordi lægen er underkastet love og bestemmelser, der pålægger lægen at give
blod om nødvendigt. Det betyder, at lægen
overtræder love og bestemmelser, hvis han/
hun respekterer en patients ønske om fritagelse
for at modtage blod. Dette medfører, at patienter med dette ønske ikke kan blive opereret i
Danmark, men må skaffe penge til operation i
f.eks. England, hvor ønsket om fritagelse for
blodtransfusion kan opfyldes ved en underskrift af patienten. Dette indebærer så igen, at
kun de, der kan skaffe pengene, kan behandles.
Hele AIDS-problemet trænger sig nu også
på i denne sammenhæng. Såfremt en patient er
bange for at modtage blod af skræk for AIDS,
så kan vedkommende ikke blive opereret, fordi
der ikke findes en dispensationsmulighed for
læger, der vil imødekomme dette ønske, såfremt han/hun skønner, at operationen bedst
foretages ved hjælp af blodtransfusion.
Svar (17/2 88):
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Efter dansk ret forudsætter sygebehandling
som hovedregel, at patienten direkte eller indirekte samtykker i den givne behandling.
Dette princip er baseret på straffelovens bestemmelse om individets selvbestemmelsesret,
der er indeholdt i straffelovens § 260 om ulovlig
tvang.
Heroverfor står imidlertid bestemmelsen i
straffelovens § 253 om pligten til at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare.
Denne hjælpepligt kan f.eks. tænkes at påhvile en læge, der skønner, at kun en operation
med foretagelse af blodtransfusion kan redde
den pågældende patient fra en livstruende situation.
Mange operationer kan udføres med positivt
resultat uden blodtransfusion. En læge vil her,
hvis det ønskes af patienten og efter en nøje
vurdering af det enkelte tilfælde i samråd med
patienten, være berettiget til at medvirke ved en
sådan operation.
Hvis der imidlertid mod forventning under
operationen opstår en livstruende situation
med behov for blodtransfusion, må lægen efter

7242

Sundhedsministeriets opfattelse være både berettiget og forpligtet til at yde blodtransfusion.
Patienten vil i disse tilfælde normalt være uden
bevidsthed og kan derfor ikke inddrages i en
stillingtagen til den opståede situation.
Det bemærkes, at spørgsmålet, om der i det
enkelte tilfælde vil foreligge en overtrædelse af
straffelovens bestemmelser, henhører under
domstolene.
Det kan i øvrigt oplyses, at spørgsmålet om
de strafferetlige konsekvenser af patientens
samtykke med hensyn til behandling indgår
som et væsentligt element i det arbejde, som for
tiden gennemføres af den under Justitsministeriet nedsatte arbejdsgruppe om lægers og patienters retsstilling i forbindelse med behandling
af patienter, som ikke ønsker udsigtsløs livsforlængende behandling.
Jeg mener derfor, at man bør afvente dette
udvalgsarbejde, før der tages stilling til spørgsmålet om en eventuel særlig dispensationsbestemmelse for læger på dette område.
Spm. nr. S 566
Til energiministeren (9/2 88) af:
Riishøj (SF):
»Agter ministeren at gribe ind i sagen vedrørende Tvillingparkens Varmecentral i betragtning af, at Smørumnedre Fjernvarmeværk,
Tvillingparkens Varmecentral, Ledøje-Smørum Kommune og Hovedstadsrådet nu forgæves i snart et år har forsøgt at forhandle sig til
rette med Hovedstadsregionens Naturgas
I/S?«
Begrundelse
Energiministeriet nævner bl.a. i sin skrivelse
af 28. januar 1988, side 7, første afsnit, at man er
indstillet på at medvirke til, at områdejusteringer eventuelt kan foretages efter forhandling
med de berørte parter. Smørumnedre Fjernvarmeværk, Tvillingparkens Varmecentral, Ledøje-Smørum Kommune og Hovedstadsrådet har
forgæves forsøgt at forhandle sig til rette med
HNG. HNG vil endda anke sagen, så der går
yderligere knap et år, før der sker en afklaring.
HNG har endda allerede på nuværende tidspunkt afsat dobbelt så meget naturgas i kommunen, som kommunen er forpligtet til at aftage. Der arbejdes udelukkende på at få et rentabelt kraftvarmeværk.

7243

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

Svar (17/2 88):
Energiministeren (Svend Erik Hovmand):
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energìstyrelsen og har modtaget følgende udtalelse,
hvortil jeg kan henholde mig:
»Isefjordværket har foreslået at opføre og
drive et decentralt naturgasfyret kraftvarmeværk i Smørumnedre.
For at udvide varmeunderlaget for det decentrale kraftvarmeværk har der endvidere været ønsker om at ændre den gældende områdeafgrænsning for naturgasforsyning i den kommunale varmeplan.
Uanset det udestående spørgsmål om områdeafgrænsningens endelige fastlæggelse er der
imidlertid enighed om at etablere et decentralt
naturgasfyret kraftvarmeværk, som af tidsmæssige årsager vil blive behandlet af Energiministeriet efter en fremskyndet procedure i overensstemmelse med reglerne i Energiministeriets projektbekendtgørelse.
Den fremtidige områdeafgrænsning vil som
led i den normale varmeplanprocedure blive
fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af forslag til en regional varmeplan for decentral
kraftvarme.
Efter forhandlinger mellem de berørte parter, hvor Energistyrelsen også har været inddraget, er der opnået enighed om, at et udstykningsområde omfattende 700-800 boliger samt
en idrætshal overgår fra naturgas- til fjernvarmeforsyning. Derimod har Hovedstadsregionens Naturgas I/S fortsat indvendinger imod,
at Tvillingparken, som udgør 36 huse (svarende
til 2-3 pet. af det samlede varmegrundlag),
overgår til fjernvarmeforsyning.
Der pågår stadig væk forhandlinger, som
forventes afsluttet i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til den regionale plan for
decentral kraftvarme. Planforslaget vil formentlig blive offentliggjort i perioden fra den 7.
marts til den 1. maj 1988.
Forslaget vil herefter blive fremsendt til
Energiministeriets godkendelse, og i forbindelse hermed vil der blive taget stilling til det udestående spørgsmål om Tvillingparkens fremtidige områdestatus.
Det kan tilføjes, at det i forbindelse med aftalen mellem regeringen og Socialdemokratiet
om den fremtidige eludbygning af 6. juni 1986
blev lagt til grund, at udbygningen med decentral kraftvarme som udgangspunkt finder sted

7244

under hensyn til den allerede gennemførte varmeplanlægning.
De ændrede forudsætninger, som aftalen indebærer for varmeplanlægningen, kan dog føre
til justeringer af tidligere fastlagte områdeafgrænsninger, der kan ske efter forhandlinger
mellem de berørte forsyningsselskaber og under hensyn til deres økonomiske interesser,
bl.a. i allerede foretagne investeringer.«
Fejlagtigt tillige optrykt sp. 8280.
Spm. nr. S 573
Til arbejdsministeren (10/2 88) af:
Lone Møller (S):
»Agter ministeren at sikre, at kvinder, der
har været på barselorlov med halv løn, får ret til
feriepenge?«
Begrundelse
Kvinder, der i henhold til funktionærlovens
§ 7 har modtaget halv løn i en barselorlovsperiode, er afskåret fra at få feriedagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h i
de tilfælde, hvor de ved afholdelse af ferie f.eks.
er blevet ledige, har skiftet arbejdsgiver eller
har fået ændret arbejdstid.
Svar 1 8 / 2 88):
Arbejdsministeren (Henning Dyremose):
Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der ikke har optjent fuld ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, kan i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h få udbetalt feriedagpenge ved afholdelse af ferie i det resterende
antal feriedage.
De nærmere regler herom er fastsat i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikrings bekendtgørelse nr. 97 af 30. januar 1987 om feriedagpenge, hvorefter barselorlov og f.eks. sygdom,
hvorunder der er ydet hel eller delvis løn, sidestilles med beskæftigelse og derfor ikke kan
danne grundlag for en ret til feriedagpenge i det
følgende ferieår.
Dette gælder også barselorlov med halv løn
efter funktionærlovens § 7 og skyldes, at der
under barselorloven optjenes fuld ret til feriegodtgørelse eller løn. I henhold til ferielovens
regler optjenes der således 2V2 dags ferie pr. måneds orlov. Der optjenes endvidere ret til enten
fuld løn under ferie eller - hvis funktionæren er

7245
[Arbejdsministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

fratrådt eller af andre grunde ikke kan holde ferie med løn - en feriegodtgørelse på 12V2 pet. af
den halve løn, der er udbetalt under orloven.
Det er min målsætning at få skabt mere enkle, klare og let administrerbare regler inden for
arbejdsløshedsforsikringen. Med henblik herpå blev der i 1987 udsendt nye regler om feriedagpenge.
Denne målsætning er ikke opnåelig, hvis der
i alle tilfælde skal ydes millimeterretfærdighed.
Selv om jeg har sympati for at hjælpe de
kvinder, der får et lavere feriegodtgørelsesbeløb på grund af barselorlov, finder jeg det derfor ikke hensigtsmæssigt at komplicere de nye
feriedagpengeregler ved indførelse af en særregel for en enkelt gruppe medlemmer.
Spm. nr. S 574
Til justitsministeren (11/2 88) af:
Glistrup (FP):
»Vil ministeren oplyse, hvordan gruppen af
stofkriminelle ikkebrugere i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse er sammensat i
henseende til alder, nationalitet og køn, samt
hvor lang tids frihedsberøvelse de pågældende
er blevet idømt, og hvilken praksis med hensyn
til orlov, prøveløsladelse, benådning osv. der
følges over for den pågældende gruppe?«
Begrundelse
En stor del af den offentlige debat drejer sig
jo med rette om narkobagmænd - eller, som de
kaldes i teknisk terminologi, »stofkriminelle
ikkebrugere«.

7246

Kriminalforsorgen har fra tid til anden givet
oplysning om, hvordan denne gruppe er sammensat, f.eks. efter alder, nationalitet, køn osv.,
jf. bl.a. Folketingstidende 1981-82 (2. samling)
spalte 748-750.
De senest offentliggjorte oplysninger er
imidlertid efterhånden ret gamle, og da der jo
på det område meget vel kan ske endog ganske
betydelige ændringer fra det ene år til det andet, tilstræbes af hensyn til sandfærdigheden i
den offentlige debat ved nærværende spørgsmål de nyeste oplysninger om sammensætningen af den nævnte gruppe.
Svar (18/2 88):
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at den seneste opgørelse af antallet af stofbrugere og stofkriminelle, der er indsat i anstalter og arresthuse, er foretaget den 25. februar
1986. Direktoratet er netop ved at udarbejde en
ny opgørelse, der forventes færdig i løbet af
april måned d.å.
Opgørelserne omfatter såvel varetægtsarrestanter som personer, der udstår frihedsstraf.
I perioden 1981 til 1986 var antallet af stofkriminelle ikkebrugere omkring 300, hvilket
svarer til mellem 8 og 9 pet. af det samlede belæg.
Direktoratets opgørelser over antallet af stofbrugere og stofkriminelle giver alene mulighed
for at give oplysninger om de pågældendes fordeling på alder, nationalitet og anbringelssted.
Oplysningerne om alder og nationalitet
fremgår af nedenstående oversigt, der gælder
perioden 1981 til 1986.
Nov. 81 l Dec. 82

Feb. 84 l Apr. 85 i Feb. 86

289
3600
8 pet.

321
3467
9 pet.

290
3164
9 pet.

272
3584
8 pet.

Fordeling efter:
Alder
Nov. 81 Dec. 82 Feb. 84
Under 25 år
33
23
30
25-29 år
;
75
53
53
30-39 år
128
145
167
40 år og derover
48
59 ' l
67
Uoplyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5
1
2

Apr. 85
39
68
126
. 57

Feb. 86
39
50
126
57

Antal stofkriminelle ikkebrugere
Belæg i alt.
Andel stofkriminelle ikkebrugere

283
3196
9 pet.

7247
[Justitsministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

Nationalitet
Danmark
i
Øvrige Europa
' Andre nationer . . . . . . I.~ . . . . . . . I . . . I . . . . . . . . . . . . .

163
62
~ 64

166 '
49
, 66

7248

189
54
76

211
31
,~~ . 48 -

183
38
, 51

Sammenholdt med de oplysninger, som Ju- ster for forbrug af egne varer skal en cigaretstitsministeriet tidligere har givet i forbindelse handler medtage som indtægt på sin selvangimed tilsvarende spørgsmål vedrørende perio- velse for 1987 et beløb på mindst 6.800 kr. pr.
den 1977 til 1980 (Folketingstidende 1981/82 voksen person i husstanden (+ 3.400 kr. pr.
(2. samling), spalte 748-750), er det bemærkel- barn under 14 år).
Da flere og flere overensstemmende med
sesværdigt, at andelen af danskere blandt de
stofkriminelle ikkebrugere over en 10-års-pe- sundhedsministerens anbefalinger undlader at
riode har været stadig stigende, medens ande- ryge, ønskes oplyst, hvordan skattevæsenet belen af personer fra lande uden for Europa har handler de skatteydere, som påstår, at de ikke
ryger.
været stadig faldende.
Hvis de opnår positiv særbehandling på omMed hensyn til aldersfordeling er der derirådet, ønskes yderligere oplyst, hvordan de skal
mod ikke sket ændringer af betydning.
For så vidt angår de pågældendes forhold føre beviset over for skattemyndighederne (tro
under straffuldbyrdelsen er der ikke sket æn- og love-erklæringer, vidneattestationer bekræfdringer i forhold til de oplysninger, der blev tet af JNotarius Publicus, eller andet). Godtages
givet i besvarelsen af ovennævnte spørgsmål. et løst regnskab om, at købmanden og hans faDet vil sige, at de almindelige regler vedrøren- milie intet forbrug har af egne varer eller af visde straffuldbyrdelsen også gælder for den om- . se varegrupper, for hvilke Statsskattedirektorahandlede personkreds. Dette indebærer bl.a., tet har udsendt mindstetakster?
at der for personer, som er dømt for grovere
narkotikakriminalitet efter straffelovens § 191, Svar (17/2 88):
skal udvises særlig forsigtighed ved vurderingen af, om udgang er forbundet med fare for Skatteministeren (Fogh Rasmussen):
Handlende, der udtager varer fra lageret til
misbrug. Endvidere skal der i disse sager altid
indhentes en udtalelse hos politiet, inden der eget forbrug, skal i princippet løbende bogføre
det private forbrug og beskattes heraf. Foretatages stilling til spørgsmålet om udgang.
I forbindelse med prøveløsladelse og benåd- ger den handlende ikke en registrering af eget
ning kan kriminalitetens art være et moment vareforbrug, herunder af cigaretter, må værdiblandt andre. Det bemærkes, at særlig for så en heraf ansættes skønsmæssigt.
Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Ligvidt angår udenlandske indsatte, der skal udvises, er der fast praksis for løsladelse på prøve, ningsrådet fastsat en række vejledende mindnår 7/12, dog mindst 2 måneder af straffetiden, stesatser for forskellige varegrupper, jf. SD-cirer udstået. Det er bl.a. en forudsætning for prø- kulære 1987-19. For den enkelte handlende
veløsladelsens iværksættelse, at den pågælden- skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som
des udvisning faktisk kan gennemføres.
den pågældende handlende har i sin forretning.
For indkomståret 1987 er den vejledende
Spm. nr. S 579,
sats for tobak pr. person kr. 6.800 eksklusive
Til skatteministeren (11/2 88) af:
moms (for børn under 14 år halvdelen af det
anførte beløb). Værdien heraf forudsætter et
Glistrup (FP):
»Hvordan skatteansættes en ikkerygerkøb- forbrug på 20 stk. cigaretter om dagen.
Selvangiver den handlende ikke nogen værmand af forbrug af sit cigaretlager?«
di af eget forbrug af tobak under henvisning til,
at han - og de øvrige medlemmer af husstanden
Begrundelse
.- er ikkerygere, og er ligningsmyndigheden
Ifølge Statsskattedirektoratets mindstetak- usikker på rigtigheden heraf, er der tale om et

7249
[Skatteministeren]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

bevisspørgsmål. Det samme gælder, hvis den
handlende ikke selvangiver nogen værdi af forbrug af andre varer, der findes i forretningen.
Ved afgørelsen af dette bevisspørgsmål kan
ligningsmyndigheden ikke blot forhøje ansættelsen under henvisning til, enten at der ikke løbende er foretaget bogføring af det private forbrug, eller at det selvangivne forbrug er urigtigt.
Ligningsmyndigheden må i sådanne situationer sandsynliggøre, at der faktisk har været
et forbrug af de pågældende varer, hvis det
selvangivne ikke anerkendes. Ved bevisbedømmelsen må henses til samtlige de i det konkrete
tilfælde foreliggende omstændigheder. Er der
herefter grundlag for at antage, at der har været
et forbrug af egne varer, er ligningsmyndigheden berettiget til at foretage en skønsmæssig
ansættelse af forbruget.
Spm. nr. S 589
Til sundhedsministeren (11/2 88) af:
Carsten Andersen (SF):
»På hvilken måde agter ministeren at intensivere oplysning om og forebyggelse mod det
tiltagende forbrug af speed blandt unge?«
Begrundelse
I svar af 9. februar oplyser socialministeren,
at Alkohol- og Narkotikarådet har udsendt forskelligt materiale, men at der ikke er flere ressourcer i rådet eller hos rådets konsulenter til at
foretage sig noget ekstraordinært i anledning
af, at amfetaminmisbruget er steget voldsomt.
I årsberetningen for Københavns Politi oplyses det, at der i 1987 er konfiskeret 20,2 kg amfetamin samt 2.203 tabletter. Året før var tallene 6,5 kg og 1.000 tabletter og i 1984 1,3 kg amfetamin. Den almindelige opfattelse af, at der er
en voldsom stigning i speedforbruget, kan således konstateres i politiets konfiskationer.
I psykiatrikredse er man stærkt foruroliget
over, at et stigende antal unge indlægges med
akut opstået psykose provokeret af amfetaminmisbrug. Endvidere er der hele problemet med
speedmisbrugernes aggressive adfærd. Tilsyneladende har man været tilbageholdende med
oplysning om speed for ikke at skabe interesse
for stoffet. Denne holdning synes der at være
alvorligt behov for at tage op til overvejelse. '

7250

Svar (16/2 88):
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Jeg deler helt den bekymring, som ligger til
grund for det af Carsten Andersen stillede
spørgsmål vedrørende det tiltagende forbrug af
speed blandt unge.
Jeg har da også over for Sundhedsudvalget
som svar på spørgsmål herfra nærmere redegjort for, hvilke tiltag specielt Alkohol- og Narkotikarådet overvejer i 1988 vedrørende oplysning om speed. Det fremgår heraf, at rådet i
1988 - uanset de begrænsede ressourcer - har
afsat midler til en større oplysende publikation
om speed til brug for nøglepersoner, dvs. behandlere, personale i social- og sundhedsforvaltningen, lærere, klubmedarbejdere, læger
samt mange andre.
Jeg kan endvidere oplyse, at Det Nordiske
Kontaktmandsudvalg vedrørende Narkotikaproblemer formentlig i slutningen af august
1988 vil arrangere en stor nordisk konference
om amfetamin (speed).
Jeg mener helt klart, at problemet vedrørende speed blandt unge må tages op, og jeg kan i
den forbindelse oplyse, at jeg har givet Sundhedsudvalget tilsagn om, at emnet speed vil
indgå i programmet på det møde, jeg skal have
med Sundhedsudvalget i foråret, og hvori også
Alkohol- og Narkotikarådet deltager.
Spm. nr. S 597
Til sundhedsministeren (12/2 88) af:
Inger Stilling Pedersen (KRF) :
»Finder ministeren, at Sundhedsstyrelsens
AIDS-information er tilstrækkelig alsidig og
gives på en moralsk ansvarlig måde?«
Begrundelse
AIDS-kampagnens væsentligste indhold er,
at AIDS bedst bekæmpes ved sikker sex. Dette
budskab er vigtigt. Men når målet sikker sex i
Sundhedsstyrelsens AIDS-information stort
set alene foreslås opnået ved brug af kondom,
forringes dette budskab væsentligt. Informationen bliver derved ensidig og mangelfuld.
Sundhedsstyrelsens kampagne mangler fuldstændig det holdningsdannende aspekt, der går
ud på, at den mest effektive begrænsning af
AIDS-smitten er at leve i et fast parforhold
uden sidespring. Den virkelig effektive vej til

7251
[Inger Stilling Pedersen]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

bekæmpelse af AIDS er en ændret seksualmoral.
Den del af AIDS-kampagnen, der udsendes
via Danmarks Radio, er ifølge oplysninger fra
Danmarks Radio en co-produktion mellem.
Danmarks Radio og Sundhedsstyrelsen. Idéoplægget - det overraskende, humoristiske - er
fra Sundhedsstyrelsen, som ønsker en utraditionel, opmærksomhedsskabende kampagne.
Sundhedsstyrelsen er således ifølge oplysningerne fra Danmarks Radio en garant for den
faglige side, både de medicinske og de holdningsmæssige aspekter. Danmarks Radio har
det tekniske ansvar og naturligvis det fulde programansvar efter loven.
Svar (17/2 88):
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Den AIDS-kampagne, der har været vist i tv,
er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks
Radio/TV, undervisningsafdelingen, og Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har over for mig oplyst, at
det er fastsat i kontrakten mellem Sundhedsstyrelsen og Danmarks Radio, at Danmarks Radio har ansvar for produktionsprogramindholdet, og at Danmarks Radio kan anvende Sundhedsstyrelsen som konsulent.
Sundhedsstyrelsen har i overensstemmelse
hermed bistået Danmarks Radio i faglig henseende, og styrelsen har herunder oplyst om den
policy, der ligger til grund for den danske indsats mod AIDS, således som denne er fastlagt
ved Folketingets beslutning af 31. marts 1987.
Sundhedsstyrelsen har ikke haft indflydelse
på programmernes kreative indhold.
Jeg forstår godt, at der er udtrykt utilfredshed med, at kampagnen ikke har været tilstrækkelig alsidig. Formålet med kampagnen har
imidlertid været at oplyse grupper i befolkningen, der har en speciel risikobetonet adfærd,
om smittevejene for AIDS og om, hvorledes
den enkelte kan beskytte sig mod smitte.
Spm. nr. S 598
Til sundhedsministeren (12/2 88) af:
Pia Kjærsgaard (FP):
»Hvor mange har i 1987 fået foretaget en
AIDS-test?«

7252
Begrundelse

Det fremlægges ofte af modstanderne af registrering af AIDS-ramte, at der i så fald ikke vil
blive foretaget så mange frivillige tests. Derfor
er det vigtigt at få tal på bordet over, hvor mange der er blevet testet, så der kan ske en vurdering af modstandernes argumenter.
Svar (17/2 88):
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Den frivillige undersøgelse for HIV-antistoffer foregår enten på de særlige screeningsklinikker eller hos de praktiserende læger.
Antallet af lokalt foretagne undersøgelser
indberettes ikke til de centrale myndigheder, og
jeg kan derfor ikke oplyse, hvor mange personer der i 1987 frivilligt lod sig undersøge for
AIDS.
Jeg kan supplerende oplyse, at der i 1987
blev undersøgt ca. 400.000 portioner donorblod, afgivet af ca. 300.000 donorer.
Bortfaldne spørgsmål:
Spm. nr. S 311
Formanden:
Det er meddelt mig, at spørgsmål nr. S 311,
der var stillet af Pia Kjærsgaard (FP) til finansministeren den 8. december 1987, er taget tilbage af spørgeren den 11. februar 1988. Spørgsmålet, der dermed er bortfaldet, var sålydende:
Til finansministeren (8/12 87) af:
Pia Kjærsgaard (FP):
»Vil ministeren give et præcist svar på mit
konkrete spørgsmål nr. S 230 om, hvorvidt ministeren er enig med sin regeringspartner socialministeren i, at Socialdemokratiet »skal have
noget til gengæld for at stemme for finansloven«, og i bekræftende fald er ministeren indstillet på at give Fremskridtspartiet samme løfter?«
Begrundelse
Ministeren besvarer ikke mit spørgsmål nr. S
230, men giver et goddag mand økseskaft-svar,
altså et svar, der ikke kan henføres til, hvad ministeren blev spurgt om.

7253
[Pia Kjærsgaard]

24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål

Da spørgsmålet har principiel karakter, bedes ministeren koncentrere sig om at svare på,
hvad der bliver spurgt om, i stedet for at oplyse
spørgeren om regeringens holdning. I modsat
fald må det opfattes, som om ministeren er enig
med socialministeren i, at der under finanslovforhandlingerne »gives et eller andet« til Socialdemokratiet for at få dette partis tilslutning til
finansloven.
Såfremt ministeren ønsker, at Fremskridtspartiet stemmer for finansloven, forventer vi
naturligvis også, at regeringen accepterer dele
af Fremskridtspartiets forslag til finansloven
for 1988. Ministerens præcise svar er derfor
særdeles interessant og afgørende for de endelige afstemninger om finansloven.
Spm. nr. S 55,9
Formanden:
Det er meddelt mig, at spørgsmål nr. S 559,
der var stillet af Pia Kjærsgaard (FP) til statsministeren den 8. februar 1988, er taget tilbage af
spørgeren den 24. februar 1988. Spørgsmålet,
der dermed er bortfaldet, var sålydende:
Til statsministeren (8/2 88) af:
Pia Kjærsgaard (FP):
»Har Danmark verdens højeste skattetryk og
i bekræftende fald, hvordan kan det ske under
en borgerlig regering, der påstår at føre en anden økonomisk politik end Socialdemokratiet?«
Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B
110:
Forslag til folketingsbeslutning om beretning
angående Nordisk Råds 35. session 1987.
Af Udenrigsudvalget.
(Fremsat 10/2 88).
Forslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Ministeren for nordisk samarbejde (Gammelgaard) :
Må jeg som minister for nordisk samarbejde
- det er i øvrigt første gang, jeg er på talerstolen

7254

i denne egenskab - takke delegationen for beretningen om Nordisk Råds virksomhed.
Det nordiske samarbejde går en spændende
tid i møde. Vi står over for nye udfordringer. Vi
har fået en ny dimension i samarbejdet, Europadimensionen.
Norden har valgt forskellige løsninger, bl.a.
på det handelspolitiske område. Derfor tiltrækker spørgsmålet om de nordiske lande og det
nordiske samarbejdes tilknytning til den økonomiske integration i Europa sig stor og berettiget opmærksomhed. Det gælder både i de øvrige nordiske lande og i Danmark. 1992 kan
blive et skelsættende år. Netop opbygningen af
EF's indre marked med fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, kapital og tjenester inden udgangen af 1992 er den EF-politik, som især har
fået de nordiske lande til at tage deres forhold
til EF op til fornyet overvejelse.
Det er regeringens holdning, at vi bør tilstræbe, at EF's indre marked også kommer til at
omfatte EFTA-landene og især de nordiske
lande. Målet bør være ét stort europæisk marked for 350 millioner. Det vil være en stor fordel for dansk erhvervsliv. Vi taler nemlig da om
et hjemmemarked, der dækker knap 75 pet. af
Danmarks samlede vareeksport. Det vil være
en fordel for de øvrige nordiske landes erhvervsliv og økonomiske udvikling og for EFlandene. Det erkender man i de øvrige nordiske
lande. Den norske regerings stortingsmelding
og den svenske regerings proposition taler om,
at landene må knyttes tættest muligt til EF's opbygning af det indre marked, uden at medlemskab dog er aktuelt. Der er allerede brugt mange kræfter på at overveje, hvordan de øvrige
nordiske lande og resten af EFTA-landene kan
deltage i indremarked-processen. Man har
klart tilkendegivet, at EFTA-samarbejdet fortsat er den vigtigste kanal. Derefter følger det
nordiske samarbejde i kraft af Danmarks EFmedlemskab og endelig de bilaterale forbindelser.
Danmark har med stort held bestræbt sig på
at blive et bindeled mellem EF og Norden, et
bindeled, som de øvrige lande netop nu betragter som en fordel. Det er klart erkendt i de nordiske lande, at de ikke kan deltage i EF's beslutningsproces. Fra dansk side havde vi gerne
set, at der blev fundet praktiske veje til at inddrage de nordiske lande, så de ikke stod helt
uden indflydelse på de regler, der skal gælde
for det store europæiske marked.

8701

22/3 88: Forespørgsel vedr. prioriteringen inden for sundhedssektoren
Afstemning

Forslag om motiveret dagsorden nr. D 63 af
Dorte Bennedsen (S) og Birgitte Husmark (SF)
(se foran)
vedtoges med 119 stemmer (S, KF, SF, V, RV,
CD, KRF og FK) mod 9 (FP)
Hermed sluttede forespørgslen.
Den næste sag på dagsordenen var:
5) Forespørgsel MF.' F 40:
Forespørgsel til sundhedsministeren [om, hvor
mange AID S-smittede Danmark skal have, før
ministeren vil ændre holdning, således at AIDSsmittede registreres].
Af Pia Kjærsgaard (FP) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 18/2 88. Fremme af
forespørgslen vedtaget 24/2 88).
Begrundelse
Pia Kjærsgaard (FP):
Nu, hvor tv er færdig med at vise Sundhedsstyrelsens indslag om AIDS og Kristeligt Folkeparti er gået i gang med sin egen oplysningskampagne, er det vel også på sin plads, at vi
herinde taget spørgsmålet op til debat igen.
Fremskridtspartiet har hele tiden fastholdt,
at der må ske en registrering af de personer, der
er ramt af AIDS. Hver dag er der mindst 10 nye
personer, der smittes med AIDS, og så vidt vi i
øjeblikket ved, vil disse personer udgøre en
smittefare resten af deres liv.
Det skønnes, at der i dag er mellem 5.000 og
10.000 HIV-positive. Det er et skøn, og langt de
fleste af disse personer ved altså ikke, at de er
livsfarlige for deres omgivelser. Det er en katastrofe, og Fremskridtspartiet mener, at der skal
skrappere midler til end en kondomkampagne.
Vi mener, at en registrering vil være et væsentligt skridt hen imod at få styr på smittespredningen, og derfor har vi rejst denne forespørgselsdebat.
Besvarelse
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Den 31. marts 1987 bekræftede Folketinget,
at den danske indsats mod AIDS fortsat skulle
bygge på frivillighed, anonymitet, åben, direkte
og ærlig information, den enkeltes tryghed ved

8702

at henvende sig til sundhedsmyndighederne
samt ønsket om at undgå enhver form for diskrimination.
Der er intet i udviklingen efter den 31. marts
1987, der kan begrunde ændringer i den fastlagte strategi. Vi har tværtimod oplevet en forøgelse af fordoblingstiden for antallet af nytilkomme AIDS-tilfælde; Sundhedsstyrelsen har
nedjusteret sin prognose over AIDS-smittede i
Danmark, en tendens, som glædeligvis også
noteres næsten overalt i Europa, og sygdommen er fortsat primært koncentreret omkring
de kendte risikogrÜpper.
Vi følger i Sundhedsministeriet til stadighed
udviklingen meget nøje, og sker der en ændring, således at fordoblingstiden formindskes
eller sygdommens spredningsmønstre, ændres,
så vil jeg naturligvis overveje, hvilke foranstaltninger der vil være hensigtsmæssige under de
ændrede forhold. Jeg vil herunder vurdere, om
indførelse af en ordning med registrering af
smittede med HIV-virus vil være hensigtsmæssig.
Forhandling
Pia Kjærsgaard (FP):
Da ministeren tiltrådte, lød der jo helt andre
toner om registrering, men kort tid som minister under Sundhedsstyrelsens påvirkning har
altså ændret ministerens syn på registrering.
Spørgsmålet er lige så meget, om Sundhedsstyrelsens AIDS-politik eller AIDS-strategi er
korrekt. Er det vejen frem mod bekæmpelsen af
en livsfarlig epidemi, vi har set og ser, eller kan
der tages andre midler i brug?
Skrækken for et register over AIDS-smittede
på Seruminstituttet, hvor personnummer og resultat af undersøgelse er opført, kan efter min
mening ikke skabe voldsomme reaktioner. Arkivmaterialet skal naturligvis kun være til rådighed for lægelige myndigheder.
Vi har at gøre me:d en livsfarlig sygdom, der
som en epidemi kan vise sig at være værre end
pest og kolera, ikke blot fordi sygdommen ikke
danner antistoffer, der hjælper, men i højeste
grad også, fordi vi ikke har kontrol med sygdommen.
Vi skal sikre, at tavshedspligten i forbindelse
med blodprøver ophæves; der bør ske en registrering, samtidig med at man iværksætter en
effektiv indsats for at opspore smittekilden.

8703
22/3 88: Forespørgsel vedr. registrering af AIDS-smittede 8704
[Pia Kjærsgaard]
Hvorfor vil man ikke lade borgerne stå til anHelt uskyldige mennesker kan nu påføres denne livsfarlige sygdom, fordi dette Folketing har svar for deres handlinger og for deres eventuelle smitte? Hvad er det, man er bange for at lovsvigtet. Det er det, der skal ændres i dag.
Vi skal ikke blot hjælpe de personer, der er give imod? Hvad skal vi med en straffelov, hvor
blevet ramt af AIDS, men vi skal også forebyg- .man kan anklage AlDS-smittede, der bevidst
ge; ikke alene som Sundhedsstyrelsen forestil- smitter andre, for manddrab, når der ikke er
ler sig, men også ved en effektiv registrering, så pligt til eller mulighed for at finde personen?
Vi skal ikke fastholde frivilligheden ved bebl.a. læger og sygeplejepersonale ikke skal arbejde med patienter, der ikke ved, om de udgør kæmpelsen af AIDS, vi skal og må være klar til
en smittefare. De overreaktioner, som er set at benytte skrappere midler. Det drejer sig for
forskellige steder, skal naturligvis også samti- øjeblikket om at få bekæmpet en sygdom hos
dig i andre rammer. Det ligner ikke noget, at en mindre gruppe mennesker, men antallet
hospitalspersonale iklæder sig gummiforklæ- vokser. Skrappe midler blev taget i brug ved
der og handsker, før de skal behandle en AIDS- udryddelsen af kopper, og bekæmpelsen af tuberkulose skete også ved tvangsmidler. Det er
patient.
således ikke korrekt, hvad der oplyses fra
Også i Odense Hjemmepleje har den været
Sundhedsstyrelsens side, fra eksempelvis Mihelt gal med sikkerhedsforanstaltninger, men
chael von Magnus. Kan det mon tilskrives uerdet må vel tilskrives mangel på korrekt inforfarenhed iblandt Sundhedsstyrelsens folk?
mation fra sundhedsministeren.
Jeg skal derfor på Fremskridtspartiets vegne
Vi har et naturligt ansvar for, at politibetjen- fremsætte følgende:
te ikke udsættes for smitte af AIDS-ramte. Eller
hvad med fængselsbetjente, der daglig er udsat
Forslag om motiveret dagsorden.
for smitte blandt deres klienter?
»Folketinget opfordrer regeringen til
For kort tid siden fremkom der et rystende
eksempel, hvor en ung pige bevidst var blevet - at ophæve anonymiteten ved test for HIV-anpåført smitte af en AIDS-ramt mand, der gik i tistoffer,
seng med hende. Da vi har en tåbelig lovgiv- - at indføre registrering af AIDS-smittede,
. ning, kunne denne person ikke straffes, fordi - at sikre straffemuligheder ved bevidst videreden urige pige ikke var pligtig til at oplyse, bringelse af AIDS-smitte.
Tinget går herefter over til næste sag på dagshvem der havde smittet hende. Denne mandliordenen.«
ge AIDS-dræber kan altså fortsætte sit virke to(Dagsordensforslag nr. D 64).
talt udforstyrret. Tænk på de prostituerede, der
påfører deres kunder AIDS, uden at det indebærer strafmulighed. Hvad er det dog for et Formanden:
Der er 1111 fremsat følgende forslag om motisamfund, vi lever i? I sin tid blev tuberkulosens
ofre registreret, og et sted som Grønland var tu- veret dagsorden: (se ovenfor). Dette forslag
berkulosen den hyppigste dødsårsag så sent indgår nu i debatten.
som omkring 1955.
Nu har HIV-smitten nået Grønland, og en ny Dorte Bennedsen (S):
alvorlig trussel hænger over øen. Det har fået
Ja; så er registreringshesten atter en gang
formanden for Atassut, hr. Steenholdt, til at fo- trukket af stald, og det var jo fristende blot at
reslå AIDS-test for alle, der rejser ind i landet. besvare denne forespørgsel om, hvornår regiJeg forstår udmærket grønlændernes rædsel for strering skal indføres, med et: Aldrig, og så fordenne dræbersygdom.
lade talerstolen igen.
Ansvarlige politikere vil forstå denne holdMen da vi er af den opfattelse, at ministeren
ning og vil forstå nødvendigheden af registre- faktisk ikke er uden skyld i, at spørgsmålet stilring generelt. Sundhedsstyrelsens kampagne les på ny, fordi hun ved sin tiltræden sidste efhar højst bremset lidt op for udviklingen i an- terår kom med en række ganske forvirrende og
tallet af AIDS-smittede, men det ændrer ikke til tider overordentlig modstridende udsagn
ved det faktum, at der hver dag bliver nye smit- vedrørende registrering, finder vi, at det er på
sin plads at komme med en kortere uddybning.
tede, fordi der ikke sker registrering.

8705
[Dorte Bennedsen]

(545)
22/3 88: Forespørgsel vedr. registrering af AIDS-smittede

Jeg vil tillade mig at gå ud fra, at vi alle, også
Fremskridtspartiet, er enige om målsætningen,
nemlig at vi skal begrænse smittespredningen
mest muligt. Et stort flertal i dette hus besluttede for et år siden, at indsatsen skulle baseres på
frivillighed, anonymitet, åben og direkte og ærlig information. Alle erfaringer siden da bekræfter, at den beslutning, Folketinget dengang
tog, var den rigtige.
Fra tid til anden foreslås så fra forskellig side
registrering, men ingen - og jeg vil godt gentage: ingen - har hidtil kunnet forklare, hvorledes en registrering skulle føre til, at vi fik færre
smittede.
Jeg vil godt vove den påstand, at ønsket om
registrering er nogle politikeres ønske om dog
at gøre noget, om dog at vise handlekraft, uanset om resultatet bliver forkert.
I Sverige har man bl.a. indført registrering,
og hvad er resultatet så blevet dér? Det er blevet, at grupperne med risikoadfærd ganske enkelt holder sig væk fra at blive testet. Det er
kommet så vidt, at offentligt ansatte svenske
læger på trods af den svenske lovgivning annoncerer med anonymitet også ved en positiv
test. Det gør de, fordi de har erkendt, at det er
vigtigt at bygge et system op, hvor mennesker,
der er i risiko, trygt kan henvende sig og få
hjælp og fornøden vejledning, og det er sådanne erfaringer, vi også skal drage nytte af her i
Danmark.
Socialdemokratiet ønsker at få så få smittede
som overhovedet muligt, og derfor siger vi ja til
anonymitet og frivillighed og nej til registrering, og jeg behøver næppe føje til, at vi stemmer imod den foreliggende dagsorden.
Karen Højte Jensen (KF):
Jeg skal som ministeren også henvise til den
dagsorden, alle partier i Folketinget med undtagelse af Fremskridtspartiet vedtog for et år siden.
Der er ikke behov for at ændre på strategien.
Tværtimod er udviklingen i sygdommen bedre
end frygtet, og det er glædeligt. Jeg vil gerne
henvise til de seneste tal, der er kommet. Tidligere beregnede man, at der ville være
10.000-15.000 danskere smittet med AIDS, og i
dag regner man med 5.000-10.000, og denne
nedadgående tendens forventes at fortsætte;
den findes i øvrigt i hele Europa. Men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke fortsat skal tage
AIDS alvorligt.

8706

Sidste gang vi debatterede dette emne, var
for et halvt års tid siden, hvor Fremskridtspartiet fremsatte et ønske om en sådan registrering,
og der var da et stort flertal imod. Jeg tror ikke
på, at registrering stopper AIDS, og vi stemmer
imod dagsordenen.
Agerschou (SF):
Den 31. marts 1987 fastlagde et stort flertal i
Folketinget retningslinierne for bekæmpelse af
sygdommen AIDS. Det skete med vedtagelse af
en dagsorden, hvor det bl.a. hed, at den danske
indsats mod sygdommen fortsat bygger på frivillighed, anonymitet, åben, direkte og ærlig information, den enkeltes tryghed ved at henvende sig til sundhedsmyndighederne samt ønsket
om at undgå enhver form for diskrimination.
Der er intet, der tyder på, at disse holdninger
bør ændres. Tværtimod, udviklingen i antallet
af tilfælde af kønssygdomme, der gennem de
sidste år er faldet drastisk, er en af de ting, der
viser, at de hidtidige initiativer til forebyggelse
af sygdommen har været en succes. Disse initiativer skal fortsættes og udbygges.
Det eneste, denne forespørgsel kan bruges
til, er at få bekræftet, at den holdning, Fremskridtspartiet hele tiden har haft, den holdning
har partiet stadig væk, og vi havde i SF's folketingsgruppe overvejet at fremsætte en dagsorden, hvor Folketinget bekræfter, at den holdning, Fremskridtspartiet hele tiden har haft,
den har partiet stadig væk. Men vi var i tvivl
om, hvorvidt formanden ville godkende en sådan dagsorden, og da vi ikke vil besvære formanden unødigt, har vi ikke fremsat den.
Vi har haft denne debat flere gange på initiativ af Fremskridtspartiet, og endnu har diverse ordførere for dette parti ikke været i stand til
at argumentere sammenhængende for deres
holdning. Det viste fru Pia Kjærsgaard tydeligt
i dag. Hun sammenblander f.eks. folk, der er
syge, og folk, der er smittede. Hvad værre er:
Den holdning, Fremskridtspartiet har til problemet, vil efter vores bedste opfattelse føre til
,en forøgelse af smitterisikoen, bl.a. fordi folk
naturligvis vil holde sig væk fra de forskellige
former for test og rådgivning, når de risikerer at
blive registreret, som fru Dorte Bennedsen var
inde på.
Vi har ved flere lejligheder spurgt Fremskridtspartiet, hvad en sådan registrering
egentlig skal bruges til, og indtil nu har vi ikke

8707
22/3 88: Forespørgsel vedr. registrering af AIDS-smittede
8708
[Agerschou]
For et års tid siden regnede vi med en smittefået noget svar. Jeg har så selv funderet over
det. Hvad er det, Fremskridtspartiet forestiller fordoblingstid på 12 måneder. Reelt ser forsig? Når folk mødes på et værtshus og bliver in- doblingstiden ud til at blive på ca. 18 måneder,
teresseret i hinanden, forestiller Fremskridts- dvs. en mindre acceleration af AIDS-smitten
partiet sig så, at der skal være et centralt regi- end forventet. CD afventer med stor opmærkster, man kan ringe til for at få konstateret, om somhed begivenhedernes gang, men finder ikvedkommende, man nu er blevet interesseret i, ke anledning til registrering eller anden kataer registreret for sygdommen eller ej ? Hvis det strofeudrykningsvirksomhed på nuværende
er det, så vil det bl.a. også forudsætte, at man tidspunkt.
Også CD stemmer imod Fremskridtspartiets
har tatoveret sit CPR-nummer på et eller andet
velanbragt sted, for at telefonopringningen dagsorden.
overhovedet skal have en mening.
Det, jeg siger, virker absurd, men det vil for Inger Stilling Pedersen (KRF):
så vidt være det eneste logiske ifølge FremKristeligt Folkeparti har sådan set stor symskridtspartiets holdning, og da Fremskridts- pati for de tanker, som Fremskridtspartiet
partiet aldrig nogen sinde selv har fortalt, hvad fremsætter. Vi har selv været ude med nogle af
meningen er, er vi andre jo nødt til at fundere dem. Spørgsmålet er jo bare, om man kommer
os frem til det, og det eneste logiske vil være med nogle ting i en dagsorden og siger, at sådan
det, jeg nu har sagt.
og sådan skal det være, eller om man som vi syEnhver kan sige sig selv, at det er noget vrøvl, nes, at sundhedsministeren har været meget poog det er meningsløst, og som følge deraf vil vi sitiv og imødekommende i det svar, der blev
naturligvis stemme imod Fremskridtspartiets givet heroppefra, som gik på, at man vil følge
dagsorden.
udviklingen meget nøje, og at man er parat til at
skride ind med forskellige midler, hvis det viser
sig, at der er behov for det. Jeg vil da gerne fastHenrik Toft (V):
Venstre er enig i de synspunkter, der er blevet holde sundhedsministeren på det og sige, at
gjort gældende om den hidtidige bekæmpelse Kristeligt Folkeparti også agter at følge det meaf AIDS. Derfor kan vi ikke være enige med get nøje.
Det er jo ikke i sig selv et spørgsmål om at
Fremskridtspartiet i deres synspunkter.
Med hensyn til den holdning, Venstre har til registrere eller ej, sådan at enhver kan gå hen
dette spørgsmål, kan jeg i øvrigt henvise til og se - som en ordfører sagde - om folk nu også
Venstres ordførers indlæg i debatten den 27. var smittet eller ej. Det er et spørgsmål om trygnovember 1987, som står at læse i Folketingets hed for læger, for ægtefællen, for børn, for alle
forhandlinger, sp. 2834. Endelig skal jeg med- dem, man omgås. Politiet har sagt, at det er et
dele, at vi kan ikke støtte det dagsordensfor- spørgsmål om, når man får at vide, at en narkoman har denne sygdom, hvorvidt man skal
slag, som er fremsat af Fremskridtspartiet.
behandle alle narkomaner på samme måde,
fordi man ikke kan få at vide, hvem der har den.
Dagmar Mørk Jensen (RV):
Der er grupper, der er særligt udsatte, og
Efter Det Radikale Venstres opfattelse er der man kan gå så langt i at være anonym, at man
ikke sket noget, som giver anledning til at skifte faktisk skaber en panikstemning, sådan at alle
opfattelse, siden vi sidst debatterede dette em- bliver bange for alle. Men jeg er helt overbevist
ne. Vi kan ikke se noget som helst formål med om, at sundhedsministeren vil være parat til at
en registrering, og det har vi heller ikke hørt no- skride ind, når der viser sig sådan nogle ting.
gen fornuftig begrundelse for. Så vi kan naturVi er i hvert fald glade for, at det ikke er bleligvis ikke stemme for dagsordenen.
vet afvist, at der kan blive mulighed for registrering. Det er vigtigt, at alle tør lade sig undersøge, men det er lige så vigtigt, at vi sikrer de
Birgith Mogensen (CD):
Dette er ^n meget alvorlig spørgeleg, som grupper, der er særligt truet.
Vi stemmer ikke for Fremskridtspartiets
kræver profetisk svar på grundlag af forudfattede meninger. CD vil ikke deltage, men nøjes dagsorden, selv om vi har megen sympati for
den.
med at konstatere fakta.

8709

22/3 88: Forespørgsel vedr. registrering af AIDS-smittede

Jørgen Tved (FK):
Jeg var ikke sikker på, jeg havde hørt rigtigt,
men nu gentog Kristeligt Folkepartis ordfører,
at man havde sympati for forslaget. Jeg mindes
en legende om en tømmermands søn og de spedalske; den burde fru Inger Stilling Pedersen
måske erindre sig, før hun udtrykker sympati
med det forslag, der er stillet her. I hvert tilfælde har vi nu hørt en af de grammofonplader,
som Fremskridtspartiet har. Det er minoriteterne, man er ude efter. Somme tider er det flygtningene, og når man er blevet trætte af at køre
den, så vender man, så er det den anden side; så
er det dem, der er smittet med AIDS.
Vi tror ikke, man løste f.eks. de spedalskes
problem i sin tid ved at forsyne dem med et
klaptræ. Vi tror heller ikke, at man klarer andre
grupper ved på en eller anden måde at mærke
dem med skilt for eller bag om, at de er smittet
med denne eller hin sygdom. Vi siger, ligesom
det allerede er sagt heroppefra: Aldrig registrering af syge mennesker, og for den sags skyld af
andre minoriteter.
(Kort bemærkning).
Inger Stilling Pedersen (KRF):
Hr. Jørgen Tved har jo en særlig forkærlighed for at sende en lille hilsen til Kristeligt Folkeparti ; den takker jeg for. Men man må erindre, hvad jeg sagde. Jeg sagde, at formålet ikke
var at ramme den enkelte ved at registrere, sådan at man kan sige: så skal du forfølges. Det er
jo slet ikke det, der er tanken. Der ligger det
dobbelte i det, at der er mennesker, som man
ikke ved er smittet, og vi må se alvorligt på, at
det kan være en trussel for andre,
Endelig siger Kristeligt Folkeparti meget
klart, hvilket vi ikke har været inde på i dag, at
AIDS er en sygdom som alle andre, og, disse
mennesker skal behandles nøjagtigt, som man
behandler andre syge - altså ikke noget med
klaptræ eller noget som helst andet.
(Kort bemærkning).
Dorte Bennedsen (S):
Ja, jeg vil gerne spørge fru Inger Stilling Pedersen, hvad det egentlig er, der har ændret sig
siden den 31. marts sidste år. Er det det, at fordoblingstiden er blevet 18-20 måneder i forhold til 12-13 måneder, er det det, at kønssygdomstallet er halveret, dvs. at oplysningskam-

8710

pagnen har fungeret? Hvad er det, der gør, at
Kristeligt Folkeparti i dag har et fundamentalt
andet syn på den dagsorden, vi vedtog sidste år,
end fru Inger Stilling Pedersens daværende
partifælle Jens Steffensen?
Rosing (S):
Fru Pia Kjærsgaard fik det til at lyde, som
om vi i Grønland generelt er tilhængere af en
registrering på baggrund af det, hr. Steenholdt
har nævnt over for presen. Hr. Steenholdt er
her desværre ikke i dag, men jeg kan da sige, at
de bemærkninger står hr. Steenholdt meget alene med. Selv i hans eget parti har der været stor
opmærksomhed om og stor modstand mod det,
som hr. Steenholdt har foreslået, og det var ikke
alene registrering, det var også offentliggørelse
af navne på AIDS-ramte personer.
Jeg vil gerne her understrege, at vi i Grønland fra vores side er helt på linie med de fleste
partier herinde. Vi siger ja til frivillighed og
anonymitet og åbenhed og oplysning om disse
spørgsmål og nej til registrering.
Pia Kjærsgaard (FP):
Jeg skal nok lade være med at forlænge debatten så forfærdelig meget, fordi jeg må konstatere, at enten har man fra ordførernes side
forsøgt at latterliggøre det her, eller også har
man været sætdeles sløset med dette alvorlige
emne. Jeg synes fortsat, det er fantastisk.
Til den sidste ordfører må jeg sige, at hr. Jens
Lyberth jo i hvert fald også har været inde på at
overveje, om han ville gå med på en registrering i Grønland, så det er ikke kun hr. Steenholdt, der har været inde på de tanker. Jeg synes, det er utroligt, at man ikke i det område af
Danmark opfatter tingene meget mere alvorligt, end den sidste ordfører tilsyneladende
gjorde.
Jeg må også undre mig meget. Man må sige,
at politikere ændrer mening, når de kommer i
Folketinget eller bliver ministre. Som fru Dorte
Bennedsen sagde, har sundhedsministeren været ude med nogle meget forvirrende udtalelser,
så man faktisk ikke rigtig ved, hvad sundhedsministeren mener. Nu fortæller sundhedsministeren så endnu en gang, hvad sundhedsministeren mener, men jeg er stærkt i tvivl, om fru
folketingsmedlem Agnete Laustsen mente noget andet. Det er mit indtryk.

8711
22/3 88: Forespørgsel vedr. registrering af AIDS-smittede
8712
[Pia Kjærsgaard]
Jeg skal også sige, at fru Pernille Sams fra jeg måske stille til hr. Agerschou. Det er et unDet Konservative Folkeparti i en meget stor ar- derligt argument at komme med at sige, der vil
tikel i den kreds, hun er opstillet og valgt i, har være færre, hvis man annullerer anonymiteten,
udtalt, at AIDS-ramte skal registreres. Jørgen når man vitterlig ikke har noget tal på - hvad
Winther fra Venstre, der en overgang var folke- alle og erihver selvfølgelig ved, når det er anotingsmedlem, udtalte, at AIDS-ramte skal regi- nymt hvor mange der har ladet sig teste.
Der bliver spurgt, hvordan Fremskridtspartistreres. Hr. Camre fra Socialdemokratiet skulle
altså også ryge ud af Folketinget, før han indså et tænker sig registreringen. Jamen det skal foalvoren i denne sag. Kristeligt Folkeparti har regå præcis, som man har registreret syfilispatiunder valgkampen udtalt sig for en registrering enter. Det er der ikke den store forskel i.
Jeg synes, det er underligt, at regeringspartiaf AIDS-ramte.
Jeg synes ganske enkelt, det er utroligt, at der erne i den grad kan vende sig imod vores dagser politikere fra de samme partier heroppe, der ordensforslag. Regeringspartierne er mig består og direkte modsiger, hvad der er blevet sagt kendt de eneste partier, som vil stemme imod
en afskaffelse af kønssygdomslovgivningen.
inden for partiernes rækker.
Det er selvfølgelig rigtigt, som fru Dorte Ben- Det har Fremskridtspartiet givet tilsagn om,
nedsen siger, at det kunne være fristende bare fordi vi ønsker en registrering af AIDS-smitteat komme op og sige »aldrig«. Så skal jeg da de. Vi ønsker ikke kønssygdomslovgivningen
sige tak, fordi fru Dorte Bennedsen trods alt ik- opretholdt, når Folketinget ikke vil gå med til,
ke lod sig nøje med at gå op og sige »aldrig« og at AIDS kommer ind under kønssygdomslovi det mindste forsøgte at komme med en ordfø- givningen, men når ordførerne fra regeringspartierne så siger, at de fortsat vil fastholde den,
rertale.
Jeg ved ikke rigtig, hvad det er for nogle erfa- synes jeg, at det er en bagvendt betragtning, at
ringer, fru Dorte Bennedsen har gjort. Det er da man samtidig ikke vil lade AIDS komme ind
korrekt, at der i dag er færre smittede, og det under kønssygdomslovgivningen.
Det er faktisk den eneste kønssygdom - og
skal vi være glade for, men hvad med dem, der
er smittet, og hvad med den acceleration, som det er en kønssygdom - der ikke kan helbredes,
sygdommen trods alt har, og som der fortsat ik- og derfor mener vi fortsat, at det er rimeligt, at
man får AIDS ind under kønssygdomslovgivke er fundet nogen helbredende løsning på?
Så fik jeg den gængse bemærkning, som vi ningen. Vil man ikke være med til det, må man
har fået under samtlige AIDS-debatter i Folke- oprette en registrering af AIDS-ramte.
Så skal jeg tage meget afstand fra hr. Jørgen
tinget, at hvis man indførte en registrering, hvis
man droppede anonymiteten, så ville der være Tved, der siger, det er minoriteter, Fremskridtsfærre, der ville lade sig undersøge. Jeg skal her partiet er ude efter. Jeg kunne godt lide at vide,
citere et svar, jeg fik fra sundhedsministeren hvad det er for minoriieter, hr. Jørgen Tved
henviser til. Vi har i størstedelen af Fremden 12. februar 1988:
»Den frivillige undersøgelse for HIV-anti- skridtspartiets folketingsgruppe netop givet tilstoffer foregår enten på de særlige screenings- sagn om et registreret partnerskab. Det er en
klinikker eller hos de praktiserende læger. An- billig betragtning og en billig argumentation,
tallet af lokalt foretagne undersøgelser indbe- når man forsøger at sige, vi er ude efter minoriretttes ikke til de centrale myndigheder, og jeg teter.
Så er der en ting, som jeg synes ordførerne
kan derfor ikke oplyse, hvor mange personer
der i 1987 frivilligt lod sig undersøge for AIDS. har hoppet let og elegant henover, og det er
Jeg kan supplerende oplyse, at der i 1987 strafforfølgningen af dem, der bevidst smitter
blev undersøgt ca. 400.000 portioner donor- andre med AIDS. Jeg synes, det er utroligt, at
man overhovedet ikke er gået ind i den debat,
blod afgivet af ca. 300.000 donorer.«
Det var selvfølgelig bevidst, at jeg stillede det som også var en del af vores dagsordensforslag,
spørgsmål, netop fordi vi gang på gang er ble- og som man nok burde have udtalt sig lidt mere
vet mødt med argumentet om, at hvis man op- om.
Jeg synes, det er ejendommeligt, når man
hævede immuniteten, så var der færre, der ville
lade sig undersøge. Færre end hvad, fru Dorte kan se debatten i aviserne - det er hr. Bernhard
Bennedsen? Og det samme spørgsmål kunne Baunsgaard, som i Jyllands-Posten den 2. fe-

8713
[Pla KJærsgaard]

22/3 88: Forespørgsel vedr. registrering af AIDS-smittede

bruar 1988 udtaler, at forsætlig AIDS-smitte
bør straffes - at ordføreren i dag, fru Dagmar
Mørk Jensen, så overhovedet ikke udtaler sig
om den sag. Det hænger vel som sædvanlig
sammen med, at hr. Bernhard Baunsgaard-på
det tidspunkt gerne ville i pressen på en sag, der
var en del debat om. Jeg synes, det er slapt, at
man ikke går videre ind i den ganske alvorlige
sag, det er, når en 19-årig ung pige bevidst bliver smittet af en mand, der har AIDS. Man kan
reelt heller ikke strafforfølge disse personer.
Det er sådan, at anonymiteten stadig er der, og
bl.a. i dette tilfælde har den unge pige ikke villet angive manden. Har hun villet gøre det til
lægerne, har de fortsat tavshedspligt. Politiet
har ingen mulighed for at finde ud af, hvem det
er.
Der er også andre sygdomme, som man kan
smitte andre med, f.eks. meningitis, hvis man
skal komme ind i den argumentation om, at
man kan strafforfølges, hvis man bevidst smitter andre med en farlig sygdom. Jeg synes ikke,
argumentationen holder. Der er i virkeligheden
ikke spor at gøre ved den sag, og det tror jeg justitsministeren, som Fremskridtspartiet har
stillet spørgsmålet til, er klar over.
Det er beklageligt at konstatere, at der er så
ringe interesse for det alvorlige problem, som
AIDS er i Danmark, og som det vil være i årene
fremover. Jeg synes, det er fantastisk, at ordførerne ikke ønsker at gå mere sagligt ind i debatten og blot henholder sig til en folketingsbeslutning, som hviler på et alt, alt for løst grundlag,
og som hurtigst muligt nu burde blive lavet om.
Man må så håbe, at man ved denne debat
sikrer sig, at politikere, som stemmer imod vores dagsordensforslag, bagefter går ud og fortæller befolkningen, at de egentlig går ind for
vores forslag. Jeg skal her især appellere til
Venstres medlemmer, som er begyndt at få en
kedelig tendens til at afvise fornuftige forslag i
Folketinget eller stemme for ufornuftige forslag, hvorefter de fortæller befolkningen, hvad
der er den sunde fornuft. Det vil jeg meget kraftigt anmode om at man i hvert tilfælde ikke gør
i denne sag.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Forslag om motiveret dagsorden nr. D 64 af
Pia Kjærsgaard (FP) (se foran)

8714

forkastedes, idet 9 (FP) stemte for, 111 (S, KF,
SF, V, RV, CD, KRF og FK) imod.
Hermed sluttede forespørgslen.
Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af beslutningsforslag nr. B
96:
Forslag tilfolketingsbeslutning om gratis insulin til sukkersygepatienter.
Af Qvist Jørgensen (S) og Agerschou (SF)
m.fl.
(Fremsat 29/1 88).
Forslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Tredje næstformand (Povl Brøndsted):
Jeg vil gøre opmærksom på, at forhandlingerne i salen fortsætter. Vi er nødt til at bede Otrl
ro.
Sundhedsministeren (Agnete Laustsèn):
Efter sygesikringsloven kan der ydes tilskud
til lægemidler med enten 50 pet. eller 75 pet.
Når et lægemiddel er tilskudsberettiget, opnår
alle patienter, der får lægemidlet ordineret af
lægen, dette tilskud. Herved adskiller sygesikringslovens medicintilskudssystem sig fra bistandslovens og pensionslovens regler om medicintilskud, hvor der i det enkelte tilfælde kræves en vurdering fra de sociale myndigheder af
patientens økonomi eller hans eller hendes forhold i øvrigt.
Der er ikke i sygesikringsloven fastsat nærmere regler for, hvilke kriterier der skal lægges
til grund for afgørelsen af, om et lægemiddel
skal gøres tilskudsberettiget, og om tilskuddet
skal udgøre 50 pct. eller 75 pct., men efter praksis ydes der tilskud med 50 pet. til lægemidler
med en sikker og værdifuld terapeutisk effekt,
medmindre der foreligger risiko for et uønsket
overforbrug.
Tilskud med 75 pet. ydes til lægemidler, som
ud over at opfylde betingelserne for at opnå tilskud på 50 pet. anvendes til behandling af veldefinerede, ofte livstruende sygdomme. Det er
dog en betingelse for ydelse af tilskud, at lægemidlerne ikke umiddelbart kan anvendes på
mindre hensigtsmæssige indikationer.