Immutable: ”StopAids Nyhedsbreve” Newsletters for Gay Men and MSM, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, StopAids, Copenhagen, Denmark, Jan – Dec 1990
Resource ID
256
Access
Open
Document Type
Newsletter
Resource Title
”StopAids Nyhedsbreve” Newsletters for Gay Men and MSM, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, StopAids, Copenhagen, Denmark, Jan – Dec 1990
Creator
StopAids
Country
Denmark
Date
01 January 1990
City
Copenhagen
Language
Danish
Restriction Status
Online accessible
License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International License.
Notes
StopAids began as the HIV/AIDS campaign of Landsforeningen for bøsser og lesbiske (LBL), the national association of gays and lesbians in Denmark. The campaign aimed to provide information to combat the spread of HIV/AIDS among gay men and other men who have sex with men (MSM). In addition, the campaign worked to combat the stigma of people living with HIV or AIDS and prevent homophobia. The campaign became independent in 1994 before ultimately fusing with AIDS-Fondet, the Danish AIDS Foundation.
From 1987 to 2000, StopAids published a fortnightly newsletter informing about activities and developments in queer communities and beyond. While targeted at gay men and other MSM, the newsletters also reported on issues relating to other groups hit hard by the HIV/AIDS-epidemic, such as drug users, sex workers, racialized minorities and hemophiliacs. In addition, the newsletters closely followed all political, medical and other developments related to HIV/AIDS in Denmark and beyond.
International developments, and in particular the travel entry ban in the USA and EC regulations, were covered extensively in 1990, as were ambiguities around oral sex and safer sex practices, and problems related to visiting the dentist.
Key Topics
Aids Service Organisation, Gay Sexuality/Culture/Practices , Living with HIV/AIDS , MSM
Keywords
Community-led organisations , Outreach
Text excerpt
W
TVUNGEN
get
FLYTNING
Med øjeblikkelig virkning er en gruppe
hiv-positive,
der gik til kontrol
på
Rigshospitalet, blevet overflyttet til
Hvidovre Hospital.
De bor nemlig
det
forkerte sted i København og så hjælper
det dem ikke noget, at de går til kon-
trol,
psykolog
og
social-rådgiver
på
Rigshospitalet.
Det er Københavns Kommune, der har krævet, at alle patienter, der ikke. hører
aids
og
som
har
har
været
at
siger,
hospitalet
fået
indlagt
en
bærer
selv
del af skylden. Man burde fra starten
have henvist patienterne til Hvidovre.
Det betyder, at omkring 35 personer er
blevet overflyttet mod deres vilje til
overført
10 personer
omkring
bjerg,
og
nogle
enkelte
fra
fået
har
Rigshospitalet
mens
Hvidovre,
fra
Bispe-
patient.
Rigshospitalets
giver
det
og
på
Man
mister
psykolog
og
risikerer
problemer
grund
større
af
nu
starte
og social-
forfra
med
3393
W
1470.
DDI-FORSØG
EN
REALITET
DDI skal nu til afprøvning herhjemme.
Det oplyser professor fra Lunds Sygehus
i Sverige, Regnar Norrby til Nyhedsbrevet.
Det
er
disk
side
har
med
medicinalfirmaet,
- Vi
er
nu
Regnar
Norrby,
stået
nået
for
som
fra
nor-
forhandlingerne
Bristol-Meyers.
til
overensstemmelse
med firmaet.
Det eneste vi mangler
er
nogle enkelte detaljer om forsøgsproto-
kollerne. Men at der vil blive indledt
forsøg med DDI er sikkert, siger han.
Der bliver dels tale om-et sammenligningsforsøg med Retrovir, hvor hverken
læger eller patienter ved hvem, der får
hvad,
og dels et alternerende
forsøg,
hvor en anden gruppe patienter skifte-
vis i perioder
på ml,
2-4 uger
vil
blive behandlet med DDI og Retrovir.
Regnar Norrby oplyser at der bliver tale
om
en
større
europæisk
koordineret
undersøgelse af DDI - omfattende 750-800
mennesker med arc eller aids fra henholdsvis Danmark, Sverige, Norge, Finland, Schweiz og muligvis også Holland.
Hvornår forsøgene præcis sættes i gang
vides endnu ikke, men Regnar Norrby gæt-
Hvidovre.
PROTESTER
%
i
En gruppe af de berørte patienter har
besluttet at klage til hospitalsborgmester Jørgen Frederiksen. På et møde i
sidste uge opregnede man alle dé ulemper overflytningerne ville få for den
enkelte
psykolog
PROTEST-GRUPPEN
på Rigshospitalet. Dem har Kommunen besluttet at stille kaution for, selv om
de ikke hører til Rigshospitalets geografiske område.
De behandlende læger har strittet imod
så længe de kunne, men den ansvarlige
på Rigshospitalet, professor Peter Skinhøj
læge,
kan man
Er man blevet forflyttet mod sin vilje,
kan man kontakte Claus Dreyer på tlf.
man. Og det drejer sig
million-beløb, der vil
kunne spares på denne måde.
AIDS-PATIENTER ER UNDTAGET.
Undtagelsen er patienter, der
diagnosen
sin
et nyt sted - og det er nok den alvorligsete forringelse!
I et brev til hospitalsøborgmesteren har
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske
bakket op om de hiv-positivens ønske om
at forblive, hvor de er.
til
Rigshospitalets
distrikt,
bliver
flyttet til Hvidovre. Rigshospitalet er
nemlig et statshospital, som Københavns
Kommune betaler for at behandle en vis
del af kommunens indbyggere, mens resten
er henvist til Hvidovre. Bliver disse
patienter behandlet på Riget, skal Københavns Kommune betale staten for det.
På Hvidovre er behandlingen gratis for
kommunen,
siger
om betragtelige
til
rådgiver,
hjælpen
fra
socialrådpå
fravær,
arbej-
"Indre Mission
er den
ækleste
form for
kristendom"
Nu
Nej, nej,
citerer
Emmy!
du igen
forkert
fordi
Hvidovre ligger fjernt fra manges arbejdspladser. Og så er alle de psykiske
nævnt.
ikke
gener, ved - overflytningen
opbyghar
måske
man
Dét tillidsforhold
Aids-Linien
33 91 11 19
Aids Info Fyn
65 91 11 19
Aids Info Århus
86 13 65 13
ter på juni
måned
i år.
FORSKELLEN PÅ RETROVIR OG DDI
Der er ikke med DDI tale om et lægemiddel, der adskiller sig væsentligt
fra
Retrovir. Begge stoffer bygger på samme
genetiske
bygge-materiale.
Forskellen
ligger i sammensætningen af dette materiale. Fundamentalt set virker de ens.
Hverken
Retrovir
eller
DDI
kan
modvirke,
at
virus
formerer
sig.
Stoffernes effekt er at forhindre
så
mange som muligt af viruspartiklerne i
at trænge ind i cellerne. At dette så
ikke fuldstændig kan forhindres, skyl-
des,
at hiv
relse,
men
ikke er en eentydig
derimod
et
stadig
stør-
forander-
ligt virus med vidt
forskellige
skaber. Det er ikke
tioner,
Retrovir
Derfor sker der med
udvikler
resistens
alle disse variakan
undertrykke.
tiden det, at virus
overfor
Retrovir,
forstået
kelige
på den måde,
egen-
at de ikke-påvir-
viruspartikler
tager
overhånd.
tages Å betragtning:
Man kan lade sig teste anonymt
eller
lade sig teste med navn og cpr-nummer,
Svaret kan være positivt eller negativt.
MED NAVN OG DET HELE
Lader man sig teste hos sin egen læge
med navn og cpr-nummer, er der selvfølgelig ingen problemer, hvis testen er
negativ, SÅ sender lægen resultatet ind
til
forsikringsselskabet
livsforsikring
eller derover.
Er
testen
gen
sig
på
og man får sin
2 millioner
derimod
ponitiv,
anderledes.
SÅ
kroner
stiller
kan
sa-
man
ikke
tegne hverken den store eller en mindre
livsforsikring.
Forsikringsselskabet
har nemlig ret til at se ens journal og
øvrige papirer fra sundhedsvæsenet. Det
skriver man under på, når man tegner
forsikringen. Er man blevet hiv-testet
under
navn,
vil
testresultatet
være
indført
i ens
journal.
Viser
det
sig
så, at man har tegnet
en livsforsikring,
Med virkning fra l.januar 1990 har de
danske forsikringsselskaber indført en
tvungen hiv-test for alle ansøgere til
livsforsikringer på 2 millioner kroner
eller derover.
Hiv-testen skal selvfølgelig være nega-
selv om man var
testet positiv,
har
forsikringsselskabet ret til at nægte
at udbetale pengene dén dag man dør.
Det
påhviler
forsikringsselskabet
at
bevise, at man har løjet for dem. Det
er derfor,
de har ret til at se ens
journaler.
ANONYMITET ?
:
tiv.
Lader
man
ten
negativ,
W
LIVSFORSIKRINGER
I praksis
vil
det
fungere
på
dén
måde,
sig
teste
er
siger man fra Assurandør-Societetet,
at
forsikringstageren rekvirerer en ansøg-
problemer.
ring
på
ning,
Er
testen
derimod.
retaget en hiv-test. Hvis testen er negativ,
sender
lægen testen videre
til
forsikringsselskabet. I dén forbindelse,
muligheder:
Enten
understreger man fra Assurandør-Societet, er det vigtigt, at resultatet af
testen kun må gives videre af lægen,
hvis patienten har givet sit samtykke.
Lægen må altså ikke uden patientens vidende give resultatet videre.
på mindre
end
ingen,
kræver
går
til
sine
at
være
læge
Viser
testen
lader
både
læge
og patient
Så
det
nemlig
ikke
er
sig
egen
og
får
positiv,
at gøre
muligt
at
fo-
und-
mere.
tegne
en livsforsikring overhovedet
- siger
forsikringsselskabet!
Men er det nu helt sandt?
SMITTET ELLER EJ?
Rent forsikringsjuridisk handler sagen
om viden.
Spørgsmålet går ikke på om
man er smittet eller ej, men om man ved
det, når man tegner sin livsforsikring.
Man kan altså sagtens være smittet og
alligevel kunne tegne en livsforsikring.
Det kræver bare, at man ikke er testet.
Men så kan livsforsikringen 'kun' blive
på under 2 millioner kroner.
Ønsker man at lade sig teste, er der
som bekendt
fire
forhold,
der
skal
tegne
eller
der
man
sitiv
Red:Henrik
Lyding/Jens
Madsen.
de
tegne
sin
ingen
livsforsik-
kroner
eller
mere.
har
man
to
kan
undlade
at
man
overhovedet,
om et beløb
2 millioner.
en
Så
er
der
hiv-test.
BAGEFTER
efter man
-
er:tes-
positiv,
konstateret,
sikring
og
naturligvis
livsforsikring
kan man ansøge
HIV-POSITIV
Får
kan
2 millioner
en
også
at
har
stor
man
tegnet
eller
er
hiv-po-
en
livsfor-
lille
-
er
der
ingen problemer. Så kommer den til udbetaling under alle omstændigheder.
TEST ELLER EJ?
Ved man med sig selv på forhånd, at dén
livsforsikring,
man
ønsker
at tegne,
ikke
overstiger
de 2
er der i virkeligheden
millioner
slet
kroner,
ingen
grund
til at lade sig teste. Der er ingen,
der kræver det; man er måske helst selv
fri for at kende svaret - og man slipper for at afgive en eventuelt urigtig
oplysning til forsikringsselskabet.
TOP-DANMARK
I øjeblikket
er selskabet Top-Danmark
det eneste
grænse for
millioner
grænsen
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde
Oplag:400.
Man
anonymt
der
selskab,
der har en
den tvungne hiv-test
kroner.
Hos
lavere
end 2
Top-Danmark
går
ved 1.750.000 kr.
hiv/aids-aktivister i LBL
3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313
Ansvarsh:Erik
Ladefoged.
1948
Udsendt:17.jan.90
…
2
i Å
MEN
BETYDER
DET
seneste
de
man
har
Hospital
PÅ Hvidovre
le
NOGET?
to undersøgelser af
to År gennemført
effekten af Interferon og Retrovir -
kombination
som
i småÅ doser
givet
til
raske hiv-positive med antigéner i blodet.
Antigéner kan betegnes som en slags 'afi produktionen af virus
faldsprodukter'
i organismen.
Når
hiv-positive
går
til
kontrol,
man
også
der
er
anti-
Det
er
måler
i blodet.
gén
om
at
på,
tegn
nemlig
der har været gang i produktionen af
nyt virus.
- Amerikanske undersøgelser har vist,
at forekomsten af antigéner i blodet
tyder
på,
at
patienten
siko
for
at
udvikle
aids,
forsøget
Marianne
Orholm
af
ri-
i højere
er
siger
lederen
til
Nyheds-
brevet.
- Samtidig viste det sig i laboratorieforsøg, at Interferon fungerede forstærkende på virkningen af Retrovir. Derfor
besluttede man på Hvidovre at afprøve
hiv-positive
virkningen på raske
antigéner i blodet.
med
INTERFERON
Både
Retrovir
mende
på virus-formeringen,
og
Interferon
virker
hæm-
men
for-
på
skellige måder. Ved at kombinere dem,
forstærker man denne effekt. Interferon
0
proauceres
af
me
den
menneskelige
organis-
som
et
virus-bekæmpende
stof.
Delta-
gerne
i de
to undersøgelser
har
fået
Interferon, der er
celler. Derfor har
at
-
altsammen
bivirkninger
tager
og
som
gør
varig
deltagerne
organismen.
Ingen
af
ledes
holde
op på
ningerne.
I behandlingsøjemed
bl.a.
fordi
til
det
uger.
besluttede
undersøge,
man
om
det
i det
andet
måske
ville
forsøg
være
OPSIGTSVÆKKENDE RESULTATER
Det er resultaterne af denne sidste undersøgelse, der netop er gjort op:
I dén gruppe, der startede med Retrovir,
faldt
mængden
tisk
til
50%
- og
dér
blev
af
i
antigén
løbet
den,
af
også
i blodet
dras-
de
uger
første
efter
tionen
med
Interferon.
Mængden
af
antigén
i gruppen,
tede
Interferon
alene,
med
kombinader
star-
faldt
støt
og roligt til 50% i løbet af de 12 uger,
og faldt derpå yderligere 25%, da kombinationen med Retrovir begyndte!
Deltagerne i denne gruppe sluttede altså
med
koncentration
af
antigén
i blodet
på kun
en
en
fjerdedel
af,
hvad
de
startede
med.
De to
gange
undersøgelser
12 deltagere,
er
og
udført
derfor
med kun 2
mener Ma-
rianne
Orholm,
at
tallene
til
kunne
sige
noget
at
pålideligheden
af
denfor
de
rammer
helt
tydelig:
de
sig
klart
hinanden.
givne
fra
er
for
små
eentydigt
resultaterne.
er
om
Men
in-
tendensen
to grupper
adskilte
V
udvundet af menneskebivirkningerne også
terne
måtte
90
hok med Interferon alene. Halvdelen af
deltagerne fik derfor Interferon alene
i 12 uger, mens den anden halvdel fik
Retrovir alene Å 12 uger. Derefter fortsatte alle deltagerne
i 8 uger med en
kombination af begge stoffer.
været små: hovedpine, influenza-fornemmelser og lignende hos nogle af patienikke
første
Derfor
JAN
grund
anvendes
der
skade
af-
på
har
af
så-
bivirk-
Interferon
bekæmpelse af Hepatitis,
også virker hæmmende på dette
Det
er
der
får!
altid
de
Enten
antistoffer
antigener,
får de
eller
andre
har
de
eller
eller
også
antibiotika
antivirale
stoffer.
Der er aldrig noget
som helst til os,
der bare lider af
antipatier!
virus.
DE TO FORSØG
I det første af de to forsøg på Hvidovre
fik deltagerne Interferon i 4 uger, hvor-
efter de fik
Resultaterne
i blodet
både Retrovir og Interferon.
viste, at mængden af antigén
falåt
Aids-Linien
3391 11 19
kraftigt
allerede
efter
Aids Info Fyn
65 911119
Aids Info Århus
86 13 65 13
værk mellem såvel enkeltpersoner som
organisationer.
150 mennesker forventes at deltage fra
åele Vesteuropa og Østeuropa - her!iblandt DORA, USSH, Ungarn, Tjekkoslovaklet og Polen.
BETYDNINGEN AF ANTIGENER I BLODET
Det
springende
punkt
i denne
opsigtsvæk-
kende undersøgelse
er betydningen
antigéner i blodet.
punkt er der ingen,
nævnt Å begyndelsen
PÅ nuværende tidsder ved det. Som
har man lagttaget
en øget koncentration
af antigéner
hiv-positive
ler aids
umiddelbart
inden
af
hos
de udvik-
v
- og man har også målt en øget
koncentration hos alds-patienter, der
er langt henne Å forløbet, Men om det
er tilstedeværelsen af disse antigéner
eller om det åÅ virkeligheden handler om
dén øgede koncentration af frit virus i
blodet, man samtidig ser, er der ingen,
der kan sige. Man ved heller ikke noget
om, hvorvidt en nedsættelse af mængden
af antigéner vil kunne udskyde en for-
I forbindelse med undersøgelser af hivsmitte har HIV-laboratoriet på Statens
Seruminstitut pr. l1.januar Å År indført,
at blodprøver,
NYE FORSØG
Næste skridt i udforskningen af kombinationseffekten af Interferon og Retrobliver
et
tilbud
til
folk,
der
har
aids, som får Retrovir i forvejen og
som har antigén i blodet. Ialt vil 48
patienter fra hele Danmark og enkelte
steder i udlandet blive tilbudt at være
med.
Først når man ved at følge denne patientgruppe har klarlagt en eventuel sammenhæng mellem mængden af antigén og en
forværring af sygdommen, kan det afgøres om kombinationen af Interferon og
Retrovir vil blive et nyt behandlingstilbud til raske hiv-positive og mennesker med aids.
På Hvidovre har man ingen planer om nye
forsøg eller behandling af raske hivpositive
med
denne
kombination,
tydningen af antigéner i blodet
lagt, siger Marianne Orholm.
w
pertise,
siger
Torben
til
Man
Bitsch,
medarran-
mener
at
eller
sel
og ved
v
NY
graviditet:
hjælp
af
til
at
finde
vej
tilskud
STOP-AIDS-NYHEDSBREV
Landsforeningen
for
Oplag:
Henrik
550.
Red:
Bøsser
og
nr:
fra
3833
Pjecen
- en orientering
Lesbiske,
Lyding/Jens
for
Knabrostræde
Madsen.
til barn.
gennem
junglen
Den
ser
bl.a.
sygeforsikringen
"danmark"
samt legatmuligheder.
Pjecen med titlen: 'Medicintilskud' kan
fås ved henvendelse til Positivgruppen
mandage - fredage ml. kl.19.-23 på tlf.
3244.
kommer
også
til
i Knabrostræde
net-
og
på reglerne for tilskudsbrettiget medicin; de særlige regler, der gælder for
bl.a. pensionister, bistandshjælpsmodtagere og kronisk syge; mulighed for
erfaringer
opbygge
fra mor
medicintilskudsregler.
samt på socialcentrene
på Frederiksberg.
Endelig kan man få den
at
hiv-1l
Hvornår og hvordan man opnår mest i
tilskud til medicin, kan man læse i en
ny pjece, udarbejdet af Positivgruppen
i København. Pjecen er tænkt som en
lesbiske organisationer.
Meningen er at styrke det bøsse/lesbiske
hiv-arbejde i Europa ved at udveksle
samt
for
MEDICINTILSKUDS-PJECE
dets
ideer
personer,
er de samme, nemlig:
blod til blod overfør-
Bag konferencen, der bærer titlen: "REGAYING HIV", står de fem nordiske bøsse/
og
til
smittevejene
Hiv-2 formentlig
seksuel kontakt,
er klar-
gør af den første europæiske konference
om hiv og homoseksualitet, som holdes
d.16.-18.februar i København.
vestafrikanere
fusion i Vestafrika eller har delt
sprøjter eller kanyler med vestafrikanere.
z
be-
"I langt de fleste europæiske lande er
det fortsat hovedsageligt kun bøsser,
der smittes med hiv. Det er derfor en
katastrofal fejl, når mange i øjeblikket
forsøger at 'af-homoseksualisere' hivepidemien ved at sige: 'Det er ikke en
bøsse-epidemi!" For hiv-epidemien kan
ikke bekæmpes uden bøsse/lesbisk eks-
kun blev
der tidligere har haft seksuelle forhold
til vestafrikanere, har fået blodtrans-
BØSSERNE
TIL
TILBAGE
HIV
før
der tidligere
analyseret for antistoffer mod hiv-1, nu
rutinemæssigt analyseres for antistoffer
mod hiv-2. Af Seruminstitutets seneste
nr. af EPI-NYT fremgår det, at hiv-2
hovedsageligt er udbredt i Vestafrika,
men at der også er konstateret smitte i
lande med tæt kontakt til Vestafrika,
specielt Frankrig og Portugal. I Danmark
har man fundet 4 personer med hiv-2infektion. EPI-NYT oplyser, at de vigtigste grunde til undersøgelse for hiv-2
antistoffer har været seksuel kontakt
værring af sygdommen.
vir
HIV=-2-TEØT
Ansvarsh:
at
screeningsklinikker
ligge
og
1210
Erik
lan-
i København
i LBLs
og
bibliotek
3.
hiv/aids-aktivister
3,
på
hospitaler,
Kbh.
K,
Ladefoged.
tlf.:
i LBL
(33)
Udsendt:
13
19
48
30.jan.90
Ad
NYT
MIDDEL,
MOD
Belgiske
og amerikanske
mener
- og
nu
man
ATDSY?
W
videnskabsmænd
Er det rimelig og etisk forsvarligt at
danskere med hiv og alds ikke kan fÅ me-
fristes
næsten
tÅl
at
dicin,
sige: igen - at have fundet et stof,
der kan bremse udviklingen af aids.
Stoffet, der kaldes TIBO, er et helt
stof,
som
er
kemisk
udviklet
Janssen
Research
Å Belgien
nyt
efter
screening af 600 udvalgte mulige
fer. Af disse 600 fandt forskere
ét
stof,
TIBO
kan
sig,
bærer
organisme.
Hvis
forhindre
virus
vil
det
uden
en
smule
være
virus
man
i at
som
med
formere
betydning,
i sig
at
- det
man
gør
man i forvejen med mange forskellige
sygdomme og infektioner.
Ifølge det
seneste nr. af det videnskabelige engelske tidsskrift: Nature, er fordelen ved
TIBO, at det udelukkende angriber de
hiv-inficerede celler. De sunde celler
bliver ikke ødelagt, sådan som det fx.
er
tilfældet
Samtidig
kan
med
Retrovir.
det bruges
der, at der ikke
virkninger.
- Oplysningerne
i så
er
fundet
om
TIBO
teressante, og vi vil
fat på stoffet, så vi
små mæng-
nogen
lyder
bi-
meget
in-
nu forsøge at få
kan lave labora-
torieforsøg med det herhjemme, siger
overlæge Lars Mathiesen fra Hvidovre
Hospital
til
Nyhedsbrevet.
Han understreger, at man skal være opmærksom på, at der kun er tale om laboratorieforsøg. Tidligere bitre erfaring-
er både
herhjemme
på
vist,
gang
det blot
at
bliver
boratorierne.
og
i udlandet
har
gang
alt
er
så
længe
muligt,
i reagensglassene
For eksempel
allerede
er
godkøndt
i USA?
får man bygget
bro mellem
brugere, forskere og Sundhedsstyrelsen?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, en
ny tværfaglig arbejdsgruppe har sat sig
for at få belyst.
Gruppen består af læger, medlemmer af
Positivgruppen i København, personer
fra LBL's AIDS-aktionsudvalg
PAN-
samt
bladet. I første omgang vil man danne
sig et overblik over de mange problemstillinger, for derefter at komme med
konkrete
forslag
til,
hvordan
sikrer
man
større brugerindflydelse.
PARALLELSPORS-FORSØG
Eksempelvis planlægger arbejdsgruppen et
fælles møde med Sundhedsstyrelsens registreringsnævn; medicinalfirmaet Wellcome
(der
producerer
Retrovir)
og
en
læge
fra
Rigshospitalet, som har været med til at
lede de danske forsøg. Meningen er, at
diskutere hvorvidt den amerikanske
parallelspors-plan kan tilpasses danske
"forhold. Parallelspors-planen indebærer,
at stoffer, der har vist sig ufarlige i
et forsøgs første fase, bliver frigivet
til behandling af patienter, samtidig
med at man fortsætter med afsluttende
forsøg for at teste stoffets effektivitet.
Parallelspors-ideen indebærer, at resul-
taterne fra behandlingen af patienterne
skal indrapporteres til forsøgsgruppen,
således at disse oplysninger indgår i
den samlede vurdering af stoffet.
Ønsker du at komme i kontakt med
"Brugerindflydelses-gruppen", kan det
ske ved at skrive til Nyhedsbrevet.
i la-
er Klorin
som
Hvorfor skal medicinalfirmaerne have lov
til at diktere hvilke forsøg, der skal
iværksættes herhjemme?
Og hvordan
stoffra
havde en virkning på hiv. Dette stof har
man så siden kemisk bearbejdet og har
fået et helt nyt stof, som i laboratorieforsøg har vist sig at kunne hæmme
delingen af celler inficeret med hiv-l,
men ikke hiv-2.
Ved at forhindre virus i at formere
sig, undgår man at sygdommen akkumuleres.
Sagt på en anden måde: det er ikke nødvendigt at kunne fjerne hiv helt fra den
menneskelige
BRUGERINDFLYDELSE
et
glimrende virusbekæmpende middel - i et”
glas på laboratoriet. I den menneskelige
"Skjult
6
organisme stiller sagen sig som bekendt
ganske anderledes. Kun nye forsøg med
kamera"
XxX
fra
sikker
sexkurset
præparatet TIBO vil vise, om det rummer
muligheder eller må afskrives som så
mange andre stoffer.
Aids-Linien
3391 11 19
Aids Info Fyn
65 91 11 19
Aids Info Århus
86 13 65 13
v
SVENSK
Skabsbøsser
ADFÆRD
er ikke
så gode
til
at be-
skytte sig mod hiv som 'åbne' bøsser mener den svenske sociolog Per Arne Håkansson, Lund. I det svenske blad: HIVaktuellt er han interviewet i forbindelse med en undersøgelse af bøsners adfærd - udført for den svenske Socialstyrelse. Undersøgelsen bestod af dybdeinterviews med 33 bøsser, hvoraf godt
halvdelen var 'skjulte' bøsser. 13 var
gift med kvinder. Trods det lille materiale mener Håkanssson, at tendensen
er klar: Skabsbøsserne stoler på deres
partner og er mindre tilbøjelige til at
bruge kondom end de åbne bøsser. Og de
færreste skabsbøsser lader sig undersøge
for smitte - selv om de frygter at være
smittet. Som begrundelse angiver nogle
af skabsbøsserne, at de ikke har analt
samleje og derfor mener
sig udenfor
ri-
siko. Nogle frygter også de konsekvenser, en afsløring kan få for ægteskabet.
Håkansson konkluderer, at det er vigtigt, at andre accepterer homoseksualitet,
hvis
man
vil
have
til
at dyrke
mere
sikker
W
UNG
EN
I
TID
skabsbøsserne
sex.
MED
AIDS
Hver dag er der en dansker, der bliver
fundet hiv-positiv. Det ved man fra dem,
der lader sig teste. Sådan har det været de seneste par år. Hvor mange, der
bliver smittet hver dag, ved man ikke.
På Statens Seruminstitut samler man oplysninger om alder og bopæls-amt på dem,
der er blevet testet for at få et overblik over, i hvilke egne af landet og i
hvilke aldersgrupper de ny-smittede befinder sig. I disse dage er man ved at
opgøre de endelige tal for 1989, men
allerede
nu
er
det
tydeligt,
at
gruppen
af unge
- både mænd og kvinder mellem
20 og 29 - er dén gruppe, der indtil nu
har været mest udsat for smitte. Tallene fortæller samtidig, at det er i København og på Frederiksberg, den helt
store smittespredning sker.
UNGDOMSKONSULENT
Landsforeningen
tion og støtte. Aktiviteterne skal tage
udgangspunkt å ungdomsgrupperne, men
skal selvfølgelig også i høj grad rettes
til unge, ikke-udsprungne bøsser for at
nikre en ordentlig information om sikker
nex m.m. Ungdomskonsulenten skal være
forbindelsenled for de frivillige i
grupperne
KVALIFIKATIONERNE
Den nye ungdomskonsulent
lem 25 og 35 år, kreativ
- og flexibel
Bøsser
og
Lesbiske
har derfor søgt Sundhedsstyrelsen om
penge til en ungdomskonsulent, der skal
arbejde specielt med projekter rettet
mod de 15-25-årige bøsser.
Pengene er blevet bevilget - nu skal
"ungdomskonsulenten
ansættes.
" ARBEJDET
Han/hun skal bl.a. samarbejde med LBLs
ungdomsgrupper om aktiviteter, der henvender sig til unge - både med informaSTOP-AIDS-NYHEDSBREV
Han/hun
og
igangsæt-
skal være melog initiativrig
hvad angår arbejdstid.
Vedkommende
skal
indgående
kendskab
selvfølgelig
have
et
til de bøsse-lesbiske
miljøer.
Stillingen
er normeret
som en
stilling
- og dét bliver
den!
fuldtids-
Der kommer stillingsopslag i dagbladene
og i PAN-bladets marts-nummer.
Ansættelse: snarest muligt - der bliver
fundet én ny smittet hver eneste dag.
W
AIDS
I
USA
Antallet af nye aids-tilfælde i USA
steg 9% i 1989 - og det er godt nyt.
Det er nemlig den hidtil langsomste årlige stigning, siden sygdommen blev registreret første gang i 1981.
I 1988 var stigningen på 34% og i 1987
på 60%.
Ifølge det nationale center for sygdomskontrol
9%
(CDC)
i 89 over
fælde
- 56%
i Atlanta
i USA
dækker
ialt
nye
aids-til-
af
35.238
disse
gjaldt
homo-
"biseksuelle mænd. Denne andel
uforandret de seneste år.
W
PERSONLIG
AIDS-linien
dage mellem
de
eller
har
været
RÅDGIVNING
i København har åbent alle
9 og 23 - for telefonisk
hjælp og rådgivning.
Fra mandag
d.
12.
februar blev det også muligt at få personlig rådgivning på AJDS-linien.
Den personlige rådgivning fungerer på
dén måde, at rådgiverne i telefonen i
hvert
for
på hiv/alds-området.
skal fungere som inmpirator
ter af nye ideer.
enkelt
tilfælde
vurderer,
om
der
er behov for en personlig samtale.
Rådgivningen er åben for alle - uanset
køn og seksuel orientering, men det er
en selvfølge, at det skal handle om
problemer i forbindelse med hiv og
aids.
Det er 8 frivillige og 5 ansatte på
AIDS-linien, der står bag det nye initiativ. Rådgivningen holder åbent manda og tirsdag kl. 15-17; onsdag og torsdag kl. 18-20 i Knabrostræde 3, stuen
til højre.
- en orientering
for
hiv/aids-aktivister
i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: (33) 13 19 48
Oplag: 550. Red: Henrik Lyding/Jens Madsen. Ansvarsh: Erik Ladefoged. Udsendt: 13.feb.90
hneed
FEB 4
EDSBREVE:
9
W
BOYKOT
USA
(V)
Landsforeningen for bøsser og lesbiske
besluttede på den Europæiske HIV-konference d. 17.-18., februar Å København at
boykotte
den sjette
konference,
der
i juni. Det sker,
internationale
holdes
i San
AlDS-
Francisco
fordi USA's
immigra-
tionsmyndigheder, INS fortsat kræver, at
mennesker med hiv eller aids skal søge
om dispensation for at kunne rejse ind
i landet. Og så gives der kun mulighed
for højst 30 dages besøg.
LBL opfordrer sammen med dels Røde Kors,
(&) bøsser og lesbiske fra 20 europæiske
lande samt Frankrigs sundhedsminister,
Montagnier til en fælles boykot af den
kommende konference og dermed også af
USA”s
nu
indflydelse
nemlig
vist,
på
at
læger
og
forskere.
de
ofte
meget
mar-
kante synspunkter - som organisationer
som ACT UP, LBL og andre aids-arbejdende
organisationer er kommet frem med - har
fået mere og mere opmærksomhed, siger
Jesper Jarmbæk
for
ano-
hvor
mange
der
af,
at
er
smittet med hiv.
Meningen med undersøgelsen er ikke en
fuldstændig kortlæggelse af smittens
udbredelse i Danmark, men skal give
sunhedsmyndighederne et fingerpeg om
hvor mange, der er smittet med hiv.
BLIVER IKKE SPURGT
Undersøgelsen
af hiv”s
udbredelse
kommer
til at omfatte patienter på landets
kønssygdomsklinikker samt kvinder, der
skal have foretaget abort. Der er tale
om en såkaldt blindet, anonym screening,
som
indebærer,
at
patienterne
ikke
vil
hvis vedkommende ikke ønsker, at overskydende blod fra de øvrige blodprøver
har boykottet
Erfaringer fra de sidste års internationale konferencer (hvor LBL har deltaget)
har
lys
store
ikke
ske deltog på en ellers temmelig 'hvidkitlet' konference - for dermed at kunøve
undersøgelse
grønt
første
visum-politik over
konferencen, skyldes det, at vi mente,
det var vigtigt, vi som bøsser og lesbi-
ne
nyme
Danmarks
blive spurgt, om de ønsker at deltage.
Til gengæld kan den enkelte sige fra,
diskriminerende
for hiv-positive.
- Når LBL indtil
Bundhedsatyrelsen
gennemføre
skal anvendes til hiv-screening. Men
man skal altså selv gøre lægen opmærksom på det.
ANONYMITET
Ingen af de screenede blodprøver vil
blive forsynet med patientens navn eller
personnummer. Når blodet sendes af sted
til testning for hiv, vil det kun være
mærket med en kode eller køn og alder,
oplyser overlæge Michael von Magnus,
fra LBL's AIDS-Aktions-
udvalg.
Sundhedsstyrelsens
AIDS-sekretariat.
Der er altså ingen, der får
enkeltes status at vide.
den
Landsforeningen
og
for
bøsser
lesbiske
- LBL har hele tiden været imod de restriktive indrejse regler, som strider
imod
Verdenssundhedsorganisationen,
WHO's anbefalinger.
deret,
at
der
er
Men nu har vi vur-
store
muligheder
for,
at en boykot vil medføre, at WHO trækker
deres støtte tilbage. Og hvis dét sker,
så er der en chance for, at man kan påvirke
de
heder,
oplyser
amerikanske
Jesper
fyre
må
ikke
kysse hinanden
i en TV-reklame,
siger
TV-reklamenævnet.
immigrationsmyndig-
Jarmbæk.
LBL
vil
herhjemme gå videre til de danske embedsmænd, politikere og læger, for at
gøre dem klart, hvor vigtigt det er, at
også de boykotter den sjette
tionale AIDS-konference.
'W UDBREDELSEN
To
AF
Det
er da også
frygtelig
usømmeligt!
interna-
HIV
Udbredelsen af hiv skal undersøges. Det
er der politisk enighed om. Og i denne
uge gav Sundhedsminister Ester Larsen
Aids-Linien
I 3391 11 19
Aids Info Fyn
65 911119
Aids Info Århus
86 13 65 13
var med
i det
forberedende
arbejde
i Århus har fået stillet lokaler til
rådighed i Vestergade fra 1.marts 90.
til,
hvordan anonymiteten sikres. Og aidskoordinator i LBL, Erik Ladefoged,
siger til Nyhedsbrevet, at LBL finder
Det betyder, at den Århusianske
Ponitivgruppe fremover vil kunne fungere på namme måde som den københavnske
med faste møder og telefontider til
den udarbejdede undersøgelses -model
acceptabel. Samtidig gør Erik Ladefoged
opmærksom på, at der med den ny undersøgelse ikke er sket nogen ændring af
den officielle danske aids-politik. Det
er fortsat frivilligt, om man vil kende
sin hiv-status. Ingen her Å landet kan
tvinges til at tage en test. Ønsker man
at blive testet, skal man selv bede om
det.
- At blive testet i Danmark er en
frivillig sag, siger han.
W
SIKKER
SEX
I
rådgivning og information.
W
Hvem nkal lede Landsforeningens STO0PAIDS-kampagne i København efter den 1.
junå 19907
Spørgsmålet er aktuelt i disse dage,
fordi den nuværende aids-koordinator
Erik Ladefoged holder op 31.maj. Efter
godt
NÆSTVED
og
andre
mænd,
der
har
sex
og
3313
W
POSITIVGRUPPER
NYE
1948
Positivgruppen
85;
og
hør
med
LBLs
nærmere.
i København
Positivgruppen
i Århus
startede
i
startede
i
Men
nu
sker
der
rigtig sket
andre steder
og være sam-
til
en
konferencer
noget!
som
kan
eventuel
træffes
hver
gruppen
via
at
positivgruppe,
onsdag
og
AIDS-sekretariatet
starte
for
Oplag:
Henrik
550.
Red:
samt
og
udland.
selvfølgelig
at
kunne
spørgsmål.
er der planer
Man
og
Lyding/Jens
til
massemedi-
stillingen,
kræ-
Jobbet kræver også et indog
kendskab
'stederne'
til bøsse-
i København.
FRISTEN
kan
Man
kan
høre
mere
om
stillingen,
om
løn
og tiltrædelse ved at kontakte enten
sekretariatsleder Bent Hansen eller
aids-koordinator Erik Ladefoged på 33
13 19 48 i dagtimerne.
Ansøgningsfristen er 16.marts 90.
- en orientering
Lesbiske,
bestride
personligt
miljøerne
og Positivgruppen
Bøsser
-
gående
STOP-AIDS-NYHEDSBREV
Landsforeningen
ind-
ves der et indgående kendskab til såvel
den officielle danske aids-politik som
til LBLs stillingtagen i forskellige
i Viborg
en positiv-gruppe.
AIDS-info
i
erne.
For
ÅRHUS
Men også i Århus er der nu ved at ske
nyt.
ter
søndag
kontakte Hiv-rådgivningen i Kolding
hver onsdag mellem 17 og 19 på tlf. 75
50 57 11 og få yderligere oplysninger.
noget
befol-
lig for nyhedsformidlingen i Radio Rosa,
PAN-bladet, hiv-telefonavisen og dette
nyhedsbrev til foreningens aids-aktivis-
tlf. 86 60 17 00.
i forbindelse med
på tlf. 86 62 33 00.
KOLDING OG VEJLE
Også i Kolding og Vejle
om
er
Aids-koordinatoren er sekretær for LBLs
aids-aktions-udvalg, overordnet ansvar-
men det er først nu, der er kommet
skred i sagen. En gruppe - både mænd og
kvinder - har dannet en Positivgruppe,
mellem 19 og 22 på
Man kan også komme
der
ANSVARET
VIBORG OG RINGKØBING
I Viborg og Ringkøbing Amter blev der
for over et år siden bevilget penge til
telefon
STOP-AIDS-kampagne,
ket med en række frivillige. Disse frivillige skal koordinatoren kunne samarbejde med og kunne give en konstruktiv
kritik af, således at deres arbejde og
ideer bliver så kvalificerede som muligt. Gode samarbejdsevner, overblik og
flexibel arbejdstid er andre krav til
den nye koordinator, som også skal kunne tale og skrive engelsk, bl.a. fordi
jobbet indebærer aktiv deltagelse i
86 - på Fyn har der eksisteret en Positivgruppe de seneste par år, men i res-
ten af landet er der ikke
noget. Der har ikke været
hiv-positive kunne gå hen
men.
Århus.
KRAVENE
Af den nye aids-koordinator kræves der,
at han er velformuleret både mundtligt
og skriftligt; at han kan klare både
det rutineprægede og det originale og
nyskabende arbejde.
Sammen med foreningens øvrige aids-ansatte er koordinatoren ansvarlig for
mænd. Over 6 tirsdage (hver gang 19-22)
får deltagerene mulighed for at snakke
om erotik, fantasier, porno, liderlighed
og meget mere. Der er i skrivende stund
. et par ledige pladser i Næstved, så hvis
du kunne tænke dig at deltage i et
anderledes kursus - gratis - så ring på
tlf.nr.:
2 år på posten må der nye kræfter
til, mener han.
Stillingen i København er den ene af
tre aids-koordinator-stillinger i LBLregi. De to andre befinder sig i Odense
Den 6.marts kl. 19 starter for første
gang 6 X SIKKER SEX kurser i Næstved.
Kurserne, der i København er blevet et
tilløbsstykke, henvender sig til alle
bøsser
AIDSKOORDINATOR
for
Knabrostræde
Madsen.
Ansvarsh:
hiv/aids-aktivister
3,
1210
Erik
Kbh.
K,
Ladefoged.
tlf.:
i LBL
(33)
Udsendt:
13
19
48
28.feb.90
ofer
"——
Ad
RETROVIR
FOSBREV RS
TIL
RASKE
7
Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har
nu godkendt Retrovir som forebyggende behandling til raske hiv-positive, som ikke
har udviklet symptomer på aids, men som
har et nedsat immunforsvar. Dette vurderer man efter antallet af tå-hjælperceller i blodet. Der skal være under 500
t4-hjælper-celler for at man nu kan få
Retrovir som forebyggende behandling i
USA.
FDAs godkendelse er sket på basis af to
studier, financieret af medicinalfirmaet
Wellcome, der producerer Retrovir. Det
ene studie omhandler komplet raske hiv-
smittede, mens det andet inddrager "hivpositive med lettere symptomer". Hvad
denne
sidste
betegnelse
dækker
over,
vil
afsløres på fredag, hvor Wellcome har
indbudt europæiske aids-læger til pressemøde i Amsterdam.
- Men der er nu ingen grund til at drage
de offentliggjorte resultater i tvivl,
selv
om
det
er
firmaet
selv,
der
har
nancieret dem. Det garanterer FDAs
kendelse for, siger overlæge Peter
høj til Nyhedsbrevet.
fi-
godSkin-
Offentliggørelsen af de to studier har
nu ikke fået hverken ham eller Hvidovre
Hospitals Jens-0le Nielsen til at falde
i svime.
Begge
ønsker
dem,
der
end
de
flere
hidtil
Ifølge
dé pressemeddelelser
sendt
ud,
skulle
de
to
er
og bedre
sluppet
ud.
Wellcome
har
studiers
bedste
resultat være, at risikoen for en eller
anden infektion hos en hiv-positiv blev
ved
5%
fra
10%
til
behandling
med
Retrovir.
nedsat
- De
samme
resultater
har
en
forebyggende
vi
set
man både på Hvidovre
med
Iso-
prinosin, siger Jens-0le Nielsen. Og dér
er bivirkningerne minimale.
Foreløbig siger de amerikanske studier
intet om en eventuel resistens overfor
Retrovir, hvis man får det som forebyggende behandling. Måske vil det vise sig,
at hvad man har vundet i begyndelsen, vil
man sætte til senere i forløbet.
ET TILBUD TIL PATIENTERNE
Peter Skinhøj regner med, at den danske
Sundhedsstyrelse snarest vil godkende Re-
og Rigshospitalet
formentlig tilbyde Retrovir som et tilbud
på linie med Isoprinosin. Et tilbud, hvor
fordele
og
ulemper
skal
gøres
klart
for
den enkelte patient - og hvor det skal
overvejes grundigt, om ikke dosis skal
sættes ned - ikke bare fra de anbefalede
500 mg om dagen, men måske snarere til
300 mg., hvilket ifølge de amerikanske
undersøgelser har vist sig at være lige
så effektivt.
En anden overvejelse går på, at man måske
vil
starte
med
dén
gruppe
af
patien-
ter, der har det laveste antal t4-hjælperceller, mens man afventer resultaterne
fra andre igangværende studier.
- Et lille skridt i den rigtige retning,
kalder Peter Skinhøj de amerikanske resultater, i hvert fald sådan som de foreligger på nuværende tidspunkt. Forhåbentlig vil Wellcome på mødet på fredag
afklare en lang række spørgsmål fra de
deltagende danske aids-læger.
W
HVEM
SKAL
I september
DANMARK
facts
vil
sidste
tienter, der gik
talet risikerede
Hvidovre
FLYTTES
Hospital,
år
kom
?
det
frem,
at
hvis
de
boede
det
for-
kerte sted i byen - altså boede et sted,
der reelt hørte ind under Hvidovre Hospitals distrikt.
Forskellen på Rigshospitalet og Hvidovre
"Nu
boycotter sygeplejerskerne fra hele
Europa
også
den
inter-
nationale aids-konference i San Francisco.
Hvad med de danske læger?
Forrest, når det
gælder forskning
Bagerst, når det
gælder
solidaritet
trovir til forebyggende behandling i Danmark. Når først FDA har godkendt et stof,
plejer de europæiske sundhedsstyrelser at
følge
hurtigt
Aids-Linien
3391 11 19
efter,
siger
han.
Sker
det,
Aids Info Fyn
65 91 11 19
pa-
til kontrol på Rigshospiat blive overflyttet til
Aids Info Århus
86 13 65 13
er dén, at
der årives
benhavns
Rigshospitalet er et hospital,
af staten, mens Hvidovre er Kø-
Kommunes
hospital.
Det
betyder,
at det er "gratis" for kommunen at behandle patienter på Hvidovre, mens kommunen
for hver eneste patient, der behandles påÅ
Riget skal betale et beløb til Staten.
Kommunen og staten har sÅ dén ordning, at
en del af København hører ind under Rigshospitalets distrikt - og dér betaler kommunen et fast beløb til Rigshospitalet.
For behandlingen af alle andre patienter -
fra andre dele af Københavns
kommune
fra
og
andre
kommuner
i Danmark
- betaler
pågældende
kommune
et beløb
til
den
staten.
TVANGSFLYTNING
I forbindelse med behandling og kontrol
af hiv-positive besluttede Københavns Kommune så her i efteråret, at nu skulle alle,
der ikke hørte under Riget, overflyttes til
Hvidovre. Det var der en gruppe hiv-positive, der ikke ville finde sig i. De klagede
først til hospitalet, hvor man prøvede at
appellere kommunens afgørelse. Samtidig opfordrede gruppen alle, der ikke ønskede
at blive overflyttet, til at rette henvendelse
til
Jørgen
Frederiksen.
HVER
SAG
Kommunens
SKAL
hospitalsborgmester,
(Rigshospitalet), Jens-Ole Nielsen (Hvidovre), Erik Ladefoged (LBL) og Ole-Morten
Nygaard fra Positiv-gruppen.
Mødet handlede om de omkring 80 patienter,
der i dag fortsat er på Rigshospitalet, men
som i virkeligheden hører under Hvidovre.
Hovedparten af dem gav Københavns kommune
i efteråret
tilsagn om at kautio-
nere for - dvs. betale hvad det koster,
for at de kan blive på Rigshospitalet.
Men for 36 personer hænger fremtiden fortsat i en tynd tråd og de vil formodentlig
blive
overflyttet.
- Vi
kan
ikke
pÅ Rigshospitalet,
j
acceptere,
at
overflytning-
og som er blevet bedt
om at flytte til Hvidovre - skal sørge
for at få en samtale med Jens-0le Nielsen.
Derefter vil han samlet vurdere hvem, der
kan gives kaution til, siger Ole-Morten
Nygaard fra Positiv-gruppen i København.
Å Å
KYS
HINANDEN
!
- men ikke, hvis det er i en TV-reklame,
og slet ikke hvis I er mænd. Sådan lyder
TV-Reklamenævnets dom over et sikker-sexspot produceret af LANDSFORENINGEN FOR
BØSSER OG LESBISKE. Ironisk nok har reklamenævnets censur af det 40 sek. lange
indslag ført til at indslaget i den forløbne uge har været vist ikke mindre end
4 gange.
VURDERES
Onsdag i sidste uge blev der så holdt
møde mellem Kommunen - repræsenteret ved
en embedsmand - overlægerne Peter Skinhøj
allerede
sat Å værk), selvfølgelig skal blive på
Rigshospitalet, Men sÅ mange vil Københavns kommune ikke kautionere for.
Udgangen på mødet blev derfor, at der for
de 36 mennesker stadig er mulighed for at
FÅ kaution på Rigshospitalet. Men sandsynligvis vil en del blive overflyttet.
I hvert enkelt tilfælde er det op til JensOle Nielsen at ukønne, om der kan ydes
kaution, Det betyder, at alle - der kommer
Afgørelsen
er
nemlig
svær
a
forstå.
"
USØMMELIGT OG UNØDIGT
va
var ordene i Reklamenævnets afvisnifig af
spottet. Afgørelsen har fået flere Iæger,
heriblandt Preben
- Der er tale om
Hertoft, til at reagere:
et sundhedsfarligt for-
bud, skriver lægerne i et fælles debatindlæg i Politiken.
DEN FREMHERSKENDE MORAL
skal ligge til grund for Reklamenævnets
afgørelse,
siger
nævnets
formand
Mogens
Koktvedgaard, der lægger vægt på, at den
trufne afgørelse ikke afspejler nævnsmedlemmernes moral, men den i Danmark fremherskende moral.
Når der i folketinget kan konstateres et
flertal for at udvide antidiskriminationsloven til også at omfatte homoseksuelle,
så er det ikke udtryk for den fremher-
erne sker uden videre. Mange er kommet ind
i et behandlingsforløb med faste kontaktlæger, har fået et godt forhold til sygepersonalet og mange har endvidere opbygget
Når folketimgets flertal giver personer
af samme køn mulighed for at lade part-
en tilid til deres socialrådgiver og
psykolog, hvilket er nødvendigt for at
nerskabet
registrere,
tryk
den
være modtagelig overfor
Vi har altså fået skabt
Koktvedgaard.
Når mere end 60%
tryghed.
Meget
af
den
hjælp.
en høj
tryghed
grad
af
vil
være
nu
tabt, hvis vi skal starte på en helt ny
ude på Hvidvore, siger Ole-Morten Nygaard
til Nyhedsbrevet.
- Vi
foreslog
derfor,
at
dem,
der
tilknyttet Rigshospitalet inden d.
januar i år (hvor overflytningerne
skende
moral,
for
siger
Koktvedgaard.
så
fremherskende
af
de
er
det
moral,
adspurgte
ikke
ud-
siger
i en
Gallup-undersøgelse går ind for ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle, så
er det ikke udtryk for den fremherskende
moral, siger Koktvedgaard.
var
Men
1.
blev
sig krænket,
så er det
fremherskende
moral,
når
en
enkelt
seer
i Bagsværd
udtryk
siger
føler
for den
Koktvedgaard.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: (33) 13 19 48
Oplag: 550. Red: Henrik Lyding/Jens Madsen. Ansvarsh: Erik Ladefoged. Udsendt: 14.mar.90
w
LANDSFORENINGEN OG BOYCOTTEN
På hiv-konferencen i København i februar
besluttede Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske
(LBL) at boycotte den 6. internationale aids-konference i San Francisco, Det skete i solidaritet med
de øvrige europæiske bøsse-lesbiske organisationer.
På tide, var der nogen, der mente, De mente også, at
LBL i denne sag havde manglet holdning og var
blevet presset til at deltage. Men sådan forholder det
sig ikke helt i virkeligheden.
Umiddelbart efter den bøsse-lesbiske sundhedskonference i San Francisco i april 89, henvendte LBL sig
dels til den amerikanske ambassade i København og
til lederen af WHOs aids-organisation Jonathan Mann
med en række skarpe protester. Den hollandske aidsaktivist Hans Paul Verhoef var blevet nægtet indrejsetilladelse i USA. LBLs protester overfor den ameri-
kanske ambassade fortsatte hele sommeren og kulminerede i august 89, hvor LBL i samarbejde med aids-
linien sendte en række visum-ansøgninger fra hiv-positive som prøvesager for at få diskuteret og problematiseret USAs holdning.
I november besluttede LBL at opfordre til en fælles
dansk protest ved at anmode alle deltagere i konferencen til at søge dispensation på den amerikanske
ambassade uanset hiv-status. Dette forslag ville dels
vise ægte solidaritet med dén gruppe, der er omfattet
af restriktionerne, og dels latterliggøre de amerikanske krav. Men sådan var der ikke andre, der
syntes - og derfor besluttede LBL på hiv-konferencen i
februar at gøre fælles front med de øvrige bøsse-les-
biske organisationer i Europa og boycotte konferencen.
DANMARK
Herhjemme har Bundhedsstyrelsen på det seneste
spillet ud med en anbefaling af boyeotten. I samme
ånd
har det amerikanske 'Center for Disense Control
opfordret til, at hiv og nids slettes fra listen af sygdomme, der kan udelukke personer fra at komme ind i
USA. Verdenssundhedsorganisationen WHO har i
skarpe vendinger kritiseret USA indrejse-politik. Dén
slags restriktioner virker ikke smittebekæmpende,
men udelukkende diskriminerende overfor en stor
gruppe mennesker, siger man fra WHO.
Den danske Sundhedsstyrelse har opfordret Udenrigsministeriet og dermed den danske stat til at rette
protester overfor USA, men det agter man ikke at
gøre, siger en kilde i Udenrigsministeriet.
På den første europæiske konference for aids-sygeple-
jersker i Hvidovre for nylig besluttede man at boycotte, ligesom hverken AIDS-Fondet eller Dansk Røde
Kors ønsker at deltage.
I danske lægekredse er man mere splittet. Ganske
ukarakteristisk har den største del af lægegruppen
endnu ikke besluttet sig. Man vil afvente og se, lyder
den typiske melding. Hvad det er, man vil afvente, er
ikke ganske klart. Men måske lurer de enkelte afdelinger på hinanden, så man ikke bliver de første.
w
LOV OM PLEJEVEDERLAG VEDTAGES
Bøsser, der ønsker at pleje alvorligt syge eller døende
hjemme (f.eks. mennesker med aids), vil fra den 1.juli
i år kunne få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt.
Lovforslaget om plejevederlag, der ved 2. behandlingen tirsdag denne uge gik igennem uden ændringer,
indebærer at pårørende til døende kan få fuld lønkom-
kr
AMERIKANSKE BØSSE-LESBISKE
ORGANISATIONER
De amerikanske bøsse-lesbiske organisationer har
endnu ikke besluttet, om de vil boycotte konferencen:
Wi har valgt at undersøge alle muligheder,
politiske og lovgivningsmæssige m.m. til bunds, før
vi evt. selv beslutter os for boycot”, siger Robert Bray
Man har et standpunkt,
til man i solidaritet
tager et andet.
fra National Gay & Lesbian Task Force - og antyder
dermed, at den europæiske løsning ikke er så
eentydig rigtig endda.
Aktionsgruppen Act Up har besluttet sig til at deltage og opfordrer alle til at benytte konferencen til
massive protester mod den amerikanske regerings
Lad
os
håbe,
det
også er i solidaritet
med de berørte!
aids-politik.
USAs præsident George Bush har afslået en invitation
til at åbne konferencen, angiveligt at frygt for at blive
mødt med protestaktioner, Det er første gang, at den
internationale konference om aids ikke åbnes af et
statsoverhovede.
AIDS-LINIEN
? 33911119
AIDS INFO AARHUS
2 86136513
AIDS INFO FYN
Z 65 91 11 19
pensation for dokumenteret indtægtstab i orlovsperioden. Dog vil plejevederlaget højst kunne udgøre et
beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn, hvilket i
øjeblikket er ca. 170.000 kr. om året. - Lovforslaget
trediebehandles på tirsdag, hvor det rent formelt vil
blive vedtaget med ikræfttrædelse fra 1 juli i år,
oplyser Hanne Andersen (8) til Nyhedsbrevet.
W
TILBAGESLAG FOR AIDS-ARBEJDE
ængstelse hos patienten og påpeger, at der er "tale
om en akademisk omklassificering af patienten, når
diagnosen aids stilles, mere end at der sker noget
dramatisk nyt med den enkelte patient”,
Men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud, spørger vi,
Hvorfor ikke helt og aldeles afskaffe diagnosen aids?
Det er ikke på grund af betegnelsen 'i udbrud", at den
enkelte patient bliver opskræmt. Det er fordi di-
ngnosen nids følelsesmæssigt kan være synonymt
med en dødsdom.
Den verdensomspændende indsats mod aids risikerer
at lide et alvorligt tilbageslag efter at lederen af
verdenssundhedsorganisationen WHO's aids-program,
Der skelnes - også blandt hiv-positive - stærkt mellem 'bare' at være hiv-positiv og så dét at have fået
diagnosen.
dr. Jonathan Mann, er trådt tilbage. Dr, Mann
bekendtgjorde sin beslutning om at gå den 16, marts
Men medicinsk set vil forskellen ofte være ens. En
række alvorlige infektioner udløser ikke dingnosen,
og begrundede den med en langvarig konflikt med
WHO's generaldirektør, Dr, Hiroshi Nakajima, der
tiltrådte i 1988,
- Vi står over for en verdensomspændende epidemi,
som kræver aktiv handling og nye initiativer, og dr.
Nakajima og jeg er uenig om såvel mål som midler i
den globale kamp mod aids, siger Dr. Mann.
Kilder i WHO siger, at dr. Nakajima har givet udtryk
for, at aids har for stor prioritet og at indsatsen mod
andre verdensomspændende sygdomme, som f.eks. ma-
laria, skal trappes op i stedet for. Men langt størsteparten af WHO's budget mod aids finansieres slet
ikke af WHO. Pengene skaffes af dr. Mann og hans
medarbejdere, der har vist sig at være utroligt dygtige
til at aktivere regeringer over hele verden og få dem til
at betale.
TALSMAND MOD DISKRIMINATION
Dr. Mann tilskrives æren for stort set på egen hånd at
have skabt og udviklet WHO's aids-program. Da han
tiltrådte i 1986 havde han én medarbejder og et budget
på ca. 3 mill. kr. Aids-programmet er i dag - fire år
efter - WHO's største med 220 medarbejdere og et
budget på 700 mill.kr. På trods af alle de fordomme og
vanskelige problemer, der omgiver aids-bekæmpelse,
har dr. Mann lavet aftaler om at etablere aidsprogrammer i 155 af de ialt 166 lande, der er medlem af WHO.
Dr. Mann har været blandt de første til at pege på
betydningen af de sociale konsekvenser af aids, og han
har været en utrættelig talsmand mod diskrimination og isolation af personer med hiv og aids.
Richard Rector, medlem af WHO's øverste organ i
aids-spørgsmål, frygter at Mann's afgang nu vil bombe
selv om de kan være nok så livstruende, mens den be-
rygtede lungebetændelse Pneumocystis Carinii giver
diagnosen pr. refleks, selv om den i dag kan behandles så effektivt, at der for en stor gruppe patienters
vedkommende ingen mén vil være 3 uger senere,
PSYKEN
I virkeligheden er den største belastning ved diagnosen det rent psykiske pres, der tilmed kan have en
ganske ugustig effekt på immunforsvaret hos den enkelte.
Men heller ikke lægefagligt vil diagnosen aids være
funktionel at arbejde med i løbet af ganske få år.
Læge Bjarne Ørskov, der forsker i fremstilling af
vaccine på Fibiger-instituttet, mener, at aids-diagnosen vil forsvinde til fordel for et mere nuangeret
sygdoms-billede - ganske som det er sket indenfor
cancerbehandlingen.
Bjarne Ørskov kalder betegnelsen aids for "en«brokkasse”, der efterhånden vil være ganske umuligt at
håndtere. Den vil være alt for upræcis og unuanceret
såvel som lægelig diagnose og i behandlingsøjemed.
De kommende år vil, ifølge Bjarne Ørskov, uden tvivl
frembringe en række betegnelser for forskellige stadier af hiv med hver deres karakteristika, risici for
infektioner og behandlingstilbud.
På hiv-konferencen i København i februar blev
tanken om afskaffelse af aids-definitionen mødt med
begejstring. Den stammer fra en tid, hvor det gjaldt
om at få sat en etiket på sygdommen.
I dag må sygdomsbegreberne nuanceres meget mere.
Vi har ikke noget at bruge 'aids' eller 'aids i udbrud”
til - hverken af hensyn til patienterne eller lægerne.
WHO's aids-arbejde ti år tilbage og at WHO vil integrere det globale aids-program i det allerede eksi-
sterende system i WHO. Han mener derfor, det er bydende nødvendigt, at verdens sundhedsministre ved
deres årlige møde i maj måned sikrer, at WHO's globale aids-program fortsætter uændret med en lige så
kvalificeret leder som Jonathan Mann.
W
. UD MED AIDS-DIAGNOSEN
I det seneste nummer af AIDS-NYT opfordrer 1.
W
NY FORMAND
Positivgruppen i København valgte i sidste uge på
deres generalforsamling ny formand. Det blev Ronny
Såderstjerna, der nu kommer til at stå i spidsen for
en bestyrelse bestående af både nye og gamle
bestyrelsesmedlemmer. Positivgruppen besluttede
ved samme lejlighed fremover at definere sig som en
gruppe af hiv-smittede bøsser og biseksuelle mænd.
reservelæge Axel Møller og aids-sygeplejekonsulent
w
Bodil Forman fra Marselisborg Hospital til, at man
undgår betegnelsen 'aids i udbrud”.
De mener, at denne betegnelse vil vække unødig
RETTELSE
Vi har fejlagtigt oplyst (Nyhedb. f£ 2), at
i
Seruminstituttet rutinemæssigt tester for hiv-2.
Dette er ikke tilfældet.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 575. Redaktion: Henrik Lyding/Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 28.mar.90
sier
Å ELSA NYHEDSBREV
Y HIV DEM UD
HYGIKJNISKE FORHOLDREGLER
Ber man på de anbefalinger om forholdsregler mod
Læser de danske tandlæger deres eget fagblad?
Noget kunne tyde på, at det gør de ikke!
For 1% år siden kom det frem, at Tandlægehøjskolen brød anonymitetsprincippet i den danske aidspolitik. Dengang blev patienter på Tandlægehøjskolen i København bedt om at svare og skrive under på et sundhedsspørgeskema ved hver behand-
ling, hvor et af spørgsmålene lød: "Har De fået
påvist antistoffer mod AIDS?"
Landsforeningen rettede henvendelse til Tandlægehøjskolen og gjorde opmærksom på, at den
daværende praksis stred imod den danske aidspolitik, hvorefter Tandlægehøjskolen tog
konsekvensen og trykte et nyt skema uden
spørgsmålet om hiv.
Nu viser det sig, at tandlægerne ikke er blevet
meget klogere. I hvert fald ikke de praktiserende, der ellers fem gange inden for de sidste to år i
store artikler i deres eget fagblad, Tandlæ-
gebladet er blevet informeret om hiv/aids og har
kunnet læse hvilke forholdsregler, der skal tages
ved tandbehandling.
EN ULOVLIG TANDLÆGE
En hiv-positiv mand i København fortæller, at han
ved de sidste tre tandlægebesøg er blevet bedt om
hiv-smitte på tandklinikkerne, Dansk Tandlægeforening har givet - senest I Tandlægebladet 5/B9 er
der ingen grund til forskelsbehandling. Tværtimod
bør man altid behandle alle patienter som mulige
smitte-bærere. Af Tandlægebladet fremgår det
tydeligt, at håndteringen af hiv/aids-problemet for
tandlægerne ikke skal være diagnose-relateret,
men derimod procedure-relateret. Det er de samme
regler, der gælder for hospitalerne i forbindelse
med det såkaldt 'gule regime", der nu er afskaffet.
Det betyder, at læger og tandlæger skal behandle
alle patienter, som om de var smittede. Dels fordi
hiv-positive, som kender til deres status, ikke er
forpligtet til at fortælle det og dels fordi mange slet
ikke er klar over, at de er smittede.
TANDLÆGEFORENINGEN
Den hiv-positive mand har netop rettet henvendelse til Dansk Tandlægeforening og Sundhedsstyrelsens Tandlægeafdeling for at få dem til at se på
sagen. På grund af påskeferie har det ikke været
muligt at få en kommentar fra nogen af parterne,
men ifølge den hiv-positive kender Dansk Tandlægeforening til andre praktiserende tandlæger, der
bruger lignende sundhedsspørgekort. I Tandlægeforeningen siger man, at den konkrete sag vil blive
behandlet på næste forretningsudvalgsmøde.
at skrive under på, at han er hiv-positiv, og siden
han selv for tre år siden fortalte sin hiv- status til
VY UNGDOMSKONSULENT
tandlægen, har tandlægen behandlet ham i et særligt lokale hvor de øvrige patienter ikke kommer.
Af det særlige sundhedsspørgekort, som patienten
I den nyoprettede stilling som ungdomskonsulent i
indtil nu er blevet bedt om at skrive under på ved
hver behandling, fremgår det, at patienten ifølge
bl.a. i PAN-Idræt og Aftenskolen.
loven er forpligtet til at svare på bl.a. spørgsmålet
om hiv-status.
Det passer bare ikke. Ingen steder i den danske
lovgivning står der, at patienter skal oplyse de-
projektet "UNG I EN TID MED AIDS' har LBL an-
sat Henrik Svendsen - lærer i folkeskolen og aktiv
Ifølge loven skal nedennævnte oplysninger påføres Deres journal.
IDER
DE AF:
sådalNej! — [BUVER
BEHANDLET
DE
MED: | Ja Nej!
AIDSY/HIV-positiv.
Diabetes
H
EF
z
Antidepressiva
Anticoaqulantia
i
SAR
Herr tandlæge, hvorfor a
gør det så ondt?
1
res hiv-status. Det er og bliver en frivillig sag. På
spørgsmålet om hvilken lov, tandlægen henviser til
på sundhedsspørgekortet, indrømmer den hivHan er godt klar over, at der ikke er nogen lov,
der forpligter patienter til at oplyse deres hivstutus, men ser det selv som et naturligt supplement til de øvrige spørgsmål. Han garanterer dog
nu, at kortet ikke vil blive brugt i fremtiden.
Samtidig indrømmer han, at man benytter et specielt rum til behandling af hiv-positive. Det sker for
at kunne foretage en bedre desinfektion bagefter,
forklarer han og påpeger, at han aldrig har nægtet
at behandle hiv-positive.
AIDS-LINIEN
2 339111 19
AIDS INFO ÅRHUS
& 86 13 65 13
7
i—|
å—
Det
er
jeg
er
helt
nede og rode
privatlivet
fordi
i
AIDS INFO FYN
Z 659111 19
Ti
positives tandlæge, at det er en fejl.
Y VI FORSØGER STADIG
er socialt og/eller psykisk isoleret. Det medfører, at
I tæt samarbejde med de 5 nordiske lande, Holland
klare dagligdagen, hvorefter de bliver indlagt med
andre problemer opleves som større, end de ellers
ville være. Til tider får nogle vanskeligt ved at
og Schweitz starter til september et kombinationsforsøg med Retrovir og DDI til alle patien-
fysiske symptomer på, at en række forhold i deres
liv ikke fungerer ordentligt, Forhold af såvel fysisk
som prykisk art.
ter, der enten har arc eller aids, Det bliver et
blindforsøg, hvor de behandlende læger ikke ved,
hvem der får hvad, men det ligger fast, at ingen
patienter vil få placebo-præparater, Forsøgsdeltagerne deles op i tre grupper, der enten udelukkende får Retrovir eller DDI, eller som får DDI i 4
uger, efterfulgt af 4 uger med Retrovir.
Der er også planer om et forsøg udelukkende med
DDI i to forskellige doser, Disse forsøg henven-
Undersøgelsen fremhæver, at dette ofte for den
enkelte medfører ønsker om enten midlertidigt
eller permanent at forandre boligforhold og forhold
til familie, venner og bekendte. En bolig og en
kreds af venner, der har været tilstrækkelig, da
man ikke var smittet, er det ofte slet ikke, når man
er hiv-positiv eller har aids.
Baggrunden for ønskerne om forandring er ofte
mere kontakt til andre og behov for støtte til
praktiske forhold. Men der kan også være behov
for i kortere perioder ikke at skulle føle sig
ansvarlig for et liv, der er vokset én over hovedet.
der sig til dén gruppe af patienter, der ikke kan
tåle Retrovir,
VIRKNING OG BIVIRKNING
Det har i laboratorieforsøg vist sig, at DDI mere
effektivt end Retrovir er i stand til at bremse
HVILKE ALTERNATIVER OG HVORFOR?
Det er rapportens påstand, at man ved at etablere 'alternativer” til hospitalsindlæggelse, kan
undgå en række hospitals-indlæggelser, der
formeringen af hiv. Der kan desuden anvendes en
lavere dosis, Samtidig er bivirkningerne forskellige for de to stoffer. Retrovir hæmmer produktionen af blodlegemer, mens DDI kan give alvorlige nerveforstyrrelser.
En kontrol-komité vil løbende følge resultaterne af
i virkeligheden er psyko-socialt forårsagede. Man
kan også undgå den hospitalisering, der sker, når
mennesker bliver indlagt gentagne gange. Det
bliver desuden muligt at imødekomme individuelle
behov for støtte.
Af undersøgelsen fremgår det, at der er behov for
de fem grupper, og dét betyder, at opstår der
uventede bivirkninger eller positive virkninger i en
gruppe, vil forsøget blive afbrudt og alle deltagerne
vil få tilbudt det mest effektive.
I øjeblikket har man forhandlinger med de to involverede medicinalfirmaer, ligesom man har indsendt ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tillad-
tre typer alternativer. Dels en midlertidig døgnforanstaltning for mennesker, der trænger til
bl.a. rekreation; som mangler et overgangssted fra
hospital til hjem og som aflastning for pårørende.
else til gennemførelse af forsøget, der hoved-
Rapporten anbefaler også et dagcenter, der kunne
sageligt skal financieres af de nordiske medicin-
være permanent samlingssted og støttecenter for
folk, der bor hjemme.
ske forskningsråd.
Endelig anbefales et rådgivningscenter for pårørende til langtids-syge og døende. Dette
VY ALTERNATIVER
skulle ligge udenfor hospitalets område og give professionel støtte og vejledning samt mu-
lighed for kontakt med andre pårørende. Flere af
En trediedel af alle mennesker med hiv eller aids
kunne periodevis helt undgå at blive indlagt på hospitalet, hvis der blev etableret dag- eller døgn-støt-
teforanstaltninger. De pågældende ender i dag oftest på hospitalet, hvor de får medicinsk behand-
ling, selv om de i virkeligheden er havnet i situationer, hvor det er psyko-social støtte, de har brug for.
Det viser en ny rapport udarbejdet af socialrådgiver Bodil Pedersen på baggrund af en næsten 2-årig undersøgelse af dén række af psykosociale problemer, som mange hiv-positive og
mennesker med aids oplever.
Undersøgelsen, der er foretaget med støtte fra
Sundhedsstyrelsens AIDS-pulje, er den første herhjemme, der samlet ser på de psyko-socialt forårsagede hospitalsophold. Og rapporten giver et bud
på hvad der kan være hensigtsmæssige alternativer til dem.
I følge undersøgelsen er det helt centralt for mange
mennesker med hiv eller aids, at de psykisk set
ofte befinder sig i gentagne kriser og endvidere tit
disse tilbud kunne eventuelt kobles sammen.
"
UNDERSØGELSEN
Selve undersøgelsen er foretaget af Bodil Pedersen
i samarbejdet med en projektgruppe, der blev
nedsat i oktober 1987 på Landsforeningen for
Bøsser og Lesbiskes foranledning. Undersøgelsen,
som blev indledt for snart to år siden, er opdelt i
tre mindre undersøgelser. Den første er en
interview-undersøgelse med hiv-positive og
mennesker med aids (30 pers), deres pårørende (12
pers) og behandler fra og udenfor hospitalsvæsenet
(47 pers).
For det andet en anonym spørgeskemundersøgelse med hiv-positive og mennesker med aids
(78 besvarelser) og endelig for det tredie en 3måneders opgørelse over de patienter, der
primært blev indlagt af psyko-sociale årsager på en
udvalgt infektionsmedicinsk afdeling (15 ialt).
Rapporten kan lånes på LBL's biblioteker.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 575. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshav.: Erik Ladefoged. Udsendt: 11.apr.90
EDSBREY
Y DEN NYE AIDS-KAMPAGNE
Der gik et år, før Sundhedsstyrelsens Aids-sekretariat fik en ny leder, Og da han endelig blev udnævnt, skete det næsten i dølgsmål.
Niels Peter Rothgardt hedder han. 43 år og læge.
Han har tidligere arbejdet på bl.a. en infektionsmedicinsk afdeling, på Statens Seruminstitut med
indberetninger om aids-tilfælde, og det sidste år i
Sundhedsstyrelsen, Nu er han altså blevet leder af
Aids-sekretariatet.
Med den lange ventetid og den store diskretion omkring udnævnelsen af den nye leder, kunne man
frygte, at den officielle danske aids-bekæmpelse og-
APR
gU
Års store indsats og glæder os til et fortsat godt
samarbejde!
,
'
Y BT LYVER IGEN!
i
I den forløbne uge har man i dagbladet BT kunnet
læse om den 32-årige Amanda Heggs, der skulle
have anmeldt sin tidligere kæreste for mord-forsøg.
Den tidligere kæreste skulle nemlig bevidst have
smittet hende med hiv - og derfor ville hun anmelde ham til politiet.
.
Sådan skriver journalist Susanne Lundbeck fra BT
i en stort opsat artikel lørdag d. 21.april.
Men sådan bliver det ikke! I hvert fald ikke, hvis
Men Amanda Heggs har aldrig talt med Susanne
Lundbeck!
Hvad journalisten på vanlig BT-facon har gjort, er
spillet ud med i de seneste dage.
bliver interviewet og hvor hun ordret på et
så fremover ville være nærmest ikke-eksisterende.
man skal tro dé meldinger, Aids-sekretariatet har
SUNDHEDSSTYRELSEN HAR EN PLAN
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en samlet plan
for aids-oplysningen i 1990 og 91. Først og fremest
vil man forsøge at undersøge effekten af dé kampagner, der allerede har været ført, for at finde ud
af, hvilke budskaber, der er blevet opfanget og;har
ført til adfærds-ændringer. Denne evaluering skal
også omfatte de nye kampagner.
Og så skal informations-indsatsen selvfølgelig opprioriteres i 90 og 91. Her taler man om en kombi-
nation af centrale og lokale kampagner, hvor såvel
erhvervslivet som undervisningsinstitutioner m.m.
skal inddrages. Det hele skal ske i tæt samarbejde
med de lokale 'nøgle-personer', som er uddannet af
amtet.
Ud over det taler man om generelle oplysningskampagner, bl.a. om 'aids på arbejdspladsen”, spots,
bøger, aviser og en serie episode-film a'la 'Matador' med kendte skuespillere.
at se dén TV-udsendelse igennem, hvor Amanda
"spørgsmål om det ikke kan tangere forsøg på mord,
svarer: "Det kan man godt kalde det for”.
Ikke en stavelse i udsendelsen om en anmeldelse
for mordforsøg - ikke et ønske fra Amanda om.at få
kæresten straffet. Alt det har journalisten selv dig-
tet med hele sin forkvaklede fantasi.
Men artiklen i BT medfører et nærgående forhør af
drabsafdelingen hjemme hos Amanda. Et forhør,
hvor politiet vil have alt at vide om de mest intime
detaljer.
Onsdag d. 25. april kan man så på forsiden af BT
læse, at 'Politiet jagter AIDS-smitter'. Inde i bladet
må historien modificeres en del. For den pågældende mand opholder sig ikke længere i landet
- og det har han ikke gjort i adskillige år.
Tilbage står en rasende Amanda Heggs. Hun føler
sig groft misbrugt af BT, som så mange andre har
gjort det før hende. Ikke alene har hun aldrig
udtalt dét, hun bliver citeret for, hun har heller
aldrig talt med den pågældende journalist!
DE SÅKALDTE RISIKO-GRUPPER
Sundhedsstyrelsen agter også fremover at samarbejde om konkrete projekter med Landsforeningen
for Bøsser og Lesbiske, når det drejer sig om information og holdningsbearbejdelse til mænd, der har
sex med mænd. Også stofmisbrugerne, sundheds-
personalet og de unge skal have deres specielle
kampagner med undervisningsmaterialer, videoer,
aktiviteter på gadeplan m.m.
Så langt, så godt. Næppe nogen, heller ikke Sundhedsstyrelsen selv, har været i tvivl om, at det
dødvande, den danske aids-oplysning har været
inde i de sidste par år, har været et dødvande i
mere end een forstand. Landsforeningen for Bøsser
"Ih altså!
Nu er der igen
"nogen, der har
byttet
om
på
og Lesbiske ønsker den nye leder og hans stab i
Aids-sekretariatet heldog lykke med de kommende”
AIDS-LINIEN
æ 3391 11 19
AIDS INFO ÅRHUS
æ= 86136513
AIDS INFO FYN
2 65911119
lade sig forlede af sensationshungrende
Y HIV ELLER AIDS ?
journalister
Der er nemlig foreløbig kun tale om reagensglasforsøg. Og de kan vise næsten hvad det skal være
Redaktionen af Sundhedsstyrelsens AIDS-NYT har
haft lidt svært ved at læse indenad. I det seneste
nummer (nr.,35) kan man erfare følgende:
"Te amerikanske sundhedsmyndigheder har be-
BLOKERER SPREDNING
sluttet at anbefale en halvering af den daglige dosis
Retrovir til nids-syge i forhold til, hvad man tidligere anbefalede.”
Endnu en gang forlyder det, at aids-forskere skulle
være kommet løsningen på aids et skridt nærmere.
Denne gang drejer det sig om en forskergruppe fra
Holland, som skulle have fundet vidundermidlet.
Dén oplysning kom bag på i hvert fald overlæge Pe-
ter Skinhøj fra Rigshospitalet. Og den viser sig da
også at være en fejl-citering.
I følge det kommende nr. af det amerikanske tidsskrift Science skulle det være lykkedes dem at udvikle en modificeret DNA (arvelighedskoden i en
celle), som kan trænge ind i en celle og dér blokere hiv-virusset i at sprede sig til andre celler,
Normalt fæstner hiv-virusset sig på det arvelige
Nyheden er hentet fra det amerikanske bøsse-blad
"Outlines' marts-nummer og dén refererer til hivpositive og ikke aids-syge. Til dem anbefaler de
amerikanske sundhedsmyndigheder en daglig dosis
på 600 mg daglig - bortset fra den første måned,
hvor man opretholder en daglig dosis på 1200 mg
som hidtil.
De amerikanske sundhedsmyndigheders anbefaling skal ses på baggrund af offentliggørelsen af
resultater fra medicinalfirmaet Wellcomes store
studier med Retrovir (se Nyhedsbrev 5/90). I disse
og andre undersøgelser har det vist sig, at en
daglig dosis på 600 mg forårsager færre bivirninger og har den samme effekt på raske hiv-positive.
DNA-materiale hos mennesker, hvorfra der dannes
nye virus-molekyler, som gør, at hiv-virusset kan
mangfoldiggøre sig.
Det sensationelle ved hollændernes fund skulle
være, at hiv-infektionen kan standses ved relativt
små doser - samtidig med at resten af cellen
tilsyneladende ikke påvirkes.
VENT OG SE
Men ingen af de danske aids-forskere mener, at
der er grund til at juble.
AIDS-PATIENTER
- Når man laver laboratorieforsøg, kan en hel del
mere lade sig gøre end ved menneskeforsøg. Gode.
resultater i reagensglas er ikke ensbetydende med
Med hensyn til aids-patienter vil man på Rigshospitalet fortsætte med en dagsdosis på 1200 mg
daglig, så længe patienten tåler det, siger Peter
Skinhøj. Det viser sig desværre i over halvdelen af
tilfældene, at patienten ikke kan tåle den fulde
dosis - og så sætter man selvfølgelig dosis ned.
Men, siger Peter Skinhøj, hvorfor afskære dén
Errpe patienter, der kan tåle fuld dosis fra at få
en?
AIDS-DOZE-FORSØG I NORDEN
I øvrigt afventer han resultaterne af et nordisk
forsøg med Retrovir i forskellige doser: 1200, 800,
og 400 mg. Forsøget, der startede for 2 år siden og
afsluttes til sommer, er sponsoreret af Nordisk
Råds Forskningsråd. En gruppe på mellem 600 og
700 aids-patienter har fået een af de tre doser.
Forsøget er blindet, hvilket betyder, at man ikke
fra de behandlende lægers side ved, hvem der får
hvad.
Forsøget blev lukket for tilgang i slutningen af 89.
Alle aids-afdelinger i hele Norden er involveret i
projektet med undtagelse af Hvidovre, hvor man
ikke har ønsket at deltage. I stedet har man dér
kørt sit eget projekt med åben Retrovir-behandling,
hvor patienterne også har fået forskellige doser,
men hvor dosis har været kendt. Resultaterne af
det store fælles-nordiske forsøg vil blive offentlig-
.
gode resultater hos mennesker. Derfor bør man
tage de seneste resultater med et vist gram salt,
siger overlæge Lars Mathiesen fra Hvidovre
Hospital; Han gør desuden opmærksom på, at hvis
det hollandske middel skulle vise sig at have en
effekt og der samtidig ikke er alvorlige bivirk-
ninger, så vil der gå flere år før der kan blive tale
om reel behandling.
Y TEST AF TEST
Mandag d. 23. april indledtes en spørgeskema-
undersøgelse blandt personer, som bliver undersøgt
for hiv-antistoffer. Det er Epidemiologisk afdeling
på Statens Seruminstitut, der gennemfører
spørgeskemaundersøgelsen i samarbejde med en
række laboratorier i forskellige dele af landet.
Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om
der er sket ændringer i risikoadfærd og brug af
hiv-testen i befolkningen.
Princippet i undersøgelsen er, at de udvalgte laboratorier, som dækker ca. 75% af landet, sammen
med svaret på hiv-undersøgelsen vedlægger et
anonymt spørgeskema, en frankeret svarkuvert og
et oplysende brev til den læge, der skal meddele
gjort til sommer.
prøvesvaret til den undersøgte. Den enkelte patient
udfylder altså selv spørgeskemaet og returnerer
V INGEN OPTIMISME
det. Spørgeskemaet vil blive givet til både hivpositive og hiv-negative personer.
'Aids kan muligvis helbredes om nogle år”. Sådan
har man både kunnet læse og høre i medierne i den
seneste tid (bl.a. Berlingske Tidende, Jyllands
lignende undersøgelser - henholdsvis i 1987 og
Postenog TV2's Nyhederne) - men man skal ikke
Statens Seruminstitut har tidligere gennemført
1988, hvor svarprocenten har været ca. 50% hver
. gang.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv!aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 575. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshav.: Erik Ladefoged. Udsendt: 25.apr.90
Y RUTH ER DØD
Danmarks bedste sundhedsjournalist Ruth Nårthen, er død. Hun døde onsdag den 2. maj, 62 år
gammel.
I Radio Rosa bed vi hurtigt mærke i Ruth Nårthens
navn, fordi det ustandselig var fra hendes hånd og
i hendes avis, Det Fri Aktuelt, nyhederne på aidsområdet kom,
Ikke de sensationelle mirakel-nyheder med de sto-
re overskrifter, der faldt sammen dagen efter; men
derimod de veldokumenterede, gennemarbejdede
nyheder og baggrundsartikler, der var til at stole
oO Vi lærte Ruth at kende som en i sjælden grad intelligent, velforberedt, vidende og hæderlig journalist.
Det måtte føre til et nærmere bekendtskab. For
O
hvem var dette menneske, der altid kendte de nyeste forskningsresultater på aids-området og kunne
formidle dem i et sprog, der var til at forstå?
Vi inviterede Ruth til Knabrostræde 3; vi inviterede hende i Radio Rosa til en udsendelse, hvor vi udnævnte hende til 'Danmarks bedste aids-journalist.
Det var i marts 88.
Ruth Nårthen har været den danske aids-oplysning
en fremragende støtte. Og hun har kæmpet en
brav kamp for bøssernes sag.
Hendes sidste store bedrift kom sommeren 88 i sag-
en om kokken fra Politikens Hus. Her samlede
Ruth hele sit store talent i en stribe blændende
artikler, hvor saglig oplysning, høj nyhedsværdi og
Ruths helt specielle evne for den menneskelige
O journalistik fik sat et hårdt tiltrængt focus på pro-
blemerne med hiv på arbejdspladsen.
For denne store indsats fik Ruth sammen med
kokken fra Politikens Hus, Robert Jensen, en
hæderspris fra AIDS-fondet 1.december sidste år.
eøt: endnu engang viste Ruth sit format ved dér at
stå frem med et ønske om, at det i fremtiden ville
være muligt at kunne tale lige så åbent om at have
aids, som man i dag kan tale om at have kræft dén sygdom, der i onsdags tog livet fra Ruth.
hjerte nærmest de sidste år og dermed også i solidaritet og kærlighed til dét menneske, der journalistisk har gjort mest for den saglige, danske nidsoplysning: journalist Ruth Nårthen.
Æret være hendes minde.
Y FAKKELTOG MOD AIDS
Søndag d. 20 maj er der igen internationalt fakkeltog mod aids. I år vil der i mere end 150 byer ver-
den over blive tændt fakler i solidaritet med de
mange, der er berørt af hiv-epidemien. I Danmark
vil den 7. internationale mindedag blive markeret
med Fakkeltog i både København, Odense og
hus.
KØBENHAVN
Fakkeltoget i København tager sit udgangspunkt
fra Rådhuspladsen kl. 22.00, hvor Pia Christmas
Møller (medlem af Folketingets arbejdsmarkedsudvalg), Elisabeth Knox-Seith (folkekirkelig aidskonsulent og Ronny Såderstjerna (fmd for Positivgruppen i Kbh) vil forestå talerne mens Lars .
H.U.G. står for sang og musik.
;
Herefter bevæger Fakkeltoget sig ad Vesterbrogade
om Det Ny Scala tilbage til Rådhuspladsen og .
videre ad Strøget til Nytorv/Gammeltorv.
Her vil Else Slange (forkvinde for Landsforeningen), Paul Gandil (Danmarks Bløderforening) samt
præsident for Aids-Fondet, Susse Wold hver tale
kort inden musiknummeret: "That's what friands
are for” spilles afslutningsvis.
I forlængelse af Fakkeltoget vil professor Teodor
Jørgensen søndag aften ved 23.30-tiden forestå en
kort mindstund i Trinitatis kirke, hvor alle er
velkomne.
Som arrangører for Fakkeltoget står Positivgrup-
pen i København, Aids-Fondet, Danmarks
Bløderforening og Landsforeningen.
ODENSE
I Odense starter Fakkeltoget kl. 22.00 i Flakhnvene,
At Ruth gennem årene har været hædret med
priser og tillidshverv, kan ikke overraske nogen,
der kendte hende. Ruth var en person, man måtte
sætte pris på og måtte have tillid til. Hun svigtede
nemlig aldrig dén tillid, man selv viste hende. Det
var altid sagen og aldrig personen, der var det
vigtigste for Ruth. Og derfor er det også så
selvfølgeligt, at Ruth ikke ønskede blomster til sin
begravelse i Vedbæk kirke. Send pengene til AIDS-
That”s
what
friends
are
for!
Nå,
du
skal
til
også
fakkeltog!
Fondet i stedet, lød hendes opfordring.
Forhåbentlig har rigtig mange gjort det - i
solidaritet med dén sag, der kom til at stå Ruths
AIDS-LINIEN
E 33911119
AIDS INFO ARHUS
æ 8613 6513
AIDS INFO FYN
æ 65911119
hvor der vil blive indledt med sang af Pia Raug.
Herefter går Fakkeltoget ad bl.a. Mageløs, Pantheonsgade og Slotsgade inden Fakkeltoget slutter
i Flakhaven igen, hvor bl.a. den ny leder af Sundhedsstyrelsens AIDS-sekretariat, Niels Peter
Rothgardt, overlæge Henrik Isager og Ingelise
Paustian fra Sygehusudvalget i Fyns Amt vil tale.
Efter Fakkeltoget vil der være midnatsgudstjeneste
kl. 23.30 i Skt. Knuds Kirke/Domkirken, hvor Egon
Lausen vil forestå mindestunden.
ÅRHUS
'
Fakkeltoget i Århus begynder kl.22.00 på
Bispetorvet, hvor der også vil være musik og taler,
Y TANDLÆGER INFORMERES
Historien om den 'ulovlige' tandlæge, der brød anonymitetsprincippet og som desuden behandler hivpositive i et særskilt lokale (se Nyhedsbrev nr. 7/
90), har fået Dansk Tændlægeforening til at
reagere.
Foreningen diskuterede på deres forretningsud-
mere deres tandlæge.
Omvendt mente langt færre af de deltagende tandlæger, at hiv-positive tandlæger burde informere
patienterne - ialt 59.,4% Endelig viste undersøgelsen, at kun 6.4% af tandlægerne var af den overbevisning, at den hiv-smittede skulle have mulighed
for at bevare retten til anonymitet.
Den konkrete sag med den 'ulovlige' tandlæge passer fint ind i det Lillede, som ovennævnte resultater viser, Man må derfor håbe på, at Jørgen Lange-
bæks formodning «mn, at hiv/aids-problematikken
blandt tandlæger i dag kun er et lille problem. For
hvis tallene fortsat holder, er det tvivlsomt om en
fornyet omtale i Tandlægebladet er tilstrækkelig til
at ændre holdning og adfærd hos de danske
tandlæger.
YVVI BEKLAGER
I sidste nr. af Nyhedsbrevet skrev vi beklageligvis,
at Sundhedsstyrelsens AIDS-NYT havde foretaget
en fejl-citering. Det er ikke tilfældet. Den amerikanske Sundhedsstyrelse, FDA har anbefalet en
valgsmøde i sidste uge en klage fra den pågældende patient, og ifølge Jørgen Langebæk fra Dansk
Tandlægeforening er forretningsudvalget helt enig
med Landsforeningen i, at den omtalte tandlæges
fremgangsmåde strider mod den danske aidspolitik.
halvering af den daglige dosis Retrovir til alle aidssyge.
- Der er ingen grund til at behandle hiv-positive
patienter anderledes, siger han.
og herefter 600 mg daglig for personer med symptomer. Og for asymptomatiske anbefales en dosis
- Vi vil bruge den konkrete sag som anledning til
endnu en gang at informere i Tandlægebladet andet kan vi ikke gøre, siger Jørgen Langebæk til
Nyhedsbrevet, der gør opmærksom på, at hiv/aids-
problematikken indgår i foreningens kurser om
klinisk hygiejne.
Jørgen Langebæk er i øvrigt af den overbevisning,
at hiv/aids-problematikken kun er et lille problem.
Han mener, det er meget få danske tandlæger, som
er af 'den gale opfattelse".
(at)
Ifølge 'AIDS ALERT" (marts 1990) og 'AIDS Treat-
ment News' (marts 1990) anbefaler Den amerikanske Sundhedsstyrelse, FDA nu, at den normale
dosis skal være 1200 mg dagligt den første måned
(3)
på 500 mg pr. dag.
FDA's anbefaling er baseret på et klinisk forsøg,
hvor behandling med 2 forskellige dosis Retrovir
blev sammenlignet hos mere end 500 aids-patienter, som tidligere havde haft den kendte lungebetændelse PCP, Pneumocystis carinii pneumonia.
Forsøget, der blev afviklet fra december 1986 til
juni 1989, viste, at patienter i gruppen med lav
dosis tolererede Retrovir bedre end patienter i
gruppen med høj dosis. Samtidig viste forsøget, at
de fleste patienter med fordel kan nøjes med den
TIDLIGERE TAL VISER NOGET ANDET
lave dosis. Den eneste undtagelse er indtil videre
Hvis Jørgen Langebæk har ret, så skal der være
sket en kolossal holdnings- og videns-ændring hos
patienter med hjernebetændelse. Her foreligger der
endnu ikke nogen data, som viser, om de også med
de danske tandlæger de sidste to år. For en undersøgelse af danske tandlægers holdning til og ad-
fordel kan nøjes med den lave dosis.
Hermed skulle de divergerende oplysninger om
færd over for hiv-smittede patienter, som tandlæge
FDA's seneste anbefalinger af dosering af Retrovir (3)
|
Flemming Scheutz fra Århus Tandlægehøjskole
være rettet. Vi undskylder endnu en gang.
|
foretog i 1988, viser det stik modsatte.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Community
Dent Oral Epidemiol nr. 17, 1989, er baseret på en
anonym spørgeskemaundersøgelse blandt 250 dan-
ske tandlæger, hvilket svarer til 6% af alle danske
tandlæger (91,2% af de 250 tandlæger svarede).
Undersøgelsen viste, at et tydeligt flertal af tandlægerne foretrækker at behandle hiv-smittede
patienter på særlige afdelinger - 63,5% af de 228
tandlæger, som svarede på skemaerne.
Endvidere værdsatte tandlægerne ikke den enkelte
hiv-positives ret til og mulighed for at hemmeligholde for tandlægen svaret på deres hiv-test - hele
92,5% mente, at hiv-smittede patienter burde infor-
Y SOCIALE RETTIGHEDER
Hvad er en $12-aftale? Er invaliditetsydelse skattefri? Er det rigtigt, at personer over 60 år ikke
kan få førtidspension?
i
Disse og mange andre spørgsmål kan man få svar
på i en ny pjece udgivet af Brugergruppen på
Rigshospitalet.
"HIV, AIDS og Sociale Rettigheder” hedder pjecen,
der kortfattet anskueliggør de forskellige muligheder for økonomisk hjælp, man kan få, hvis man
er hiv-positiv eller har aids.
Pjecen kan fås gratis ved henvendelse til Brugergruppen på tlf. 31 38 66 33, lokal 7756.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 575. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshav.: Erik Ladefoged. Udsendt: 9.maj90
Y ESTER LARSEN SIGER NEJ
fyldelsen af skemaet var lovbefalet.
På et møde torsdag d. 17, maj besluttede EFs sund-
hedsministre at boycotte aids-konferencen i San
Francisco i protest mod indrejsebegrænsningerne
for hiv-positive.
Forslaget om boycot var ikke sat på dagsordenen
for mødet mellem EF's sundhedsministre, men blev
besluttet under mere uformelle former.
De amerikanske myndigheder er ellers på tilbage-
tog i spørgsmålet om indrejse-begrænsningerne,
men nægter fortsat at ophæve de diskriminerende
bestemmelser,
Den unge fyr klagede til Dansk Tandlægeforening,
hvor man svarede, at man mente, tandlægens
opførsel var en undtagelse hos danske tandlæger.
Man ville trods dette endnu engang i
Tandlægebladet indskærpe retningslinierne for
tandbehandling i forbindelse med hiv-positive.
SUNDHEDSSTYRELSENS
REAKTION
Fyren klagede også til Sundhedsstyrelsen, der i sit
svar gør opmærksom på, at der er en lang række
oplysninger, det er vigtigt at kende til for den behandlende tandlæge og at det pågældende skema
der- for generelt er en fornuftig foranstaltning.
USA PÅ TILBAGETOG
Den 13. april meddelte USA's immigrationsmyndigheder, Immigration and Naturalization Service
(INS), at det for fremtiden vil være muligt at få 10 "
, dages visum til videnskabelige konferencer, uden :;
at der vil blive stillet spørgsmål om hiv og aids.
Efter de gældende regler skal personer med hiv eller aids oplyse det til visum-myndighederne, søge
om dispensation til indrejse og der bliver kun givet
tilladelse til 30 dages ophold.
Mere end 90 internationale og amerikanske organisationer og grupper har meddelt, at de boykotter
den 6. Internationale Konference i San Francisco
20.-24. juni i protest mod bestemmelserne.
MASSIV BOYCOT
'
Dana Van Gordner, en talsmand for konferencen,
siger, at boykotten nu omfatter 3000 potentielle
deltagere.
Men, pointerer Sundhedsstyrelsen, udfyldelsen af
skemaet er en frivillig sag for patienten og ikke
lovpligtig, som tandlægen påstår.
Sundhedsstyrelsen påpeger også, at "infektioner
med hiv kun i ganske særlige situationer kan have
betydning for tandlægens behandling” - og derfor
er der "hverken faglige eller lovmæssige årsager
til, at der rutinemæssigt bør indhentes
"ar
oplysninger, der angiver, om patienter ved
tandbehandling er hiv-positive”.
Sundhedsstyrelsens brev er også sendt til den på-
gældende tandlæge, der på denne måde må siges at
have fået en officiel næse.
:
DET VÆRSTE
Og så er der endnu et forhold, der ikke er kommet
frem før nu.
Den uge fyrs forældre bages samme taridlæge som
(2
Også den amerikanske bøsse-lesbiske organisation
"National Gay & Lesbian Task Force” har besluttet
at boykotte, og det seneste udspil fra INS rokker
ikke ved beslutningen, siger Sue Hyde fra NGLTF
til New York Times.
- Denne ændring går uden om det virkelige pro-
"blem, som handler om, at reglerne er afstraffende
og diskriminerende, unødvendige og skandaløse,
siger Sue Hyde.
Herhjemme omfatter boycotten foruden sundheds-
Sig mig,
er du
holdt
op
med
gå
frisøren?
til
at.
Danmarks Bløderforening, AIDS-fondet, Sundheds-
nu får jeg
alle mine
sladderhistorier
styrelsen, aids-sygeplejerskerne i Danmark og
hos
minister Ester Larsen bl.a. LBL, Positivgruppen,
Dansk Røde Kors.
Ja,
tandlægen
stedet
i
for.
Y EN NÆSE:
Historien om 'den ulovlige tandlæge" fortsætter.
Som vi beskrev det i Nyhedsbrev 8 og 9/90 har han
optrådt groft diskriminerende overfor en hiv-positiv fyr. Blandt andet tvang han patienten til at
underskrive et skema, hvor patienten oplyste, at
han var hiv-positiv. Tandlægen henviste til, at ud-
AIDS-LINIEN
ET 33911119
AIDS INFO ARHUS
æ 8613 65 13
AIDS INFO FYN
& 65911119
med jer!
Ronny sluttede med at mindes en række af de
ham. En dag de kommer til et halvårligt eftersyn,
spørger tandlægen dem ganske uopfordret, om de
er klar over, at deres søn er hiv-positiv!
Det viaste de heldigvis godt i forvejen.
Man kan roligt konkludere, at den pågældende
menne- sker, der er døde siden sidste års fakkeltog.
YUNG OG HIV-POSITIV
tandlæges begreber om behandling og etik næppe
En ny gruppe for unge hiv-positive bøsser og biseksuelle mænd er blevet dannet i København.
Det er 10 bøsser fra Positivgruppen i København,
der har taget initiativ til at oprette Ungdomsgrup-
klares med en artikel i Tandlægebladet, sådan som
man har foreslået i Dansk Tandlægeforening.
Den unge fyr har nu skiftet tandlæge.
Y FAKKELTOG
pen. - Vores idé er at skabe et sted, hvor unge hiv-
1990
positive under 30 år kan mødes uforpligtende -
hvadenten de har lyst til at deltage aktivt eller blot
kigge på.
Det kan være for at diskutere alvorlige emner som
f.ex. krise og sorg, men også for at more sig, spille
Trivial Pursuit eller tage på skovtur, siger Lars fra
Ungdomsgruppen, der er overbevist om, at der er
mange unge hiv-positive bøsser rundt omkring,
som gemmer sig.
- Gruppen fungerer meget som et socialt netværk,
siger Per fra gruppen. Da jeg i sin tid startede i
Positivgruppen, følte jeg mig ikke helt tilpas. Der
var ikke rigtig en gruppe, hvor jeg passede ind,
fordi de fleste var ældre end mig selv. Men i
Ungdomsgruppen, synes jeg, det er rart at komme.
Ungdomsgruppen tæller foreløbig 10 medlemmer.
3 deltagere ved årets fakkeltog. Foto: Kim Larsen
Det er en broget skare af unge i alderen 20-28 år
med vidt forskellig baggrunde. Aldersgrænsen er
30 år, mens der nedadtil ingen grænse er.
Årets internationale mindedag for mennesker med
aids blev søndag d. 20. maj i Danmark markeret
med fakkeltog i både København, Odense og
Gruppen har planer om at gæste Landsforeningens
ungdomsgruppe for at fortælle om sig selv og man
ønsker desuden et samarbejde med
Landsforeningens nye ungdomskonsulent.
Den ny Ungdomsgruppe mødes 1. og 3. mandag i
måneden kl. 20 i Positivgruppens Hus,
Tesdorphsvej 23, Frederiksberg. Og alle unge hivpositive bøsser og biseksuelle fra hele landet er
velkommen.
rhus.
Samme dag blev der i mere end 150 byer verden
over for 7. år i træk tændt fakler i solidaritet med
de mange, der er berørt af hiv-epidemien.
Fakkeltoget var deltagermæssigt en stor succes,
mens den landsdækkende presse endnu en gang
glimrede ved sin larmende tavshed.
I Århus var godt 200 mennesker mødt op, 1500i
Y NY WHO-CHEF
København og 450 mennesker i Odense.
ålle steder blev der holdt taler og spillet et par
Verdens største program til at bekæmpe aids har
fået en ny leder. Det blev dr. Michael Merson, der i
sidste uge blev udnævnt til leder af verdenssundhedsorganisationen WHOs aids-program.
musiknumre. I København talte Ronny
Soderstjerna (fmd for Positivgruppen/Kbh.) blandt .
andet om behovet for samarbejde på tværs af alle
grupperinger og oplyste, at Positivgruppen har
taget initiativ til at få dannet en landsdækkende
organisation for alle hiv-smittede. Endvidere sagde
han:
- Vi er samlet heri i aften for at mindes vores døde
venner - men også for at huske vores syge venner.
Michael Merson har været konstitueret som leder
siden slutningen af marts, hvor dr. Jonathan Mann
gik og smækkede med døren på grund af
samarbejdsvanskeligheder med WHOs leder dr.
-
Venner som vi er knyttet til med hver vores
følelsesmæssige relation og som derved giver sig
hvor han har ledet forskellige
sundhedsprogrammer, Han overtager ledelsen af
udtryk i en mangeartet blanding af vidt forskellige
følelser som håb, fortvivlelse, afmagt og vrede.
For os, som selv er hiv-smittede, sættes også focus
på vores egen sygdom og død, når vores venner
bliver syge og dør. I sådanne situationer bliver
vores gensidige støtte sat på en hård prøve. Nogle
gange magter vi det - andre gange ikke - og det er
her, vi har brug for alle jer, som frivilligt arbejder
for sagen. Vi har brug for jeres støtte og viregner
Hiroshi Nakajima.
Michael Merson har været ansat i WHO i 12 år,
WHOs aids-program på et tidspunkt, hvor WHO er
blevet skarpt kritiseret for at støtte aidskonferencen i San Francisco. Til det svarer han:
"Vi kan kun fortsat opfordre de amerikanske |
myndigehder til at hæve diskriminationen mod
personer med hiv-virus”. Og dermed antyder han
;
altså, at WHO fortsat vil støtte konferencen og ikke
gå med i boycotten.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 575. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshav.: Erik Ladefoged. Udsendt: 23.maj90
Y SUFLI
Den amerikanske udenrigsminister James Baker
fik uventet sufli, da han onsdag formiddag holdt
tale om menneskerettighederne ved konferencen i
Bella-centret i København. Der var nemlig noget,
han havde glemt!
Det var aktionsgruppen 'Sund Fornuft", der slog til
igen, Tilhørerpladserne i Bella-Centret var befolket med omkring 30 aktivister, der i hvid T-shirt
rejste sig, da James Baker talte. På T-shirten stod
"HIV4+" som en påmindelse om, at USAs indrejserestriktioner overfor hiv-positive fortsat strider
mod dé menneskerettigheder, James Baker talte så
varmt om.
På vanlig blød dansk facon blev aktionsgruppen gelejdet ud - helt udenfor konference-området af po-
liet, mens James Baker fortsatte med at tale om
kollektiv historisk bevidsthed, Thomas Jefferson og
alle mulige andre regeringers manglende respekt
for menneskerettighederne.
Det var også 'Sund fornuft”, der stod bag aktionen
sidste sommer foran Politikens hus i forbindelse
med kokkesagen.
Den anden forsøgsgruppe består af dé patienter,
der ikke kan tåle Retrovir og derfor ikke får nogen
behandling. Denne gruppe patienter, der ikke er
ret stor, vil blive tilbudt et valg mellem to forsøg:
1) enten DDI eller placebo
2) DDI i dosis 1 eller dosis 2,
Patienterne kan vælge om de vil deltage i gruppe 1
eller 2, men derefter er hverken patient eller læge
klar over, om det er DDI eller placebo - eller hvilken dosis DDI patienten får.
Dette forsøg sker i samarbejde med et tilsvarende
forsøg i England.
For begge forsøgsgrupper er det en selvfølge, at det
er frivilligt, om man vil deltage i forsøgene.
Ønsker man ikke at deltage, vil man fortsat få den
såkaldte standard-behandling, hvilket betyder Retrovir til dem, der kan tåle det.
DDI OG RETROVIR
Såvel DDI som Retrovir går ind i produktionen af
DNA og RNA i den menneskelige organisme.
DNA er arvematerialet i de menneskelige celler.
Det er DNA, der afgør, hvilken type celle det er,
mens RNA er det materiale, der er med til at sætte
Y DDI TIL SEPTEMBER
På aids-konferencen i Montreal sidste sommer kom
det frem, at amerikanske forskere mente at have
fundet et alternativ til Retrovir. DDI hed det.
Dengang sagde danske forskere, at det måtte
undersøges langt grundigere, før man kunne sige
noget som helst om en mulig behandling med DDI
herhjemme.
I det forløbne år har man indhøstet nye erfaringer
med stoffet og de har været så gode, at man nu til
september starter et landsdækkende forsøg med
fordoblingsprocessen i gang, således at cellerne
deler sig. Er man hiv-positiv, vil de hiv-inficerede
celler således også dele sig og dermed bliver ens
immunforsvar dårligere.
Når der skal opbygges DNA og RNA, sker deti
form af en kæde, bestående af 4 forskellige
byggeklodser.
Det er her Retrovir og DDI kommer ind i billedet.
Retrovir går nemlig ind og erstatter en af de 4
byggeklodser, mens DDI erstatter en anden. Det
bevirker, at de hiv-inficerede celler forhindres i at
dele sig, men det betyder samtidig, at også en ræk-
TO GRUPPER
ke andre celledelinger blokeres. Derfor opstår en
række bivirkninger - for Retrovirs vedkommende
bla. en påvirkning af knoglemarven, mens DDI kan
Det betyder, at alle aids-afdelinger såvel i Dan-
gå ind og give betændelser i nervesystemet.
DDI til aids-patienter.
mark som i Skandinavien er med i forsøget, der er
kr
inddelt i to grupper.
Den første gruppe består af patienter, der i forvejen får Retrovir og kan tåle det.
Du kan godt droppe
det negerkostume!
I øjeblikket skal
De vil blive tilbudt at deltage i et blind-forsøg,
hvor hverken læger eller patienter ved, hvad de
får. Denne gruppe patienter vil ved lodtrækning
blive delt i 3 grupper:
1) en gruppe, der får Retrovir
2) en gruppe, der får DDI
3) en gruppe, der på skift får Retrovir og DDI med 4 ugers intervaller,
Dosis af DDI er 800 mg.
AIDS-LINIEN
æ 339111 19
man
O
AIDS INFO ÅRHUS
2 8613 65 13
være hiv-positiv
for at blive
diskrimineret
AIDS INFO FYN
Æ 65911119
pladser råder man over - og de har været pænt
FORSØG I USA
I USA har man i sommeren 89 sammenlignet
Retrovir med DDI i en række små forsøg med ialt
omkring 60 patienter, hvor der er blevet givet en
kombination af Retrovir og DDI i mindre doser for
at fortynde' bivirkningerne, Men samtidig har den
amerikanske sundhedsstyrelse frigivet DDI til
patienter, der ikke kan tåle Retrovir og det har
bevirket, at omkring 9000 patienter i øjeblikket får
DDI i Aben behandling, mens det kun er et par
hundrede, der er indgået i forsøg. Det betyder, at
det for den altovervejende dels vedkommende ikke
er muligt at sammenligne resultaterne og derved
finde ud af, om DDI er bedre, lige så godt eller
dårligere end Retrovir,
FORSØG I DANMARK
Ifølge overlæge Lars Mathiesen fra Hvidovre
Hospital står man derfor i dén situation, at man
rent faktisk ikke ved, hvor godt et middel DDI er.
I laboratorieforsøg har det vist sig at være effektivt
mod hiv-virus, men med hensyn til bivirkningerne
kender man dem kun videnskabelig testet i forbindelse med de små amerikanske forsøg over kort tid.
Derfor ønsker man i det skandinaviske forsøg
videnskabeligt at undersøge effektiviteten og
bivirkningerne ved DDI i en sammenlignende
undersøgelse med Retrovir, Men fundamentalt,
siger Lars Mathiesen, mener vi selvfølgelig, at DDI
kan blive et ordentligt alternativ til Retrovir,
Troede vi ikke på stoffet, ville vi selvfølgelig aldrig
starte et forsøg med det.
Det skandinaviske forsøg er planlagt til start i
september.
Y VI SIGER NEJ!
På Infektionsklinikken ved Dandaryd Sygehus i
Stockholm kræver man nu at blive fritaget for at
skulle huse hiv-positive, som af en domstol er dømt
til indespærring - netop på infektionsklinikken.
belagt siden
Men nu vil personalet altså ikke mere, I et skarpt
brev til Helse- og Bygehusudvalget i Stockholm
skriver chefen for Infektionsklinikken Birgit Skål-
denberg, nt såvel det namlede personale som
landets øvrige infektionsmedicinere finder det både
uetisk og meningsløst i hiv-forebyggende
sammenhæng at tvangsisolere patienter,
Protesten kommer samtidig med, at den svenske
socialstyrelse og Landstingsforbundet planlægger
en drastisk udvidelse af antallet af tvangspladser
fra 4 til mindst 50 - fordelt på 2 nye specialklinikker,
"For os er det et uløseligt etisk dilemma at skulle
tage ansvaret for tvangsanbringelse samtidig med
vi skal udføre et nært og fortroligt arbejde med
patienterne”, siger Birgit Skåldenberg. "Dette
arbejde kan ikke forenes med tvang”.
ET DYRT OPHOLD
"De 4 patienter, der i øjeblikket er tvangsanbragt
på Dandaryd Sygehus koster det offentlige 12
millioner svenske kroner om året”, siger Birgit
Skåldenberg.”Det er en urimelig sum, specielt i
betragtning af, at man ikke for nogen af de 4 har
kunnet bevise, at de har smittet andre”.
Samtlige tvangsanbragte har indtil nu været hiv-
smittede narkomaner. Måske er det derfor, de
svenske protester har været så få og små?
DANSK TV
Torsdag d. 7. juni kl. 20 viser dansk TV 1 en udsendelse om det samme problem. Hvilke forholds-
regler skal et samfund tage for at beskytte sine
borgere - og hvilke rettigheder skal den enkelte
hiv-smittede have? Programmet lyder som noget af
en gyser!
VY AKTHIVHUS I ÅRHUS
Det betyder, at det eneste sted i Sverige, som har
denne opgave nu tager direkte afstand fra loven ud
fra såvel etiske som smitteforebyggende grunde.
På fredag åbner det såkaldte AktHIV-hus i Vestergade 48 I i Århus.
Det er Sygehusforvaltningen i Århus Amt, der
økonomisk står bag huset ud fra et ønske om at
EN GAMMEL HISTORIE
styrke indsatsen mod hiv og aids.
AktHIV-huset skal være hjemsted for HIV-gruppen
i Århus og for den telefoniske rådgivning AIDS-
Historien om den svenske måde at bekæmpe hivsmitte på, går helt tilbage til 1985, hvor man
besluttede at oprette dels et register over hiv-
smittede - dels at give myndighederne mulighed for
at indespærre hiv-smittede, der efter lægernes
skøn har en risikofyldt adfærd. Det sidste betyder,
at i Sverige skal der ikke to til at blive smittet.
Ansvaret påhviler alene den smittede.
Allerede få måneder efter blev den første person
indespærret på et hospital i Stockholm.
I efteråret 86 opstår så ideen om en lejr for hiv-
smittede og et sted 60 kilometer udenfor Stockholm
findes en lille ø med et perfekt sted til sådan et
fængsel. Det bryder øens beboere sig ikke om - og
lejr-tanken bliver droppet igen.
Til gengæld bliver Infektionsklinikken på Dandaryd Sygehus i Stockholm så inddraget. 4 isolations-
INFO, men huset skal samtidig fungere som
informations-center med café og bibliotek.
Huset rummer desuden undervisnings- og samtalerum og kontorer for AIDS-INFO og HIV-gruppen.
For hiv-positive er cafeen åben hver mandag
formiddag mellem 9 og 13, og tirsdag mellem 19 og
22. I samme tidsrum vil der være mulighed for at
ringe til HIV-gruppen på 86 12 43 13.
AIDS-INFO kan man ringe til hver aften mellem
19 og 23 på 86 13 65 13, men man har også
mulighed for personlig rådgivning om hiv og aids
hver onsdag mellem 16 og 18. Endelig er der Åben
Café hver onsdag mellem 18 og 22, hvor alle er
velkomne.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 600. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshav.: Erik Ladefoged. Udsendt: 6.juni 90
blodet til de 42 grader og tilbage igen til patienten.
Y EF-JA TIL RETROVIR
På et møde i Bruxelles onsdag d. 6, juni blev aidseksperter fra de 12 EF-lande enige om, efter hvilke
kriterier man i fremtiden skal tilbyde Retrovir til
raske hivpositive.
Eksperternes anbefaling blev fulgt på et møde i
sidste uge. Det betyder, at man i EF nu vil følge
den amerikanske Retrovir-politik med en enkelt tilføjelse,
I USA har de amerikanske sundhedsmyndigheder
vedtaget at anbefale Retrovir til hiv-positive, der
har et CD4-celletal på 500 og derunder.
(CD4-celletallet opfattes som en markør på immunØorsvarets tilstand, Jo lavere tal, jo dårligere
"iel og dermed større risiko for infektioner,
Den amerikanske anbefaling er sket efter offentliggørelsen af 2 undersøgelser medicinalfirmaet Well-
Ifølge den ene af de behandlende læger skulle hans
immunforsvar være genopbygget, dén Kaposi han
led af, være helbredt og hiv-virus være forsvundet
fra patientens blod i løbet af de 3 måneder, der er
gået siden behandlingen fandt sted.
Sådan siger den ene læge. Men det er den anden
læge ikke enig i. Han fortæller, at virus ikke er
forsvundet, men bare reduceret.
KAN MAN DET?
Ikke underligt har denne forsøgsbehandling vakt
opsigt både i USA og alle andre steder, således også i Danmark.
Både Hvidovre og Rigshospitalet er blevet bestormet med forespørgsler om denne nye mirakelkur.
Begge steder er man lige så skeptiske som en
række læger har været det i USA. Metoden er ikke
come fremlagde i begyndelsen af marts (se Nyhedsbrev 5/90).
ny. Den har tidligere været forsøgt anvendt som
behandling af flere kræftformer og dér givet
ET EKSTRA KRAV
I øjeblikket er de to læger i gang med at foretage
På mødet i Bruxelles blev man enige om at føje
endnu et kriterium til. For at de behandlende
læger i EF-landene vil tilbyde Retrovir til hivpositive, skal man foruden et CD4-celletal på under
500, også have mindst ét andet symptom, fx. et
hastigt faldende CD4-celletal eller symptomer på
udvikling af forstadier til aids, fx. svamp i munden.
I Danmark har man længe tilbudt Retrovir til hivpositive med et CD4-celletal på under 200. Det vil
man selvfølgelig fortsætte med uden yderligere
rav.
Overlæge Peter Skinhøj fra Rigshospitalet siger, at
de danske læger er godt tilfredse med beslutningen.
- Vi har en del eksempler på patienter med et
meget lavt CD4-celletal, som i øvrigt er sunde og
raske.
At begynde at give dem Retrovir, ville være helt
forkert. At vurdere en patients helbred
udelukkende på CD4-celletallet er et enøjet syn på
anledning til voldsom kritik.
behandlingen på å nye patienter.
DANSKE FORSØG?
Herhjemme har man ingen planer om dén slags.
Hverken på Rigshospitalet eller på Hvidovre tror
man på behandlingen eller ideen bag den. Jens-Ole
Nielsen fra Hvidovre kalder historien for en 'and'.
På Rigshospitalet er overlæge Henrik Permin lige
så skeptisk. Han siger, at det for det første ikke er
er muligt at opvarme alle dele af blodet. Bl.a. kan
dé celler, der har virus indbygget, CD4-cellerne
ikke tåle opvarmning til 42 grader uden at blive
ødelagt. Hvad man muligvis kan gøre, er at bedre
immunforsvaret en smule ved at ødelægge det frie
virus, der eventuelt findes i blodet. Den amerikanske behandling sætter heller ikke ind overfor dén
virus-mængde, der findes i knoglemarven og i hjer-
nen. Det betyder, at danske aids-patienter ikke
skal forvente at blive tilbudt opvarmning af deres
blod som ny behandling.
folks immunforsvar, siger han.
Endru er det ikke besluttet, hvilken dosis denne
nye gruppe skal have.
I USA
'KOGT
Kan
det
kan man nu få
AIDS-PATIENT'
man også få
herhjemme?
V NY BEHANDLING
For 14 dage siden kunne man i flere aviser læse om
en ny behandling i USA. En 33-årig aids-patient
fra Atlanta havde fået sit blod opvarmet til 42
Ja, men her
kalder vi det
'EN AND!
grader for at slå hiv-virus ihjel.
Behandlingen foregik under fuld narkose, hvor
patienten fik tappet sit blod, der så løb via et
lukket kredsløb gennem et apparat, der opvarmede
AIDS-LINIEN
3391 11 19
AIDS INFO ÅRHUS
EÆ 86136513
AIDS INFO FYN
7 65 91 11 19
Y DDC I USA
Mandag d. 25. juni indledes i USA et nyt forsøg
med lægemidlet DDC (ikke at forveksle med DDI).
Deltagelse i forsøget er forbeholdt patienter, "der
ikke har andre muligheder”. Det vil sige patienter,
der hverken kan tåle Retrovir eller DDI, og som
planlagt til at vare to år.
DANMARK
Ifølge Jens Ole Nielsen fra Hvidovre Hospital er
der i øjeblikket ingen planer om forsøg med DDC i
Danmark. Her koncentrerer man sig på nuvæ-
samtidig ikke lider af nogen kræftsygdomme undtaget er dog 'Kaposis Sarkom'.
rende tidspunkt om det kommende DDI-forsøg (se
Nyhedsbrev 11/90).
Men Jens Ole Nielsen mener, DDC muligvis i frem-
BAGGRUND
DDC, der tilsyneladende ligesom både Retrovir og
tiden kan få betydning ved kombinationsbehandlinger. Bl.a. i de tilfælde, hvor hiv har vist sig at
blive resistent over for et præparat - eksempelvis
DDI forbedrer patienternes immunforsvar samt
mindsker indholdet af hiv i blodet, har været kendt
i nogle år,
DDC blev i starten opfattet som uanvendeligt på
grund af alt for store bivirkninger - heriblandt
smertefulde nerveskader i benene. Men senere har
Retrovir,
Y AIDS-KOORDINATORER
LBL har netop ansat 2 nye aids-koordinatorer, I
København er det Jakob Haff, der 1.januar 91
det vist sig, at stoffet tilsyneladende kan bruges
afløser Erik Ladefoged, mens det i Århus er den
med held, hvis det gives ved langt lavere doser end
hidtidige rejsesekretær Jens Thygesen, der i løbet
i de første studier for et par år siden (dosis er sat
af kort tid overtager den ledige stilling som aids-
ned til en fjerdedel af den oprindelige).
Det. betyder samtidig færre og mindre alvorlige
koordinator i Århus.
bivirkninger.
Y REJSEKONSULENT
Muligvis er stoffet lige så godt som DDI og prisen
på DDC er betydeligt lavere.
Til at styrke LBLs hiv/aids-aktiviteter i lokalafdelingerne i Jylland og på Fyn søges pr. 15/9
DET NY FORSØGSPROGRAM
(eller snarest derefter) en aids-rejsekonsulent på
halvtid. Stillingen er ét-årig med mulighed for
Det er første gang DDC afprøves på patienter, der
ikke kan tåle hverken Retrovir eller DDI. Derfor
vil det ny forsøgsprogram starte i mindre etaper.
I første omgang vil blot 50 forsøgspersoner blive
tilbudt DDC. Når ialt 25 af disse patienter har
deltaget fire uger i forsøget uden alvorlige
problemer, vil programmet blivet udvidet til at
omfatte 200 personer.
”
Når så ialt 100 patienter har deltaget 16 uger i
anden etape af studiet uden problemer, vil det blive
muligt for alle at deltage i forsøgsprogrammet. En
betingelse er det dog fortsat, at man ikke
har andre muligheder for medicinsk behandling.
Efter lodtrækning vil patienterne blive tildelt enten høj eller lav dosis af DDC, for at give lægerne
mulighed for at vurdere sammenhængen mellem
dosis og virkning/bivirkning.
DDC CONTRA RETROVIR
Dette forsøg med DDC er ikke det første. Ved årsskiftet startede man et andet større forsøg. Det
drejer sig om et storstilet klinisk sammenligningsforsøg mellem Retrovir og DDC, sponsoreret af" medicinalfirmaet Hoffmann-La Roche.
Det er et såkaldt FASE 2 studie, hvor DDC og
Retrovir sammenlignes i et forsøg, hvor hverken
patient eller læge ved hvem, der får hvad.
(FASE I STUDIER er sikkerheds-forsøg, hvor først
og fremmest doseringsmængde samt gunstige og
negative virkninger undersøges. FASE 2 STUDIER
er større anlagte forsøg, hvor stoffets effekt samt
eventuelle bivirkninger fastslås med større
sikkerhed).
FASE 2 studiet med DDC startede omkring nytår
og man tager stadig nye patienter ind. Forsøget er
forlængelse betinget af fortsat tilskud.
Rejsekonsulentens arbejdssted er Århus.
ÅRBEJDSOPGAVERNE ER BL.A.:
- at foreslå koordination af igangsatte hiv/aidsaktiviteter i Jylland og på Fyn
- at foretage opsøgendende virksomhed i lokal-
områderne med henblik på formidling af oplysning
- at tilrettelægge og afholde møder og kurser for
frivillige
- at foretage evaluering af de iværksatte aktiviteter samt løbende vurdere resultaterne af indsat-
sen.
KVALIFIKATIONER
Stillingen vil kunne bestrides af personer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Blot er det
en forudsætning, at den pågældende har det
nødvendige videns- og erfaringsgrundlag. Det
vigtigste er således ikke uddannelsen, men at
vedkommende har dé menneskelige og faglige
egenskaber, der gør den pågældende egnet til at
varetage de beskrevne opgaver. Det vil være en
fordel at have erfaringer fra tilsvarende organisationsarbejde.
Lønmæssig indplacering sker i henhold til aftale
mellem staten og vedkommendes faglige organi-
sation.
Supplerende oplysninger kan fås på 33 13 1948
hos Bent Hansen eller Erik Ladefoged.
Skriftlig ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse mv. skal være modtaget senest 20/8-90
i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 København K. Att: Bent Hansen.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 600. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshav.: Erik Ladefoged. Udsendt: 20. juni 90
Y EN GYSERHISTORIE
"JEG BEKLAGER DET LILLE UHELD? - sådan
lyder afslutningen på gyser-historien om en patient
på Hvidovre Hospital, der gennemlevede den
værste uge i sit liv - på grund af, at en læge ikke
kunne læse en journal.
En hiv-positiv fyr, Peter skulle til kontrol på
Hvidovre Hospital en formiddag i juni. Det skal
han 4 gange om året. En kontrol, hvor man måler
hans lungers funktionsevne og checker hans blod
vd at kontrollere, hvordan hans immunforsvar har
hans liv, Var han ikke allerede syg? Havde lægen
ikke nføngt dødsdommen og var det nu ikke bare et
spørgsmål om tid?
Et par dage før det skriftlige svar skulle komme,
tog han mod til sig og ringede til hospitalet.
Måske havde de allerede fået svarene på den nye
blodprøve?
Det havde de! Og sygeplejersken fortalte ham i
telefonen, at CD4-celletallet var faldet fra 130 til
110, Altså Retrovir!
Lidt senere ringede lægen og bekræftede sygeplejerskens oplysninger. Peter kunne komme og hente
sine nye piller. Mange års truende mareridt var
et,
ved at blive til virkelighed.
Hver gang han kommer, får han svaret på dé prøver, der blev taget 3 måneder tidligere.
Således også denne juni-formiddag. Det var en ny
En halv time senere ringede telefonen igen. Det
var lægen. Han havde set på de forkerte tal i
læge, der skulle give svarene - og han havde
åbenbart ikke kigget i journalen, inden han præsenterede svarene for Peter. I hvert fald virkede
han lige så overrasket som Peter, da han fortal-
te, at CD4-celletallet var faldet fra 350 i november til 130 i februar.
(CD4-celletallet er en markør på immunforsvarets
kvalitet. Jo højere tal, jo bedre. Er tallet under 200,
har man besluttet at tilbyde Retrovir som forebyggende behandling. For nylig blev de 12 EF-
lande enige om også at tilbyde Retrovir til dén
journalen - både da han havde opgjort de gamle og
de nye tal. Februartallene var derfor ikke 130, men
360 - og det nyeste tal var 330 og ikke 110.
Altså ingen Retrovir og ingen fare! "Jeg beklager
det lille uheld”, var lægens slutbemærkning.
EN KLAGESAG
Peter har sendt en skriftlig klage til Hvidovre
Hospital, hvor man på grund af ferie m.m. endnu
ikke har haft mulighed for at svare. Den fungerende overlæge ønsker derfor ikke at kommentere
gruppe af hiv-positive, der har et CD4-celletal
mellem 500 og 200. Denne gruppe skal dog sam-
sagen, bl.a. fordi Peters læge ikke er bekendt med
klagen endnu.
tidig have mindst eet yderligere symptom på udvikling af forstadier til aids.)
Peters klagebrev slutter med at stille spørgsmå-
RETROVIR NU!
Lægen foreslog så, at Peter begyndte at tage Retrovir med det. samme - og det indvilligede Peter i.
let: "Kan man forsvare at have en læge gående, der
mangler det mest fundamentale etiske grundlag
for at tale med patienter og som øjensynligt heller ikke har indsigt i at læse en journal?”
Peters svar er nej - nu venter vi på Hvidovres.
Han var bedøvet over blodprøveresultatet og
svarede nærmest mekanisk. Lægen spurgte om
Peter var klar over, at der var bivirkninger ved
Retrovir og det sagde Peter ja til. Dermed var
sagen tilsyneladende afgjort.
For en sikkerheds skyld bad lægen Peter om at få
Herregud!
det
alt,
Er
hvad
der
er tilbage af dig!
Har lægen også læst forkert i din journal?
taget nogle nye blodprøver. Det kunne jo være
hans CD4-celletal var steget igen siden prøven fra
februar. Han ville få skriftligt svar en uge senere,
Var tallet stadig under 200, kunne han hente sin
Retrovir hos sygeplejerskerne.
Ifølge Peter varede besøget hos lægen 8 minutter.
Ikke meget, når en ny læge skal præsentere sig og
samtidig diskutere en drastisk ny fase i en patients liv, hvor der ordineres en så kraftig medicin som Retrovir.
DEN VÆRSTE
TID
Ugen, der fulgte, var noget nær den værste tid i
AIDS-LINIEN
& 3391 11 19
AIDS INFO ÅRHUS
& 86 1365 13
AIDS INFC FYN
7 65 91 11 19
Y AIDS-KONFERENCEN
1990
Årets internationale aids-konference i San Francisco var for første gang i de seneste år præget af
en forsigtig optimisme.
Optimismen gik både på muligheden for at udvikle
en vaccine, men også på de forbedrede muligheder
for at behandle selve hiv-infektionen med Retrovir-lignende stoffer - og dermed forlænge livet for
mange mennesker.
Endelig er der sket en række finjusteringer af
behandlingsmetoderne ved følgesygdommene.
VACCINE
- Sidste år havde man faktisk helt opgivet troen på,
at det nogensinde skulle lykkes at lave en vaccine.
Men dér er holdningen altså vendt i det forløbne
år, siger professor Peter Skinhøj fra Rigshospitalet
og fortsætter:
- På konferencen kom det frem, at man nu bl.a.
med stor præcision kan "kortlægge” størstedelen af,
hvordan hiv-virus er opbygget.
Det betyder, at man nu har redskaberne til at
kunne designe en vaccine, og sandsynligvis kan det
lade sig gøre inden for en overskuelig årrække,
påpeger Peter Skinhøj.
Læge Court Pedersen fra Gentofte Sygehus
oplyser, at forskerne på konferencen gættede på, at
en mere udbredt afprøvning af en vaccine på men-
nesker vil være mulig om 8-10 år.
Også Poul Andersen, der er overlæge på Marselisborg Hospital, tror på muligheden for "på et eller
andet tidspunkt” at udvikle en vaccine. Men han
understreger, at der endnu ikke er tale om "de
vises sten”, og fremhæver samtidig, at det store
problem ved udviklingen af en vaccine er, at der
findes flere typer hiv-virus og de skifter hele tiden
karakter og forandrer sig (mutation).
Susanne Kroon, læge på Bispebjerg Hospital, siger, at optimismen med at finde en vaccine skal ses
i sammenhæng med, at man har fået en mere
pragmatisk holdning til, hvad en vaccine kan være.
- Man er begyndt at acceptere, at man muligvis
ikke kan hindre virus i at komme ind i kroppen
med en vaccine. Men at man til gengæld - hvis hiv
er kommet ind i kroppen - kan bremse virus og
undgå at sygdommen udvikler sig, siger hun.
BEHANDLING AF HIV-INFEKTION
Det andet vigtige emne på aids-konferencen var de
nye fremskridt i behandlingen af mennesker, der
allerede er smittede med hiv.
- Sidste år hørte vi om de nye stoffer, der ligner
Retrovir - heriblandt DDI og DDC. Den gang blev
de betegnet som yderst giftige og fulde af
bivirkninger.
Men de mange erfaringer - både fra patientforsøg
og laboratorieundersøgelser, som man siden har
gjort - viser, at der skulle være gode muligheder for
behandling med disse, fremhæver Peter Skinhøj.
Han siger videre, at behandling med DDI og DDC
ved enten lavere dosis, i kortere perioder eller
skiftevis med Retrovir så yderst lovende ud. (Om
DDI og DDC se Nyhedsbrev 11/90 og 12/90)
+ Det er helt givet, at disse stoffer vil finde plads i
den kommende behandlingsform, siger Peter
Bkinhøj, der forventer, at man i løbet af et par år
har afklaret, hvilke afde Retrovir-lignende midler,
der kan anvendes og i hvilket omfang.
Forskellen på DDI, DDC, Retrovir og de øvrige
stoffer, der hæmmer udviklingen af hiv-infektionen, er ikke særlig stor, Der er en kemisk forske) i
opbygningen af stofferne og desuden en lille forskel
i virkning og bivirkning.
Men netop den tilsyneladende lille forskel betyder, at de enkelte stoffer kan komme til at spille en
stor rolle, når virus på længere sigt viser sig at
reagere mindre på Retrovir eller fuldstændig
udvikler resistens over for Retrovir.
Så kan man med stort held benytte de andre
stoffer, understreger Peter Skinhøj.
BEHANDLING AF FØLGESYGDOMME
Endelig blev det klart på konferencen, at man er
blevet bedre til at forlænge livet for mange
mennesker med hiv og aids, fordi behandlingen af
følgesygdommene er blevet væsentligt forbedret Er
|
det gælder både den efterbehandlende og den forebyggende indsats.
- Der er sket en række finjusteringer af mange af
de behandlinger, den enkelte patient får.
Justeringer, der i sig selv kan virke ubetydelige,
men som samlet gør, at vi opnår bedre resultater
ved behandling af de enkelte sygdomme. F.ex. er
den forebyggende behandling af lungebetændelsen
PCP blevet forbedret, og der er kommet nye gode
stoffer frem til behandling af svampe-sygdomme,
fremhæver Poul Andersen fra Marselisborg
Hospital.
Peter Skinhøj gør opmærksom på, at den fremgang,
der er sket i behandlingen af følgesygdomme, kan
ses ved, at middel-levetiden for aids-patienter
herhjemme er steget fra at være 1 år i 1985/86 til
nu ca. 3 år. Desuden er dén tid patienterne
tilbringer på hospitalerne gennem hele deres sygdomsforløb faldet fra 3-4 mdr. til 2 mdr.
re
- Der er altså både sket en forbedring af
livsvarigheden og livskvaliteten, siger han.
VY REJSEFORSIKRINGER
Med diagnosen aids er det muligt at rejse inden-
for dé lande, der er omfattet af det gule sygesikringskort og samtidig være fuldt dækket ind.
Det kræver, at ens læge på forhånd i journalen har
attesteret, at man ikke har større risiko end alle
andre for at blive syg under rejsen.
Ved rejser udenfor sygesikringens dækningsområde tegner man normalt en rejseforsikring, der
dækker alt. For aids-patienter er det kun muligt at
tegne en hjemrejse-forsikring. Igen skal lægen i
patientens journal attestere, at risikoen for at
skulle under behandling i udlandet ikke er større
end andres. For hiv-positive gælder ingen
restriktioner overhovedet.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 640. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshav.: Erik Ladefoged. Udsendt: 4. juli 90
NYHEDSBREV
Kære Læser
I marts fyldte Nyhedsbrevet 3 år, Det skete i al ubemærkethed- også for os!
Men nu synes vi tiden er inde til at spørge læserne, hvad I egentlig synes om
Nyhedsbrevet.
I stedet for at holde sommerferie har vi derfor på bagsiden af dette nummer stillet
forskellige spørgsmål, vi meget gerne vil have jer til at besvare.
Da vi startede i marts 87, opstillede vi forskellige mål for Nyhedsbrevets indhold. Vi skulle
først og fremmest være til at stole på. Hvad der stod i Nyhedsbrevet, skulle være sandt.
Det har vi ikke altid kunne overholde. Også vi er faldet i fælder, enten fordi vi har
misforstået noget eller fordi vores research ikke har været god nok. Men vi prøver
selvfølgelig at undgå det!
Nyhedsbrevet er en del af STOP-AIDS-KAMPAGNEN, som Landsforeningen for Bøsser og
Lesbiske står bag. Vi får penge af det offentlige til kampagnen, der som hovedidé har få
ansatte og mange frivillige. Således også med Nyhedsbrevet.
2 faste halvtids-ansatte producerer Nyhedsbrevet - foruden stof til PAN-bladet, Radio Rosa
og HIV-tlf.avisen - og nyhederne formidles så til alle hiv/aids-frivillige i Landsforeningen,
således at alle aktive er så godt og aktuelt informeret som muligt.
Det er til denne store gruppe af frivillige Nyhedsbrevet først og fremmest er tænkt. I løbet
af dé godt 3 år Nyhedsbrevet har eksisteret, er abonnentskaren stille og roligt vokset.
Hospitaler, screeningsklinikker, amter og kommuner, aids-sekretariater og mange, mange
flere abonnerer nu på Nyhedsbrevet. Og det er vi selvfølgelig glade for.
Men der ligger også en fare i det. For nu er vores læserskare jo ikke længere 'bare' de
frivillige i LBL. Også 'eksperterne' modtager Nyhedsbrevet og det frister selvfølgelig til et
højt ambitionsniveau hos redaktionen. Og måske også et sprogbrug og en terminologi, der
ikke er for begyndere.
Gennemgår man de forskellige årgange af Nyhedsbrevet, vil man se, at vi er blevet mere eog
mere medicinsk orienterede. Det er vores fornemmelse, at det har læsernes interesse, men
vi ved det ikke. Vi ved heller ikke, om vi er blevet for specialiserede og dermed taber de nye
læsere af Nyhedsbrevet, fordi det simpelthen er for uforståeligt, hvad der står.
Derfor appellerer vi nu til læserne - jer - om at give jeres mening til kende. Hvad synes I
om Nyhedsbrevet: om sproget, emnerne og alt det andet? Er vi for tekniske, uforståelige
eller hvad?
Da vi selvfølgelig gerne vil lave Nyhedsbrevet så godt som muligt, er det meget vigtigt at
alle svarer på spørgsmålene på bagsiden af dette nummer og returnere det til os inden
20.august.
Vil I beholde dette nummer, kan I selvfølgelig bare sende os en kopi af bagsiden.
Engang i september vil vi bringe resultaterne af denne lille læserundersøgelse.
Tak skal I have og god sommer!
Spørgeskemaundersøgelsen sendes til:
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Att.: STOP-AIDS-NYHEDS-BREV, Knabrostræde 3, st.,
1210 København K.
AIDS-LINIEN
33 91 11 19
AIDS INFO ÅRHUS
E 86136513
AIDS INFO FYN
E 65 91 11 19
LÆSERUNDERSØGELSE
PERSONLIGE DATA
Er der emner og historier du savner i
Nyhedsbrevet?
00
Køn:
Mand
Kvinde
Hvor tit synes du Nyhedsbrøvet skulle komme?
Hver uge
O
Hver 14. dag
O
Din alder?
Hvad er din seksuelle orientering?
Heteroseksuel
Homoseksuel
Biseksuel
Hver måned
OD
DO
O
Hvad er din vurdering af tonen i
Nyhedsbrevet?
På hvilken måde arbejder du med hiv/aids?
Tager vi for lidt stilling?
Mener du Landsforeningens politik er for
dominerende?
Er vi for politiserende?
Er Nyhedsbrevet troværdigt?
Er du hiv-positiv:
g
000
Ja
SVÆRHEDSGRAD
Hvilke stofområder interesserer du dig mest
for? Sæt gerne flere krydser!
Hvordan er niveauet i
Nyhedsbrevet?
Er det for tørt, for fakta-orienteret, for
overfladisk eller for populært? Er det for
komprimeret med alt for mange fremmedord
og lange sætninger?
Hvad mener du?
OQOQOGO0]00
STOP-AIDS-Kampagne
Den danske aids-politik
Landsforeningens aids-politik
Forskning og medicin
Sikker sex
Historier fra "det virkelige liv”
Statistik
Andre emner?
DÆKNING
ANVENDELSE
Hvilke stofområder synes du er over- eller
Gemmer du dit eksemplar af Nyhedsbrevet?
under-prioriteret i Nyhedsbrevet?
Forskning og medicin
Q
=
Sikker sex
Historier fra "det virkelige liv” C]
=
Statistik
Er der andre der får glæde af dit Nyhedsbrev?
Hvem?
Hvor mange?
OGS
STOP-AIDS-Kampagne
EH
Den danske aids-politik
Q
Landsforeningens aids-politik
under tilpas
BBBDDLOG
over
Kopierer du Nyhedsbrevet til andre?
Husk at indsende spørgeskemaundersøgelsen
inden d.20.august 1990.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Knabrostræde 3, 1210 Kbh, K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 640. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshav.: Erik Ladefoged. Udsendt: 18.juli 90
ke immunforsvaret hos nids-patienter,
Y USA TODAY
Fra 17. - 21. juli var der bøsse-lesbisk sundhedskonference i Washington, hvor også Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske var repræsenteret.
I det britiske lægetideskrilt The Lancet kunne
man 20. juli læse om det fransk-amerikansk forsøg
med 28 patienter med et stærkt nedsat immunforsvar, Patienterne havde alle et lavt antal CD4-
Et af de store emner var selvfølgelig hiv/aids.
Næsten hver time fra kl. 8,30 om morgenen og til
celler | blodet. Halvdelen - altså 14 - fik en 'vne-
22 om aftenen var der workshops, foredrag eller
fællesmøder.
virus, der forårsager kopper. I denne koppevirun
har man indkorporeret dele af hiv-virus. De andre
LESBISKE OG AIDS
Mange spørgsmål blev berørt på konferencen - og
et af de vigtigste handler om lesbiske og aids. Kan
lesbiske blive smittet, spørges der. I USA er svaret
ja. Problemet er bare, at de bliver diagnosticeret
med hiv eller aids - ikke som lesbiske, men som
stofmisbrugere, fordi de var det for 10 år siden,
eller som heteroseksuelle, fordi de OGSÅ har været
i seng med en mand på et eller andet tidspunkt.
Hverken i USA eller andre steder bliver der for-
sket i specifikke kvindelige hiv-infektioner. De amerikanske lesbiskes påstand er så, at kvindelige
hiv-positive reagerer anderledes på en række medicinske behandlinger på grund af forskellene i
mænds og kvinders biologiske funktioner. Der er,
ifølge de amerikanske lesbiske, kun foretaget ganske få kliniske forsøg med kvinder i forbindelse
med opportunistiske infektioner.
NYE BEHANDLINGSTILBUD
Med hensyn til nye behandlingsmetoder og nye me-
diciner, var der ikke meget nyt at hente. Det store
spørgsmål i forbindelse med Retrovir er stadig: hvis
man starter tidligt med Retrovir, bliver man så tidligere resistent eller ej? Der blev ikke givet noget
svar. På konferencen blev det samtidig klart, at
fremtidens behandling bliver en blandingsbehandling: Retrovir, DDI, DDC, Interferon med flere. Det
blev også klart, at der er masser af forsøg i gang,
cine', der bygger på en gensplejsot variation af en
14 blev brugt som kontrolgruppe og fik ikke noget.
Ud over disse 28, der indgik i forsøget, deltog også
5 andre patienter, hvis immunforsvar var endnu
dårligere end de andres.
RESULTATER
Ifølge The Lancet var resultaterne gode. Alle,
der fik 'vaccinen', klarede sig igennem uden nogen af dé infektioner, de ellers var stærkt udsatte
for at få på grund af deres dårlige immunforsvar.
Dette gjaldt også for de 5 med det særlig dårlige
immunforsvar. Derimod gik det ikke så godt for
kontrolgruppen, der ikke fik noget. En døde og 6
andre fik alvorlige infektioner.
Herhjemme siger overlæge Lars Mathiesen fra
Hvidovre Hospital, at han ikke er imponeret over
det amerikanske forsøg. Det er for lille en gruppe
til, at man kan sige noget eentydigt. "Men jeg er da
optimistisk med hensyn til fremstilling af en vac-
cine”, siger han. "Det er jeg blevet efter konferencen i San Francisco. Dér fortalte man også om et
forsøg med SIV-virus, altså dén virus, der forårsager aids hos aber, Nu er det lykkedes at fremstille en vaccine, der kan beskytte aberne mod at blive
smittet. I øjeblikket er kvaliteten af vaccinen således, at den beskytter 9 ud af 10 aber mod at blive.
smittet, når man efter at have vaccineret dem,
udsætter dem for SIV-smitte, I kontrol-gruppen,
der ikke er blevet vaccineret, bliver alle 10 aber
hvor man prøver at kombinere sig frem til den
optimale virkning med de færreste bivirkninger.
Er
for
du
ikke
lidt
gammel
til
at
med
VACCINER
i
være
Strandbanden?
På vaccinationsområdet sker der i øjeblikket nye
ting: I mindst 2 forsøg arbejdes der med vacciner,
der dels skal forhindre hiv-negative i at blive smittede - og dels nedkæmpe hiv-virus hos personer,
der er ny-smittede. Endelig er et forsøg i gang, der
Jeg
også
kun
tager
natte-
vagterne!
retter sig udelukkende mod de ny-smittede. Ingen
af disse forsøg er afsluttede eller har kunnet
fremlægge nogen resultater endnu.
Også for dén gruppe, der er 'gamle' hiv-smittede
eller har fået diagnosen aids, er der vaccinati-
onsforsøg i gang. Amerikanske og franske forskere
har afprøvet et præparat, der ser ud til at styr-
AIDS-LINIEN
T 3391 11 19
AIDS INFO ARHUS
"%& 8613 65 13
AIDS INFO FYN
E 6591 11 19
smittet”, Lars Mathiesen siger, at dette forsøg for
nutomatisk udløser diagnosen nids. Der er læger,
ham bekræfter, at det kan lade sig gøre at frem-
der taler varmt for, at Kaposi fremover skal
stille en vaccine, Nu skal den bare raffineres, så
ingen af aberne bliver smittede, og derefter kan
man starte forsøg med mennesker.
diagnosticeres som et forstadie til nids - og altså
ikke udløse nids-dingnosen. Lægerne bruger 2
argumenter: for det første er Kaposis Sarcom som
ENGELSK VACCINE-FORSØG
I England arbejder forskere i øjeblikket på et
finder man den også hos andre patientgrupper
sagt en forholdsvis ufarlig sygdom, Og samtidig
andet vaccine-projekt, der er baseret på kunstigt
fremstillet hiv-virus. Dette forsøg er nået så langt,
at man nu søger frivillige til testning af vaccinen.
Foreløbig er vaccinen afprøvet på dyr, der reagerede ved at danne antistoffer mod hiv. Stoffet
hedder p24- VLP - og forsøgspersonerne risikerer
ikke at blive smittede med hiv på grund af vaccinen, fordi stoffet er syntetisk, Vaccinen henvender sig til ikke-smittede.
DEN KOGTE MAND'
En sidste ting fra konferencen drejer sig om 'den
kogte mand' - altså dén aids-patient, der fik sit blod
opvarmet til 42 grader, hvorefter han skulle være
blevet helbredt. (Se Nyhedsbrev 12/90)
Hyperthermia er den rigtige betegnelse for meto-
den, der blev brugt til en enkelt person med
Kaposis Sarcom over hele kroppen - altså denne
specielle kræftform, der rammer en del af aidspatienterne. Patienten havde ikke haft andre hiv-
relaterede sygdomme. Hans CD4-celletal var imidlertid også meget lavt - og begge dele fik varmebehandlingen af hans blod rettet op på. Hans Kaposi forsvandt og hans CD4-celletal voksede. Samtidig blev det umuligt at måle hiv-virus i pati-
entens lymfocyter i blodet. Hyperthermia har længe været kendt indenfor kræftbehandling og i forbindelse med behandling af malaria.
-
uden at man af dén grund giver dem nids-diagnosen. De har nemlig fået Kaposi uden nt være blevet
smittet med hiv.
Y HIV, HÅB OG KOKKEMAD
Torsdag den 2.august indledes et nyt pilotprojekt
med gratis restaurant-mad til aids-patienterne på
Rigshospitalet. Otte af Københavns bedste restauranter vil fremover - på skift - hver 2. torsdag
sørge for gratis gourmét-mad til de indlagte.
Endvidere vil forskellige blomsterbutikker stå for
udsmykning af bordene.
Det er Positivgruppen i København, der har taget
initiativ til "Hiv, håb og kokkemad”, som projektet er blevet døbt, og en gruppe af frivillige vil
fremover tage sig af alt det praktiske.
Ideen med projektet er at give aids-patienterne en
kulinarisk oplevelse, så de kan genvinde de tabte
kræfter, tage på i vægt og generelt få styrket deres
immunforsvar.
Desuden ønsker Positivgruppen at skabe en festlig
aften, der kan muntre op i den ofte triste hospitals-hverdag, samt give patienter, personale og E
pårørende en god lejlighed til at snakke sammen.
"Hiv, håb og kokkemad” er i første omgang kun et
tilbud til Rigshospitalets patienter. Planen er, at
ordningen senere hen skal udvides til også at
omfatte aids-patienter på andre hospitaler.
BEHANDLINGS-EFFEKTEN
Spørgsmålet er nu, hvad denne metode kan bruges
til i forbindelse med hiv og aids. Desværre er effekten her nok mindre brugbar, fordi Hyperthermia
kun virker på Kaposi - og endda kun på visse typer. Hvor denne patients Kaposi-celler blev ødelagt
ved hjælp af varmebehandlingen, ville andre typer
kaposi-celler tværtimod blomstre op, hvis de blev
udsat for varme. Tilmed er Kaposi som oftest en ret
fredelig sygdom, med mindre den går i lungerne.
Holder den sig på hudoverfladen, vil den med stort
held kunne fjernes med laser-behandling, hvad
man også gør på danske hospitaler.
HELBREDT ELLER EJ?
At det ikke længere var muligt at måle hiv-virus i
mandens lymfocyter betyder desværre ikke, at hivvirus er fjernet fra hans krop. Der kan være hivvirus i knoglemarven, hjernen og de indre organer
Foto: Kim Larsen
VY STRANDBANDEN
- og dém får varmebehandlingen ikke bugt med.
Iklædt fine bolche-stribede badedragter, stråhat-
Alligevel vil de amerikanske forskere da fortsat
overveje metoden i forbindelse med hiv-behandling. I dén forbindelse er det interessant nok, at
og lesbiske de nordsjællandske strande i august
man i USA i øjeblikket diskuterer, om Kaposis
Sarcom fortsat skal betragtes som en sygdom, der
te og med fyldte madkurve invaderer unge bøsser
måned for at minde folk om sikker sex. Det er 20
unge fra LBL's ungdomsgruppe og Positivgruppens
ungdomsgruppe, der sammen er gået med i LBL's
nye ungdoms-projekt: "Ung i en tid med aids”.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 660. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 1.aug 90
O
Y SIKKER SÆD I MUNDEN ?
(
Tusk at bruge kondom, hver gang du boller - og
undgå at få sæd i munden',
Sådan lyder Sikker Sex-rådene fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Den danske Sundhedsstyrelse opfardper til at man bruger kondom, også
når man sutter pik, Ifølge Sundhedsstyrelsen er
det altså usikker sex at. sutte pik uden kondom også selvom man ikke får sæd i munden.
På den bøsse-lesbiske sundhedskonference i Washington i juli blev der imidlertid sat spørgsmålstegn ved ikke alene Sundhedsstyrelsens, men også
Laudsfareningens Sikker Sex-råd. Der er in gen,
Je er uenige i livsnødvendighedern af at bruge kondom, når der dyrkes anal- eller vaginal-sex, men
med hensyn til oral-sex er det nok værd at disku-
tere, hvor farligt det er at få sæd i munden. Det er
vigtigt her at gøre opmærksom på, at det følgende
ikke er en fastslået kendsgerning, men netop noget, der skal diskuteres. I øvrigt er de manglende
kendsgerninger et af nøglepunkterne i diskussionen.
INGEN UNDERSØGELSE
På konferencen fremlagde amerikaneren Robert
Xunst 7ra Miami en række cvervejelser angående
ikke alene risiknen ved al sutte pik, men vgcå risikoen ved at få sæd i munden. Dez er stor enighed
over hele verden med hensyn til risikcen ved at
zuatre pik uden kondom. Dén risiko grænser til det
ikke-eksisterende, bl.2. fordi der kun er minimalt
indhold af hiv-virus i dert væske (præ-sæd), der
G:suseres inden sædafgangen. Vurderingen grunaer sig i Gén kendsgerning, at der ikke til dato forehyger nogen ve!dokumenterede undersøgelser eller
videnskabelige arbejder, der bekrætier denne risixo. På trods af, at hiv-cpidemien efterhånden er 10
år gammel, foreligger der ingen udsagn: eller beviser for denne risiko.
Tilmed er det en kendsgerning, at man i de første
4-5 år ikke vidste hvordan hiv smittede, Mar vid-
overraskende nye og provokerende ligger i, nt Ro-
bert Kunst går et skridt videre I sin ergumentation. Han siger nemlig, at ikke alene er der tusind-
vis af bøsser, der har suttet pik - de har også fået
sæd i munden og de har slugt den eller spyttet den
ud. Og det gælder ikke bare for de første år af epi-
demien. Der må stadig - risiko eller ej - være bøsser, der vælger at. få sæd i munden. Alligevel mangler beviserne for smitte-overførslen. Det betyder
altså, at enten ér det farligt at sutte pik - uanset
om man får sæd i munden eller ej - eller også er det
ikke farligt.
MORAL ?
Robert Kunst kalder derfor bl.e. Landsforeningens
og andres bøsse-lesbiske organisationers Sikker
Sex-råd for moralsk snarere end sagligt begrundede. Set med danske øjne handler spørgsmålet måske ikke så meget om moral som om noget andet.
For ganske vist har UBI, længe sagt, at man kunne
sutte pik uden risiko, selv om Sundhedsstyrelsen
sagde noget andet, men man er samtidig ikke faret
ud med brask og bram og proklameret denne
anderledes holdning. Vi har søgt det, men ikke alt
for højt!
Og så kunne man spørge sig selv, hvorfor denne
diskussion er så vigtig. Kunne danske bøsser ikke
bare fortsætte med åt sutte pik - og undgå at få
sæd i munden? Sikkert, men man kommer næppe
udenom, at have frataget en stor del af glæden ved
at dyrke mundsex med denne begrænsning. Og
samtidig kan det vel ikke afvises, at hvis man fri-
gav pik-sutning som risiko-fri sex ville man muligvis kunne ændre en gruppes sexual-vaner væk fra
det anale samleje, som indebærer den størst risiko.
VIDEN OG EOLDNING
Og så må den sunde snusfornuft ind i billedet.
For siger logikken ikke, at det må være klogest at
undgå risiko for virus-overførsel, hvis man kan
det? Siger sagkundskaben ilike, at der ar et mini-
ste slet ikke noget cmi hiv. Enten var man rask eller også havde man aids. Der må derfor, lyder Robert Kunst's argumentation, være tusindvis af bøsser, der har suttet pik i disse første 4-5 år af epide-
mien. De burde derfor være blevet smittet - alligevel er der ingen, der kan dokuinentere det. Heller
ikke på aids-konferencer, hvor påstanden om den
risiko-fri sæd i munden er blevet fremført, har der
været hiv-positive, der har sagt: Jeg har kun dyr-
Endelig
kan jeg
mig hen:
bævle,
give
Ævle,
kværne,
stønne
..…
Jeg talte
om oral-sex,
din kvajpande!
Verbal-sex har sgu
altid
ET SKRIDT VIDERE
Så langt er der for så vidt ingen uenighed. Dat
& 3391 il 19
været
sikkert!
ket oral-sex og jeg er blevet smittet.
AIDS-LINIEN
te»
me ESKE
mi
AIDS INFO ÅRHUS
&
86 1365
13
AIDS INFO FYN
& 65 9i 11 19
malt indhold af virus i dén væske, der produceres
forud for sæden, mens selve sæden indeholder en
høj koncentration af hiv-virus? Er det ikke derfor
man overhovedet kan sige, at det ikke er farligt at
sutte pik, bare man ikke får sæden i munden? Bør
man derfor ikke - undersøgelser eller ej - minimere
sin risiko mest muligt?
Til dét snusfornuflige argument er der to svar.
Det første handler om viden - det andet om personlig holdning. For videnskaben siger samtidig, at
spyttet i munden indeholder så mange kraftigt vir-
kende enzymer, at virus bliver tilintetgjort af spyttet alene. (Det bedste middel til at vaske beskidt
murværk rent med, er faktisk spyt!),
Ydermere vil syren i mavesækken definitivt gøre
det af med dén virus, som mundens spyt ikke har
fået has på. Det er kun, hvis man har åbne sår i
munden, at der kan være tale om en smitterisiko.
Det andet argument handler om den personlige
holdning til sex og risiko. For selvfølgelig kan smitte-risikoen ikke udelukkes. Det kan den kun, hvis
man holder op med at dyrke sex! Derfor må hver
enkelt selv overveje, hvad han eller hun er villig til
at acceptere af risici for samtidig at bevare et aktivt sex-liv.
re ualmindelig behændig, for at komme til at dryp-
pe så meget blod ned i en patients mund, at vedkommende kan blive smittet med hiv af det. Han
skal altså Mænse gummihandsken og sin hud i en
nådan grad, at det bløder, Tilmed skal han ikke
opdage det, for gjorde han det, ville han vel holde
op med det samme. Det samme problem melder sig
med muligheden for smitte vin inficerede instrumenter, Hvordan skulle de være blevet det, hvis
ikke tandlægen havde stukket sig på dem - og tilmed stukket sig ind i en blodåre - igen uden at opdage det og dermed lægge instrumentet væk.
Med hensyn til sammenligningen af strukturen i
hiv-virus hos tandlægen og patienten - ud fra dén
antagelse, at ligner de hinanden, er der stor sandsynlighed for, at den ene skulle have smittet den
anden. Med hensyn til dén antagelse, er det en
kendsgerning, at sammenligner man virus fra et
ægtepar, hvor den ene har smittet den anden,
finder man ofte, at virus overhovedet ikke ligner
hinanden i strukturen. Så dén bevisførelse skal
tages med et vist forbehold, hvad man da også er
begyndt at gøre i amerikanske læge-kredse.
EN ANDEN SMITTEKILDE
EFTERÅRETS DISKUSSION
"Muligheden for en anden smittekilde kan ikke
udelukkes”, siger aids-eksperten Harold Jaffe fra
Diskussionen om sikker sex har stået på i snart
det amerikanske 'Desease Control Center” i Atlan-
mange år. Efterhånden er man så nået frem til
ta til New York Times. Han siger også: "Det stør.
disse forskellige "sikker sex-leveregler”,
ste mysterium i denne sag er, hvordan hiv-virus;;
kom fra tandlægen over til patienten”.
Men han drager ikke den umiddelbart indlysende
konklusion: nemlig at det slet ikke er tandlægen,
der har smittet patienten. Man må nok have lov at
undre sig over, hvordan det har været muligt at
undersøge den smittede kvindes seksualliv på en
Spørgsmålet, er nu, om disse regler skal revideres
endnu engang, således at oral-sex bliver frigivet.
Dét spørgsmål vil blive diskuteret her i efteråret,
bl.a. af LBLs 'Aids-Aktions-Udvalg”, men forhåbentlig også af alle mulige andre bøsser i det ganske land. Bolden er hermed givet op!
Y TANDLÆGE-SMITTE
Kan man blive smittet, hvis man bliver behandlet
af en tandlæge, der er hiv-positiv?
Dét spørgsmål trænger sig på, efter at en amerikansk hiv-smittet tandlæge ifølge de amerikanske
sundhedsmyndigheder skulle have smittet en af
sine patienter, som fik fjernet en visdomstand.
Det er en molekylær sammenligning af strukturen
i tandlægens og patientens hiv-virus, der danner
basis for formodningen om, at det skulle være tandlægen, der havde smittet den kvindelige patient.
Sundhedsmyndighederne mener samtidig, at en
undersøgelse af kvindens sex-vaner udelukker, at
hun skulle kunne være blevet smittet på anden vis.
Virus må være blevet overført enten fra tandlægens blod til patientens operationssår i munden eller via forurenede instrumenter, siger de ameri-
kanske sundhedsmyndigheder, der samtidig oplyser, at tandlægen bar både gummihandsker og
ansigtsmaske under behandlingen.
EN UNDERLIG SAG
Og hvad skal man så mene om dén sag?
En tandlæge, der er iført gummihandsker, skal væ-
sådan måde, at mistanken om smitte herfra, skulle
kunne udelukkes, sådan som de påstår. Helt kan
den tanke vel ikke udelukkes, at kvinden naturligt
nok foretrækker at være blevet smittet af sin tandlæge i stedet for via sit sexualliv. Det ser pænere
ud og det sikrer en erstatning efter dette arbejdsuheld. Og dé penge kan man sagtens bruge som
hiv-smittet i dagens USA!
DANSKE TANDLÆGER
Herhjemme siger Jørgen Langebæk fra Dansk
Tandlægeforening, at han stadigvæk mener, at der
ikke findes noget veldokumenteret eksempel på
smitte-overførsel fra tandlæge til patient - og det
på trods af, at der hver dag trækkes millioner af
tænder ud verden over, siger han.
Dette mulige enkeltstående tilfælde vil ingen betydning få for de danske retningslinier. De vil ikke
blive ændret, siger han. En undersøgelse, der blev
offentliggjort for nylig, viser at ingen af en hivsmittet kirurgs over 600 patienter er blevet smittet
under dé operationer, som kirurgen har udført.
På verdensplan kender man efter 10 år med hiv og
aids stadig under 20 tilfælde af hiv-smitte, der er
blevet overført i forbindelse med sundheds- og
sygehus-arbejde.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
;
Oplag: 660. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 15.aug 90
dans ON
fr (errerolenl
EFTERKRITIK
Af Nyhedsbrev
17,
Erik Ladefoged bl
hvor Henrik
a behandler
Lyding,
Jens Jørgen Madsen og
artiklen
i Ugeskrift
for læger
20.
aug 90 forfattet
af bla undertøgnede
med
titlen:
Oplysning
om sikke
sex
til
mænd med homoseksuel
adfærd.
Overordnet
Kirstens
blev
og
jeg
min
oprigtig
artikel
og istedet
brugt
raserianfald
mod
kød
af
at
nærmesti—blay
i en Gærpræget
Ugeskr
et
og
se,
hvorlødes
afskrevet
som
vinkel
udformet
en kritik
af at
Allans,
uduelig
som et
navngivne
læger ikke bare kunne bryde meriteringsracet.
Journalisterne
forstår åbenbart
ikke forskningens væsen og vilkår;
Hvor
tidskrævende og besværligt
sagligt arbejde er, både fagligt,
økonomisk og teknisk. I modsætning til journalistikken er
videnskabeligt
arbejde aldrig (døgn)aktuelt.
En slags
garanti
for
at
slippe
for
uigennemtænkt
sensationsmageri.
data er flere år gamle kan dårligt undgås,
og konklusioner som disse forældede,
eller
skal tages med forbehold.
Vi kan hver især
Åt
men gør ikke tal
betyder,
at de
have en
k
formodning
om,
at tingene
kan have ændret
sig med
tiden,
men
vi kan kun forholde
os konkret
til dokumentation
og bygge
vores
kommende
aktiviteter
på viden
Og ikke
tro.
Jeg skal
ikke
forsvare
Ugeskriftets
langsommelighed,
men forklare,
at
forretningsgangen
fra indsendelse
til
redaktionen
går over
gennemlæsning/udpegning
af relevant
faglig og kompetent
konsulent/gennemgang
og kommentering
af artiklen
af
denne/tilbage
til
redaktionen,
der yderlige
sender
forslag
til
rettelser
tilbage
til
forfatterne/
ændringsforslag
diskuteres
og udformes
af forfatterne/
sendes
tilbage
til
redaktionen/sendes
til
sats/1l.
og 2 korrektur
af
forfatterne/til
sidst
bagest
i køen
til endelig
at blive
bragt,
når øvrige
redaktionelle
hensyn
tillader
det.
Alt
dette
for at garantere
lødighed
og korrekthed.
Det
er altså
ikke Ugeskriftet,
der bare har rodet
lidt
i bunkerne.
Hvorfor
fortier
journalisterne,
at man vidste
at:
1)
Resultaterne
har
været
i artiklen
ledende
kredse
i
(+
den
LBL
bekendt
kommende
om
næsten
sexadfærden)
et
helt
år
(Mit foredrag ved Kolle-kolle
II sidste efterår)?
2) Resultaterne blev af mig forslået som oplæg til
diskussion
ved Landsmødet
i maj,
men udgik
grunde,
jeg ikke havde
indflydelse
på?
af
3)
under
Sundhedsstyrelsen
har
modtaget
artiklen
samtidig
med den blev sendt
til Ugeskriftet?
På den baggrund
er det
tarveligt
og hånende
at
karrierestræbende
læger,
der må "bære
skyld
og
tabere".
Det
er
folk,
mod
ganske
svære
har
bestræbt
sig
der
teknisk)
en
våd
klud
i
hovedet
på
tidsmæssige
hånden
tale
om
skaber
venligtsindede
odds
(tidsmæssigt/økonomisk/
på
hjælpe
at
en
hårdt
trængt
gruppe
og samtidig
dokumentere
LBLs
store
indsats.
Hvad værre
er:
Indholdsmæssigt
overser
journalisterne
fuldstændigt,
at undersøgelsen
er en form for evaluering
LBLs
og Sundhedsstyrelsens
kampagne
(se understregninger
den
vedlagte
kopi).
Man
forbigår
f
eks
påvisningen
af,
af
i
at
det er modtagerne
af LBLs oplysningsmateriale,
der er bedst
vidende
og boller
mest
sikkert.
Tag dog disse
epokegørende
fund
til
jer!
Vi bruger
netop
resultaterne
til
at plædere
for mere
homo-identificerbart
i de offentlige
reklamer
og
samtidig
forstærkning
af LBLs
muligheder
til at fortsætte.
Det
er jo en foræring
i den faglige
og politiske"
argumentation!
Aktionsforskning
så det batter.
Y HISTORIE-FORSKNING
På Ugeskrift for Læger har man rodet lidt i
bunkerne og fundet to undersøgelser frem om
viden om hiv og aids.
Den ene undersøgelse handler om hospitalsIesenke viden og den anden om bøssernes
en,
Hospitals-undersøgelsen konkluderer, at personalet på de danske hospitaler ved alt for lidt om hiv
og aids. De fire læger, der står bag undersøgelsen,
karakteriserer de hospitals-ansattes viden som
'mangelfuld'.
Det er personalet på to danske hospitaler - ialt
omkring 500 - der er blevet udspurgt om deres viden, Selv om omkring 70 % mente, at de havde haft
kontakt med hiv-positive, afslørede undersøgelsen
alligevel stor usikkerhed omkring smitteveje,
symptomer, sikker sex og patienters pligt til at
oplyse hospitalspersonalet om, at de var hiv-positive. Der var ingen af de adspurgte grupper, der
havde over 66 % rigtige svar.
Specielt undrede det de fire læger bag undersøgelsen, at så stor en del af hospitals-personalet stod
usikre overfor spørgsmålet om patienter havde
pligt til at fortælle, at de var hiv-positive. Det er
overraskende, siger de 4 læger, fordi man ogsåi
oplysningskampagner udenfor hospitalsvæsenet
har lagt stor vægt på retten til at holde sin hivstatus for sig selv - også når man går til lægen eller
bliver indlagt.
offentliggjort i Ugeskrift for Læger, foretaget i
perioden 1. oktober 88 - 30, april 89. Tallene er
altså i værste fald næsten to år gamle.
Så hvad fortæller denne undersøgelse egentlig? I
bedste fald noget om, hvordan videns-niveauet var
for 1% til 2 år siden. Men det kan jo have ændret sig
væsentligt i begge retninger siden da.
Men Ugeskriftet er nu ikke alene om skylden. Det
kommer vi til om lidt.
DEN DER GEMMER TIL NATTEN...
Først den anden undersøgelse. Det er lægerne Jan
Fouchard og Allan Krasnik, der har foretaget en
spørgeskema-undersøgelse blandt 2.100 bøsser.
Spørgeskemaet var indlagt i PAN-bladet og COCK
i marts 88. Undersøgelsen viser, at over 90% af de
adspurgte bøsser kender til forholdsreglerne mod
hiv. Men undersøgelsen er altså mere end 2% år
gammel. Det er den af to grunde. Den første handler om Ugeskrift for Lægers talent for at sylte undersøgelser, så de først bliver offentliggjort halve
og hele år efter at de er færdige. I dette tilfælde
blev undersøgelsen sendt til Ugeskriftet” 28. nov.
89.
Men en del af skylden må selvfølgelig falde på dé
læger, der ønsker deres undersøgelser offentlig-
gjort. For hvorfor offentliggør de ikke bare deres
konklusioner et andet sted - i dagspressen, fx.? Det
gør de ikke, fordi så kan den pågældende undersøgelse ikke senere komme i Ugeskriftet, og kommer den ikke det, vil den ikke kunne regnes med
UNDERVISNING PÅKRÆVET
til den pågældende læges videnskabelige arbejder
senere - og læger har som bekendt i høj grad en
karriere og en fremtid at tænke på.
Omkring halvdelen af de adspurgte havde modtaget undervisning om hiv og aids, og tre ud af fire
HISTORIE-SKRIVNING
mente, at de havde behov for mere undervisning.
Taberne i dette spil bliver offentligheden og poli-
Den nye undersøgelse ligner i deprimerende grad
dén undersøgelse, der blev offentliggjort for 1 år
siden, hvor 2000 læger, sygeplejersker og syge-
tikerne, der først får kendskab til resultaterne år
efter at de er aktuelle og relevante. Hvad danskerne tænkte og mente for flere år siden, kan i bedste
fald være interessant for historikerne - ikke for dén
gruppe af mennesker, der arbejder med aids-oplys-
hjælpere over hele landet blev spurgt om deres
viden og holdning til hiv og aids.
ning eller dé politikere, der skal bevilge pengene.
Dengang viste det sig, at 60 % var bange for at
blive smittet via deres arbejde.
I denne undersøgelse viser specielt gruppen af
sygehjælpere stor uvidenhed om smitteveje. Fx.
mener mere end hver 4. sygehjælper, at man kan
blive smittet ved insektstik, luft, håndtryk og
Men bortset fra det, viser undersøgelsen, at kun
halvdelen af bøsserne er tilfredse med dén information de får fra dags- og ugepressen. Til gen-
sengetøj. Noget kunne tyde på, at en kraftig oplysningsindsats var påkrævet her!
gæld er der stor tilfredshed med informationerne
fra bøsseblade, radio, TV og de store oplysnings-
GAMLE TAL
Og så skal undersøgelsen alligevel tages med et
vist forbehold. For ganske som den tidligere undersøgelse er dén undersøgelse, der i disse dage er
AIDS-LINIEN
E 33 91 11 19
TILFREDSE BØSSER
kampagner.
de bøsse-lesbiske lokalradioer. Det er naturligt nok
kun en mindre del af bøsserne, der har
AIDS INFO ÅRHUS
&
|
Bøsserne er også godt tilfredse med AIDS-liniens
telefoniske rådgivning og med informationerne fra
86 136513
(3
AIDS INFO FYN
E 65 91 11 19
benyttet sig af disse to tilbud - mellem en femte- og
knusning af laboratorieglas, sprøjt eller lækage i
en trediedel.
apparatur.
Og hvad fortæller disse to undersøgelser så? Den
første siger ikke noget som helst. Dertil er den
kendte tilfælde således været læsioner i huden,
simpelthen for gammel.
prøvetagning, og de udsatte var især sygeplaejersker og Inboranter. Hovedparten af de beskrevne
tilfælde (19) af erhvervsbetinget smitte er sket i
USA. Der kendes ingen tilfælde i Danmark.
Den dominerende smittevej har i de foreløbig 31
Den anden - den om bøsserne, fortæller heller
ikke noget epokegørende nyt. Den viser bare, at
bøsserne ved, hvad det drejer sig om. Om de så
også retter sig efter deres viden, er fortsat et stort
spørgsmål, Der er stadig mange bøsser, der bliver
fundet hiv-positive - mange bøsser, der bliver
smittet med hiv, Nu og fremover handler det ikke
så meget om information og viden som om
adfærdsændringer. Det er det, der er det besvær-
lige - det er det, der tager lang tid.
Y DE 18 STIK-UHELD
I sidste nr, af Nyhedsbrevet fortalte vi kort, at der efter 10 år med hiv og aids - på verdensplan er kendskab til mindre end 20 tilfælde af
såkaldt erhversbetinget hiv-smitte blandt sundhedspersonale.
På opfordring fra en læser gør vi her nærmere rede
for de kendte tilfælde:
Der findes på globalt plan indtil dato beskrevet 18
tilfælde af hiv-smitte, der med sikkerhed er blevet
overført i forbindelse med sundheds- og sygehusarbejde (gruppe A). Dertil kommer 13 sandsynlige
tilfælde af erhvervsbetinget smitte, men hvor
beskrivelsen af smitte-vejen er uklar, hvorfor det
oftest i forbindelse med injektioner eller blod-
VY NAVNEPROJEKTET
Verdens største mindesmærke over mennesker, der
er døde af aids, finder man i USA. Det er lavet af
tusindvis af quilt-billedtæpper og er blevet døbt
"The Names Project' - Navneprojektet.
Ideen med Navneprojektet er bl.a. at mindes og
ære folk, der er døde af aids. Samt at give pårørende, venner og famlie en måde at bearbejde
deres sorg på.
I Danmark findes et tilsvarende projekt, hvor man
holder symøder hver tirsdag aften i København.
Alle kan blive medlem af Navneprojektet. Et støt-
temedlemskab koster 120,- kr. om året og girokort kan rekvireres ved henvendelse til AIDS-Linien på tlf. nr. 3391 1119. Navneprojektet kan kontaktes via Steve Rotherfort på tlf. nr. 33 33 03 68.
I Danmark er der foreløbig syet mindetæpper for
22 mennesker. De udstilles næste gang i Rådhushallen på Frederiksberg Rådhus i perioden d. 24.
sept. til d. 5. oktober. Der er fri entré.
ikke med sikkerhed kan siges, om overførslen af
hiv skyldes sundhedsarbejde (gruppe B).
Af disse i alt 31 hiv-infektioner (gruppe A + B)
udgør sygeplejersker og laboranter den største
gruppe - i alt 22 personer. Hertil kommer 3 læger, 1 tandlæge, 2 teknikere samt andet personale, der er beskæftiget med plejeopgaver. Gruppe Å -
den, hvor hiv-infektion med sikkerhed skyldes
sundhedsarbejde - består udelukkende af sygeplejersker og laboranter. Lægerne, tandlægen og de
øvrige grupper tilhører gruppe B, hvor smittevej-
en er mindre velbeskrevet.
I 17 ud af de 31 tilfælde skyldes smitte-overførslen
direkte kanylestik, hovedsagelig i forbindelse med
injektioner eller blodprøvetagning.
Blandt kanyleuheldene er det kun enkelte af tilfældene, der kan henføres til, hvad der betegnes
som "fummelfingrethed”.
letæppet for Henrik Bunde er et af Navneprojektets 22
tæpper, der kan ses på udstillingen på Frederiksberg. Foto: Jens
Jørgen Madsen
I flere tilfælde er uheldene sket i forbindelse med
afvigelser fra anbefalet praksis, f.ex. genan-
Y DU KAN STADIG NÅ DET!
bringelse af kanylens beskyttelseshætte. I et par
I Nyhedsbrevet nr. 14 bad vi vores læsere - jer - om
tilfælde er stikuheldet direkte forårsaget af anden
person - måske på grund af travlhed og vanskelige
forhold f.ex. under genoplivningsprocedurer.
at give jeres mening til kende. Hvad I synes om
Nyhedsbrevet: om emnerne, sproget, sværheds-
Ud over de 17 kanyleuheld er der kendskab til 11
tilfælde, hvor smittevejen skyldes snitsår eller hudog slimhindekontakt med blod. De 11 tilfælde
tilskrives overvejende laboratorieuheld, f.ex.
graden etc.
Langt de fleste af jer har allerede svaret, men da vi
gerne vil lave Nyhedsbrevet så godt som muligt,
behøver vi de sidste svar på læserundersøgelsen.
Send dit svar til: LBL, Att.: STOP-AIDS-NYHEDSBREV, Knabrostræde 3, st., 1210 Kbh. K
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 680. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 28.aug 90
ger i tilslutning til antiviral-behandling - diagnostisk og terapeutisk - varetages bedre på en infek-
tionsmedicinsk afdeling end en Dermatovenerologisk afdeling” (Hud- og Kønssygdomsafdeling).
Kort sagt: den faglige ekspertise på de infektionsmedicinske afdelinger er større end på Hud- og
Køns-sygdomsafdelingerne.
Overflytnings-ideen er ikke ny. Tidligere på året er
såvel Sundhedsstyrelsen som Hospitalsdirektoratet
blevet hørt, ligesom man har indhentet erfaringer
fra udlandet. I øvrigt er det samme fremgangsmåde, der længe har været anvendt på Rigshospitalet, samt på hospitalerne i Århus og Odense:
når en hiv-positiv, der går til kontrol, skal overgå
i medicinsk behandling, bliver vedkommende
SSerflyttet til det pågældende hospitals infektionsmedicinske afdeling.
Så vidt argumenterne for en overflytning.
SYG?
Årgumenterne imod kan veje ganske tungt, spe-
cielt hvad angår dén gruppe, der får Isoprinosin.
Isoprinosin opfattes almindeligvis som et immunstimulerende middel, der for den største gruppes
vedkommende gives til raske hiv-positive - modsat
Retrovir, der pt. kun gives til dén gruppe hiv-positive, der har et svækket immunforsvar og derfor er
i større risiko for infektioner.
For Isoprinosin-gruppens vedkommende betyder
det, at de nu kan komme til at opfatte sig selv som
'syge” i en eller anden grad, efter som de, når de
begynder på Isoprinosin, skal overføres til en
infektionsmedicinsk afdeling. Tilmed var
Bispebjerg - under det store forsøg med Isoprinosin
i Norden - dét hospital, der havde den største
patient-gruppe som fik Isoprinosin - omkring de
AIDS-LINIEN
E 3391 11 19
FØLER SIG HOSPITALISERET
Overflytningen betyder, at værdien af Rudolph
Bergh og Bispebjerg som kontrol-steder vil blive
forringet kraftigt. En hiv-positiv fra Bispebjerg
Hospital siger til Nyhedsbrevet, at han frygter
overflytningen til Hvidovre:
- En tvangsflytning fra Bispebjerg vil ikke alene
betyde, at der ikke længere vil være nogen valgmu-
lighed imellem hvor, man som patient ønsker at gå
til kontrol. Det vil også - og det er nok det værste resultere i, at man som hiv-positiv vil føle sig hospitaliseret og mere syg på et langt tidligere tidspunkt - også selv om man slet ikke fejler noget,
siger han.
For nye hiv-positive må det blive et svært valg, om
man skal prøve at holde sig 'behandlingsfri' på
Rud.Bergh eller Bispebjerg, så længe man kan, og
nyde godt af beliggenhed, rådgivning og den ikke-
hospitals-stemning, der findes dér. Eller om man
skal vælge Hvidovre/Riget fra begyndelsen,
acceptere hospitaliseringen, og til gengæld slippe
for at skulle skifte kontrolsted midt i et forløb.
NÆSTE STOP HVIDOVRE
I praksis kommer overflytningen til at foregå over
adskillige måneder. Efterhånden som dé patienter,
det drejer sig om på Rudolph Berg og Bispebjerg,
kommer til deres sædvanlige kontrolbesøg, vil de
blive gjort opmærksom på den nye situation.
Ordningen trådte i kraft medio august og enkelte
har derfor allerede fået besked på, at de må
indstille sig på, at næste gang de skal til kontrol
hedder stedet Hvidovre Hospital eller Riget.
- Men selvfølgelig vil der altid være mulighed for
undtagelser, siger overlægerne Jens-Ole Nielsen
fra Hvidovre og Svend Søndergaard fra Bispebjerg
samstemmende. Er der gode argumenter for at en
patient forbliver på Bispebjerg eller Rudolph
Bergh, vil det selvfølgelig kunne lade sig gøre.
Ingen regel uden undtagelser!
Også Hospitalsdirektoratets lægelige direktør, Erik
Juhl mener, at der skal være mulighed for, at
patienter, der allerede er i gang med behandling
med antivirale stoffer skal kunne fortsætte på
Bispebjerg eller Rudolph Berg.
Erik Juhl vil fremlægge aftalen på et møde den 18.
september med Brugergruppen på Bispebjerg
Nu skal jeg til kontrolpå Hvidovre
Hospital.
AIDS INFO ÅRHUS
2
—Æ——
Alle hiv-positive, der går til kontrol på Rudolph
Bergh eller Bispebjerg vil fremover blive overflyttet
til Hvidovre eller Rigshospitalet i samme øjeblik de
skal starte en behandling med enten Retrovir eller
Isoprinosin. Det betyder samtidig, at mindst 40-50
hiv-positive, der allerede ér i behandling vil blive
overflyttet til Hvidovre eller Rigshospitalet. Sådan
er hovedindholdet i en aftale, der netop onsdag i
denne uge blev færdigforhandlet mellem
overlægerne fra Bispebjerg og Hvidovre.
I et brev fra Københavns Hospitalsdirektorat fremgår det, at der ikke ligger økonomiske grunde bag
rune. men at det er et spørgsmål om,
uvad man kalder 'faglige grunde', I brevet hedder
det bl.a. at "patienter med et nedsat immunforsvar
og en dertil hørende øget frekvens af alvorlige infektioner samt patienter med risiko for bivirknin-
126 - og dermed skulle man mene, at de måske
også havde erfaringerne.
mn:
Y FLYTNING AF PATIENTER
86 13 65 13
og det
er
jeg
ikke
hørt,
de
er
skrappe
Tror du ikke
lingen af os
så
glad
for.
Jeg
har
derude!
snarere det er behand-=
de er skrappe til,
AIDS INFO FYN
& 65 91 11 19
Y NY MINIST
- NYT
ER
HÅB
For over 1 år siden skrev vi her i Nyhedsbrevet om
det urimelige i, at hiv-positive og sids-patienter,
der bliver angrebet af Helvedesild, selv skal lægge
penge ud for medicinen.
Dengang henvendte Positivgruppen sig til daværende sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen
for at få hende til at overføre medicinen Zovirax til
den automatiske tilskudsordning, således at den
enkelte patient slap for at skulle lægge op til 45000 kr. ud, indtil pengene op til 3 uger senere blev
refunderet. Elsebeth Kock-Petersen svarede, at
hun ikke agtede at overflytte Zovirax til den
automatiske tilskudsordning, der betyder, at
patienten får refunderet 75% af beløbet.
Nu har SFeren Asbjørn Agerskou rettet henvend-
else til sundhedsminister Ester Larsen med et krav
om, at Zovirax bliver overflyttet. En ny opgørelse
viser nemig at 99% af patienterne alligevel får
refunderet de 75% af udgiften.
Opgørelsen omfatter 2,400 patient-ansøgninger,
hvor det altså er under 30, der ikke har fået pen-
gene refunderet, Patienten skal bare søge om det
hver eneste gang. Det er denne ordning Asbjørn
Agerskou vil have afskaffet.
- Ikke alene er den bureaukratisk, siger han. Den
påfører også den enkelte patient maksimal ulempe.
Og allerede i december 88 vurderede Sundhedsstyrelsen, at 40% af indlæggelserne med Helvedesild kunne være undgået, hvis Zovirax kom ind
under den generelle tilskudsordning.
Helvedesild er en hyppig infektion hos hiv-positive
og den seneste opgørelse fra de danske hospitaler
viser, at der i 1986 blev brugt 7673 sengedage på .
indlæggelse på grund af Helvedesild. Det blev til
ialt en udgift på ca. 20 mill. kr. Sammenholder
man dette beløb med Sundhedsstyrelsens beregning på de 40%, når man frem til, at det danske
sundhedsvæsen kunne spare 8 mill. kr på indlæggelser, hvis Zovirax blev overført til den
automatiske tilskudsordning.
+ Vi er parat, siger han, men der er problemer med
medicinfirmaet Bristol-Myers, der tilsyneladende
trækker sagen i langdrag. I øjeblikket håber vi på
at kunne starte engang til januar, men vide det
sikkert kan vi ikke. Efterhånden begynder man at
overveje om denne nye forsinkelse af projektet er et
led i en bevidst forhalingsproces fra firmaets side.
NÅr en ny medicin skal introduceres, kan man som
bekendt gøre det på to måder; enten kan man teste
den i veldefinerede og velkontrollerede forsøg som
voren + eller også kan man mere eller mindre ukon-
trolleret lade den afprøve på store ikke-sammenlignelige grupper. Det er det sidste vi ser i øjeblikket i USA, hvor over 8000 nids-patienter får DDI
uden kontrol-muligheder eller mulighed for sammenlignende forsøg. Man kan godt frygte, at presset på sundhedsstyrelser i andre lande vil vokse,
efterhånden som resultater, der bliver tolket som
gode, dukker frem - også selv om de ikke er
kontrollérbare.
Y STATISTIK
I Danmark var der pr. 31. august anmeldt iO
alt 647 aids-tilfælde. Heraf er der kommet ialt 110 i
1990 - det svarer til 14 nye aids-tilfælde om måneden. I 1989 blev der ialt anmeldt 171 nye aids-tilfælde.
Det betyder, at fortsætter statistikken med ca. 14
nye tilfælde resten af året, vil der ved udgangen af
1990 være omkring 165 nye tilfælde - altså lidt
færre tilfælde i 1990 end sidste år. Men om det holder, ved vi først engang til januar.
Af de ialt 647, der har fået diagnosen aids i Danmark, lever fortsat 274. Det lyder umiddelbart
ganske barskt, men de første år af epidemien har
taget deres betragtelige del. En enkelt fra 1981 er
fortsat i live - det er ham, der i statistikkerne går
under navnet 'Den lille hvide firkant”. En enkelt
med diagnose fra 1985 lever også fortsat - og så
begynder det at gå opad. 1986: 7 personer, 1987:
25 personer, 1988; 46 personer, 1989: 103 personer.
Og så har vi slet ikke talt om de menneskelige
Ud af de 647 anmeldte tilfælde er der 37 kvinder - (D
lidelser, der kunne undgås, hvis sygdommen kunne
tages i opløbet uden økonomisk ruin for den
enkelte patient.
Det er nemlig Positivgruppens erfaring, at udgiften
det svarer fortsat til omkring 5-6 %. Det er også
fortsat Københavns Kommune, der ligger i spidsen
til Zovirax i ikke så få tilfælde har afholdt den
Frederiksberg, der i forhold til indbyggertallet er
hårdest belastet - med 104 pr. 100.000, mens
København har 65 pr. 100.000.
ramte fra at købe medicinen med dén konsekvens,
at indlæggelse har været nødvendig.
Asbjørn Agerskou siger til Nyhedsbrevet, at det er
hans opfattelse, at sundhedsminister Ester Larsen
vil stille sig positivt overfor en overflytning, og han
vurderer, at der i Folketinget vil være flertal for
denne ændring.
V DDI-FORSØG UDSAT
Nu starter det store DDI-forsøg - alligevel
ikke! I hvert fald ikke her til september, sådan som
det har været planlagt.
Ifølge overlæge Jens-Ole Nielsen fra Hvidovre er
det ikke de skandinaviske hospitalers skyld:
med 303 aids-tilfælde, mens Frederiksberg ligger
på an- denpladsen med 89. Men det er
YV HIV-INFO PÅ 4 SPROG
Fire nye telefonlinier om hiv og aids på
fremmedsprog sættes i gang d. 1. oktober. Det er
AIDS-Linien i København, der i samarbejde med
Københavns Kommune opretter de fire telefonaviser, der giver en grundlæggende information om
hiv og aids til indvandrere på originalsprogene:
Farsi (persisk, iransk): 3391 1037. Urdu
(pakistansk): 3391 1038. Arabisk: 3391 1070. Og
tyrkisk: 3391 1080. Telefonaviserne fungerer som
telefonsvarere og kan derfor ringes til hele døgnet.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv!aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 660. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 12.sep. 90
Y DE MÅ IKKE!
Kommunen vil kun betale for at få deres patienter
Over halvdelen af de danske læger vil gerne kunne
hiv-teste deres patienter uden tilladelse fra patienten. Det viste en undersøgelse, offentliggjort i
sommeren 89, Nu er der kommet en afgørelse i en
konkret sag, hvor det bliver slået fast, at det ikke
er tilladt danske læger at hiv-teste deres patienter
uden tilladelse, Det er lægerne på et sygehus i
Jylland, der har modtaget en næse fra Sundhedsstyrelsen og Patient-klagenævnet, fordi de i 1986
hiv-testede en kvinde og bagefter udsatte dén
operation, hun skulle have foretaget, til
resultatet af testen forelå. I Sundhedsstyrelsen
siger man bl. a. "at en læge ikke må udskyde en
operation, fordi han vil afvente resultatet af en
undersøgelse for hiv-smitte, Lægen skal samtidig
indhente patientens accept til en hiv-test, før han
tager en blodprøve”. Den pågældende kvinde, der
skulle opereres, havde været i Afrika, og på grund
af forstørrede lymfe-kirtler og et udslæt, fik
lægerne mistanke om hiv-smitte, Man foretog så en
hiv-test uden at spørge patienten - og det er denne
handlemåde, der nu er blevet skarpt kritiseret af
såvel Sundhedsstyrelsen som Patient-klagenævnet.
Danske læger må ikke hiv-teste uden tilladelse - og
det har de aldrig måttet!
som hospitalsborgmester Jørgen Frederiksen og
lægelig direktør Erik Juhl fremlagde for Bispebjergs Brugergruppe af HIV-positive ved et møde
den 18. sept, Af referatet fra mødet fremgår det
endvidere, at overflytning af patienter fra Hud- og
Køns-sygdomsafdelingen på Bispebjerg samt fra
Rudolph Bergh til infektionsmedicinsk på Hvidovre
kun vil blive gennemført efter nærmere samråd
med den enkelte berørte patient: "ingen vil blive
overført imod sin vilje”, hedder det i referatet.
Det er altså op til den enkelte - blandt de nuværen-
de patienter - selv at afgøre, hvorvidt han eller hun
ønsker at fortsætte på Rudolph Bergh eller Bispe-
bjerg og nyde godt af beliggenhed, den ikke hospitals-stemning, der findes dér samt rådgivningsmu-
lighederne.
HÅB FOR PSYKOLOG-BISTANDEN
Og netop den psykologiske bistand har været et af
de centrale spørgsmål i Brugergruppens diskussion
med Hospitalsdirektoratet.
Brugergruppen har været interessereti at vide,
hvorvidt patienter overført til Hvidovre eller
Rigshospitalet fortsat kan benytte den psykologiske
rådgivning på Bispebjerg Hospital og Rudolph
YFRIT VALG
Bergh. Begge steder er nemlig kendt for at have
"Overflytnings-sagen” er slut og heldigvis med en
noget anden udgang end beskrevet i sidste nr. af
Nyhedsbrevet. Det er nemlig i mellemtiden lykkedes Brugergruppen af HIV- positive på Bispebjerg
Hospital i samarbejde med personalet at nå frem til
en løsning, der tilgodeser de nuværende patienters
behov og ønsker. En løsning, som er tilfredsstillende for langt den største del af brugerne:
KUN FREMTIDIGE PATIENTER
Nu
behandlet ved en infektionsmedicinsk afdeling.
Sådan blev afgørelsen på "overflytnings-sagen”,
bedre muligheder for psykologisk rådgivning, bl.a.
fordi der på Bispebjerg/Rudolph Bergh dels er
ansat 2 rådgivere samt en heltids-ansat psykolog
mod Hvidovres ene deltids-ansatte psykolog, der
skal klare både de raske og de indlagte hivpositive.
Brugergruppen fik på mødet at vide, at der er håb
om, at de gode rådgivningsmuligheder ikke forsvinder.
Ifølge referatet sluttede Jørgen Frederiksen nemlig
bliver det nemlig kun de fremtidige patienter
på Bispebjerg Hospital og Rudolph Berghs Klinik,
der pr. automatik fremover vil blive overført til
enten Hvidovre Hospital eller Rigshospitalet, hvis
de skal indgå i medicinsk behandling med Retrovir
eller isoprinosin. Hvorimod alle nuværende - hvis
de selv ønsker det - kan fortsætte uændret med at
gå til kontrol og behandling på Bispebjerg og
Rud.Bergh. Der er dog én undtagelse: Nuværende
Sig
Har
en
LJ
mig,
doktor!
De fået foretaget
ansigtsløftning?
van, det er bare
en ny næse fra
Sundhedsstyrelsen!
patienter bosat i Frederiksberg Kommune kan
foreløbig ikke undgå overflytningen. De vil på et
eller andet tidspunkt blive overført, da Frederiksberg Kommune ikke vil give kaution” for patienter,
der behandles på Hud- og Køns-sygdomsafdelinger
som Bispebjerg og Rudolph Bergh. Kort sagt:
AIDS-LINIEN
B 33 91 11 19
AIDS INFO ARHUS
7 861365 13
AIDS INFO FYN
E 65 91 11 19
mødet med et tilsagn om, at man i Hospitalsdirektoratet særligt vil overveje mulighederne for, ut
hiv-positive - der modtager psykologisk rådgivning
- kan fortsætte det nuværende 'behandlingsforløb' -
også uafhængigt af en evt. overførsel til andet
hospital.
Jørgen Frederiksen ønsker ikke at kommentere
sagen til Nyhedsbrevet, men henviser til referatet,
og dermed må man formode at hospitalsborgmesteren vil gøre alvor af sit tilsagn.
BAGGRUND
Baggrunden for afgørelsen om overføring af hivpatienter fra Bispebjerg Hospital til henholdsvis
Hvidovre Hospital og Rigshospitalet er, at Hospitalsdirektoratet i samråd med Sundhedsstyrelsen
har vurderet, at hiv-patienter lægefagligt var bedre
stillet ved fortløbende kontrol og behandling ved en
Infektionsmedicinsk afdeling end ved en Hud- og
Kønssygdomsafdeling. Den vurdering kan Landsforeningen kun være enig i.
Y MINDRE DDI-FORSØG
Som nævnt i sidste nr. af Nyhedsbrevet er det store
sammenlignings-forsøg med DDI og Retrovir udsat
til februar. Til gengæld er Hvidovre Hospital klar
til et mindre forsøg med DDI, der henvender sig til
aids-patienter, der ikke længere kan tåle Retrovir.
kraftig diarré.
Det kan derfor lyde uforsvarligt, at lægerne ikke
venter med det lille forsøg med DDI til en gelatinekapsel er udviklet, som ikke vil medføre denne
diarré-form, men til det siger Lars Mathiesen:
- Den form for diarré, som pulver-DDI forårsageri
en del tilfælde er ren kemisk og kan modvirkes ved
anti-diarré-stoffer. Så jeg mener ikke det er uansvarligt at tilbyde pulver-DDI til nids-patienter,
der intet andet behandlings-alternativ har, siger
han og gør opmærksom på, at diarréen forsvinder
så snart man holder op med at give DDI.
- Der er egentlig større problemer med nogle af de
andre bivirkninger, der er set i forbindelse med
DDI.
Dels nervespidsbetændelse, der medfører følelsesforstyrrelser i fødder og ben samt betændelse i
bugspytkirtlen (Pancreatitis).
Nervebetændelsen forsvinder som regel, hvis man
stopper behandlingen, men betændelsen i bugspytkirtlen er mere alvorlig.
Her skal man i god tid være opmærksom på 'bioke-
miske' tegn på betændelse og stoppe med at give
DDI inden Pancreatitis bryder ud. Det kan og har i
USA i enkelte tilfælde medført døden.
Ca. 10 patienter ud af 10.000 patienter, der har
fået DDI, er døde af Pancreatitis, oplyser Lars
Mathiesen.
Det eneste, man venter på, er blot en godkendelse
fra Etisk Komité, og Lars Mathiesen fra Hvidovre
V SERIØS BEHANDLING
forventer at den er klar, så forsøget kan starte om
En hiv-positiv, der går til kontrol på Hvidovre,
ca, 4 uger.
Forsøget, der går ud på at sammenligne virkningen
af forskellig DDI-dosis, er inddelt i to undergrup-
klagede i juli måned over dén behandling, han
havde været ude for på hospitalet. Man kan læse
per:
Første gruppe vil enten få tildelt DDI i dosis 1 (høj)
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske gik ind i
sagen, og der blev aftalt et møde mellem patienten,
eller dosis 2 (lav).
I den anden gruppe får man enten tildelt dosis 1, 2
eller placebo (virkningsløst kalkpræparat).
hans læge, overlæge Jens-Ole Nielsen og LBL. På
Patienterne kan selv vælge om de vil deltage i
gruppe 1 eller 2, men derefter er hverken patient
eller læge klar over hvad de får - eller hvilken
dosis. Forsøget sker i samarbejde med et tilsvaren-
de i England samt de øvrige skandinaviske lande,
og ifølge Lars Mathiesen bliver der højst tale om 25
personer herhjemme.
historien i Nyhedsbrev 13/90.
dette møde blev der bl.a. fremført følgende
klagepunkter:
Det er ikke rimeligt med en konsultation på 8
minutter, når lægen skal informere patienten om
en vigtig ændring i hans immunforsvar. Heller
ikke selv om lægen vurderer, at patienten er
rimeligt afklaret.
Det er ikke rimeligt at 'påtvinge' patienten en
læge-kandidat som bi-sidder ved samtalen uden en
reel mulighed for at blive fri, fordi kandidaten
PILLER OG PULVER
allerede ér placeret, når patienten kommer ind i
Bristol-Myers, der fremstiller DDI, arbejder i
øjeblikket på at udvikle en metode, så DDI kan
laves som gelatine-kapsel, hvor det i øjeblikket blot
kan fås som pulver, der skal røres op i vand.
Grunden til, at Bristol-Myers ønsker at fabrikere
DDI i pille-form, er dels, at det så bliver langt
nemmere for patienterne at indtage præparatet,
konsultationen. I stedet burde kandidaten vente
udenfor, indtil patienten har accepteret.
Det er ikke rimeligt at spørge patienten, om han er
men også for at undgå een af bivirkningerne, der
er specifik for DDI som pulver. Pulver-DDI indeholder nemlig en såkaldt 'fosfat-buffer”, der modvirker, at DDI nedbrydes i maven. Desværre har det
vist sig, at denne 'buffer' også virker som et afføringsmiddel, og mange patienter har udviklet
bekendt med bivirkningerne ved Retrovir og
betragte patientens ja” som en garanti for viden. I
stedet burde lægen uanset patientens svar
repetere virkninger og bivirkninger for at sikre sig,
at patienten er fuldt informeret om, hvad han siger
ja til.
Disse klagepunkter blev diskuteret og det er LBLs
indtryk, at når man på Hvidovre siger, at man
tager kritik alvorligt, er det ikke bare en flot
formulering.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 700. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 26.sep. 90
V JA TIL ZOVIRAX
hollandske sundhedsmyndigheder argumenterede
Lægemidlet Zovirax vil nu blive overført til den generelle tilskudsordning for medicin. Det siger
sundhedsminister Ester Larsen (V) til Nyhedsbrevet. Sundhedsstyrelsen oplyser, at fra og med
mandag d. 22, oktober gælder det, at man ikke
længere ska) søge om individuelt tilskud.
Zovirax benyttes meget af hiv-positive, der angri-
bes af sygdommen Helvedesild. Det betyder, at
patienterne nu er fri for at lægge mellem 3.500 og
5,000 kr. ud for medicinen og bagefter søge om at
få et individuelt tilskud på 75% af beløbet til
lægemidlet.
I forvejen fik ca, 99% af patienterne i forvejen
bevilget dette tilskud efter ansøgning. Nu slipper
man altså for både at skullle søge og at lægge
penge ud.
Det er en over 1 år lang kamp, der nu er sluttet
med Ester Larsens beslutning. Men uanset
hvordan hun havde stillet sig, ville der have været
et solidt flertal i Folketinget for at overføre Zovirax. Både Socialdemokratiet, SF, Kristeligt
Folkeparti og Centrumdemokraterne fandt den
nuværende ordning bureaukratisk og urimelig.
Ordningen skulle bare have været lavet om for
længe siden. En opgørelse fra de danske hospitaler
viser nemlig, at der i 1986 blev brugt 7673 sengedage på indlæggelse på grund af Helvedesild. Det
blev til ialt en udgift på ca. 20 mill. kr. Sundhedsstyrelsen har samtidig beregnet, at 40% af disse
indlæggelser kunne være undgået, hvis Zovirax
var blevet overført til den automatiske tilskudsord-
for at udvide de 3 måneder til 6 måneder efter at
have studeret en amerikansk artikel - offentliggjort
i lægetidsskriftet The Lancet 16, september 1989,
Men nu har de danske nids-eksperter, der er
samlet i Sundhedsstyrelsens sagkyndige nidsgruppe, diskuteret denne artikel og kritiseret den
for at være uden bund i virkeligheden. "Matematisk
lommeregning” var dén betegnelse de danske
eksperter gav artiklen. Så det gælder fortsat, at 3
måneder efter en eventuel smitterisiko, vil en hiv-
test være pålidelig i op mod 99% af tilfældene,
UNDTAGELSER
Men hvad så med den sidste procent? Man har hele
tiden vidst, at der vil forekomme enkelte, sjældne
tilfælde, hvor der går længere tid end de 3 måneder. Men det betyder ikke, at resultatet af en hivtest ikke er pålideligt. Sandsynligheden for et
negativt test-svar til en hiv-positiv er meget lille.
Det kræver for det første, at vedkommende tilhører
denne meget sjældne type, der er lang tid om at
udvikle antistoffer - for det andet, at vedkommende
er blevet smittet, hvad der jo heldigvis ikke er
nogen selvfølge, selv om man har haft risikosex - og
endelig for det tredie, at vedkommende lader sig
teste højst 3 måneder efter smittetidspunktet.
Sammenholder man disse tre faktorer, er det klart,
at risikoen for et forkert svar er forsvindende lille.
V FARLIG SÆD I MUNDEN?
derfor har måttet lade sig indlægge, så
Diskussionen om risikoen ved oral-sex fortsætter.
Senest har Sundhedsstyrelsens sagkyndige aidsgruppe diskuteret spørgsmålet: Er det farligt at få
sæd i munden? Risikerer man at blive smittet ad
behandlingen blev gratis. Så ikke alene er en
dén vej? Et af de tankevækkende argumenter for at
bureaukratisk og meningsløs ordning blevet lavet
om - det danske sundhedsvæsen har samtidig
sparet mange penge på indlæggelser!
oral-sex skulle være risikofri sex, er de manglende
beretninger om hiv-positive, der kun har dyrket
ing. Der har været mange patienter, der ikke har
'&unnet lægge mellem 3.500 og 5.000 kr. ud, og
V FORTSAT 3 MÅNEDER
Skal man undersøge, om en person er smittet med
hiv, undersøger man, om man kan finde spor af
oral-sex og som alligevel er blevet smittet. Men
læger og videnskabsmænd er ikke glade for et bevis-materiale, der består af manglende beviser.En
af de sagkyndige i Sundhedsstyrelsens aids-gruppe
er professor Jens Jørgen Pindborg fra Handlede
antistoffer mod hiv. En hiv-smittet vil nemlig
danne antistoffer fra et tidspunkt, der typisk ligger
6-12 uger efter, at vedkommende er blevet smittet.
Der kan altså gå op til 3 måneder fra smittetidspunktet til man kan måle antistofferne. Denne
periode kalder man 'Open-Window-fasen'.
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske blev i maj
90 gjort opmærksom på nogle ændrede signaler fra
de hollandske sundhedsmyndigheder med hensyn
til længden af denne 'Open-Window- fase”. De
AIDS-LINIEN
& 3391 11 19
AIDS INFO ARHUS
æ 8613 6513
Kære
Knud
Josephsen!
Til Lykke med
K.K. Steinckes
Mindelegat 1990
Vi er mange,
har sat pris
der længe
på dig!
AIDS INFO FYN
= 65911119
højskolen i København. Han er formentlig dén dansker, der ved mest om infektioner i munden - deri-
blandt hiv-infektioner. Han siger til Nyhedsbrevet,
at sammenligner man oral-sex med anal-sex, er ri-
sikoen ved anal-sex langt større, fordi smitteoverførslen ved anal-sex sker via åbne blod-kar i endetarmen, hvad der ofte kan forekomme. I munden er
det derimod yderst sjældent, at folk har blødninger
eller blødende sår, fx på grund af tandkødsbetændelse. Og har man blødende sår i mun-den, er man
selv ganske tydeligt klar over det, hvad der sjældent er tilfældet i den modsatte ende. Professor
Pindborg, der nøje følger forskningen i de orale
sex-vaner, siger til Nyhedsbrevet:
- Jeg er endnu ikke stødt på ét eksempel på overført oral smitte. Alligevel kan man ikke frakende
en vis teoretisk mulighed for, at der kan være en
smitte-risiko, Der ér meget virus i spermen - altså
må der være en i hvert fald teoretisk smittemulig-
hed. Men samtidig har amerikanske undersøgelser
påvist, at der i spyttet findes en faktor, der bevirker en hæmning af hiv-infektionen i de hvide blodlegemer, hvilket gør det vanskeligere at overføre
smitte ad dén vej”.
Professor Pindborg sammenligner risikoen for
smitte ved oralsex med dén risiko en tandlæge løber ved at behandle en patient uden gummihandsker. I begge situationer ér der en smitterisiko, selv
om den er yderst minimal.
IKKE 100 % SIKKERT
Både de lægelige eksperter og Landsforeningens
AIDS-aktions-udvalg er enige om, at undgår man
at få sæd i munden, er oral-sex sikker sex, Det er
spørgsmålet om sæd i munden, der er det afgøren-
de. Og indtil det er blevet afklaret, må enhver som hidtil - selv afgøre, hvilken risiko han eller
hun vil løbe. En teoretisk risiko er som bekendt og-
så en risiko. Til gengæld står det formentlig fast, at
kan man få lige så stor glæde ved oral-sex som analt samleje med kondom, er oral-sex langt det sik-
reste - også selv om man skulle få sæd i munden.
VHIV PÅ ARBEJDSPLADSEN
En ny arbejdsgruppe, nedsåt af Folketingets
sundhedspolitiske udvalg, skal beskæftige sig med
hiv på arbejdspladsen. Man skal vurdere dé problemer, der kan opstå på en arbejdsplads, når en ansøger eller en ansat fortæller, at han eller hun er
hiv-positiv eller har aids. Man skal også komme
med forslag til, hvordan man kan modvirke diskri-
mination på arbejdspladsen og man skal hjælpe
virksomhederne til at formulere en aids-politik,
således at arbejdspladsen er rustet til situationen,
. hvis den en dag opstår. Og det vil den gøre på mas-
ser af arbejdspladser i de kommende år. Man har
beregnet, at for hver 1000 ansatte på de københavnske arbejdspladser vil der være 1 hiv-positiv. I
arbejdsgruppen sidder repræsentanter for en lang
række organisationer: LO, DA, lægerne, bløderne,
Positivgruppen, Landsforeningen m.fl. Gruppen
har netop haft sit første møde og dér blev der nedsat en mindre gruppe, der på basis af tidligere dårlige erfaringer med hiv på arbejdspladsen, skal
komme med forslag til materiale og initiativer, der
kan forebygge lignende uheldige episoder. I denne
mindre gruppe sidder Karen Baggesen fra Dansk
Institut for Personaleudvikling, Dan Falke Larsen
fra Den Almindelige Danske Lægeforening, Frb.
Kommunes nids-konsulent Miriam Tos, Landsfor-
eningens nids-koordinator Erik Ladefoged og Henning Jørgensen fra Sundhedsstyrelsens aids-sekretariat.. Den lille gruppe mødes første gang på fredag, mens næste møde i den store gruppe finder
sted sidst i november.
YDET MENER LÆSERNE!
Nyhedsbrevets troværdighed er i top. Det er en af
konklusionerne på den mini-undersøgelse vi lancerede her i Nyhedsbrevet i juli, hvor vi bad jer - læserne - om at give jeres mening til kende. Ialt har
82 personer - homo-, hetero- og bi-seksuelle - gjort
os den tjeneste bl.a. at fortælle, hvilke stofområder
de savner, hvad vi kan gøre bedre, og om vi tager
for lidt stilling.
Alle svarene er nu blevet læst grundigt igennem og
de mange forslag til at forbedre Nyhedsbrevet vil vi
forsøge at indarbejde fremover.
82 svar er ikke mange, hvilket vi kun kan beklage.
Og det er i høj grad de offentlige institutioner, hospitaler og sundhedsmyndighederne, der har svigtet
os. Til gengæld er der masser af gode overvejelser
at hente i de indsendte svar. Tak for dem!
Vi vil her kort nævne nogle af betragtningerne:
Hvad angår vores dækning af de forskellige stofområder, er der en markant stor del, der ønsker flere
historier fra "Det virkelige liv”. Desuden er der en
stor del, der mener, at forskning og medicin samt
den danske aids-politik er underprioriteret. Det vil
vi selvfølgelig tage til efterretning.
Hvad angår Nyhedsbrevets stillingtagen er der delte meninger, men hovedparten finder den tilpas.
Og Nyhedsbrevets troværdighed mener nærmest
alle er høj.
'
Endvidere synes langt de fleste, at niveauet er tilpas, men enkelte har dog gjort os opmærksomme
på, at sværhedsgraden af Nyhedsbrevet kan være i
overkanten for nye læsere - uden forhåndsviden.
Vi vil fremover gøre mere ud af at være mere fortællende i stilen - "populærvidenskabelige” - når
det altså passer sig samt sørge for at give flere kildeangivelser.
Endelig er der mange flere, end vi sender til, der
får glæde af hvert Nyhedsbrev. De 82 svarpersoner
lød tilsammen 424 andre personer læse deres per-
sonlige Nyhedsbrev. Og dermed er der i snit 6
personer om hver af de 700 Nyhedsbreve, vi
trykker hver 14. dag.
Til sidst vil vi gerne opfordre jer til også fremover
at henvende jer til os, hvis I har kritik af vores
arbejde; ideer til emner, vi bør tage op; eller blot
ønsker at give os et praj om, hvor tingene sker.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/!aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 700. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 10.okt. 90
YV DET STIGER STADIG
var 69 om de fælles toiletter og et enkelt seperat
Antallet af nye aids-tilfælde stiger desværre stadig
år for år, Sundhedsstyrelsens Aids-sekretarinat
meldte ellers i sidste uge ud med det glade bud-
skab, at 1990 ville blive året, hvor antallet af nye
aids-tilfælde blev mindre end året før.
Men sådan går det ikke alligevel.
Overlæge Jens-Ole Nielsen fra Hvidovre mener, at
tallet for 1990 bliver over 200 nye tilfælde mod 171
i 1989, Aids- sekretariatet havde beregnet sig frem
til 164, baseret på en prognose fra Statens Serum-
institut, Men denne prognose omfatter kun de anmeldte registreringer, ikke de faktisk diagnosticerede tilfælde. Og fra dét tidspunkt et tilfælde diagnosticeres og til dét tidspunkt, hvor anmeldelsen er
indgået og registreret, kan der gå op til 3 måneder.
Tilmed, siger Læge Else Smith fra Statens Seruminstitut, har Aids-sekretariatet overset, at progno-
sen har en usikkerhed på op mod plus/minus 50
tilfælde. Jens-Ole Nielsen frygter, at der allerede
på dette tidspunkt ér diagnosticeret flere end de
164 tilfælde Aids-sekretariatet regnede med for
hele året. Derfor er der bestemt ikke nogen grund
til optimisme, sådan som Aids-sekretariatet har
givet udtryk for i pressen, siger Jens-Ole Nielsen.
Og heri er Else Smith ganske enig.
V FARLIGE TOILETTER
Kan man blive smittet ved at bruge samme toilet
som en hiv-positiv?
Alle eksperter siger nej, men et stort dansk forsik-
ringsselskab ved bedre. De har tildelt en hiv-positiv ansat hans helt eget toilet.
Manden blev ansat til at sælge forsikringer sommeren 89. Han blev ansat med de sædvanlige 6 måneders prøvetid. I november fik han at vide at han
var hiv-positiv. Dén besked fik han få dage inden
det skulle afgøres, om han skulle fastansættes. For
at spille med åbne kort, gik han til ledelsen og for-
toilet til den hiv-positive, Den ejendommelige besked fik manden personligt overbragt af sin chef,
da han forelagde overflytningsplanerne. Manden
blev så chokeret over beskeden, at han først reagerede, da han kom hjem. Han gik derefter til sin
rådgiver på Rudolph Bergh, hvor han fik en sygemelding på 14 dage - begrundet i psykiske proble-
mer. Manden ønsker ikke at vende tilbage til sin
arbejdsplads mere.
EN GOD AIDS-POLITIK
Nyhedsbrevet har talt med personale-direktøren i
det pågældende forsikringsselskab og han stiller
sig helt uforstående overfor historien:
- Vi har tidligere haft eksempler på hiv-positive og
såmænd også ansatte, der er blevet syge af aids, og
vi har altid fundet en ordning - både med tidspunktet for, hvornår vedkommende skulle holde op med
at arbejde, og også i forbindelse med eventuelle
problemer med kollegerne. Og der har aldrig været
problemer. Vi har en god måde at tackle hiv på
arbejdspladsen på, mener personaledirektøren.
EN GOD OG SMAGFULD LØSNING”
Forelagt historien om det seperate toilet, siger han,
at for ham er det udelukkende en pragmatisk løsning på et problem:
- Hvis man på en smagfuld og god måde kan løse
sig ud af dét, der for kollegerne til den pågældende
er en utryg og usikker situation, hvorfor skulle
man så ikke gøre det?, spørger han og afviser, at
der skulle være tale om nogen form for diskrimination. Han mener heller ikke, at ledelsen på denne
måde er med til at sprede større usikkerhed med
hensyn til smittevejene, fordi ledelsen ved sin
handlemåde signalerer, at man rent faktisk kan
blive smitte ved at dele toilet med en hiv-positiv,
siden det skulle være nødvendigt med et seperat
toilet til den pågældende.
talte, at han var hiv-positiv. Det var der ingen pro-
blemer i, mente man, så han blev fastansat. Ledelsen og manden var enige om at informere mandens
chef og kolleger om situationen, ligesom de fik at
vide, at der absolut ingen smitterisiko var for dem.
Det er som bekendt kun muligt at blive smittet
på sin arbejdsplads, hvis man dyrker usik-ker
sex i arbejdstiden!
I
denne
ubehagelige
sag vasker
vores
Og for
skyld
vores
vi
hænder
en sikkerheds
gør vi det i
EGEN
håndvask !
EGET TOILET
Men i forbindelse med en flytning af personalet til
nye lokaler, fik manden at vide, at han for øvrigt
havde fået tildelt sit eget toilet. Ialt er de omkring
70 medarbejdere i den pågældende afdeling - og
disse 70 arbejder i to hold. Det betød altså, at der
AIDS-LINIEN
E 3391 11 19
AIDS INFO ÅRHUS
& 86 13 65 13
AIDS INFO FYN
æ 65 91 11 19
SAGEN
GÅR VIDERE
duktionen af virus, vil man kunne bremse udvik-
Desværre ønsker personalechefen ikke at diskutere
lingen i sygdommen
personsager, så han var afskåret fra at gå ind i den
konkrete sag. Og til det må man vel konkludere, at
der ikke er meget ved at have en flot nids-politik på
det generelle plan, når den tilsyneladende forval:
INTERFERON
Interferon er et naturligt forekommende stof i den
tes helt anderledes i den enkelte sag. Landsfore-
ningen for Bøsser og Lesbiske's repræsentant vil
nu fremlægge sagen i dén arbejdsgruppe, Folketingets sundhedspolitiske udvalg har nedsat, angående problemer med hiv på arbejdspladsen. År-
bejdsgruppen skal senere komme med forslag til initiativer, der kan hjælpe virksomhederne til at
formulere en ordentlig nids-politik, der kan mod-
virke diskrimination på arbejdspladsen. Nyhedsbrevet hører gerne fra læsere, der har kendskab til
tilsvarende oplevelser fra arbejdsmarkedet.
Y INTERFERON-FORSØG
For et par måneder siden startede et nyt forsøg
med Interferon og Retrovir i kombinations-behandling. Forsøget omfatter ialt 40 patienter fra Rigshospitalet, Hvidovre og Frederiksberg Hospital.
Forsøgsdeltagerne er enten patienter, der har fået
diagnosen aids eller som har symptomer på udvikling af hiv-relaterede sygdomme. Deltagerne skal
desuden have været i behandling med Retrovir i en
vis dosis i mindst 3 måneder.
Det nye forsøg er en opfølgning af et tidligere
forsøg, der kørte på Hvidovre Hospital, hvor man
testede Interferon og Retrovir i kombination på
raske hiv-positive, som ikke var i medicinsk be-
handling og som ikke havde nævneværdige symp-
tomer. Man kunne dog i deres blod måle tilstedeværelsen af hiv- antigén, som er en markør for til-
menneskelige organisme, der bruger sit eget Interferon Ul nt bekæmpe almindelige virus-angreb.
Man har påvist, at i forbindelse med infektioner
stiger produktionen af Interferon i organismen.
Dén bestemte type Interferon, der anvendes i det
nye forsøg, hedder Alfa-Interferon og den produceres i forvejen i de hvide blodlegemer. I forsøget gi-
ver man så patienterne et ekstra tilskud AlfaInterferon. Det er vist i laboratorieforsøg, at Interferon bremser produktionen af hiv-virus, Endnu
ved man ikke helt hvor og hvordan Interferon griber ind i virus-produktionen, men gribe ind, gør
det!
DET NYE FORSØG
De 40 deltagere deles op i 2 grupper, hvor den ene
fortsætter med Retrovir som hidtil, mens den anden får både Retrovir i samme dosis som før, sup-
pleret med en daglig indsprøjning med Interferon.
Man har tidligere kørt andre forsøg med Interferon, blandt andet i forbindelse med behandling af
kræft-sygdommen Kaposi's Sarcom. Dér gav man
ganske høje doser Interferon, hvilket betød, at patienterne døjede en del med bivirkninger.
I dette nye forsøg regner man med få og små bivirkninger, fordi dosis er ganske lav. Der vil formentlig kun optræde bivirkninger den første uges
tid, mener Marianne Orholm.
Deltagerne i det nye forsøg skal afprøve Interferonbehandlingen i 1 år, men inden man har fået in-
stedeværelsen af virus i blodet.
kluderet alle 40 deltagere og de har fuldført forsøget, regner Marianne Orholm med, at der vil gå
ANTIGÉN I BLODET
op mod 2 år.
Denne forekomst af antigén i blodet kan man typisk måle umiddelbart efter, at en person er blevet
smittet, hvorefter antigénet forsvinder og først
dukker op senere i forløbet som et udtryk for, at
immunapparatet er blevet væsentligt påvirket af
hiv-virus. I det tidligere forsøg på Hvidovre blev
deltagerne behandlet først med Retrovir og derefter
med Interferon. Til sidst fik de en kombination af
begge stoffer - ialt i 20 uger.
Det viste sig, at koncentrationen af antigén i blodet
var faldet betydeligt efter de 20 ugers behandling.
(Det tidligere forsøg med Interferon stod beskrevet
i Nyhedsbrev 2/90)
V KEDELIGT DEMENTI
I forbindelse med overflytningssagen af hiv-positive fra Bispebjerg og Rudolph Bergh til Hvidovre
(Nyhedsbrev 19/90) har vi fået en henvendelse fra
den lægelige direktør Erik Juhl fra Københavns
Hospitalsdirektorat.
Han gør opmærksom på, at dén beslutning, der er
truffet mellem Hvidovre, Bispebjerg, Rudolph
For en gruppe af deltagerne faldt koncentrationen
med 75%!
Bergh og Hospitalsdirektoratet, består i følgende:
"Hiv-positive, som tilbydes, eller som allerede ér i
BETYDNINGEN AF ANTIGÉN
vir), principielt skal henvises til inf.med. afdeling
Læge Marianne Orholm fra Rigshospitalet, der også stod for det tidligere forsøg på Hvidovre, siger til
Nyhedsbrevet, at det er vist i undersøgelser, at må-
på Hvidovre Hospital. Kun undtagelsesvis, hvor
særlige patienthensyn taler herfor, kan anden aftale træffes efter drøftelse mellem de to afdelinger”.
leligt antigén i blodet indebærer en forøget risiko
for at udvikle aids. Det betyder samtidig, at kan
man nedsætte mængden af antigén i blodet, må det
tages som et udtryk for, at man også nedsætter
mængden af virus. Og lykkes det at nedsætte pro-
antiviral behandling (med Isoprinosin eller Retro-
Der er altså ikke FRIT VALG, sådan som vi skrevi
Nyhedsbrevet. Den enkelte patient skal presse på,
for at kunne forblive på Bispebjerg eller Rudolph
Bergh. Unægtelig et kedeligt dementi!
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 750. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 24.okt. 90
sier
Am O
Y DET SER SORT UD
Landsforeningens STOP-AIDS-kampagne 1991
hænger i øjeblikket i en meget tynd tråd. De
økonomiske bevillinger til Landsforeningen ser
nemlig på nuværende tidspunkt ud til at blive reduceret så kraftigt, at det bliver umuligt at gen-
nemføre en kampagne, der blot ligner tidligere års
indsats.Det fremgik på et møde i weekenden for
Landsforeningens Hovedbestyrelse og aids-ansatte,
hvor bl.a. de økonomiske muligheder for næste år
blev fremlagt.
Landsforeningen har i indeværende år via Finansloven fået 800.000 kr. til den særlige AIDSorganisation, Finanslovforslaget for 1991 indeholder ikke de store ændringer i de bevillinger, som er
øremærket til aids-oplysning - hvorfor Landsforeningen fortsat via Finansloven foreslås at få tildelt
800.000 kr.
MEN - den kasse, hvorfra Landsforeningen henter
det største beløb til sit aids-arbejde, og hidtil har
fået det resterende nødvendige beløb, er så slunken, at det bliver umuligt at fortsætte Landsforeningens aids-arbejde i samme niveau.
Der er tale om Sundhedsstyrelsens særlige 'AIDS-
projektpulje', hvorfra der 2 gange om året bliver
delt penge ud til adskillige aids-relaterede støtteog oplysnings-projekter i hele Danmark.
AIDS-projektpuljen har tidligere rådet over 9,1 mio
kr. (1988 og 1989), men har i indeværende år kun
kunnet gøre godt med 5,8 mio. kr. Ved første uddeling i år, blev 2,3 mio kr. brugt.Tilbage er der nu
3,5 mio. kr., som kunne søges inden d. 1. september, og som vil blive fordelt mellem samtlige kvalificerede ansøgere.
For at Landsforeningen kan opretholde sin aidskampagne næste år på det hidtidige niveau, er det
samlede behov - ud over de 800.000 kr. på Finansloven - 5,3 mio. kr. - altså næsten det dobbelte af,
hvad der er tilbage i AIDS-projektpuljen.
Så selv om Landsforeningen fik bevilget hele puljen (3,5 mio. kr.) - hvilket er helt utænkeligt af
hensyn til de øvrige ansøgere - betyder det stadig,
at man ikke vil kunne videreføre STOP-AIDSkampagnen i sin nuværende form.
Med mindre der kommer ændringsforslag til Finansloven eller et eventuelt Folketingsvalg giver
gunstigere vilkår, kan Landsforeningen se frem til
at skulle afskedige de fleste aids-ansatte samt
skrinlægge en overvejende del af de planlagte projekter.
Y FORSØG DER BLEV VÆK
Da resultaterne af det store skandinaviske forsøg
med Isoprinosin forelå i februar 1989, fastslog de
AIDS-LINIEN
& 3391 11 19
danske læger, at Isoprinosin har en gunstig virkning ved behandling af hiv-positive - dog uden at
være noget mirakel-middel.
Hvordan og hvorfor stoffet virker, har man endnu
ikke fundet ud af, men en af teorierne går på, at
Isoprinosin ikke virker direkte mod hiv, men blokerer for lungebetændelsen Pneumocystis Carinii,
Straks efter, at konklusionerne fra det store Isoprinosin-forsøg forelå i 1989, besluttede de danske læger, at det var vigtigt i det videre forskningsarbejde og især af hensyn til patienterne, at få undersøgt Isoprinosin i forhold til Retrovir hurtigst muligt. Dels for at se hvilket stof, der er mest effektivt, men også for at få klarhed over, om en kombi-
nationsbehandling med de to stoffer vil være vejen
frem.
Court Pedersen, der var talsmand for Isoprinosinforsøget, sagde den gang til Nyhedsbrevet, at man
forventede at kunne iværksætte disse forsøg i løbet
af 3-5 måneder.
INGEN KOMMERCIEL INTERESSE
I dag - 1% år efter - er der intet sket. Tilsyneladende
alene på grund af manglende interesse fra de to
medicinalfirmaer - Burroughs Wellcome og Løvens
Kemiske - i at levere Retrovir og Isoprinosin gratis
til forsøgene. For interessen fra hospitalernes side i
at undersøge Isoprinosin grundigere, har nemlig
ikke manglet.
- Faktisk har vi udarbejdet flere forskellige proto-
kol-udkast til forsøg med Isoprinosin og Retrovir,
men hver gang er det strandet på, at ingen af firmaerne har været interesseret i at levere gratis
medicin på grund af kommercielle hensyn, siger
læge Jan Gerstoft fra Rigshospitalet til Nyhedsbrevet.
Hans Jessen Jirgensen, der er afdelingsleder for
klinisk forskning hos Løvens Kemiske Fabrik, forsvarer firmaets manglende interesse i videre forsøg
med Isoprinosin med, at Løvens allerede har brugt
mange ressourcer på lige præcis det stof.
- Da vi deltog i det store skandinaviske forsøg betød
det, at vi måtte bruge meget tid på Isoprinosin alene. Og jeg har ikke kunnet retfærdiggøre i afdelingen, at vi fremover bruger så store ressourcer på I-
soprinosin, fordi vores patent på stoffet udløber inden længe, forklarer Hans Jessen Jirgensen.
Løvens Kemiske Fabrik har nemlig ikke sikkerhed
for at få en forlængelse af deres patent på Isoprinosin. Og får de ikke forlænget patentet, vil det betyde, at Løvens ingen glæde (læs: profit) vil få af at
afsætte nye ressourcer på Isoprinosin.
- Vi vil egentlig gerne medvirke til at lave studiet.
Dels ved at hjælpe med til at udarbejde en protokol, pakke medicinen samt sælge Isoprinosin til tæb>
AIDS INFO ARHUS
æ 86 13 65 13
AIDS INFO FYN
E 65 91 11 19
indkøbspris, men det er Wellcome, som har været
fuldkommen afvisende lige fra starten og reelt har
syltet spørgsmålet. Så derfor har det ikke kunnet
lade sig gøre at nå frem til et kompromis og et samarbejde, siger Hans Jessen Jårgensen fra Løvens,
der mener, det ikke blot er i patienternes interesse,
at der bliver lavet et nyt forsøg, men også i Wellcomes interesse.
MÅSKE FORSØG I USA
Men inden det sker, vil der måske i USA blive indledt nye forsøg med Retrovir og Isoprinosin, siger
Jan Gerstoft, der netop har været i USA for at fortælle om Isoprinosin.
Det var NIAID, USA's nationale allergi- og infektionsnygdoms- institut, der havde inviteret ham
over til et diskussionsmøde om kommende forsøg.
- Umiddelbart er man i USA interesseret i at un-
MORALSK FORPLIGTELSE ?
Hans Jørgen Krebs, direktør for Wellcome i Danmark, siger til Nyhedsbrevet, at han ikke kan se
nøgen grund til, at Wellcome skulle levere Retrovir
gratis.
- Hvis Løvens virkelig troede på virkningen af deres eget præparat, så ville de også være interesseret i at finansiere et nyt studie. Men det må være
fordi, de ikke selv er overbeviste, siger Hans Jørgen Krebs, der mener, at Wellcome ikke har nogen
moralsk forpligtelse til at gå ind og levere gratis
Retrovir.
For Wellcome er det hele i øvrigt heller ikke så
presserende. Anvendelses-området for Retrovir
blev som bekendt fornylig udvidet, så Retrovir nu
også anerkendes ved behandling af "raske” hiv-positive med et CD4-tal mellem 200 og 500 samt
mindst ét symptom på hiv-relaterede sygdomme.
Og dermed er markedet for Retrovir så endnu en
gang blevet udvidet.
NY GENERATION PÅ VEJ
Læge Jan Gerstoft fra Rigshospitalet siger til Nyhedsbrevet, at man nok må erkende i dag, at det er
tvivlsomt, om der foreløbig bliver et sammenlign-
ingsforsøg med Retrovir og Isoprinosin i Danmark.
- Jeg tror ikke det lykkes i Danmark. Løvens Kemiske har som et lille firma ikke de store finansielle
muligheder for at sponsorere et nyt forsøg, og Wellcome ønsker, som multinationalt selskab at bevare
deres fører-position i verden, siger Jan Gerstoft.
Han peger dog på, at muligheden for selv at betale
for et sammenligningsforsøg - dvs. at den danske
stat betaler - bliver mere og mere acceptabel, efterhånden som Retrovir bliver mere udbredt.
- Det vil jo betyde, at vi under alle omstændigheder
skal bruge penge på behandling. Og om medicinen
så - set med økonomiske øjne - hedder Retrovir el-
dersøge de to stoffer over for hinanden, og jeg tror
det kommer. Dog tyder det på, at det amerikanske
udkast til en forsøgs-protokol ikke indeholder forslag til en forsøgs-del, hvor der udelukkende gives
Isoprinosin, og dermed forringes kvaliteten af forsøgene jo, slutter han.
V KUNSTKALENDER
En julegave-idé, der både er flot og spændende - og
hvor pengene går til et vigtigt formål - sådan kan
man karakterisere den nye kunstkalender, som nu
sælges til fordel for AIDS-Fondet. 12 danske kunstnere har stillet deres værker til rådighed ganske
gratis; og bogtrykker, bogbinder og fotografer har
arbejdet for ingen penge, således at overskuddet
til AIDS-Fondet skulle blive så stort som muligt.
Bliver alle kunst-kalenderne solgt, kommer der
omkring 700.000 kr ind til aids-arbejdet!
Kunst-kalenderen sælges dels i Magasin du Nord
over hele landet og dels direkte fra AIDS-Fondet,
Carl Nielsens Allé 9. 2100 Ø, tlf. 39 27 14 40. Prisen er 148 kr. De medvirkende kunstnere er bl.a.
Wilhelm Freddie, Svend Wiig Hansen, Per Kirkeby, Egill Jacobsen, Ejler Bille m.fl.
1065
Fr
—
me
Se
SER
bknn…
4
ler Isoprinosin kan jo være ligegyldigt, understreger Jan Gerstoft.
Peter Skinhøj, professor på Rigshospitalet, tilføjer,
at hvis der ikke bliver iværksat et studie af Retrovir over for Isoprinosin inden et halvt år, må tiden
siges at være løbet fra forsøget.
- Der er en "ny” generation af stoffer på vej, som vi
"inden for en overskuelig tid skal tage stilling til. Er
det dem, vi vil lave forsøg med fremover?
Det vil derfor være forkasteligt at bede 6-700 patienter om at indgå i et forsøg og dermed optage en
stor del af patientgrundlaget, hvis det først sker på
et tidspunkt, hvor vi kan tilbyde patienterne noget
andet og sandsynligvis bedre, siger Peter Skinhøj.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 800. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 6.nov. 90
VT
SØNNHEDSBREV-XS
ARVÆ
mur”
Y NY INDREJSE LOV ?
Observatører tvivler derfor ikke på, at han vil af-
USA's Kongres vedtog d, 27, oktober et forslag om
en total fjernelse af landets diskriminerende indrejse-restriktioner, Det ny immigrations-lovforslag indeholder en bestemmelse, som giver USA's Sundhedsministerium (the Department of Health and
Human Services) magt til at fjerne aids fra listen over sygdomme, som alstå betyder, at gæster til
USA kan blive udelukket fra at komme ind.
Præsident Bush har hidtil sagt, at han alene ikke
kunne slette aids fra listen. Men ifølge Alixie Glen,
talskvinde for Bush, agter præsidenten efter Kongressens vedtagelse at underskrive hele lovforslaget.
Over 140 organisationer valgte at boycotte den 6.
Internationale AIDS-konference i juni-måned - netop på grund af de diskriminrende indrejse-restriktionerne, Og den planlagte 8. aids-konference i
Boston i 1992 har været på nippet til at blive aflyst.
Bl.a. har Harvard University, der sammen med
"The International AIDS Society" sponsorerer 1992konferencen, meddelt, at de ville trække deres
sponsorering tilbage, hvis ikke USA's Kongres æn-
drede indrejse-reglerne allerede i år.
Den ny lov vil ikke i sig selv fjerne indrejse-forbudet, men vil helt klart gøre Bush-administrationen
og dets Sundhedsministerium ansvarlig for beslutningen.
Amerikanske sundhedsrådgivere i USA's Sundhedsministerium har krævet, at indrejse-restriktionerne for alle sygdomme fjernes - undtagen tuberkulose. Men til dét har Det hvide Hus tidligere
sagt, at det ikke kunne ændre ved hiv-politiken
(selv om det kunne gøre det ved alle andre sygdomme). Begrundelsen var, at hiv blev føjet til listen
særskilt af Kongressen i 1987 på et forslag fra senator Jesse Helm (republikaner, North Carolina).
Indrejse-restriktionerne forbliver indtil videre i
kraft og der forventes ingen øjeblikkelige ændringer.
Sundhedsministeriet - inklusiv sundhedsminister
Dr. Sullivan - har udtalt, at man først ønsker at analysere loven, før man formulerer sin politik. Det
er altså nu op til sundhedsministeren at afgøre
hvad der skal ske, men det ny lovforslag gør en ende på det dødvande, hvor Kongressen og Det hvide
Hus på skift har givet Sorteper videre til hinanden.
Sundhedsminister Sullivan har tidligere udtalt, at
der ikke er nogen offentlig sundhedsmæssig begrundelse for at udelukke mennesker med hiv eller
aids fra at komme ind i USA. Simpelthen fordi sygdommen ikke smitter tilfældigt, men kun ved seksuel kontakt eller "udveksling” af kropsvæsker.
AIDS-LINIEN
7 3391 11 19
skafTe restriktionerne. Endvidere fordi WHO flere
gange har betegnet loven som værende i strid
med menneskerettighederne - og dermed stillet
Bush og USA i et internationalt dårligt lys.
Y DEN 1. DECEMBER
Selv om WHO har valgt at sætte fokus på kvinder
og hiv på den internationale aids-dag d. 1. december, skal der selvfølgelig ikke herske tvivl om,
hvem Landsforeningen vil rette sin indsats mod på
Verdens Aids Dagen - nemlig den fortsat mest berørte gruppe: bøsserne!
Landsforeningens Sikker Sex Bande er i dagens
anledning forvandlet til en Nissebande. Banden vil
hele dagen være at finde i de københavnske S-toge, hvor de bl.a. vil dele en ny hiv-julekalender ud.
På Kultorvet - tæt ved Nørreport station - opføres
hver time et "2% meter højt” kondom-modeshow. Og
som ved ethvert andet modshow vil de sidste nye
tendenser her blive vist frem. Endvidere opstilles
et såkaldt: LOKKEHJUL, hvor de forpipasserende
Strøg-gængere kan vinde præmier, hvis de svarer
rigtigt på forskellige spørgsmål i relation til hiv.
Endelig vil Supermands-banden slå til om natten i
hele det københavnske bøsse-miljø. Adskillige Su-
permænd og Batmænd vil komme Københavns bøsser til hjælp og forære dem en helt ny-designet
pakke med kondom og glidecreme. Der er brug for
mange frivillige til Landsforeningens aktiviteter d.
1. dec. og alle, der kunne have lyst til at medvirke
kan kontakte Ungdoms-aids-konsulent: Henrik
Svendsen på tlf. 3313 1948. Der vil blive afholdt en
særlig fest for samtlige deltagere bagefter.
Y CD4'S BETYDNING
Når hiv-positive går til kontrol, bliver deres immunforsvar bl.a. undersøgt. Det gør man ved at
måle antallet af CD4-celler i blodet.
CD4-cellerne er en vigtig del af det menneskelige
immunforsvar. De er en undergruppe af lymfocytterne i blodet og da hiv-virus især inficerer disse
CD4-celler og ødelægger dem, er det ganske vigtigt
at få undersøgt mængden af disse celler i blodet.
En rask person har et CD4-celletal på omkring
1000, men man anser også en person med et tal på
ned til 500 for at have et normalt, velfungerende
immunforsvar.
FORSKEL I BETYDNING
Ifølge læge Court Pedersen fra Herlev, der har arbejdet en del med CD4-cellernes betydning i for-
hold til hiv, kan mange undersøgelser påvise en
AIDS INFO AARHUS
2 86 13 65 13
AIDS INFO FYN
7 65911119
sammenhæng mellem antallet af CD4-celler og forløbet af hiv-infektionen. Disse undersøgelser omfatter store grupper af hiv-positive, der er fulgt
gennem en længere periode med dét formål at undersøge deres helbredstilstand sammenkædet med
konstant ligger under 200, samt til patienter, hvis
tal ligger mellem 200 og 500, hvis patienterne samtidig fremviser mindst et symptom på, at hiv-infektionen er ved at udvikle sig. Det sidste krav besluttede infektionsmedicinerne i EF på et møde i
sommer, netop ud fra en fælles opfattelse af, at et
udviklingen i antallet af CD4-celler, Resultaterne
af disse store undersøgelser viser, at CD4-celle-tallet er et godt mål for, hvordan det går denne grup-
CD4-celletal på 500-200 ikke alene kan tolkes som
pe i gennemsnit,
- Derimod er CD4-celletallet mindre velegnet som
målestok, når man skal informere den enkelte hiv-
Også Court Pedersen understreger betydningen, at
udtryk for nødvendigheden af en medicinsk behandling.
siger Court Pedersen. Vi har en række eksempler
på hiv-positive, der har gået i Arevis med et CD4-
den hiv-positives helbredstilstand ikke udelukkende vurderes ud fra CD4-celletallet:
+ Efter min mening er det allervigtigste, hvordan
den hiv-positive har det, Som læger skal vi passe
celletal, der ligger tæt på 0, og som har det glim-
på, at vi ikke kommer til at behandle laboratorie-
rende.
prøver - vi skal behandle mennesker.
En del af forklaringen må være, at vi i vores undersøgelser kun måler CD4-celletallet i blodet. Men
Y KONDOMER TIL FOLKET
positive om hans eller hendes helbredstilstand,
disse celler findes også i de forskellige organer
overalt i den menneskelige organisme - og dér må
der så befinde sig tilstrækkeligt med CD4-celler til,
at den enkelte person er i stand til at forsvare sig
mod forskellige infektioner alligevel.
ET FARESIGNAL
Court Pedersen tolker disse patient-grupper som et
bevis for, at et lavt CD4-celletal ikke absolut er
ensbetydende med, at man bliver syg. Det væsentlige spørgsmål er, efter hans opfattelse, om tallet er
konstant.
- Det er et alvorligere tegn, hvis man har et CD4celletal, der hurtigt falder, fx. fra 400 til 200, 100,
50… Hvis man derimod ligger konstant med et tal
på 100, behøver det ikke at have så alvorlige konsekvenser, siger han.
- Og så skal man være opmærksom på, at antallet
af CD4-celler svinger med det samlede antal lymfocytter i blodet. Det betyder, at hvis man fx har en
virus-infektion på målingstidspunktet, kan antallet
af CD4-celler være forhøjet, hvorimod visse bakterie-angreb betyder en sænkning af det samlede
antal lymfocytter og dermed også af CD4-celler.
SVINGNINGER I TALLET
Samtidig kan der forekomme store spontane svingninger fra uge til uge, fra dag til dag, siger Court
Pedersen. Derfor er der ikke altid grund til panik,
selv om en måling pludselig viser et drastisk fald.
Den bør gentages en måned senere. Og tilsvarende
gælder det jo, at en måling, der viser en glædelig
stigning, ikke behøver at give anledning til vedvarende glæde.
Hvad der har betydning, er ikke det aktuelle tal,
men derimod om der er sket en udvikling - et fald i løbet af et stykke tid.
BEHANDLING
I øjeblikket bruger man bl.a. CD4-celletallet til at
vurdere, om en patient skal indgå i medicinsk behandling med Retrovir.
Man tilbyder det til patienter, hvis CD4-celletal
Som et væsentligt led i STOP-AIDS-kampagnen
deler Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske hver
måned mellem 18.000 og 20.000 kondomer ud i København. Kondomerne fordeles mellem de forskellige bøsse-værtshuse, saunaer og andre steder,
hvor bøsser møder hinanden.
Kondomerne betales af Københavns Kommune.
Samme aftale har Landsforeningen i Århus, hvor
mellem 5-7.000 kondomer hver måned placeres på
bøsse-træffestederne, betalt af Århus Amt.
I Odense har der ikke altid været en lind strøm af
gratis kondomer, men efter Fyns Amts nye handlingsplan vil det formentlig sættes i værk d. 5. dec.
Der har dog ved hjælp af AIDS-info på Fyn og Condomeriet hele tiden været kondomer at få på bøssestederne.
NY AFTALE I AALBORG
I Aalborg har det knebet en smule på det seneste.
Tidligere havde man dén aftale med Nordjyllands
Amt, at såvel PAN i Aalborg som Gå-Ud-gruppen
fik gratis kondomer, men her i efteråret har amtets
indstilling været mere tøvende. Man mente, at nu
vidste bøsserne alt om sikker sex og kondomer, og
derfor måtte det være andre risikogruppers tur.
Men på et møde d. 29. oktober mellem amtet, repræsentanter for lokalbestyrelsen i LBL i Aalborg
og aids-rejsekonsulent Torben Bitsch lykkedes det
at overbevise amtet om, at gratis kondomer til bøsserne fortsat vil være en god investering.
MASSØRER I KØBENHAVN
I Ekstra Bladet annoncerer mandlige massører
hver eneste dag med betalt sex til mænd. Som en
del af STOP-AIDS-kampagnen har LBL kontaktet
disse massører og tilbudt dem gratis kondomer, ud
fra en opfattelse af, at det i hvert fald ikke skulle
være mangel på kondomer eller for at spare penge,
at der ikke blev dyrket sikker sex hos de mandlige
prostituerede. Tilbuddet om de gratis kondomer er
blevet modtaget med glæde af alle massørerne og
en del af dem har samtidig fået plakater og pjecer
m.m. til brug i deres arbejde.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 800. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 22.nov. 90
i KAMPAGNE PÅ VÅGEBLUS
Der bliver efter al sandsynlighed færre penge
til Landsforeningens nids-arbejde næste år.
Folketingsvalget får afgørende betydning.
De fleste aids-ansatte i Landsforeningen er i fare
for at blive afskediget og planlagte projekter dermed skrinlagt.
Hvis ikke der efter valget kommer en regering, der
er villig til at afsætte flere penge på Finansloven til
Landsforeningens aids-arbejde - ja, så bliver det
umuligt at fortsætte kampagnen og det opsøgende
arbejde på et niveau, der blot nærmer sig tidligere
års indsats.
”
Landforeningen kan på nuværende tidspunkt
forvente at miste et sted mellem 1 til 3 mio. kr.
Set i forhold til Landsforeningens årlige budget på
godt 6 mio, kr. til STOP-AIDS-arbejdet betyder det
i værste fald en reducering til det halve. Og dermed er der kun én vej frem: at stoppe langt de
fleste aktiviteter.
Ser man på virkelighedens skræmmende tal og
statistikker, er der ingen tvivl om, at et stop for
aids-arbejdet på nuværende tidspunkt kun er et
skridt - i den forkerte retning:
En gang om dagen finder Seruminstituttet fortsat
en ny hiv-smittet blandt de indsendte hiv-test -
hvoraf størsteparten fortsat er bøsser. Og alene i
behandlingsudgifter koster et enkelt menneskes
aids-forløb samfundet omkring én mio. kr. om året.
ET REGNESTYKKE UDEN FACIT
Tildelingen af penge til Landsforeningens aids-
arbejde har hidtil foregået via 2 kanaler - dels via
Sundhedsstyrelsens særlige "AIDS-projektpulje”,
dels via Finansloven.
Men ru er der færre penge at hente i aids-puljen,
hele puljen.
Så medmindre der efter Folketingsvalget bliver
vedtaget en anden finanslov end den fremlagte, ser
det sort ud.
ET AFGØRENDE FOLKETINGSVALG
Det er derfor nødvendigt for at kunne videreføre
STOP-AIDS- kampagnen - nu hvor "AIDS-puljen”
er slunken - at Landsforeningen får øget bevillingerne på selve Finansloven.
Tre partier har inden valget givet udtryk for, at de
går ind for denne løsning: Socialdemokratiet, SF og
Det radikale Venstre. Men kun Soc.Dem (støttet af
SF) er kommet med et egentlig ændringsforslag til
Finansloven, der sikrer, at Landsforeningen får de
nødvendige penge til at opretholde den nuværende
kampagne.
Sundhedspolitisk ordfører for Socialdemokratiet,
Torben Lund, giver til Nyhedsbrevet udtryk for, at
de vil slås for at få ændret Finansloven, men han
ønsker ikke at give nogen garantier:
- Mulighederne for at sikre Landsforeningen flere
penge afhænger meget af, hvem der sidder i regeringen efter valget, siger han og understreger, at
selv hvis der bliver tale om en flertals-regering bestående af Soc.Dem og De Konservative - er det
stadig ret afgørende, hvad landets sundhedsminister hedder.
Det radikale Venstre forstår også nødvendigheden
af, at Landsforeningen sikres via af Finansloven.
De Radikale har dog ikke et egentlig ændringsforslag til den før-valget-fremlagte-Finanslov for 1991
- De Radikale er jo selv med i VKR- regeringen.
Men Kirsten Lee (Rad.V.) siger til Nyhedsbrevet,
at hun går ind for, at forebyggelsen af aids skal
(554
der er blevet beskåret og dermed har man problemet.
Nu
É
Hvad angår Finansloven blev Landsforeningen før
valget foreslået fortsat at få tildelt 800.000 kr. - det
samme som man har fået i år.
drejer den danske
aids-bekæmpelse
sig tilsyneladende
kun om kvinder
Problemet er "AIDS-projektpuljen”, der tidligere
har rådet over 9,1 mio. kr. (1988 og 1989), men som
i indeværende år er blevet beskåret til kun at
kunne gøre godt med 5,8 mio. kr. til fordeling
mellem samtlige kvalificerede ansøgere.
så må bøsserne
trække i dametøjet
endnu
engang!
For at Landsforeningen kan opretholde sin aidskampagne næste år på det hidtige niveau, behøver
man via "AIDS-puljen” 5,3 mio.
Men da puljen kun har 3,5 mio. kr. tilbage at dele
ud af - efter at have delt 2,3 mio kr. ud tidligere i
år - går regnestykket aldrig op. Heller ikke hvis det
utænkelige skete, at Landsforeningen fik bevilget
AIDS-LINIEN
2 33 91 11 19
AIDS INFO ARHUS
2 86136513
AIDS INFO FYN
2 65 91 11 19
opprioriteres;
- Jeg mener, at Landsforeningen ska) sikres vin
Finansloven, og jeg vil derfor prøve at tage det op
med sundhedsminister Ester Larsen efter valget,
siger Kirsten Lee.
Men selv om sundhedsministeren stadig skulle
hedde Ester Larsen efter valget, skal Kirsten Lee
ikke være sikker på hendes samtykke,
Godt nok gav sundhedsminister, Ester Larsen
(Venstre) i maj måned i år i et helsides-interview
til PAN-bladet tilsagn om, at der ikke er grund til
at slække på indsatsen nu:
"Jeg ser overhovedet ikke nogen tendenser i tiden,
der indicerer, at vi nu kan sige, at aids er et over-
stået kapitel. Jeg finder det derfor rimeligt, at
Landsforeningen for bøsser og lesbiske stadigvæk
får penge til at udføre sit arbejde. Og at foreningens arbejde kan fortsætte på nuværende niveau”
(citat slut).
Men Sundhedsministeren, der hele tiden har været
klar over, at det ikke hænger økonomisk sammen
næste år, har intet gjort siden for at sikre Lands-
foreningens STOP-AIDS-kampagne.
Landsforeningen har endda efterfølgende - to
gange - rettet henvendelse til Ester Larsen, hvor
man redegjorde for de økonomiske fremtidsudsigter
(eller mangel på samme). Og begge gange har hun
afstået fra at svare.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra
sundhedsministeren.
ik JA TIL BRUGERGRUPPE
Hvidovre Hospital får nu efter al sandsynlighed en
brugergruppe for hiv/aids-patienterne på infekti-
onsmedicinsk afdeling. Helt i stil med, hvad der
allerede findes på Rigshospitalet og Bispebjerg
Hospital. Det fremgik af et informationsmøde d. 22.
nov. på Hvidovre Hospital.
Ideen med en brugergruppe er at få en bedre dialog
mellem brugerne og personalet - dels med henblik
på at skabe de bedste forhold for patienterne, dels
for at give personalet et øget kendskab til de
patienter, de tager sig af.
Overlæge Jens-Ole Nielsen, der var en af de mange
ansatte, som deltog i informationsmødet, sagde ja
til etableringen af en brugergruppe. Han mente
dog ikke, at det var nogen god idé, hvis de ansatte
skulle sidde med til brugermøderne, sådan som det
sker på Rigshospitalet:
- Brugergruppen bør fungere selvstændigt, men vi
vil meget gerne komme, hvis der er særlige emner,
man ønsker at diskutere med nogen af de ansatte,
sagde han. Jens-Ole Nielsen gav endvidere tilsagn
om, at de ansatte var. villige til at møde op hver 14.
dag, hvis altså behovet skulle vise sig at være så
stort.
Brugergruppen skal bestå af repræsentanter for
samtlige patienter: bøsser, kvinder, stofbrugere,
blødere, hetero-mænd osv.
Jens-Ole Nielsen sagde god for, at det næste skridt
bliver, at der hænges et opslag op på ambulatoriet
samt uddelt en pjece - for nd den vej få gjort brugergruppen så bredt repræsenteret som muligt.
i LOKALE TILBUD
Med start lørdag d. 19. januar 91 i Aalborg vil alle
Landsforeningens 8 lokal-afdelinger efter tur få
tilbudt et grundkursus om hiv og nids, I løbet af
foråret skulle ungdoms-konsulent Henrik
Bvendsen og LBLs psyko-sociale konsulent Torben
Bitsch gerne være nået landet igennem, Kurset
foregår om lørdagen og det henvender sig til lokalaktivisterne og til medlemmerne i den lokale
afdeling. Man vil få en række relevante fakta om
hiv og aids; om forskning og medicin og om
smitteveje og sikker sex, Men kurset berører også
de psykiske kriser i forbindelse med hiv og aids.
Kurset slutter med, at deltagerne prøver at få et
overblik over, hvilke ressourcer man har i den
enkelte lokal-afdeling til at fortsætte hiv/aidsarbejdet.
NYBORG-KURSERNE
Samtidig fortsætter uddannelsen af aktivisterne i
LBL. I flere år har man kørt de såkaldte 'Nyborgkurser”, hvor lokal-aktivister 2 gange om året får
mulighed for at ajourføre
deres viden og holdninger til hiv. Her i december
gælder det krise-bearbejdelse og udfordringen ved
at leve i mixede parforhold (hiv-positiv og hivnegativ sammen). Til juni kommer så den faktaorienterede del af kurset.
sk LÅN EN UDSENDELSE
Radio Rosa's 2-timers magasinprogram om aids og
samfund: "Hiv, Håb og Kærlighed” kan du nu lånes
gratis. Programmet, der sendes hver 14. dag, tager
emner op som 'Sikker sex', 'At leve med aids”,
Visualiering” m.m.
Som regel indeholder hver udsendelse et tema,
hvor een eller flere gæster er i studiet for at disku-
tere dette. Og "Hiv, Håb og Kærlighed” slutter hver
gang med: AIDS-info, der bringer de seneste
nyheder på hiv- og aids-området.
Blandt dette års mangfoldige udsendelser kan
nævnes: "Behandlingstilbud til hiv+ og aids-patienter” - en gennemgang af medicinmulighederne,
forsøg og vacciner; "Betalt Sikker Sex” - mandlige
massører fra København fortæller om sikker sex;
"Skal jeg tage hiv-testen?” - overvejelser om for og
imod testen.
Du kan enten få en liste tilsendt, der fortæller om
indholdet af samtlige producerede udsendelser
indtil dato - så du selv kan vælge, hvilke udsendelser, du vil have - eller du kan ringe til Landsfore-
ningen på tlf.nr.: 3313 1948 og høre nærmere.
Spørg efter Henrik Lyding eller Erik Ladefoged.
Programmet: "Hiv, Håb og Kærlighed” sendes i
øvrigt hver anden onsdag (i lige uger) kl.21.30 på
98.9 MHz på FM-båndet i Københavnsområdet. Og
genudsendes dagen efter kl.15,00.
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hiv/aids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 800. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 5.dec. 90
VILIg NYHEDSBREV
[28
NI
EN
Lee]
VA
Y DE SIKRE BØSSER
mer vi på en alt-eller-intet-holdning til sikker sex?
Hvis det er glippet en enkelt gang at gennemføre
Bøsserne ved alt om sikker sex.
sikker sex, er det som om alt er tabt. Kan vi så ikke
lige så godt fortsætte med at dyrke usikker sex, når
Bøsserne har ændret adfærd,
vi nu tilsyneladende ikke kan finde ud af det sikre.
Bøsserne boller bare sikkert!
Vi har fået den nødvendige viden og vi har brugt
den til at ændre adfærd. Sådan lyder det i dag.
Sådan siger vi også selv i dag.
Men er det rigtigt?
På teststederne er det stadig den største del af de
hiv-smittede, der er bøsser eller har haft sex med
andre mænd. Der er fortsat en række bøsser, der
viser sig at være smittede for nylig - altså efter at
sikker-sex-reglerne for bøsser har været bukket i
neon i årevis,
På AIDS-linien siger man, at der fortsat er mange
bøsser, som er i tvivl i en lang række fakta-spørgs-
mål - også i spørgsmål af dén slags, vi praler med,
at alle bøsser kender svaret på.
Nu er det bare blevet flovt at spørge.
Men hvem har gjort det flovt? Er det ikke os selv i
forståelig stolthed over det omgivende samfunds
beundring. Har vi ikke lukket munden på os selv af
skræk for, at nogen skulle opdage,at adfærdsændringer heller ikke hos bøsser slår igennem fra
den ene dag til den anden?
Har vi ikke selv været med til at støtte myten om,
at den fremtidige indsats nu må gælde heteroseksuelle kvinder?
Bøsserne ved jo det hele nu!
I hvert fald er det letteste at lukke øjnene, lade
som ingenting og ikke spørge nogen om noget. Ikke
tale med nogen om vores angst eller usikkerhed
overfor smittevejene, Måske ringe til AIDS-linien,
hvis det går højt. Men ikke snakke med vennerne,
for så kunne de jo opdage, at vi ikke var de bevidste bøsser, vi gerne ville være.
Eller måske skulle vi gemme os lidt. Lægge sexlivet på hylden et stykke tid. Der ér jo også andre
ting at foretage sig her i livet!
Nøjes med tante-kyssene og de tre skridts afstand
til alle. For man kan aldrig vide!
Og det burde vi jo. Vide alting om sikker sex, smitteveje og sikre omgangsformer. Vi er jo på forhud
med udviklingen. Vi er ansvarlige og fornuftige
mennesker. Du bestemmer selv, om du vil lade dig
smitte, siger vi.
Men drager vi også konsekvensen af dén påstand?
At der altså var nogen, der var så dumme, at de lod
sig smitte?
Stempler vi i virkeligheden ikke os selv ved at
stemple de andre som dumme? Er det fuldstændig
utænkeligt at vælge den usikre sexual-praktik i
stedet for den sikre, fordi man synes det sikre også
er det kedelige.
Afskærer vi ikke os selv og andre fra at træffe et
frit valg ved at stemple en gruppe som 'dumme”?
At kende til sikker sex, er ikke det samme som at
praktisere sikker sex.
At vide hvad der smitter, behøver ikke at betyde, at
vi tør have en kæreste, der er hiv-positiv. For tænk
nu hvis…?"
Selv om vi har den nyeste viden på området, dyrker sikker sex og absolut intet foretager os, der
kunne rumme den mindste smitte-risiko, kan
angsten komme. Den irrationelle angst, der kan
opstå, når vi går i seng sammen med en hiv-positiv.
Tør vi så tale om vores angst - eller skammer vi os
(==
Ikke
i
Jeg
har
Og
så
aften,
skat.
hovedpine
siger
man,
at bøsserne
har
ændret
adfærd!
som åbne, fordomsfri og bevidste bøsser?
Og er det så ikke nemmere at undgå dem, der er
hiv-smittede?
Og hvad nu, hvis det smutter en enkelt gang?
Fyren ved siden af behøver ikke engang at have
fortalt, at han er hiv-positiv. Sket er sket - en enkelt smutter og det hele kan være lige meget. Gem-
AIDS-LINIEN
oc 3391 11 19
AIDS INFO ÅRHUS
86 13 65 13
AIDS
7
INFO FYN
6591
11 19
Kan vi med hånden på hjertet påstå, at vi ikke er
ved at dele hiv-smittede bøsser op i to kategorier:
De uskyldige, der blev smittet, før kampagner og
gode råd. Og så dem, der burde have vidst bedre!
Kan vi være det bekendt?
Kan vi være bekendt ikke at tale om det?
Føler du dig provokeret som læser?
Så er det som det skal være.
Hvis du giver dig til at diskutere med vennerne, er
det helt fint.
de i gruppen, der først havde fået placebo et halvt
år og derefter Isoprinosin et halvt år.
Læge Søren Thorsen fra Hvidovre, der har opgjort
tallene for denne anden del af forsøget, siger til Nyhedsbrevet, at der altså stadig er en markant forskel, men jo desværre ikke så markant, som man
havde kunnet håbe:
+ Isoprinosin er helt tydeligt ikke et medikament,
der kan stoppe udviklingen af sygdommen, men
det ser ud til, nt man kan bremse det en smule.
Dén teori, der har været fremsat om, at Isoprinosin
bare "skubber" sygdommen foran sig, gælder des-
Og hvis du også forstår at lade viden og ndfærd føl-
værre stadig, siger Søren Thorsen.
ges ad i et bevidst valg, kan ingen forlange mere af
dig.
Spørgsmålene er mange. Der vil fortsat i 1991 være
behov for at stille dem.
På gensyn i det nye år.
NYE FORSØG?
Nogle af patienterne er fortsat på Isoprinosin og
Glædelig jul!
Y
NYE ISOPRINOSIN-TAL
Isoprinosin vil stadig være et relevant tilbud at
give til raske hiv-positive, selv om nye tal har vist,
at virkningen er mindre effektiv end man håbede
på.
FORSØGETS FØRSTE DEL
I 1986 startede det store Isoprinosin-forsøg i Danmark og Sverige. Ca 860 raske hiv-positive indgik i
forsøget, hvor man trak lod om, hvem der skulle
have Isoprinosin og hvem, der skulle have kalkpiller (placebo). De to grupper var lige store.
Ingen - hverken lægen eller patient - vidste, hvem
der fik hvad. Forsøgets første del var fastsat til 6
måneder, hvorefter koderne skulle brydes og resultaterne gøres op. Det viste sig, at der var 17, der
udviklede aids i placebo-gruppen, mens der kun
var2 i gruppen, der fik Isoprinosin.
Allerede ved forsøgets start var det planlagt, at det
skulle videreføres yderligere et halvt år. I denne
periode skulle alle, der havde deltaget i forsøget,
have tilbudt Isoprinosin i åben behandling.
Af de ca. 430 i hver gruppe var det omkring 300 fra
har været det hele tiden, mens andre har holdt
pause, blandt andet mens resultaterne af denne
anden fase er blevet gjort op, siger Søren Thorsen.
Det betyder, at det ikke vil være muligt at fortsætte dette forsøg. Og så er det jo ikke blevet lettere
af, at det er patienter fra over 20 forskellige centre
i Danmark og Sverige, der har deltaget i forsøget.
Men på Hvidovre vil man selvfølgelig fortsat følge
sine egne patienter, siger Søren Thorsen.
BIVIRKNINGER
En af fordelene ved Isosprinosin er, at det tilsyne-
ladende har meget få eller ingen bivirkninger.
Anden del af forsøget har bekræftet, at der ikke op-
træder flere eller større bivirkninger ved at tage
Isoprinosin et helt år i stedet for et halvt. Snarere
tværtimod, siger Søren Thorsen.
HEMMELIGHEDEN
Hverken første eller anden del af forsøget har gjort
det tydeligt, hvordan Isoprinosin egentlig virker.
Der har været formodninger fremme om, at det
skulle være effektivt overfor dén lungebetændelse
(Pneumocystis Carinii), der udløser de fleste aids-
diagnoser, men undersøgelsen har ikke kunnet bekræfte det. Det gælder for flertallet af dé patienter,
der har fået diagnosen, at det er på grund af lungebetændelsen - uanset om de har fået Isoprinosin
eller ej.
Så hemmeligheden ved Isoprinosin er stadig ikke
afsløret, men en eller anden effekt har det.
hver, der valgte at fortsætte. Ialt drejede det sig om
598. Af de resterende ca. 260 var der en del, der
valgte ikke at fortsætte, mens andre i mellemtiden
var begyndt på anden medicinsk behandling.
FORSØGETS ANDEN DEL
Nu er de nye tal for de sidste 6 måneder gjort op.
Resultaterne er fremkommet på dén måde, at man
har opgjort tallene for hele perioden, således at alle
600 patienter er blevet fulgt fra dét tidspunkt de
indgik i lodtrækningen og derefter et år frem.
De nye resultater viser, at der ialt var 10 patienter,
der udviklede aids i gruppen, der havde fået Isoprinosin i begge perioder, mens der var 27 aids-tilfæl-
STOP-AIDS-NYHEDSBREV - en orientering for hivlaids-aktivister i LBL
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Knabrostræde 3, 1210 Kbh. K, tlf.: 3313 1948
Oplag: 800. Redaktion: Henrik Lyding!Jens Jørgen Madsen. Ansvarshavende: Erik Ladefoged. Udsendt: 18.dec.90
Marker lat / long: 55.599487, 9.228898 (WGS84)