Text excerpt

7807
Meddelelser fra formanden:

Formanden:
Medlemmer af Folketinget Carsten Andersen (SF), Inger Harms (SF), Ole Henriksen
(SF), Stillinger (SF) og Ebba Strange (SF)
har meddelt mig, at de til finansministeren
ønsker at stille følgende:
Forespørgsel.
»Vil ministeren redegøre for, på hvilken
måde og i hvilket omfang de lokale samarbejdsudvalg har været og vil blive inddraget i
forberedelsen og planlægningen af de enkelte
dele af moderniseringsprogrammet i den
statslige sektor, og vil ministeren sikre tilstrækkelige ressourcer, så medarbejdernes
muligheder for medindflydelse sikres?«
(Forespørgsel nr. F 26).
Medlemmer af Folketinget Henning Rasmussen (S), Tove Lindbo Larsen (S), Karen
Højte Jensen (KF), Flemming Jensen (KF),
Ivar Hansen (V), Bente Nielsen (V), Lenger
(SF), Agerschou (SF), Dagmar Mørk Jensen
(RV), Ole Vig Jensen (RV), Bollmann (CD),
Birgith Mogensen (CD), Steffensen (KRF),
Kofod-Svendsen (KRF), Tinning (VS) og
Albrechtsen (VS) har meddelt mig, at de til
indenrigsministeren ønsker at stille følgende:
Forespørgsel.
»Hvilke nye initiativer agter regeringen at
tage i bekæmpelse af sygdommen AIDS?«
(Forespørgsel nr. F 27).
Den første sag på dagsordenen var:
1) Tredje behandling af lovforslag nr. L 121:
Forslag til lov om ændring af lov om tilskud
til læplantning.
Af landbrugsministeren (Britta Schall Holberg).
(Fremsat 3/12 86. Første behandling 13/1
87. Betænkning 11/2 87. Anden behandling
17/2 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.

7808

20/2 87: Meddelelser fra formanden
Afstemning

Lovforslaget
vedtoges med 114 stemmer (S, KF, V, SF,
RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Tredje behandling af lovforslag nr. L 128:
Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Skattefritagelse for Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene og Københavns Fondsbørs).
Af ministeren for skatter og afgifter (Foighel).
(Fremsat 10/12 86. Første behandling 15/1
87. Betænkning 11/2 87. Anden behandling
17/2 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 105 stemmer (S, KF, V, RV,
CD, KRF og FP) mod 17 (SF og VS).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 131:
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. (Kontoførende investeringsforeninger).
Af ministeren for skatter og afgifter (Foighel).
(Fremsat 10/12 86. Første behandling 15/1
87. Betænkning 11/2 87. Anden behandling
17/2 87).

8275

5/3 87: Skriftlig fremsættelse

Skriftlig fremsættelse afforslag:
Thoft (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader
jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier
m.v. (Beskatning af udlodning ved ophør a f
visse andelsselskaber m.v.).
(Lovforslag nr. L 214).
Jeg skal i øvrigt henvise til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget.
Den første sag på dagsordenen var:
1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræderen for folketingsmedlem
Ove Jensen (FP).
Formanden:
Den pågældende har søgt om orlov i henhold til forretningsordenens § 42, stk. 3, litra
c. Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte
det som vedtaget, at der meddeles den pågældende orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem.
(Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Indstilling fra udvalget til valgs prøvelse
Forhandling
Annelise Gotfredsen (KF):
Folketinget har nu vedtaget at meddele
orlov til et medlem og at indkalde stedfortræderen.
Som ordfører for udvalget til valgs prøvelse skal jeg tillade mig at gøre indstilling om,
at stedfortræderen godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget.
Hr. Ove Jensen er valgt i Ringkøbing
Amtskreds, og i anledning af hans orlov indkaldes 3. stedfortræder for Fremskridtspartiet
i denne amtskreds, gårdejer Hans Damgaard
Nielsen, idet såvel 1. stedfortræder, pelsdyravler Svend Blæsbjerg, som 2. stedfortræder,
chefkonsulent Mogens Pedersen, ikke ønsker
at indtræde som midlertidigt medlem under
denne orlov.

8276

Udvalget til valgs prøvelse har i et møde i
dag behandlet denne sag, og jeg kan herefter
på udvalgets vegne afgive følgende:
Indstilling
Gårdejer Hans Damgaard Nielsen godkendes som midlertidigt medlem fra og med den
5. marts 1987.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Udvalgets ovennævnte indstilling
vedtoges enstemmigt med 130 stemmer.
Den næste sag på dagsordenen var:
3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F
26:
Forespørgsel til finansministeren [om moderniseringsprogrammet i den statslige sektor).
Af Carsten Andersen (SF) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 20/2 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets
samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er
givet. ,
Den næste sag på dagsordenen var:
4) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F
27: .
Forespørgsel til indenrigsministeren [om,
hvilke nye initiativer regeringen agter at tage .i
bekæmpelse af sygdommen ÄIDSJ.
Af Henning Rasmussen (S), Karen Højte
Jensen (KF), Ivar Hansen (V), Lenger (SF),
Dagmar Mørk Jensen (RV), Bollmann (CD),
Steffensen (KRF) og Tinning (VS) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 20/2 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets
samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er
Igivet.

8277

5/3 87: 3. beh. af f. t. 1. om indfødsrets meddelelse

Den næste sag på dagsordenen var:
5) Tredje behandling af lovforslag nr. L 186:
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af indenrigsministeren (Enggaard).
(Fremsat 28/1 87. Første behandling 13/2
87. Betænkning 19/2 87. Anden behandling
3/3 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.

Den næste sag på dagsordenen var:
7) Tredje behandling af lovforslag nr. L 163:
Forslag til lov om ophævelse af § 23 i lov
nr. 209 af 7. juni 1958 om nautiske eksaminer
m.m.
Af industriministeren (Nils Wilhjelm).
(Fremsat 15/1 87. Første behandling 10/2
87. Betænkning 19/2 87. Anden behandling
3/3 87).

Lovfórslaget sattes til forhandling.

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Ingen bad om ordet.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Afstemning
Lovforslaget
vedtoges enstemmigt med 133 stemmer.
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
6) Tredje behandling af lovforslag nr. L 110:
Forslag til lov om ændring af lov om etablering af et selskab til 'varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland.
Af ministeren for Grønland (Tom Høyem).
(Fremsat 26/11 86. Første behandling
16/12 86. Betænkning 18/2 87. Anden behandling 3/3 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 132 stemmer (S, KF, V, SF,
RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.

8278

Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 131 stemmer (S, KF, V, SF,
RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
8) Anden behandling af lovforslag nr. L 85:
Forslag til lov om forbedret og ensartet folkepension.
Af Pia Kjærsgaard (FP) m.fl.
(Fremsat 12/11 86. Første behandling
26/11 86. Betænkning 19/2 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer og spørgsmålet
om dets overgang til tredje behandling sattes
til forhandling under ét.
Forhandling
Pia Kjærsgaard (FP):
Under henvisning til de nylig indgåede
overenskomster er der et par spørgsmål, som
Fremskridtspartiet gerne vil stille i socialudvalget, og jeg skal derfor bede om fornyet
udvalgsbehandling.
Hermed sluttede forhandlingen.

9809

31/3 87: 2. beh. af f. t. 1. vedr. arbejdsformidling

vedtoges med 61 stemmer mod 51.
Ændringsforslag nr. 4
forkastedes, idet 26 stemte for, 86 imod.
Ændringsforslag nr. 5-7, 8 samt 1 angående titlen betragtedes som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 4.
§ 1 med den foretagne ændring og § 2
vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 2 angående titlen
vedtoges uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Fjerde næstformand (Ole Vig Jensen):
Lovforslaget går herefter til fornyet behandling i udvalget.
Den næste sag på dagsordenen var:
7) Forespørgsel nr. F 27:
Forespørgsel til indenrigsministeren:
»Hvilke nye initiativer agter regeringen at
tage i bekæmpelse af sygdommen AIDS?«
Af Henning Rasmussen (S), Tove Lindbo
Larsen (S), Karen Højte Jensen (KF), Flemming Jensen (KF), Ivar Hansen (V), Bente
Nielsen (V), Lenger (SF), Agerschou (SF),
Dagmar Mørk Jensen (RV), Ole Vig Jensen
(RV), Bollmann (CD), Birgith Mogensen
(CD), Steffensen (KRF), Kofod-Svendsen
(KRF), Tinning (VS) og Albrechtsen (VS).
(Forespørgslen anmeldt 20/2 87. Fremme
af forespørgslen vedtaget 5/3 87).
Begrundelse
Henning Rasmussen (S):
De partier, der har rejst forespørgslen, er
lykkeligvis meget enige om de grundlæggende principper i indsatsen mod AIDS: at frivillighed, anonymitet, ærlig og direkte information er fundamentet for indsatsen, at vi på
alle måder skal sikre os, at enhver trygt kan
henvende sig til de offentlige myndigheder,

9810

og at vi må undgå enhver form for diskrimination.
Vi tror, at debatten vil bekræfte denne
enighed, men hovedformålet med forespørgslen er at få diskuteret, hvilke nye aktiviteter
det er nødvendigt og muligt at sætte i gang,
og derfor har vi i fællesskab bedt ministeren
fortælle, hvilke planer han og regeringen har
om at øge indsatsen.
Besvarelse
Indenrigsministeren (Enggaard):
Det er glædeligt, at så mange partier i dag
står bag denne forespørgsel om AIDS. AIDS
er en udfordring til alle i vort samfund, og
også Folketinget må gøre status over sygdommen og status over, hvad der hidtil er
gjort.
Der er også brug for, at vi samtidig får
belyst perspektiverne i den kommende indsats.
Kendsgerningerne om AIDS er: indtil nu
har i alt 146 patienter i Danmark udviklet
sygdommen, 77 ud af de 146 er døde. Alene i
1986 er der anmeldt 66 nye tilfælde. I Danmark er langt den største del af AIDS-tilfælde homo- og biseksuelle mænd. Blandt de
146 patienter er 5 kvinder; 5 er bløderpatienter. Antallet af AIDS-patienter i Danmark
fordobledes på godt 13 måneder. Dette er
ikke specielt hurtigt i forhold til de lande, vi
sammenligner os med.
Et ukendt antal er smittet med virus, men
et skøn fra Sundhedsstyrelsen siger, at omkring 10.000-15.000 danske er smittede. Erfaringer fra udlandet viser, at mellem 20 og 30
pet. vil udvikle sygdommen, men det endelige antal kender vi ikke. Det kan blive større.
Det kan forudses, at vi med udgangen af
1989 har registreret sammenlagt godt 900
AIDS-tilfælde. Hvordan udviklingen herudover vil blive, kan der ikke siges noget om.
Det vil ikke være relevant at fremskrive de
tal, vi kender i dag, mere end 3-4 år. Vi ved
ikke nok om risikogruppernes størrelse og
deres livsstil, og vi har ikke noget sikkert
indtryk af, hvor mange personer der her i
landet er smittede. Men der er endnu ikke
noget, der tyder på, at smitten er spredt i
større omfang uden for risikogrupperne. Selve AIDS-sygdommen er i dag uhelbredelig.
Vi skal indstille os på, at der formentlig går
adskillige år, før en vaccine vil være klar til


9811
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9812
[Indenrigsministeren]
brug. Vi må også indstille os på, at vi for får et så godt forløb som muligt, så alle resøjeblikket ikke har udsigt til medicin, der sourcer bliver udnyttet.
helbreder de patienter, der er smittet med
Det er mit absolutte indtryk, at alle på
AIDS-virus.
tværs af organisatoriske skel hidtil har gjort
Den nye medicin AZT, der blev anmeldt i et stort og anerkendelsesværdigt arbejde. Det
sidste uge, kan forlænge livet og give øget gælder både det forebyggende arbejde og
livskvalitet til de allerede syge, men den kan arbejdet med at give de syge den bedste beikke helbrede. Medicinen kan ikke behandle handling. De private foreninger yder også en
de AIDS-smittede, hvor sygdommen ikke er stor indsats her. Det er en indsats, som også
kommet i udbrud. Medicinen vil blive givet tjener resten af samfundet.
på de sygehuse, der tager sig af AIDS-patienDet vil også være nødvendigt med hjælp
terne, og vil således være gratis for patienter- fra massemedierne, men oplysninger bør væne.
re saglige; ellers vil der let blive sået unødig
Målsætningen for AIDS-indsatsen er at frygt. Det er her vigtigt med et klart budforhindre smittespredning og at lindre syg- skab, som kan stå uændret i offentlighedens
dommen hos dem, der allerede er smittet. bevidsthed. Hvis der kommer mange forskelDet er denne målsætning, regeringen hidtil lige oplysninger frem samtidig, kan det nedhar fulgt, og det er denne målsætning, der sætte værdien af oplysningsaktiviteterne.
må følges fremover.
Der er gjort, hvad der medicinsk-teknisk
Tvangsforanstaltninger over for de AIDS- kan gøres for at begrænse smittespredning. I
ramte har tidligere været drøftet i Tinget. Det 1983 blev sygdommen gjort anmeldelsespliger fortsat regeringens opfattelse, at tvangsfor- tig. Der blev i 1984 oprettet helbredsklinikker
anstaltninger ikke tjener noget formål. Det er i København, Odense og Århus. Enhver kan
et synspunkt, som et betydligt flertal i Folke- henvende sig anonymt for at blive undersøgt
tinget har støttet. TvangsmæsÍge foranstalt- for mulig smitte enten på klinikkerne eller
ninger, som vi kender bl.a. i kønssygdoms- hos de praktiserende læger. Fra 1985 er faklovgivningen, retter sig mod sygdomme, hvor torpræparater til behandling af blødere befriinkubationstiden er kort, hvor smitte er lig et for AIDS-virus. Fra januar 1986 undersømed at være syg, og hvor sygdommen kan ges alt blod for mulig AIDS-smitte. Af ca.
behandles. Dette er ikke tilfældet med AIDS.
380.000 tapninger i 1986 er der fundet 9 antiSmitterisikoen er meget lille. Der smittes stofpositive. Også sæddonorer og donorer
ikke gennem almindelig kontakt. AIDS smit- ved transplantation skal undersøges for
ter ved seksuel kontakt og blod direkte ind i AIDS.
blodbanen, og beskyttelse kan opnås ved enStatens Seruminstitut byggede i 1986 på
kle forholdsregler.
rekordtid et laboratorium til godt 11 mill.
Den grundlæggende tanke i bekæmpelsen kr., et laboratorium, der diagnosticerer prøaf AIDS-sygdommen er information og op- ver for hele landet.
lysning til alle med henblik på motivation og
Yderligere forebyggelse må ske ved reel og
tilskyndelse til de nødvendige ændringer i saglig information om, hvad AIDS er, og
livsvanerne. Dette er ikke mindst afgørende i hvorledes smitten kan undgås.
forhold til den, der bærer smitten, som må
Regeringen er enig i den målsætning, der
have tillid til myndighedernes hjælp og dis- hidtil har været lagt til grund for oplysningskretion. Ellers vil det være umuligt at stoppe indsatsen. Den skal skabe opmærksomhed
udbredelsen af sygdommen.
om AIDS. Den skal give grundlag for, at den
Bekæmpelsen af AIDS er et fælles ansvar enkelte kan overveje egen adfærd og om forfor stat, amtskommuner og kommuner. De nødent ændre den, og den skal ikke moralisamlede offentlige udgifter i såvel statsligt sere eller udstikke rammer for, hvad der er
som i kommunalt regi kan for 1986 og 1987 rigtigt, og hvad der er forkert.
tilsammen anslås til ikke under 200 mill. kr.
Der er produceret en stor mængde pjecer
Amterne har sammen med hovedstadskom- og andet oplysende materiale, som viser, at
munerne gennemført en udligningsordning, der allerede er gjort meget for at udbrede
der sikrer, at udgifterne i forbindelse med oplysninger om sygdommen og om smittevesygdommen deles. Det er af vital betydning je. AIDS-sekretariatet i Sundhedsstyrelsen
for os alle, at bekæmpelsen af sygdommen koordinerer det sundhedsfaglige grundlag for

9813
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9814
[indenrigsministeren]
den samlede oplysningsindsats. AIDS-sekre- Forskningsråd har derfor støttet en mere omtariatet tilrettelægger også den statslige infor- fattende befolkningsundersøgelse.
mationsvirksomhed. Der er i år afsat godt 9
Hyppigheden af kønssygdomme, især gomill. kr. til det statsligt finansierede oplys- norré og syfilis, er tilsyneladende faldende.
ningsarbejde. I kommunalt regi er beløbet Det tyder på, at oplysningen om sikker sex
er slået igennem. Kondomsalget er stigende.
mindst lige så stort.
Som andre eksempler kan jeg nævne: Den Der er en stigning på 15-20 pet. i 1986 i an1. november 1986 blev AIDS-linjen åbnet. tallet af kondomer, der har været indsendt til
Her kan alle befolkningsgrupper får oplys- afprøvning.
Personalet ved AIDS-telefonlinjerne siger i
ning og rådgivning om AIDS. AIDS-linjen
får et statstilskud på 1 mill. kr. om året og øvrigt også, at der er en klar sammenhæng
drives af Landsforeningen for bøsser og les- mellem henvendelserne og annoncer, tv-udsendelser og anden omtale af AIDS.
biske.
I de kommende år skal information og
I begyndelsen af maj i år har Amtsrådsforeningen afsluttet sin kampagne med at ud- oplysning fortsat være basis i den forebygdanne såkaldte nøglepersoner i hvert amt. gende indsats. Det er en overordentlig vanSom ringene, der spreder sig i vandet, skal skelig opgave at give oplysning på en sådan
disse nøglepersoner ude i amterne sætte lokal måde, at man virkelig formår at hindre smitoplysnings- og kursusvirksomhed i gang om tespredning og at hjælpe dem, der er blevet
syge. Vi kan ikke bestemme, hvordan folk
AIDS.
Amtsrådsforeningen har fremstillet to film, skal opføre sig, men vi kan beskrive situatiosom jeg ved kommunaludvalget har haft lej- nen, og vi kan fortælle, hvilke muligheder
lighed til at se. Der er fortsat meget stor ef- der er. Oplysningerne må gives uden forterspørgsel efter disse film. Københavns domme og i et sprog, der kan forstås.
Den kommende forebyggende indsats bør
Kommunes skolevæsen har i samarbejde
i
særlig
grad rettes mod de unge, dvs. hele
med Sundhedsstyrelsen udarbejdet et basisundervisningsmateriale, og materialet bruges skolesystemet fra folkeskolen over gymnasiet
nu også i andre kommuner og amtskommu- til handelsskoler og tekniske skoler. Dette
fordrer, at lærerne har den nødvendige viden
ner.
om AIDS og om smitten.
Af andre lokale initiativer må nævnes
En helt særlig indsats er nødvendig over
AIDS-komiteerne, der nu findes i hvert amt.
for stiknarkomanerne. Forebyggelse af spredDer er i nogle amtskommuner ansat særlige
ning af AIDS gennem narkokredse må prioAIDS-konsulenter, og både i Århus og på
riteres højere. Over for denne gruppe er løFyn er der oprettet AIDS-telefonlinjer. På bende information og nem adgang til sprøjFyn er der også sat et forsøg i gang med ud- ter desværre ikke tilstrækkeligt. Stiknarkomalevering af kondomer, et forsøg, Indenrigsmi- nerne er ofte ulykkelige mennesker, der er
niteriet har støttet af sundhedspuljen.
desperate. Det første AIDS-tilfælde blandt
Også internationalt foregår der et verdens- stofmisbrugerne blev anmeldt i december
omspændende arbejde for at bekæmpe sidste år. Man må skønne, at mellem 500 og
AIDS-sygdommen. Det har været naturligt 1.500 på nuværende tidspunkt er smittet.
for Danmark at deltage aktivt i de opgaver,
Der er mellem regeringen, kommunerne
der er taget op af WHO, Nordisk Råd, EF og amtskommunerne enighed om, at der også
og Europarådet.
på narkoområdet må sættes ind med utraditiRegeringen har netop givet tilsagn om onelle metoder. Der må være let adgang til
over en 2-årig periode at yde et bidrag på i engangssprøjter og kanyler og let adgang til
alt 15 mill. kr. til WHO til gennemførelse af behandling. Københavns Kommunes projekorganisationens globale AIDS-program.
ter, bl.a. med udlevering af gratis sprøjter,
Kan vi så se resultater af indsatsen? Vi må fremhæves her. Behandlingen må tilretteved ikke nok om resultaterne, men vi ved lægges, så den tiltrækker stiknarkomanerne,
dog noget. Mindre undersøgelser af befolk- og længerevarende metadonbehandling må i
ningens viden om AIDS har vist, at næsten et forebyggelsesøjemed kunne indgå som en
hele befolkningen ved noget, men at der er integreret og selvfølgelig del af behandlinmegen fejlviden. Statens Lægevidenskabelige gen.

9815
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS,
9816
[indenrigsministeren]
Forhandling
Den psykosociale støtte er vigtig i vores
omsorg, ikke alene for dem, der er syge, men
også for dem, der er smittet. Støtten udgår Dorte Bennedsen (S):
Jeg vil gerne takke ministeren for svaret,
især fra de infektionsmedicinske klinikker,
hvor patienterne følges. På alle klinikkerne vi fik her, og skal senere vende tilbage til
er denne støtte oprustet ved nynormeringer. enkeltheder i det.
Jeg vil godt ved starten af denne debat
Men også de frivillige organisationer må
nævnes her. De gør et godt arbejde. Organi- hæfte mig ved en enkelt ting, som der er
sationerne må derfor fortsat inddrages, også grund til at glæde sig over, nemlig den brede
når der skal oprettes omsorgs- og støtteforan- enighed, der indtil nu har været her i Folketinget med hensyn til nogle grundholdninger
staltninger.
Der må fortsat påregnes store udgifter til og principper i forbindelse med bekæmpelse
forebyggelse gennem information og stigende af AIDS. Det var det, hr. Henning Rasmusudgifter til sygdomsbehandling i de kommen- sen var inde på i sin begrundelse, at man
de år, udgifter, der skal afholdes af stat, skal bygge på frivillighed, anonymitet, åben
amtskommuner og kommuner. Regeringen er information samt, men ikke mindst, at enindstillet på, at den statslige informationsind- hver form for diskrimination skal undgås.
Sygdommen har været kendt i Danmark i
sats fortsat må sikres en høj prioritet. Effekten må samtidig nøje overvåges, kun derved en 5-6 år, og selv om der selvfølgelig har
sikres den bedste udnyttelse af ressourcerne. været foretaget en vis oplysningsindsats, og
Tildeling af forskningsmidlerne til AIDS må da ikke mindst i de sidste år, tager jeg den
også sikres en høj prioritet. Sundhedsstyrel- brede, politiske opbakning om debat om nye
sen vil. i lighed med tidligere år komme med initiativer som udtryk for, at vi alle erkender,
en redegørelse om AIDS-indsatsen og med at man har været for langsom, at man har
forslag til de fremtidige initiativer. Der er, været for lidt udadfarende i sine initiativer,
som det vil være kendt fra dagspressen, ind- måske fordi man har haft svært ved helt at
hentet en lang række forslag fra interesserede begribe rækkevidden og alvoren i denne syggrupper og institutioner. De skal nu behand- dom.
Det er ørkesløst og i hvert fald ganske
les, bearbejdes og vurderes, og regeringen
afventer derefter Sundhedsstyrelsens forslag uden effekt at drøfte, om vi skulle have
til de fremtidige initiativer. Når Sundhedssty- handlet anderledes. Vi må nu samle vore
relsens vurdering foreligger, vil regeringen kræfter og vore ressourcer om at tilrettelægge
sammen med de kommunale organisationer en effektiv strategi for de kommende år. Vi
og Københavns og Frederiksberg kommuner mener i Socialdemokratiet, at det må være
drøfte omfanget af den kommende indsats, rimeligt at dele indsatsen op i tre grupper:
hvordan indsatsen skal tilrettelægges, og Den forebyggende indsats, som skal forhindre videre spredning, en indsats over for de
hvordan den skal finansieres.
AIDS er en sygdom, vi i dag ikke kan hel- smittede og de sygdomsramte og endelig en
brede. Derfor er AIDS en særlig udfordring forskningsindsats.
Når det drejer sig om forebyggelse, er vi
for en offentlig indsats, men AIDS er også
en særlig udfordring for hver enkelt. AIDS måske ved det eneste punkt i AIDS-bekæmudfordrer til at tage seksuelle vaner og for- pelsen, hvor der er en vis grund til optimisdomme op til overvejelse, derfor er bekæm- me. Takket være forskning og øget viden ved
pelsen af AIDS en fælles opgave, der skal vi i dag, at det kan lade sig gøre at forebygge
bygge på ansvarlighed og tolerance. Den ind- smitte. Vi ved, at man ved forholdsvis enkle
sats, der indtil nu er gjort, har vist, at alle i regler kan opnå sikker sex, både hos homoarbejdet med at bekæmpe AIDS har kunnet og hos heteroseksuelle.
Når jeg siger enkle forholdsregler, er det
sætte sig sammen på tværs af organisatoriske
skel og interesser for at løse den fælles opga- på en måde en sandhed med modifikationer.
ve. Jeg vil gerne appellere til, at der fortsat De er nok fysisk enkle, først og fremmest
kan være størst mulig bredde for den politi- anvendelse af kondomer, men de er til genske basis for indsatsen mod AIDS, for det er gæld psykologisk komplicerede. Desværre er
den fælles indsats, der skal bekæmpe syg- det at tale om de mere intime dele af seksuallivet stadig i vide kredse tabubelagt eller i
dommen.

9817
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9818
[Dorte Bennedsen]
hvert fald omgivet med alt for meget blufærAl erfaring viser, at oplysning, informadighed. Det gælder alle former for seksuali- tion, påvirkning trænger bedst igennem, når
tet, men for de homoseksuelles vedkommen- den gives af personer, som har kendskab til
de er der det yderligere problem, at mange målgruppen, og det er jo ikke mindst blevet
ikke åbent tør vedkende sig deres homosek- bekræftet af det arbejde, landsforeningen har
sualitet af angst for omgivelsernes reaktion. udført i AIDS-kampagnen. Man kan nævne
Netop disse psykologiske barrierer bør være telefonlinjen og hele det opsøgende arbejde i
langt fremme i vores bevidsthed, når vi skal de traditionelle bøssemiljøer, og der er næppe heller uenighed om, at det arbejde skal
tilrettelægge oplysningskampagner.
En meget vigtig målgruppe er de 13-18-å- støttes. Det ville rent ud også være tåbeligt
rige. En oplysningskampagne rettet mod den- andet, for det er et stort stykke arbejde, der
ne gruppe kan bedst tage sit udgangspunkt i udføres for forholdsvis få penge takket være
deres skoler og uddannelsessteder, og da det den store indsats i frivillig arbejdskraft, der
ikke blot drejer sig om en teknisk oriente- stilles til rådighed.
Men efter Socialdemokratiets mening er
ring, den hører selvsagt med, men i høj grad
om stillingtagen til holdninger, etiske proble- det ikke nok at støtte disse, hvad man kan
mer, adfærdsændringer, er det væsentligt, at kalde direkte AIDS-relaterede aktiviteter.
der ved alle skoler findes et tilstrækkeligt Når vi taler om de skjulte bøsser og ikke
antal lærere, som er i stand til at påtage sig mindst om de unge, som står på nippet til at
denne opgave, og som vel at mærke i forve- debutere som bøsser, er det helt afgørende at
sikre dem alternativer til Ørstedsparken eller
jen har kontakt til de unge.
En anden væsentlig ting ved oplysning andre mere eller mindre anonyme mødesteover for unge er, at den, tilrettelægges, både der. Vi er overbevist om, at der ligger megen
hvad sprog, billeder og andre midler angår, i forebyggelse i at sikre eksistensen af ordentlien form, så dét virkelig svarer til de unges ge og trygge miljøer og steder, hvor disse
Virkelighed. Det vil ofte gå på tværs af, hvad grupper kan søge hen, hvortil så kommer
forældrene eller pæne, mere eller mindre den menneskelige gevinst ved, at disse menmidaldrende folketingsmedlemmer nu synes nesker ikke er henvist til mere eller mindre
obskure steder for at kunne udfolde deres
er acceptabelt.
seksualitet. På dette område som på en rækEn anden vigtig målgruppe er bøsserne,
ke andre i denne sag er vi nødt til at slippe
fordi erfaringerne viser, at de udgør en risien række fordomme, hvis vi skal nå det mål,
kogruppe. Samtidig med denne erkendelse er
vi faktisk alle er enige om, nemlig at hindre
det også vigtigt at gøre sig klart, at arbejdet smittespredningen.
her skal lægges til rette, så vi undgår både en
Den sidste gruppe, jeg skal nævne i foråben og en skjult diskriminering. Vi ved, at bindelse med det forebyggende, er narkomisblandt de erkendte bøsser har information brugerne, og det er vel nok overhovedet den
haft stor gennemslagskraft. Langt den svære- vanskeligste gruppe at nå. Her står vi over
ste opgave er at nå de skjulte homoseksuelle, for en gruppe mennesker, som er ude i en
skabsbøsserne, som selv Landsforeningen fot social og menneskelig nedtur. De er fysisk,
Bøsser og Lesbiske erkender at have store psykisk og socialt så nedkørte, at de ikke er
vanskeligheder med at komme i kontakt meget motiverede for at foretage sig noget
med. Langt den vigtigste indsats her ville som helst for at undgå en sygdomstrussel,
være, hvis det omgivende samfund vil erken- der ofte har en tidshorisont, der ligger helt
de, at det at være homoseksuel er en aner- ud over, hvad de kan overskue. Også her må
kendt livsform, som også skal beskyttes af der tænkes i uortodokse baner. Det er oplagt,
juridiske og andre rettigheder. Ved at give at vi bl.a. ved hjælp af øgede ressourcer må
juridisk og moralsk anerkendelse af bøsser gøre, hvad der er muligt for at motivere misog lesbiske ville vi gøre livet uendelig meget brugerne til at komme ud af deres misbrug,
lettere for mange mennesker, som i dag lever men 20 års erfaring har lært os, at der er
i skjul og i frygt med deres homoseksualitet. mange, for hvem det ikke lykkes.
Dertil kommer så, at det ville være meget
Når det drejer sig om at begrænse smittelettere at nå dem med oplysning om syg- spredningen blandt stiknarkomaner, er let og
domsforebyggelse.
gratis adgang til sprøjter selvsagt et oplagt

9819
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9820
[Dorte Bennedsen]
skridt, men det er ikke nok. Det er helt afgø- ningsverdenen har overført menneskelige og
rende at begrænse det intravenøse misbrug økonomiske ressourcer til AIDS-forskning,
mest muligt, og her melder så spørgsmålet det viser styrken i det akutte beredskab. Men
sig, om vi skal acceptere længerevarende Me- på lidt længere sigt, og det er dér, vi er nu,
tadonbehandlinger som et alternativ. Det vil er det vores pligt at sørge for, at andre vigtigivet være et ømtåleligt spørgsmål for man- ge forskningsopgaver ikke forsømmes af denge, men skal vi smittesprednigén blandt nar- ne grund, og derfor er det vores håb, at dekomaner til livs, tror jeg, at vi også her kom- batten i dag vil føre til en væsentlig øgning
mer til at slagte nogle hellige køer, og vi ser af ressourcerne til AIDS-forskning.
også blandt den behandlingskyndige gruppe
AIDS-bekæmpelse er en stor og en vantydelige tegn på ændrede holdninger til Me- skelig sag, og meget andet kunne være nævnt
tadonbehandling.
end det, tiden har tilladt, men lad mig slutte
En anden hovedgruppe i AIDS-problema- med at sige, at Socialdemokratiet har den
tikken er dem, der er smittede og dem, der er helt klare opfattelse, at en seriøs indsats forsygdomsramte. Det er næppe muligt for os udsætter væsentligt forøgede ressourcer. Skal
andre til bunds at fatte, hvilken belastning de områder, som vi i dag har peget på som
det er at vide sig syg eller smittet: usikkerhe- væsentlige, gennemføres i tilstrækkeligt omden, angsten, frygten for omgivelsernes reak- fang, drejer det sig om beløb på over 100
tion, ensomheden, fordi man ikke tør tale om mill. kr. Det er mange penge, javel, men hvis
problemet. Fra den almindelige psykologiske vi måler det i, hvad denne sygdom vil koste i
viden ved vi, hvad sådanne situationer kan kroner og øre, hvis vi ikke får stoppet smitteudløse af krisereaktioner.
spredningen, for slet ikke at tale om, hvad
På trods af den viden har vi afsat alt for den vil koste i menneskelige lidelser, er der
få ressourcer til psyko-social rådgivning og for Socialdemokratiet ingen tvivl om, at disse
støtte. På et tidspunkt fik vi i kommunalud- nødvendige ressourcer må sættes ind nu.
valget oplyst, at man har afsat to gange en
Jeg vil gerne slutte her med på vegne af
halv time pr. år pr. person, to gange en halv Socialdemokratiet, Det Konservative Folketime til at hjælpe mennesker i deres livs al- parti, Venstre, SF, Det Radikale Venstre,
vorligste krise. Det er Socialdemokratiets op- CD, Kristeligt Folkeparti og VS at fremsætte
fattelse, at vi må styrke ressourcerne til den følgende:
psyko-sociale rådgivning både i hospitalssektoren, men også ved at lave rådgivningssteForslag om motiveret dagsorden.
der uden for denne.
»Folketinget bekræfter, at den danske indHvad angår de AIDS-syge, blev de i starten indlagt, men heldigvis ser vi nu en ten- sats mod sygdommen AIDS fortsat bygger
dens til, at man prøver at holde dem hjem- på frivillighed, anonymitet, åben, direkte og
me. Det er godt, men det kræver, at vi vil ærlig information, den enkeltes tryghed ved
yde den fornødne psykologiske hjælp. Det at henvende sig til sundhedsmyndighederne
problem er hidtil blevet løst af landsforenin- samt ønsket om at undgå enhver form for
gen, men vi kan ikke forvente fremover den- diskrimination.
På det grundlag og med henblik på nye
ne opgave løst på totalt frivillig basis, der må
aktiviteter
ønsker Folketinget stærkt at unoffentlig støtte til.
derstrege
betydningen
af en øget ressourceSer man på forskningsindsatsen, er det
desværre heller ikke et område, hvor vi har anvendelse til brug for:
grund til at være særlig stolte. Til dette store, 1) en øget oplysningsindsats, specielt over
for folkeskolens ældste klasser samt ungnye, tunge område blev der givet 3 mill. kr.
domsuddannelserne,
ekstra i 1986 og i 1987, penge, der forlængst
er brugt, da ansøgningerne beløb sig til 21 2) en forøgelse af støtten til AIDS-bekæmpende aktiviteter i de grupper og organimill. kr. Socialdemokratiet har i de sidste to
sationer, som i særlig grad er relevante i
år stillet forslag til finansloven om 15 mill.
indsatsen mod AIDS,
kr. til AIDS-forskning, forslag, der blev
3) rådgivnings- og vejledningsindsatsen,
stemt ned af de Radikale og regeringen.
Jeg vil godt understrege, at det har været 4) forskningsindsatsen samt
flot at se, hvor hurtigt man rundt om i forsk- 5) indsatsen mod narkomisbruget.

9821
[Dorte Bennedsen]

31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS

Tinget går herefter over til næste sag på
dagsordenen.«
(Dagsordensforslag nr. D 49).
Formanden:
Der er nu fremsat følgende forslag om
motiveret dagsorden: (se ovenfor). Dette forslag indgår nu i debatten.
(Kort bemærkning).
Pia Kjærsgaard (FP);
Når jeg på dette tidlige tidspunkt har bedt
om en kort bemærkning, er det, fordi jeg
godt vil gøre opmærksom på, at når Fremskridtspartiet ikke er medforslagsstillere i
denne forespørgselsdebat, skyldes det, at vi
overhovedet ikke er blevet spurgt. Jeg kunne
godt tænke mig at høre fra de øvrige ordførere heroppefra, om samtlige patier er enige i
og vidende om, at Fremskridtspartiet ikke er
blevet spurgt om vi ville være medforslagsstillere. Hvis man undlader at svare, tager jeg
det naturligvis som et tegn på, at sådan forholder det sig. Det er en uhørt frækhed og
må i den grad stride mod alt, hvad der hedder anstændighed herinde fra initiativtagerne, og jeg skal derfor udtrykke min dybeste
foragt for den slags.
(Kort bemærkning).
Henning Rasmussen (S):
Jeg vil gerne sige til fru Pia Kjærsgaard jeg kan naturligvis kun svare for mig selv at jeg har det indtryk, at Fremskridtspartiet
ikke på alle punkter deler vort syn på det, vi
kalder de grundlæggende principper. Vi ved
udmærket godt, at Fremskridtspartiet har
stemt for en række konkrete bevillinger, men
vi tror altså ikke, I deler vort syn på de
grundlæggende principper på alle områder.
(Kort bemærkning).
Agerschou (SF):
Jeg vil godt på SFs vegne forklare fru Pia
Kjærsgaard, hvorfor vi ikke mente, at det var
særlig. hensigtsmæssigt at indbyde Fremskridtspartiet til at være medforslagsstiller til
forespørgslen. Det hænger simpelt hen sammen med, at Fremskridtspartiet under tidligere debatter om sygdommen AIDS har vist en
så markant anderledes holdning til bekæmpelsen end de øvrige partier i Folketinget. Vi

9822

mener det er vigtigt, at vi fastholder det brede flertal om holdningen, som hidtil har vist
sig. Derfor har vi ikke set nogen grund til at
invitere Fremskridtspartiet med, fordi det
som sagt er markant anderledes.
Formanden:
Fru Pia Kjærsgaard en kort bemærkning,
og derefter går vi over til behandlingen af
forespørgslen igen.
(Kort bemærkning).
Pia Kjærsgaard (FP):
Må jeg sige til hr. Henning Rasmussen, at
det er faktisk ikke normalt, når man har en
debat i Folketinget, at man er enig om synspunkterne. Det er da i hvert fald ikke mit
indtryk af Folketingets debatter herinde. Det
er dog den mest latterlige undskyldning, jeg
endnu har hørt i min tid i Folketinget, men
jeg har også kun siddet her i tre år, så det
kan være, det bliver værre efterhånden. Men
den undskyldning kan jeg bare ikke godtage,
hr. Henning Rasmussen. Når vi har en folketingsdebat, må det være, fordi vi i Folketinget kan fortælle vores uforbeholdne meninger om det emne, der bliver behandlet, og
det burde intet have med at gøre, om vi skal
være med som initiativtagere til en forespørgselsdebat eller ej. Det er simpelt hen for
billigt.
Må jeg sige til hr. Agerschou, at vi, hvad
også hr. Henning Rasmussen var inde på det kan jeg da så kun komplimentere ham
for til gengæld - har stemt for nogle bevillinger. Vi har været meget indstillet på at yde
noget mere, bl.a. til oplysningsarbejde. Jeg
vil stadig væk fastholde, at dette nummer,
man har lavet med Fremskridtspartiet, er forkasteligt. Jeg vil godt høre fra de andre ordførere, om de er blevet informeret fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, for
jeg kan forstå, at de to partier i hvert fald
har været vidende om det.
Grethe Fenger Møller (KF):
Mit partis ordfører, fru Karen Højte Jensen, har ikke mulighed for at være til stede,
og jeg skal derfor fremføre mit partis bidrag
til denne meget væsentlige debat:
I vort moderne samfund har vi vænnet os
til, at den lægevidenskabelige udvikling har
gjort det muligt at forebygge og behandle

9823

31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS

[Grethe Fenger Møller]
stort set alle alvorlige sygdommme. Så det er
en ny og en ukendt situation at stå over for
en så alvorlig sygdom som AIDS, en sygdom, som vi ved ikke kan medicinsk forebygges eller helbredes.
Jeg vil gerne takke indenrigsministeren, og
jeg finder, at indenrigsministeren har givet os
et meget godt og et meget generelt situationsbillede. Vi har her fået et indtryk af situationens alvor og af, hvilke overordentlig store
menneskelige og økonomiske omkostninger
AIDS-sygdommen påfører vort samfund. Jeg
vil gerne understrege, at med Danmarks placering i toppen i Europa hvad angår AIDSramte pr. indbygger, er det helt nødvendigt,
at der arbejdes med problemet med den største alvor.
Nøgleordene for vor indsats mod AIDS er
oplysning, motivation og frivillighed, og jeg
lægger vægt på det positive i, at der blandt
både fagfolk og politikere er enighed om dette grundlag.
Jeg vil herudover også understrege, at alle
partier i Folketinget med undtagelse af
Fremskridtspartiet har afvist at kriminalisere
sygdommen. Dette ville efter min opfattelse
alene også gøre ondt værre. Endnu er raske
smittebærere i overtal, og det er af afgørende
betydning, at enhver, der kan have grund til
at tro sig smittet, tør få sin uro afklaret.
Jeg synes også, der er grund til at værdsætte den indsats, som ikke mindst Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, Dansk Bløderforening og Positivgruppen yder, en indsats af både oplysende og rådgivende karakter samt støtte og hjælp til smittede og syge
og deres familie og omgangskreds.
Desværre har vi ingen konkret viden om
resultaterne af den oplysningsindsats, der har
været indtil nu. Dog ved vi, at der i det meste af befolkningen er en vis viden om AIDS,
men i mange tilfælde må vi nok erkende og
indrømme, at det er en direkte forkert viden.
Det, der gør det svært, er, at vi har med et
tabuområde at gøre: sex, homoseksualitet og
angst for døden, bestemt også områder, hvortil der er knyttet mange følelser. Dette understreger for mig, at det er meget væsentligt, at
oplysningen bliver tilrettelagt nuanceret og
på en sådan måde, at vi når ud til de mange
også meget forskellige grupper, der er i vort
samfund.
Jeg mener, at' AIDS må afdramatiseres,
ligesom vi også må den megen uvidenhed og

9824

mytedannelse til livs. Uvidenhed, der skaber
usikkerhed og frygt, mener jeg vi må forsøge
at imødegå. Det budskab, som befolkningen
skal gives, er for det første, hvordan man
undgår at få AIDS, ligesom jeg også synes,
det er meget væsentligt, at befolkningen får
at vide, hvordan AIDS ikke smitter. Der har
på alle måder været ydet en værdifuld indsats, men trods dette faktum giver de alvorlige prognoser for sygdommens udvikling anledning til at overveje, hvordan indsatsen
skal være i fremtiden.
Det Konservative Folkeparti mener, at vi
på en lang række områder må styrke indsatsen. Det er umådelig vigtigt, at vi sikrer, at
folkeskolens ældste elever får relevant viden
om AIDS. Det samme gælder for andre unge. Et tema, som går igen og igen, nemlig at
vi i vort samfund har en særlig truet gruppe,
som det ikke er lykkedes i tilstrækkelig grad
at få kontakt med, og det er de mange homoog biseksuelle mænd, som har svært ved at
anerkende deres livssituation. Jeg mener, at
de har behov for både personlig rådgivning
og også krisehjælp.
Det, der vel også skaber usikkerhed om
AIDS, er, at vi ikke i dag med sikkerhed kan
sige noget om antallet at kendte smittede,
men at Sundhedsstyrelsen skønner, at det
samlede antal smittede ligger på et sted mellem 10.000 og 15.000 personer. Jeg tror, at
det er meget afgørende, at der sikres rådgivning og vejledning, ligesom psyko-social støtte må være til rådighed i disse alvorlige situationer.
Hvad angår de syge, er det naturligvis
klart, at vi må gøre, hvad vi kan for at hindre deres fysiske, men også deres psykiske
smerter, og at den fornødne praktiske hjælp
må være til rådighed, ligesom også pårørende til AIDS-patienter må kunne tilbydes støtte og hjælp, for at de kan yde deres indsats.
Vi ved, at det er de homoseksuelle, der
fortsat er den mest udsatte gruppe, men vi
ved også, at de intravenøse stofmisbrugere er
den næststørste risikogruppe i relation til
AIDS. Vi må erkende, at indsatsen over for
denne gruppe, specielt når det angår smittespredningen, har været for beskeden indtil
nu, hvorfor det er nødvendigt med en forstærket aktivitet. Smittespredningen sker hovedsagelig ved brug af fælles sprøjter, kanyler, men kan også ske seksuelt. Det afgørende er, at der sættes ind på at bekæmpe det

(615)
9825
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9826
[Grethe Fenger Møller]
intravenøse misbrug, der frembyder særlige ønskværdigt, at enhver behandling understøtrisici for udbredelse af AIDS-smitte såvel tes af den nødvendige krise- og sociale støtte.
Perspektiverne for AIDS-sygdommens
inden for gruppen af stofmisbrugere som fra
stofmisbrugere og til den øvrige del af be- fortsatte udbredelse er så alvorlige, at jeg
folkningen.
mener, at det er nødvendigt med en forstærDet er i denne sammenhæng ikke kun nar- ket indsats, og jeg mener også, at det er nødkoprostitutionen, der er problemet. Smitte- vendigt, at vi på alle berørte områder ser reaspredningen sker overvejende ved heterosek- liteterne i øjnene, og at vi handler derefter.
suelle forhold fra såvel mandlige som kvin- Vi må løbende følge udviklingen, og vi må
delige stofmisbrugere. Der er udarbejdet in- også være klar over, at vi må vide mere for
formationsmateriale direkte til misbrugerne at kunne gå videre, men når vi ved mere, må
og til behandlerne. Jeg mener, at let adgang vi også være parat til at justere vor indsats.
til sprøjter og kanyler i høj grad er en nødvendig forudsætning for, at stofmisbrugere Formanden:
ikke smitter hinanden. Vi ved, at misbruget
Da jeg har accepteret, at Venstre og Kriførst og fremmest er koncentreret i Køben- steligt Folkeparti bytter plads i ordførerrækhavnsområdet, og i den sanienhæng er det
ken, giver jeg ordet til hr. Steffensen.
værd at fremhæve Københavns kommunes
initiativ, der sikrer sprøjter og kanyler vederSteffensen (KRF):
lagsfrit.
Tak, hr. formand, og også tak til fru Bente
Men dette er langt fra tilsrækkeligt.
AIDS-smittens tilstedeværelse blandt misbru- Nielsen fra Venstre, fordi jeg må få lov til at
gere forværrer givetvis den desperate situati- få ordet nu, da der var et møde i Jylland, jeg
on, de i forvejen befinder sig i. Så længe skulle nå i aften.
Kristeligt Folkeparti takker indenrigsminimisbrugerne mangler ansvarlighed og omsorg
for sig selv, så længe er han eller hun ikke steren for besvarelsen af forespørgslen i dag.
motiveret for at beskytte sig selv og overvejer Besvarelsen indeholdt dels en status over
derfor heller ikke at beskytte andre og er vel AIDS-situationen efter de foranstaltninger,
måske i virkeligheden heller ikke i stand til der er gennemført, dels en vurdering af den
det. Skal situationen bedres, og det mener jeg målsætning, vi har for indsatsen mod AIDS,
at den skal, er det nødvendigt med en massiv og endelig forslag til en øget indsats.
AIDS er en alvorlig verdensomspændende
påvirkning af stofmisbrugere. Der skal sættes
ind med behandling, der kan begrænse mis- epidemi, som desværre i vort land kun er i
bruget mest muligt, sideløbende med smitte- sin begyndelse. Sundhedsstyrelsen oplyser, at
forebyggende rådgivning. Hertil kommer, at i 1986 skønnedes det, at der fandtes 5.000misbrugerne må hjælpes til et bedre liv, et 10.000 smittede personer, hvoraf 1.300 var
liv, hvor de føler ansvar over for sig selv og positive, men allerede nu i år er tallet blevet
foruroligende større. Når så dertil oplyses, at
for andre.
Behandlingssystemet må have kontakt med der er tale om en regelmæssigt stigende kurde flest mulige stofmisbrugere. Det vigtigste ve, hvor der fra 1983 til 1986 er tale om en
er, at stofmisbrugerne på deres egne præmis- fordoblingstid på lidt over 13 måneder, kan
ser kan komme ind i behandlingssystemet. man næsten fristes til at give op på forhånd
Jeg mener, at enhver behandling, der kan over for denne fantastisk krævende samengagere og aktivere, må sættes i værk for at fundsopgave. Men Kristeligt Folkeparti vil
begrænse misbruget mest muligt. Jeg mener advare imod, at vi pessimistisk resignerer. Vi
også, det er nødvendigt i højere grad at ind- vil derimod opfordre til, at vi yderligere fordrage længerevarende metadonbehandling, stærker vor indsats både nationalt og interog vi ved, at en sådan behandling i USA har nationalt.
Et af de vigtigste områder er at få stoppet
haft en smitteforebyggende virkning.
Det er min opfattelse, at tilbud om meta- smittespredningen. Efter vores opfattelse er
donbehandling for en række misbrugere net- oplysningsindsatsen en af de allervigtigste
op vil være det tilbud, der kan motivere til faktorer. Ikke mindst over for de ældste klasoverhovedet at gå ind i en behandling, og ser i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne
lad mig understrege, at det naturligvis er er det nødvendigt. Det er nødvendigt at ska-

9827
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9828
[Steffenseri]
be opmærksomhed om AIDS-truslen, men naturligvis primært, men ikke alene. Jeg tændet er også nødvendigt at kunne give viden, ker på, at Jyllands-Posten i søndags den 29.
der kan få den enkelte til at overveje nød- marts kunne berette om, hvordan en AIDSvendigheden af at ændre adfærd. Det står patient blev hjulpet gennem alternativ bealdeles klart, at det vigtigste element i fore- handling. Også dette bør med ind i forskninbyggelsen er ændring af seksualvaner, da gen fremover, således at alle muligheder udtilfældige løse forbindelser fremmer sygdom- nyttes.
Jeg vil til slut sige, at vi står over for udmens udbredelse.
Samtidig er det også nødvendigt at infor- fordringer med mange ukendte faktorer. Det
mere om, at AIDS kun smitter ved seksuel er nødvendigt, at samarbejdet med risikokontakt og gennem blodet direkte i blodba- grupperne i særdeleshed forstærkes, så at vi
nen. Der er altså behov for, at vi får en in- afværger endnu større ulykker. Men vi sprinformation ud til befolkningen, der ikke gør, ger blot over, hvor gærdet er lavest, hvis vi
at stemningen bliver faretruende hysterisk tror, at vi har reddet situationen blot ved at
uddele gratis kondomer eller lignende. Det er
eller angtfuld.
Man kan beskytte sig ved enkle forholds- et nødvendigt led, men det er ikke en endelig
regler, så der er ikke behov for særlige for- løsning. Efter vores opfattelse må vi arbejde
holdsregler over for AIDS-smittede. Grund- på, at en holdningsændring kan finde sted.
holdningen bag al oplysning må være, at det Vi mener derfor, at det er vigtigt, at dette
enkelte menneske er og bør være ansvarligt. element kommer til at være en afgørende
Det bør klart fremgå af oplysningsmatrialet, faktor i den oplysningsvirksomhed, som nødat den monogame forbindelse yder den sikre- vendigvis må være det primære i bekæmpelste beskyttelse mod AIDS. Da det er hævet sen af udbredelsen af smitten og også være
det primære, når det drejer sig om at yde
over enhver tvivl, kan man så sige, at det
hjælp og øve hjælp til alle de ofre, som kombedste middel til at stoppe smittespredningen
mer ind under sygdommens svøbe.
på, er en holdningsændring, hvor det monoDerfor vil vi gerne medvirke til, at dette
game parforhold er det bærende element.
element må være et grundbærende element i
Der er gjort adskilligt siden juni 1986. Midet forebyggende arbejde.
nisteren nævnte det i sin besvarelse, AIDSsekretariatet, AIDS-linjen, oplysningskam(Kort bemærkning).
pagnen m.m. Men det er ikke nok. Hvis vi
virkelig skal gøre os håb om at afværge en Dorte Bennedsen (S):
katastrofe, hvis konsekvenser vi i dag ikke er
Jeg vi gerne starte med at komplimentere
i stand til at overse, hverken menneskeligt Kristeligt Folkepartis ordfører for hans tale,
eller økonomisk, må vi sætte endnu flere sejl for jeg mener at kunne høre, at man har betil. Jeg tænker her ikke mindst på de særlige væget sig ganske langt i denne sag i Kristerisikogrupper, som de homoseksuelle og bi- ligt Folkeparti.
seksuelle mænd og stofmisbrugere i øvrigt er.
Men det, der bringer mig herop, er en,
Samarbejdet mellem sundhedsmyndighe- skal vi sige venlig advarsel, og den er virkederne og disse grupper må nødvendigvis ud- lig venligt ment, til Kristeligt Folkeparti om
bygges. Det er oplyst, at der allerede er nået at lade være med at tro, at verden rent fakgode resultater i dette samarbejde. Man må tisk er sådan, som Kristeligt Folkeparti gerne
fortsætte ad den vej. Sprøjter og kanyler vil have at den skulle være.
blandt stofmisbrugere er forfærdende smitteVirkeligheden er nu engang sådan, at unge
spredere, og vi bliver nødt til at se fordoms- mennesker har mange seksuelle forhold. Det
frit på, hvordan vi kan forebygge, at denne kan godt være, at mange er enige med Krigruppe bliver en særlig risiko for at sprede steligt Folkeparti i, at det burde være anderAIDS-smitten til den heteroseksuelle del af ledes. Det vil i givet fald tage årtier eller gebefolkningen.
nerationer at ændre på det, hvis det overhoForskningen er naturligvis en selvfølgelig vedet kan lade sig gøre. Vort udgangspunkt i
og vigtig del. Sagens alvor taget i betragtning det forebyggelses- og oplysningsarbejde, som
bør man ikke kun lytte til det autoriserede vi skal lave, må være virkeligheden, og virkesundheds- og forskningsvæsen - det bør man ligheden er altså de mange forhold.

9829

31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS

(Kort bemærkning).
Steffensen (KRF):
Tak til fru Dorte Bennedsen for de venlige
ord. Jeg er helt enig med fru Dorte Bennedsen i, at udgangspunktet må være virkeligheden. Men jeg tror ikke, at fru Dorte Bennedsen er uenig med mig i, at i den oplysningskampagne, som vi er enige om skal intensiveres, vil det også være vigtigt at få det element med, som jeg gjorde opmærksom på,
idet ingen, mener jeg, kan være i tvivl om, at
hvis man ønsker at ændre sin seksuelle adfærd i retning af det, som jeg gav udtryk for,
vil det dog i det mindste bidrage både til at
være forebyggende, men også værnende for
den enkelte imod, at AIDS-smitten breder
sig.
Lenger (SF):
Jeg vil gerne starte med at sige tak til ministeren for redegørelsen. Jeg vil også gerne
takke for det skriftlige materiale, som vi har
fået sendt i flere omgange. Dernæst vil jeg
tilsige vores fortsatte støtte til de grundlæggende holdninger, som hidtil har ligget i den
danske indsats mod AIDS. Her tænker vi på
ord som oplysning, motivation, anonymitet
og frivillighed, der er helt centrale ud fra de
etiske holdninger og menneskelige værdier,
som vi sædvanligvis bekender os til, og de er
bestemt ikke mindre centrale i diskussionen
om AIDS. En hvilken som helst anden holdning ville være etisk og menneskeligt angribelig, også være fagligt uforsvarlig, den ville
være mindre effektiv.
Så meget desto større er vores bekymring
over, at man i en række af vores nabolande
har brudt disse principper, har forladt frivilligheden, har indført tvungne undersøgelser
og registrering og gennemført lovgivning, der
giver mulighed for en internering, der i princippet kan være livslang. Det gælder f.eks.
Vesttyskland, men det gælder også Finland,
der har valgt at indtage den holdning, at det
ikke kan betale sig at ofre en uddannelse på
et menneske, der er smittet med AIDS.
Vi forstår godt, at man stillet over for en
situation, der kan synes håbløs, kan have
behov for at vise handlekraft, men foranstaltninger af den karakter gør blot ondt værre.
De er så at sige handlekraft for handlekraftens egen skyld. Derfor glæder det os, at tilsvarende tanker herhjemme har kunnet be-

9830

grænses til politiske risikogrupper som Fremskridtspartiet og omegn - omegnen når vi til
om et kvarters tid.
Det er nødvendigt at forstå, at på den ene
side er AIDS en sygdom som så mange andre, og på den anden side er den noget helt
for sig selv. Den er forbundet med seksualitet og død, to emner, der sædvanligvis er tabu i vores kultur. I den almindelige bevidsthed er den tillige forbundet med adfærdsformer, som for en del mennesker vil virke
fremmede. Hvad enten man kan lide det eller ej, er det altså en del af virkeligheden, og
det betyder i praksis, at vi må acceptere den
situation som udgangspunkt for indsatsen.
Det nytter ikke at moralisere, for så når budskabet om, hvordan man undgår smitte, ikke
frem, så skaber vi tværtimod en blokering.
det nytter heller ikke at bruge tvang og registrering, for så ville det blive vanskeligere for
sundhedsmyndighederne at komme i kontakt
med de mennesker, som vi har brug for at
komme i kontakt med. Færre ville henvende
sig, færre ville lade sig undersøge, og det er
bl.a. en af de erfaringer, som vore svenske
naboer har måttet indhøste som resultat af
deres lovgivning om registrering og internering.
Det er tværtimod nødvendigt at tage udgangspunkt i verden, som den ser ud, at gøre
fremmede adfærdsnormer mindre fremmede,
og det har de danske myndigheder også gjort
på en god måde - vores kompliment for det.
Men hvor der har været stort set enighed
om holdningerne og udgangspunktet, har der
ikke været den samme enighed om de økonomiske bevillinger, ikke hidtil i hvert fald.
Det har været svært at vinde forståelse for, at
holdninger ikke bare hører til de gratis glæder her i livet. Lidt efter lidt er der kommet
gang i oplysningsindsatsen, men i forhold til
behovet foregår den stadig væk på duplikatorniveau.
Der er flere formål med oplysning. For
det første er det vigtigt at oplyse alle om,
hvordan man undgår at blive smittet eller at
smitte andre og dermed, hvordan man dyrker
sikker sex. Hvad enten det er det ene eller
det andet, er metoden den samme, og det er
for resten årsagen til, at der heller ikke er
nogen særlig medicinsk grund til at vide, om
man er smittet eller ej, i hvert fald ikke før,
vi har mulighed for at tilbyde en egentlig
behandling. Hvis man ikke skal dyrke sikker

9831
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9832
[Lenger]
Det giver stof til eftertanke, at netop
sex for at undgå at smitte andre, skal man
gøre det for at undgå selv at blive smittet. At AIDS-linjen, der er oprettet i samarbejde
der så kan være helt individuelle ønsker om mellem Sundhedsstyrelsen og Landsforeninat vide, hvor man står, er selvfølgelig fuldt gen for Bøsser og Lesbiske, er blevet en sucforståeligt, men en afgørelse, som man må ces, for den bygger på en kerne af professiolægge op til den enkelte. Oplysning er ikke nelle, 3-4 stk., og så et halvt hundrede frivilmindst af betydning af hensyn til de unge. lige. Der er altså bonus her for de offentlige
Derfor må en indsats over for folkeskolens kroner, hvorimod det har været vanskeligere
ældste klasser og ungdomsuddannelserne at få det egentlige oplysningarbejde op at stå
prioriteres meget højt. Vi må være sikre på, alene på basis af frivillige, og heraf kan vi
at de unge har fået den nødvendige oplys- lære, at man kan få et optimalt samspil mellem professionelle og frivillige, men den lille
ning, før de gør deres seksuelle debut.
For det andet er det vigtigt at oplyse gene- kerne af professionelle er altså en forudsætrelt om sygdommen for at undgå nogle af de ning for, at de frivillige også kommer.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på narværste misforståelser om, hvad AIDS er for
kobekæmpelsen,
for det vil hr. Agerschou
noget. Det er vigtigt for at undgå diskrimination, for at undgå at sprede unødig angst og sige noget om senere, men derimod vil jeg til
frygt. Faktisk er det temmelig vanskeligt at slut sige noget om behovet for øget forskblive smittet med AIDS, og det kan under ning. De stærkt opreklamerede 6 mill. kr.
ingen omstændigheder ske ved almindelig ekstra, der blev givet for et års tid siden, har
social omgang. Oplysning er også vigtig for jo vist sig at række som en snebold et sted,
at forebygge, at der på et senere tidspunkt der ikke står omtalt i Folketingets forretningsorden, og der ligger ansøgninger for det
kan opstå et egentligt hysteri, når der bliver
3-4-dobbelte. Hertil kommer, at der er ansøgflere og flere mennesker, som har sygdomninger, som aldrig når ind til Statens Lægevimen. Vigtigheden af denne form for oplysdenskablige Forskningsråd, fordi forskerne
ning understreges også af en række eksem- simpelt hen opgiver på forhånd. Samtidig
pler, hvoraf det groveste vel nok er beslut- presser nye opgaver, nye behov og projekter
ningen om i sin tid at smide Positivgruppen sig på. Rådet skønner selv som et minimumsud af Vartov.
tal, at der er behov for 10 mill. forskningsVi lægger stor vægt på, at den fremsatte kroner om året i tiden fremover, og det er
dagsorden opfordrer til en forøgelse af støt- trods alt i forskningen, at sygdommen enten til AIDS-bekæmpende aktiviteter i en gang skal finde sin løsning. Den danske
lang række relevante organisationer. Vi tæn- forskning er bestemt ikke ligegyldig, for den
ker f.eks. på Danmarks Bløderforening, som indgår som en del af et internationalt samartil Sundhedsstyrelsen har fremsendt ansøg- bejde, og danske forskere har vist sig ganske
ninger af størrelsesordenen 1 mill. kr. til bl.a. velkvalificerede på dette som på andre områrejsekonsulent, seminar for smittede og en der. Ganske vist var det ikke danske forskeopdatering af informationsmaterialet. Vi tæn- re, som fandt frem til hepatitis-B-vaccinen,
ker også på Positivgruppen, som ønsker bed- men de bidrog gennem deres forskning til, at
re mulighed for psyko-social støtte, og grup- den faktisk blev fundet.
pen fremhæver også behovet for lokaler, teleVi vil aldrig tilgive os selv - jo, det vil vi
fon og andre ting, der er for småting at regne formentlig nok - men vore efterkommere vil
i sammenligning med problemets omfang, og aldrig tilgive os, hvis vi tøver nu. De, der får
endelig tænker vi på Landsforeningen for AIDS i de kommende år, er allerede smitteBøsser og Lesbiske. Efter vores mening vil en de, og for dem kan vi håbe, at de nye midler,
af de bedste investeringeri AIDS-bekæmpen- f.eks. AZT og Izoprenosin viser sig at have
de aktiviteter, som der også står i dagsorde- en positiv og lindrende virkning.
nen, være at gennemføre generelle forbedrinMen det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi vil
ger for bøsser og lesbiske, fordi det i sig selv hindre en fortsat eksplosiv stigning i de
vil fjerne en væsentlig del af den risikobeto- næstfølgende år, og det er nu, smitten skal
ende seksuelle adfærd, hvis der opbygges en standses. Vi mener ikke, at en effektiv indgenerel accept, trygge miljøer og kulturelle sats alene til forebyggelsen kan gøres billigere end omkring 120 mill. kr., som også Sundaktiviteter.

9833
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9834
[Lenger]
hedsstyrelsen tilsyneladende mener, og med berettiget, ikke blot af menneskelige grunde,
de skræmmende økonomiske perspektiver, det siger sig selv, men også af økonomiske.
der ligger i fremtiden, kan vi heller ikke i Derudover må man forberede sig på, at nok
længden overlade finansieringen alene til skal en væsenlig del af behandlingen fortsat
sygehuskommunerne.
foregå på sygehuse, foreløbig mest i KøbenAfslutningsvis vil jeg gerne citere fra Stef- havn, men senere også andre steder. Her vil
fen Jønkes i øvrigt fremragende kronik i går der også blive behov for andre plejeforani Berlingske Tidende, fordi han i et velvalgt staltninger, og til det må der uddannes specieksempel viser karakteren af den opgave, elt personale. Det kan man ikke regne med
som vi står over for; han viser noget om op- vil kunne klares af hjemmehjælpere eller angavens ofte ubestemmelige, nærmest kafka- dre.
ske karakter:
En væsentlig indsats må også forberedes
»En af mine venner var for et stykke tid og udbygges for dem, der er konstateret posisiden indlagt på en neuromedicinsk afdeling, tive uden at have udviklet sygdommen. Her
og i forbindelse med undersøgelserne blev er det personlige, menneskelige egenskaber,
han foreslået at få en test for antistoffer mod der må til. Dette arbejde udføres allerede i
AIDS-virus. I tiden fra blodprøven blev betydelig udstrækning af forskellige private
taget, til svaret forelå, blev han ikke alene organisationer. Det er vores opfattelse, at de
flyttet til enestue, der blev også gjort en del, skal fortsætte med det, men disse organisatimildest talt inkonsekvente foranstaltninger, oner vil naturligvis ikke kunne klare det
angiveligt på grund af den eventuelle smitte- uden væsentlig støtte fra det offentlige.
Det må heller ikke overses, at selv om de
fare. Da jeg spurgte en sygeplejerske om meningen med det hele, svarede hun lidt opgi- velrenommerede oganisationer gør et stort og
uegennyttigt arbejde, er der også kredse
vende: ja, det ved jeg heller ikke.«
blandt de homoseksuelle, som heller ikke de
når ud til. Derfor må ethvert seriøst initiativ
Dagmar Mørk Jensen (RV):
til oplysning og støttekampagne ud over de
Flere ordførere har udtalt glæde over, at igangværende overvejes omhyggeligt. Hr.
Folketingets partier stort set er enige i denne Lenger omtalte lidt hånligt duplikatorplanet.
sag, og det er naturligvis en glæde, som vi Jeg tror, vi også skal have det plan med.
deler.
Imidlertid må vi ikke overse, at vel har
Når det er sagt, vil jeg minde om, at da AIDS i første omgang hovedsagelig ramt risiAIDS-truslen dukkede op, skabte den rent kogrupperne, men man kan ikke regne med,
faktisk panik, også blandt fagfolk, der i før- at det vil være sådan fremover. Det, der også
ste omgang var tvivlrådige over for, hvordan kan blive et problem, er de raske smittebæresagen skulle gribes an. Det var baggrunden re, og det er først og fremmest dem, der også
for en af tragedierne, nemlig de knap 100 må være ansvarlige, uden at det må føre til
blødere, der blev smittet, inden varmebe- paniksituationer.
handlingen kom i system. Hvor mange af
Foreløbig har det været væsentligt at hindem, der når at udvikle sygdommen, ved vi dre diskriminering af bøsser, fordi der trods
ikke, men vi ved, at ikke mindst de vil få al oplysning latent i befolkningen viste sig en
behov for psykosocial og anden bistand, og- usikkerhed over for bøsser, der, når angsten
så fordi eksperter erkender, at tryghed og for en ukendt sygdom breder sig, kan slå
omsorg styrker immunberedskabet. Modsat over i direkte heksejagt. Derfor er det godt,
er uvidenhed og fordomme skyld i en stor at Folketinget via lovgivningen nu slår fast,
del af ulykkerne eller forstærker dem i hvert at diskriminering ikke må finde sted, heller
fald.
ikke mod folk på grund af deres seksuelle
Behandlingen af AIDS består stort set i at orientering. Men det vigtigste er og bliver
hæmme følgesygdomme og at lindre tilværel- befolkningens holdning. Den kan kun blive
sen for patienterne. Med den fordoblingstid afbalanceret ved oplysning over en bred
af tilfældene på omkring et år, som man i front. Hvordan skal denne oplysning være?
bedste fald må regne med, er alene det en så Den skal først og fremmest være åben og
voldsom opgave for vort sundhedsvæsen, at ærlig, og det gælder ikke mindst smitterisici,
enhver opbremsning i smittespedningen er netop fordi der er så mange flere smittespre-

9835
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9836
[Dagmar Mørk Jensen]
Jeg vil slutte mig til dem der, når de omdere, end der er egentlig syge. Her er det, jeg
ikke rigtig kan lide at tale nedladende om talte narkotikabehandlingen, siger, at man
duplikatorplanet. Det hænger sammen med, alvorligt må overveje metadon i den forbinat netop over for unge, hvor den væsentligste delse.
Til slut vil jeg sige, at det er klart, at
indsats skal sættes ind, skal man vide, at
man skal bruge jævne, almindelige danske AIDS vil kræve ressourcer, og det må nøje
udtryk og ord, ikke fremmedord og omskriv- afvejes, hvor vi kan gøre mest gavn med de
ninger. De unge bruger nu engang ofte bar- midler, vi kan skaffe frem, det gælder både
skere ord, end vi andre har været vant til. specialister og penge. Men som tidligere
Men til trods for det er de mere blufærdige, fremhævet kunne vi forestille os, at det felt,
hvor vi som danskere bedst kan gøre os gælend selv forældrene forestiller sig.
Det er den udfordrning, der ligger i at dende, for det er jo en international opgave,
kunne balancere mellem de to ting, som både er ved den menneskelige omsorg, med vore
forældre og seksualundervisere i skolerne erfaringer i humanitært arbejde i videste forsimpelt hen skal klare. Hidtil har man duk- stand og naturligvis underbygget med den
ket sig lidt og regnet med, at det ordnede sig. bedst tænkelige videnskabelige baggrund.
Men risikoen er blevet for stor nu, og det Kort sagt det, der skal til, er støtte til at klare
drejer sig ikke så meget om den tekniske un- den angst, der er uafvendelig hos såvel syge
dervisning; derimod er der tale om følelser som raske smittebærere, og ikke mindst
og som sagt ikke mindst om ansvar for eget åbenhed over for unge, der heller ikke må
og for andres liv. Det er det, der gør opga- afskrækkes fra at få et godt seksualliv. Vi
kan ikke i dag sige noget om, hvad der er
ven så svær, men løses skal den.
Der er et andet område, som jeg føler nødvendigt, men vi er klar over, og det er
trang til at nævne her, og det er oplysningen uden for enhver diskussion, at AIDS vil koaf læger, af sundhedspersonale i det hele ste penge, og det vil det også gøre i 1987.
taget og af politifolk og andre, der ifølge deres erhverv kommer i berøring med smittede, Birgith Mogensen (CD):
tilmed ofte med den kategori, der er despeAllerførst vil jeg sige undskyld til fru Pia
rat. For at de skal kunne klare den belast- Kjærsgaard. Jeg beklager, at vi i CD ikke har
ning, og det skal de jo, må de i hvert fald været opmærksom på, at Fremskridtspartiet
kunne fordre, at de oplysninger, de får f.eks. ikke er blevet kontaktet og spurgt, om de
fra Sundhedsstyrelsen, er absolut mur- og ville være medforespørgere til denne AIDsnagelfaste. De må kunne få at vide, hvad forespørgsel i dag. Den samme undskyldning
man faktisk ved, og hvad man tror, og med gælder fra Det Konservative Folkeparti.
hvor stor sandsynlighed man tror det. Det
AIDS er den største trussel mod den glohjælper ikke på trygheden, når forskellige bale sundhed. Mere end 10 millioner persomyndigheder begynder at argumentere mod ner af begge køn er smittet med AIDS. Ca.
hinanden.
200.000 er døde, og ca. 400.000 er AIDS-syVi er enige om at det er en lykke, at vi i ge.
Danmark har kunnet fastholde frivillighedsPå Europaplan anslås, at ca. 400.000 har
begrebet også på AIDS-området. For at det AIDS om fire år. I Danmark er 78 døde af
kan sikres, og det skal det, må man også tage AIDS, og ca. 90 personer er konstateret syge
de nævnte gruppers bekymringer alvorligt. af denne frygtelige epidemisygdom. Det anDet er klart, at vi ikke kan leve med, at folk slås, at ca. 15.000 er smittet med HIV-virus,
testes uden eget samtykke og egen viden, men tallet kan være dobbelt så stort. Vi ved
men det kræver altså stor åbenhed fra sund- det ikke.
hedsmyndighedernes side, ikke mindst fra
Desværre indtager Danmark andenpladsen
forskernes. Vi mener altså, at de står over for i Europa, indbyggertal taget i betragtning.
et uløst problem, og det problem må kunne Der er ingen tvivl om, at vort opreklamerede
løses tilfredsstillende, men jeg vil ikke på seksuelle frisyn er årsag til nævnte triste annogen måde anbefale den fremgangsmåde, denplads.
som justitsministeren omtaler i sit svar nr. 18
Men jeg skal skynde mig at sige, at danskerne er så oplyst et folk, at vi med sikkerG og 18 H til kommunaludvalget.

9837
[Birgith Mogensen]

31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS

hed ikke bevarer denne andenplads. AIDSoplysning har allerede bevirket en mere forsigtig seksuel adfærd. Beviset er, at kønssygdomme er halveret inden for det sidste års
tid. Dvs. at oplysning, oplysning og atter oplysning er sagen. Det risikofyldte såkaldte
frie seksualliv er i aftagende, og brug af kondom er i tiltagende. Derfor skal den brede
AIDS-oplysende kampagne fortsætte og udbygges stærkt.
Dette er dog ikke nok med hensyn til de
to største risikogrupper, bøsser og biseksuelle
samt narkomaner. Især bøsserne er kendt for
deres hyppige partnerskifte, og biseksuelle er
også en alvorlig AIDS-smittefare for heteroseksuelle kvinder. Det er min faste overbevisning, at de nævnte to grupper bør informeres
og behandles separat. Det er en kendsgerning, at et stort antal heteroseksuelle unge
mænd prostituerer sig homoseksuelt af økonomiske årsager. Disse såkaldte trækkerdrenge betragtes som den allerfarligste AIDSsmittegruppe. Disse unge mænd gennemfører
dagligt flere seksuelle forhold. De går fra
mand til mand. Det er også et faktum, at
trækkerdrenge dyrker heteroseksuelle forhold. Vort AIDS-forebyggende oplysningsarbejde har ikke specielt adresse til nævnte farligste smittegruppe. Det er min opfattelse, at
en speciel og effektiv form for opsøgende
arbejde her er stærkt påkrævet. Denne gruppe burde testes, og såfremt de findes HIVsmittet, vil det måske være formålstjenligt at
kriminalisere de personer, der fortsætter deres aktivitet.
Med hensyn til den næstfarligste AIDSsmittende gruppe, nemlig stiknarkomanerne,
er en særlig indsats også absolut nødvendig.
Jeg vil dele narkomanerne op i to grupper,
den ene er de såkaldt ældre narkomaner, der
efter 10-20 års misbrug og 20-40 traditionelle afvænnings- og behandlingsperioder fortsat og meget tit sprøjter heroin etc. ind i deres blod med en allemandssprøjte. Denne
narkogruppe er imellem 27 og 40 år, og mange af dem er smittet med AIDS. Hele denne
gruppe skal tildeles Metadon, som indtages
gennem munden, dvs. sprøjtesmitten stoppes,
og samtidig forlader hovedparten deres kriminelle løbebane. De behøver ikke at stjæle
eller rane et par tusinde kroner om dagen til
køb af illegalt indført heroin eller andet
hårdt narkotikum, når de dagligt under lægekontrol indtager en gratis dosis Metadon.

9838

En anden og stærkt smittefarlig narkogruppe af både han- og hunkøn prostituerer
sig seksuelt for at skaffe de mange penge,
der skal til for at dække deres hungrende
narkotikabehov. Løseligt anslås, at 20-30 pet.
af narkoluderne er AIDS-smittede. Behøver
jeg at uddybe disse risikopigers farlighed? Er
det indlysende, hvordan smitten fra mand til
heteroseksuelle kvinder ad den vej er meget
aktuel? Nej vel? Naturligvis skal de have
Metadon, uanset om de vil eller ej. Disse
selvinviterende AIDS-bomber må og skal
neutraliseres med Metadon og socialpædagogisk behandling. At opsøgende arbejde på
dette felt vil være nødvendigt, er selvklart, og
det haster.
Lidt bittert vil jeg specielt sige til hr. Henning Rasmussen, at hvis mine narkoreformforslag var blevet vedtaget i 1981, ville narkomaner som AIDS-smittegruppe ikke have
eksisteret i dag.
O.k., bagsnak hjælper nul og niks, men
lad os omgående mangedoble metadonbehandlingsantallet, og omgående betyder nu.
Læger og narkobehandlere har et stort ansvar på dette område, men vi politikere skal
først komme med startsignalet.
I den forbindelse vil jeg nævne, at socialministeren har sagt nogle forløsende ord. Til
de narkobehandlere, der i mange år har saboteret vedvarende metadonbehandling, vil
jeg sige: vågn op! Narkomani kan helbredes,
men det kan AIDS ikke, så om en narkoman
skal have Metadon i ét eller mange år er underordnet, når der tales om AIDS-forebyggende arbejde. Af to onder vælger man det
mindste, og når det for længst har vist sig, at
mange farlige sprøjtenarkomaner er gjort til
normaltlevende mennesker, bl.a. ved hjælp af
vedvarende metadongivning, må det være et
folkekrav, at antimetadonnarkobehandlere
nu skifter mening eller job.
At sikker sex med kondomkampagnen har
været en succes, er der ingen tvivl om, men
jeg efterlyser en kondomkvalitetskontrol, varedeklaration og brugsanvisning på emballagen. At gravide AIDS-smittede kvinder skal
have abort, betragter jeg som en selvfølge. At
AIDS-smittede personer, der truer med at
smitte andre, skal kriminaliseres, er lige så
selvfølgeligt.
At AIDS-medicinen Retrovir eller AZT
ikke helbreder AIDS, er vi alle klar over. At
der vil gå mange år, før vi finder frem til en

31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9840
9839
[Birgith Mogensen]
forebyggende eller helbredende vaccine, ved spørge ham, om Centrum-Demokraterne står
vi også. Derfor er min konklusion: forebyg- bag den dagsorden, som de selv har været
gelse og oplysning - eller omvendt - er de med til at foreslå.
eneste redskaber mod fjenden AIDS. Hver
(Kort bemærkning).
eneste krone, der ofres på forebyggelsesforanstaltningens alter, kommer indirekte 10.000 Henning Rasmussen (S):
fold igen. At en del oplysningsmateriale
Jeg tror, hele Folketinget efterhånden kenfremkalder skræk, kan jeg ikke se noget forkert i. Faktum er: AIDS er en skrækkelig der fru Birgith Mogensens helt specielle syn
sygdom. Det er sandheden, og sandheden på narkomanbehandling, hendes blinde tro
på metadon, hendes tro på tvang og hård
skal gentages igen og igen.
behandling, på afskrækkelse, og hvad der
Til slut en buket blomster til Lone de
Neergaard, der har det rigtige greb om tinge- kan siges i den retning.
Vi har så hørt i dag, at nu skal det at være
ne, men gang hendes budget med 4, det vil
smittet med HIV under visse omstændighevære anti-AIDS-rigtigt!
AlDS-penge-plan-fremtid i sygehussekto- der kriminaliseres, og så spørger jeg bare: og
hvad så? Betyder det indespærring i resten af
ren vil jeg ikke tale om. Pr. nu er der et betilværelsen, isolation, eller hvad betyder det?
hov, som må dækkes, men fremtidstal vil
Betyder det et tilbud om behandling? Det
være hypotetiske tal, fordi vi endnu ikke ved,
gør det jo ikke. Det er en dum og tåbelig
hvor stærkt forebyggelseskampagnen og an- handling at forsøge at kriminalisere. Det fødre foranstaltninger vil virke.
rer ingen fornuftige steder hen. Det fører
Personlig tror jeg, at vi i Danmark bør
kun til, at menneskebørnene ikke henvender
være optimistiske i forhold til de lande, som sig, og det er dem, der har mest behov for at
vi sammenligner os med.
henvende sig, der ikke henvender sig. Det er
Til allersidst: jeg har lige læst det materiatåbeligt, rent ud sagt.
le, som Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Forbundet af 1948, har tilsendt os. Mine
kommentarer er: vi skal på alle måder støtte Bente Nielsen (V):
Der tales og skrives meget om AIDS både
denne forenings AIDS-forebyggende indsats,
men vi må skelne imellem foreningens ego- i medierne og her i Folketinget. Det skyldes
trip som særinteresseorganisation og forenin- vel, at vi her står over for en sygdom, som
gens samfundsgavnlige indsats på AIDS-om- ikke kan behandles og ikke kan helbredes.
Antallet af AIDS-tilfælde vokser eksponentirådet.
elt med en fordoblingstid på godt et år. Vi
har også viden om, hvordan AIDS-virus
(Kort bemærkning).
smitter, nemlig gennem blod og ved seksuel
Lenger (SF):
kontakt, og det er så stort set alt, hvad vi ved
Nu kan man jo ikke frakende fru Birgith om AIDS, men der er mange ting, vi ikke
Mogensen en vis underholdningsværdi, men ved. Vi ved f.eks. ikke, hvor mange der er
desværre er det sådan, at når fru Birgith Mo- smittet med AIDS-virus, og vi ved ikke, hvor
gensen har leveret et af sine indlæg, hvori mange af de smittede der rent faktisk udvikhun fremlægger den slags uhyrligheder, ple- ler sygdommen. For et par år siden troede
jer hun at forlade salen, i hvert fald plejer man, at 5-10 pet. af de smittede udviklede
hun ikke at tage ordet, så man kan komme sygdommen. De nyeste tal tyder på, at det
til at diskutere med hende, og fru Birgith drejer sig om 30 pet. af de smittede.
Der er altså tale om en sygdom, som det
Mogensen omtalte jo i dag både tvangstestning, kriminalisering og tvangsmetadon, kun er muligt at bekæmpe ved forebyggelse.
hvad det så end er. Efter min mening er det i AIDS-bekæmpelsen har da også hidtil haft
direkte modstrid med det dagsordensforslag, som sit overordnede mål at stoppe smittesom fru Birgith Mogensen selv er medfor- spredning. Det kan lade sig gøre, fordi vi
kender smittevejene.
slagsstiller til.
Holdningen i AIDS-bekæmpelsen har hidMen nu er vi så heldige, at vi har Centrum-Demokraternes gruppeformand, hr. til været og skal fortsat være oplysning, moBollmann, i salen, og derfor vil jeg da gerne tivation og frivillighed. Grundlaget er, at det

9841
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
>
9842
[Bente Nielsen]
enkelte menneske er og bør være ansvarligt. også med fordel anvendes i det generelle opDerfor må vi tage afstand fra ethvert forslag lysningsarbejde. Man kunne tage de unge
om lovgivning, registrering og undersøgelse med på råd, når der skal laves materiale,
af specielle grupper. En registrering vil bevir- som specielt henvender sig til denne gruppe.
ke, at den sikkerhed for anonymitet og disEn anden stor risikogruppe er stiknarkokretion, som i øjeblikket garanteres alle, ikke manerne. Her bør indsatsen i høj grad intenlængere vil være til stede.
siveres, ikke mindst fordi det er en gruppe,
I øjeblikket betragtes AIDS som noget som det er svært at komme i kontakt med.
særligt. Målet må være at nå frem til en af- Det er også fra denne gruppe, der er størst
dramatisering og afmystificering af sygdom- risiko for, at AIDS breder sig til den del af
men, så diskrimination og stempling af mi- befolkningen, som ikke tilhører en risikonoritetsgrupper kan forebygges. AIDS-smitte- gruppe. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi
de skal behandles med samme accept som kommer i kontakt med denne gruppe og gerandre mennesker med alvorlige sygdomme.
ne med utraditionelle og opsøgende midler.
Det vigtigste element i AIDS-kampagnen
Alt i alt må hele oplysningssiden styrkes,
har hidtil været oplysning, dels oplysning og der må sættes flest mulige ressourcer af til
generelt, dels oplysning specielt til risiko- denne opgave.
grupperne.
Et andet område i AIDS-kampagnen, som
Den generelle oplysning foregår via pje- også bør styrkes, er forskningen. Ganske vist
cer, plakater, reklamer osv. Det er for så vidt er der ikke meget, der tyder på, at man her
godt nok, men pjecerne er udformet i et stift og nu kan finde en medicin, der kan helbreog formelt sprog, som mange sikkert har de AIDS, eller en vaccine mod AIDS, men
svært ved at forstå, og det er helt sikkert , at det er nok på kort sigt muligt at finde besproget og udformningen ikke har de helt handlingsmetoder, som kan styrke patienterunge som målgruppe. For mig at se er det af nes immunforsvar og holde de syge fri for
overordentlig stor betydning, at specielt un- nogle af de infektioner, som optræder i forge, der står over for deres første seksuelle bindelse med sygdommen. Det er derfor
erfaringer, får information om AIDS. Derfor yderst vigtigt, at forskningen prioriteres højt.
er det uden tvivl nødvendigt med en særlig
De aktuelle opgaver, som skal prioriteres i
kampagne rettet mod de helt unge i et sprog den kommende tid, er altså oplysning og
og en form, som de forstår.
forskning. Oplysningsindsatsen over for bøsInformationen og oplysningen til de for- ser viser, at det kan lade sig gøre at stoppe
skellige risikogrupper er typisk tilrettelagt i et smitten. Smittespredningen blandt bøsser i
samarbejde mellem professionelle i sund- Danmark er nemlig for nedadgående. Den
hedssektoren og de involverede grupper. samme form for intensiv oplysningskampagHerved opnås uden tvivl en god effekt, idet ne må derfor rettes mod andre risikogrupper
man er helt sikker på at ramme målgruppen.
og helst i samarbejde med grupperne selv;
Et eksempel på, hvordan en aktivitet kan her tænker jeg ikke mindst på risikogruppen
tilrettelægges, er AIDS-Linjen. Der er her stiknarkomaner.
tale om, at Sundhedsstyrelsen har ansvaret
Dernæst er det vigtigt med en intensiv
for det faglige indhold, og Landsforeningen kampagne over for de helt unge, som står
for Bøsser & Lesbiske står for den praktiske over for deres første seksuelle erfaringer.
drift af AIDS-Linjen. Linjen er bygget op om
Endelig er det vigtigt med en bred oplysen kerne af professionelle og med en lang ningskampagne over for befolkningen som
række frivillige fra risikogruppen som hjæl- helhed, bestående dels af oplysning om smitpere. Der er altså tale om noget utraditionelt tefaren, dels af oplysning, som kan modvirke
i sundhedsoplysningen, hvor man inddrager den overdrevne frygt for smitte, som findes
de berørte i kampagnen og ikke blot taler til visse steder.
dem.
På forskningsområdet er en forskning i
Denne model ser ud til at være meget lo- behandlingen nødvendig, men også yderligevende og burde udvides til også at gælde an- re forskning om smittespredning og smittevedre aktiviteter som f.eks. pjece- og plakat- je er påkrævet. Ud over disse to hovedgrupfremstilling. Den burde også udvides til at per er det også vigtigt med en udvidet støtte
omfatte andre risikogrupper og kunne måske til den gruppe, som er smittet, men ikke syge.

9843
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9844
[Bente Nielsen]
Lad mig endelig understrege endnu en så alvorlig, at vores samfunds fremtidige
gang, at jeg finder det helt. centralt, at sundhed står på spil.
I stedet for at koncentrere sig om de trods
AIDS-kampagnen skal være baseret på frivillighed, oplysning og motivation og på, at det alt rimeligt få angrebne, koncentrerer man
enkelte menneske er ansvarligt. Som følge sig om fremtidige angrebne. Annoncer og
heraf må jeg også tage afstand fra ethvert busreklamer alene vil ikke få befolkningen til
krav om registrering af AIDS-smittede eller at ændre mønster, ikke genereit, men naturligvis vil der være en del, der forstår alvoren.
risikogrupper.
Tilbage er blot en alt for stor del, der ikke
vil høre på advarslerne, og de udgør en risiPia Kjærsgaard (FP):
kogruppe, der kan få det hele til at eksplodeAIDS, der kan betegnes som vor tids pest, re.
En AIDS-ramt skal kunne straffes for at
er en så alvorlig sygdom, at ingen kan tillade
sig at sidde med hænderne i skødet. Lægevi- undlade at gøre sin partner opmærksom på
denskaben står foran en utrolig stor opgave, sin sygdom og for at indlede et forhold uden
ja, en udfordring, som hele samfundet må at bruge beskyttelse, ligesom det er tilfældet i
dag for personer med syfilis, gonoré og anprøve at få styr på i fællesskab.
Når jeg siger vor tids pest, er det ikke et dre kønssygdomme. Disse sygdomme, der
udtryk for, at de, der er ramt af sygdommen, kan kureres, er det strafbart at tie om, mens
skal behandles som pestbefængte, nej, netop det ikke gælder en dødelig sygdom, der også
i den situation har den enkelte brug for al overføres ved seksuelt samvær, og smittede
mulig hjælp og støtte. Der må sættes et op- skal heller ikke registreres. Det er horribelt,
lysningsarbejde i gang, et oplysningsarbejde, og man vil som sagt konstatere, at det bliver
der ikke blot orienterer om, hvordan man nødvendigt med registrering, så snart sygbeskytter sig, men som også orienterer dem, dommen er konstateret.
Lad mig sige et par ord om Sundhedsstyder er ramt af sygdommen, om, hvor de kan
relsens
generelle oplysningsindsats på dette
få hjælp og støtte m.v. Danmark kan ikke
område.
alene afsætte ressourcer til at bekæmpe denMan benytter, som man selv oplyser, overne rædselsfulde sygdom, men må samarbejde
raskelseseffekten, humor og en let positiv
på højtryk med videnskaben verden over.
livsholdning frem for at bruge skræmmebiller
Forespørgslen, som Fremskridtspartiet tidder, fordi man er bange for at bygge på
ligere har meddelt at vi er helt enige i bliver
angst og frygt. Jeg mener faktisk, det er forstillet - og jeg skal så overlade slagsmålet fejlet. Vi taler om en dødbringende sygdom,
bagefter til Socialdemokratiet og de andre som der netop skal advares særdeles kraftigt
partier om, hvorvidt vi er blevet informeret imod, og skræmmende eksempler har her
eller ej - stiller regeringen et konkret spørgs- deres berettigelse.
mål om sygdomsbekæmpelsen af AIDS. Det
AIDS-Linjen er en god ting, som også har
får mig til at henvise til Fremskridtspartiets sin helt klare berettigelse, hvilket antallet af
tidligere fremsatte forslag om, at det som et opkald da også viser, og det er nok en vælled i sygdomsbekæmpelsen registreres, hvem dig god idé at udbygge den. De mange andre
der har AIDS. Forslaget fik som bekendt en tiltag såsom film, undervisningsmaterialer
kedelig, meget hurtig og afvisende behand- m.v. er også ganske nyttige.
ling af de øvrige partier, men lad mig alligeMed hensyn til initiativer i øvrigt, må det
vel minde om det i denne debat.
også sikres 100 pet., at intet donorblod kan
Jeg vil komme med den forudsigelse, at gives, før det er undersøgt. Narkomaner har
inden der er gået 10 år, vil der alligevel være desværre mere end ét problem at slås med,
en sådan registrering her i landet. Udviklin- idet de foruden narkomanien har let ved at
gen af denne sygdom nødvendiggør simpelt blive smittet gennem brug af sprøjter. Narkohen en registrering, hvilket jeg har fået be- manområdet bør også få en meget høj priorikræftet af flere læger, jeg har talt med, men tet, når der tales om initiativer, for der er så
politikerne vil endnu ikke se, at vi har ret; mange narkomaner, der skaffer sig penge til
det er dybt beklageligt, at man skøjter hen stoffer gennem prostitution. Det bringer
over problemer af en så alvorlig art, måske smitten videre i , den heteroseksuelle del af

9845
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9846
[Pia Kjærsgaard]
befolkningen og udgør derved en anden tidsNu fik vi nok en gang demonstreret Fremindstillet bombe under vort fremtidige sam- skridtspartiets særlige forkærlighed for tvang
fund. Det kan måske føre til, at prostituerede og registrering. Det har vi hørt før, men indkommer under lægekontrol. Så er smittefaren til nu har jeg ikke fattet meningen med
i hvert fald begrænset inden for det område.
Fremskridtspartiets ønske om registrering, og
Radioen, altså Danmarks Radio, har en jeg blev heller ikke klogere af fru Pia Kjærsnaturlig forpligtelse til at stille sendetid til gaards indlæg, fordi hun uhjælpeligt blanderådighed. Oplysning om, afmystificering og de begreberne sammen.
problemløsning af AIDS-spørgsmål skal ikke
Derfor vil jeg gerne spørge: hvem er det,
blot spredes over lokalradioer, der i forvejen der skal registreres efter Fremskridtspartiets
kæmper mod de tumpede regler, at der skal opfattelse? Er det de antistofpositive? Og
være økonomisk grundlag for lokalstationen.
hvis det er det: hvad er meningen med regiI stedet for f.eks. serbokroatiske udsendel- streringen? Hvad skal registeret bruges til?
ser var det mere på sin plads at udsende noSå vidt jeg kunne høre, går tankerne hos
get, der kunne være til gavn for den danske Fremskridtspartiet i retning af, at de pågælbefolkning.
dende skal have forbud mod seksuelle aktiviLad mig så sige noget om en lille, men teter, og det vil så sige i resten af deres liv.
derfor ikke mindre hårdt ramt gruppe, nem- Hvordan har Fremskridtspartiet tænkt sig at
lig bløderne. Cirka en tredjedel af samtlige kontrollere det? Og hvad med alle de antiblødere i Danmark er efter det oplyste smit- stofpositive, der er antistofpositive uden at
tet med HIV. Det er få mennesker, der er vide det? Hvordan skal de komme ind i det
blødere, men flere af bløderne er bevislig register, Fremskridtspartiet ønsker?
blevet smittet på grund af deres sygdom. Her
har staten efter min mening et stort ansvar
(Kort bemærkning).
for, at der sker afsættelse af et beløb til støtte
og information til blødere. Behandlingen Pia Kjærsgaard (FP):
med donorblod giver denne gruppe en risiko,
For det første skal jeg til hr. Agerschous
og de, der allerede uforskyldt er blevet smit- oplysning henvise til en ganske udmærket
tet med HIV, må nu have mulighed for den artikel i Weekendavisen fra den 20. marts
nødvendige hjælp til rådgivning, krisebe- 1987. Den er skrevet af Florence Færden, en
handling m.v.
nordmand, og den hedder »Syfilis - datidens
Derfor vil jeg opfordre til, at man er me- AIDS - kan måske lære os noget om nutiget lydhør over for de ønsker, der er kommet dens«. Hele syfilisens historie er opridset i
fra Danmarks Bløderforening. Der skal na- den artikel, og den burde hr. Agerschou tage
turligvis afsættes ressourcer til AIDS-bekæm- sig god tid til at læse. Det er en fagmand
pelse og -oplysning, og regeringen må finde m/k, der har skrevet denne artikel, og jeg
besparelser på de offentlige budgetter, så det- tror faktisk, at vedkommende har mindst lige
te kan realiseres.
så god forstand på sygdommen, som hr.
Med hensyn til dagsordensforslaget bekla- AIDS, hr. Agerschou påstår at have. (Munger jeg meget det første afsnit, hvori der står, terhed). Det var ufrivilligt.
at indsatsen bygger på frivillighed. Enhver
Så skal jeg i øvrigt også henvise til en ganvil kunne sige sig selv, at Fremskridtspartiet ske interessant artikel fra Randers Amtsavis
ikke kan støtte dette dagsordensforslag, for den 28. februar 1987. Det er en konservativ
vi vil meget gerne have AIDS ind under folketingskandidat, en dame, som oven i køkønssygdomslovgivningen.
bet er ansat her i huset, der giver helt anderVi er meget enige i de øvrige punkter i ledes udtryk for sin mening med hensyn til
dagsordensforslaget, og jeg ville ønske, man registrering og til, hvor Det Konservative
havde koncentreret sig om dem. Så havde Folkeparti står i denne sag. Det er ikke de
det også fået Fremskridtspartiets tilslutning.
synspunkter, jeg fra talerstolen har hørt Det
Konservative Folkeparti give udtryk for, men
jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med
(Kort bemærkning).
den konservative folketingskandidat, som
Agerschou (SF):
også har en bestilling, så vidt jeg har forstået,

9847
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
. 9848
[Pia Kjærsgaard]
på det konservative sekretariat, så man må jo alvorlig end de sygdomme, der i øjeblikket er
omfattet af kønssygdomsloven.
tale sammen en gang imellem.
Vi står altså ikke 100 pct. alene med vores
(Kort bemærkning).
indstilling. Vi gør det i øjeblikket i Folketinget, men jeg kan forestille mig, at man - som Henning Rasmussen (S):
jeg sagde i mit indlæg - simpelt hen bliver
Det skal altså forstås sådan, at fru Pia
nødt til at gennemføre registrering i løbet af
Kjærsgaard
overhovedet ikke har forståét, at
en 10-årig periode.
smitte kan undgås, hvis man bruger kondom.
Der skal bare være totalt forbud!
(Kort bemærkning).
Så har vi ikke hørt, hvad man skal bruge
registeret til, og fru Pia Kjærsgaard har overAgerschou (SF):
hovedet ikke forsøgt på at forklare os de
Det var da interessant at få én række hen- konsekvenser, det i øvrigt ville få, hvor manvisninger til artikler, jeg burde læse, men det ge tusinde mennesker der ville undlade at
var faktisk ikke det, jeg spurgte om. I al min henvende sig til de offentlige myndigheder,
vestjyske tungnemhed spurgte jeg bare Frem- hvis de vidste, at det var konsekvensen, og
skridtspartiet, hvad dets mening er med en hvor lynhurtigt smitten derfor ville spredes,
registrering, og det fik jeg intet svar på. Er fordi de ikke henvender sig til sundhedsmyndet, fordi man ikke ved det? Er det, fordi dighederne i tryghed. Det er ubegribeligt, at
Fremskridtspartiet bare automatisk går ind man kan have den opfattelse.
for tvang og registrering?
Det, jeg spurgte om, og som Fremskridts(Kort bemærkning).
partiet burde kunne svate på, var: hvem er
Agerschou
(SF):
det, der skal registreres? Er det de antistofVed
min
ihærdige indsats lykkedes det at
positive? Hvad med dem, der er antistofposifå
besvaret
et
af de spørgsmål, jeg stillede fru
tive uden at vide det, hvordan kommer de
ind i Fremskridtspartiets register? Hvilke Pia Kjærsgaard. Jeg fik at vide, at registeret
konsekvenser ønsker Fremskridtspartiet af en efter Fremskridtspartiets mening skal bruges
sådan registrering? Skal der være forbud i forbindelse med et forbud mod seksuelle
mod seksuelle aktiviteter for de pågældende aktiviteter for de pågældende, der står i regimennesker, og hvordan vil Fremskridtsprtiet steret.
Så gentager jeg de spørgsmål, jeg yderligekontrollere det?
De spørgsmål kan man ikke besvare ved re stillede: hvordan vil Fremskridtspartiet
at henvise til en artikel i Weekendavisen kontrollere det? Og hvordan stiller Fremskridtspartiet sig til de mange tusinde, der er
skrevet af en nordmand.
antistofpositive uden at vide det, og som i
virkeligheden udgør den største smittefare,
(Kort bemærkning).
hvis vi endelig skal snakke om det?
Jeg vil gerne bede fru Pia Kjærsgaard om
Pia Kjærsgaard (FP):
at
besvare de to spørgsmål, som er helt cenJa, hr. Agerschou, der skal faktisk være
trale, hvis der skal være nogen som helst
forbud mod seksuelle aktiviteter, så snart det
sammenhæng i, hvad Fremskridtspartiet sier registreret, at man er smittet med AIDS,
ger.
og det er totalt uansvarligt, hvis hr. Agerschou har en anden opfattelse, hvad jeg kan
(Kort bemærkning).
forstå han har. Det skal. straffes på nøjagtig
Pia
Kjærsgaard (FP):
samme måde som ved de andre sygdomme,
der er anført i kønssygdomsloven.
Alle og enhver, der kender FremskridtsMan henholder sig til, at denne sygdom partiets politik - og det burde de ærede ordikke kan kureres, og derfor vil man ikke lade førere gøre - vil vide, at vi går ind for den
den omfatte af kønssygdomsloven. Det burde personlige frihed, så snart det ikke går ud
faktisk være et yderligere incitament til, at over andre mennesker, så det er totalt forfejden kom under kønssygdomsloven, at den er let at stå heroppe og tale om, at vi bare vil
så alvorlig, som den er. Den er langt mere bruge tvang for tvangens skyld. Og man føler

9849
[Pia Kjærsgaard]

31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS

en gang imellem, at hr. Henning Rasmussen
er lige ved at lette fra talerstolen af bare godgørenhed, sådan som der bliver talt i denne
AIDS-debat.
Når jeg ønsker registrering, hr. Agerschou,
er det simpelt hen for at indkredse problemet. Det er ikke for at genere eller straffe
nogle mennesker, der er blevet syge. Der skal
samtidig - og det sagde jeg også i mit indlæg
- sættes ind med masser af oplysning og støtte til de personer, det er gået ud over. Det er
ikke sådan, at vi betragter dem, der er smittet
med AIDS, som anderledes mennesker end
andre, men Folketinget forsøger at pådutte
os en mening, som vi ikke har.
(Kort bemærkning).
Lenger (SF):
Jeg mener fortsat ikke, at hr. Agerschou
fik svar på sit spørgsmål om, hvordan Fremskridtspartiet ville kontrollere, at man overholdt et forbud mod seksuel aktivitet, og det
synes jeg ellers er et meget væsentligt spørgsmål.
Men lad mig så føje yderligere et spørgsmål til, og det er: kan fru Pia Kjærsgaard
ikke forestille sig, at hvis konsekvensen af, at
man er smittet med AIDS, er, at man får et
forbud mod seksuel aktivitet, så holder man
sig selyfølgelig væk fra alle test og alle undersøgelser, og dermed bliver det vanskeligere at komme i kontakt med de pågældende?
Der ville i virkeligheden blive en stor gruppe
af mennesker, som sundhedsmyndighederne
ellers gerne ville i kontakt med, om ikke andet så for at oplyse dem, men som på grund
gf risikoen for at få et forbud mod seksuel
aktivitet ville blive væk?
(Kprt bemærkning).
Tinning (VS):
Fru Pia Kjærsgaard bebrejdede nogle af
ordførerne, at de ikke fuldt ud kendte Fremskridtspartiets politik, for så ville de ikke
være i stand til at sige, hvad de sagde.
Jeg synes, at vi efter den række af ubesvarede spørgsmål, som hr. Agerschou tungnemt
har forsøgt sig med, må konstatere, at end
ikke Fremskridtspartiets egen ordfører er i
stand til hverken at forstå eller forklare
Fremskridtspartiets politik, og derfor synes
jeg, det er urimeligt, at det skal bebrejdes os

9850

andre, at vi heller ikke formår det. (Munterhed).
Første næstformand (Knud Østergaard):
Fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning, og så går vi tilbage til ordførerrækken.
(Kort bemærkning).
Pia Kjærsgaard (FP):
Det er da godt, at hr. Tinning kan vække
en vis jubel med sine platte bemærkninger,
det skal jeg såmænd ikke beklage.
Men jeg vil så stille det modspørgsmål:
hvad gør man i dag, hr. Agerschou og hr.
Lenger, med de andre sygdomme, der er henført under kønssygdomsloven? AIDS-smittede skal henføres på nøjagtig samme måde
som f.eks. syfilis- og gonorépatienter, og jeg
kan ikke se, at problemet er så stort, som
ordførerne for Socialistisk Folkeparti forsøger at gøre det til. Jeg kan faktisk ikke se
problemet.
Og stadig væk forsøger man at bagatellisere dette. Man siger: fordi sygdommen ikke
kan helbredes, skal den ikke under kønssygdomsloven. Det er en dårlig undskyldning.
Tværtimod burde den netop af den grund
henføres under kønssygdomsloven. Det andet
er pladderhumanisme, så det batter.
Tinning (VS):
Jeg tror ikke, der er nogen, der forsøger at
bagatellisere AIDS, og i øvrigt var der i indenrigsministerens indledende redegørelse
faktisk svar på spørgsmålene om, hvorfor det
ikke er nogen god idé at lade AIDS omfatte
af kønssygdomsloven. Jeg synes derfor, at
fru Pia Kjærsgaard skulle rykke tilbage til
start og læse indenrigsministerens redegørelse, for deri finder man svar på de spørgsmål.
Landsforeningen har gjort opmærksom på
- og det er der også ordførere der har været
inde på - at der desværre indtil nu har været
en fuldstændig mangel på proportion mellem
problemets alvor, den indsats, det er nødvendigt at yde, og så de midler, der er afsat. Det
tror jeg at om ikke alle så i hvert fald mange
af de ordførere, som har været heroppe i
dag, er helt enige i.
Blot for at nævne et par eksempler synes
jeg, det er lidt uhyggeligt, når Sundhedsstyrelsen i sine breve af 20. marts til Indenrigsministeriet - som vi har fået en kopi af, og

9852
9851
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
[Tinning]
det er jeg glad for - kan sige om AIDS-Nyt, ændring. Man peger på, at det i første ómat det ikke er, fordi der mangler efterspørgsel gang er meget nødvendigt overhovedet at
efter denne, synes jeg, i øvrigt udmærkede skabe opmærkomhed om problemets eksilille publikation, men man er nødt til, fordi stens for at nå derhen, hvor man kan begynman ikke har så mange penge, at overveje de at påvirke, så der kommer ændringer i
portoudgifterne, og fordi man simpelt hen adfærden.
Og jeg synes, at i det, som her kaldes den
ikke har råd til frimærker, bliver den lille
publikation ikke sendt så langt ud, som den opmærksomhedsskabende fase, kommer også
vi folketingspolitikere ind i en meget central
burde.
Det er nogle økonomiske forhold, jeg ken- position. Det er utrolig vigtigt, hvad vi som
der til fra et lille og forholdsvis fattigt parti politikere og som ministre siger og gør i
som VS, men jeg synes, det er uhyggeligt, at spørgsmålet om AIDS, vel nok især i den
de også skal gøre sig gældende i en sammen- fase, vi er i lige nu.
Det seneste eksempel, vi har kunnet se på,
hæng som denne.
Sundhedsstyrelsen peger også på, at der er at det er meget vigtigt, hidrører fra justitsmien hel del, man kalder dem forskellige andre nisterens område. Vi husker formentlig alle
kontakter - det er institutioner, private fir- sammen, at der var nogle nyheder og nogle
maer og enkeltpersoner - som alle sammen avisskriverier om, at nu var der vistnok en
har spillet ud positivt med en vilje til at være eller anden, der havde truet med at stikke en
med til at bidrage til at fremme oplysnings- politibetjent med en AIDS-inficeret kanyle,
indsatsen, og styrelsen peger på, at der kun- og så kunne man se, at det da var helt vildt
ne være god grund til at stimulere sådan uhyggeligt.
Desværre, kan vi sige, var det sådan, at
nogle initiativer, men igen på grund af
politiets organisationer reagerede ved meget
manglende penge er det svært.
Det er så meget mere beklageligt, synes hurtigt at sige: vi må helt klart understrege,
jeg, som der her er tale om grupper, hvorom at vi har behov for at være bevæbnet, når vi
Sundhedsstyrelsen siger, at hvis man fik en står over for den slags folk.
I sådan en situation, hvor vi har det, som
forsøgspulje eller sådan noget i gang, kunne
man få udbygget informationen med en reel jeg betragter som endnu et eksempel på den
effekt på mulighederne for at nå ud med op- stemning, der lynhurtigt bliver pisket op omlysning til bl.a. de grupper, som det ellers kring lige præcis AIDS, er det selvfølgelig
kan være vanskeligt at få fat i. Der er jo utrolig vigtigt, hvad den ansvarlige minister
grupper, som ikke nås, når man entrerer med gør.
Jeg vil godt beklage, at den ansvarlige miet reklamebureau, uanset hvor fordomsfrit og
nister - i dette tilfælde justitsministeren fantasifuldt de forsøger at føre sig frem.
Det er trist med denne mangel på økono- gjorde noget, som jeg synes var mindre henmiske midler, men jeg forstår, at debatten i sigtsmæssigt, for i hvert fald sådan som det
dag bl.a. har til formål at give et signal om, blev refereret i pressen, fik ministeren den
at vi må afsætte nogle flere kræfter til formå- rolle at gå ud og sige: jamen det er også riglet. Det synes jeg er fint - og så ikke mere tigt, selvfølgelig skal politiet beskyttes, og det
manglede også bare andet, end at de må bruom det.
Jeg synes, det er interessant, som også ge skydevåben, hvis det er nødvendigt, osv.
Sundhedsstyrelsen gør, at forsøge at samle osv., hvor justitsministeren i virkeligheden
op og sige: hvor langt er vi kommet med den havde lejlighed til at sige: jamen lad os nu
informationsindsats, der indtil nu er gjort? slå koldt vand i blodet. AIDS er ganske vist
Og man siger jo i sin konklusion, at man en uhyggelig sygdom, men den smitter altså
mener, der er blevet skabt øget opmærksom- kun under meget, meget bestemte omstænhed om AIDS, der er skabt øget opmærk- digheder: ved seksuel kontakt eller ved blod
somhed om problemets alvor, desværre også direkte i blodbanen. Derfor var kravet fra
en del frygt og angst rundt omkring, men politiets organisationer totalt ude af proportisammenfattende må man sige, at det kun er i on.
Havde justitsministeren som den ansvarlimindre grad, der har været mulighed for at
give den tilstrækkelige viden, og derfor har ge minister i den situation, hvor der er en
man heller ikke kunnet forårsage en adfærds- enorm opmærksomhed om problemet, hvor

9853
[Tinning]

31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS

9854

medierne lige præcis fokuserer på lige den
Der er altså narkotiske stoffer i fængslerside af AIDS - det var vel et par dage eller ne. Når man på den ene side ved, at stoffersådan noget - udnyttet situationen og givet ne er der, og på den anden side inddrager
den meddelelse, at dette krav var helt ude af alt, hvad man støder på af sprøjter og kanyproportion, så havde justitsministeren med- ler, så sker der lige præcis - hvad enhver kan
virket til en fantastisk kvalificering af den sige sig selv - det, at man er nødt til at deles
nødvendige informationsindsats.
om de kanyler, som ikke bliver inddraget.
Heldigvis var nogen - jeg tror, det var Lo- Med andre ord: den officielle ministerielle
ne de Neergaard - ude med en bemærkning og regeringspolitik er, at vi skal gøre, hvad vi
om, at man kan jo tænke sig til så meget, kan for at fremme brugen af engangssprøjter
man kan også tænke sig til et så ekstremt og engangskanyler for at nå et af målene
eksempel, som at det lykkes én, der er under med AIDS-indsatsen, nemlig at begrænse
anholdelse, at få anbragt en inficeret kanyle smittespredningen. I stedet tilrettelægger man
direkte i blodbanen på en betjent, man kan sin politik i landets fængsler på den måde, at
trods alt tænke sig til en del; og at der er man kommer til at opfordre til brug af fælles
nogle, der heller ikke i denne sammenhæng kanyler.
mener, at vi skal tilrettelægge vores politik
Det er et af de eksempler - og dem er der
ud fra sådanne meget ekstreme - ganske vist desværre alt for mange af - som viser, at ude
tænkelige, men meget, meget ekstreme ek- i hverdagslivet er det ikke helt så nemt at
sempler - blev også omtalt, men slet ikke så realisere de mål, som vi ellers kan blive enige
meget.
om, og det hænger selvfølgelig sammen med,
Jeg synes, det er synd og trist, at justitsmi- at der er nogle, hvad skal vi sige, fordomme,
nisteren her i stedet for at bruge lejligheden som vi har lettere ved at opgive end andre;
til at udbrede den information, som det er så der er nogle kameler, som vi nemmere sluger
nødvendigt at udbrede, kommer til indirekte end andre. Jeg mener, at den situation er helt
at understrege behovet for en yderligere for- uantagelig.
Det samme gælder i øvrigt indsattes adstærket indsats i informationskampagnen.
Nu jeg er ved retsområdet, er der en grup- gang til at få foretaget en anonym test. Der
pe, som ikke er blevet omtalt i dag, og som er allerede i dag fra flere sider argumenteret
jeg synes der er grund til at omtale, nemlig for, at man skal kunne få foretaget en sådan
anonym test, man det kan man altså ikke,
de indsatte i fængslerne.
Sundhedsstyrelsen refererer en undersøgel- hvis man er indsat. Jo, man kan, hvis man er
se vedrørende stofmisbrugere i fængslerne, på udgang og det tilfældigvis ikke er i en
altså ikke indsatte i fænglserne i almindelig- weekend, men man kan ikke, mens man er
hed. Der er 209 indsatte stofmisbrugere i kø- indsat. Det burde man selvfølgelig også have
benhavnske fængsler, og det viser sig, at 27,1 mulighed for.
Til slut: vi er medforslagsstillere til dagspet. af dem var HIV-positive.
Nu er det sådan, at der er nogle ret uhyg- ordensforslaget, og derfor stemmer vi selvfølgelige modsætninger i det med narkotiske gelig for det.
stoffer og fængsler, for på den ene side administrerer man i fænglerne ud fra den hold- Agerschou (SF):
ning, som hedder, at vi har ikke narkotiske
Et af de helt aktuelle problemer er mangestoffer i fængsler, derfor beslaglægger man len på initiativer på stofmisbrugsområdet.
også sprøjter og kanyler, hvis man støder på Det område har længe manglet ressourcer,
dem. Ikke desto mindre ved enhver - både det er ikke noget nyt. Når der nu fokuseres
dem, der arbejder i fængslerne, de indsatte, på det, skyldes det sammenkædningen med
alle vi andre og forhåbentlig også justitsmini- AIDS. Man ved, at smittepredningen blandt
steren - at der er narkotiske stoffer i fængs- intravenøse stofmisbrugere fortsætter, og at
lerne. Vi ved også, at hvis vi skulle forhindre denne smittespredning efter al sandsynlighed
det, ville vi skulle etablere nogle så voldsom- udgør den største reelle risiko for smitteme sikkerhedsordninger, som ingen - måske spredning ud i befolkningen i almindelighed.
bortset fra Fremskridtspartiet - kunne drømDerfor er det uforståeligt, at netop stofme om.
misbrugsområdet er det, man har gjort

9855
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9856
[Agerschou]
mindst ved. Bortset fra information om syg- Henning Rasmussen (S):
dommen, information, som er svær at give
Jeg vil gerne gøre to bemærkninger.
effekt over for specielt denne gruppe, har det
Jeg synes, det er rart, ja, det er næsten bestort set handlet om lettere adgang til kany- friende at have konstateret, at der er næsten
ler, og vi kunne se, at Københavns Kommu- fuldstændig enighed i Folketinget om de
ne har sparet et par millioner kroner på be- grundlæggende principper, som er utrolig
handlingsinstitutionernes samlede budget- vigtige at fastholde ved enhver given lejligramme i 1986 og 1987.
hed og gentage gang på gang.
For os er der ingen tvivl om, at indsatsen
Vi er nødt til ustandselig at sige, at frivilover for stofmisbrugere skal forstærkes, ikke lighed og anonymitet er en absolut forudsætbare på grund af AIDS, men også på grund ning fot, at mennesker vil henvende sig til
af AIDS. Kodeordene for denne forstærkede vort sundhedssystem, til vore offentlige mynindsats er nok en gang: behandling, behand- digheder og dér få den rådgivning, den vejling og atter behandling. Heller ikke her ek- ledning og den støtte, som de har brug for,
sisterer der mirakelkure.
og at enhver tanke om, at der kan være risiNok en gang bliver det fra forskellig side ko for, at de bliver registreret, eller at der
hævdet - vi er også blevet belemret med det i bliver anvendt en eller anden form for
dag - at metadon er mirakelkuren, og nok en tvangsforanstaltninger over for dem, fører til
gang skal det understreges, at metadon ikke en katastrofe med hensyn til smittespredning,
er nogen mirakelkur. Det, metadon kan bru- ligesom den åbner vejen for diskrimination
ges til, er at opnå kontakt og vedligeholde en og forskelsbehandling i en grad, som ingen
kontakt med stofmisbrugere, som det ellers af os bryder os om at tænke på.
Jeg synes også, det er rart at konstatere, at
ville være svært på nogen måde at nå. På
den måde kan metadon have en mening, der er enighed i Folketinget om, at den inmen hvis denne måde at bruge metadon på formation, der gives, skal være direkte, tydeikke kombineres med en massiv socialpæda- lig og åben, og at den skal ud til alle. Jeg
gogisk behandlingsindstas, vil det igen være synes også, det er værd at understrege det,
som Sundhedsstyrelsen siger i sin seneste
meningsløst.
Efter vores opfattelse bør der ske en meget redegørelse, at skal det have effekt, er det
kraftig forøgelse af tilbudene til stofmisbru- faktisk person til person, informationen skal
gere. Bl.a. bør det være muligt døgnet rundt gives i en lang, lang række tilfælde. Det tror
alle dage om året at blive afgiftet uden betin- jeg er vigtigt at have for øje, når man skal
gelser og krav om videre behandlingsplaner, vurdere, hvor meget det vil komme til at koog der bør ske en meget drastisk forøgelse af ste ikke alene i kroner, men også i mennede direkte socialpædagogiske behandlingstil- skers indsats over for andre mennesker.
Så skal jeg ikke gentage det rigtige, der er
bud. Det skal specielt ske i Københavnsområdet, og her kan vi igen se, at Københavns sagt om støtten til Foreningen af Bøsser og
Kommune har sin særlig store del af proble- Lesbiske, om støtten til Danmarks Bløderformet i forhold til resten af landet. Hvis Kø- ening osv.
Det var i og for sig det vigtigste at få bebenhavn skal løse denne opgave tilfredsstillende, må kommunen have tilført økonomi- kræftet i første omgang, men det næste er så
ske midler. Hvordan det skal ske, er vi lige- dette: hvornår vil der blive handling fra ministerens side, når det drejer sig om de nødglade med, bare det sker.
Indsatsen mod narkomisbrug er nævnt vendige bevillinger?
Vi håber ikke, at det materiale, der nu er
som et af de punkter i dagsordenen, hvor
Folketinget understreger betydningen af en kommet til ministeren, og som er under fortøget ressourceranvendelse. Lad os håbe, at sat bearbejdning, og som viser os, at et beløb
det ikke bliver tomme ord. Vi er overbevist af størrelsesorden 120 mill. kr. mere er nødom, at en forøget indsats skal være meget vendigt, er materiale, som ministeren bearstor, hvis vi ønsker en effekt, og en effekt på bejder med hensyn til næste finansår. Jeg går
dette område er helt nødvendig, hvis vi har ud fra som en helt given ting, at det er tannoget som helt ønske om at stoppe smitte- ken, at så snart som overhovedet muligt det vil sige, så snart vurderingerne er overspredningen generelt.

(617)
9857
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9858
[Henning Rasmussen]
stået - kommer de ansøgninger, der er nød- ge. Jeg er enig i, at her bliver vi nødt til at
vendige for at få bevillingerne øget med de gøre os nogle overvejelser med hensyn til,
beløb, som der synes at være en altovervejen- hvordan den pleje mest hensigtsmæssigt kan
de stemning i Folketinget for at bevilge, og være.
som Sundhedsstyrelsen med den lille usikkerDer er her ikke alene tale om nogle reshed, der ligger i, at materialet endnu ikke er sourceproblemer, der er også tale om nogle
færdigbearbejdet, har givet os megen værdi- menneskelige problemer med hensyn til,
fuld rådgivning om, også i forbindelse med hvordan en sådan pleje vil være rigtigst, og
vores diskussion i dag. Jeg tror nok, at mini- jeg gør opmærksom på, at som billedet foresteren skylder os at være lidt mere udførlig løbig tegner sig, vil ganske mange af de patipå det punkt, inden debatten slutter.
enter, vi her taler om, være enlige mænd,
som ikke har et hjem i den forstand som
støtte og baggrund for den pleje af terminale
Indenrigsministeren (Enggaard):
Jeg vil gerne takke ordførerne for de man- patienter, som vi ellers ofte vil kunne bygge
ge gode bemærkninger, som man har ledsa- på.
Det vil sige, at pleje af en syg her forudget forespørgslen her med, og som jeg tror
sætter
anvendelse af nogle ressourcer af en
vil være af værdi også i den fortsatte forståanden
art og organiseret på en anden måde
else i befolkningen af det kæmpeproblem,
end den, vi typisk er vant til i forbindelse
som vi her står over for.
Jeg er enig med fru Dorte Bennedsen i en med terminale patienter. Der ligger her et
række af hendes bemærkninger om og vurde- vældig stort menneskeligt problem.
Der ligger også et vældig stort spørgsmål
ringer af de hovedproblemer, vi står med.
Jeg vil kun sige, at med hensyn til oplys- om, hvordan hjælpsomhed og medmenneskeningsindsatsen over for ungdomsgrupperne lighed i øvrigt kan komme ind i billedet, og
tror jeg, at det at afgrænse det til 13-18-årige jeg tror, at den indsats, som vi ved forskellier lovlig snævert. Jeg ville mene, at vi burde ge lejligheder i historien har set gjort af fritage endnu nogle årgange med i den sidste villig humanitær art, i allerhøjeste grad må
ende af dette forløb, fordi vi trods alt har at påkaldes i forbindelse med de kommende års
gøre med et nok så varieret billede, og den opgave her.
Fru Grethe Fenger Møller var en del inde
opfattelse, at unge i dag gør deres erfaringer
meget tidligt, behøver ikke at gælde alle; der- på, at vi ved lovlig lidt om resultaterne af
for tror jeg, man her har brug for et bredere oplysning, og det er jo rigtigt. Men vi har
ungdomsbegreb end det, vi så ofte arbejder nogle indikatorer, og jeg tror, det er vigtigt,
at vi prøver at udbygge indikatorerne på en
med.
Jeg har også bemærket - det lå også i nog- sådan måde, at den grad af viden, vi har om
le af de bemærkninger, jeg gjorde i besvarel- det, kan blive bedre. Jeg tænker f.eks. på, at
sen af forespørgslen - at der ganske klart er vi i Danmark har et meget stort bloddonoren bevægelighed i opfattelsen af stiknarko- korps. Vi har et ganske fornemt resultat af de
manernes særlige problemer og i den forbin- prøver, som er foretaget af bloddonorernes
delse anvendelsen af metadon i forbindelse blod, fordi det er nødvendigt af hensyn til
med behandling, og jeg vil understrege be- sikring af donorblod over for patienter, men
handling, for jeg ser ikke anden mulighed, vi har også herigennem en indikator for, om
end at en sådan anvendelse af metadon sker der er en smitte på vej ud i nye befolkningsgrupper.
i netop den sammenhæng.
Foreløbig må jeg sige, at da Folketingets
Jeg tror også, man kan sige, at dermed får
vi en sammenhæng imellem bekæmpelsen af kommunaludvalg var i Holland og vi samdet omfattende narkotikaproblem og det an- menlignede hollandske tal for donorblod
det store problem, vi nu står over for, nemlig med danske, så vi, at vi foreløbig har en meAIDS, som kan være hensigtsmæssig, og jeg get tilfredsstillende situation i Danmark, men
er glad for den overvejende forståelse, som vi må følge den meget nøje.
En anden indikator er, som flere har været
jeg kunne spore i debatten her.
En tredje ting, som fru Dorte Bennedsen inde på det, udviklingen i kønssygdomme.
var inde på, var spørgsmålet om pleje af sy- Der er næppe tvivl om, at denne vil forløbe

9859
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9860
[indenrigsministeren]
nogenlunde parallelt med smittesituationen i kommende år, og hvor der i høj grad vil være brug for, at man arbejder mere utraditioøvrigt i forhold til AIDS.
Og det er tænkeligt, at vi kan udvikle an- nelt, end vi sædvanligvis har gjort det i vores
dre indikatorer, sådan at vi, hvis vi lægger behandlingssystem.
Flere har været inde på spørgsmålet om
disse indikatorer ved siden af hinanden, har
en større grad af sandsynlighed for, at de frivillighed. Jeg vil gerne understrege, at frimål, som vi hermed får frem, har en rimelig villighed er nødvendig. Det er perspektivløst
at arbejde med disse problemer, hvis ikke vi
nøjagtighed, og det er naturligvis vigtigt.
Hr. Lenger var inde på spørgsmålet om, baserer det på frivillighed. Vi har ikke i dag
hvordan man bedst får et godt resultat ud af en behandling af den sygdom, som vi taler
en kampagne, en indsats over for nogle mål- om, og jeg er enig med hr. Henning Rasmusgrupper, og nævnte det, som er en kendt op- sen, når han understregede, at selve det forbygning af en del af denne kampagne, nem- mål, som vi har, nemlig at bekæmpe sygdomlig at man har en kerne af professionelle som men og nå de bedst mulige resultater, nøjagstøtte for en omfattende gruppe af frivillige. tig forudsætter de principper, som er opregJeg tror, det er værd at trække frem, fordi en net i dagsordenen, og som regeringen derfor
sådan kombination af kræfter, så vidt jeg med glæde tilslutter sig.
Deraf følger også, at jeg ikke kan være
ved, er en forholdsvis ny konstruktion, som
man ikke kender så forfærdelig meget til i enig med fru Pia Kjærsgaard, der i debatten
forbindelse med sundhedsoplysning. Det er her gentog argumenter, som vi har hørt fra
nok en model, som vi med fordel kan anven- hr. Poulsgaard ved tidligere lejligheder. Jeg
de, ikke alene i dette øjemed, men bredere i tror, at fru Pia Kjærsgaard også ved nærmere
eftertanke kommer til det resultat - det håber
forbindelse med sundhedsoplysning.
Jeg vil gøre opmærksom på en risiko i for- jeg da i hvert fald - at hvis man ønsker at nå
bindelse med opbygningen af en kreds af det mål, som vi tilsyneladende er enige om,
frivillige omkring en række professionelle, så må man også gå den vej, som et flertal her
for hvis det kunne opfattes på den måde, at i dag har været enige om, ellers forfejler man
opgaven dermed er løst i forhold til befolk- målet.
Jeg kan bekræfte over for fru Pia Kjærsningen, vil det være farligt. Det er vigtigt at
gøre opmærksom på, at der er brug for initi- gaard, at donorblod skal testes, og det vil det
ativer i forhold til en række grupper og også fortsat blive. Det er bestemt en omkostningsi forhold til den brede befolkning, og at der krævende og dyr foranstaltning, men jeg finher også må appelleres om et samarbejde der den nødvendig, og derfor vil den blive
med kredse af frivillige, som formentlig i en fortsat.
Med hensyn til det, som har været nævnt i
tilsvarende struktur vil kunne gøre en overorforbindelse med de økonomiske ressourcer,
dentlig god indsats.
I det hele taget tror jeg, der er grund til at har jeg ikke i dag mulighed for at give andet
understrege .vedrørende den frivillige indsats, end mit tilsagn om, at der vil blive arbejdet
at man ikke alene skal appellere til de kendte så hurtigt, som det er muligt, med disse ting,
risikogrupper, men til hele befolkningen, og og at vi vil finde en afklaring med hensyn til
at vi med taknemlighed skal tage imod de de opgaver, som skal løses, og den rækkeføltilbud, som kommer fra forskellige grupper ge, det skal ske i, og med en vurdering af,
af idealistiske mennesker, som ønsker at gå hvordan de nødvendige økonomiske midler
sammen om at lægge et stykke arbejde i en kan tilvejebringes.
Jeg tror, enhver vil være klar over, at i
sådan overordentlig vigtig og nødvendig indspørgsmål af en så vidtrækkende økonomisk
sats.
Også fru Dagmar Mørk Jensen var inde karakter som det, vi taler om her, er det væpå spørgsmålet om pleje og understregede sentlig lettere for oppositionen at formulere
betydningen af, at man fandt frem til en an- nogle standpunkter med hensyn til sit engaden form for pleje end den, vi kender fra gement, end det er for en regering, som endhospitalerne. Jeg er meget enig i, at dette er nu ikke har haft mulighed for at vurdere disen opgave, som trænger sig på, sådan at vi er se ting i sammenhæng, også i sammenhæng
godt forberedt til at løse den voksende opga- med en prioritering af andre opgaver end
ve, som vi usvigelig sikkert vil møde i de den, vi her står over for.

9861
[Indenrigsministeren]

31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS

Hr. Henning Rasmussen, som har siddet i
min stol tidligere, ved bedre end nogen,
hvordan en regerings situation i forhold til
oppositionen er i det øjeblik, vi bevæger os
ind på de højst nødvendige, men undertiden
besværlige bevillingsområder.
(Kort bemærkning)
Henning Rasmussen (S):
Det slap ministeren en lille smule nemt
om ved: det er lettere for oppositionen, end
det er for regeringen. Ja, det er et spørgsmål,
for det er jo regeringens ansvar. Det er regeringen, der har bedt - forståeligt - Sundhedsstyrelsen om at fortælle, hvad der er nødvendigt, og hvad det koster. Derfor er det regeringens ansvar at finde de penge, der skal til.
Vi skal gerne være med til at bevilge dem,
men det er regeringens ansvar og ikke oppositionens.
(Kort bemærkning).
Pia Kjærsgaard (FP):
Det er faktisk både til hr. Henning Rasmussen og til indenrigsministeren, for de
kredsede lidt om samme emne.
Hr. Henning Rasmussen sagde, at en registrering vil betyde katastrofe med hensyn til
smittespredning. Nu kan jeg ikke lige huske
indenrigsministerens ordvalg, men det var
noget af det samme.
Så kunne jeg godt tænke mig at høre fra
begge de herrer, eller i hvert fald én af dem,
om der ikke i øjeblikket er en katastrofe med
hensyn til smittespredning, fordi det ikke er
registreret, fordi det ikke er under kønssygdomsloven. Jeg vil stadig væk anklage partierne, når de ikke vil være med til en registrering, at det ikke bliver henført under kønssygdomsloven.
Det er fuldstændig uansvarligt, hvad der
sker i øjeblikket på det her område. Det er
en forfejlet pladderhumanisme, som jeg sagde før; det er horribelt, at man står og vedtager her i Folketinget, at man ikke vil gøre
noget alvorligt ved en dødbringende sygdom.
Det vil man altså ikke, bortset fra at man,
hvilket Fremskridtspartiet er enigt i, gerne vil
bevilge nogle flere penge, gerne vil sætte noget mere oplysning i gang, men det hele skal
stadig væk ske på frivillighedens basis.

9862

(Kort bemærkning).
Henning Rasmussen (S):
Fru Pia Kjærsgaard vil tilsyneladende
overhovedet ikke forstå, at det, det drejer sig
om, når der er tale om en sygdom, vi ikke
kan behandle, men hvor vi kan forhindre
smitten, hvis folk ved, hvordan de skal bære
sig ad, er at komme i forbindelse med folk
og fortælle dem, hvordan de skal bære sig ad
for at undgå, at smitten spredes. Det er det
eneste, vi kan gøre ved en sygdom, vi ikke
kan helbrede. Vi kan anvende andre metoder, hvis det er sygdomme, vi kaq helbrede.
Men her har vi kun den fremgangsmåde at
sikre os, at folk henvender sig og får den
information, der skal til, og bliver bibragt
forståelsen af, hvordan de kan forhindre, at
smitten spredes.
(Kort bemærkning).
Agerschou (SF):
Det er, som om fru Pia Kjærsgaard er
kommet ind i en grammofonrille, hun har
svært ved at komme ud af igen. Vi har under
debatten i dag forsøgt at finde ud af, hvad
Fremskridtspartiet egentlig mener, hvad formålet er med en registrering. Og der sker
ikke andet, end at fru Pia Kjærsgaard fortsætter i rillen.
Det, jeg gerne vil have svar på, hvis vi går
ud fra Fremskridtspartiets tankegang om en
registrering, er: hvordan vil fru Pia Kjærsgaard få registreret de 10.000-15.000 antistofpositive, der ikke selv er klar over, at de er
smittet? Hvis fru Pia Kjærsgaard ikke kan
besvare det spørgsmål, er hendes tankegang
meningsløs og kafkask.
(Kort bemærkning).
Pia Kjærsgaard (FP):
Jeg forstod ikke hr. Agerschous sidste ord,
men jeg tror også, det var uden betydning,
eller også kunne jeg ikke rigtig høre det, det
ved jeg ikke.
Jeg kan stadig væk ikke se, at der er forskel på de sygdomme, vi har under kønssygdomsloven, og AIDS, bortset fra at AIDS
ikke kan behandles og derfor er dobbelt så
nedbrydende for samfundet. Med den begrundelse, at AIDS ikke kan behandles, vil
man altså ikke registere det, for det er synd
for folk, at det ikke kan behandles. Men det

9863
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9864
[Pia Kjærsgaard]
er endnu mere nedbrydende, at smitten får her i dag, nemlig med sin redegørelse om sit
lov at brede sig, når man ikke har en regi- forhold til dagsordenen og til en række
strering, og med registrering - det må selv hr. grundlæggende principper. Fru Pia KjærsAgerschou indrømme - får vi mere kontrol gaard behøver ikke at gå op i en polemik
over, hvem der er ramt. Man kunne f.eks. med mig. Ja, det kan jeg jo ikke blande mig
tage en blodprøve på folk, der bliver indlagt i, men jeg svarer ikke igen. Jeg vil blot sige,
på hospitalerne. Det var da en begyndelse. at jeg gerne vil melde mig blandt dem, der
Det har man gjort før i tiden, uden at folk mente, at det var helt i orden ikke at spørge
vidste det. Jeg kan faktisk ikke se, at det er Fremskridtspartiet.
Den konservative ordfører sagde i sin tale,
noget, der skal nedbryde nogen som helst
ting. Vi kunne måske få has på denne syg- at ministeren er kommet med en god statusrapport, og det er vi meget enige i. Der blev
dom ved at gøre det på den måde.
Til hr. Henning Rasmussen må jeg igen sagt mange gode ting i ministerens indlæg,
sige, at det er en forkert indstilling, at fordi men jeg bliver nødt til at gøre opmærksom
en sygdom ikke kan behandles, så skal folk på, at forespørgslen faktisk hedder:
»Hvilke nye initiativer agter regeringen at
have lov at have videre seksuel kontakt. Så
tage
i bekæmpelse af sygdommen AIDS?«
burde det jo netop være endnu strengere; så
På nær nogle meget få punkter var der
burde det jo netop forbydes, hr. Henning
Rasmussen. Det kan ikke nytte noget, at man ikke nogen besvarelse af det spørgsmål i misidder og ryster på hovedet dernede, for jeg nisterens indlæg. Det kan faktisk godt undre
tror gódt, at hr. Henning Rasmussen inderst én, at der ikke var det, fordi Sundhedsstyrelsen allerede den 17. marts har sendt sin redeinde er klar over, at jeg har ret.
Jeg vil gentage min påstand om, at på et gørelse med helt konkrete forslag til ministeeller andet tidspunkt bliver det registreret. riet, og på den baggrund havde vi faktisk
Det bliver man nødt til, men det bliver nok forventet at få svar på spørgsmålet om, hvilpå et tidspunkt, hvor sygdommen er accele- ke nye initiativer regeringen agtede at tage.
Nu vil ministeren formentlig gentage,
reret ti gang mere, end tilfældet er i dag.
hvad han sagde i sit første indlæg, nemlig at
Sundhedsstyrelsen er ved at bearbejde forslaDorte Bennedsen (S):
gene. Det kan jeg jo ikke bestride at den er,
Taletidsreglerne her i huset tvang mig til i men jeg kan hertil bare sige, at Sundhedsstyførste omgang at springe et afsnit over ved- relsens forslag, som er oversendt, er fortrinlirørende Bløderforeningen. Derfor vil jeg blot ge, ikke et ondt ord om dem, men de er ikke
på dette tidspunkt give Socialdemokratiets så mærkværdige eller så nye, at de på nogen
tilslutning til de positive bemærkninger, der måde er kommet bag på nogen af os, der
er faldet om støtte til det helt specielle pro- beskæftiger sig med AIDS, og jeg tvivler på,
blem, Bløderforeningen står med.
om disse indsamlede forslag i særlig grad er
Jeg vil godt til den debat, der har kørt kommet bag på Sundhedsstyrelsen.
med fru Pia Kjærsgaard - ikke det sidste her,
Jeg er faktisk udstyret med en meget sort
for jeg tror, det er håbløst at forsøge at ban- sjæl, og på bunden af den kan jeg ikke lade
ke sund fornuft ind i hovedet på fru Pia være med at få den tanke, at årsagen til, at
Kjærsgaard - om, hvorfor Fremskridtspartiet ministeren siger, som han gjorde, og årsagen
ikke blev spurgt, om de ville være med i fo- til, at Sundhedsstyrelsens chef udtaler sig,
respørgslen, sige, at jeg hører til dem, der som han har gjort i dagspressen i dag, faktisk
klart vil melde ud, at jeg mener ikke - det er den, at Sundhedsstyrelsen har fået besked
mente jeg heller ikke dengang - at man skul- fra ministeriet om, at de godt kan spare sig
le spørge Fremskridtspartiet. Vores grund- forestillingen om, at det her må koste 120
holdning til denne forespørgsel var, at vi vil- mill. kr. Jeg kan jo kun sige det som den
le prøve at se, om vi kunne nå frem til en tanke, jeg får med den dårlige tankegang, jeg
bred, enig holdning til nogle helt grundlæg- nu er udstyret med.
Jeg synes faktisk, vi kunne have forventet,
gende principper for AIDS-bekæmpelse.
Og når fru Pia Kjærsgaard spørger, hvor- at ministeren til denne debat havde haft en
for hun ikke er blevet spurgt, vil jeg sige, at stillingtagen. Også her i sidste omgang kom
hun jo selv har leveret et fremragende svar ministeren med en lang række udmærkede

9865
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9866
[Dorte Bennedsen]
bemærkninger om principper, som jeg kan et. Det glæder mig i øvrigt, at man ikke var
være helt enig i, men jeg vil godt bede mini- så enige om, at Fremskridtspartiet skulle
steren om at uddybe sin holdning til planens udelukkes, som det har været meningen fra
hovedpunkter, og jeg vil gerne sige, at vi går Socialdemokratiets side fra starten. Jeg vil
ud fra, at den størrelsesorden, vi taler om, er stadig væk udtrykke min foragt for, at det
omkring de 120 mill. kr., som Sundhedssty- kan foregå på denne måde i Folketinget.
relsen foreslår.
Og så vil jeg godt have ministerens ord
her fra talerstolen for, at den ekstraindsats, Lenger (SF):
der skal gøres, skal ske nu og ikke i 1988,
Jeg har kun nogle få bemærkninger her i
når den næste finanslov træder i kraft. Alle anden runde. Det er ikke for at diskutere
kyndige har sagt, at det er her og nu, der videre med fru Pia Kjæsgaard.
skal sættes ind, og det betyder, at vi regner
Jeg er enig i det meste af det, der har væmed at få ministerens tilsagn om, at aktstyk- ret sagt i denne debat, og selv om det var
kerne vil ligge overordentlig snarligt på fi- noget, vi kunne forudse, synes jeg alligevel,
nansudvalgets bord.
at debatten har været god, og den har været
vigtig, fordi vi har manifesteret, at de grund(Kort bemærkning).
holdninger, vi har haft hidtil i indsatsen mod
AIDS, vil vi fortsat have.
Pia Kjærsgaard (FP):
Vi har også manifesteret, at der står et meFru Dorte Bennedsen udtrykte sig om muget, meget stort flertal i Folketinget bag. Det
ligt endnu mere klodset end hr. Henning
Rasmussen, da hun skulle forsvare, at Frem- synes jeg er vigtigt, for der kan komme så
skridtspartiet ikke var blevet spurgt. Det skal mange situationer, hvor det kan være en stor
fristelse at antage letkøbte standpunkter. Jeg
der ellers noget til, må jeg nok sige.
Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor vi skulle synes i øvrigt, at det har været en usædvanlig
have debatten, hvis man på forhånd ved, at velkvalificeret debat, ikke mindst i betragtFremskridtspartiet er uenig. Fremskridtsparti- ning af, hvor kompliceret og følsomt det emet var jo ikke med som initiativtager til den- ne er, vi har debatteret.
Jeg vil godt sige til fru Dagmar Mørk Jenne forespørgselsdebat, og det var som sagt
ikke vores skyld. Hvorfor skulle vi egentlig sen, at det udtryk, jeg anvendte, »duplikatorhave debatten? Dagsordensforslaget blev niveau,« bestemt ikke var nedladende ment.
fremsat af fru Dorte Bennedsen, og det var Jeg mener godt, at der kan være reel og væralle de øvrige partier enige i, og så kan man difuld oplysningsvirksomhed på noget, man
altså gå her op og bekræfte hinanden i over- kunne kalde et duplikatorniveau, men jeg
mener ikke, at det er en indsats, der kan stå
bevisningen.
Er det det, der er meningen med en folke- alene. Det er i forhold til den oplysningsindtingsdebat? Så er der noget, jeg har misfor- sats, som har været og fortsat er nødvendig.
Der var en enkelt bemærkning, jeg lagde
stået. Men det tror jeg faktisk ikke at jeg har.
Det er ikke min opfattelse, at man i Folke- mærke til i fru Grethe Fenger Møllers indtinget kun skal gå op og bekræfte hinanden i læg, der, så vidt jeg forstod, blev holdt på
vegne af fru. Karen Højte Jensen. Det var
de rigtige meninger.
Nu har jeg siddet i Folketinget i tre år, og bemærkningen om, at indsatsen indtil nu har
hver evige eneste gang er Fremskridtspartiet været for beskeden. Det synes jeg er en udblevet spurgt, om vi vil være medinitiativta- mærket bemærkning, og jeg vil meget håbe,
gere til forskellige forespørgselsdebatter, og at også indenrigsministeren lagde mærke til
den ene har faktisk været mere overflødig den. Det er direkte og indirekte gået igennem
end den anden. Der er også masser af dem, alle ordførertalerne, men det blev meget klart
hvor vi har stemt imod det samlede Folke- udtrykt i Det Konservative Folkepartis ordting eller kun stemt sammen med nogle af de førers tale i dag, at indsatsen har været for
politiske partier. Det vil man altså ikke med beskeden. Der må vel også ligge i det, at den
denne debat, og jeg har stadig væk ikke fat- skal være større fremover. Om ikke andet
tet meningen. Men jeg vil overlade slagsmå- skal begivenhederne nok gøre det nødvendigt
let til regeringspartierne og Socialdemokrati- med en større indsats.

9867
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9868
[Lenger]
(Kort bemærkning).
Her er vi fremme ved det afgørende
punkt. Det er, om der faktisk er penge i de- Dorte Bennedsen (S) :
batten, om der er penge i den positive holdFormanden må undskylde, at jeg beder
ning, vi har i dag. Jeg tror ikke, debatten i
om endnu en kort bemærkning, men jeg konsig selv flytter kroner. Den kan fastholde staterede til min noget måbende overraskelse,
holdninger, og det er vigtigt, men dagsorde- at ministeren ikke havde bedt om ordet. leg
nen giver trods alt et godt udgangspunkt for vil godt endnu en gang spørge ministeren,
det videre arbejde, som det så er op til de om han dog ikke i det mindste vil bekræfte
relevante organisationer, partierne, deltager- eller meddele, om han har forestillet sig, at
ne i den offentlige debat og andre at fylde bevillinger til dette område først skal på fiud. Vi har et godt udgangspunkt for den vi- nansloven for 1988, eller det er bevillinger i
dere debat, og vi har et godt udgangspunkt dette forår.
for den videre argumentation.
Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at i
(Kort bemærkning).
betragtning af, hvor store udgifter indsatsen
mod AIDS vil beslaglægge i de kommende Henning Rasmussen (S):
Med den tavshed, ministeren giver udtryk
år, kan vi ikke gå ud fra, at vi kan regne
med, at midlerne vil kunne afholdes inden for - hvis man kan sige det sådan - kan jeg
for Indenrigsministeriets nuværende økono- bare sige til ministeren, at det varer ikke ret
miske rammer. Hvis det bliver stillet op som mange halve uger, før ministeren hører fra os
en forudsætning, at Indenrigsministeriet selv igen.
skal finde pengene, ved vi, at der kommer
Hermed sluttede fòrhandlingen.
meget få bukser ud af det skind.
Jeg synes ligesom hr. Henning Rasmussen
Afstemning
og fru Dorte Bennedsen, at indenrigsministeren var meget upræcis, da vi kom til spørgsForslag om motiveret dagsorden nr. D 49
målet om, i hvilket omfang der faktisk vil af Dorte Bennedsen (S), Grethe Fenger Mølblive stillet økonomiske midler til rådighed. ler (KF), Bente Nielsen (V), Lenger (SF),
Han kan selvfølgelig have sine gode grunde Dagmar Mørk Jensen (RV), Birgith Mogentil, at spørgsmålet ikke er afklaret, men hvis sen (CD), Steffensen (KRF) og Tinning (VS)
der går alt for lang tid, eller hvis det, der (se foran)
kommer næste gang, er at regne for en dråbe vedtoges med 98 stemmer (S, KF, V, SF, RV,
i havet, så vil der ske to ting: vi må tage en CD og VS) mod 2 (FP)
ny politisk runde, og den brede politiske
enighed, som jeg er glad for at der er, vil
Hermed sluttede forespørgslen.
næppe kunne holde. Der er ingen tvivl om,
at hvis de holdninger, vi har, skal have vægt,
så må vi også kunne fremvise resultater, og
Den sidste sag på dagsordenen var:
resultater i denne forbindelse koster altså
penge.
8) Første behandling af lovforslag nr. L 223:
Jeg vil slutte mit indlæg med. at love miniForslag til lov om forhindring af konflikten
steren, at vi i fremtiden vil være præcis lige på sygehusene.
så flittige og aktive i debatten på det her omAf Pia Kjærsgaard (FP) m.fl.
råde, som vi har været hidtil. Jeg håber, at
(Fremsat 24/3 87).
vedtagelsen af dagsordenen og ikke mindst
de oplysninger, der er kommet fra SundhedsLovforslaget sattes til forhandling.
styrelsen i de seneste dage, vil betyde, at vi
nu endelig får stillet de nødvendige økonoForhandling
miske midler til rådighed, sådan at spørgsmålet om indsatsen mod AIDS ikke skal bli- Arbejdsministeren (Henning Dyremose):
ve genstand for et politisk slagsmål i fremtiFremskridtspartiet foreslår, at der skal
den, for det vil være meget ulykkeligt for alle gælde fredspligt på sygehusene til og med 31.
marts, 1989, og at løn- og arbejdsvilkår på .
parter.