Text excerpt

6231

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

6232

Lovforslag nr. L 268. Fremsat den 14. maj 1986 af indenrigsministeren

Forslag
til
Lov o m æ n d r i n g af lov o m k o m m u n a l udligning og
g e n e r e l l e t i l s k u d til k o m m u n e r o g a m t s k o m m u n e r
(Den kommunale økonomi i 1987 og 1988)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985,
som ændret ved lov nr. 252 af 6. juni 1985, §
1 i lov nr. 580 af 19. december 1985 og lov
nr. 173 af 26. marts 1986, foretages følgende
ændringer:
1. § 1 affattes således:
Ȥ 1. Denne lov indeholder regler om
1) hel eller delvis statsfinansieret udligning
af forskelle i beskatningsgrundlag mellem
kommuner,
2) mellemkommunal udligning af forskelle i
udgiftsbehov mellem kommuner,
3) mellemkommunal udligning af forskelle i
beskatningsgrundlag og udgiftsbehov mellem amtskommuner,
4) generelle statstilskud til kommuner og
amtskommuner,
5) statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske problemer
og
6) særlige udligningsordninger.«
2. § 2, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr.
indbygger er større end udligningsgrundlaget
efter § 3, yder et tilskud til de kommuner,
hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter § 3. Ved beregning
af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i
Indenrigsmin. l ø.kt. j.nr. 1400-23/1986
Lovforslag. Folketingsåret 1985-86

I

hovedstadsområdet som én kommune. Det
samlede tilskud eller tilsvar for kommunerne
i hovedstadsområdet fqrdeles mellem disse
kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1. betales af henholdsvis tilfalder staten.«
'Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
3. § 3 affattes således:
Ȥ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar
pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som
forskellen mellem udligningsgrundlaget efter
stk. 5 og kommunens beskatningsgrundlag
pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på 0,52 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 4.
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for
kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud
eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale
forskelle i lønniveauet.
Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller
tilsvar efter stk. 1 afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden korrektion af
tilskud, eller tilsvar for regionale forskelle i
lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til
den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag.
Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau
fastsættes som de samlede kommunale netJ. H.SCHULTZA/S 14-5 L/INRI40748K06x

6233

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

todrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret med udligningsgrundlaget efter stk. 5.
Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til
det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr.
indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»For kommunerne i hovedstadsområdet
beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger
efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger
og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag
pr. indbygger for alle kommuner i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau
på 0,90 og det korrigerede beskatningsniveau
i vedkommende kommune«.
5. § 4, stk. 3, affattes således:
>>Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau
efter stk. 1 beregnes som kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem summen af hovedstadskommunernes
samlede tilskud eller tilsvar efter § 3 og § 10
og hovedstadskommunernes samlede beskatningsgrundlag.«
6. § 10 affattes således:
»§ 10. Staten yder et årligt tilskud til
kommunerne, som fordeles i forhold til de
enkelte kommuners andel af det samlede
kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som én kommune. Det samlede
tilskud for kommunerne, i hovedstadsområdet
fordeles mellem kommunerne i forhold til
den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra folketingets finansudvalg, jfr. dog stk. 6 og stk. 16.
Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen
af:
1) det foregående års tilskud med tillæg eller
fradrag som følge af efterregulering,
2) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne i tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,
I

6234

4) statslige mer- eller mindreudgifter ved
beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 og
§ 18.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud,
der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.
Stk. 5. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i
løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige
ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3
og 4.
Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter
stk. I til 11.380,8 mill. kr., idet tilskuddet dog
kan reguleres i medfør af stk. 5.
Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte
tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret.
Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede
tilskud for 1985 nedsættes med 731,5 mill. kr.
Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets
tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved
beregningen af nedsættelsen.
Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et beløb, der beregnes som 2,010 pet. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst
udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985, som oplyst over for indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pet. af de
budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter
for 1984.
Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så
kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i
kommunernes beskatningsgrundlag fra 1983
til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen
efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pet.

6235

EU. vedr. kommunal udligning m.v.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 2,3 mia
kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale beskatningsgrundlag fra
1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen.
Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudshedsættelse efter stk. 11, hvis prisog lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.
Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning
for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter
ifølge de kommunale regnskaber for 1986
overstiger de korrigerede regnskaber for
1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984- til 1986- pris- og lønniveau og
tillægges eller fradrages kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter
efter stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13
opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for
1986 og det korrigerede regnskab for 1984
for kommunerne under ét.
Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles
i forhold til stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet
til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for
1986.
Stk. 16. For 1988 fastsættes tilskuddet efter
stk. 1 til 6 mia. kr., idet tilskuddet dog kan
reguleres i medfør af stk. 3-5.
Stk. 17. Såfremt kommunernes samlede
nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986, indbetaler kommunerne i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 18. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:
1) moms, af driftsudgifter,
2) 2A af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),

6236

3) 11 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 19. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.
Stk. 20. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 opgøres som det efter stk. 17 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 tilbagebetales til kommunerne i 1992, 1993 og 1994 med en tredjedel i
hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden
forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 beregnes for de enkelte kommuner
i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.
Stk. 22. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) % af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
4) Vi af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1985
var mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1987 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 23. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:

6237

. .

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres.
Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede
nettodriftsudgifter i 1988 overstiget gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler konimunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. I. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
3) Vt af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og 'l1 af virkningen af ændringen af
det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1986 til 19,87.
Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.
Stk. 27. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 opgøres som det efter stk. 24 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 tilbagebetales i 1993, 1994 og
1995 med en tredjedel i hvert af årene. I der
poneringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet
med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den I. oktober det foregående år.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner
i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.

6238

Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. I. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
4) XAaf virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i
det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1986 til 1987,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986
er mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«
7. § 11, stk. 1, affattes således:
»Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et
samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 22 a,
som overstiger 90 pet. af gevinsten i form af
øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4, subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab
ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 20 og 22 a.«
8. I § 17, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 6
og stk. 17«.
9. I § 17 indsættes som nye stykker:
»Stk. 16. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1987 nedsættes med 1,0
mia. kr.
Stk. 17. For 1988 fastsættes tilskuddet efter
stk. l til 2 mia. kr., idet tilskuddet dog kan
reguleres i medfør af stk. 3-5.

6239

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986, indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 73 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne), .,
3) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed (samt virkningerne af lægekonflikten i 1985-regnskabet).
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 opgøres som det efter stk. 18 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1992,
1993 og 1994 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet
ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.
Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den
enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i
1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftstidgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og
1986.
Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:

6240

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) % af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne),
4) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres,
4) virkningerne af lægekonflikten (i 1985regnskabet).
Stk. 25. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 26. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 25 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) lÅ af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne),
3) lIz af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og virkningen af ændringen i det
demografisk betingede udgiftsbehov fra
1986 til 1987.
Stk. 27. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 25 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.

6241 Tillæg A (391)

Folketingsåret 1985-86 6242
F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb ef»Stk . 3. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes
ter stk. 25 opgøres som det efter stk. 25 be- som 0,48 ganget med et beregnet gennemsnitregnede overstigende beløb af nettodriftsud- ligt beskatningsniveau og forskellen mellem
gifterne i 1988. Det indbetalingspligtige be- den enkelte kommunes beskatningsgrundlag
løb efter stk. 25 tilbagebetales til amtskom- pr. indbygger og 80 pet. af landsgennemsnitmunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1993, tet ganget med kommunens indbyggertal.
1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af åreStk. 4. Det beregnede gennemsnitlige bene. I deponeringsperioden forrentes beløbet skatningsniveau efter stk. 3 fastsættes som de
ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes be- samlede kommunale nettodrifts- og anlægsløbet med en årlig rente, der svarer til Natio- udgifter divideret med det samlede kommunalbankens diskonto den I. oktober det fore- nale beskatningsgrundlag opgjort i bereggående år.
ningsåret.«
Stk. 29. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 beregnes for de enkelte amtskom- 12. Efter § 22 a indsættes som ny paragraf i
muner i forhold til det beløb, hvormed den kapitel 4:
enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i
Ȥ 22 b. Amtskommuner, hvis AIDS-ud1988 overstiger gennemsnittet af nettodrifts- giftsbehov pr. indbygger er mindre end det
udgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og gennemsnitlige 'AIDS-udgiftsbehov pr. ind1987.
bygger for landet som helhed, yder et tilskud
Stk. 30. Ved opgørelsen af nettodriftsud- til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er
gifterne i 1988 efter stk. 29 foretages følgen- større end det gennemsnitlige udgiftsbehov.
de reguleringer:
Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller
1) de amtskommunale forsyningsvirksomhe- tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes
der indgår ikke i opgørelsen,
som forskellen mellem amtskommunens ud2) moms af driftsudgifter,
giftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitli3) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen ge udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen amtskommuner i året forud for tilskudsåret
af deltidsansatte i amtskommunerne),
ganget med et udligningsniveau på 0,85.
4) Vi af virkningen af ændringen i det demoStk. 3. En amtskommunes tilskud eller
grafisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til tilsvar efter stk. 2 korrigeres for regionale
1986 og virkningen af ændringen i det forskelle i lønniveauet.
demografisk betingede udgiftsbehov fra
Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov
1986 til 1987,
vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges i
5) amtskommunens tilskud eller tilsvar ved- 1986-prisriiveau til 690.000 kr. i 1987, 600.000
rørende udligning af AIDS-udgifter efter kr. i 1988 og 540.000 kr. i 1989 ganget med
§ 22 b.
antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med
folkeregisteradresse
i amtskommunen på
Stk. 31. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne diagnosedatoen.
Stk. 5. Beløbene i stk. 4 reguleres på
for 1986 og 1987 efter stk. 29 foretages følgrundlag
af den faktiske udvikling i lønningende reguleringer:
ger og priser i kommuner og amtskommuner
1) de amtskommunale forsyningsvirksomhe- i tilskudsåret.«
der indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
13. I § 2 3 indsættes efter sidste afsnit som
3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
nyt afsnit:
4) refusioner vedrørende de sociale udgifts»Serviceniveau:
områder, som for 1987 afvikles eller ænForholdet mellem et gennemsnit af den
dres (kun 1986-regnskabet).«
enkelte kommunes eller amtskommunes nettodriftsudgifter
og udgiftsbehov opgjort med
10. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
udgangspunkt i § 7 henholdsvis § 16.«
»Andre tilskuds- og udligningsordninger«
14. I § 25, stk. 1, ændres »og 14« til: », 14
11. § 18, stk. 3 og 4, affattes således:
og 18«.
391 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

6243

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

15. § 27, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om beregningsgrundlag efter
§ 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, samt § 17, stk.
13-15 og stk. 18-31.«
16. I § 27 indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Iridenrigsministeren bemyndiges
til i ganske særlige tilfælde at korrigere beregningsgrundlagene ifølge § 10, stk. 13-15
og stk. 17-30, § 17, stk. 13-15 og stk. 18-31,
hvis det påvises, at konteringen i regnskaberne på konkrete områder ikke er sket i overensstemmelse med de af indenrigsministeriet
fastsatte konteringsregler, eller hvis der kan
dokumenteres helt ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder, som gør regnskaberne usammenlignelige.«
17. l § 27 indsættes som nyt stk. 5:

6244

»Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om opgørelse af en kommunes serviceniveau.«
18. I § 31 indsættes som nyt stk.:
»Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om indbetaling og tilbagebetaling af beløb efter § 10, stk. 17-30, og § 17,
stk. 18-31.«
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 6-9, 13 og 15-18 har virkning for tilskudsberegning fra og med tilskudsåret 1987.
Stk. 3. § 1, nr. 1-5, 10-12 og 14 har virkning for tilskudsberegning fra og med tilskudsåret 1988.

6245

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

6246

B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
Almindelige bemærkninger
1. Formål og hovedindhold
Lovforslagets formål er,
- at skabe bedre overensstemmelse mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar i kommunerne,
- at indpasse kommunernes samlede aktivitet i de
samfundsøkonomiske rammer, som regeringen
og folketinget opstiller på en måde, der sikrer
fortsat udvikling i den lokale prioritering af
skat og kommunal service.
Med forslaget opfylder regeringen sidste års
aftale med Det radikale Venstre om afvikling af de
generelle tilskud til kommunerne.
Forslaget skaber samtidig et grundlag fot planlægningen af den kommunale økonomi i de kommende år.
Det foreslås, at rammerne for de kommunale
udgifter i 1987 og 1988 nu lægges fast, og at tilskuds- og udligningssystemets fremtid samtidig
afklares.
Regeringen har forhandlet disse spørgsmål med
de kommunale parter, og har den 13. maj sammen
med de kommunale parter tiltrådt en fælleserklæring om den kommunale økonomi i 1987 og 1988
samt om det fremtidige tilskuds- og udligningssystem.
Lovforslaget bygger herpå.
Det foreslås, at staten helt eller delvis overtager
finansieringen af udligningen mellem primærkommunerne.
I den forbindelse foreslås det, at hovedstadskommunerne i relation til udligningen på landsplan opfattes som én kommune.
Samtidig foreslås det generelle tilskud til kommuner og amtskommuner ophævet fra 1988.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser
om modgående foranstaltninger, hvis henstillingen
vedrørende den kommunale økonomi i 1987 og
1988 ikke overholdes.
Endelig omfatter forslaget en mellemamtskommunal udligning vedrørende AIDS.

2. Baggrunden for lovforslaget
Regeringen fremsatte i foråret 1985 lovforslag
om konjunkturregulering af kommunernes økonomi (jfr. lovforslag nr. 227 af 24. april 1985 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner (omberegning af tilskudsnedsættelse for 1985, tilskudsnedsættelse for 1986)), og lovforslag vedrørende ændret social finansiering, (jfr. lovforslag nr. L 225 af
24. april 1985 om ændring af lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner (ændret tilskudsberegning som
følge af social finansiering)), som begge blev vedtaget af folketinget i maj 1985.
Regeringen fandt dog ikke, at der hermed var
fundet en varig løsning på spørgsmålene om den
fremtidige udformning af tilskuds- og udligningssystemet og om konjunkturreguleringsordningen.
Om disse spørgsmål hedder det i bemærkningerne
til førstnævnte lovforslag:
»Regeringen vil inden den 1. januar 1986 udarbejde et udkast til lovforslag om ændret kommunal finansiering med virkning fra 1987, så det efter
drøftelse med kommunerne kan fremsættes senest
den 15. februar 1986.
Med dette lovforslag tilstræbes en afvikling af
de generelle tilskud til kommunerne på en måde,
således:
- at kommunernes samlede aktivitet indpasses i
de samfundsøkonomiske rammer, som regeringen og folketinget opstiller, på en måde, der
sikrer fortsat udvikling i den lokale prioritering
af skat og kommunal service,
- at beslutningskompetence og økonomisk ansvar
knyttes nærmere sammen,
- at den kommunale skatteforhøjelse, der måtte
følge heraf ved uændret kommunal aktivitet
modsvares af en nedsættelse af statens indkomstskat på en måde, der sigter mod at bevare
progressionen i skattesystemet.
Regeringen vil desuden anmode finansieringsudvalget om at undersøge virkningerne af, at staten finansierer udgifterne til den kommunale ud-

6247

. F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

ligning helt eller delvis, idet der ikke herved bør
ske forringelse for de vanskeligt stillede kommuner. Udvalget vil blive anmodet om at fremlægge
sine vurderinger og forslag inden udgangen af
1985.«
3. Finansieringsudvalgets betænkning
I finansieringsudvalgets betænkning om statsfinansieret udligning (bet. nr. 1059, december 1985)
har udvalget belyst de tekniske muligheder for at
ændre tilskuds- og udligningssystemet, således at
staten helt eller delvis overtager finansieringen af
udligningen.
Udvalget har påvist, at det er muligt at ændre
den nuværende mellemkommunale udligning til en
hel eller delvis statsligt finansieret udligning, uden
at byrdefordelingen mellem (amts)kommunerne
påvirkes. Dette kan for beskatningsgrundlagsudligningens vedkommende ske ved, at udligningen
beregnes i forhold til et udligningsgrundlag, der er
højere end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag, som i dag indgår i udligningen.
Ved at udligne omkring et sådant udligningsgrundlag højere end gennemsnittet, vil færre kommuner skulle yde tilsvar, og flere vil modtage et
tilskud, ligesom størrelsen af tilsvarene for de pågældende kommuner vil blive mindre og tilskuddene modsat vil blive større. Det; »underskud«, der
herved opstår i den mellemkommunale ordning,
forudsættes finansieret af staten.
Herved er statstilskud og udligning så at sige
koblet sammen i ét system, hvor finansieringsfordelingen mellem staten og kommunerne - og dermed størrelsen af statstilskuddet - er bestemt af,
hvilket udligningsgrundlag der udlignes i forhold
til. Vælges et udligningsgrundlag svarende til beskatningsgrundlaget i den kommune, der har det
højeste beskatningsgrundlag i landet, bliver udligningen rent statsfinansieret. Et sådant system vil
dog kræve et statstilskud, som er væsentligt større
end det nuværende.
Systemet kan som nævnt udformes, så byrdefordelingen mellem kommunerne forbliver uændret.
4. Regeringens debatoplæg og kommunernes reakti6ner herpå
Med henblik på at få det bredest mulige beslutningsgrundlag for udformningen af det fremtidige
tilskuds- og udligningssystem udarbejdede regeringen ved årsskiftet et debatoplæg om disse spørgsmål, som blev udsendt til samtlige kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer m.v.

6248

I debatoplægget, som bygger på finansieringsudvalgets betænkning, beskrives det gældende tilskuds- og udligningssystems opbygning og den
kritik, der er blevet fremsat af systemet.
I oplægget omtales to eksempler på mulige ændringer af tilskuds- og udligningssystemet: 1) en
afvikling af de generelle tilskud i det gældende
system, 2) en afvikling af tilskuddene kombineret
med indførelse af statsfinansieret udligning og en
ændring af hovedstadsudligningen, således at hovedstadskommunerne i beregningen af landsudligningen betragtes som én kommune.
Den diskussion, som debatoplægget har givet
anledning til, kan kort resumeres som følger:
- Kommunernes Landsforening har givet tilslutning til indførelse af statsfinansieret udligning
kombineret med inddragelsen af hovedstadsområdet som en enkelt kommune i landsudligningen,
- Amtsrådsforeningen har udtrykt ønske om afvikling af det generelle statstilskud til amtskommunerne, men ønsker herudover det nuværende
udligningssystem bibeholdt.
5. Regeringens overvejelser
Regeringen har som sine overordnede målsætninger for den kommunale økonomi,
at (amts)kommunerne som udgangspunkt frit
bør kunne tilrettelægge den kommunale økonomi,
således at skatteprocentens højde alene er styrende
for det serviceniveau, den enkelte (amts)kommune
vælger,
at denne dispositionsfrihed nødvendigvis må
tilpasses de samfundsøkonomiske muligheder, idet
der også i den kommende årrække må forudses at
være et behov for at indpasse den kommunale
sektors samlede økonomi i samfundsøkonomien,
og at det klart må være at foretrække, om denne indpasning kan ske gennem det frivillige budgetsamarbejde.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at ændringer i tilskuds- og udligningssystemet så vidt
muligt ikke giver anledning til byrdefordelingsmæssige forskydninger, og at ændringerne tilrettelægges efter en på forhånd fastlagt plan med henblik på at styrke kommunernes muligheder for at
disponere og planlægge over et flerårigt perspektiv.
Dette sidste bør efter regeringens opfattelse
også gælde karakteren og udformningen af de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt (amts)kommunerne mod forventning ikke skulle overholde regeringens henstillinger om udgiftspolitikken.

6249

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

6. Fælleserklæring om den kommunale økonomi i
1987 og 1988 samt om det fremtidige tilskuds- og
udligningssystem
Regeringen har forhandlet med de kommunale
parter om den kommunale økonomi i 1987 og
1988 og om det fremtidige tilskuds- og udligningssystem. Forhandlingerne er resulteret i en fælleserklæring af 13. maj 1986, der har følgende ordlyd:
»Fælleserklæring fra de kommunale parter og
regeringen om den kommunale økonomi i 1987 og
1988 samt om det fremtidige tilskuds- og udligningssystem.
1. Udgiftsrammer for 1987 og 1988
Der er enighed om at henstille til kommunerne
og amtskommunerne:
- at nettodriftsudgifterne for kommunerne under ét og amtskommunerne under ét og for hovedstadsrådet i 1987 og 1988 ikke overstiger gennemsnittet af regnskaberne for de to foregående år
reguleret for pris- og lønstigninger og korrigeret
for 1/2 det første år og 3A herefter af virkningen af
ændringerne i de demografiske udgiftsbehov - for
amtskommunerne dog for hele virkningen - fra
1985 til 1986 henholdsvis fra 1986 til 1987 og 213 af
virkningen af arbejdstidsforkortelsen 1. januar
1987, korrigeret for andelen af deltidsansatte i
(amts)kommunerne,
- at der ved opgørelsen tages hensyn til mer/
mindreudgifter som følge af ny lovgivning m.v.,
herunder kompenserede merudgifter vedrørende
asbest, skattereformen, afviklingen af sociale refusioner m.v.,
- at den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i
1987 og 1988, bortset fra udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, ikke overstiger gennemsnittet
af regnskaberne for de to foregående år, korrigeret
for virkningen af den sociale refusionsomlægning,
reguleret for pris- og lønstigninger og korrigeret
for Vi det første år og 3A herefter af virkningen af
ændringerne i de demografiske udgiftsbehov fra
1985 til 1986 henholdsvis fra 1986 til 1987 og 7) af
virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. I. januar
1987 korrigeret for andelen af deltidsansatte i
kommunerne,
- at kommuner med særlig lavt serviceniveau
kan have en større vækst,
- at den enkelte amtskommunes (og Hovedstadsrådets) nettodriftsudgifter i 1987 og 1988 ikke
overstiger gennemsnittet af regnskaberne for de to
foregående år, korrigeret for virkningen af den
sociale refusionsomlægning, reguleret for pris- og
lønstigninger og korrigeret for virkningen af æn-

6250

dringerne i de demografiske udgiftsbehov fra 1985
til 1986 henholdsvis fra 1986 til 1987, og 73 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. I. januar
1987, korrigeret for andelen af deltidsansatte i
amtskommunerne. Den enkelte amtskommunes
driftsramme korrigeres for udligningsordningen for
AIDS, jfr. nedenfor,
- at nettoanlægsudgifterne i 1987 og 1988 for
amtskommunerne under ét samt Hovedstadsrådet
ikke overstiger 21/4 mia kr. (l986-p/l-niveau) - en
del af denne ramme til Hovedstadsrådet ved forhandling mellem det og Amtsrådsforeningen - og
for kommunerne under ét ikke overstiger 5 mia kr.
(l986-p/l-niveau)
- at der kan gennemføres likviditetsforbrug
svarende til betalingen af tilskudsnedsættelsen som
følge af manglende overholdelse af henstillingen
om uændret driftsudgifter i 1986.
2. Modgående foranstaltninger i tilfælde af overskridelse af henstillingen
Regeringen og de kommunale parter lægger
afgørende vægt på, at de forhøjede udgiftsrammer
for 1987 og 1988 i forhold til 1.984 overholdes.
Viser det sig, at det endelige regnskab for 1987
og 1988 overstiger udgiftsrammen, er det væsentligt, at kommunerne allerede nu kender vilkårene.
Derfor har de kommunale parter noteret sig, at
regeringen fremsætter lovforslag om modgående
foranstaltninger i tilfælde af en overskridelse af
henstillingen vedrørende driftsudgifter. Der deponeres herefter af (amts)kommunerne et beløb svarende til overskridelsen i Nationalbanken i 4 år
uden renter, hvorefter det tilbagebetales over 3 år,
idet beløbene de sidste tre år forrentes med en
rente svarende til diskontoen. Deponeringen foretages af de (amts)kommuner, der har overskredet
henstillingen.
Der er enighed om, at der optages forhandling i
oktober 1986 henholdsvis 1987, hvis det måtte vise
sig, at der er overophedning i bygge- og anlægssektoren.
3. Afvikling af bloktilskud
Den hidtidige konjunkturregulering ophæves fra
1987.
Der er enighed om, at der for primærkommunernes vedkommende fra 1988 indføres en statsfinansieret udligning, hvori hovedstadsområdet betragtes som én kommune. Udligningsgrundlaget fastsættes til det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i
hovedstadsområdet. Der afsættes herudover en
pulje på 6 mia kr. til administrationen af det udvi-

, 6251

6252

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

dede totalbalanceprincip samt til korrektion som
følge af ændringer i spredningen af beskatningsgrundlag pr. indbygger mellem kommuner. I 1987
efterreguleres bloktilskuddet til kommunerne vedrørende konjunkturreguleringen for 1985 og prisog lønreguleres efter gældende regler. I 1988 efterog opreguleres bloktilskuddet vedrørende både
konjunkturregulering for 1986 og pris- og lønudvikling.
For amtskommunernes vedkommende afvikles
- bloktilskuddet i 1988, mens den mellemkommunale udligning opretholdes. Der bevares en pulje på
2 mia kr. til administrationen af det udvidede totalbalanceprincip. I 1987 nedsættes bloktilskuddet
med 1 mia kr. Derudover efterreguleres bloktilskuddet i 1987 vedrørende konjunkturreguleringen
for 1985 og pris- og lønreguleres efter gældende
regler.
Der sker ingen midtvejsregulering af tilskuddene i 1986.
4. AIDS
Der er enighed om, at der fra I. januar 1987
indføres en mellemamtskommunal udligningsordning vedrørende AIDS. Beløbene vedrørende 1987
afregnes i 1988. Udligningsniveauet fastsættes til
85 pet., idet der i beregningen korrigeres for regionale lønforskelle.
5. Omlægning af sociale refusioner
Regeringen vil sammen med de kommunale
parter gennemgå og opdatere beregningsforudsætningerne for de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af den sociale refusionsomlægning i 1987
og vil foretage de korrektioner, der måtte følge
heraf. Der vil tillige ske en efterregulering efter de
sædvanlige regler.
Regeringen vil indlede forhandlinger med kommunerne med henblik på, at refusionen for kontanthjælp forhøjes fra 1. januar 1988, at kommunerne overtager en del af udgiften til nye førtidspensioner, at boligsikringsrefusionen og boligydelsesrefusionen koordineres hermed, samt at tilskudssystemet justeres med henblik på, at dette
ikke må medføre tab for kommuner med lave indkomster.
6. Reduktion af ventelister på sygehusene
Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om,
at det indenfor rammerne af den aftalte henstilling
vil være muligt at reducere ventelisterne på sygehusene væsentligt.«

7. Konsekvenser for den kommunale økonomi i 1988
Lovforslaget vil indebære, at det amtskommunale bloktilskud nedsættes med ca. 11 mia kr.
Nedsættelsen vil - i det omfang den overstiger
konjunkturoverskuddet for 1988 - resultere i forhøjelser af kommuneskatten.
Da bloktilskuddet er fordelt efter skattegrundlag, vil forhøjelserne imidlertid være lige store i
alle amtskommuner, således at forskellene mellem
amtskommunerne ikke ændres.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-5
Der foreslås indført statsfinansieret udligning af
beskatningsgrundlag mellem kommunerne fra
1988. Samtidig foreslås, at hovedstadskommunerne
ved beregning af landsudligning og statstilskud
opfattes som én kommune. Den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov i hovedstadsområdet tilpasses i overensstemmelse hermed.
Den enkelte kommunes tilskud/tilsvar pr. indbygger som følge af statsfinansieret udligning af
beskatningsgrundlag beregnes som udligningsniveauet (0,52) ganget med et beregnet beskatningsniveau og forskellen mellem udligningsgrundlaget og
kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger.
Efter forslaget svarer udligningsgrundlaget til det
gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger
i hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet vil derfor ikke modtage statstilskud via den statsfinansierede udligning.
Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau
opgøres efter forslaget som de samlede nettodriftsog -anlægsudgifter pr. indbygger divideret med
udligningsgrundlaget.
Indførelsen af statsfinansieret udligning vil ikke
medføre byrdefordelingsmæssige forskydninger
imellem kommunerne.
Såfremt statens udgifter til den statsfinansierede
udligning ændres som følge af ændringer i spredningen i beskatningsgrundlag pr. indbygger, korrigeres statstilskuddet til kommunerne efter § 10.
Det foreslås, at primærkommunerne i hovedstadsområdet fra og med 1988 indgår som én kommune (»hovedstadskommune«) ved beregning af
tilskud/tilsvar som følge af statsfinansieret udligning og generelle statstilskud.
Hovedstadskommunernes tilskud/tilsvar som
følge af statsfinansieret udligning foreslås fordelt
mellem kommunerne i hovedstadsområdet i for-

6253

I

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

hold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Hovedstadskommunernes samlede statstilskud
foreslås fordelt mellem kommunerne efter beskatningsgrundlag.
Udligningsniveauerrie i udligningen af beskatningsgrundlag inden for hovedstadsområdet foreslås fastsat til 0,90.
Endelig foreslås det, at der ved beregningen af
tilskud/tilsvar anvendes den enkelte kommunes
faktiske beskatningsniveau. Herved reduceres risikoen for overudligning.
Indførelsen af hovedstadsordningen medfører
ingen byrdefordelingsmæssige forskydninger, hverken mellem hovedstadsområdet og det øvrige land
eller mellem enkeltkommuner.
Ændringen fra anvendelse af det beregnede
gennemsnitlige beskatningsniveau til anvendelse af
det faktiske beskatningsniveau medfører ganske
små byrdefordelingsmæssige forskydninger.
Til nr. 6, 8, 9, 13, 15, 17 og 18
Ved opgørelsen af kommunernes henholdsvis
amtskommunernes nettodriftsudgifter i 1987 og
1988 foretages regulering for virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov. Reguleringen foretages med 100 pet. for amtskommunernes vedkommende og for kommunernes vedkommende med 50 pet. det første år og 75 pet. det
andet år.
Ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov beregnes som forskellen mellem (amts)kommunernes beregnede demografisk betingede
udgiftsbehov med anvendelse af befolkningstal pr.
1. januar 1985 (henholdsvis 1. januar 1986) og
(amts)kommunernes beregnede demografisk betingede udgiftsbehov med anvendelse af befolkningstal pr. 1. januar 1986 (henholdsvis 1: januar 1987).
Det demografisk betingede udgiftsbehov beregnes
som angivet i lov om kommunal udligning med de
vægte, der anvendes ved tilskudsberegningen for
1987, idet der dog for kommunerne kun indgår de
demografisk relaterede udgiftsbehovskriterier i
beregningen.
Ved opgørelsen foretages endvidere en regulering som følge af arbejdstidsforkortelsen pr. 1.
januar 1987. Reguleringen foretages med %, korrigeret for andelen af deltidsansatte i (amts)kommunerne, og beregnes i forhold til lønsummen. I 1988
foretages reguleringen med YJ, korrigeret for andelen af deltidsansatte i (amts)kommunerne. Ændringen i reguleringen skyldes, at virkningen af arbejdstidsforkortelsen vil indgå i 1987-regnskabet,

6254

som indgår i det udgiftsgrundlag, udgifterne i 1988
sættes i forhold til.
Reguleringen vedrørende moms af driftsudgifter
er begrundet i, at der fra 1987 sker en ændring af
budget- og regnskabssystemet for kommuner og
amtskommuner, således at moms fra og med 1987
konteres samlet fremfor i tilknytning til konteringen af de enkelte varer og tjenesteydelser m.v.
Ved opgørelsen for kommunerne henholdsvis
amtskommunerne under ét foretages en regulering
for merudgifter henholdsvis mindreudgifter som
følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen
mellem staten og (amts)kommunerne og i den bindende statslige regulering af (amts)kommunernes
virksomhed (det udvidede totalbalanceprincip).
Reguleringen vil bl.a. omfatte kompensation for
merudgifter vedrørende foranstaltninger mod asbestfibre i indeklimaet, skattereformen samt afviklingen af sociale refusioner i 1987 m.v.
De omtalte merudgifter henholdsvis mindreudgifter opgøres for kommunerne henholdsvis amtskommunerne under ét i forbindelse med forhandlingerne mellem regeringen og de kommunale 01'ganisationer omkring regeringens lov- og cirkulæreprogram.
Mer- og mindreudgifter opgøres ikke for den
enkelte (amts)kommune. Ved opgørelsen af gennemsnittet af den enkelte (amts)kommunes nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for de 2 år forud
for opgørelsesåret vil der dog blive reguleret for de
sociale refusioner, som afvikles eller ændres i 1987.
Opgørelsen for den enkelte (amts)kommune
omfatter i lighed med den gældende ordning for
nettodriftsudgifterne i 1986 ikke de kommunale
forsyningsvirksomheder (konto 1.01-1.06), som er
eksterne i forhold til den øvrige kommunale virksomhed.
Ved opgørelsen for den enkelte kommune reduceres nettodriftsudgifterne i 1987 henholdsvis 1988
for kommuner med et serviceniveau på under 0,85.
Reguleringen omfatter den del af stigningen i nettodriftsudgifterne, som bringer kommunens serviceniveau op på 0,85.
Det foreslås, at indenrigsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler for opgørelsen af en kommunes serviceniveau. Serviceniveauet vil blive beregnet som nettodriftsudgifterne i året forud for beregningsåret sat i forhold til udgiftsbehovet, som
opgjort i forbindelse med den kommunale udligning. Dog foreslås det, at vejkriteriet udgår af beregningen mod en tilsvarende forhøjelse af kriterievægten for det samlede befolkningstal.
Dét foreslås endvidere, at indenrigsministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de

6255

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

indbetalingspligtige beløbs beregning, indbetaling,
tilbagebetaling m.v.
Beregningen af de indbetalingspligtige beløb vil
finde sted i 1988 henholdsvis 1989 på grundlag af
det indsendte obligatoriske regnskabsmateriale fra
kommuner og amtskommuner, jfr. reglerne herom
i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og
amtskommuner«. Indbetaling skal finde sted til
Danmarks Nationalbank umiddelbart efter, at der
er givet meddelelse om det indbetalingspligtige
beløbs størrelse.
Det indbetalingspligtige beløb henstår uforrentet i Danmarks Nationalbank i 4 år, hvorefter det
tilbagebetales over 3 år (1992, 1993, 1994 henholdsvis 1993, 1994 og 1995) med en tredjedel
hvert år. I tilbagebetalingsårene forrentes beløbet
med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens
diskonto den I. oktober det foregående år. Tilbagebetalingen vil finde sted månedligt i forbindelse
med statsskattedirektoratets anvisning af de månedlige acontoudbetalinger af kildeskat.
Til nr. 16
Bemyndigelsen gives med det formål at hindre,
at konteringsfejl eller usædvanlige regnskabstekniske omstændigheder får indflydelse på beregningerne af tilskudsnedsættelserne.
Til nr. 7
Forslaget indeholder en ændring af overudligningsbestemmelsen for Københavns og Frederiksberg kommuner. Endvidere er foretaget en redaktionel gennemskrivning af lovteksten.
Overudligningsbestemmelsen sikrer, at det altid
kan betale sig at ligne effektivt og at tilskynde til
lokal udvikling i produktion og beskæftigelse. Efter overudligningsbestemmelsen kan en kommune
aldrig tabe mere end 90 pet. af ekstra skatteindtægter som følge af mellemkommunal udligning og
generelle tilskud.
Hidtil har overudligningsbestemmelsen for Københavns og Frederiksberg kommuner kun omfattet den primærkommunale skattegrundlagsudligning (dvs. § 3, 4), de særlig tilskuds- og udligningsordninger (§ 18, 20 og 22a) og statstilskud til kommunerne (§ 10). Københavns og Frederiksberg
kommuner har imidlertid også tab og gevinst som
amtskommune.
Det foreslås derfor, at overudligningsbestemmelsen ændres for Københavns og Frederiksberg
kommuner, således at den amtskommunale skattegrundlagsudligning (§ 13) og statstilskuddet til

6256

amtskommunerne (§ 17) inddrages i overudligningsberegningen for de to kommuner.
Til nr. 11 og 14
Det foreslås, at tilskuddet til kommuner med
særlig svagt beskatningsgrundlag beregnes efter
samme principper som den statsfinansierede udligning af beskatningsgrundlag med et udligningsgrundlag svarende til 80 pet. af det gennemsnitlige
beskatningsgrundlag pr. indbygger og et udligningsniveau på 0,48.
Kommuner, som har et beskatningsgrundlag pr.
indbygger på under 80 pet. af landsgennemsnittet,
vil herefter modtage et tilskud beregnet som 0,48
ganget med et beregnet beskatningsniveau, kommunens folketal og forskellen mellem kommunens
gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger
og 80 pet. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger.
Det foreslås, at ændringer i tilskuddet som følge
af ændringer i spredningen af beskatningsgrundlag
pr. indbygger modregnes i statstilskuddet til kommunerne.
Til nr. 10 og 12
Efter forudgående drøftelser med Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner blev der i begyndelsen af 1986 nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde forslag
til udligning af AIDS-udgifter. Arbejdsgruppen
bestod af repræsentanter fra indenrigsministeriet
(formand og sekretariat), Amtsrådsforeningen,
Københavns og Frederiksberg kommuner samt
sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppen afgav i enighed
en redegørelse den 20. marts 1986 (bet. 1069). Lovforslagets § 1, nr. 12 bygger på betænkning 1069.
I betænkning 1069 redegøres der indledningsvis
for sygdommens forløb og udbredelse. Der angives
bl.a., at der ved udgangen af 1985 er konstateret
smitte med AIDS-virus hos ca. 2.000 personer herhjemme. Det ikke konstaterede antal smittede herudover er usikkert, men antages mindst at være af
samme størrelsesorden. Der er dog siden 1981 kun
stillet AIDS-diagnose for 72 personer herhjemme,
hvoraf de 47 var døde ved udgangen af 1985. De
72 AIDS-diagnoser har næsten udelukkende kunnet henføres til homo-/biseksuelle mænd, men
smitten med AIDS-virus er i dag udbredt uden for
denne risikogruppe. Såvel udenlandske som danske erfaringer har hidtil peget mod en tendens til,
at antallet af nye AIDS-patienter (AIDS-diagnose)
fordobles årligt. Et andet mål for udbredelseshastigheden er en antagelse om, at mindst 10-25 pet.

6257

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

af de personer, der er smittet med AIDS-virus, vil
udvikle selve sygdommen mellem Vi og 8 år efter,
de er påført smitte med AIDS-virus.
Der er fra det offentlige iværksat en målrettet
indsats over for en yderligere spredning af AIDS.
Der er således givet en øget information til befolkningen og risikogrupperne om, hvordan smitterisikoen formindskes, ligesom der er etableret tilbud
om undersøgelse for AIDS. Endvidere er der stillet
krav om varmebehandling af blodprodukter og
undersøgelse af donorblod.
I betænkning 1069 er der Joretaget en gennemgang af sygehuskommunernes udgifter i forbindelse med AIDS med særligt henblik på at udpege
udgiftsområder med en skæv regional fordeling.
Disse udgiftsområder er:
- forebyggende helbredsundersøgelser af personer, der frygter at være smittet med AI DS-virus,
- opfølgende helbredsundersøgelser af personer,
som er smittet med AIDS-virus,
- sygdomsbehandling af personer med forstadier
til AIDS eller symptomer herpå,
- sygdomsbehandling af personer, der har udviklet selve sygdommen AIDS.
Især Københavns og Frederiksberg kommuner
er relativt hårdt belastet, idet ca. 70 pet. af de hidtidige AIDS-patienter har haft bopæl i de to kommuner, der kun tegner sig for godt 10 pet. af landets befolkning.
Til brug for opstilling af en udligningsordning
er valgt udgiftsbehovskriteriet »nyregistrerede
AIDS-patienter«. Til dette kriterium henføres den
gennemsnitlige sygehusudgift for behandling af en
AIDS-patient. Denne udgift er baseret på en opgørelse af det samlede sengedagsforbrug og sengedagsudgiften, som 41 afdøde AIDS-patienter har
medført i hele sygdomsforløbet på Rigshospitalet
og Hvidovre hospital. Opgørelsen viser, at 100
sengedage å 4.500 kr., dvs. 450.000 kr. er den gennemsnitlige sygehusudgift for behandling af en
AIDS-patient. For så vidt angår forebyggende og
opfølgende helbredsundersøgelser, der antages at
have samme regionale udgiftsfordeling som behandlingen af AIDS-patienter, er det valgt at tillægge disse udgifter til sygehusbehandlingsudgiften
for en AIDS-patient. Under forskellige antagelser
om udviklingen i undersøgelses- og behandlingsbehovet er det således beregnet, at de regionalt skævt
fordelte udgifter ved AIDS udgør 820.000 kr. pr.
nyregistreret AIDS-patient i 1986 faldende til
540.000 kr. i 1989 (1986-priser). I disse beregninger
er det b1.a. forudsat, at antallet af nye AIDS-pati-

6258

enter fordobles årligt, svarende til 72 nye AIDSpatienter i 1986, 144 i 1987, 288 i 1988 og 576 i
1989.
Den foreslåede specielle udligningsordning for
AIDS-udgifterne er opbygget med en høj grad af
parallelitet til det eksisterende generelle system for
udligning af udgiftsbehov mellem amtskommunerne. Det er tanken bag denne opbygning at lette en
eventuel inkorporering i det generelle udligningssystem, når der er indvundet erfaringer med udviklingen i undersøgelses- og behandlingsformerne
samt udbredelseshastigheden m.v.
Udligningsordningen virker på den måde, at
den enkelte sygehuskommune modtager et tilskud
til delvis dækning af udgifterne ved AIDS. Det er
en AIDS-diagnose for en person med bopæl i sygehuskommunen på diagnosedatoen, der udløser
tilskuddet. Tilskuddet pr. nyregistreret AIDS-patient er i 1988 på 587.000 kr. (1986-priser), hvilket er
85 pet. af 690.000 kr., svarende til et udligningsniveau på 85 pet. Tilskuddet betales af alle sygehuskommunerne med deres folketal som fordelingsnøgle. Endvidere korrigeres der for regionale lønforskelle.
I betænkning 1069 har arbejdsgruppen overvejet
de betalings- og tilskudsproblemer, der opstår, hvis
AIDS-patienter flytter mellem sygehuskommuner.
I betænkningen peges der på mulige modeller for
flyttekorrektion, men det anbefales, at flyttemønstret følges med henblik på en særlig vurdering
heraf, inden der eventuelt indbygges flyttekorrektion i udligningsordningen. Baggrunden for anbefalingen er, at det er vanskeligt at opstille en generel
ordning, der både er administrativt overkommelig,
og som virker hensigtsmæssig ved det enkelte
AIDS-tilfælde. På den baggrund er der ikke indbygget flyttekorrektion i den foreslåede udligningsordning.
Endvidere er udligningen i den foreslåede udligningsordning - ligesom i det generelle udligningssystem - hovedsagelig baseret på beregnede
og faktiske data i året forud for tilskudsåret. Det
er herved sikret, at den endelige beregning af tilskud/tilsvar, der foretages senest den I. juli året
efter tilskudsåret, vil afvige mindst muligt fra indenrigsministeriets foreløbige udmelding af tilskud/tilsvar til brug for budgetlægningen (senest
den 1. juli året forud for tilskudsåret) og den månedlige afregning af tilskud/tilsvar via statsskattedirektoratet gennem tilskudsåret. Den geografiske
fordeling af patientantallet vil i indenrigsministeriets foreløbige udmelding være baseret på den geografiske fordeling af AIDS-patienter i året 2 år
forud for tilskudsåret. Endelig beregning af til-

6259

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

skud/tilsvar vil blive baseret på det faktiske antal
AIDS-patienter og disses faktiske geografiske fordeling.
Indenrigsministeriet vil basere beregningen af
tilskud/tilsvar på oplysninger fra sundhedsstyrelsen om antallet af AIDS-patienter og disses amtsvise fordeling. Sundhedsstyrelsens oplysninger

6260

herom er baseret på den pligtige anmeldelse af
visse smitsomme sygdomme.
Udligningsordningen foreslås iværksat med
virkning for data fra I. januar 1987, dvs. fra og
med tilskudsåret 1988. Udligningsordningen foreslås etableret med virkning for data fra 1987-89,
hvorefter ordningen skal tages op til revision.

. 10863

14/5 86: Skriftlig fremsættelse

Ministeren for kulturelle anliggender (H. P.
Clausen): .
Jeg skal hermed fremsætte:
Forslag til lov om forlængelse af forsøg med
lokal fjernsynsvirksomhed.
(Lovforslag nr. L 267).
Ved lov nr. 172 af 25. marts 1986 er bl.a.
den hidtidige forsøgsordning med lokal
fjernsynsvirksomhed forlænget indtil den 30.
september 1986.
Lovforslaget går ud på at forlænge ordniIigen med yderligere I år med henblik på at
skabe mulighed for, at der kan gennemføres
nærmere undersøgelser af det økonomiske
grundlag og de organisatoriske forhold inden
for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Det
er tanken, at der i begyndelsen af 1987 skal
fremsættes et forslag til en samlet lovgivning
for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
dets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling.
Indenrigsministeren (Enggaard):
Hermed skal jeg for folketinget fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. (Den kommunale
økonomi i 1987 og 1988).
(Lovforslag nr. L 268).
Forslaget er bygget på det forlig, regeringen i går indgik med kommunerne om den
kommunale økonomi i 1987 og 1988 samt
om det fremtidige tilskuds- og udligningssystem.
Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at
nå til enighed med kommunerne, og jeg vil
gerne benytte lejligheden til at takke de kommunale parter for deres vilje til at nå et resultat.
Det er et resultat, jeg mener alle parter
står sig vel ved.
Først og fremmest opnår vi, at kommunerne nu ved, hvilke rammer der gælder de næste to år. Hermed er der sikret stabilitet i udgifterne frem til 1988.
Driftsudgifterne i 1987 og 1988 skal svare
til gennemsnittet af de to foregående år.
Kommuner med lav service kan have en højere vækst, og der tages hensyn til ændringer
i befolkningens størrelse og sammensætning.

10864

For anlægsudgifterne fastsættes foreløbig en
ramme på 71/4 mia kr.
Dernæst er der skabt ro om det fremtidige
tilskuds- og udligningssystem. Fra 1988 afvikles bloktilskuddene. Dog bevares det udvidede totalbalanceprincip.
Samtidig indføres der en statsfinansieret
udligning for kommunerne. Hermed har regeringen opfyldt aftalen med det radikale
venstre fra sidste forår.
Endvidere indføres der en mellem(amts)kommunal udligning vedrørende AIDS.
Regeringen og de kommunale parter lægger afgørende vægt på, at udgiftsrammerne
overholdes. Forslaget indeholder i den forbindelse bestemmelser om modgående foranstaltninger i form af en deponeringsordning,
hvis rammerne ikke overholdes. Dette har de
kommunale parter noteret sig.
Der er altså på alle områder skabt ro om
det kommunale arbejde.
Aftalen vil også medvirke til at skabe en
stabil baggrund for sygehusenes drift. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om,
at det med den aftalte henstilling vil være
muligt at reducere ventelisterne på sygehusene væsentligt.
Også det siger jeg tak for.
Jeg skal endelig beklage forslagets sene
fremkomst. Regeringen håber dog på tingets
forståelse for betydningen af, at den slags
lovforslag udarbejdes i et samarbejde med
kommunerne. Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til det høje tings velvillige behandling.
Indenrigsministeren (Enggaard):
Jeg skal herved tillade mig for det høje
ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og af lov om udskrivning
af skat til amtskommunen. (Det kommunale
og amtskommunale personfradrag m.m.).
(Lovforslag nr. L 269).
Ved lovforslaget fastsættes det almindelige
personfradrag ved beregningen af indkomstskat til kommune og amtskommune til et
grundbeløb på 21.200 kr. for 1987.
I personskatteloven (lov nr. 151 af 19.
marts 1986) er det statslige personfradrag for
1987 fastsat til 27.100 kr., og det var i forbindelse med denne lov aftalt mellem skattereformpartierne (det konservative folkeparti,

10865
14/5 86: Skriftlig fremsættelse
10866
[Indenrigsministeren]
venstre, centrum-demokraterne, kristeligt fol- kæmpelsesmidler, som kan erstattes af vækeparti, socialdemokratiet og det radikale sentlig mindre farlige eller skadelige midler
venstre), at det kommunale personfradrag eller metoder, ikke godkendes, og at midler,
skulle fastsættes til 21.200 kr.
godkendt af giftnævnet, skal godkendes efter
Når forslaget om det kommunale person- de nugældende regler. Arbejdet, hvori landfradrag ikke er fremsat sammen med skatte- brugsministeriets institutioner vil blive indreformforslagene, skyldes det regeringens draget, vil blive tilrettelagt efter drøftelse i
forhandlinger med de kommunale parter om Bekæmpelsesmiddelrådet, hvori alle berørte
den kommunale økonomi. Der har herunder myndigheder og organisationer er repræsenfra kommunal side været tanker fremme om teret.
en eventuel afvikling af bloktilskuddene og
Endvidere foreslås det, at provenuet af
en dertil svarende forhøjelse af kommune- afgifterne for godkendelse kan bruges på følskatten. Det kunne i den sammenhæng være gende områder: forskning i bekæmpelsesblevet aktuelt at justere det tidligere aftalte midlers indvirkning på sundhed og miljø,
kommunale personfradrag.
oplysning om midlernes rette anvendelse og
Regeringen ønsker imidlertid ikke nu at undervisning i brugen af bekæmpelsesmidler.
foreslå lovgivning om afvikling af bloktilSom et andet led i opfølgningen af dagsorskuddene med virkning fra 1987.
denen vil jeg udarbejde en handlingsplan om
Idet jeg i øvrigt henviser til det foreliggen- nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidde lovforslag og de dertil knyttede bemærk- ler.
ninger, skal jeg anbefale lovforslaget til det
Jeg vil i denne forbindelse fremhæve, at
høje tings velvillige behandling.
der allerede gøres en betydelig indsats for ad
frivillighedens vej at begrænse forbruget af
bekæmpelsesmidler,
først og fremmest via
Miljøministeren (Chr. Christensen):
landbrugets
organisationer,
og jeg lægger
Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:
vægt på, at vi også i de videre bestræbelser
Forslag til lov om ændring af lov om kemi- på at begrænse forbruget af bekæmpelsesske stoffer og produkter.
midler så vidt muligt baserer os på frivillig(Lovforslag nr. L 270).
hed.
Udviklingen i anvendelsen af bekæmpelIdet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget
sesmidler har i de seneste år givet anledning med bemærkninger, tillader jeg mig at anbetil stigende bekymring. Denne bekymring har fale det til folketingets velvillige behandling.
resulteret i, at myndighedernes arbejde med
at begrænse de skadelige virkninger af bekæmpelsesmidler er blevet forstærket. Også
Den første sag på dagsordenen var:
folketinget har behandlet problemerne omkring bekæmpelsesmidler - senest under fo- 1) Spørgsmål til ministrene:
respørgselsdebatten den 11. marts i år.
Dette lovforslag er først og fremmest et
Spm. nr. S 1062
led i opfølgningen af den dagsorden, der
blev vedtaget i forbindelse med forespørg- 1) Til indenrigsministeren af:
selsdebatten.
Lenger (VS):
Lovforslaget fremsættes med henblik på
»Hvad vil ministeren foretage i anledning
genfremsættelse i næste samling.
af, at rigshospitalets direktør har indstillet
Hovedsigtet med lovforslaget er at skærpe
overlæge Troels Munkner til afskedigelse?«
kravene til godkendelse af bekæmpelsesmidler med henblik på at lede forbruget over
Skriftlig begrundelse
mod anvendelsen af mindre skadelige midler
og på længere sigt at medvirke til, at forbruEfter at overlæge Troels Munkner har udget begrænses.
talt sig offentligt om beredskabet, har rigshoDet foreslås, at samtlige godkendelser tids- spitalets direktør indstillet ham til afskedigelbegrænses til 5 år, at særlig sundhedsskadeli- se.
ge eller miljøskadelige bekæmpelsesmidler
Spørgeren finder denne fremgangsmåde
ikke længere skal kunne godkendes, at be- stærkt kritisabel, fordi Munkner med sine

11143

16/5 86: 1. beh. af f. t. 1. vedr. arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

[Arbejdsministeren]
turde komme med, når fru Lilli Gyldenkilde
er ordfører, i hvert fald i spørgsmål af denne
karakter. Jeg vil også bekræfte, at på det specifikke punkt kommer der nogle besparelser
ud af det, men det er ikke ment som et besparelsesforslag. Derfor synes jeg også lige,
jeg skal nævne, at en række af de andre regelforenklinger kommer der altså merudgifter
ud af. Og summen af alle de regelforenklinger, som udvalget har lagt frem, kan altså
meget vel blive merudgifter, og det har været
baggrunden for min stillingtagen. Men jeg
kan bekræfte, at på det specifikke punkt sker
der en besparelse.
Fru Lilli Gyldenkilde siger, at vi bliver et
ekspeditionskontor herinde. Jeg vil gerne
medvirke til, at vi ikke bliver ekspeditionskontor for organisationerne, når der er politiske grunde til ikke at være det. Men i dette
tilfælde synes jeg, der er en ganske god
grund til at være ekspeditionskontor for de
folk, som ude omkring i kasserne administrerer ordningerne, lever med ordningerne i det
daglige. Når de i enighed er nået frem til
noget, som embedsmændene har kunnet tilslutte sig, så skal der efter min mening meget
gode grunde til ikke at ville være ekspeditionskontor.
I spørgsmålet om arbejdsgiverdokumentation vil jeg gerne gentage det, jeg sagde i første runde om, at der må være sket en eller
anden fejlfortolkning undervejs; hvor den
ligger, kan jeg af gode grunde ikke udtale
mig om. Der foreligger en redegørelse fra
december måned om denne problemkreds
med udgangspunkt i debatten sidste år. Den
sender vi nu til udvalget, og lad os så tage en
debat, om den videre procedure derfra.
Jeg kan i øvrigt sige, at jeg også synes, det
måske var en god idé, om vi i fællesskab tog
en tur ud i en A-kasse og prøvede at se,
hvordan det virker ude i den daglige ekspedition. Det synes jeg kunne være en spændende eksercits, som jeg meget gerne vil prøve at få tilrettelagt.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Lovforslagets overgang til anden behandling
vedtoges uden afstemning.

11144

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til
arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det
som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
17) Første behandling af lovforslag nr. L 268:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. (Den kommunale
økonomi i 1987 og 1988).
(Fremsat 14/5 86).
Sammen med denne sag foretoges den under punkt 18 på dagsordenen opførte sag,
nemlig:
18) Første behandling af lovforslag nr. L 269:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og af lov om udskrivning
af skat til amtskommunen. (Det kommunale
og amtskommunale personfradrag m.m.).
(Fremsat 14/5 86).
Lovforslagene sattes til forhandling.
Forhandling
Stavad (S):
Det nytter noget! Det nytter at argumentere, at protestere, at demonstrere imod urimeligheder og overgreb. Den mest effektive protest og demonstration er naturligvis på valgdagen at stemme de for urimelighederne ansvarlige ud. Regeringspartierne og ikke
mindst det radikale venstre fik den 17. november 1985 ved amts- og kommunevalget
en kraftig advarsel af befolkningen. De fik
det gule kort. Næste gang, ved folketingsvalget, bliver det det røde kort, vælgerne giver
den borgerlige regering.
Det nytter noget at protestere. For et par
måneder siden var løftet om fjernelse af karensdagen fra 1987 resultatet af mange borgeres og oppositionens saglige argumentation
og protester. Denne gang er resultatet, at der
er ført reelle forhandlinger med kommunernes og amternes organisationer, at regeringen
ikke længere har kunnet lukke øjnene for

11145
[Stavad]

l 16/5 86: l. beh. af f. t. l. vedr. kommunal udligning m.m.

den måde, som kommunerne og amterne er
blevet maltrakteret på.
At ventelisterne på sygehusene stiger katastrofalt, er en sag, som vi skal vende tilbage
til på onsdag, når socialdemokratiets forespørgsel om sygehusene kommer til behandling. Der er mangel på forsvarlige pasningsmuligheder for vore børn som følge af, at
regeringens politik har forhindret den nødvendige udbygning af daginstitutioner. Og
sådan kunne vi nævne en række områder,
hvor regeringens forsøg på at ødelægge det
kommunale selvstyre har ramt den økonomisk svageste del af befolkningen.
Den aftale, der er indgået med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, betyder, at man nu forlader det helt
uholdbare udgangspunkt, som 1984-regnskabet er udtryk for. I stedet bliver det regnskaberne for 1985 og 1986, der skal danne baggrund for aktivitetsniveauet i 1987, og regnskaberne for 1986 og 1987, der fastlægger
aktivitetsniveauet i 1988. Det er en meget
klar forbedring, som vi hilser med tilfredshed.
Dermed være ikke sagt, at socialdemokratiet mener, at dette forslag løser alle problemer for kommuner og amter. Efter vor opfattelse er der også utilfredsstillende ting i forslaget. Der er således det helt uacceptable, at
regeringen har hæftet en ny straffeekspedition på lovforslaget, hvis kommuner og amter
ikke nøjagtigt holder sig inden for den afstukne ramme. Den del af forslaget har de
kommunale organisationer da heller ikke
tilsluttet sig. Det er en mistillid over for vore
lokalpolitikere, som vi må tage afstand fra,
og som vi ikke synes er folketinget værdig.
Det foreliggende forslag er også udtryk
for, at regeringen har måttet erkende, at den
har budt amts- og kommunalpolitikere helt
utilstrækkelige økonomiske rammer at arbejde inden for i 1986. Det har simpelt hen ikke
været muligt at løse de opgaver, der er lagt
ud lokalt. Så kunne man selvfølgelig sige, at
den, der overvinder sig selv, er større end
den, der indtager en stad, men så let er det
desværre ikke. Dette lovforslag ændrer nemlig ikke så meget som et komma i de økonomiske rammer for 1986, som regeringen med
sit lovforslag har erkendt er utilstrækkelige.
Derfor må jeg spørge indenrigsministeren,
hvorfor kommuner og amter skal tvinges til
at gennemføre ødelæggende nedskæringer i

11146

1986, når ministeren godt ved, at det slår
utrolig meget i stykker. Har ministeren ikke
overvejet, hvilke merudgifter denne siksakkurs kan afføde i de kommende år? Er regeringen simpelt hen for stolt til at stå frem og
erkende, at den tog fejl?
Socialdemokratiet vil sørge for, at regeringspartierne og det radikale venstre kommer til at tage stilling til ændringsforslag,
som tilpasser 1986-rammerne til de efterfølgende år, så vi undgår disse menneskefjendske nedskæringer, som regeringen tvinger
kommuner og amter ud i i 1986.
Det er glædeligt, at den såkaldte konjunkturregulering ophæves fra 1987. Den har været et skalkeskjul for, at regeringen har hentet milliardbeløb i de kommunale kasser. For
1985 og 1986 vil regeringen skære yderligere
i de amtslige og kommunale bloktilskud, som
vil påvirke deres økonomi med yderligere
store negative beløb i 1986 og i 1987. Vi må i
den forbindelse under udvalgsarbejdet se på
den helt urimelige påvirkning af Københavns
kommunes økonomi, som disse beskæringer
vil få. Der må tages hensyn til, at Københavns kommune ikke har haft nogen konjunkturgevinst, heller ikke efter regeringens
særprægede regnemetode.
Jeg vil også gøre nogle bemærkninger om
tidspunktet for dette forslags fremsættelse.
Folketinget, kommuner og amter var lovet et
lovforslag inden den 15. februar 1986. Det er
en urimelig behandling af kommuner og amter, at deres budgetlægning endnu et år skal
gøres helt unødigt vanskelig, fordi regeringen
ikke har kunnet finde sine egne ben. Det er
urimeligt, at folketinget får en uge til at udvalgsbehandle et forslag med så vidtrækkende konsekvenser og med den sværhedsgrad,
som dette forslag har. Jeg hører i hvert tilfælde ikke til de 5-10 personer i Danmark, der
kan gennemskue alle detaljer i de meget uigennemsigtige udlignings- og tilskudssystemer, der er mellem kommuner og amter indbyrdes og mellem kommuner og amter på
den ene side og staten på den anden side.
Derfor håber jeg, at der trods alt bliver mulighed for et bare nogenlunde forsvarligt udvalgsarbejde, så vi ved, hvad der skal stemmes om, inden vi når frem til tredje behandling.
Jeg vil godt ende, hvor jeg startede, med
at sige tak til borgere, der igennem deres
protester og stemmeafgivning den 17. novem-

11148
16/5 86: l. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.
11147
[Stavad]
ber 1985 gjorde det umuligt for regeringen at kommunerne. Nærværende lovforslag følger
fortsætte en helt ødelæggende politik over smukt de kommunale organisationers ønsker,
for vore lokale aktiviteter og det kommunale som efterfølgende indgik.
Vi kan tilslutte os, at bloktilskuddene afselvstyre. En stor anerkendelse også til Kommunernes Landsforening og Amtsrådsfore- vikles fra 1988. Det ville have været halsløs
ningen, som med nyvalgte socialdemokrati- gerning, om det var sket allerede fra det
ske formænd i spidsen har muliggjort et kommende år. Det er således, at Kommunerskridt i den rigtige retning, men også en tak nes Landsforenings ønske om indførelse af
til de mange borgerlige lokalpolitikere, som statsfinansieret udligning og Amtsrådsforesammen med os andre har påpeget regerin- ningens ønske om at fastholde modellen med
gens ødelæggende politik over for det, man i det nuværende udligningssystem er imødevenstre kalder det nære samfund, og over for kommet. Det vil næppe skabe problemer, at
der fremtidig bliver tale om to modeller.
dets borgere.
Aftalen om rammerne for den kommunale
Socialdemokratiet vil gå aktivt ind i udvalgsarbejdet, og vor endelige stillingtagen økonomi dækker både 1987 og 1988. Det er
vil afhænge af udvalgsarbejdet og af vore tilfredsstillende, at der på denne måde skamuligheder for at trænge igennem med de bes et godt planlægningsgrundlag for de enkelte kommunalbestyrelses- og amtsrådsmednødvendige ændringsforslag.
Det lille forslag nr. L 269 kan socialdemo- lemmer. Det er dog således, at skulle vi oplekratiet give sin tilslutning til.
ve en overophedning i bygge- og anlægssektoren, skal der optages forhandling vedrørende den del af aftalen, der angår anlægssektoKaren Højte Jensen (KF):
Udgangspunktet for debatten i dag er afta- ren.
Hvad angår nettodriftsudgifterne for komlen mellem regeringen og de kommunale ormunerne under ét i årene 1987 og 1988, er
ganisationer om den kommunale økonomi i
der enighed om, at disse ikke må overstige
1987 og 1988 samt om det fremtidige tilgennemsnittet for de to foregående år. Der
skuds- og udligningssystem.
indbygges dog en korrektion af hensyn til
Der er god grund til i dag at rose regeringen for den aktive indsats, der er gjort for at arbejdstidsforkortelsen og under hensyn til
de demografiske udgiftsbehov. Det sidste vil
få en aftale i stand, men der skal sandelig
imødekomme kommuner, hvor antallet af
også lyde en anerkendelse til de kommunale
organisationer, som har udvist stor realitets- ældre er stærkt stigende.
De kommunale organisationer har i og
sans.
Fra de kommunale organisationers side med, at de har indgået en aftale, forpligtet
anerkendes det nu også i konkret handling, sig til at være med til at sikre, at aftalen om
at der må sættes realistiske rammer for den de økonomiske rammer holdes. Det lægger
kommunale økonomi, det kommunale aktivi- jeg stor vægt på. På den baggrund har jeg en
tetsniveau, således at dette tilpasses de sam- positiv forventning til, at de enkelte kommufundsøkonomiske muligheder. Lad mig tilfø- ner lever op til deres ansvar og efterlever
je, at der givetvis også i de nærmeste år vil henstillingen. Regeringen har dog villet sikre
være behov for at indpasse den kommunale sig, at kommunerne allerede nu blev bekendt
sektors samlede økonomi i samfundsøkono- med præmisserne for en eventuel overskrimien. Som grundsynspunkt vil jeg fremføre, delse af henstillingen vedrørende driftsudgifat det er vigtigt, at der er overensstemmelse terne. Det er baggrunden for forslaget om
og sammenhæng mellem skatteprocenten og deponering af et beløb i Nationalbanken svarende til overskridelsen. Jeg mener, det er
serviceniveauet i de enkelte kommuner.
Det historiske bag det forslag, vi behand- klogt, at der her fra regeringens side spilles
ler, er regeringens og de radikales aftale fra med helt åbne kort.
Fra konservativ side finder vi det derudosidste år om at tilstræbe en afvikling af de
generelle tilskud. Efterfølgende har der været ver positivt, at der sker en ændring af overgjort mange øvelser, både talmæssige og po- udligningsbestemmelsen for Københavns og
litiske. Som et led i forarbejdet udsendtes der Frederiksberg kommuner. En kommune vil
et debatoplæg fra indenrigsministeriet til ikke fremtidig kunne tabe mere end 90 pet.

11149
16/5 86: I. beh. af f. t. l. vedr. kommunal udligning m.m.
11150
[Karen Højte Jensen]
af ekstra skatteindtægter som følge af melFor det første budgetår, 1987, vil der være
lemkommunal udligning.
mulighed for i kommunerne at anvende 500
Må jeg også fastslå, at der med indførel- mill. kr. til strengt nødvendige udgifter, og
sen af statsfinansieret udligning ikke sker derved kan nogle kommuner, der har vanbyrdefordelingsmæssige forskydninger mel- skeligheder med at få budgetterne til at
lem kommunerne.
strække til, dække det strengt nødvendige
Vi hilser med tilfredshed, at der er opnået behov, der vil opstå, og som er opstået, siden
enighed om at indføre en mellemamtskom- firkløverregeringen blev dannet i 1982.
munal udligningsordning vedrørende AIDS.
I første budgetår kan et tilsvarende beløb
Det viser vilje til at fordele de økonomiske anvendes ekstra i amtskommunerne, først og
byrder, denne alvorlige sygdom medfører.
fremmest på sygehusområdet. Der er i nogle
I dag skal vi ikke diskutere sygehuse, men egne af landet i dag ventelister både af folkejeg har med glæde hæftet mig ved, at Amts- pensionister og af folk, der er i beskæftigelse,
rådsforeningen som et led i aftalen har for- som væsentligt vil kunne nedbringes. Den
pligtet sig til inden for de økonomiske ram- udvidede ramme er specielt indrettet herpå.
mer, der er aftalt, at reducere ventelisterne Det vil sige, at patienter, der går og venter
på sygehusene væsentligt. Det er en af de på hofteoperationer, andre slidgigtoperationer, øjenoperationer m.v., nu kan komme
afgørende dele af aftalen.
Jeg forstod på hr. Stavad, at socialdemo- højere op på ventelisten og hurtigere genvinkratiet er indstillet på en hurtig udvalgsbe- de deres førlighed.
Et moderne velfærdssamfund som det
handling. Det kan jeg tilslutte mig.
Med hensyn til det andet lovforslag, nr. L danske kan simpelt hen ikke være den nuværende tilstand bekendt, og derfor er det glæ269, kan jeg også tilkendegive tilslutning.
deligt, at den kæmpeeksplosion i sygehussektorens
udgiftsniveau, vi oplevede i 1960erne
Svend Heiselberg (V):
og 1970erne, og som vi i sin tid blev advaret
Jeg vil gerne sige om lovforslaget, at ven- imod i en række perspektivplaner, nu er
stre naturligvis kan tilslutte sig det. Det er et bragt til ophør. Men der er altså på den angodt forslag.
den side et sygehusbehov, som nødvendigvis
Desforuden vil jeg gerne sige et par ord må dækkes.
om det 2-årige forlig, der dækker budgetåret
I de budgetår, som er gået, siden firkløver1987-88, og som er indgået mellem inden- regeringen blev dannet i september 1982, har
rigsministeren og de kommunale organisatio- der været mange stridigheder omkring komner. Forliget kan nu danne grundlag for munebudgetterne, men det har været nødplanlægning og dispositioner i kommunerne vendigt at dæmme op for de kommunale udfor en meget lang periode, ja, man kan sige gifter i en tid, hvor regeringen var nødt til at
til næste folketingsvalg og helt frem til tiden foretage en vis styring af det offentliges udfør næste kommunevalg. Det er en langsigtet gifter som et led i den almindelige økonomidisposition, vi sjældent har oplevet i dansk ske politik. Det nytter jo ingenting, at staten
politik.
holder igen, hvis de koncessionerede selskaJeg vil gerne sige tak til indenrigsministe- ber og kommunerne fører den modsatte poliren og til de kommunale organisationer. De tik. Jeg erkender imidlertid, at denne påholsocialdemokratiske formænd for de kommu- denhed har været vanskelig i en tid, hvor
nale organisationer, som har indgået forliget, flere og flere opgaver som følge af kommuhar åbenbart indstillet sig på, uanset al parti- nalreformen i 1970 helt bevidst er blevet lagt
politik, ud fra samfundsmæssige hensyn at ud til kommunerne som et led i decentraliseindgå et økonomisk forlig med regeringen. ringen.
Man kan måske ligefrem sige, at de har indJeg vil også benytte lejligheden til at takke
stillet sig på, at firkløverregeringen fortsætter de mange kommuner landet over, der er styfrem til den ordinære valgdato og måske og- ret af venstre- og konservative og socialdeså efter den tid. Det har man taget bestik af mokratiske borgmestre, som uanset det voldog har handlet efter, og det kunne hr. Stavad somme tryk fra lokalt personale og grupper
måske have lært en lille smule af, så han fra fagbevægelsen og fra andre interesseorgahavde handlet på samme måde.
nisationer siden 1982 har været med til at

11152
16/5 86: l. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.
11151
[Svend Heiselberg]
føre en fornuftig økonomisk politik og der- Stavad (S):
med har bidraget til den økonomiske genopHr. Svend Heiselberg mener ikke, at vi
retningspolitik, firkløverregeringen har gen- kan være de nuværende tilstande på de dannemført.
ske sygehuse bekendt. Hr. Svend Heiselberg
Venstre synes, at det er et godt lovforslag, ønsker ikke at gøre noget ved de tilstande, vi
ministeren er kommet med, og vi kan fuldt ikke kan være bekendt, i 1986. Det var en
ud give det vores støtte. Det kan vi også til konstatering!
lovforslag nr. L 269.
(Kort bemærkning).
Stavad (S):
Jeg tror, jeg fik noteret hr. Svend Heiselbergs bemærkning ordret som konklusion på
det, der sker i øjeblikket på sygehusområdet.
Jeg mener, hr. Svend Heiselberg fik sagt,
at vi ikke kan være de nuværende tilstande
bekendt. Jeg synes, det var en meget positiv
erkendelse fra hr. Svend Heiselberg, og derfor vil jeg godt spørge: er konsekvensen af
den erkendelse så ikke, at venstre sammen
med socialdemokratiet og andre partier under udvalgsarbejdet vil være med til at finde
løsninger på 1986-problemerne, så at de besparelser, de nedskæringer, de tilstande, vi
ikke kan være bekendt, skal vi ikke vente
med at få løst op for til engang i 1987? Jeg
går ud fra, efter de bemærkninger, hr. Svend
Heiselberg kom med, og som jeg var enig i,
at han vil være med til at tage konsekvensen
af det og sammen med os andre få fundet
løsninger.
(Kort bemærkning).
Svend Heiselberg (V):
Nu tager det nogen tid at råde bod på de
skader, socialdemokratiet i sin tid overlod til
den borgerlige regering, men vi er faktisk
godt i gang med at løse de problemer, hr.
Stavad omtaler. Det viser sig, at når man får
en snak med de socialdemokratiske kommunale folk, så har de stor forståelse for det,
regeringen laver. Jeg appellerer til hr. Stavad
om at have samme forståelse, for så kan vi
nå langt. Det behøver vi såmænd ikke at have noget særligt udvalgsarbejde om. Indenrigsministeren er fuldt opmærksom på den
sag, og han har gjort et meget, meget stort
stykke arbejde for at få løst op for de mange
problemer, der er skabt af den politik, der
har været ført.
(Kort bemærkning).

Agerschou (SF):
Kort før jul sidste år fik regeringen flertal
i folketinget for et voldsomt hovsaindgreb i
kommunernes økonomi i 1986. Indgrebet var
præget af den sædvanlige arrogante facon,
som kommunerne gennem flere år har måttet
stå model til fra regeringens side. Der var
tale om budgetter, der var fastlagt og vedtaget af kommunerne. Det var et pludseligt
indgreb, selv om regeringen et par uger før
kommunalvalget i november havde haft lejlighed til at fortælle, hvad man havde i sinde, uden at munden på den daværende indenrigsminister blev åbnet.
Indgrebet ramte fuldstændig i flæng, og
det kom til at betyde, at de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer som deres første opgave mange steder måtte gå i gang med at beskære de budgetter, de gamle kommunalbestyrelsesmedlemmer havde vedtaget, og det
er efter vores opfattelse ikke en måde at behandle folk på.
Hele indgrebet betød, at mange kommuner
med den sønderjyske venstreamtsborgmester
i spidsen gik i gang med en forståelig krig
mod statsmagten. Den tog f.eks. form af flytning af udgifter fra budget 1986 til regnskab
1985, for at man kunne undgå så mange som
muligt af de økonomiske sanktioner, regeringen havde fået vedtaget.
Det er den umiddelbare forhistorie, som
ikke er uvæsentlig, når folketinget i dag behandler regeringens bud på kommunernes
økonomi i 1987 og 1988.
Efter vores opfattelse repræsenterer forslaget et klart nederlag for regeringen, i den
forstand at man nu må erkende, at indgrebet
for 1986 betød, at rammerne blev alt for små,
bl.a. fordi man helt meningsløst tog udgangspunkt i regnskabsår 1984, og at indgrebet går
hårdt ud over helt nødvendige kommunale
aktiviteter, og at indgrebet betød et begyndende og gavnligt oprør i kommunerne mod
statsmagten. Samtidig har protester fra be-

IllS3
16/5 86: l. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.
11154
[Agerschou]
tolkningen og fra forskellige personalegrup- ler. Jeg vil ligesom hr. Stavad fra socialdeper åbenbart gjort deres virkning.
mokratiet udtrykke vores store utilfredshed
Forslaget er efter vores opfattelse derfor et med, at man virkelig kan finde på at fremforsøg på at løsne nogle enkelte stropper i sætte et forslag, der var lovet fremsat 15. feden spændetrøje, man nu gennem flere år bruar 1986, 14. maj 1986, når man ved, at
har lagt kommunerne i, og som har gjort det folketingsåret er ved at være slut.
kommunale selvstyre til en illusion. Der er
Vi vil lægge op til et meget grundigt udtale om et fortvivlet forsøg fra regetingens valgsarbejde, og derfor kan det blive nødvenside på at redde forholdet til kommunerne.
digt at forlænge fristen for folketingsarbejMed lovforslaget fastlægges rammerne for dets afslutning, der er fastsat til 30. maj, til
en to års periode. Det har kommunerne na- ind i juni. Vi vil ikke lade os piske af, at inturligvis været interesseret i, fordi de mange denrigsministeren først i allersidste øjeblik
pludselige indgreb ødelægger enhver form fremsætter et omfattende forslag til behandfor langtidsplanlægning. Og det er naturlig- ling i folketinget. Det skal efter vores opfatvis muntert at høre venstres ordføter, hr. telse have en lige så seriøs behandling, som
Svend Heiselberg, stå her på talerstolen i dag det ville have fået, hvis det var fremsat på
og tale om værdien af langtidsplanlægning, det tidspunkt, regeringen selv havde annonnår man ved, at hr. Svend Heiselberg i 2-3 ceret.
år har været med til at ødelægge enhver form
for langtidsplanlægning, en kommune kunne
(Kort bemærkning).
finde på.
Vi mener nu ikke, at kommunerne skal Svend Heiselberg (V):
glæde sig for tidligt, selv om der er lagt op
Hr. Agerschou har fuldstændig misforstået
til en to års periode. Regeringen har tidligere det, hvis han tror, at det er et tilbagetog.
vist, at den gør, hvad den vil, og den får tro- Netop fordi regeringen nu har bragt orden i
fast og automatisk følge af det radikale ven- økonomien, som jeg har sagt, er der skabt
strê. Jeg tror ikke, at vi har set det sidste grundlag for, at vi kan give de forbedringer
hoVsaindgreb fra regeringens side over for til kommunerne. Det er det, vi hele tiden har
kommunerne. Der vil stadig blive pønset på sagt: nu må vi have orden i økonomien, for
initiativer; det kan kommunerne lige så godt så bliver der igen muligheder for, at vi kan
tage med i deres daglige arbejde.
opfylde nogle af kommunernes ønsker. Når
Det ér lykkedes regeringen at fremstille man overtager nærmest et dødsbo, er man
forslaget som et forlig mellem regeringen og nødt til at skabe orden i økonomien, inden
kommunerne. Efter SFs opfattelse er det uri- man kan begynde at dele ud af pengene. Det
meligt at tale om et forlig, når forslaget sta- er det, vi har gjort fra regeringens side. Det
dig opererer med straffeaktioner over for burde man påskønne i stedet for at gå op og
kommunerne, hvis rammerne ikke følges, kværulere over det her.
denne gang i form af en deponeringsordning
med Nationalbanken. Ganske vist kalder
(Kort bemærkning).
man det i lovforslagets bemærkninger med
en sproglig ganske charmerende omskrivning Agerschou (SF):
for »modgående foranstaltninger«. Det, der
Jeg kan forstå på hr.. Svend Heiselberg, at
er tale om, er straffeaktioner over for kom- han mener, at regeringen har bragt orden i
muner, der efter regeringens opfattelse ikke økonomien. Hvornår er det sket? Det må
opfører sig ordentligt.
være sket mellem juleindgrebet over for
Som sagt er der efter SFs opfattelse tale kommunerne og fremsættelsen af nærværenom et tilbagetog for regeringen, men mulig- de forslag. Jeg havde forståelsen af, at regevis kun et taktisk tilbagetog, og vi er overbe- ringen i forbindelse med juleindgrebet over
vist om, at hovsaindgrebene vil fortsætte, for kommunernes økonomi ikke mente, at
hvis regeringen får lyst til det. Derfor er der der var blevet bragt orden i økonomien.
stadig brug for, at kommunerne optræder Hvad er det, der er sket i mellemtiden? Det
håndfast over for regeringen.
vil jeg gerne spørge hr. Svend Heiselberg om.
Med hensyn til lovforslagets enkeltheder
For os at se er der stadig væk tale om, at
er det ganske komplicerede sager, vi behand- regeringen har fundet det nødvendigt at fore-

11156
16/5 86: l. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.
11155
[Agerschou]
tage et tilbagetog over for kommunerne, for- I så fald vil jeg opfatte det som udtryk for,
di man kunne iagttage et begyndende oprør at hr. Agerschou aldrig nogen sinde mener
fra kommunernes side mod statsmagten, et det alvorligt, når han siger, at SF skulle have
oprør, hvor den sønderjyske amtsborgmester, ansvar for at føre den økonomiske politik.
der kommer fra partiet venstre, faktisk stod i Selvfølgelig må alle, der skal føre økonomisk
politik i dette land, erkende, at der er behov
spidsen.
for en koordinering. Der kan være strid om
niveauet, men om behovet er der ingen som
Niels Helveg Petersen (RV):
helst diskussion.
Det lovforslag, vi behandler i dag, er jo i
Det er et stort fremskridt, at der er indgået
sit indhold overordentlig omfattende. Det en frivillig aftale mellem staten og kommukunne fortjene en meget udførlig gennem- nerne og amterne om afviklingen af bloktilgang og diskussion ved denne førstebehand- skuddene og om niveauet for udgifterne i de
ling, men det levner en førstebehandling jo kommende to år. Den aftale, der her er indikke den fornødne tid til. I stedet må man gået, udspringer helt tydeligt af den aftale,
forudse, at kommunaludvalget må gøre sig der blev indgået mellem regeringen og det
umage med en grundig drøftelse af forslagets radikale venstre, da vi sidste år regulerede
enkeltheder.
den kommunale aktivitet. Synspunktet denMit partis ordfører, hr. Ole Vig' Jensen, er gang hos regeringen og hos det radikale vendesværre ikke i stand til at være til stede her stre var, at det var sidste gang, man skulle
i dag, og derfor skal jeg i hans sted og på regulere den kommunale aktivitet via en
mit partis vegne gøre nogle, få bemærkninger konjunkturregulering, der førte til nedskærinom principperne i lovforslaget.
ger i bloktilskuddene, at den måde at gøre
Lovforslaget indeholder to hovedpunkter: tingene på var slidt op. Man vil kunne se, at
for det første en afvikling af de nugældende det, da vi behandlede forslagene i sin tid, var
bloktilskud, som for primærkommunernes det synspunkt, der blev givet udtryk for.
vedkommende erstattes af en statsfinansiel
Det nye i situationen er den kendsgerning,
udligningsordning, for amtskommunerne af at staten i dag ikke har det tordnende underen mellemkommunal udligningsordning. Det skud på sine finanser, staten har haft i en
er en meget omfattende omlægning af mel- årrække. Det betyder, at sådanne håndgreb,
lemværendet mellem stat og kommuner og som vi var nødt til at ty til - og jeg vil da
amtskommuner, der her gennemføres.
sige for vores del: nødtvungent - i form af
For det andet er forslaget udtryk for en konjunkturreguleringer, hvor man overførte
erkendelse fra både statsmagts og kommu- midler fra de kommunale kasser til statskasners side - det sidste er nyt - af, at det er sen, ikke er nødvendige i en situation, hvor
nødvendigt at koordinere den statslige og der ikke længere for indeværende år er et
den kommunale udgiftsaktivitet. Der ligger i underskud på statsfinanserne. Den tid er foraftalen en klar erkendelse af dette, som jeg bi.
tror kommer til at danne mønster. Det sker
Hr. Agerschou spørger, hvad det er, der er
oven i købet i dette forslag i form af en 2-å- sket i den økonomiske politik. Ja men der er
rig aftale om udviklingen i den kommunale jo sket det, at der ikke længere er et løbende
aktivitet.
underskud i statens finanser og dermed ikke
I den forbindelse kan jeg ikke tilbageholde noget behov for at overføre overskydende
det spørgsmål, om hr. Agerschou da ikke likviditet fra de kommunale kasser til statsfinder, at der er behov for en sådan koordi- kassen. Det er det, der er sket, og det undrer
nering. Når man hører hr. Agerschou tale om mig virkelig, at hr. Agerschou ikke kan få øje
opgøret med statsmagten fra kommunernes på den fundamentale forandring i den økoside, skulle man tro, at det forholdt sig så- nomiske situation.
Det er da rigtigt, at der er andre balancedan, at der ikke var noget behov for, aldrig
nogen sinde, under nogen omstændigheder at problemer i vores økonomi, som vi ikke har
gennemføre en koordinering af udgiftsudvik- løst. Balanceproblemerne i forhold til udlandet er så sandt ikke løst, men spørgsmålet
lingen i staten og i kommunerne.
Hvis det virkelig er hr. Agerschous opfat- om underskud på statsfinanserne, der skulle
telse, vil jeg da gerne have den bekræftet her. ses i en situation, hvor der var et voksende

11157
16/5 86: l. beh. af f. t. 1. vedr. kommunal udligning m.m.
11158
[Niels Helveg Petersen]
likviditetsoverskud i kommunerne, det pro- aldrig hr. Niels Helveg Petersen har hørt at
blem tegner sig i dag anderledes end før.
SF ikke mener.
Det er så i øvrigt glædeligt for os at noteNu er hr. Niels Helveg Petersen jo ny som
re, at det af aftalen fremgår, at med den afta- kommunalpolitisk ordfører for det radikale
le, der nu ligger for den kommunale aktivitet venstre. (Munterhed). Og derfor mener jeg, at
for de kommende 2 år, vil ventelisterne på det må være undgået hr. Niels Helveg Petersygehusområdet kunne nedbringes væsentligt. sens opmærksomhed, hvordan indgrebene
Vi har sådan set en meget klar situation. over for kommunerne er foregået gennem de
Der er mellem regeringen og de kommunale sidste år.
Hvad er der sket? Lad mig nævne et par
organisationer indgået en meget omfattende
og langsigtet aftale. Der består fortsat nogen eksempler. For det første er der sket det, at
uklarhed om socialdemokratiets holdning indgrebene er foretaget i allerede vedtagne
hertil. Jeg måtte forstå det sådan, at socialde- budgetter, hvilket har betydet, at kommuner
mokratiet ikke havde gjort op med sig selv, helt tilfældigt blev straffet. Ved juleindgrebet
om man også ville støtte en sådan aftale; det benyttede man f.eks. regnskabsår 1984. De
skulle holdes hen i det uklare, om socialde- kommuner, der i 1984 havde opført sig ormokratiet ville støtte en aftale indgået frivil- dentligt og havde sparet meget ifølge regerinligt mellem staten og de kommunale organi- gens egne henstillinger, blev straffet mere
sationer. Det vil vække nogen forundring, end de kommuner, der ikke efter regeringens
tror jeg, blandt gode socialdemokrater i de opfattelse havde opført sig ordentligt i 1984.
kommunale organisationer, at en sådan tvivl Hvad er det for en måde at foretage indgreb
overhovedet kan opstå efter hr. Stavads ind- på? Hvilken pædagogik over for kommunerne ligger der i det? Det er et eksempel.
læg.
For det andet sker der det gennem årene,
Jeg bryder mig normalt ikke meget om at
spå, men jeg vil alligevel tillade mig at gøre at folketinget vedtager nedskæringer af blokdet. Jeg vil spå, at det også ender med, at tilskuddene, men overlader det til kommusocialdemokratiet selvfølgelig stemmer for nerne at føre slagterkniven over for forskelliforslag, der bygger på en sådan aftale; alt ge kommunale aktiviteter. Hvad betyder det?
andet ville da være aldeles ubegribeligt for, Det betyder f.eks., at forskellige boprojekter
vil jeg sige, meget førende socialdemokrati- for fysisk og psykisk handicappede, dem, der
ske kredse uden for dette hus. Hr. Stavad ikke har haft ordentlige levevilkår hidtil, nu i
behøver såmænd ikke at erklære sig i dag; 1986 bliver standset og udsat. Er det en måjeg vil tillade mig bare at lade det blive ved de at foretage indgreb på, indgreb, som rammer befolkningsgrupper, der ikke har anmin spådom.
stændige
vilkår i forvejen?
Jeg kan i hvert fald sige for det radikale
Den tredje ting, jeg vil nævne, er, at indvenstres vedkommende, at vi agter at støtte
dette forslag, og vi hilser meget velkommen, grebene bygger på en mistillid til kommunerat det efter en periode, hvor der var strid om ne, til kommunalbestyrelsernes ansvarsfølelfordelingen af ressourcer mellem stat og se. Det ligger der også i forslaget, fordi der
kommuner på grund af et meget stort under- er indbygget en straffeaktion over for de
skud i statsfinanserne, nu er lykkedes at nå kommuner, der efter regeringens opfattelse
frem til en situation, der kan betegne en ny ikke opfører sig ordentligt.
fase, hvor forholdet mellem stat og kommu(Kort bemærkning).
ner forhåbentlig i langt videre udstrækning
kommer til at basere sig på aftaler om ud- Stavad (S):
giftsforløbene.
Jeg forstod, at hr. Niels Helveg Petersens
fantasi ikke rakte til, at socialdemokratiet
skulle stemme imod et forslag, der byggede
(Kort bemærkning).
på en aftale indgået med kommunale organiAgerschou (SF):
sationer, hvor der sidder socialdemokratiske
Hr. Niels Helveg Petersen spørger, om SF formænd. Det forstår jeg meget vel.
da ikke mener, at det er nødvendigt at koorDerfor vil jeg også - for ligesom at forlade
dinere den økonomiske politik. Det tror jeg spådommene - give hr. Niels Helveg Peter-

11159
16/5 86: l. beh. af f. t. l. vedr. kommunal udligning m.m.
11160
[Stavad]
sen det tilbud, at hvis det radikale venstre forslag, men vel vidende, da de indgik aftasammen med socialdemokratiet vil være len, at et sådant forslag altså ville komme fra
parat til at tilrette dette lovforslag, så det ale- regeringen. Så jeg fastholder i al stilfærdigne indeholder den del af aftalen, som de hed min spådom.
kommunale organisationer har tilsluttet sig,
så er vi med.
Den straffeekspedition over for kommu- Bente Juncker (CD):
Det foreliggende lovforslag om den komnerne, som lovforslaget også indeholder, er
ikke noget, der har fået de kommunale orga- munale økonomi for de næste 2 år samt om
nisationers tilslutning. Hvis hr. Niels Helveg det fremtidige tilskuds- og udligningssystem
Petersen ville være parat til at tage den ud er baseret på de forhandlinger, der har fununder udvalgsarbejdet, ville hr. Niels Helveg det sted mellem regeringen og kommunerne.
Petersen kunne forlade spådommenes stade
I CD er vi, sådan som ministeren også har
og få vished for, at socialdemokratiet ville givet udtryk for at være, tilfredse med, at der
stemme for dette lovforslag.
hermed er sluttet en slags fred mellem regeringen og kommunerne. Ved regeringens til(Kort bemærkning).
træden var der udsigt til et underskud på
budgettet
på omkring 80 mia kr., og vi sagde
Niels Helveg Petersen (RV):
om de nødvendige besparelser, at det ville
Jeg skal undskylde hr. Agerschou, han er gøre ondt. Men vi ville være med, hvis det
så ny herinde, og da han åbenbart heller ikke var nødvendigt, for at dansk økonomi skulle
har læst på de gamle lektier, kan han jo ikke bringes væk fra den afgrundsposition, socialvide, at jeg i mange år, netop da vi gennemdemokratiet efterlod i arv. Der er ikke tvivl
førte kommunalreformen, byrde- og opgaveom, at det har gjort ondt visse steder, og at
fordelingen mellem stat og kommuner, var
der på nogle områder er blevet skåret ind til
mit partis kommunalpolitiske ordfører; men
benet.
det er jo længe før, hr. Agerschou kom ind i
Den aftale, der kom i stand om den kombilledet.
munale
økonomi for 1987 og 1988, koster
Til hr. Agerschou vil jeg så sige, at hr.
lidt
penge.
Ligesom regeringen har måttet
Agerschou benytter lejligheden til at tale
finde
sig
i
en
hård kritik for nedskæringer
uden om det, lovforslaget handler om. Det
har hr. Agerschou jo også ret til. Det, vi dis- over for kommunerne, må den nu affinde sig
kuterer her, er aktiviteten i de kommunale med nærgående spørgsmål, om det nu også
budgetter i 1987 og 1988. Jeg ved godt, at hr. er forsvarligt at løsne det stramme greb, før
Agerschou var imod den regulering, vi fore- underskuddet på betalingsbalancen er bragt
tog i 1986; det har jeg også lagt mærke til, på plads.
Hvordan tror man reaktionerne havde væselv om jeg ikke i den sag var kommunalpolitisk ordfører. Men dette drejer sig om akti- ret, hvis forhandlingerne mellem regering og
vitetsudviklingen i 1987 og 1988. Det er fak- kommuner var brudt sammen og regeringen
tisk, hvad lovforslaget omfatter, og man be- havde pålagt kommunerne stramme restriktider ikke om her, når man tager stilling til oner, som de ikke mente at kunne leve med
dette lovforslag, at godkende den aftale, der længere? Der havde sandsynligvis lydt et rablev lavet for budgetudviklingen i 1986 med maskrig. Det kunne man så vælge at se bort
tilbagevirkende kraft. Derfor taler hr. Ager- fra, hvis de faktiske forhold tilsagde, at såschou uden om lovforslagets egentlige ind- dan måtte det nu engang være.
I centrum-demokraterne bilder vi os ikke
hold, når hr. Agerschou taler om 1986.
Det er også et delvist svar til hr. Stavad. ind, at man nu kan øse offentlige midler ud
Jeg mener, at det er nødvendigt og rigtigt i med rund hånd, men vi mener, at der er ræforbindelse med denne aftale at gøre det helt son i at gøre sig nogle overvejelser og se på
klart, at der er såkaldte modgående foran- de sorte pletter, der måtte være opstået, og få
staltninger. Jeg er opmærksom på, at dette er klaret nogle opgaver, som trænger sig på.
ikke underskrevet af de kommunale organi- Derfor er det også glædeligt at notere, at det
sationer, som nøjes med i aftaleteksten at ligger i aftalen, at ventelisterne på hospitalernotere sig, at regeringen fremsætter et sådant ne skal nedbringes.

11161
16/5 86: l. beh. af f. t. l. vedr. kommunal udligning m.m.
11162
[Bente Juncker]
I henstillingen til kommuner og amtskom- denne måde, men det havde nok været mere
muner indgår der også en slags bunden op- relevant, om man også havde set på udgiftersparing, som kræves ind, hvis rammerne for ne i 1986; kommunerne er jo allerede i gang
driftsudgifterne overskrides. Den har ikke med at afholde udgifter i forbindelse med
vakt udelt glæde hos de kommunale parter, asbest. Og at give et statsligt tilskud, ja, det
men den har man noteret sig, som det hed- er der slet ikke noget af.
der.
Vi er tilfredse med, at der sker en demoVi mener i CD, at der er grund til at glæ- grafisk regulering, men vi har vanskeligt ved
de sig over, at regeringen og de kommunale at se, hvorfor den ikke i alle tilfælde skal ske
organisationer nu er kommet overens, og vi fuldt ud.
kan give tilslutning til lovforslaget.
Derimod er der også adskilligt, som vi unTil det andet lovforslag, nr. L 269, kan vi drer os over. Det gælder f.eks. bestemmelsen
også give tilslutning.
om virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr.
1. januar 1987, der vægtes med ca, %. Det vil
helt
kontant sige, at der sigtes mod, at der
Lenger (VS):
skal være en merbeskæftigelse på % af det,
Først vil jeg gerne anbefale folketingets som arbejdstidsnedsættelsen fører til.
præsidium at forære hvert af regeringens
Én ting er, at det er de fagliges eget pres,
medlemmer en kalender, hvoraf det klart der er afgørende for, om der ansættes persofremgår, at folketingssamlingen slutter med nale til udfyldelse af arbejdstidsnedsættelsen
udgangen af maj. Noget sådant kunne forhå- på det private område, men på det offentlige
bentlig forebygge, at vi så tæt på samlingens kunne man dog i det mindste dække arbejdsslutning får lovforslag til behandling, som tidsnedsættelsen fuldt ud, ikke mindst når
havde kunnet forberedes og forhandles og netop den overenskomst, som vi befinder os
fremsættes for længst.
under, er kommet til verden ved et lovindMåske ville det være helt i regeringens greb. Masser af funktioner i kommunerne
ånd at pålægge de ministre, som kommer kan jo ikke varetages med en kun delvis
med meget vidtgående, indviklede og tekni- kompensation; det er fortsat vanskeligt for
ske lovforslag her i sidste øjeblik, at depone- en buschauffør at køre mere end én bus - ad
re 20 pct. af deres løn i Nationalbanken i 4 gangen i hvert fald.
år uden renter.
Som noget helt nyt, i hvert fald i denne
Må jeg dernæst sige om lovforslagene, at regerings levetid, er forslaget blevet til efter
de rent teknisk ser fornuftige ud. Der er også forhandlinger mellem regeringen og de komi deres indhold nogle positive ting, som vi i munale organisationer. Det skyldes bl.a., at
VS lægger stor vægt på. Vi kan se, at regerin- der er kommet en ny indenrigsminister, og
gen på nogle områder har måttet give sig, og det vil jeg da gerne komplimentere ham for.
det synes vi er godt. Vi har f.eks. bemærket,
Men det skyldes også, at der har været et
at der vil ske reguleringer omfattende kom- voldsomt pres fra mange forskellige grupper
pensation for asbestforanstaltninger, skatte- af borgere, hvoriblandt - hvis jeg skal nævne
forliget, afvikling af sociale refusioner, lige- bare ét eksempel - det seneste er arbejdsnedsom vi er tilfredse med, at der i det mindste læggelsen på Odense sygehus, som er en af
nu skabes klarhed med hensyn til, hvorledes de aktiviteter, der blandt mange andre har
udgifterne til bekæmpelsen af sygdommen været med til at gøre dette resultat bedre,
AIDS skal fordeles.
end det har været de foregående år. På den
SF og VS har tidligere fremsat forslag og måde har de ansatte på Odense sygehus igenfremlagt en model i netop denne sag, men nem den aktion, som de har gennemført, væsom det også fremgik af vores bemærkninger ret med til at gøre noget ved de tilstande,
dengang, er det vigtigste for os, at der sker som hr. Svend Heiselberg ikke vil være been afklaring, således at sygehuskommunerne, kendt, i hvert fald ikke i 1987.
især Københavns kommune, kender de økoNu er det ikke nogen selvfølge, at en aftanomiske vilkår, som de har at beslutte inden le er fornuftig, blot fordi Amtsrådsforeninfor.
gen og Kommunernes Landsforening siger
Hvad angår asbest, er det selvfølgelig me- god for den. Tværtimod medvirkede netop
get smukt at udvide den straffri ramme på disse to organisationer jo aktivt, da den tidli-

11163 .
16/5 86: l. beh. af f. t. 1. vedr. kommunal udligning m.m.
11164
[Lenger]
gere regering år efter år greb ind over for ne. Alle disse ting skal så at sige betales forkommunerne og fik indgrebene til at se ud lods, og først derefter kan kommunerne besom frivillige aftaler. Der er da også i denne gynde at se på andre ting som f.eks. sygehusaftale nogle elementer, som vi er yderst skep- udgifterne, hvor der takket være regeringens
tiske over for, eller i hvert fald nogle af bi- hidtidige politik er opstået lange ventelister,
virkningerne, som vi er yderst skeptiske over- og hvor folk mange gange dør, før de når at
for.
blive indlagt til behandling.
Det er f.eks. tilfældet, når vi ser på de
Så kan man godt komme med flotte statiøkonomiske rammer, som kommunerne får i stikker og redegørelser, som viser, at produkde kommende år på trods af stigningen. Vi tiviteten på landets hospitaler er faldende.
mener, at de - forøgelse til trods - er util- Dem tror vi ikke på, og det virker heller ikke
strækkelige, fordi der ligger en lang række særlig troværdigt, når man som mål for proophobede udgiftsbehov både på driftssiden duktiviteten på sygehusene bl.a. tager antallet
og på anlægssiden. Alene udgifterne til syg- af udskrivninger. Det siger jo sig selv, at uddommen AIDS, som er beskrevet specifikt i skrivningerne må blive færre, når man når
dette lovforslag, vil lægge beslag på en stor frem til en situation, hvor efterhånden kun
del. Dertil kommer så, at den kommunale de allermest alvorlige sygdomme giver adsektor på grund af juleindgrebet skal betale gang til et hospital. Man kan komme med
et beløb, som måske ikke teoretisk, men i opgørelser, der viser, at der ofres så mange
hvert fald i virkelighedens verden skal træk- penge på sygehusvæsenet som aldrig før,
kes fra forlods. Og juleindgrebet ophæves. jo men målt i forhold til befolkningsudviklinikke med dette lovforslag. Det fortsætter gen, hvor der er blevet flere og flere ældre
tværtimod sin virkning.
med større gennemsnitsbehov for netop hosEndelig ser det for mig ud som en over- pitalsydelser, er der ikke sket nogen stigning.
måde vanskelig opgave at skulle vedtage et Jeg forstår ikke, hvorfor man altid skal lave
budget for 1987, når rammen skal beregnes disse flotte og fine og indviklede statistikker
som et gennemsnit af 1985- og 1986-regnska- og undersøgelser, når det er så ligetil at måle
berne, allerede før 1986-regnskabet forelig- serviceniveauet på sygehusene ved hjælp af
ger. Sådan læser jeg lovforslaget. Hvis det er
ventelisterne. Det er den enkleste og den
tilfældet, synes jeg, det er at lægge budget i
mest korrekte vurdering af, hvordan serviceblinde, og på den baggrund virker det meget
uretfærdigt, når kommunalbestyrelserne skal niveauet er.
Vi er uenige med sygehuskommunerne i
risikere at falde ind under straffebestemmelderes
vurdering af, at de kan klare hospitalsserne i dette lovforslag med deponering af et
problemerne
inden for de rammer, de har
beløb i Nationalbanken uden renter, hvis
fået
stukket
ud
nu, og vi ser aftalen mellem
man altså overskrider en ramme, som man
regeringen
og
de
kommunale organisationer
ikke kender på budgetlægningstidspunktet.
som
lidt
af
en
genoptagelse
af tidligere tiders
Jeg synes, det er uacceptabelt, at man har
praksis,
hvor
organisationerne
påtog sig at
disse straffeforanstaltninger, og jeg vil gerne
føre
regeringens
politik
i
praksis,
hvis regespørge ministeren, om det er korrekt forstået,
ringen
blot
ville
lade
Kommunernes
Landsat man står i den situation i september i år,
at man skal vedtage budgetter, hvor rammer- forening og Amtsrådsforeningen være med i
ne fastlægges på baggrund af et regnskab, en aftale, som ser frivillig ud.
Som sagt er der en hel del ting i lovforslasom ikke er færdigt før et halvt år senere.
Der er en lang række kommuner, som al- get, som vi synes godt om, og der er nogle
lerede har taget forskud på 1987-budgetterne andre ting, som vi slet ikke synes om. Derfor
ved at gøre, som regeringen ønskede med er jeg ikke i stand til at oplyse, hvordan vi
juleindgrebet, og udskyde nogle udgifter til vil stemme ved den endelige afstemning, og1987 for at hjælpe regeringen med at afkøle så fordi vi endnu ikke har nået at diskutere
den overophedede bygge- og anlægssektor. spørgsmålet på et gruppemøde; så vidt jeg
Juleindgrebet var jo ikke udtryk for nedskæ- husker, var det i forgårs, lovforslaget blev
ringer, sagde regeringen, kun udskydelser; fremsat. Så hvad vores endelige stemmeafgivmen disse udskydelser skal altså også finan- ning angår, må vi efterlade de øvrige partier
sieres af den beskedne udvidelse af rammer- i intens spænding.

11165

16/5 86: l. beh. af f. t. 1. vedr. kommunal udligning m.m.

Poulsgaard (FP):
Vi har hørt meget, og hr. Stavad lagde jo
for med, at det var menneskefjendtlige nedskæringer; den fik i hvert fald ikke for lidt.
Er det mere menneskefjendtligt end at stjæle
hver en krone op af lommen på folk i skat?
Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal sige til
sådan nogle udtalelser.
Hvis det så havde noget med sandheden at
gøre, det, hr. Stavad stod her og vred af sig,
men det havde jo intet med sandheden at
gøre. F.eks. Politiken fra i går: »Rekordudgift til sygehusene«. Men på trods af at vi
har rekordudgifter til sygehusene, har vi ventelister. og hvorfor har vi ventelister? Fordi
personalet bl.a. tager til København fremfor
at passe sit arbejde. Det er de mest forkælede
personalegrupper, og dem bøjer denne regering sig også for. Det er jo simpelt hen rystende, at man skal opleve det. Jeg har
spurgt ministeren og håber på et svar. Sammenlignet med Norge, Sverige og Vesttyskland må man sige, der ikke er ét land, hvor
der er så forkælede personalegrupper som i
Danmark.
Det foreliggende lovforslag viser jo også,
at der skal ske kompensationer for den arbejdstidsforkortelse, der sker. Den kunne
nemt gennemføres uden kompensationer.
Mig bekendt har de kommunalt ansatte i årevis, modsat øvrige parter på arbejdsmarkedet, haft gratis frokostpauser; de har fået
betalt frokostpauser, som andre skulle betale
for. Det var nu på tide, at vi begyndte at ligestille de to parter, men de har jo mange
fortalere herinde, så derfor skal de nok få
deres vilje.
Og så kan man jo læse i avisen: hurra,
siger amterne, vi får lov til at bruge I mia kr.
mere. Ja men hvem er amterne? Er amterne
én mand og én kvinde? Hvem er kommunerne, hvem er amter og kommuner og stat? Det
er jo mig. Jeg er jo både kommune, amt og
stat, det er jo mine penge. Altså hvis amterne
får lov til at bruge I mia kr. mere, så er det
jo ikke sådan, at amtet, denne her anonyme
amtmand, trækker den milliard op af foret
og lægger den. Nej, det skal hr. Poulsgaard
gøre som skatteborger. Så til al den råben
hurra osv. er der kun at sige, at det ikke er
andet end noget rent teknisk, man flytter lidt
rundt på. Det er ikke til at forstå, at fornuftige folk kan tage sådan noget alvorligt.

11166

Det, man burde have gjort nu fra regeringens side, er selvfølgelig, at man skulle have
sagt til Amtsrådsforeningens personalegrupper: hold nu op med al den sarthed. Så snart
man hører ordet »privat«, slår man jo bak
her. Man, skulle selvfølgelig have brugt anledningen til at sige: de ventelister på sygehusene får vi aldrig nogen sinde ned, for personalet har alt for travlt med at rende til faglige møder og demonstrationer i stedet for at
passe folk. Derfor skal vi have nogle privathospitaler. Hvis man endelig var kommet
med sådan noget og havde fået sat skub i de
udbyggede privathospitaler, så kunne dette
lovforslag have været en lille smule værd,
men det har man selvfølgelig glemt i regeringen. Jeg tror slet ikke, man ønsker privathospitaler længere.
Det eneste, fremskridtspartiet syntes var
godt i julepakken, var det med, at man kunne holde lidt styr på amters og kommuners
budgetter. Det kan vi se nu fortoner sig i den
blå luft. Vi har nu fået en aftale, som ikke er
fugls føde værd.
Og så alt det her med, at nu går det godt
med den indenlandske overførsel danskere
imellem. Det er jo ikke det, der betyder noget. Det, der betyder noget, er jo den halve
billion eller kvarte billion er det vel, vi nu
skylder væk. Det er jo det, der betyder noget,
og det er derfor, økonomer i dag kan forudse, at vi får en ny, jeg ved ikke, hvad vi skal
kalde det, til efteråret, men vi får i hvert fald
en pakke igen. Vi får momsforhøjelse, vi får
nok andre indgreb, men det synes man altså
er meget menneskevenligt, når vi tværtimod
har en forkert personaleorganisation i dette
land. Så kan hr. Stavad stå heroppe og sige,
at den politik, der bliver ført, er menneskefjendtlig. Man kunne somme tider ønske, at
de socialkrabater kom tilbage til magten
igen, for det er meningsløst med sådan nogle
beskyldninger.
Det, vi er tilfredse med i aftalen, er, at vi
nu ved, hvor vi skal tage pengene fra til bekæmpelse af AIDS. Det synes vi er godt.
Derimod synes vi aldeles ikke, at det er godt
med den asbest. Det er noget hysteri uden
lige, og det er sådan noget, man pjatter skatteborgernes penge til. Man kan blive så rasende over det.
Alt i alt er det et elendigt lovforslag, regeringen har forhandlet sig frem til. Jeg kan

11167
16/5 86: l. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.
11168
[Poulsgaard]
sige uden gruppemøde, at det ikke kan få
Det er forkælede folk, der kan klæde sig i
vores støtte.
hvide trøjer og køre til Christiansborg og så
sammenligne sig med dem, der i busser hen(Kort bemærkning).
tede folk hjem fra nazistlejrene i Tyskland
f.eks.
Lenger (VS):
Og så én ting til: jeg har de sidste par år
Det er ikke, fordi jeg synes, der er nogen
færdedes uendelig meget på hospitaler. Det
som helst grund til at diskutere med hr.
ville jeg helst have været fri for. I dagtimerne
Poulsgaard på baggrund af det indlæg, vi
myldrer det jo med folk, men lige så snart vi
lige har hørt, men jeg modtog forleden dag
når kl. 4 fredag eftermiddag, går det hele
et brev - og jeg ved, at der også er andre
medlemmer af folketinget, der har fået det - næsten i stå, så det er da muligt, at de, der
skal passe fredag, lørdag og søndag, har lidt
fra en patient, der netop havde været indlagt
travlere,
men til gengæld er der altså også et
på afdeling M.I. på Århus kommunehospital,
væld
af
personale de andre af ugens dage.
og jeg vil da gerne efter hr. Poulsgaards udOg
hvorfor
i himlens navn skal en operatifald mod personalet læse nogle få linjer op.
onsstue
stå
tom
stort set fra fredag middag til
Han skriver bl.a.:
mandag
formiddag?
Når vi har de dyre in»I, kære politikere i folketing, amtsråd og
strumenter
og
de
dyrt
uddannede læger og
byråd, skulle prøve at være en uge som dagvagt, aftenvagt og i nattevagt her på afdeling sygeplejersker, må man altså til at indstille
M. L, så ville I på egen krop kunne føle, hvil- sig på, at skal vi have ventelisterne ned, så
ken »rovdrift« personalet her bliver udsat må man til at arbejde mere end fra kl. 8 til
for i døgnets 24 timer. Vi patienter har ingen kl. 16, eller hvor meget man nu gør.
Jeg ved ikke, om hr. Lenger mener, at
klager over personalegrupper fra DSR eller
danskere skulle være mere sarte end folk i
DKA, overlægerne eller reservelægerne.«
andre lande, men jeg er overbevist om - og
Og senere skriver han:
»Det er disse grupper, der må tage ekstra det var det, jeg sagde før, at man ikke har
vagter på deres fridage, afspadseringsdage, sådan en personalenormering på nogen sygeferie, som de selv har hårdt brug for at få - huse i vore nabolande. Skulle de være så meman kan nemlig ikke få afløsning f.eks. for get dygtigere i vore nabolande end danskere?
langtidssyge, graviditeter eller ferie, derfor Jeg tror det ikke. Jeg tror simpelt hen, det er,
drives der »rovdrift« på personalet, enten de fordi der bliver sådan et fagtyranni på sygehusene, at man ikke kan komme til for hinnu er hel- eller deltidsansatte.«
anden.
Og til slut skriver han:
»Jeg vil gerne på patienternes vegne fast(Kort bemærkning).
slå, at vi alle ugens dage med 24 timer i døgLenger
(VS):
net får en god og kærlig pleje af afdeling
M. t.'s personale.«
Hr. Poulsgaard spurgte - meget begavet,
Sådan nogle breve får vi ind imellem. Jeg synes jeg - hvorfor en operationsstue nogle
ved ikke, om hr. Poulsgaard får det. Det ville gange står tom. Det gør den såmænd, fordi
formentlig også være omsonst. Men vi andre der ikke er personale nok til at bemande
får ind imellem sådan nogle breve fra patien- den.
ter, der er tilfredse med den behandling, de
(Kort bemærkning).
får, men som samtidig kan se, at den kunne
være meget, meget bedre, og som desuden Poulsgaard (FP):
også hele tiden kan se, hvilken presset situaOg hvorfor er der ikke personale nok til at
tion personalet er i.
bemande dem? De tal, vi har, viser jo, at anJeg synes, det er groft at stå på denne ta- tallet af sygeplejersker og læger er steget ud
lerstol og sige, at personalet på danske syge- over alle bredder de sidste år, men i kraft af
huse er forkælet. Det passer simpelt hen ik- nogle svage og uduelige politikere har de fået
ke.
tilkæmpet sig nogle overenskomster, der skriger til himlen. Men de har ansat disse men(Kort bemærkning).
nesker; vi har rigeligt med personale - vi
Poulsgaard (FP):
skal bare have de overenskomster lavet om.

11169

-

(699)
16/5 86: l. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.

11170

Dorte Bennedsen (S):
vil gerne høre, om ministeren, der ellers norAf den aftale, der nu er indgået med de malt er en venlig og fleksibel mand, ikke ogkommunale parter, fremgår det, at der er så kunne være fleksibel under udvalgsarbejenighed om, at der fra 1. januar 1987 indfø- det på dette punkt, så vi kunne få rettet i
res en mellemamtskommunal udligningsord- hvert fald noget op på de to skævheder, jeg
ning vedrørende AIDS. Beløbene vedrørende her har peget på.
1987 afregnes i 1988.
Dette citat er jo udtryk for opfyldelsen - Indenrigsministeren (Enggaard):
om end overordentlig forsinket - af et løfte
Først vil jeg gerne sige tak til ordførerne
fra indenrigsministeren, og det vil jeg gerne
for deres indlæg og for den helt overvejende
udtale min anerkendelse for, for princippet
positive modtagelse. Jeg noterede mig, at der
er rigtigt: det kan ikke være meningen, at
nok var en tvivl i sindet hos et par ordførere
primært Københavns kommune, men jo også
med hensyn til deres endelige afstemning
Frederiksberg kommune og delvis Købenvedrørende de foreliggende lovforslag - ikke
havns amt skal bære en så væsentlig del af
så meget det sidste som spørgsmålet om den
den meget tunge økonomiske byrde, AIDS kommunale økonomi - men jeg føler alligeer. Københavns og Frederiksberg kommuner vel ikke, at usikkerheden er større, end at vi
har 71 pet. af patienterne, og det kan ikke vel alle sammen vil kunne holde pinse i rivære en rimelig fordeling; det er alle jo også melig ro alligevel af den grund.
enige om.
Lovforslaget er en udmøntning af den fælMen jeg vil gerne stille ministeren to leserklæring, som regeringen og de kommuspørgsmål i forbindelse med denne ordning. nale organisationer udsendte den 13. maj
Det ene er, hvorfor man har valgt denne mo- 1986, og jeg vil gerne rette en tak til de komdel med en bagudrettet ligning. Ministeren er munale organisationer for en positiv og konformentlig ikke uvidende om, at man des- struktiv indsats ved forhandlingsbordet. Herværre må regne med, at antallet af AIDS-pa- med er også sagt, at jeg egentlig mener, det
tienter fordobles hvert år, og det vil sige, at samme også gør sig gældende fra regeringens
de aktuelle udgifter i de pågældende kommu- side. Det er den normale forudsætning for, at
ner er dobbelt så store som det udgiftsgrund- der nås et godt og rigtigt resultat.
lag, der er .for tilskuddet. Det vil sige, det er
Vi har nu i fællesskab fået et grundlag for
ganske store midler, ikke mindst Køben- planlægningen af de kommende års kommuhavns kommune skal lægge ud.
nale økonomi. Kommunerne kender nu de
Det andet problem, jeg synes er i aftalen, økonomiske rammer for 1987 og for 1988, og
er, at den træder i kraft pr. 1. januar 1987 - det giver god mulighed for en budgetlægtilbagebetalingen begynder først at løbe fra ning, der bygger på en langsigtet planlæg1988, men beregningsgrundlaget er altså fra ning. Der er samtidig skabt ro om finansiel. januar 1987 - og vi må desværre sige, at ringssystemet, fordi bloktilskuddene i deres
der i hvert fald i 1985 og 1986 - men i virke- nuværende form afvikles. For kommunernes
ligheden også tidligere - har været ganske vedkommende foreslås der i stedet indført en
store udgifter på dette område, som man alt- statsfinansieret udligning. Man kan derfor
så her slår en streg over.
også se, at forslaget respekterer, at amtskomNu kan man gøre disse tal op på lidt for- munerne og primærkommunerne har hver
skellig manér, men jeg tror ikke, det vil være deres opfattelse af bloktilskuddenes fremtid.
helt galt at sige, at Københavns kommune,
Jeg tror, det er vigtigt, at der ikke er idelig
når 1988 er rundet ud, har haft udgifter på diskussion om finansiering og udligning. Et
omkring 200 mill. kr., og den vil på det tids- udligningssystem er jo lidt som et skattesypunkt have fået ca. 40 mill. kr. tilbage. Når stem: de, der berøres af det, bør kunne have
man altså har erkendt, at det ikke er Køben- tillid til, at det ikke ustandselig ændres.
havns kommunes og Frederiksberg kommuDet er jo ingen hemmelighed, at der under
nes problemer, men landets problemer, synes regeringens forhandlinger med de kommunajeg, det er urimeligt, at man ligesom cutter le organisationer var ting, der skilte, og det
disse første års udgifter ud af systemet; de var ikke alene rammerne, som gav debat.
kunne jo glimrende være taget med ind. Jeg Der er nu enighed om, at de aftalte rammer

11172
16/5 86: l. beh. af f. t. 1. vedr. kommunal udligning m.m.
11171
[Indenrigsministeren]
giver mulighed for at løse de kommunale benhavn måske nok ikke har den økonomiopgaver på en forsvarlig måde, og f.eks. fast- ske udvikling, som mange andre kommuner
slår aftalen, som det har været fremført af og amtskommuner har, men til gengæld helflere af ordførerne, at rammerne for amts- ler ikke har de vanskeligheder i forhold til
kommunerne vil give mulighed for at reduce- rammeproblemet, som har været det centrale
for de øvrige kommuner.
re ventelisterne på sygehusene væsentligt.
Nu har hr. Stavad betonet, hvor vanskeligt
Et vigtigt punkt i forhandlingerne var det,
som hedder »de modgående foranstaltnin- et forslag som dette er at gennemskue, og jeg
ger«, som foreslås gennemført, hvis rammer- skal da gerne medgive, at det er ikke det
ne for den kommunale økonomi overskrides. enkleste at vurdere tekster som dem, der her
Regeringen har jo ikke foreslået denne be- er foreslået, men det har det nu aldrig været,
stemmelse for bestemmelsens skyld, men vi når der var tale om kommunale udligningslomener, at der skal være den sikkerhed for ve og finansieringsordninger. Jeg har en klar
rammernes overholdelse, som vi kan opnå erindring præcis som hr. Niels Helveg Peterved allerede nu at fastlægge vilkårene. Vi sen og faktisk endnu længere tilbage om,
mener, at kommunerne har krav på at vide, hvordan forslag af denne art i tidens løb har
hvad der sker, hvis henstillingen brydes. Der- set ud, og også derigennem en forståelse for
med får de mulighed for at planlægge øko- de arbejdsvilkår, som folketinget har i fornomien, og det var vigtigt for regeringen at bindelse med det. Jeg skal naturligvis bidraskabe den størst mulige sikkerhed for, at det ge, hvad jeg kan til at belyse disse ting på en
ikke skal blive nødvendigt at gribe ind i lagte overskuelig måde. Jeg er meget vel klar over,
budgetter. Nu ved alle, hvor meget der sam- at det kan være en opgave.
Men hr. Stavad må nu ikke undervurdere
fundsøkonomisk er råd til; der er ikke noget
sig
selv. Med den indsigt, hr. Stavad har, og
skjult for kommunerne. Jeg tror egentlig, at
der er ganske stor accept af disse synspunk- de evner, han i andre henseender har vist til
at sætte sig ind i kompliceret lovgivning, er
ter ude i kommunerne.
Den beskrivelse, hr. Stavad gav af kom- jeg helt overbevist om, at hr. Stavad, når vi
munernes situation og den mishandling, de mødes igen i løbet af en uges tid ved anden
efter hans opfattelse havde været genstand behandling, vil erkende, at han er helt med
for, må stå for hr. Stavads egen regning. Jeg igen og har fået den gennemgående viden
tror ikke, det er et billede, som han normalt om disse ting, som han søger, og som vi navil kunne finde væsentlig tilslutning til. Det turligvis behøver for også at kunne få en rigvar, som om det ærgrede hr. Stavad en lille tig stillingtagen fra socialdemokratiet.
Fru Karen Højte Jensen var inde på, at
smule, at der her var tilvejebragt et forhandlingsresultat med kommunerne, sådan at vi bloktilskuddene først ændres med virkning
han et godt og roligt grundlag at arbejde på fra l. januar 1988, og betonede, at det ville
ikke alene næste år, men også næste år igen, være vanskeligt, hvis man skulle gøre det
at det billede, han nu har bygget op, og som allerede for indeværende år. Det er jeg ganman i agitationen har forsøgt at nagle fast i ske enig i. Det ville være blevet ekstra kombevidstheden hos befolkningen, nu står i pliceret og ville have givet hr. Stavad yderliskærende kontrast tit den situation, som det- gere vanskeligheder ud over dem, han regite forslag er udtryk for. Jeg tror i virkelighe- strerer, hvis vi i 1987 også skulle have haft
den, at den beskrivelse, som hr. Stavad og omlægningen af bloktilskuddene. Jeg vil som
enkelte andre ordførere gav af vilkårene for et enkelt eksempel på de koordinationsproden kommunale økonomi, i lyset af ikke blemer, som i så fald ville være blevet større,
mindst dette forslag og den forståelse, som er nævne samspillet med skattereformen og hetmellem de kommunale organisationer og re- under dens virkning for den kommunale
geringen, er beskrivelsen af en politisk debat, økonomi. Disse spørgsmål måtte i så fald
som vi måske har hørt for sidste gang i me- have været med allerede nu og have været
vurderet i enkeltheder, for at man kunne tage
get lang tid.
Hvad angår spørgsmålet om København, stilling til det. Det er derfor en lettelse for os
som hr. Stavad var inde på, skal jeg medgive, alle, at vi har kunnet opnå forståelse for, at
at København har særlige forhold, men hr. finansieringsreformens starttidspunkt er l.
Stavad må også være opmærksom på, at Kø- januar 1988 og ikke 1987.

11173
[Indenrigsministeren]

:

16/5 86: l. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.

Om de rammer, der nu er fastlagt som
gennemsnit af de to foregående års regnskaber, vil jeg gerne sige, at jeg tror, det er en
ganske fornuftig model for denne fastlæggelse. Det, at man tager gennemsnittet af to år,
betyder jo også, at forskydninger mellem de
to år ingen indflydelse får på, hvilken ramme
den enkelte kommune eller amtskommune
vil have, og noget af det, som har været inde
i debatten her, nemlig den budgetforskydning, som nogle steder skete ved, at man
overførte enkelte ting fra 1986-året til 1985året, har ingen virkning med denne formel,
og det er naturligvis hensigtsmæssigt, at den
slags beslutninger ikke belønnes igennem den
formel, vi vedtager.
Jeg vil gerne give tilslutning til hr. Svend
Heiselbergs bærende betragtninger om det
væsentlige i, at vi har en lang og rolig periode, hvor vi kender vilkårene, således at man
har et godt grundlag for at løse også nogle af
de allervanskeligste opgaver. Mange af de
omlægninger og omprioriteringer, som vi
uundgåeligt skal igennem i disse år, rækker
ud over et enkelt år, og derfor er det af betydning, at der er sikkerhed for, at vilkårene
ikke ændrer sig, og at de folkevalgte har mulighed for at gennemføre også besværlige
omlægninger uden større vanskeligheder end
nødvendigt.
Hr. Agerschou omtalte kort indgrebet i
december, og jeg bliver derfor nødt til at
gentage, at dette indgreb har sin baggrund i,
at budgetterne for 1986 blev kraftigt overskredet, og at der derfor var et behov for, at
man foretog et indgreb. Det er ikke sådan, at
den kommunale verden i det spørgsmål vil
kunne sige, at der ikke i de af dem selv lagte
budgetter også var givet en baggrund for, at
der måtte ske en korrektion.
Hr. Niels Helveg Petersen noterede - og
det synes jeg også er rigtigt for historiens
skyld - at den finansieringsreform, som hermed er forelagt, er udmøntningen af en aftale mellem regeringen og det radikale venstre
om at søge bloktilskuddene ændret for fremtiden. Jeg synes, det er tilfredsstillende, at en
sådan vigtig del af forståelsen mellem regeringen og de radikale har kunnet gennemføres og gennemføres med tilslutning fra den
kommunale verden, hvorved den får den fornødne bredde.
Hr. Lenger spurgte, hvorfor reguleringen
for demografiske faktorer ikke er gennemført

11174

fuldt ud. Jeg kan trøste hr. Lenger med, at
der for amtskommunernes vedkommende er
en 100 pct.s regulering. For primærkommunernes vedkommende er den det første år 50
pct., de følgende år 75 pct. Jeg tror, hr. Lenger med fordel også vil kunne dyrke dette
tema med henblik på at se, hvilke forskellige
interesser der er for den demografiske faktor
i forskellige kommunetyper - herunder amtskommunerne i forhold til primærkommunerne.
Inden hr. Lenger lægger sig fast på, at det
ville være godt at have 100 pct.s regulering
for alle kommuner, tror jeg, det ville være
nyttigt at se på virkningen af en sådan ændring eksempelvis for de kommuner, hvor
skolebørnstallet er i tilbagegang, eksempelvis
for andre kommuner, hvor nogle vigtige opgaver er faldende. Her er det kommunale
billede meget uensartet, og derfor må man se
de satser, som er kommet ud af forhandlingerne, som et udtryk for, at der er fundet
nogle løsninger, som ikke dækker alle kommuners opfattelse fuldt ud, men som omvendt nogle kommuner ville have set med
stor bekymring på, hvis man havde fulgt hr.
Lengers tankegang om 100 pct. overalt.
Kompensationen for arbejdstidsnedsættelsen, som er sat til 2A, svarer til den, som er
gældende inden for statens område, og hvor
man skal notere sig, at der særligt korrigeres
for deltidsansatte. Dette er ikke mindst en
hensyntagen til primærkommunerne, som har
et betydeligt antal deltidsansatte; hvorved
kompensationsmodellen i den kommunale
verden i hvert fald ikke er dårligere end statens, snarere en smule bedre.
Det er da rigtigt, at man ved budgetlægningen i september ikke vil kende regnskabet
for 1986 - det siger sig selv - men man ved
alligevel meget godt, hvordan det nogenlunde vil ende, og jeg gør opmærksom på, at
der netop i indeværende år gives reviderede
budgetter nu her i forårsmånederne, og det
vil sige, at vi i forhold til andre år netop nu
har en væsentlig større sikkerhed for, hvordan forløbet, af 1986 vil være, end det ellers
ville være tilfældet.
Omvendt kender hr. Lenger også de problemer, der ville have været, hvis man havde
valgt andre begreber end regnskabet. Derfor
er jeg overbevist om, at det er en rigtig formulering, det har fået, og det er da også det,
som er aftalens tekst.

11176
16/5 86: l. beh. af f. t. l. vedr. kommunal udligning m.m.
11175
[Indenrigsministeren]
Jeg skal ikke i dag gå ind i den sygehus- indtryk i befolkningen og i kommunerne af
diskussion, som jeg forstår er forudset til næ- det resultat, som her er opnået, når vi ser
ste uge, men gøre opmærksom på, at jeg ikke væk fra de lidt utilfredse bemærkninger, som
dermed har sagt god for en række af de lød her og dér i debatten i dag, vil være tilsynspunkter, som er kommet her i dag med fredshed med, at man har fået et godt grundhensyn til forløbet af aktiviteterne på syge- lag at arbejde på.
husområdet". Jeg vender tilbage til diskussioHermed sluttede forhandlingen.
nen på det tidspunkt, hvor den diskussion er
forudset. Men der har været en række synsAfstemning
punkter og konklusioner angående det produktionsmæssige og økonomiske forløb, som
Lovforslagenes overgang til anden bevi også med fordel kan korrigere.
handling .
Fru Dorte Bennedsen stillede specielt
spørgsmål angående den mellemamtskommu- vedtoges uden afstemning.
nale udligning, som er gennemført i denne
aftale, og jeg vil først gøre opmærksom på, Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til
at København og Frederiksberg har udtalt et
meget stærkt ønske om, at man fik en sådan kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse
udligning, som jo ingenlunde er nogen selv- mod dette forslag, betragter jeg det som vedfølge. Det er et udtryk for, at man har hånd- taget. (Ophold). Det er vedtaget.
teret et konkret problem, og at amtskommunerne har vist en betydelig forståelse for, at
Den sidste sag på dagsordenen var:
denne sygdom har sit tyngdepunkt i København og Frederiksberg, og at det derfor også
kunne være rimeligt, at sådanne særlig tyn- 19) Første behandling af beslutningsforslag nr.
gende sygdomme var genstand for en udlig- B 135:
Forslag til folketingsbeslutning om en aktiv
ning.
Den model, som er kommet til veje i form indsats mod diktaturet i Tyrkiet.
af aftalen, har samme karakter og udformAf Albrechtsen (VS) m.fl.
ning som den, der gælder i øvrigt i forbindel(Fremsat 11/4 86).
se med udligninger, når vi taler om særlige
sygdomme, som ikke har samme udbredelse
Forslaget sattes til forhandling.
over hele landet.
Alene den omstændighed, at der altså her
Forhandling
er tale om et led i en aftale, gør, at jeg
utvivlsomt har let ved forklare fru Dorte Udenrigsministeren (Ellemann-Jensen):
Det er med en vis undren, jeg har læst
Bennedsen, at det ønske, hun rejser om et
andet forløb, også derigennem er en ændring dette forslag til folketingsbeslutning om aktiv
af de vilkår, som gælder for andre, som er indsats mod diktaturet i Tyrkiet, som det
med i en sådan aftale. Det tror jeg egentlig hedder. For mig at se bygger forslaget på en
vil være fuldt ud tilstrækkeligt til, at fru Dor- fejlagtig opfattelse af indholdet og rækkevidte Bennedsen kan forstå, at jeg ikke på det den af den forligsordning, som Danmark,
grundlag har nogen mulighed for at gå ind i Norge, Sverige, Frankrig og Holland i denoget, som ville føre til en anden byrdefor- cember sidste år accepterede under medvirken af Menneskerettighedskommissionen i
deling end den, som er indgået i aftalen.
Mit ministerium og jeg skal bidrage alt, Strasbourg. Denne ordning tilsigter jo ikke at
hvad vi kan, til et godt forløb af det udvalgs- bringe sagen om Tyrkiets overholdelse af
arbejde, som nu forestår. Jeg føler mig over- menneskerettighederne ud af verden. Tværtbevist om, at denne lovgivning vil vise sig at imod repræsenterer forliget en begyndelse på
være et markant udgangspunkt for udviklin- en ordning eller en mekanisme, som under
aktive
gen i de kommende års aktiviteter og for he- Menneskerettighedskommissionens
le den kommunale tilværelse både i primær- medvirken og kontrol helt frem til februar
kommunerne og amtskommunerne. Jeg er næste år skal vise, om den tyrkiske regering
også overbevist om, at det helt overvejende vil være i stand til i videre omfang at genop-

2105

2106

Bet. o. lovf. vedr. kommunal udligning m.v.
Til lovforslag nr. L 268. Betænkning afgivet af kommunaludvalget den 23. maj 1986

Betænkning
over
F o r s l a g til l o v o m æ n d r i n g a f l o v o m k o m m u n a l u d l i g n i n g
o g g e n e r e l l e t i l s k u d til k o m m u n e r o g a m t s k o m m u n e r
(Den kommunale økonomi i 1987 og 1988)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til
indenrigsministeren, som denne har besvaret
dels skriftligt, dels i samråd.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlig
henvendelse fra Dragør kommune og Kommunernes Landsforening.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale venstres,
kristeligt folkepartis og de frie demokraters
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Flertallet udtrykker tilfredshed med, at
rammerne for den kommunale økonomi nu
for en to-årig periode er udformet i et snævert samarbejde mellem de kommunale organisationer og regeringen.
Flertallet er af den opfattelse, at der med
fælleserklæringen af 13. juni 1986 er tilvejebragt et gQdt grundlag for planlægningen af
den kommunale økonomi de kommende år.
Rammerne ligger fast, og tilskudssystemet
ændres i overensstemmelse med de kommunale organisationers ønsker.
Flertallet har bemærket, at de kommunale
organisationer i fælleserklæringen har noteret
sig, at regeringen fremsætter lovforslag om
modgående foranstaltninger, hvis henstillingen vedrørende driftsudgifter ikke overholdes.
Det er efter flertallets opfattelse nødvendigt, at henstillingerne, hvis de brydes, følges

op af modgående foranstaltninger, og at disse modgående foranstaltningers karakter er
præciseret på forhånd.
Der er tale om en deponeringsordning,
hvis økonomiske virkninger er overskuelige
for kommunerne.
Flertallet må derfor afvise mindretallets
ændringsforslag om at opgive sanktionerne.
Flertallet kan heller ikke tilslutte sig mindretallets ændringsforslag om at ændre de
allerede vedtagne rammer for 1986.
Folketinget har for nylig behandlet og afvist et socialdemokratisk forslag om at ændre
1 986-lovgivningen.
Kommunerne har indstillet sig på, at denne lovgivning er, som den er. Endvidere må
udgifterne i 1986 nødvendigvis vurderes i
lyset af den samlede udgiftsudvikling, der nu
er aftalt.
Flertallet afviser derfor også de øvrige ændringsforslag.
Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet bemærker, at siden den borgerlige regering tiltrådte i efteråret 1982 har
den med allerstørste omhu forsøgt at ødelægge kommunernes muligheder for at fungere
på en selvstændig og hensigtsmæssig måde.
På grund af de stadige, pludselige indgreb
over for den kommunale økonomi er f.eks.
enhver form for langtidsplanlægning efterhånden blevet illusorisk. Indgrebene over for
kommunerne har været af forskellig art, men
UDVBET50381F02X

2107

Bet. o. lovf. vedr. kommunal udligning m.v.

fælles for dem har været et almindeligt angreb mod den vigtigste forudsætning for det
kommunale selvstyre, nemlig retten (og pligten) til under ansvar over for de lokale borgere at lægge et budget, der dækker de udgifter, man lokalt mener er nødvendige for at
klare de opgaver, der skal løses, tilfredsstillende.
Juleindgrebet i december 1985 over for
kommunernes budgetter for 1986 var den
foreløbige kulmination på den årelange offensiv over for kommunerne. Indgrebet betød, at mange kommuner omsider gik til direkte modangreb over for regeringen. Anført
af fremtrædende borgerlige kommunalpolitikere overførte mange kommuner udgifter fra
budget 1986 til regnskab 1985 for derved at
undgå en del af den af regeringen planlagte
straffeaktion. Dette accelererende oprør fra
kommunerne mod den borgerlige statsmagts
hærgen har tilsyneladende tvunget regeringen
til i nogen grad at give efter over for kommunerne. Nærværende lovforslag er i hvert
tilfælde til en vis grad udtryk for, at regeringen modsat, tidligere har ønsket at opnå en
forståelse med kommunerne. I den forstand
betegner lovforslaget et tilbagetog og et nederlag for regeringens (og folketingsflertallets) hidtidige politik over for kommunerne.
De omfattende protester fra borgere i forskellige kommuner og personalegrupper, der
har påpeget de drastiske virkninger af regeringens indgreb, har givetvis også gjort sin
virkning.
Lovforslaget betyder (hvis man ellers kan
stole på regeringen, hvad der naturligvis med
god grund kan betvivles), at rammerne for
den kommunale økonomi fastlægges for en
to års periode. Det vil i sig selv være et gode,
at kommunerne slipper for pludselige indgreb, der ødelægger enhver mulighed for seriøst arbejde. Samtidig betyder de foreslåede
rammer som tidligere nævnt en erkendelse af
(uden at det indrømmes), at regeringsindgrebet over for den kommunale økonomi for
1986 er helt uholdbart og medfører uoverskuelige konsekvenser f.eks. inden for sygehusvæsenet. I den forbindelse stiller mindretallet
ændringsforslag, der betyder, at rammerne
for 1986 forhøjes. Der stilles endvidere ændringsforslag, der medfører, at anlægsafgiften
i 1986 bortfalder. Den virker helt tilfældigt
og har helt uacceptable virkninger for adskillige områder. Den betyder f.eks., at bopro-

2108

jekter for psykisk og fysisk handicappede,
der har måttet bo under kummerlige vilkår
på store centralinstitutioner, er blevet udskudt. Mindretallet stiller endvidere ændringsforslag, der medfører, at regeringens
planlagte straffeaktioner over for kommunerne i 1986 samt 1987 og 1988 udgår af lovforslaget. Det er udtryk for en totalt manglende
tillid til kommunalpolitikere, at man samtidig med, at man påstår, at man indgår en
aftale om kommunernes økonomi, opererer
med sanktioner. Disse former for trusler er
det unødvendigt at lade kommunerne have
hængende over nakken.
Der er andre forhold i forslaget, mindretallet kunne ønske anderledes, f.eks. at arbejdstidsforkortelsen blev bedre kompenseret, men på det givne grundlag vil mindretallet indstille lovforslaget til vedtagelse med de
af mindretallet stillede ændringsforslag.
Såfremt mindretallets ændringsforslag vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet begære lovforslaget tilbage i udvalget og inden
lovforslagets 3. behandling foretage de tekniske tilretninger som følge af de vedtagne ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (S og SF):
Til § l
1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse
af § 10 affattes stk. 13 og 14 således:
»Stk. 13. Kommunerne skal tilstræbe, at
de samlede nettodriftsudgifter ifølge de kommunale regnskaber for 1986 ikke overstiger
de korrigerede regnskaber for 1984 med mere
end 950 mill. kr. Ved korrektionen opregnes
regnskaberne for 1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 14. Ved opgørelsen efter stk. 13 lægges nettoudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for 1986 og det korrigerede regnskab
for 1984 for kommunerne under ét til
grund.«
2) I den under nr. 6 foreslåede affattelse
af l1 0 udgår stk. 15.

2109

Bet. o. lovf. vedr. kommunal udligning m.v.

3) Det under nr. 6 foreslåede § 10, stk. 17,
affattes således:
»Stk. 17. Kommunerne skal tilstræbe, at
kommunernes samlede nettodriftsudgifter i
1987 ikke overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985
og 1986.«
4) De under nr. 6 foreslåede § 10, stk. 20
og 21, udgår.
5) Det under nr. 6 foreslåede § 10, stk. 24,
affattes således:
»Stk. 24. Kommunerne skal tilstræbe, at
kommunernes samlede nettodriftsudgifter i
1988 ikke overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986
og 1987.«

2110

10) De under nr. 9 foreslåede § 17, stk. 21
og 22, udgår.
11) Det under nr. 9 foreslåede § 17, stk.
25; affattes således:
»Stk. 25. Amtskommunerne og kommunerne skal tilstræbe, at de samlede nettodriftsudgifter for henholdsvis amtskommunerne og hovedstadsrådet i 1988 ikke overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.«
12) De under nr. 9 foreslåede § 17, stk. 28
og 29, udgår.
13) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»04. § 17 a ophæves.«
Ny paragraf

6) De under nr. 6 foreslåede § 10, stk. 27
og 28, udgår.

14) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

7) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

Ȥ 3

»01. § 10 a ophæves.«
8) Efter nr. 8 indsættes som nye numre:
»02. § 17, stk. 13 og 14, affattes således:
»Stk. 13. Amtskommunerne skal tilstræbe,
at de samlede nettodriftsudgifter ifølge de
amtskommunale regnskaber for 1986 ikke
overstiger de korrigerede regnskaber for 1984
med mere end 490 mill. kr. Ved korrektionen
opregnes regnskaberne for 1984 til 1986-prisog lønniveau og tillægges eller fradrages
amtskommunernes skønnede merudgifter
henholdsvis mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2
og 3. Endvidere korrigeres der for mindreudgifter som følge af lægekonflikten.
Stk. 14. Ved opgørelsen efter stk. 13 lægges nettoudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for 1986 og det korrigerede regnskab
for 1984 for amtskommunerne under ét til
grund.«

Beløb, der er indbetalt af en kommune
.henholdsvis en amtskommune som foreløbig
afregning i medfør af bestemmelserne i § 10
a, stk. 2, og § 17 a, stk. 2, tilbagebetales til
kommunen henholdsvis amtskommunen senest den 1. juli 1986.«
Bemærkninger
Til nr. l og 2

Ændringsforslagene indebærer en udvidelse af de primærkommunale økonomiske rammer i 1986 for driftsudgifterne på 950 mill.
kr. i forhold til regeringens juleindgreb over
for kommunerne. Ændringsforslagene er i
overensstemmelse med det af socialdemokratiet fremsatte forslag til lov om ændring af
forskellige lovbestemmelser om tilskud til
kommuner og amtskommuner (Begrænsning
af indgrebet i de kommunale budgetter for
03. § 17, stk. 15, ophæves.«
1986) (af Henning Rasmussen (S) m.fl.) (L
9) Det under nr. 9 foreslsåede § 17, stk. 190), der blev støttet af socialistisk folkeparti
18, affattes således:
og venstresocialisterne, men blev forkastet
»Stk. 18. Amtskommunerne og hoved- ved 3. behandling af regeringspartierne og
stadsrådet skal tilstræbe, at de samlede net- det radikale venstre.
Med den foreslåede rammeudvidelse er
todriftsudgifter for henholdsvis amtskommunerne og hovedstadsrådet i 1987 ikke oversti- det muligt for primærkommunerne på forger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne . svarlig måde at opfylde de opgaver, det er
pålagt kommunerne at løse i 1986, uden draifølge regnskaberne for 1985 og 1986.«

2111

Bet. o. lovf. vedr. kommunal udligning m.v.

stiske påtvungne nedskæringer i serviceniveauet i forhold til 1985.
Samtidig fjernes regeringens straffeekspedition over for primærkommunerne, såfremt
de udstukne økonomiske rammer for driftsudgifterne i 1986 bliver overskredet. Forslagene genopretter således den situation, regeringen har skabt i forhold til lokalpolitikken,
idet den mistillid, som straffebestemmelserne
indebærer, fjernes med forslagene. Ændringsforslagene bygger på tillid til, at lokalpolitikerne bestræber sig for at overholde de samfundsøkonomiske rammer, der er udstukket,
og kun helt nødvendige merudgifter vil kunne afføde, at realistiske rammer, som mindretallet har foreslået, overskrides. Sker det, bør
folketinget ikke gennem straffeekspeditioner
undergrave det lokale selvstyre og påtage sig
et ansvar, som folketinget ikke i praksis kan
leve op til.
Til nr. 3, 4, 5, 6, 9, 10, 11 og 12
Ændringsforslagene fjerner de straffebestemmelser, der pålægges primærkommuner,
amtskommuner og hovedstadsrådet, såfremt
driftsudgifterne overstiger de aftalte rammer
for 1987 og 1988. Med ændringsforslagene
bringes regeringens lovforslag i overensstemmelse med den aftale, som de kommunale
organisationer har tilsluttet sig. Ændringsforslagene fjerner således kun den del af lovforslaget, som ikke har opnået de kommunale
organisationers accept.
Til nr. 7 og 13
Ændringsforslagene fjerner den .strafafgift
på 20 pet., som primærkommuner og amtskommuner er pålagt for anlægsudgifter i
1986. Kun helt nødvendige anlægsopgaver
vil blive gennemført i 1986, og anlægsafgiften virker derfor alene som en særskat på
lokale anlægsarbejder, der tilmed rammer
fuldstændig tilfældigt.
Til nr. 8
Ændringsforslaget indebærer en udvidelse

2112

af de amtskommunale økonomiske rammer i
1986 for driftsudgifterne på 490 mill. kr. i
forhold til regeringens juleindgreb over for
amtskommunerne. Ændringsforslaget er i
overensstemmelse med det af socialdemokratiet fremsatte forslag til lov om ændring af
forskellige Idvbestemmelser om tilskud til
kommuner og amtskommuner (Begrænsning
af indgrebet --i de kommunale budgetter for
1986) (af Henning Rasmussen (S) m.fl.) (L.
190), der blev støttet af socialistisk folkeparti
og venstresocialisterne, men blev forkastet af
regeringspartierne og det radikale venstre.
Udvidelsen af de økonomiske rammer
dækker kun helt nødvendige merudgifter for
amtskommunerne i forhold til det af regeringen påbudte. Således har indenrigsministeren
under udvalgsarbejdet over for udvalget oplyst, at alene Amtsrådsforeningens skøn over
merudgifter på sygehusområdet beløber sig
til ca. 440 mill. kr.
Ændringsforslaget
fjerner
regeringens
straffeekspedition over for amtskommunerne,
såfremt de udstukne økonomiske rammer for
driftsudgifterne i 1986 bliver overskredet.
Forslaget genopretter således den situation,
regeringen har skabt i forhold til lokalpolitikken, idet den mistillid, som straffebestemmelserne indebærer, fjernes med forslaget.
Ændringsforslaget bygger på tillid til, at lokalpolitkerne bestræber sig for at overhólde
de samfundsøkonomiske rammer, der er udstukket, og kun helt nødvendige merudgifter
vil kunne afføde, at de realistiske rammer,
som mindretallet har foreslået, overskrides.
Sker det, bør folketinget ikke gennem straffeekspeditioner undergrave det lokale selvstyre
og påtage sig et ansvar, som folketinget ikke
i praksis kan leve op til.
Til nr. 14
Ændringsforslaget indebærer, at allerede
indbetalte a conto-afgifter for anlægsarbejder
tilbagebetales til kommuner og amtskommuner senest den 1. juli 1986. Forslaget er en
naturlig konsekvens af ændringsforslag nr. 7
og 13, som ophæver anlægsafgiften på 20
pet.

2113 Tillæg B (133)

Folketingsåret 1985-86 2114
Bet. o. lovf. vedr. kommunal udligning m.v.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd.
Lis Aaltonen (KF)
Steffensen (KrF)
Lerke (S)

Flemming Jensen (KF)

Svend Heiselberg (V)

Hanne Andersen (S)

Lizzie Lichtenberg (KF)

Niels Anker Kofoed (V)

Dorte Bennedsen (S)

Henning Rasmussen (S) fmd.
Tommy Dinesen (SF)

Taanquist (S)

133

Tove Lindbo Larsen (S)
Agerschou (SF)

Ole Vig Jensen (R V)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalgenes betænkninger m.m. (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

Maisted (FD)

11859

27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. beskatning af faste ejendomme m.m.

11860

Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.

Der var stillet 14 ændringsforslag i betænkningen.
Uden for betænkningen var der ikke stillet
ændringsforslag.

Første næstformand (Knud Østergaard):
Lovforslaget går herefter til fornyet behandling i udvalget.

Sammen med denne sag foretoges den næste på dagsordenen opførte sag, nemlig:

Den næste sag på dagsordenen var:
13) Anden behandling af lovforslag nr. L 261:
Forslag iil lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om beskatning til kommunerne og staten af faste ejendomme. (Ophævelse
af efendoTnsskyld til kommunerne og staten).
(Fremsat 7/5 86. Første behandling 13/5
86. Betænkning 23/5 86).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer og spørgsmålet
om dets overgang til tredje behandling sattes
til forhandling under ét.

15) Anden behandling af lovforslag nr. L 269:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og af lov om udskrivning
af skat til amtskommunen. (Det kommunale
og amtskommunale personfradrag m.m.).
(Fremsat 14/5 86. Første behandling 16/5
86. Betænkning 21/5 86).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslagenes paragraffer, ændringsforslagene og spørgsmålet om lovforslageries
overgang til tredje behandling sattes til forhandling under ét.
Forhandling

Stavad (S):
Ja, så skal vi igen have en prøve på, oIM
regeringen mener det, den siger, eller om det
Afstemning
kun er mundsvéjr, om regeringen rent fåktisk
ønsker at give den kommunale og amtskom§§1-3
munale sektor muligheder for at udfylde sine
vedtoges uden afstemning;
opgaver, om regeringen mener, at der skål
være et fornuftigt råderum, for at amterne ' *
Lovforslagets overgang til tredje behandkan opfylde deres forpligtelse til at drive et
ling
ordentligt sygehusvæsen.
vedtoges uden .afstemning.
Vi oplevede her i sidste uge, at indenrigsministeren på en forespørgsel fra socialdeFørste næstformand (Knud Østergaard):
mokratiet hæftede sig.irieget ved, at amternes
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til sygehusudgifter i 1985 set i forhóld til 1982
tredje behandling uden fornyet udvalgsbe- næsten var uændrede. De var faldet en lille
handling. Hvis ingen gør indsigelse mod det- smule, oplyste indenrigsministeren. Det var
te forslag, betragter jeg dét som vedtaget. forholdsvis beskedent. Det er ikke mindst på
(Ophold). Det er vedtaget.
den baggrund, socialdemokratiet har stillet
ændringsforslag om, at vi får nogle tillæg til
de kommunale og amtskommunale rammer
Den næste sag på dagsordenen var:
for 1986.
Såfremt indenrigsministeren ønsker at tage
14) Anden behandling af lovforslag nr. L 268:
-til indtægt, at' amterne har et udgiftsniveau,
Forslag til lov om ændring af lov. om kgM- et serviceniveau i vores sygehussektor, som
munal udligning og generelle tilskud til kóm, står i et rimeligt forhold til de foregående år,
muner o g amtskommuner. (Den, kommunale ' så betyder det, at indenrigsministeren og regeringen skål stemme for socialdemokratiets
økonomi i 1987 og 1988).
(Fremsat 14/5 86. Første behandling 16/5 forslag om at forøge de amtskommunale
rammer med 490 -mill. kr. Indenrigsministe86. Betænkning 23/5 86).
Ingen bad om ordet.

11861
[Stavad]

l 27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.

11862

ren har selv under udvalgsarbejdet oplyst blev lavet i december 1985, som andet end et
folketingets kommunaludvalg om, at det pålæg om en særskat på kommuner og på
skønnes, at bare merudgifterne inden for sy- amter, så er det simpelt hen en beskatning af
gehusområdet i 1986, set i forhold til de ram- en kommunal aktivitet, som jeg mener er
mer, regeringen har udstukket, vil være ca. fuldstændig urimelig og utilstedelig. Derfor
440 mill. kr.
er der et godt grundlag for at stemme for de
Derfor er det falsk tale, hvis indenrigsmi- udvidede rammer, socialdemokratiet har fonisteren tager det, amterne rent faktisk føler reslået.
sig forpligtet til, fordi de er ansvarsfulde, til
Derudover har socialdemokratiet foreslået
indtægt, nemlig at de bliver nødt til at over- sammen med SF, at vi fjerner straffeforanskride de rammer, regeringen har udstukket, staltningerne for 1986. Det kan ikke være
hvis de skal opretholde et bare nogenlunde rimeligt, at den måde, folketinget og lokalsygehusvæsen i 1986, hvis ikke ventelisterne, valgte samarbejder på, skal være baseret på
som i forvejen er ganske kraftigt forøget, mistillid, og at man afgiver den ene mistilyderligere skal forøges.
lidsèrklærìng efter den anden over for vore
. Derfor er det med megen undren, vi under lokale folkevalgte, hvad regeringen har gjort
udvalgsarbejdet har erfaret regeringens stil- med sine straffeforanstaltninger.
ling, selv efter den debat, vi havde i sidste
Ligeledes foreslås det, at vi fjerner anlægsuge, selv efter at regeringen har måttet erken- afgiften, som virker tilfældigt og urimeligt
de, at de rammer, man har udstukket for over for amter og kommuner. Endelig er der
1986, er fuldstændig utilstrækkelige, hvis am- et ændringsforslag yderligere. vedrørende
ter og kommuner skal kunne leve op .til de 1986, som pålægger regeringen at tilbagebeforpligtelser, som vel også regeringen forven- tale dé allerede indbetalte a conto-beløb inter at de lever op til. Derfor Vil jeg da håbe den I. juli 1986;
endnu en gang på, at regeringen vil besíndè
I forhold til forslaget om rammerne for
sig, at man vil give kommuner og amter rea- 1987 og 1988 forsøger, 'vi' at rette lovforslaget
-. listisk mulighed for, selv med en stram øko- til, så det er i overensstemmelse med. den
nomisk politik, at holde .. sig inden for de - aftale, . som regeringen, indenrigsministeren,
rammer, folketinget udstikker.
har indgået med de kommunale organisatioJeg vil gerne udstrække min appel til også ner, så. vi fjerner de straffeforanstaltninger,
at omfatte det radikale venstre, som har et som ikke har fået de kommunale organisatiomeget klart medansvar. Vi. kunne opleve at ners tilslutning, og så vi bringer lovforslaget i
høre her til morgen i Nordjyllands Radio, at overensstemmelse med den del af aftalen,
det radikale venstre i aftes havde møde om som de kommunale organisationer har tilsygéhuspolitikken i Nordjylland, hvor dét sluttet sig.
radikale venstre som parti sagde til sin grupJeg vil gøre opmærksom på, at yi: indstiller
pe i amtsrådet: vi anbefaler stærkt, at I und- lovforslaget til Vedtagelse med de af os stillelader at medvirke til nogen form for beskæ- de ændringsforslag. Konsekvensen af, at vore
ring åf sygéhusséktorén, og at. i i stedet for ændringsforslag bliver nedstemt, er; at socialbetaler de nødvendige bøder for at oprethol- demokratiet Vil stemme imod forslaget ved
de et rimeligt og tilstrækkeligt sygehusvæsen.
.tredje behandling, da vi ikke kan tage medJeg synes, at. det radikale venstre burde ansvar for, at man fortsætter, med straffeforlytte til sine. græsrødder, burde lytte til sine anstaltninger i den form, regeringen også har
folk ude omkring i amter og kommuner i foreslået i. dette lovforslag.
disse sager. Hvis man lyttede, ville man erfaFordi der overhovedet ikke er tilstrækkelire,. at der er meget stor forskel på den hold- ge rammer for 1986, og fordi man fortsætter
ning, det radikale Venstre indtager i disse linjen 홢홢med straffeforanstaltninger over for
sager'i folketinget, og den stilling, der indta- amter og kommuner også i 1987 og 1988, vil
ges lokalt.
vi, hvis -d.e ændringsforslag, socialdemokratiDerfor håber jeg, at det radikale venstre et og SF har stillet, bliver nedstemt ved tredtrods alt vil medvirke til, at vi giver amterne ..I jebehandlingen, stemme imod ministerens
og kommunerne nogle rammer; der kan ope- lovforslag.
reres inden for også i 1986. Hvis ikke det
sker, kan vi ikke betragte det indgreb, der - Karen -Højte Jensen (KF):

11.863
27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.
11864
[Karen Højte Jensen]
Den sidste bemærkning fra hr. Stavad om, komme modgående, afbalancerende foranat socialdemokratiet ved tredjebehandlingen staltninger.
vil stemme imod, hvis man ikke får vedtaget
Jeg vil gerne spørge hr. Stavad, om han
sine ændringsforslag, er særdeles overrasken- ikke er enig i, at der må være et samspil melde. Betyder det, at socialdemokratiet nu ikke lem den kommunale økonomi og den statslirespekterer de kommunale organisationer?
ge økonomi. Mener hr. Stavad, at man bare
Jeg synes, at hr. Stavad og socialdemokra- kan lade den kommunale økonomi vokse og
tiet med ham skulle glæde sig over, at det er . vokse uden hensyntagen til den overordnede
lykkedes at få denne aftale mellem regerin- samfundsøkonomi?
gen og de kommunale organisationer i stand.
Når hr. Stavad fremførte, at man ønskede
Vi har her en aftale, der er 2-årig, med til- rammerne for 1986 udvidet, først og fremslutning fra disse organisationer, og det synes mest af hensyn til ventelisterne, hvis jeg forjeg er vældig godt som udgangspunkt for en stod ret, eller også derfor i hvert fald, så må
god planlægning.
jeg sige, at vi er helt tilfredse med og trygge
Jeg forstår, at det, der generer hr. Stavad i ved, at det af den aftale, der er indgået med
særdeleshed, er, at regeringen har tilkendegi- Amtsrådsforeningen, fremgår, at man kan
vet, at hvis de rammer, man har aftalt, mod nedbringe ventelisterne væsentligt, og det
forventning ikke bliver overholdt, så vil rege- synes jeg er en meget positiv forpligtelse.
ringen - det kan vi tilslutte os - allerede nu
Vi stemmer altså imod ændringsforslagene.
give udtryk for, hvad man ønsker at gøre.
Det, man har ønsket, er at tilkendegive over
(Kort bemærkning).
for kommunerne, at man vil lave en deponeringsordning. Det betyder, at kommunalbe- Stavad (S):
Jeg skal i anden runde vende tilbage til en
styrelserne og amtsrådene allerede i budgetlægningsfasen er klar over, hvad der måtte række af de spørgsmål, som fru Karen Højte
vente dem, hvis de, som jeg siger, mod for- Jensen har stillet, men der var en enkelt beventning skulle gå imod denne aftale. Jeg mærkning, som jeg mener jeg er nødt til at
finder, det er markant, hvis kommunalbesty- reagere på nu.
relserne og amtsrådene ude omkring går
Har fru Karen Højte Jensen ikke læst,
imod de aftaler, deres egne folkevalgte har hvad den aftale går ud på? Når fru Karen
indgået.
Højte Jensen siger, at det er socialdemokratiMå jeg sige om socialdemokratiets og SFs et, der ikke respekterer de kommunale orgaændringsforslag som helhed, at vi stemmer nisationer, må jeg spørge: såfremt de ænimod dem.
dringsforslag, socialdemokratiet sammen
Socialdemokratiet og SF tager på ny med SF har stillet vedrørende 1987 og 1988,
spørgsmålet op om de økonomiske rammer bliver vedtaget, er konsekvensen så ikke, at
vedrørende 1986. Man ønsker at udvide dem. lovforslaget vil være fuldstændig i overensJeg vil bede hr. Stavad bekræfte, at der un- stemmelse med den aftale, der er indgået, og
der udvalgsbehandlingen ikke har været en så vil der ikke være bygget noget på af regeeneste henvendelse fra de kommunale orga- ringen, som de kommunale organisationer
nisationer, altså hverken fra Kommunernes ikke har accepteret?
Landsforening eller fra Amtsrådsforeningen,
Er situationen ikke, fru Karen Højte Jenej heller fra enkelte kommunalbestyrelser, sen, at det er det konservative folkeparti, at
om, at vi skulle tage rammerne for 1986 op det er regeringspartierne, der ikke accepterer
til fornyet drøftelse. Kommunerne er indstil- og respekterer de kommunale organisationer,
let på, at denne lovgivning er, som den er, og og ikke socialdemokratiet?
det er helt givet, at det respekterer de ude
omkring.
(Kort bemærkning).
Når hr. Stavad taler om, jeg tror, han
brugte ordene »straffeforanstaltninger for Agerschou (SF):
Fru Karen Højte Jensen spurgte, om der i
1986«, så er det værd at minde hr. Stavad
om, at allerede da man vedtog rammerne for kommunaludvalget havde været henvendelser
1986, sagde man fra regeringens side, at hvis fra kommuner, fra Kommunernes Landsforer
disse rammer ikke blev overholdt, så ville der ning, fra Amtsrådsforeningen om rammerne

11865
-27/5 86: 2. beh. äff. t. ,I. vedr. kommunal udligning m.m.
11866
[Agerschou]
for 1986 i anledning af dette lovforslag. Nej, er accepteret af de kommunale organisatiodet har der ikke. Det hænger sammen med ner.
flere ting.
For det første må vi ikke glemme,. at vi Svénd Heiselberg (V):
har haft utrolig dårlige betingelser for at beJa, det er jo trist at .høre hr. Stavads surhandle dette forslag. Det er et forslag, der på hed. Når. man tænker på den opførsel, der er
dette tidspunkt af folketingsåret bliver frem- udvist i udvalget og her i. salen, bliver man
sat dén 14. maj, førstebehandlet den 16. maj, faktisk helt trist til mode, særlig nar man
og så har vi en uge til behandling. Alene det tænker på den aftale, der er lavet mellem de
. gør jo, at man kan få besvær med at henven- kommunale organisationer med socialdemode s i g . .
krater for bordenden og ministeren, hvor
Men dét tror jeg egentlig ikke er grunden. man er blevet enige. Det er trist at opleve
Jeg tror, fru Karen Højte Jensen lige så godt denne surhed fra socialdemokratiets side
som jeg kan huske, hvilke aktiviteter der var over, at det ér lykkedes for. regeringen at lave
fra mange kommuner, fra Kommunernes en sådan 2-arig aftale.
Landsforening og fra Amtsrådsforeningen,
På den anden side må vi så være glade
da folketinget i december behandlede forsla- for, at der er større forståelse med de socialget om rammerne for 1986. Da var der akti- demokrater, der, er uden for dette hus, end
vitet fra kommunernes side, uden at det lyk- med dem, der er her indenfor.
kedes i større grad at gøre fru Karen Højte
Så taler hr. Stavad også om ventelister. Jeg
Jensen opmærksom på, hvilke problemer de vil gerne sige til hr. Stavad, at ventelisterne
rammer ville skabe for kommunerne.
jo slet ikke er så forfærdelige, som man forJeg tror såmænd, at kommunerne har op- søger at give udtryk for, for regeringens poligivet at råbe de borgerlige partier inklusive tik er jo allerede slået igennem, sådan at vendet radikale venstre op, hvad angår rammer- telisterne er stærkt faldende på visse områne for 1986, i denne forbindelse.
der.
Hvis hr. Stavad vil gøre sig den ulejlighed
at finde Skive Folkeblad fra den 24. maj
(Kort bemærkning).
1986, vil hr. Stavad kunne læse om overlæge
Karen Højte Jensen (KF):
Per Rames, der siger til Skive Folkeblad:
»De patienter, vi opererer i næste uge, har
Hr. Stavad sagde, at de kommunale organisationer ikke har accepteret, at regeringen ventet et år, men de følgende kan nøjes med
fremsætter lovforslag om modgående foran- at vente 3-4 måneder.«
Og han siger videre: »Tidligere har vi jo
staltninger. Jeg vil gerne spørge hr. Stavad,
hvorfra han har det. Hvor står det, at man klaret 20-30 hofter om året, men i år bliver
det adskilligt flere. Til dato har vi opereret
ikke har accepteret?
I det lovforslag, jeg er i besiddelse af, står 36.«
Det er jo klare beviser på, at der virkelig
der i hvert fald, at de kommunale organisationer har noteret sig, at regeringen fremsætter sker en udvikling, netop når det drejer sig
lovforslag om modgående foranstaltninger. om ventelister, og det var sådan nogle artikMen jeg vil gerne have præciseret, hvor der ler, hr. Stavad skulle læse, og så lytte efter,
hvad hans organisatiorisfolk siger ude omstår, at de ikke har accepteret det.
kring i landet. De har nemlig bakket det her
op, og ikke en eneste har kritiseret det, som
(Kort bemærkning).
regeringen har lavet.
Stavad (S):
For det første, fru Karen Højte Jensen, Agerschou (SF):
står der netop, at man »har noteret sig« og
Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr.
ikke »har . accepteret«. Og hvis fru Karen Svend Heiselberg, om han generelt mener, at
Højte Jensen gjorde, sig den ulejlighed at læ- I- ventelisterne inden for. vores sygehusvæsen er se dagspressen, lytte til Radioavisen og se faldende, om det er en generel tendens, hr.
TV-Avisen, ville fru Karen Højte Jensen vi- Svend Heiselberg nu har opdaget inden for
de, at den del af regeringens lovforslag ikke den sidste uges tid.

27/5 86: 2. beh. af f. t. l.vedr. kommunal udligning m.m.
11868
11867
[Agerschou]
Ellers vil jeg sige fra SFs side, at vi egent- mener man det modsatte. Regeringen forsølig betragter det lovforslag, vi behandler i ger at mene både det ene og det andet. Man
dag, som et tilbagetog for regeringen. Det hævder ved utallige festlige lejligheder, at
gør vi af flere grunde. Jeg skal nævne et par vores kommunalbestyrelsesmedlemmer er
ansvarsbevidste, er i stand til at klare deres
stykker.
For det første påstår man, at med det lov- opgaver, men på den anden side truer man
forslag, hvis det bliver vedtaget, har man ustandselig med en pisk i form af straffeaktifastlagt rammerne for 2 år. Det er i sig selv oner, og straffeaktionerne befinder sig også i
et fremskridt. Kommunerne har i løbet af det lovforslag, vi behandler i dag. Det vil i
denne regeringsperiode været udsat for utal- givet fald alene være en grund til for SF at
lige hovsaindgreb, efter at budgetter var lagt, stemme imod.
efter at planlægningen var færdiggjort, og
Vi har indstillet lovforslaget til vedtagelse
det har gjort utallige kommunalbestyrelses- med de ændringsforslag, vi har stillet i fælmedlemmer trætte af det arbejde. Nu fast- lesskab med socialdemokratiet. Hvis de ænlægger man det, påstår man, for 2 år ad gan- dringsforslag bliver nedstemt, vil vi stemme
gen; det kan man tro på. Jeg vil nu advare imod ved tredjebehandlingen.
kommunerne om, at man kan forudse, at der
nok en gang vil komme indgreb, hvis rege(Kort bemærkning).
ringen finder på det, og det mener jeg lige så
Lenger (VS):
godt kommunerne kan forberede sig på.
Det vår .hr; Svend Heiselbergs indlæg, der
Den anden ting, der er. bemærkelsesværdig, er jo, at man denne gang i det mindste fik mig til. åt bede om en kort bemærkning,
har gjort sig den ulejlighed at snakke med for hr. Svend Heisélbergs referat fra Skive
kommunerne i form af Amtsrådsforeningen Folkeblad forekommer mig noget tendentiog Kommunernes Landsforening; det har de øst. Den af hr: Svend Heiselberg citerede
to foreninger heller ikke været særlig vant til artikel handler jo om forholdene på Skive
sygehus, men hr. Svend Heiselberg glemmer
i den borgerlige regerings magtperiode.
Som hr. Stayad gennemgik, har socialde- at fortælle, at det af samme artikel fremgår,
mokratiet og SF i fællesskab fremsat æn- at forholdene på Skive sygehus er atypiske.
dringsforslag, der. bringer rammerne for 1986, Dér står nemlig i samme artikel: »Skive Syop på en acceptabel størrelse. Rammerne i gehus har også sin egen venteliste, og den er ..
1986, der blev vedtaget under juleindgrebet, ikke nær så lang som amtets.«
Men hvis vi. i øvrigt skål se, hvordan forer helt utilstrækkelige. Det viser erfaringerne
f.eks. fra sygehusvæsenet, hvor problemerne holderie er på Skive: sygehus, så var der også
har været mest synlige. Der har også været et andet citat fra artiklen, som hr. Svend Heproblemer en lang række andre steder. Et af . iselberg glemte:
»Nu står vi overfor sommerferieperioden
deo problemer, vi ved flere lejligheder har
trukket frem, er de boprojektér for. psykisk på syv uger, hvor sengekapaciteten reduceres
og fysisk handicappede, der er blevet enten med 50 pct.. på sygehuset. I jule- og påskeustandset eller udsat rundt omkring i landet. gerne må vi også lukke afdelinger, og det
Det vil sige, at det i nogen grad er psykisk betyder, at vi i tre måneder af året ikke kan
og fysisk handicappede, der er blevet ofre -tåge patienter ind fra ventelisterne.«
Dét står i den samme artikel; dét står ganfor dén politik, som regeringen har ført over
Iske vist senere, men jeg tror da, at hr. Svend
for kommunerne.
De ændringsforslag, der er stillet af social- Heiselberg har læst hele artiklen, så det må
demokratiet og SF, bringer bare rammerne være hans egen udvælgelse, når han nu lige
præcis tager de citater frem, som han valgte
op på en nogenlunde acceptabel størrelse.
Samtidig har vi stillet forslag om, at alle at bruge sit indlæg til.
Det er altså en atypisk situation, hr. Svend
straffeaktioner over for kommunerne udgår.
Regeringen har for os at se en mærkelig ski- Heiselberg kan trække frem fra Skive sygezofren holdning over for vores kommunalbe- hus.
Og den situation, man altså tilsyneladende
styrelsesmedlemmer. Efter vores opfattelse
må man enten mene, at kommunalbestyrel- har dér, som man også har alle andre steder,
sesmedlemmer er ansvarsbevidste, eller også nemlig med lukning af afdelinger omkring

11869
[Lenger]

27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.

højtiderne, er jo en situation, der i høj grad
er en følge af, at der er for få ressourcer til
rådighed for sygehusvæsenet. Og det har
selvfølgelig noget at gøre med de økonomiske rammer, som man byder kommunerne.
(Kort bemærkning).
Agerschou (SF) :
I modsætning til hr. Lenger tror jeg ikke,
hr. Svend Heiselberg har læst hele artiklen.
Jeg vil gerne have svar på, om hr. Svend
Heiselberg mener, at det er en generel tendens inden for sygehusvæsenet, at ventelisterne i disse dage bliver reduceret;
(Kort bemærkning).

11870

vi jo ikke har haft særlig lang tid til at klare
denne sag i udvalget. Det er vel en uge siden
godt og vel, at vi havde første behandling, og
hr. Svend Heiselberg sagde under debatten
om sygehusene, at vi ikke kan være den nuværende tilstand bekendt.
Hvad er det, der er sket for hr. Svend Heiselberg i løbet af den uges tid, der er gået, så
det hele nu kører meget, meget flot? For en
god uge siden var det hr. Svend Heiselbergs
- og tilsyneladende venstres - opfattelse, at
vi ikke kan være den nuværende tilstand på
vore sygehuse bekendt. Er det eneste, der er
sket for hr. Svend Heiselberg, at han har læst
Skive Folkeblad? Dér skal ikke meget til at
ændre hr. Svend Heiselbergs forestillingsverden; det er ikke de dybe analyser, vi får fra
hr. Svend Heiselberg.

Svend Heiselberg (V):
Ja men der vil ske en generel nedsættelse
(Kort bemærkning).
af ventetiden, bl.a. fordi man med den politik, der er ført, får råd til at behandle flere Lenger (VS):
patienter. Jeg tog et eksempel, det var fra
Det er ikke for at besvare hr. Stavads
Skive; det kunne også være. andre steder fra.
spørgsmål, for foreløbig har vi .kun konstateNu er det tilfældigvis fra min valgkreds, og
ret, at hr. Svend Heiselberg har læst første
det behøver selvfølgelig ikke at være derfor,
spalte af artiklen.
at man har en fornuftig politik, men så måMen jeg bed mærke i, at hr. Svend Heiselske fordi det er en venstrestyret amtskommuberg i sit indlæg talte om problemer, som, så
ne. Der er altså mange steder, hvor man er
vidt jeg forstod, var skabt tidligere, før denne,
på vej netop med det, som jeg klart har angiborgerlige regering kom til, og at det var det,
vet ét eksempel på fra Skive sygehus: ventetiden bliver nedbragt. Alt det popperi, som man nu var i gang med 'at, afvikle på Skive
sygehus.
man kommer med fra socialdemokratiets og
Men se, det er jo ikke tilfældet, for dét
SFs og VS' side, giver jeg altså ikke ret mefremgår - og det er oven i købet af første
get for, for hvis man analyserer det, er det jo
problemer, som I. har skabt. Det er. proble- spalte af artiklen i Skive Folkeblad - at
mer, som regeringen står med på grund af; at grunden til, 4t. der overhovedet har været '
denne venteliste, er nogle omlægninger inden
man har ført en fuldstændig tåbelig økonofor amtskommunen, hvor man på et tidsmisk politik, der har gjort, at man har været
punkt,
har udvalgt Skive sygehus til nu i hønødt til at spare på en lang række områder.
jere
grad
at koncentrere sig netop om hofteoTænk, hvis det v.ar sådan, at vi ikke havde
gjort noget! Hvilken situation tror T så man perationer. Derfor er ventelistén oprindelig
opstået.
havde været i? Så havde det sandelig ikke '
Det er altså ikke udtryk for, at man pludværet sådan nogle flotte resultater, man kunselig nu er begyndt at arbejde hurtigere og få
ne have nævnt bl.a fra Skive sygehus.
flere ressourcer og afvikle en venteliste. Nej,
det er udtryk for, at man tidligere har haft en
Første næstformand (Knud Østergaard):
venteliste, der må anses for at have været
Man bruger tredje person i omtale.
kunstig, og hvis man ser på den reelle venteliste, er den faktisk lige så stor, som den har
(Kort bemærkning).
været hele tiden.
- Stavad (S):
Der er virkelig sket noget for hr. Svend
Heiselberg siden førstebehandlingen, selv om

(Kort bemærkning).
Svend Heiselberg (V):

11872
27/5 .86 : 2. beh. af f. t. I. v.edr. kommunal udligning m.m.
1187 1
[Svend Heiselberg]
Hr. Stavad bebrejdede i sit indlæg den
Ja men vi ville. bestemt. ingenting have
imod, hvis der var andre amtskommuner, der radikale folketingsgruppe, at vi ikke var i
fandt på samme omlægning, som man har overensstemmelse med vores græsrødder i
fundet på på Skive sygehus, når det kan ned- Nordjylland - specielt på sygehusområdet,
forstod jeg, men jeg har ikke hørt Nordjylbringe ventetiden.
Det er helt korrekt, at jeg har sagt, at ven- lands Radio til morgen. Dér må vi altså no..tetiden er uanstændig, for det mener vi også. tere, at socialdemokratiet heller ikke er i
Selv om den bliver betydeligt nedsat og er overensstemmelse, ikke engang med sine cenblevet betydeligt nedsat på visse områder, er tralt placerede medlemmer i de kommunale
den fortsat uanstændig, og det er selvfølgelig organisationer, så jeg må sige til hr. Stavad,
at her var det på sin plads at feje for egen
det, der er blevet rettet op på.
Jeg har skam ikke sagt, at det var tilfreds- dør, før man gik ud og forsøgte at gøre det
stillende, men. jeg har sagt, at vores mål er, at for andres.
Fra radikal side kan vi som sagt ikke støtvi yderligere får nedbragt ventetiden, og det
får -.vi med den politik, der bliver ført. Men . te de stillede ændringsforslag. Vi glæder os
havde vi fortsat den politik, som socialdemo- derimod over, at det har været muligt at indkratiet førte, så var ventelisterne, som jeg gå en 2-årig aftale med de kommunale orgaogså har sagt, blevet betydelig større, end de nisationer på en maden der har tilgodeset en
række af de synspunkter, som de kommunale
er.
organisationer har lagt vægt på.
Jeg er klar over, at med i aftalen er ikke
Ole Vig Jensen (RV):
den del, der omtaler mulige modgående forIndtil hr. Stavads ordførertale ved begyn- anstaltninger, hvis aftalen ikke overholdes af
delsen af denne debat var jeg indstillet på, at kommunerne, men enhver, der ved, hvordan
jeg på det radikale Venstres vegne måtte no- den slags forhandlinger foregår - det ved jeg
tere mig, at der stort set intet nyt under solen hr. Stavad gør - ville selvfølgelig lægge vægt
var i de ændringsforslag, der var stillet. Der på en bemærkning som den, der er med om,
var tale om ændringsforslag, der stort set at de kommunale organisationer har noteret
forholdt sig til noget andet end netop denne sig, at regeringen om nødvendigt vil fremsætlovgivning, der drejer sig om 1987 og 1988, te forslag til modgående foranstaltninger, og
og ændringsforslag, der i virkeligheden tidli- i den udformning, det her har fået, er der jo
gere har været fremsat som egentlige lovfor- tale om modgående foranstaltninger af en
slag, men ikke har kunnet nyde fremme her i anden karakter end dem, vi hidtil har kendt.
Jeg tror også, det forholder sig sådan hos
salen.
Men der var alligevel noget nyt i ordfører- kommunerne, at de helst vil vide, hvad der
talen, nemlig den oplysning, som hr. Stavad ville være tale om af modgående foranstaltgav, at socialdemokratiet, hvis ikke de fik ninger, eventuelt sanktioner, hvis man ikke
deres ændringsforslag vedtaget, ville stemme overholdt aftalen, og det er hu engang sådan,
at også de kommunale organisationer ligeimod lovforslaget ved tredje behandling.
Det var en temmelig fantastisk udtalelse, som regering og folketing selvfølgelig har en
al den stund socialdemokratiet mere end no- meget stor interesse i, at indgåede aftaler
gen andre igennem de sidste par år, hvor det overholdes. Hvis ikke, så er det altså her anikke har været muligt at gennemføre aftaler givet, at der kan blive tale om modgående
med de kommunale organisationer, ustandse- foranstaltninger.
Næsten alle kommuner vil givetvis overlig har sagt, at alle bestræbelserne måtte gå
på at få eii aftale igennem, og at det altid holde den aftale - det er måske alle, og så er .
havde været og ville- være socialdemokratiets . der ikke noget problem - men er det knap
nok alle, så er dét rimeligt, at det er dem,, der
politik.
Nu er der opnået oven i købet e'n. frivillig overtræder aftalerne, der eventuelt må affinaftale, ög der er opnået en aftale, hvor ho- de, sig med, at der kan, blive tale om modgåvedpersonerne, de. centralt placerede perso- ende f o r a n s t a l t n i n g e r .
Vi kan altså ikke støtte ændringsforslagener i de kommunale organisationer, tilhører socialdemokratiet, og så vil man stemme ne, men kan stemme for lovforslaget ved
tredjebehandling.
imod! Det er ganske fantastisk.

. 11873

(743)
27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.

(Kort bemærkning).
Stavad (S):
Jeg vil godt bede den radikale ordfører
komme herop og påpege, om der er et eneste
af de ændringsforslag, som socialdemokratiet
har stillet her til anden behandling, der er i
modstrid med eller i uoverensstemmelse med
den aftale med regeringen, som de kommunale organisationer har tilsluttet sig. Det er
der nemlig ikke.
Tværtimod betyder vedtagelsen af de socialdemokratiske ændringsforslag, at lovgivningen, hvad angår året 1986, vil blive rettet
til, så den vil være i fuld overensstemmelse
med det, som tidligere er fremført over for
dette hus, og at den for så vidt angår 1987 og
1988 netop vil bringe den aftale, som er
grundlaget for det øjeblikkelige lovforslag, i
overensstemmelse med den del, som de kommunale organisationer med socialdemokratiske formænd i spidsen har accepteret og tilsluttet sig.
Derfor ville jeg da være meget interesseret
i, om hr. Ole Vig Jensen ville belære mig om,
hvor det, jeg har sagt her fra folketingets talerstol, og de ændringsforslag, vi har stillet,
ikke er i overensstemmelse med vore folk i
de kommunale organisationer.
(Kort bemærkning).
Ole Vig Jensen (RV):
Som jeg sagde i mit første indlæg, gik en
række af socialdemokratiets ændringsforslag
jo på 1986, og det skal jeg ikke bebrejde socialdemokratiet. Det har meget lidt at gøre
med det forslag, vi her opererer med, som
gælder for 1987 og 1988. Men det er netop
ændringsforslag, der, som jeg sagde, i form
af egentlige lovforslag har været fremme, og
som ikke har fået tingets tilslutning. Så er det
i øvrigt forholdsvis ualmindeligt, at man genfremsætter dem, oven i købet i samme samling. Lad det nu være. Det har meget lidt
med den aftale for 1987 og 1988 at gøre, som
dette lovforslag bygger på.
Det, der undrer mig, er altså, at socialdemokratiet vil medvirke til, at den aftale, der
er indgået mellem regeringen og de kommunale organisationer, ville blive kuldkastet,
hvis der ikke var et flertal for disse, ændringsforslag. Hvad mon de socialdemokratiske ledende folk i de kommunale organisati-

11874

oner ville sige, hvis den aftale, de har indgået, blev underkendt? Jeg tror, det ville skabe
store problemer.
(Kort bemærkning).
Stavad (S):
Aftalen om den kommunale økonomi for
1987 og 1988 ville ikke lide skade ved, at
dette lovforslag blev forkastet. Det er klart,
at der ville ske nogle ændringer af bloktilskuddene, som vi så senere måtte tage stilling
til.
Men det, der ville ske i forhold til de
kommunale rammer, hr. Ole Vig Jensen, det
var jo, at vi så vendte tilbage til det system,
som altid har været gældende, når der har
siddet socialdemokratiske ministre for enden
af bordet, nemlig at man lavede en aftale
med de kommunale organisationer og man
havde så meget tillid til hinanden - og regeringen viste dengang de kommunale organisationer så meget tillid - at man ikke bagefter lavede lovgivning med straffeekspeditioner oveni. Det er straffeekspeditionerne her,
der adskiller sig fra accepten fra de kommunale organisationer, og derfor ville den del af
aftalen udmærket leve uden noget som helst
lovforslag.
Derfor stemmer socialdemokratiet imod,
hr. Ole Vig Jensen.
(Kort bemærkning).
Lenger (VS):
Der var en anden ting i hr. Ole Vig Jensens indlæg, som jeg bed mærke i. Jeg ved
ikke, om han talte specielt om driftsudgifter
eller specielt om anlægsudgifter, men jeg
tror, han talte om begge dele.
Den formulering, jeg bed mærke i, var, at
det skal være de kommuner, der overtræder
henstillingen, der i givet fald skal betale, og
det synes jeg lyder meget interessant, for
samtidig er loven jo udformet sådan, at den
enkelte kommune ikke har nogen bestemt
ramme at operere inden for. Det, det drejer
sig om, er udgifterne under ét. Det vil altså
sige, at kommunalbestyrelsen må sidde og
planlægge og vedtage sine budgetter ud fra,
at man måske godt kan budgettere med lidt
større udgifter. Men det afgørende for, om
man bliver straffet, er ikke, hvad man selv
gør. Det afgørende for, om man bliver straf-

11876
27/5 86: 2. beh. af f. t. l. vedr. kommunal udligning m.m.
11875
[Lenger]
fet, er i lige så høj grad, hvad nabokommu- dem for at gøre det. Jeg vil meget gerne høre, om indenrigsministeren mener, det er en
nen gør, og hvad de andre kommuner gør.
Jeg vil godt spørge hr. Ole Vig Jensen, om rimelig tilstand.
det er korrekt forstået, at den enkelte kommunalbestyrelse bliver bragt ud i en sådan Indenrigsministeren (Enggaard):
situation, at den ikke ved, hvad den har med
Det bærende i denne andenbehandling af
at gøre. Den ved ikke, om en bestemt handlovforslag nr. L 268 er jo, at socialdemokratiling medfører straf eller ej. Og det, der afgør,
et og SF har stillet ændringsforslag, som har
om den bliver straffet, er ikke alene, hvad
to hovedelementer. Det første er, at deponeden selv gør, men også hvad andre gør.
ringsordningen skal udgå af lovforslaget Hvis det er korrekt forstået på hr. Ole Vig
kommuner og amtskommuner skal bare tilJensens udtalelser om den konstruktion, der
stræbe at holde de aftalte udgiftsrammer for
ligger i dette lovforslag, så vil jeg egentlig
1987 og 1988. Jeg har egentlig lidt svært ved
også godt spørge, hvad hr. Ole Vig Jensen
at se meningen med et forslag af den art.
mener om en retstilstand, hvor det ikke er
Regeringen kan ikke tilslutte sig, at man
afgørende alene, hvad man selv gør, men
ophæver den del af forslaget. Vi mener, at
også hvad alle andre gør.
det er vigtigt, at der nu, som det har været
fremført af flere ordførere, sikres ro omkring
Lykketoft (S):
den kommunale budgetlægning. Det forudDet er ikke mindst straffebestemmelserne, sætter, at kommunerne kender rammerne for
udgiftsbudgetteringen, og at de kender vilkåder skiller i denne debat.
Jeg har noteret mig, at siden førstebehand- rene, hvis man ikke overholder rammerne.
lingen af dette lovforslag har kommunalud- Ellers kan det igen blive nødvendigt for folvalget og indenrigsministeren bl.a. fået en ketinget at gribe ind, efter at de kommunale
henvendelse fra Dragør kommune, dér meget budgetter er vedtaget, og det ville være
stærkt understreger, hvor urimeligt disse yderst uheldigt; derom er alle jo enige.
For det andet foreslår S og SF, at bestemstraffebestemmelser virker over for kommunerne, og det er egentlig det, jeg gerne vil melserne ændres på nogle andre væsentlige
punkter. Man foreslår, at udgiftsrammen for
have indenrigsministeren til at kommentere.
Det, Dragør kommune påpeger - og det driftsudgifterne i 1986 hæves med omkring
må jo også være et problem i en lang, lang 1,5 mia kr., og at de tilknyttede bestemmelser
række andre kommuner - er, at man har en i tilfælde af en overskridelse ophæves. Beforpligtelse i henhold til bistandslovens § 69, stemmelserne vedrørende anlægsudgifter fostk. 1, til at sørge for det nødvendige antal reslår man på samme måde ophævet.
Dermed går ændringsforslaget oven i køpladser i daginstitutioner for børn og unge.
Det prøver man at leve op til ved at etablere bet et godt stykke videre end socialdemokraen ny vuggestue, og så kommer regeringens tiets forslag nr. L 190 fra februar måned i år,
straffeekspedition over for den nødvendige som vi jo tidligere har behandlet og stemt
udvidelse af kapaciteten, som er begrundet i om her i tinget.
Det smager ærlig talt lidt af overbudspoliet stigende antal børnefødsler og mangel på
tik. Regeringen har under forhandlingerne og
dagplejemødre i kommunen.
Ganske tilsvarende påpeger man, at man - med den indgåede aftale imødekommet en
i henhold til henstillinger og vejledninger fra række af kommunernes ønsker. Men socialsocialministeriet - har en forpligtelse til demokratiet skynder sig nu at rykke et par
hjemmepleje- og døgnplejeordningen, hvor skridt, for ddt ville da være det værste af alt,
man må foretage nogle aktivitetsudvidelser, hvis man kunne komme til at være enig med
og på ganske samme måde virker regeringens regeringen og komme til at stemme sammen
straffeekspedition fuldstændig vilkårligt for- med regeringen om et forslag af denne art.
Regeringen kan ikke tilslutte sig socialdedyrende her.
Der er altså tale om et meget ubehageligt mokratiets og SFs forslag. Jeg har tidligere i
sammenstød af regler, hvor statsmagten på forbindelse med behandlingen af socialdemoden ene side pålægger kommunerne at løse kratiets lovforslag nr. L 190 tilkendegivet
nogle opgaver og på den anden side straffer vore bevæggrunde for det.

11877
[Indenrigsministeren]

27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.

Der er efter min opfattelse ikke ændret
noget ved de forudsætninger, som lå til
grund for folketingets vedtagelse af bestemmelserne for 1986, og der er ikke ændret noget, siden folketinget sidst tog stilling til sagen i forbindelse med lovforslag nr. L 190.
Regeringen finder det desuden væsentligt,
at der ikke nu, halvvejs inde i året, gennemføres væsentlige ændringer i vilkårene. Det
ville også være i særlig grad at belønne de
kommuner, der ikke har ønsket at følge regeringens henstillinger, og det ville egentlig
også være forkert over for de kommuner, der
måske med besvær, men dog loyalt har efterlevet lovgivningen.
Jeg har forstået af hr. Stavads udtalelser
her i dag, at socialdemokratiet, hvis han efter
forventning får nedstemt sine ændringsforslag, agter at stemme imod dette forslag ved
tredje behandling, og jeg synes egentlig, som
det også er blevet fremhævet af flere af de
øvrige ordførere, at det er en meget markant
begivenhed.
Skønt regeringen kan forhandle sig til rette med de kommunale parter om rammerne
for den kommunale økonomi for 1987 og
1988 og ord til andet fremsætter dette forslag
med henblik på at få de nødvendige dele af
det - det, som behøver lovskraft - gennemført allerede nu i god tid inden budgetlægningen for det kommende år, fremstiller socialdemokratiet det altså som ønskeligt, at folketinget forkaster en sådan indgået aftale.
Den omstændighed, at de kommunale parter ikke har ønsket at stå bag formuleringen
om de modgående foranstaltninger, men nøjes med at sige, at de har noteret sig, at regeringen fremsætter forslag om det, berettiger
efter min opfattelse ikke socialdemokratiet til
at tage den politiske stilling til denne sammenhæng, som man gør her.
Det forekommer mig, at socialdemokratiet
gennem sine ændringsforslag krampagtigt
søger at fremstille det, som om der er en
konflikt, der ikke er der, og finde en bevæggrund til at undgå at komme til at stemme
sammen med regeringen om et vigtigt økonomisk spørgsmål. Det beklager jeg meget; jeg
havde stærkt forventet, at dette lovforslag
kunne være blevet vedtaget i bred enighed,
og at socialdemokratiet ville have fulgt sine
traditioner med hensyn til, hvordan kommuner og regering samarbejder om den nødvendige økonomi for de kommende år.

11878

Stavad (S):
Jeg synes, indenrigsministeren går længere,
end det er tilladeligt. Indenrigsministeren
siger, at socialdemokratiet lægger op til at
forkaste en indgået aftale mellem de kommunale organisationer og regeringen, skønt indenrigsministeren ved, det er forkert. Socialdemokratiet har netop indstillet lovforslaget
til vedtagelse med vore ændringsforslag. Indenrigsministeren kan ikke pege på ét af disse ændringsforslag, der er i uoverensstemmelse med den indgåede aftale. Tværtimod
betyder vedtagelsen af det socialdemokratiske forslag, at vi vil bringe ministerens lovforslag i fuld overensstemmelse med de kommunale organisationers ønsker og i overensstemmelse med den aftale, som er indgået.
Videre siger ministeren, at der ikke er sket
nogen ændringer, siden vi sidst behandlede
den kommunale økonomi for 1986. Ja, man
kan selvfølgelig diskutere, om det er en ændring, at også indenrigsministeren har måttet
konstatere, at det er en umulighed for såvel
amter som kommuner at overholde det pålæg, man har fået, uanset hvor meget man
måtte bestræbe sig for det. Jeg har endda
forstået på det, indenrigsministeren har sagt
om sygehusene, at indenrigsministeren faktisk meget ville have sig frabedt, at amterne
går i gang med de beskæringer, som vil bringe deres budgetter og deres regnskaber ned
på 1984-niveau. Det var det klare indtryk, vi
fik under sygehusdebatten i sidste uge.
Ministeren siger også, at vi hæver de kommunale og amtskommunale rammer for 1986
med 1,5 mia kr. Ja, det er rigtigt, men det er
jo netop i overensstemmelse med de ønsker,
som de kommunale organisationer har udtalt, og det er i overenstemmelse med det,
som. kommunerne efter at have været igennem nogle meget vanskelige procedurer har
måttet erkende de ikke kan: skære væk i deres budgetter uden at ødelægge utroligt meget. Derfor er resultatet af ikke at gøre det
alene, at det pålægger kommuner og amter
en skat, en afgift til staten, og det er socialdemokratiet som bekendt imod.
Ministeren forsøger at give indtryk af, at
vore ændringsforslag er mere vidtgående end
det, vi tidligere har ment, skønt ministeren
også udmærket ved, at det er objektivt forkert. Vi stemte imod i december 1985. Af
betænkningen til vores eget lovforslag, nr. L

11880
27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.
11879
[Stavad]
190 afgivet for et par måneder siden, fremgår som deponering i Nationalbanken i den situdet klart og tydeligt, at socialdemokratiet ation. Men det gøres op på den måde, at det
ønskede disse forslag væk, men vi forsøgte i er den samlede overskridelse, som kommunerne har i forhold til den ramme, som findet mindste at afbøde det en smule.
Derfor mener jeg, det er meget kritisabelt, des. Det betyder, at der er en mulighed for,
at ministeren overhovedet ser bort fra den at det ikke er en 100 pct.s deponering, der
saglige debat, som er foregået i kommuner finder sted, men at der, om jeg så må sige, er
og amter, overhovedet ikke tager hensyn til en kursværdi for den deponering, den enkelde rent faktiske forhold i 1986, og sidst, men te kommune kan komme ud for.
Jeg håber, det tilfredsstiller hr. Lenger og
ikke mindst, at indenrigsministeren forsøger
at bilde folk ind, at socialdemokratiet tager øger hans forståelse af, hvordan meningen
afstand fra den aftale, som ledende socialde- med denne aftale er. Det er altså ikke sådan,
mokrater i kommunale organisationer har at den enkelte kommune ikke selv er afgøsiddet og forhandlet på plads. Tværtimod - rende i sine beslutninger for, om den komdet, vi gør, er at komplettere den, så ministe- mer ud i en overskridelsessituation, men den
rens lovforslag bliver i overenstemmelse med kan blive begunstiget, hvis en række andre
kommuner samtidig ikke når deres begrænsaftalen.
ning, for så vil de kunne få en mindre deponeringsforpligtelse,
end de ellers ville have
Indenrigsministeren (Enggaard):
haft. Det vil sige, at det samspil, der kan væHr. Stavad bestrider ikke, at det ligger i re med andre kommuner, er noget, som gavsocialdemokratiets og SFs ændringsforslag, ner den enkelte kommune og ikke straffer
at man for 1986 ønsker at løfte de samlede den enkelte kommune, og det stiller jo billerammer med 1,5 mia kr. Det er det resultat, det væsentlig mere fordelagtigt end det, hr.
vi er kommet til ved at vurdere hr. Stavads Lenger henviste til.
ændringsforslag. Tror hr. Stavad virkelig, at
man kan løfte rammerne for 1986 med 1,5
(Kort bemærkning).
mia kr., uden at det i en vis udstrækning giver sig udslag i, at regnskabsresultatet for Stavad (S):
1986 bliver anderledes, end det ellers ville
Indenrigsministeren fortsætter med at skavære blevet? Hr. Stavad ved, at aftalen går be usikkerhed med hensyn til de ændringsud på, at gennemsnittet af regnskabstallene forslag, som socialdemokratiet og SF har stilfor 1985 og 1986 er udgangspunkt for 1987, let om bl.a. udvidelse af rammerne med 1,5
og at gennemsnittet af 1986 og 1987 danner mia kr. Derfor vil jeg spørge indenrigsminigrundlag for rammen i 1988. Det vil sige, at steren, om han vil bekræfte, at den udvidelse
den økonomiske aktivitet netop i året 1986 er af de kommunale og amtskommunale ramnoget helt centralt for indhold og forståelse mer med 1,5 mia kr., som er stillet som ænaf den aftale, som er indgået imellem rege- dringsforslag, svarer ganske nøje til indenringen og de kommunale organisationer. Jeg rigsministeriets egen vurdering af, hvilke
tror, hr. Stavad i virkeligheden udmærket overskridelser man kan forvente i amter og i
forstår, at han her er ude på meget tynd is, kommuner, efter at de har været igennem
når han formalistisk søger at påstå, at de æn- meget smertefulde sparerunder.
dringsforslag, socialdemokratiet har stillet,
ikke griber ind i det aftalekompleks, vi her
(Kort bemærknlng).
taler om.
Jeg skal endelig prøve at forebygge mis- Lenger (VS):
Jeg forstod godt teknikken i straffeforanforståelse med hensyn til det, som har været
diskuteret imellem hr. Lenger og andre ord- staltningerne, og nu siger ministeren det jo
førere om den enkelte kommunes situation i også selv, om end måske på en lidt anden
tilfælde af, at den ikke respekterer den ram- måde. Ministeren siger, at en kommune, der
me, som er udstukket. Det er den enkelte falder ind under de kommende straffeforankommune, som vil blive vurderet med hen- staltninger, ikke nødvendigvis skal betale 100
syn til en eventuel overskridelse, og den en- pet., men eventuelt kun 70 eller 80 pet. Det
kelte kommune, der skal indbetale et beløb er jeg helt med på. Den situation opstår

11881
[Lenger]

27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.

f.eks., hvis andre kommuner har budgetteret
med en mindre stigning, hvor der så kan blive plads til en lidt større stigning i de kommuner, der nu ønsker det.
Men min primære indvending er, at kommunalbestyrelserne, på det tidspunkt hvor de
skal udarbejde deres budget, ikke ved, hvordan de andre kommunalbestyrelser vil reagere, for de sidder jo og laver budgetter samtidig. Det vil altså sige, at man først på et senere tidspunkt finder ud af, om der faktisk
vil blive plads til den stigning, som man budgetterer med, eller der ikke vil.
Det er min primære indvending, og det er
det, fordi jeg synes, det er meget betænkeligt,
hvis det er sådan, at man ikke selv fuldt og
helt ér herre over, om man vil gøre noget,
som man bliver straffet for, eller man ikke
vil. Og her vil man altså blive påvirket af de
andre kommunalbestyrelsers budgetlægning
og deres evne og vilje til at føre budgettet ud
i livet. Det betyder, at det vil være op til ikke
alene éns egen vilje, men også andre kommunalbestyrelsers vilje og en række tilfældigheder, hvordan
straffeforanstaltningerne
kommer til at virke.
Indenrigsministeren (Enggaard):
Jeg tror stadig, der er en lille misforståelse
i hr. Lengers opfattelse af den enkelte kommunes budgetlægning i forhold til disse modgående foranstaltninger. Det er ikke sådan,
at den enkelte kommune ikke vil være i
stand til at bedømme, om den - med den
lille usikkerhed, der skyldes, at det sker før
udløbet af regnskabsåret - vil være i stand til
at overholde sin ramme. Det, den enkelte
kommune ikke kan vurdere, er, om den deponeringsforpligtelse, den vil påtage sig ved
en overskridelse, om den skal udmøntes med
80 pet., 85, 90 eller 95 eller måske 100 pet.,
og det synes jeg trods alt er en usikkerhed,
som går til den gode side, og som derfor ikke
harmonerer med den frygt, som hr. Lenger
gav udtryk for.
Karen Højte Jensen (KF):
Debatten har udelukkende drejet sig om
de økonomiske rammer. Jeg synes, det er
vigtigt at konstatere med den overraskende
holdning, som socialdemokratiet har givet
udtryk for, nemlig at de stemmer imod ved
tredje behandling, at socialdemokratiet sam-

11882

tidig forkaster også den del af 13. maj-aftalen og den del af lovforslaget, hvorefter bloktilskuddene afskaffes fra 1988. Det er netop
et ønske fra de kommunale organisationer,
og den ordning, man er nået frem til, er simpelt hen skræddersyet efter de kommunale
organisationers ønske, således at der for primærkommunernes vedkommende indføres en
statsfinansieret udligning, og amtskommunerne bibeholder den mellemkommunale udligning. Jeg synes, det ville være nyttigt at vide,
om socialdemokratiet virkelig også på dette
område er imod sine toppolitikere i de kommunale organisationer.
(Kort bemærkning).
Stavad (S):
Også den påstand ved fru Karen Højte
Jensen udmærket er falsk, og derfor er der
ingen grund til at ofre flere ord på den. Det,
fru Karen Højte Jensen står og siger, passer
simpelt hen ikke.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Der foretoges først afstemning vedrørende
forslag til lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. (Den kommunale økonomi i 1987 og
1988). (Lovforslag nr. L 268).
Ændringsforslag nr. 1
forkastedes, idet 65 stemte for, 74 imod.
Ændringsforslag nr. 2
forkastede uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 3
forkastedes, idet 65 stemte for, 74 imod.
Ændringsforslag nr. 4-6
forkastedes uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 7
forkastedes, idet 65 stemte for, 74 imod.
Ændringsforslag nr. 8
forkastedes, idet 65 stemte for, 73 imod.
Ændringsforslag nr. 9-13

11883

27/5 86: 2. beh. af f. t. I. vedr. kommunal udligning m.m.

forkastedes uden afstemning.
§§ 1 og 2
vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 14 om indsættelse af
en ny paragraf efter § 2
forkastedes uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til
tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.

11884

Uden for betænkningen var der ikke stillet
ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer, ændringsforslaget og spørgsmålet om lovforslagets overgang
til tredje behandling sattes til forhandling
under ét.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
§§ 1-10
vedtoges uden afstemning.
§11
forkastedes uden afstemning.
Ændringsforslaget om, at § 11 udgår, var
dermed vedtaget.

Man gik dernæst til afstemning vedrørende forslag til lov om. kommunal indkomstskat og af lov om udskrivning af skat til
amtskommunen. (Det kommunale og amtskommunale personfradrag m.m.). (Lovforslag
nr. L 269).

§§ 12-31
vedtoges uden afstemning.

§§ 1-3
vedtoges uden afstemning.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til
tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.

Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til
tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
16) Anden behandling af lovforslag nr. L 256:
Forslag til lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
(Fremsat 7/5 86. Første behandling 14/5
86. Betænkning 21/5 86).
Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen.

Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.

Den næste sag på dagsordenen var:
17) Anden behandling af lovforslag nr. L 263:
Forslag til lov om ændring af lov om social
pension og lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel. (Konsekvensændringer som følge af
skattereformen).
(Fremsat 14/5 86. Første behandling 20/5
86. Betænkning 20/5 86).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer og spørgsmålet
om dets overgang til tredje behandling sattes
til forhandling under ét.
Ingen bad om ordet.

i
12496 j

12495
. 30/5 86: 3. beh. af f. t. 1. vedr. beskatning til kommunerne af faste ejendomme
[Agerschou]
gangsmade. Vi mener, at det mest korrekte
ville have været en ny og ganske almindelig
Mødet genoptaget kl. 14.30
behandling af et nyt lovforslag. Under indtryk af begivenhederne ville vi alligevel have Formanden:
Min forudsigelse fra før holdt stik.
bedt statsministeren om ikke at stadfæste den
Vi er i gang med dagsordenens punkt 8,
pågældende lov. Men vi mener i lighed med
hr. Lenger, at det kræver meget bred enighed som er tredje behandling af lovforslag nr. L
i folketinget, og efter at have hørt repræsen- 250.
tanter for et par af de borgerlige partier kan
Jeg skal foreslå, at behandlingen af denne
vi konstatere, at den brede enighed om frem- sag standses og genoptages i et nyt møde
gangsmåden ikke er til stede.
senere i dag. Hvis ingen gør indsigelse mod
Derfor vil vi bede om, at mødet nok en dette forslag, betragter jeg det som vedtaget.
gang bliver afbrudt, så vi bliver i stand til at (Ophold). Det er vedtaget.
diskutere, hvad vi så skal gøre.
Formanden:
ì
Jeg skal på baggrund af den opfordring,
der er givet, afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.25.
.

Mødet udsat kl. 13.11
Mødet genoptaget kl. 13.25

Den næste sag på dagsordenen var:
9) Tredje behandling af lovforslag nr. L 261:
Forslag til lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om beskatning til kommunerne og staten af faste ejendomme. (Ophævelse
af ejendomsskyld til kommunerne og staten).
(Fremsat 7/5, 86. Første behandling 13/5
86. Betænkning 23/5 86. Anden behandling
27/5 86).

Tredje næstformand (Lilli Gyldenkilde):
Jeg skal meddele, at mødet er udsat igen
til kl. 13.45.

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Mødet udsat kl. 13.26

Lovforslaget sattes til forhandling.
r
Ingen bad om ordet.

Mødet genoptaget kl. 13.45
Anden næstformand (Povl Brøndsted):
Mødet er genoptaget. Jeg skal udsætte mødet til i dag, den 30. maj, kl. 14.15. Mødet er
udsat.
Mødet udsat kl. 13.46
Mødet genoptaget kl. 14.15
Formanden:
Mødet er genoptaget, men det er alene for
at give en meddelelse om, at mødet udsættes
og genoptages kl. 14.30, og jeg tror, jeg kan
stille i udsigt, at kl. 14.30 vil folketinget fortsætte behandlingen af sagerne.
Mødet udsat kl. 14.16

Afstemning
Lovforslaget
vedtoges enstemmigt med 139 stemmer.
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsminis t e r e n . .
«
Den næste sag på dagsordenen var:
10) Tredje behandling af lovforslag nr. L 268:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. (Den kommunale
økonomi i 1987 og 1988).
(Fremsat 14/5 86. Første behandling 16/5
86. Betænkning 23/5 86. Anden behandling
27/5 86).

12497

30/5 86: 3. beh. af f. t. 1. vedr. kommunal udligning m.v.

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 73 stemmer (KF, V, RV, CD,
KrF og FD) mod 70 (S, SF, VS og FP).
Formanden:
Lovforslaget vil hu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var :
11) Tredje behandling af lovforslag nr. L 269:
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomsiskat og af lov om udskrivning
af skat til amtskommunen. (Det kommunale
og amtskommunale personfradrag m.m.).
(Fremsat 14/5 86. Første behandling 16/5
86. Betænkning 21/5 86. Anden behandling
27/5 86).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
-. vedtoges med 116 stemmer (S, KF, V, RV,
CD, KrF og FD) mod 4 (FP); 21 (SF og VS)
stemte hverken for eller imod.
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
12) Tredje behandling af lovforslag nr. L 104:
Forslag til lov om tandpleje m.v.
(Fremsat 4/12 85. Første behandling 14/1
86. Betænkning 26/5 86. Anden behandling
28/5 86).

12498

Forhandling
Taanquist (S):
Jeg skal indrømme, at den lov, der om lidt
bliver vedtaget, er bedre end den nuværende,
og jeg skal også indrømme, at den er langt
bedre end det udkast, som ministeren oprindelig fremkom med, idet det oprindelige udkast var simpel sort reaktion.
Når vi alligevel undlader at stemme til
loven, er det, fordi dette er et tegn på, at regeringen har sat stop for al nytænkning på
sundhedsområdet. Al regeringens tale om
satsning på forebyggende sundhedsvæsen er
floskler uden indhold. Børnetandplejen bygger jo på en opsøgende og en forebyggende
virksomhed, og det viste sig, at det var rigtigt. Vi fik bedre helbred, dvs. bedre tænder,
og vi fik oven i købet besparelser. Det ville
være helt naturligt, om man nu udvidede det
princip, så det også kom andre befolkningsgrupper til gode, ikke mindst fordi der også i
denne sag er et socialt problem. Vi- ved, at
plejehjemsbeboere og stærkt handicappede
mennesker har et enormt behov for tandpleje, og at 50 pct. af dem har et akut behov for
tandpleje. Det får de ikke tilfredsstillet, og
det får vi altså ikke løst ved dette lovforslag.
Regeringen til ikke lytte til nye signaler.
Til trods for at denne sag, tandplejen, har
været socialdemokratiets mærkesag i mange
år, må vi altså alligevel undlade at stemme.
Merete Aarup (KF):
Når folketinget om lidt stemmer om L
104, får befolkningen efter vor opfattelse mulighed for et sammenhængende tandplejetilbud fra barn til voksen, et tandplejetilbud,
hvor forebyggelse og hjemmetandpleje er sat
i højsædet, og derfor forstår jeg ikke hr.
Taanquists udtalelser om det forebyggende;
jeg forstår heller ikke, at man vil undlade at
stemme til dette lovforslag.
Det er et lovforslag, hvorefter børn og unge op til 18 år får vederlagsfri adgang til forebyggende og behandlende tandpleje. Den
totale frihed fik børnene ikke, hvorimod de
unge frit kan vælge mellem offentlige og privatpraktiserende tandlæger. Vi finder, det er

1107

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

1108

Til lovforslag nr. L 268. Vedtaget af folketinget ved 3. behandling den 30. maj 1986*)

Forslag
til
Lov o m æ n d r i n g af lov o m k o m m u n a l udligning og
g e n e r e l l e t i l s k u d til k o m m u n e r o g a m t s k o m m u n e r
(Den kommunale økonomi i 1987 og 1988)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985,
som ændret ved lov nr. 252 af 6. juni 1985, §
1 i lov nr. 580 af 19. december 1985 og lov
nr. 173 af 26. marts 1986, foretages følgende
ændringer:
1. § 1 affattes således:
Ȥ 1. Denne lov indeholder regler om
1) hel eller delvis statsfinansieret udligning
af forskelle i beskatningsgrundlag mellem
kommuner,
2) mellemkommunal udligning af forskelle i
udgiftsbehov mellem kommuner,
3) mellemkommunal udligning af forskelle i
beskatningsgrundlag og udgiftsbehov mellem amtskommuner,
4) generelle statstilskud til kommuner og
amtskommuner,
5) statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske problemer
og
6) særlige udligningsordninger.«
2. § 2, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr.
indbygger er større end udligningsgrundlaget
efter § 3, yder et tilskud til de kommuner,
hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter § 3. Ved beregning
af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i

hovedstadsområdet som én kommune. Det
samlede tilskud eller tilsvar for kommunerne
i hovedstadsområdet fordeles mellem disse
kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales
af, henholdsvis tilfalder staten.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. § 3 affattes således:
Ȥ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar
pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som
forskellen mellem udligningsgrundlaget efter
stk. 5 og kommunens beskatningsgrundlag
pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på 0,52 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 4.
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for
kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud
eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale
forskelle i lønniveauet.
Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller
tilsvar efter stk. l afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden korrektion af
tilskud eller tilsvar for regionale forskelle i
lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til
den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag.
Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau
fastsættes som de samlede kommunale net-

Indenrigsmin. I ø.kt. j.nr. 1400-23/1986
Lovforslag. Folketingsåret 1985-86
29-5 L/INRI50361F02X
*) Se FT: 10863, 11143, 11859, 12496; A: 6231; B: 2105; Lov nr. 314 af 4. juni 1986.

1109

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

todrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret med udligningsgrundlaget efter stk. 5.
Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til
det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr.
indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»For kommunerne i hovedstadsområdet
beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger
efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger
og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag
pr. indbygger for alle kommuner i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau
på 0,90 og det korrigerede beskatningsniveau
i vedkommende kommune.«
5. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau
efter stk. l beregnes som kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem summen af hovedstadskommunernes
samlede tilskud eller tilsvar efter § 3 og § 10
og hovedstadskommunernes samlede beskatningsgrundlag.«
6. § 10 affattes således:
»§ 10. Staten yder et årligt tilskud til
kommunerne, som fordeles i forhold til de
enkelte kommuners andel af det samlede
kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som én kommune. Det samlede
tilskud for kommunerne i hovedstadsområdet
fordeles' mellem kommunerne i forhold til
den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra folketingets finansudvalg, jfr. dog stk. 6 og stk. 16.
Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen
af:
1) det foregående års tilskud med tillæg eller
fradrag som følge af efterregulering,
2) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne i tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,

1110

4) statslige mer- eller mindreudgifter ved
beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 og
§ 18.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud,
der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.
Stk. 5. Indenrigsministeren kan med fi-.
nansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i
løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige
ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3
og 4.
Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter
stk. l til 11.380,8 mill. kr., idet tilskuddet dog
kan reguleres i medfør af stk. 5.
Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte
tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret.
Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede
tilskud for 1985 nedsættes med 731,5 mill. kr.
Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets
tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved
beregningen af nedsættelsen.
Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et beløb, der beregnes som 2,010 pet. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst
udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985, som oplyst over for indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pet. af de
budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter
for 1984.
Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så
kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i
kommunernes beskatningsgrundlag fra 1983
til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen
efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pet.

1111

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 2,3 mia
kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale beskatningsgrundlag fra
1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen.
Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis prisog lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.
Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning
for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter
ifølge de kommunale regnskaber for 1986
overstiger de korrigerede regnskaber for
1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984- til 1986-pris- og lønniveau og
tillægges eller fradrages kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter
efter stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13
opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for
1986 og det korrigerede regnskab for 1984
for kommunerne under ét.
Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles
i forhold til stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet
til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for
1986.
Stk. 16. For 1988 fastsættes tilskuddet efter
stk. l til 6 mia. kr., idet tilskuddet dog kan
reguleres i medfør af stk. 3-5.
Stk. 17. Såfremt kommunernes samlede
nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986, indbetaler kommunerne i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 18. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 2f3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne), '

1112

3) Vi af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 19. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.
Stk. 20. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 opgøres som det efter stk. 17 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 tilbagebetales til kommunerne i 1992, 1993 og 1994 med en tredjedel i
hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden
forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 beregnes for de enkelte kommuner
i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.
Stk. 22. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
4) Vi af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1985
var mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1987 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 23. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:
.I

1113

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres.
Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede
nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
3) V* af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og 112 af virkningen af ændringen af
det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1986 til 1987.
Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.
Stk. 27. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 opgøres som det efter stk. 24 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 tilbagebetales i 1993, 1994 og
1995 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet
med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner
i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.

1114

Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
4) 1f4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og Vi af virkningen af ændringen i
det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1986 til 1987,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986
er mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987. efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«
7. § 11, stk. 1, affattes således:
»Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et
samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 22 a,
som overstiger 90 pet. af gevinsten i form af
øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4, subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab
ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 20 og 22 a.«
8. I § 17, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 6
og stk. 17«.
9. I § 7 7 indsættes som nye stykker:
»Stk. 16. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1987 nedsættes med 1,0
mia. kr.
Stk. 17. For 1988 fastsættes tilskuddet efter
stk. 1 til 2 mia. kr., idet tilskuddet dog kan
reguleres i medfør af stk. 3-5.

1115

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986, indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) % af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne), .
3) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed (samt virkningerne af lægekonflikten i 1985-regnskabet).
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 opgøres som det efter stk. 18 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1992,
1993 og 1994 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet
ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.
Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den
enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i
1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og
1986.
Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:

1116

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) 713 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne),
4) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres,
4) virkningerne af lægekonflikten (i 1985regnskabet).
Stk. 25. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 26. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 25 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne),
3) 1' 2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og virkningen af ændringen i det
demografisk betingede udgiftsbehov fra
1986 til 1987.
Stk. 27. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 25 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.

1117

F.t.l. vedr. kommunal udligning mi.v.

Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 opgøres som det efter stk. 25 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1993,
1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet
ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den I. oktober det foregående år.
Stk. 29. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den
enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i
1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og
1987.
Stk. 30. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 29 foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomhedei; indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne),
4) Vi af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og virkningen af ændringen i det
demografisk betingede udgiftsbehov fra
1986 til 1987,
5) amtskommunens tilskud eller tilsvar vedrørende udligning af AIDS-udgifter efter
§ 22 b.
Stk. 31. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 29 foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
. 4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som for 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«
10. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Andre tilskuds- og udligningsordninger«
11. § 18, stk. 3 og 4, affattes således:

1118

»Stk. 3. Tilskuddet efter stk. l beregnes
som 0,48 ganget med et beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau og forskellen mellem
den enkelte kommunes beskatningsgrundlag
pr. indbygger og 80 pet. af landsgennemsnittet ganget med kommunens indbyggertal.
Stk. 4. Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter stk. 3 fastsættes som de
samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede kommunale beskatningsgrundlag opgjort i beregningsåret.«
12. Efter § 22 a indsættes som ny paragraf i
kapitel 4:
Ȥ 22 b. Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det
gennemsnitlige AlDS-udgiftsbehov pr. indbygger for landet som helhed, yder et tilskud
til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er
større end det gennemsnitlige udgiftsbehov.
Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller'
tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes
som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets
amtskommuner i året forud for tilskudsåret
ganget med et udligningsniveau på 0,85.
Stk. 3. En amtskommunes tilskud eller
tilsvar efter stk. 2 korrigeres for regionale
forskelle i lønniveauet.
Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov
vedrørende AIDS efter stk. l fastlægges i
1986-prisniveau til 690.000 kr. i 1987, 600.000
kr. i 1988 og 540.000 kr. i 1989 ganget med
antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med
folkeregisteradresse i amtskommunen på
diagnosedatoen.
Stk. 5. Beløbene i stk. 4 reguleres på
grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommuner og amtskommuner
i tilskudsåret.«
13. I § 23 indsættes efter sidste afsnit som
nyt afsnit:
»Serviceniveau:
Forholdet mellem et gennemsnit af den
enkelte kommunes eller amtskommunes nettodriftsudgifter og udgiftsbehov opgjort med
udgangspunkt i § 7 henholdsvis § 16.«
14. I § 25, stk. 1, ændres »og 14« til: », 14
og 18«.

1119

홢
F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

15. § 27, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om beregningsgrundlag efter
§ 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, samt § 17, stk.
13-15 og stk. 18-31.«
16. I § 27 indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigsministeren bemyndiges
til i ganske særlige tilfælde at korrigere beregningsgrundlagene ifølge § 10, stk. 13-15
og stk. 17-30, § 17, stk. 13-15 og stk. 18-31,
hvis det påvises, at konteringen i regnskaberne på konkrete områder ikke er sket i overensstemmelse med de af indenrigsministeriet
fastsatte konteringsregler, eller hvis der kan
dokumenteres helt ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder, som gør regnskaberne usammenlignelige.«
17. I $ 27 indsættes som nyt stk. 5:

1120

»Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om opgørelse af en kommunes serviceniveau.«
18. I § 31 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om indbetaling og tilbagebetaling af beløb efter § 10, stk. 17-30, og § 17,
stk. 18-31.«
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 6-9, 13 og 15-18, har virkning for tilskudsberegning fra og med tilskudsåret 1987.
Stk. 3. § 1, nr. 1-5, 10-12 og 14, har virkning for tilskudsberegning fra og med tilskudsåret 1988.

SVEND JAKOBSEN

/ Ahlmann-Ohlsen