Text excerpt

3339

-

F.t.l. vedr. forsikringsaftaler

3340

Lovforslag nr. L 171. Fremsat den 15. januar 1987 af Lenger (SF), Agerschou (SF), Birthe Hansen (SF),
Leif Hermann (SF) og Ebba Strange (SF)

Forslag
til
Lov o m ændring af lov o m forsikringsaftaler
§ i
I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, foretages
følgende ændring:
I £ 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved indgåelse af aftaler efter denne lov kan der ikke af selskabet fordres, registreres eller gøres brug af oplysninger om
race, religion og hudfarve, om politiske, sek-

Lovforslag. Folketingsåret 1986-87

suelle og strafbare forhold og om misbrug af
nydelsesmidler eller lignende. Oplysninger
om helbredsforhold kan kun fordres, registreres eller lægges til grund for så vidt angår
faktisk konstaterede og diagnosticerede sygdomme.«
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

3341

F.t.l. vedr. forsikringsaftaler

3342

B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
sikringstageren til at afgive urigtige oplysninger, og
fordi den indebærer, at selskabet indhenter og
Anledningen til lovforslagets fremsættelse er, at registrerer så følsomme oplysninger, at man efter
enkelte forsikringsselskaber har anlagt eller har forslagsstillernes mening bevæger sig ud over
bebudet at ville anlægge en praksis, der strider grænserne for, hvad der kan tillades under hensyn
mod grundlæggende etiske holdninger, solidaritets- til individets personlige integritet. Forslagsstillerne
princippet i forsikringssystemet samt vitale sam- ønsker derfor at sætte grænser for, hvor stort et
fundsinteresser i bestræbelserne på at bekæmpe tab af personlig integritet og selvrespekt den enkeispredningen af den uhelbredelige sygdom AIDS.
te må acceptere at bære som pris for at få en livsGennem nogen tid har det ikke været muligt for
forsikring.
personer med sygdommen i udbrud at tegne livsI takt med de øgede teknologiske muligheder vil
forsikringer; men branchens hidtil største selskab
vi få stadig bedre muligheder for at ansætte værdihar nu bebudet at ville udvide denne praksis til
en af et liv målt i restlevetid og omregnet til kroogså at omfatte personer, som er smittet med sygner og øre. Men forslagsstillerne finder det uetisk
dommen, selv om de på ingen måde er syge, og
at anvende disse muligheder i et forsøg på at finselv om ingen ved, om de nogen sinde bliver det.
gere
en millimeterretfærdighed« i form af så præForslagsstillerne ønsker at skride ind over for
cise
målinger
og værdiansættelser som muligt. Derdenne praksis, fordi det må frygtes, at andre selfor
må
der
sættes
grænser, og det må præciseres, at
skaber vil blive tvunget til at følge samme praksis
andre
hensyn
vejer
tungere.
af hensyn til konkurrencen på forsikringsmarkedet.
Det
foreslås
derfor,
at der sættes grænser for,
Argumentet for den nye praksis er, at risikoen
for, at antistofpositive personer får den egentlige hvilke typer af oplysninger selskabet må indhente,
sygdom, nu skønnes at være højere, end man registrere eller lægge til grund for dermed at opnå
skønnede tidligere. Man antog for bare et års tid denne præcisering. Eventuelt forhøjede præmier
siden, at risikoen var 5-10 pet., hvorimod man nu som følge af, at flere af selskabernes fortsikringstaantager, at risikoen er 20-30 pet. eller endnu høje- gere dør af sygdommen AIDS, må herefter bygge
re. Ræsonnementet er imidlertid forkert, fordi de på kriterier, der ligger ud over, hvad der foreslås i
nye tal bygger på en længere observationstid, og lovforslaget. Det vil formentlig i praksis sige, at
netop observationstiden tog forskerne forbehold den eventuelt øgede risiko for, at en bestemt forover for i de tidligere skøn. Dertil kommer, at de sikringsbegivenhed fører til en udgift for selskabet,
forskere, som har udtalt frygt for, at alle smittede må bæres af selskabet og eventuelt gennem genefår sygdommen, klogeligt har undladt at sætte tids- relt højere præmier.
grænser på, men har talt om, at alle smittede måSolidaritetsprincippet
ske får sygdommen på et eller andet tidspunkt. Der
er derfor intet som helst nyt under solen i forsikEn forsikringsaftale antages sædvanligvis at
ringsræsonnementet, for alle livsforsikringer byg- være en aftale, hvorved forsikringsselskabet overtager jo på den forudsætning, at dødsrisikoen stiger, ger risikoen for en uvis begivenheds indtræden
jo længere tid der går, og venter man længe nok, mod et vederlag (en præmie), der kan beregnes
ender den med at blive på 100 pet.
statistisk. Men en forsikringsaftale bygger også på
et solidaritetsprincip, idet hver enkelt forsikringstaEtiske overvejelser
ger gennem størrelsen af sin præmie bidrager til at
Den praksis, som forsikringsselskabet Baltica nu skabe grundlag for selskabets samlede forpligtelser.
Solidaritetsprincippet i forsikringsaftalerne er
har bebudet, strider mod grundlæggende etiske
holdninger, fordi den tvinger eller opfordrer for- derfor helt på linje med store dele af dansk lovgivAlmindelige bemærkninger

3343

F.t.l. vedr. forsikringsaftaler

ning, og forsikringssystemet ville bryde sammen,
såfremt hver enkelt forsikringstager kun skulle
betale for sin egen belastning af systemet. I så fald
ville der jo ikke være nogen grund til at tegne nogen forsikring.
Undtagelsen fra dette princip er forsikringsselskabernes brug af højere præmier i bestemte situationer og forbehold over for forsikringsbegivenheder, der indtræffer på en nærmere angivet måde;
men trods denne undtagelse er solidaritetsprincippet dog bevaret.
Forsikringsselskabet Baltica har imidlertid direkte begrundet sin nye praksis med, at det ville
være urimeligt, om andre forsikringstagere skulle
bidrage til at dække risikoen for de gruppers vedkommende, som selskaberne mener har en højere
risiko for at dø. Baltica er derfor på direkte kollisionskurs med selve princippet i det danske forsikringssystem. Konsekvensen vil være, at vi vil få
stadig mere specificerede forsikringsbetingelser og
præmier, og at stadig flere grupper vil være i fare
for at falde uden for forsikringstagernes kreds.
Tidligere har der været problemer for mennesker, som har været på antabus, eller som har gennemgået LSD-»behandling« i begyndelsen af
1960erne. Store grupper af fysisk handicappede
har ikke kunnet bruge forsikringssystemet. De næste grupper kunne være asbestarbejdere, bestemte
trafikanter, personer med stressede job (f.eks. journalister, skuespillere og politikere), arbejdsløse
med psykiske problemer, storforbrugere af kaffe,
tobaksrygere, tidligere KZ-fanger, overvægtige
personer m.fl.
Det virker ganske vist umiddelbart beroligende,
at kun et enkelt selskab foreløbig har bevæget sig
ind på denne tvivlsomme vej; men i praksis vil de
øvrige selskaber ikke i længden have noget andet
valg end at følge med, i særdeleshed ikke fordi det
er landets hidtil største selskab, der er gået i spidsen. Hvis de øvrige selskaber ikke på et eller andet
tidspunkt følger med, vil der nemlig opstå en
konkurrenceforvridning: Baltica vil kunne nedsætte sin præmie, fordi selskabet kun forsikrer de
gode liv, mens de mindre gode liv udgør en stigende andel af forsikringstagerne hos andre selskaber
med øgede præmier og mindre konkurrencedygtighed som konsekvens.
Dermed vil ikke kun et enkelt selskab, men hele
branchen bryde med solidaritetsprincippet.
Lovforslaget regulerer, inden for hvilke grænser
og med hvilke midler denne konkurrence må finde
sted, og lovforslaget adskiller sig derfor på ingen
måde fra tilsvarende reguleringer i megen anden
dansk lovgivning.

3344

Sundhedspolitiske overvejelser
De danske sundhedsmyndigheder har balanceret på listefødder i deres overvejelser om, hvordan
sygdommen AIDS bedst muligt begrænses.
I modsætning til Sverige og snart Norge har vi i
Danmark undgået ethvert element af tvang, fordi
vi har ment, at smitten bedst bekæmpes ved frivillighed, oplysning og motivation. Vi har derfor indført muligheden for en anonym antistoftest for det
store flertal af befolkningen. Sundhedspersonale
opfordrer personer, som henvender sig, til at overveje, om de er indstillet på at modtage besked om
et eventuelt positivt prøveresultat, og opfordrer
dem til at overveje sagen på ny, hvis de er i tvivl
om deres egne reaktioner. Formålet med den danske AIDS-strategi er at motivere flest muligt til at
optræde ansvarligt. Elementer af tvang ville have
som konsekvens, at man måske fik kontakt med
enkelte, man ellers ikke ville få kontakt med, men
tabet ville være langt større i form af personer,
som ville undlade den frivillige henvendelse.
Hvis et positivt fund får juridiske konsekvenser,
f.eks. i form af senere forsikringsugyldighed eller
manglende mulighed for at tegne en livsforsikring,
vil det modvirke tilbøjeligheden til at underkaste
sig en frivillig test. Et krav om tvungen test, hvad
enten det kommer fra offentlige myndigheder eller
fra et forsikringsselskab, vil modvirke den officielle danske AIDS-strategi og de gode sundhedsmæssige resultater, vi har opnået.
Med Balticas bebudede praksis vil der være
personer, som af den ene eller den anden grund vil
blive tvunget til at lade foretage en AIDS-test, de
ellers ikke ville have foretaget, og de modtager
derfor en viden, som de ikke har ønsket at modtage, og som kan påføre dem alvorlige psykiske problemer.
Den nye praksis i forsikringsverdenen strider
derfor fundamentalt med de danske sundhedsmyndigheders bestræbelser på at bekæmpe sygdommen
AIDS. Den vil i stedet forøge det irrationelle element i den enkeltes adfærd og dermed øge risikoen for spredning.
Allerede af denne grund bør der sættes grænser
for forsikringsselskabernes adfærd. Selskaberne
kan frigøre sig for deres forpligtelser eller undlade
at påtage sig forpligtelser, der involverer dem i
mindre gode liv; men hverken Folketinget eller
sundhedsmyndighederne kan nøjes med at koncentrere sig om de gode liv. Vitale samfundsmæssige
interesser taler derfor for et indgreb over for forsikringsselskaberne.

3345

F.t.l. vedr. forsikringsaftaler

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Lovforslaget opregner en række forhold, som
forsikringsselskaberne hverken må kræve at få
oplysninger om, registrere eller medtage i bedømmelsen af forsikringstageren. Det drejer sig om
race, religion, hudfarve, politiske forhold, seksuelle
forhold, strafbare forhold samt om misbrug af
nydelsesmidler eller lignende. Desuden må helbredsmæssige forhold kun inddrages, når der er
tale om faktisk konstaterede og diagnosticerede
sygdomme.
Afgrænsningen af lovforslaget er derfor analog
med de afgrænsninger, som sædvanligvis gælder i
dansk lovgivning, f.eks. i lov om private registre.
Der er dog i udformningen taget hensyn til, at
forsikringsselskaberne kan have brug for nogle
oplysninger om helbredsforhold, f.eks. om faktisk
konstaterede sygdomme.
Derimod indebærer forslaget, at selskabet hverken må kræve, registrere eller tage hensyn til helbredsoplysninger, der bygger på rent teoretiske
spekulationer. En person, som bærer en arvelig
sygdom, skal ikke hos sit forsikringsselskab udsættes for matematiske beregninger om chancen for at
opleve sin næste runde fødselsdag. En person, der
har været på antabus, og som på ny er velfungerende, skal ikke risikere at blive udsat for en nominel beregning af sin egen dødsrisiko. En person,
der er antistofpositiv, og som altså er sund og rask,
skal hverken risikere afvisning eller vurdering i
kroner, øre og restlevetid. En bløder, der i forvejen
er i selskabernes søgelys, skal ikke udsættes for at
blive vejet og fundet for let, fordi blødersygdommen nu også får AIDS-klokken til at ringe. En
bløders samlever skal ikke risikere at skulle stå til
regnskab for sit privatliv og sin (mikroskopiske)
risiko for at være smittet, hvis hun vil tegne en
forsikring. En bøsse skal ikke risikere automatisk
at blive udpeget som muligt AIDS-offer, i bedste
fald med forhøjet præmie, i værste fald som sat
uden for det gode selskab, de gode liv.
Lovforslaget forbyder selskaberne såvel at spørge om som at registrere eller tage hensyn til, om
forsikringstageren har få eller mange seksuelle

3346

kontakter, om forsikringstageren udøver sit seksualliv på den ene eller den anden måde, og om vedkommende tilhører en religiøs sekt, der forbyder
vedkommende at modtage donorblod.
Lovforslaget afgrænser selskabernes mulighed
for at inddrage helbredsoplysninger på den måde,
at de kun må kræve, registrere og tage hensyn til
faktisk konstaterede sygdomme, hvorimod det forbydes at inddrage helbredsforhold, som bygger på
rene spekulationer og formodninger.
Forslagsstillerne har overvejet at foretage den
yderligere afgrænsning, at selskaberne heller ikke
må tage hensyn til sygdomme, som forsikringstageren har haft, men som han eller hun er erklæret
helbredt for. Dette er i første omgang undladt,
men såfremt der måtte være politisk stemning herfor, er forslagsstillerne villige til at medtage dette
forhold. Argumentet herfor ville i givet fald være,
at når man er erklæret rask, bør man ikke risikere
at blive behandlet som et dårligt liv på grund af
sin tidligere sygdom. Man må i så fald være kvalificeret til at indgå i den kollektive risiko igen, uanset om sygdommen var af en sådan karakter, at
den ud fra gængse spekulationer og formodninger
nedsætter forsikringstagerens restlevetid. Denne
del af forslaget fremlægges i stedet til Folketingets
overvejelse.
Afsluttende bemærkninger
Forslagsstillerne ønsker med forslaget at forebygge de alvorlige sundhedsmæssige og etiske konsekvenser af de seneste tendenser på forsikringsmarkedet og dermed også at hindre den konkurrenceforvridning og det brud på solidaritetsprincippet, som der er lagt op til.
Forslagsstillerne ønsker imidlertid allerede på
nuværende tidspunkt at understrege, at såfremt der
med det indgreb, som foreslås her, ikke opnås de
ønskede virkninger, vil man overveje et mere direkte indgreb, som lægger en afgift på alle livsforsikringer, således at provenuet anvendes til at nedbringe udgiften til at sikre forsikringsmuligheder
for dem, der traditionelt opfattes som mindre gode
liv.

5385
[Lenger]

15/1 87: Skriftlig fremsættelse

På vegne af forslagsstillerne skal jeg herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler.
(Lovforslag nr. L 171).
Lovforslaget er foranlediget af, at branchens største selskab, Baltica, har bebudet at
ville indføre en ny praksis over for mennesker, som ønsker at tegne en livsforsikring.
Det er selskabets hensigt at spørge, om
kunden tilhører en af de risikogrupper, som
Sundhedsstyrelsen tidligere har peget ud. Såfremt vedkommende svarer ja, vil selskabet
kræve en antistoftest gennemført, og hvis den
er positiv, vil man nægte at indgå en livsforsikringsaftale med den pågældende. Såfremt
vedkommende svarer. nej, har selskabet sikret
sig en mulighed for at nægte at udbetale livsforsikringen, også selv om kunden først smittes med AIDS, efter at forsikringen er tegnet.
Hertil er at sige, at for det første er klassificeringen i risikogrupper forældet. Sundhedsstyrelsen går mere og mere over til at
tale om risikobetinget adfærd frem for at tale
om risikogrupper. Denne ny betegnelse er
også langt bedre, idet der ikke er nogen
gruppe, som i sig selv er mere udsat end andre grupper. AIDS-virus kan ikke kende forskel på folk på den måde. Derimod kan en
adfærd være mere eller mindre risikabel. Personer uden for risikogrupperne kan sagtens
udvise risikabel adfærd, mens personer inden
for de tidligere som risikogrupper benævnte
glimrende kan udvise en adfærd, som indebærer en ringe risiko. Den seneste udvikling
har vist, at sygdommen AIDS er på vej til at
blive hele befolkningens problem, og derfor
er Balticas nye praksis langt ud over al saglig
begrundelse. Den bunder i en forældet viden.
For det andet indebærer Balticas nye
praksis som følge af det første, at der mere
er tale om en diskrimination af nogle bestemte befolkningsgrupper, end der er tale
om en udpegning af de grupper, hvor sygdommen AIDS vil florere i de kommende år.
Det må med den nuværende viden formodes,
at de tidligere som risikogrupper benævnte
vil udgøre en faldende andel heraf.
For det tredje bryder Baltica med et ellers
anerkendt solidaritetsprincip i forsikringssystemet, idet alle forsikringsaftaler bygger på,
at man selv får en garanti mod en bestemt

5386

risiko, mens man omvendt er med til at betale de garantier, som andre mennesker får.
Man kunne rejse det spørgsmål, som Baltica også har rejst, om det er rimeligt, at raske
mennesker skal være med til at betale for de
syge. Forslagsstillerne synes, at et sådant
spørgsmål i den grad taler for sig selv, at de
ikke vil forsøge at besvare det på anden måde, end at sådan plejer vi altså at gøre i Danmark, og det tror forslagsstillerne at der er
stor folkelig forståelse for.
For det fjerde er AIDS-smittede personer
faktisk ikke syge. Statistisk set har de måske
en større risiko for at blive syge, og statistisk
set har de, der bliver syge, også en væsentlig
dødsrisiko, men ingen kender faktisk den
reelle sygdoms- og dødsrisiko for smittede
personer, og i betragtning af, hvor tæt Baltica går på den enkelte med sine nye spørgsmål, mener forslagsstillerne, at selskabet under alle omstændigheder bevæger sig ud
over, hvad der er acceptabelt, og dermed også ud over, hvad det er tilladeligt at et forsikringsselskab indregner i den individuelle risiko. Hvis det fører til større udgifter, at Baltica ikke kan opfange alle AIDS-smittede, må
dette dækkes over den sædvanlige kollektive
risiko, som præmien udgør, og som sagt vil
Baltica jo alligevel ikke kunne opfange alle
smittede, men vil kun opfange bøsser, blødere og narkomaner. Selskabet vil derfor under
alle omstændigheder risikere at komme til at
forsikre AIDS-smittede, men det vil undgå
AIDS-smittede bøsser, blødere og narkomaner. Derimod vil det ikke undgå pæne
mænd, som lever i et sædvanligt ægteskab
med villa, Volvo og vovhund, har et pænt
job og en gang imellem et seksuelt forhold
uden for ægteskab, som ingen får noget at
vide om. Disse mænd udgør i dag en ganske
betragtelig risiko i den samlede smittespredning, fordi de har bragt - og fortsat bringer smitten langt ud i samfundet, uden at sundhedsmyndighederne har nogen mulighed for
at nå ud til dem,
For det femte modvirker Baltica den officielle danske sundhedspolitik, der bygger på
motivation, information og frivillighed og
frem for alt ikke på tvang. Det er forslagsstillerne helt uforståeligt, at Baltica har kunnet
købe lægefaglig ekspertise i forberedelserne
til denne nye praksis, uden at denne lægefaglige ekspertise er kommet i en loyalitetskonflikt. Et forsøg på at tvinge mennesker til at

5387
15/1 87: Skriftlig fremsættelse
5388
[Lenger]
Dertil kommer, at forslaget jo så heller
skaffe sig en viden, som de ikke har ønsket
at få, vil nemlig føre elementer af irrationel ikke kan genere de andre selskaber, for de
adfærd ind i sundhedspolitikken og dermed har erklæret, at de fortsat vil opføre sig pænt
modvirke AIDS-bekæmpelsen. Hvis det be- og ordentligt.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale
gynder at få juridiske konsekvenser, at en
person er antistofpositiv, vil det mindske til- lovforslaget til Folketingets forhåbentlig velbøjeligheden til at lade sig teste, og hvis det villige behandling.
begynder at få juridiske konsekvenser at tilhøre en af de grupper, som tidligere blev be- Helle Degn (S):
nævnt risikogrupper, vil man tvinge folk til
Som ordfører for forslagsstillerne tillader
at lyve.
jeg mig herved at fremsætte:
Forslagsstillerne er derfor meget glade for
Forslag til folketingsbeslutning om sikring
de udtalelser, som bl.a. hr. Ole Bernt Henrikaf
tilskud til forfatterformidling for sæson
sen (KF) og hr. Hagen Hagensen (KF) har
1985-86.(ARTE).
fremsat i pressen, hvor de har talt om hen(Beslutningsforslag nr. B 87).
holdsvis etiske betænkeligheder og angreb på
Jeg
skal henvise til beslutningsforslaget og
den personlige integritet.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at der gri- de ledsagende bemærkninger og anbefaler
bes ind mod forsikringsselskaberne. Vi mener det til Tingets velvillige behandling.
selv, at vi har fundet en meget mild udformning, som næppe vil betyde noget særligt for
Den første sag på dagsordenen var:
de selskaber, som ikke har bevæget sig ud i
det tvivlsomme område, som Baltica har betrådt. Vi har overvejet at foreslå en særlig 1) Forespørgsel nr. F 13:
afgift lagt på alle livsforsikringer for at få et
Forespørgsel til forsvarsministeren:
provenu, som kan anvendes til at nedbringe
»Hvad er regeringens planer med kaserprisen for de forsikringer, som de dårlige liv nerne i Haderslev, Tønder, Søgård samt Søntegner. Det var så tanken, at denne afgift derborg, og hvilke geografiske ændringer kan
skulle fordeles på de selskaber, som fortsat der i øvrigt forventes af de vest for Storebælt
tegner livsforsikringer for mindre gode liv, placerede garnisoner?«
hvorimod Baltica ville blive bidragyder. Så
Af Dohrmann (FP) m.fl.
langt har vi imidlertid ikke valgt at gå. Vi
(Forespørgslen anmeldt 2/12 86. Fremme
har i stedet valgt at nøjes med at foreslå ind- af forespørgslen vedtaget 9/12 86).
ført retningslinjer for, hvor tæt et forsikringsselskab må gå, når det kræver oplysninger
Begrundelse
om en kunde. Dette udelukker ikke, at selskaberne fortsat har muligheden for at diffe- Dohrmann (FP):
Efter Fremskridtspartiets opfattelse bør
rentiere præmiestørrelsen, selv om det også
kunne være fristende at skride ind mod den- man altid tilstræbe at få det mest effektive
forsvar for de midler, der nu engang er stillet
ne mulighed.
Forslagsstillerne mener imidlertid, at det til rådighed for dette formål. Heri ligger navil være tilstrækkeligt til at afvise Balticas turligvis også, at forsvaret nødvendigvis en
seneste udspil, at der gennemføres et indgreb gang imellem må foretage visse rokeringer,
omlægninger osv., altså velbegrundede, forsom foreslået.
Man kunne indvende, at et enkelt selskabs nuftige ændringer, der har til formål at tiltvivlsomme adfærd ikke berettiger til et lov- passe sig ændrede forudsætninger.
Hvad Fremskridtspartiet derimod ikke kan
indgreb; men imod denne indvending taler,
at Baltica er markedets største selskab, og at tilslutte sig, er, at kaserner nedlægges og regide øvrige selskaber i længden ikke vil have menter flyttes fra den ene landsdel til den
noget valg, fordi det vil føre til en konkur- anden på grundlag af forkerte, vildledende
renceforvridning, hvis et stort selskab kan og mangelfulde oplysninger. Jeg henviser
sælge billigere livsforsikringer i kraft af, at naturligvis her til den såkaldte redegørelse
det kun forsikrer de mennesker, der har den om garnisonering i Jylland og på Fyn, dateret den 28. november 1986 og afgivet af den
mindste risiko for at dø.

7211
13/2 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. ægteskabs indgåelse og opløsning
7212 .
[Bernhard Baunsgaard]
især når disse andre har fået polititilhold, for
Forhandling
det er ikke godt nok endnu. Det er bestemt
ikke nogens skyld - altså, jeg mener ikke Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Efter lovforslaget skal det stå i forsikdermed, at det skal være nogen kritik af, at
politiet ikke gør nok - men det virker ikke ringsaftaleloven, at et forsikringsselskab bl.a.
tilfredsstillende. Jeg takker for ministerens ikke må spørge om race, religion, hudfarve
eller politiske, seksuelle eller strafbare forord om, at man er opmærksom på det.
hold eller om misbrug af nydelsesmidler eller
om visse nærmere bestemte helbredsforhold.
(Kort bemærkning).
Det er helt almindeligt og anerkendt, at
Hagen Hagensen (KF):
forsikringsselskaber, der tegner livs- og ulykBare det med polititilholdene var så en- kesforsikringer, i et vist omfang bliver nødt
kelt, som hr. Dohrmann ville sige det: hvis til at stille spørgsmål, der kan belyse den riside ikke bliver overholdt, så skulle folk bare ko, som selskaberne påtager sig. Det ved vi
puttes i fængsel! De kommer ud igen, og jeg jo, f.eks. når det drejer sig om forsikringer,
har fra den gerning, jeg har som sagfører, i hvori der kan indgå spørgsmål om præmieen række tilfælde været ude for, at den, som størrelsen ved motorkøretøjer; dér skal man
skal beskyttes af polititilhold, slet ikke øn- f.eks. oplyse, om en person kører på motorsker, at den pågældende, der overtræder til- cykel.
Det er også klart, at selskaberne har behov
holdet, skal straffes. For hvad så, når han
kommer ud igen, for at sige det ligeud? Så for at få nogle af de oplysninger om helbliver frygten endnu større, og det er vanske- bredsforhold, som vil blive udelukket ved
ligheden i den opgave. Derfor tror jeg, det er lovforslaget. Jeg tror derfor ikke, at den foremeget væsentligt, at man får et samarbejde slåede måde at regulere selskabernes adgang
med de sociale myndigheder, der på en eller til at indhente oplysninger på er særlig henanden måde i forbindelse med politiet kan sigtsmæssig.
Det er jo almindeligt kendt, at f.eks. spirisørge for, at der bliver ro og fred for den,
tusmisbrug medfører forringelse af helbredet.
der skal beskyttes.
Det er klart, at forskellige symptomer, ondt i
hovedet
eller ryggen, eller hvad det kan væHermed sluttede forhandlingen.
re, ofte er et tegn på helbredsproblemer, der
må være af interesse for forsikringsselskaberAfstemning
ne, også selv om årsagen hertil endnu ikke er
Lovforslagets overgang til anden behand- blevet søgt fastslået af en læge.
ling
Det er imidlertid også klart, at man må
blive
betænkelig ved, at der stilles spørgsmål,
vedtoges uden afstemning.
der vedrører den enkéltes meget intime privatliv. At blive udsat for spørgsmål om éns
Formanden:
seksuelle adfærd, også selv om spørgsmålene
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til udelukkende stilles for at vurdere en helretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod bredsmæssig risiko, vil naturligvis kunne virdette forslag, betragter jeg det som vedtaget. ke så ubehageligt og stødende, at det må væ(Ophold). Det er vedtaget.
re klart, at det skal være helt nødvendigt og
sagligt begrundet, at selskaberne indhenter
og registrerer sådanne oplysninger.
Den næste sag på dagsordenen var:
Nu er det imidlertid sådan, at det allerede
i dag følger af § 33 i lov om forsikringsvirk6) Første behandling af lovforslag nr. L 171:
somhed, at efr forsikringsselskab, der ønsker
Forslag til lov om ændring af lov om forsik- godkendelse til tegning af livsforsikring, af
ringsaftaler.
Forsikringstilsynet skal have godkendt de
Af Lenger (SF) m.fl.
formularer til erklæringer, der skal afgives af
(Fremsat 15/1 87).
den undersøgende læge og af den forsikringssøgende selv om den pågældendes helbredstilstand.
Lovforslaget sattes til forhandling.

7213
13/2 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. forsikringsaftaler
7214
[Justitsministeren]
Forsikringstilsynet har da også over for hold kan være tale om, at der skal være en
Justitsministeriet oplyst, at tilsynet netop har absolut grænse for, hvad man sådan alment
modtaget en ansøgning fra forsikringsselska- skal spørges om. Jeg har derfor også givet
bernes fælles organisation, Foreningen til udtryk for, da sagen kom op, at det almene
Bedømmelse af Pensionsforsikring, om for- spørgsmål om seksualvaner efter min mening
håndsgodkendelse af de spørgeskemaer, der ikke kan stilles, men jeg har også føjet til, at
ønskes anvendt i forbindelse med tegning af der for mig at se må være muligheder for, at
livsforsikringer, herunder bl.a. et nyt spørge- forsikringsselskaber kan indhente de nødvenskema om AIDS. Forsikringstilsynet vil der- dige oplysninger til bedømmelse af den risifor få lejlighed til at vurdere, om oplysnin- ko, de indgår på, hvis forsikringsaftalen indger, som selskaberne ønsker at kunne ind- gås.
hente, er nødvendige. Forsikringstilsynet vil
I den forbindelse skal man jo tænke på, at
med hjemmel i den gældende tilsynslov kun- det, der er tale om her, er en aftale, der indne gribe ind over for den foreslåede nye gås mellem to parter, og man kan i den forfremgangsmåde.
bindelse sige, at det står hver part frit for Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Regi- og bør gøre det efter aftalefrihedens grundstertilsynet som led i sin almindelige kontrol sætning - at få grundlaget for aftalen i ormed private registre for tiden vurderer, om den, og det er den, der tegner forsikringen,
den fremgangsmåde, som selskaberne påtæn- også absolut tjent med, for at man ikke bagker, vil være i strid med registerlovgivningen. efter skal mødes med, at dette eller hint ikke
Det er min opfattelse, at den kompetence er blevet lagt klart fra første færd og man
og de muligheder, der allerede ligger hos derfor kommer ud for måske slet ikke at få
Forsikringstilsynet og til dels hos Registertil- den forsikringsdækning, som man regnede
synet, indeholder de nødvendige reaktions- med at få.
Ud fra dette synes jeg, idet jeg fuldt ud
muligheder, og jeg mener, at det forslag, der
er stillet, er så vidtgående, at det vil gribe ind kan tilslutte mig ministerens bemærkninger
i fremskaffelse af oplysninger, som kan have til lovforslaget, at det ikke er noget, som vi
interesse for de to parter i forbindelse med egentlig har behov for på den måde, som det
tegningen af forsikringen, når der skal fast- er kommet frem på her. Det rækker efter min
sættes en præmie, noget, der til syvende og mening alt for vidt, og på den anden side
sidst også har betydning for alle andre, der giver det for mig at se heller ikke dækning
tegner forsikringer og skal betale deres præ- nok.
Men jeg tror, det er helt klart for os alle,
mier.
at der er forhold, der skal bedømmes, og jeg
har helt tiltro til, at Forsikringstilsynet og
Joanna Rønn (S):
Registertilsynet vil afklare og klare de opgaSocialdemokratiet støtter intentionerne i
ver, der er behov for at få klaret. Det er jo
det foreliggende lovforslag, og vi er også
således, at det solidaritetsprincip, som forlangthen enige i de bemærkninger og holdslagsstillerne omtaler, også skal tilgodeses i
ninger, der tilkendegives i forslaget, men vi
henseende til, at man ikke går hen og får
vil godt se nærmere på selve udformningen
tegnet forsikringer, som man ikke kan få opaf reglerne under udvalgsbehandlingen.
fyldt.
Som ministeren allerede har nævnt, er det
Vi er i øjeblikket ved at behandle ændrinallerede i dag praksis, at man spørger f.eks.
ger i registerlovgivningen, og nogle af de forom forbruget af nydelsesmidler, men lad os
hold, der er draget frem her i dag, vil for
få sagen grundigt belyst under udvalgsarbejmig at se også naturligt indgå i de videre
det, som vi meget gerne vil gå positivt ind i,
drøftelser af disse forhold.
for vi er også modstandere af diskriminering.
Jeg har en vis forståelse for, at man vil
drøfte forholdene, men ikke for den måde,
Hagen Hagensen (KF):
der er foreslået her. Jeg synes faktisk, at vi
Jeg vil gerne slå fast, at der skal være en skal overlade de videre drøftelser til behandabsolut grænse for, hvad man alment skal lingen af forhold i forbindelse med registerspørges om i forbindelse med det forhold at lovgivningen og i øvrigt have fortrøstning til,
tegne forsikringer, ligesom der i andre for- at Forsikringstilsynet klarer forholdene.

7215
13/2 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. forsikringsaftaler
7216
[Hagen Hagensen]
Det er nævnt i fremsættelsestalen, at jeg
I bemærkningerne til lovforslaget tales der
har udtalt mig om disse forhold, og jeg ind- meget om det solidaritetsprincip, som forsikledte med at sige, at jeg finder, det er rigtigt, ringsaftaler bygger på. Det er rigtigt, at man
at man ikke alment skal spørges om ting, der deler risikoen for, at det går galt, med de
er meget nære for den pågældende person, andre forsikringstagere, når man indgår en
forsikringsaftale. Men med SFs lovforslag
herunder om seksualvaner.
brydes der med dette risikospredningsprincip, idet grupper med særlig stor risiko skal
Helge Sander (V):
kunne indgå en forsikringsaftale på samme
Det er et voldsomt indgreb i forsikrings- betingelser som grupper med normal risiko.
selskabernes ret til at udspørge folk, der vil Meningen er, at man betaler for, hvad man
tegne en forsikring, SF lægger op til med får, og når man har en særlig stor risiko, er
dette lovforslag. SF benytter debatten her der større »chance« for, at man får noget ud
som løftestang for en meget tæt regulering af af fotsikringen - ud over den tryghed, der
forsikringserhvervet. Partiet vil også fratage følger med at have en forsikring.
Hvis alle kan vente med at forsikre sig, til
forsikringsselskaberne retten til at udspørge
der
er en særlig stor fare, vil mange måske
kunderne, om de drikker for meget, om de er
på antabus m.m., og der er næppe tvivl om, gøre det. Det vil selvfølgelig medføre en størat et stort drikkeri ofte vil medføre en forrin- re præmiestigning, hvilket igen vil afholde
get sundhedstilstand og en større risiko. I sig andre fra at tegne en forsikring.
Som justitsministeren allerede har oplyst,
selv er det næppe forbundet med den store
kan
Forsikringstilsynet og Registertilsynet
fare at tage antabus, men der er et stort tilbagribe
ind over for forsikringsselskaberne,
gefald blandt dem, som tager antabus, og det
medfører selvfølgelig en forringet sundheds- hvis de bevæger sig for langt ind over, hvad
der rummes i begrebet privatlivets fred. Jeg
tilstand.
Med hensyn til udpegning af de personer, må derfor sige, at Venstre ikke kan tilslutte
der tilhører en af de af Sundhedsstyrelsen sig det foreliggende lovforslag.
definerede grupper med risiko for AIDS, er
(Kort bemærkning).
det jo ikke meningen, at forsikringsselskaberne vil spørge kunderne, om de er bøsser. Der Lenger (SF):
er tale om, at man vil spørge generelt, om
Nu har der været tre borgerlige politikere
ansøgeren tilhører en af de af Sundhedssty- på talerstolen, men hr. Helge Sander tager
relsen fastsatte AIDS-risikogrupper, hvor dog førsteprisen for hykleri. Han står her og
forsikringsselskabet så opregner, hvilke grup- siger, at forsikringsselskaberne ikke vil spørper der er tale om.
ge folk, om de er bøsser. Nej, de vil spørge,
SF skriver i bemærkningerne, at der med om folk tilhører risikogrupperne. En bløder
Balticas bebudede praksis vil være personer, vil i forvejen på grund af helbredserklærinsom vil blive tvunget til at lade foretage en gerne kunne identificeres af forsikringsselAIDS-test og derigennem måske få en viden, skaberne. Stiknarkomanerne står næppe i kø
de ellers ikke ville fâ. Det er rigtigt nok, at for at tegne en livsforsikring, og hvem tror
det for den ramte er et hårdt slag og meget hr. Helge Sander så der er tilbage?
ulykkeligt at få den viden, at man er smittet
med AIDS. Jeg kan måske godt forstå, at Larsen-Ledet (RV):
folk helst ikke vil vide det, da det jo giver
Lovforslaget fra SF er vel en reaktion på
anledning til angst for fremtiden. For andre en praksis, man påtænker at indlede inden
mennesker og for sundhedstilstanden her- for livsforsikringsbranchen foranlediget af
hjemme er det imidlertid klart en fordel, at den voldsomme vækst i antallet af AIDSså mange AIDS-smittede som muligt får ramte.
klarhed over, at de er smittede, så de dermed
Det fremhæves i bemærkningerne til lovkan træffe forholdsregler imod at smitte an- forslaget, at det er forsikringsselskabet Baltidre. Der er næppe ret mange, som ønsker at ca, som vil indlede den nye praksis med spesmitte andre med en så frygtelig sygdom som cielle spørgeskemaer til folk, som formodes
at tilhøre en af de af Sundhedsstyrelsen defiAIDS.

7217 .
13/2 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. forsikringsaftaler
7218
[Larsen-Ledet]
nerede risikogrupper, efterfulgt af krav om til dato den mest uhyggelige sygdom i nyere
antistoftest i bekræftende fald. Selv om det tid. Den er uhelbredelig, og en stor del af
måske nok umiddelbart er Baltica, der har de alle smittetilfældene udvikler sygdommen,
konkrete planer om den nye praksis, tror jeg som også har en meget høj dødelighedspronok, vi må formode, at det er en praksis, der cent. De sidste US A-statistikker melder om
350.000 smittede. 30.000 har fået eller har
vil sprede sig over hele branchen.
Det er et alvorligt område, det foreliggen- haft sygdommen, 15.000 er døde af AIDS.
SF bruger ordet »solidaritet« flere gange.
de lovforslag beskæftiger sig med. Konsekvenserne af forslaget kan blive uoverskueli- Lad mig bruge det med omvendt fortegn: vil
ge ved en gennemførelse, både for forsik- det være solidarisk at lade 90 pet. af livsforsikringstagerne betale en dobbelt eller treringstagere og for forsikringsselskaber.
Vi kommer jo heller ikke uden om at kon- dobbelt forsikringspræmie, fordi 10 pet. lever
statere, at risici allerede i dag hos forsik- så farligt, at deres gennemsnitsalder er lav?
ringstageren kan betyde enten total afvisning Ville det ikke være mere retfærdigt at lade
eller forhøjet præmie. Det er desværre en ny »lev farligt-gruppen« klare sig med den livssygdom, en meget alvorlig sygdom, og et nyt forsikring, det er at være dansker? Eller set
fra en anden side: er det ikke en slags luksus
sygdomsforløb, der er tale om.
Vi ønsker derfor under udvalgsarbejdet at at have råd til en privat livsforsikring? Og
få klargjort, om forsikringsselskabernes nye set under en anden vinkel: enhver borger
praksis er i overensstemmelse med gældende kan på mange andre måder spare op til alderdommen eller til de mennesker, som han
lovgivning, inden vi tager stilling.
eller hun ønsker at hjælpe økonomisk efter
sin død.
Birgith Mogensen (CD):
Efter min mening er dette forslag derfor
Allerførst vil jeg påpege, at ingen lov på- en bitte storm i et glas vand. CD kan ikke få
byder, at danske borgere i det hele taget skal øje på noget problem. Kan man, uanset hvad
tegne en livsforsikring. Det er en frivillig sag. man fejler, ikke tegne en livsforsikring hos et
Hovedparten af befolkningen gennemlever forsikringsselskab, kan man spare op igenda også sin jordiske tilværelse med den livs- nem en bank og på utallige andre måder,
forsikring, det er at være dansker. Vort liv og som er lige så meget værd eller måske mere.
levned er jo forsikret fra vugge til grav. I den
SF mener, at livsforsikring eller ej har noforbindelse tænker jeg ikke mindst på vores get med forebyggelse af AIDS at gøre. Det er
sociale og sundhedspolitiske system, der lig- noget pjank. Vi mener tværtimod.
ger på et meget højt niveau. Dette system er
opbygget efter solidaritetsprincippet, for at
(Kort bemærkning).
bruge et af forslagsstillernes egne ord.
Aase
Olesen (RV):
At en del af befolkningen ekstraordinært
med en livsforsikring økonomisk ønsker at
Når ordføreren for forslagsstillerne bryder
mergardere efterlevende familie etc., er som ind med en kort bemærkning under talerræksagt en frivillig sag og et ønske, der alminde- ken, er det også rimeligt, at han får et svar i
ligvis kan opfyldes i en af de forretninger, en kort bemærkning med det samme.
som hedder forsikringsselskaber.
Hr. Lenger spurgte, hvilken gruppe der
Men pas nu på: livsforsikringsselskaber er blev tilbage, når man kunne udelukke bløikke
bare
menneskevenlige,
sociale derne, og når man kunne udelukke stiknarliv-og-død-institutioner, der styres af folke- komaner.
valgte borgere; livsforsikringsbranchen er
Der bliver to andre grupper tilbage forusimpelt hen forretning. Det er der heller ikke den den tredje gruppe, som hr. Lenger nævnnoget odiøst ved. Men hvis forretningen skal te, nemlig personer fra geografiske områder,
balancere eller give overskud, kan man ikke i hvor AIDS er udbredt i befolkningen, for
blinde løbe en hvilken som helst risiko. Le- tiden Haiti og Centralafrika, og endelig sekderne af virksomheden må ustandselig veje sualpartnere til personer i ovennævnte grupog vurdere.
per.
Derfor er det for mig helt naturligt, at BalDet er en ganske bred gruppe, og man
tica reagerer som omtalt i pressen. AIDS er skal kun svare med ét kryds, hvorvidt man

7219
13/2 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. forsikringsaftaler
7220
[Aase Olesen]
tilhører denne meget, meget brede gruppe, så var en, der nævnte ordet diskrimination. Jeg
man kan ikke her identificere homofile efter kunne vel lige så godt føle mig diskrimineret,
det skema, som forsikringsselskaberne anven- hvis jeg kom og ville have en forsikring og
der.
jeg fejlede et eller andet, som jeg selv syntes
var en bagatel, og jeg så vidste, at en, der
(Kort bemærkning).
måske havde et stort alkoholmisbrug, sagtens
kunne få forsikringen. Så kunne jeg også beLenger (SF):
gynde at føle, at det var mig, der var diskriSelv om jeg godt ved, at fru Birgith Mo- mineret.
gensen har den vane ikke at svare på det,
Jeg tror, det er vigtigt, at vi i udvalget får
hun bliver spurgt om fra talerstolen, vil jeg
set lidt nærmere på disse ting, og at vi i øvalligevel driste mig til at stille hende et
rigt lader Forsikringstilsynet, Registertilsynet
spørgsmål, for hun brugte udtrykket »lev
og lign. prøve på at finde frem til en måde,
farligt-gruppen«, forstået som risikogrupperder er forsvarlig.
ne.
Vi kan ikke støtte lovforslaget.
Jeg vil gerne spørge fru Birgith Mogensen,
hvem der lever mest farligt: to personer af
samme køn, der bor sammen i et monogamt Dohrmann (FP):
forhold, og som altså kan få problemer med
Ud fra den opfattelse, at forsikringsselskalivsforsikringen, eller to personer af forskel- ber, der drives på privatøkonomisk basis i
ligt køn, der lever sammen, og hvor manden konkurrence med andre selskaber, selv skal
en gang imellem tager bilen og kører ud i have lov til at opstille deres vilkår, afviser
Istedgade. Hvilken af de to situationer tilhø- Fremskridtspartiet det foreliggende lovforrer mest »lev farligt-gruppen« ?
slag.
Hvad angår fru Aase Olesens bemærkning,
Det er nu engang sådan, at er man som
er jeg helt enig i, at personer, der har haft kunde utilfreds med et selskab - det kan væophold i Centralafrika, kan tilhøre risiko- re på grund af præmien, det kan være på
grupperne, men jeg er ikke enig i, at den grund af de spørgsmål og de krav, der stilles
gruppe er så voldsomt stor, som fru Aase - så går man hen til et konkurrerende selOlesen sagde.
skab. Så enkelt er det faktisk, og derfor har
lovgivningsmagten intet som helst med dette
Inger Stilling Pedersen (KRF):
her at gøre.
Forslaget drejer sig om forsikring, og jeg
mener ikke, man kan komme uden om, at
Tinning (VS):
man så må skelne imellem, hvilke former for
Jeg skal lige anbefale hr. Dohrmann at
livsforsikring man ønsker i Danmark. Hvis
læse
bemærkningerne til lovforslaget. Først
man ønsker et statsligt selskab, hvor alle kan
tegne forsikring, uanset hvilke svaghedstegn og fremmest fordi jeg synes, det er nogle
og vanskeligheder man måtte have, så kunne fremragende bemærkninger, der gør meget
det måske være i orden. Men hvis man kører udmærket rede for baggrunden for forslaget
forsikring på privat basis, hvor man altså har og sigtet med det, men også fordi det, såen vis risiko, er det klart, at de to parter må fremt hr. Dohrmann kan forstå det - det
tale sammen, når forsikringen skal tegnes, og skulle der være alle muligheder for - kan
så må forsikringsselskabet afgøre, om det hjælpe hr. Dohrmann til at forstå, at der ikke
ønsker, at vedkommende skal tegne den for- er tale om sådan en situation, hvor man kan
gå fra det ene forsikringsselskab til det andet
sikring.
Derfor må man svare på nogle spørgsmål, forsikringsselskab og så få en bedre behandog jeg skal ikke blande mig så meget i, hvor- ling i de situationer, som lovforslaget omdan de skal være, for det må være sådan, at handler. Der gøres netop omhyggeligt rede
selskabet føler sig dækket ind, og det må væ- for, at den praksis, Baltica har snakket om at
re Forsikringstilsynet, der afgør, hvor langt indføre, naturligvis må brede sig ud over heman skal gå.
le markedet, må brede sig til de andre forsikOm man kan formulere spørgsmålet på ringsselskaber, hvorfor der altså egentlig ikke
andre måder, mere diskret, ved jeg ikke. Der er nogen alternative muligheder.

7221
13/2 87: 1. beh. af f. t. I. vedr. forsikringsaftaler ,
7222
[Tinning]
Det er klart, at man kan sige - som en
Jeg mener nu, at hr. Tinning har en minrække ordførere også har gjort det - at dre brist. Men det skal jeg ikke komme ind
spørgsmålet om livsforsikring er noget, man på her.
Jeg vil gerne sige tak for de indlæg, der
ordner med et privat selskab, og så skal vi
ikke blande os i det. Men jeg mener, at hvis har været. De dækker jo alt fra hr. Tinnings
man har det synspunkt, at vi bare skal blive fulde tilslutning og til en ikke overraskende
ved med at have livsforsikringer organiseret fuld støtte til Baltica fra fru Birgith Mogenpå den måde, vi har, så må man nødvendig- sen og fru Inger Stilling Pedersen.
Jeg vil straks sige med adresse til Det Ravis også tage klar og entydig stilling til, hvor
meget disse forsikringsselskaber skal have dikale Venstre og Socialdemokratiet, der jo
mulighed for at udspørge den enkelte, hvor på forskellig vis sagde, at man ville se nærmeget de skal have mulighed for at gå helt mere på tingene, at det er vi fuldt ud indstilind i de mest intime dele af folks såkaldte lede på. Det er jo trods alt et flertal, vi i giprivatliv. Man kan ikke både mene, at det vet fald har at gøre med, og det er bestemt
skal vi overlade til de private selskaber, og så ikke nogen betingelse fra vores side, at forafstå fra en vurdering af, i hvilken udstræk- slaget vedtages i lige præcis den udformning,
ning de skal have lov til at søge oplysninger. som vi har fundet frem til. Det afgørende er,
Det er da i hvert fald et fuldstændig uhold- at de intentioner, der ligger i lovforslaget,
bliver gennemført, og så er vi meget åbne
bart synspunkt.
Man kunne så tage den konsekvens, at over for at finde andre formuleringer. Det
skal slet ikke komme an på det.
man sagde: hele forsikringssystemet skal
Jeg vil også gerne sige til hr. Larsen-Ledet,
omorganiseres, det skal slet ikke gøres på
der ville gå nærmere ind i en vurdering i udden måde, der er foreslået her, men det har
valget af, om det, som forsikringsselskaberne
jeg heller ikke hørt nogen sige i dag.
har bebudet at ville gøre, er lovligt, at efter
Fru Birgith Mogensen er jo altid en ople- min mening er det fuldt lovligt, og det er jo
velse, men det lykkedes hende faktisk i dag det, der er problemet.
at chokere mig. Det er vanskeligt, fordi jeg
Det er også derfor, vi ikke kan bruge regiforventer tre fjerdedele sludder og en fjerde- sterlovgivningen til at regulere forholdet
del vrøvl, når fru Birgith Mogensen går på med, for forsikringsselskaberne registrerer jo
talerstolen, og som regel opfylder hun mine ikke primært. Det er ikke det, der er probleforventninger. Men fru Birgith Mogensens met. De oplysninger, som forsikringsselskaovervejelser om solidaritetsprincippet var berne skal bruge for at foretage denne diskrigodt nok overraskende og især bemærknin- minering, kan de få ad anden vej, enten digen om, at Centrum-Demokraterne ikke kan rekte eller indirekte.
se noget problem. Jamen det kan godt være,
Lad mig straks nævne et eksempel. Det er
fru Birgith Mogensen ikke har læst forslaget jo ofte sådan, at hvis man tegner en livsfor- det tror jeg gerne - men fru Birgith Mo- sikring, der skal udbetales til éns samlever af
gensen må da i det mindste have læst aviser samme køn, så kan man godt bede om at få
og hørt lidt rundt omkring om, at der er et den udbetalt til sig selv og sit eget bo, men
problem, ikke mindst for folk, som har noget det indebærer jo, at der skal betales arveafat gøre med det, der hedder AIDS.
gift, hvorfor man indsætter den begunstigede
Jeg skal afslutningsvis kun sige, at vi me- part, allerede når man tegner forsikringen.
ner jo i VS, at hr. Lenger har en mindre brist Og så har man allerede på det tidspunkt gii spørgsmålet om partipolitisk orientering, vet oplysningen. Og det har man, uanset om
men vi ved jo også, at hr. Lenger har for va- forsikringsselskaberne spørger om risikogrupne at arbejde både grundigt og meget sagligt per eller ej, og derfor kan registerloven ikke
med de ting, han tager fat i, og vi er glade bruges. Det er nødvendigt, at der også komfor, at han er blevet ved med det også i det mer en formulering med, der indebærer, at
nye parti. Vi synes, det er et fremragende man ikke må lægge den slags oplysninger til
grund.
forslag. Vi støtter det fuldt ud.
Det er grunden til, at jeg mener for det
første, at det er lovligt, det, forsikringsselskaLenger (SF):
berne gør, og for det andet, at der må skrides

7223
[Lenger]

13/2 87: 1. beh. af f. t. 1. vedr. forsikringsaftalèr

ind, og at der ikke kan skrides ind tilstrækkeligt via registerlovgivningen, fordi det ville
være et fremmedelement i registerlovgivningen.
Lad mig også straks sige til hr. Dohrmann,
der siger, at man kan gå til ét konkurrerende
selskab, at det kan man ikke. De betingelser,
som de enkelte selskaber stiller op over for
forsikringstagerne, er så ens og så tilpassede
- og selskaberne indgår oven i købet fælles
aftaler - at det er ude i de alleryderste detaljer og de alleryderste frynser, forskellene er.
Og hvis man har et forsikringsselskab, der
kun forsikrer de gode liv, luksuslivene, vil
det selvfølgelig kunne køre med lavere præmier, mens de, der også tager andre med, vil
få højere præmier. Det siger sig selv, at alene
på grund af denne konkurrencesituation er
der en mekanisme, som gør, at man tilpasser
sine forsikringsbetingelser meget, meget tæt
til hinanden.
Justitsministeren, der jo altid kan komme i
tanke om et eller andet, som vi skal vente på,
ville denne gang vente på Forsikringstilsynet
og Registertilsynet, og det er da sådan set
også i orden. Men der er ikke fra vores side
sagt noget som helst om, at det, som forsikringsselskaberne gør, er ulovligt, overhovedet
ikke. Og det er det, der er problemet. Jeg vil
også gerne sige netop i relation til det, ministeren var inde på, at man godt kan diskriminere fra forsikringsselskabernes side, uden at
der foregår en egentlig registrering, og så har
man jo stadig væk problemet.
Hr. Hagen Hagensen og hr. Helge Sander
var inde på spørgsmålet om spiritusforbrug.
Man kan godt diskutere, om det skal med i
denne sammenhæng, men når jeg synes, det
skal med, så er det, fordi vi for nogen tid
siden havde en sag, hvor en person ikke kunne få sin livsforsikring, fordi han havde været på antabus. Hvis den mand aldrig var
gået på antabus, men havde fortsat sit drikkeri, havde, der ikke været nogen problemer,
for det er betydelig lettere at være alkoholiker, uden at forsikringsselskaberne får det at
vide, end det er at være på antabus, uden at
forsikringsselskaberne får det at vide, og det
synes jeg er en meget betænkelig historie.
Derfor er spørgsmålet taget med, men også
her vil vi da gerne diskutere en anden udformning.
Jeg er også enig i det, som hr. Larsen-Ledet sagde om, at det kun er et spørgsmål om

7224

tid, før det ikke mere alene er Baltica; det vil
naturligvis brede sig på grund af de mekanismer, der ligger i branchen,
Jeg vil gerne sige tak for den tilslutning,
som lovforslaget har fået, og så håber jeg, at
det vil være muligt sammen med Socialdemokratiet, hvorfra vi fik en principiel tilslutning, og hr. Larsen-Ledet, der jo gerne ville
se på tingene i udvalget, at nå frem til en
udformning af forslaget, som kan tilfredsstille et flertal herinde. Som jeg sagde tidligere,
er det bestemt ikke udformningen, det skal
komme an på fra vores side.
(Kort bemærkning).
Inger Stilling Pedersen (KRF):
Det er angående en bemærkning, der faldt
nu her fra ordføreren for forslagsstillerne,
som jeg ikke synes skal stå alene. Der blev
sagt, at hvis der blev tegnet en livsforsikring
og indsat en af samme køn som begunstiget,
vidste man med det samme, hvad det var.
Det synes jeg er forkert. Den begunstigede af
samme køn kunne være både fra venner og
blandt familie. Så at sige, at det har én speciel betydning, synes jeg er forkert.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Lovforslagets overgang til anden behandling
vedtoges uden afstemning.
Formanden:
Jeg foreslår, at lovforlaget henvises til retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 172:
Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner. (Sabbatordning i frikommuner).
Af Tommy Dinesen (SF) m.fl.
(Fremsat 20/1 87).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling