Text excerpt

6231

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

6232

Lovforslag nr. L 268. Fremsat den 14. maj 1986 af indenrigsministeren

Forslag
til
Lov o m æ n d r i n g af lov o m k o m m u n a l udligning og
g e n e r e l l e t i l s k u d til k o m m u n e r o g a m t s k o m m u n e r
(Den kommunale økonomi i 1987 og 1988)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985,
som ændret ved lov nr. 252 af 6. juni 1985, §
1 i lov nr. 580 af 19. december 1985 og lov
nr. 173 af 26. marts 1986, foretages følgende
ændringer:
1. § 1 affattes således:
Ȥ 1. Denne lov indeholder regler om
1) hel eller delvis statsfinansieret udligning
af forskelle i beskatningsgrundlag mellem
kommuner,
2) mellemkommunal udligning af forskelle i
udgiftsbehov mellem kommuner,
3) mellemkommunal udligning af forskelle i
beskatningsgrundlag og udgiftsbehov mellem amtskommuner,
4) generelle statstilskud til kommuner og
amtskommuner,
5) statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske problemer
og
6) særlige udligningsordninger.«
2. § 2, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr.
indbygger er større end udligningsgrundlaget
efter § 3, yder et tilskud til de kommuner,
hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter § 3. Ved beregning
af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i
Indenrigsmin. l ø.kt. j.nr. 1400-23/1986
Lovforslag. Folketingsåret 1985-86

I

hovedstadsområdet som én kommune. Det
samlede tilskud eller tilsvar for kommunerne
i hovedstadsområdet fqrdeles mellem disse
kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1. betales af henholdsvis tilfalder staten.«
'Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
3. § 3 affattes således:
Ȥ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar
pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som
forskellen mellem udligningsgrundlaget efter
stk. 5 og kommunens beskatningsgrundlag
pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på 0,52 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 4.
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for
kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud
eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale
forskelle i lønniveauet.
Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller
tilsvar efter stk. 1 afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden korrektion af
tilskud, eller tilsvar for regionale forskelle i
lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til
den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag.
Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau
fastsættes som de samlede kommunale netJ. H.SCHULTZA/S 14-5 L/INRI40748K06x

6233

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

todrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret med udligningsgrundlaget efter stk. 5.
Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til
det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr.
indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»For kommunerne i hovedstadsområdet
beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger
efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger
og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag
pr. indbygger for alle kommuner i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau
på 0,90 og det korrigerede beskatningsniveau
i vedkommende kommune«.
5. § 4, stk. 3, affattes således:
>>Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau
efter stk. 1 beregnes som kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem summen af hovedstadskommunernes
samlede tilskud eller tilsvar efter § 3 og § 10
og hovedstadskommunernes samlede beskatningsgrundlag.«
6. § 10 affattes således:
»§ 10. Staten yder et årligt tilskud til
kommunerne, som fordeles i forhold til de
enkelte kommuners andel af det samlede
kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som én kommune. Det samlede
tilskud for kommunerne, i hovedstadsområdet
fordeles mellem kommunerne i forhold til
den enkelte kommunes andel af det samlede
beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra folketingets finansudvalg, jfr. dog stk. 6 og stk. 16.
Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen
af:
1) det foregående års tilskud med tillæg eller
fradrag som følge af efterregulering,
2) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne i tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,
I

6234

4) statslige mer- eller mindreudgifter ved
beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 og
§ 18.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud,
der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.
Stk. 5. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i
løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige
ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3
og 4.
Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter
stk. I til 11.380,8 mill. kr., idet tilskuddet dog
kan reguleres i medfør af stk. 5.
Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte
tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret.
Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede
tilskud for 1985 nedsættes med 731,5 mill. kr.
Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets
tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved
beregningen af nedsættelsen.
Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et beløb, der beregnes som 2,010 pet. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst
udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985, som oplyst over for indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pet. af de
budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter
for 1984.
Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så
kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i
kommunernes beskatningsgrundlag fra 1983
til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen
efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pet.

6235

EU. vedr. kommunal udligning m.v.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 2,3 mia
kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale beskatningsgrundlag fra
1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen.
Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudshedsættelse efter stk. 11, hvis prisog lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.
Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning
for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter
ifølge de kommunale regnskaber for 1986
overstiger de korrigerede regnskaber for
1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984- til 1986- pris- og lønniveau og
tillægges eller fradrages kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter
efter stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13
opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for
1986 og det korrigerede regnskab for 1984
for kommunerne under ét.
Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles
i forhold til stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet
til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for
1986.
Stk. 16. For 1988 fastsættes tilskuddet efter
stk. 1 til 6 mia. kr., idet tilskuddet dog kan
reguleres i medfør af stk. 3-5.
Stk. 17. Såfremt kommunernes samlede
nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986, indbetaler kommunerne i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 18. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:
1) moms, af driftsudgifter,
2) 2A af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),

6236

3) 11 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 19. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.
Stk. 20. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 opgøres som det efter stk. 17 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 tilbagebetales til kommunerne i 1992, 1993 og 1994 med en tredjedel i
hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden
forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 beregnes for de enkelte kommuner
i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1985 og 1986.
Stk. 22. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) % af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
4) Vi af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1985
var mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1987 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 23. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:

6237

. .

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres.
Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede
nettodriftsudgifter i 1988 overstiget gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler konimunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. I. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
3) Vt af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og 'l1 af virkningen af ændringen af
det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1986 til 19,87.
Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.
Stk. 27. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 opgøres som det efter stk. 24 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 tilbagebetales i 1993, 1994 og
1995 med en tredjedel i hvert af årene. I der
poneringsperioden forrentes beløbet ikke. I
tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet
med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den I. oktober det foregående år.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner
i forhold til det beløb, hvormed den enkelte
kommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne
ifølge regnskaberne for 1986 og 1987.

6238

Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. I. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i kommunerne),
4) XAaf virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i
det demografisk betingede udgiftsbehov
fra 1986 til 1987,
5) for kommuner, hvis serviceniveau i 1986
er mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen
heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85.
Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:
1) de kommunale forsyningsvirksomheder
indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
4) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet).«
7. § 11, stk. 1, affattes således:
»Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et
samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 22 a,
som overstiger 90 pet. af gevinsten i form af
øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4, subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab
ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 20 og 22 a.«
8. I § 17, stk. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 6
og stk. 17«.
9. I § 17 indsættes som nye stykker:
»Stk. 16. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1987 nedsættes med 1,0
mia. kr.
Stk. 17. For 1988 fastsættes tilskuddet efter
stk. l til 2 mia. kr., idet tilskuddet dog kan
reguleres i medfør af stk. 3-5.

6239

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

Stk. 18. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986, indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) 73 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne), .,
3) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed (samt virkningerne af lægekonflikten i 1985-regnskabet).
Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 opgøres som det efter stk. 18 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 tilbagebetales til amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1992,
1993 og 1994 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet
ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.
Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den
enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i
1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftstidgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og
1986.
Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:

6240

1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter,
3) % af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne),
4) virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986.
Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1985 og 1986 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:
1) de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
3) refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres,
4) virkningerne af lægekonflikten (i 1985regnskabet).
Stk. 25. Såfremt amtskommunernes henholdsvis hovedstadsrådets samlede nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank.
Stk. 26. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 25 foretages følgende reguleringer:
1) moms af driftsudgifter,
2) lÅ af virkningen af arbejdstidsforkortelsen
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen
af deltidsansatte i amtskommunerne),
3) lIz af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til
1986 og virkningen af ændringen i det
demografisk betingede udgiftsbehov fra
1986 til 1987.
Stk. 27. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne
for 1986 og 1987 efter stk. 25 foretages følgende reguleringer:
1) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
3) merudgifter henholdsvis mindreudgifter
som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne
og amtskommunerne og i den bindende
statslige regulering af kommunernes og
amtskommunernes virksomhed.

6241 Tillæg A (391)

Folketingsåret 1985-86 6242
F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.
Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb ef»Stk . 3. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes
ter stk. 25 opgøres som det efter stk. 25 be- som 0,48 ganget med et beregnet gennemsnitregnede overstigende beløb af nettodriftsud- ligt beskatningsniveau og forskellen mellem
gifterne i 1988. Det indbetalingspligtige be- den enkelte kommunes beskatningsgrundlag
løb efter stk. 25 tilbagebetales til amtskom- pr. indbygger og 80 pet. af landsgennemsnitmunerne henholdsvis hovedstadsrådet i 1993, tet ganget med kommunens indbyggertal.
1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af åreStk. 4. Det beregnede gennemsnitlige bene. I deponeringsperioden forrentes beløbet skatningsniveau efter stk. 3 fastsættes som de
ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes be- samlede kommunale nettodrifts- og anlægsløbet med en årlig rente, der svarer til Natio- udgifter divideret med det samlede kommunalbankens diskonto den I. oktober det fore- nale beskatningsgrundlag opgjort i bereggående år.
ningsåret.«
Stk. 29. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 25 beregnes for de enkelte amtskom- 12. Efter § 22 a indsættes som ny paragraf i
muner i forhold til det beløb, hvormed den kapitel 4:
enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i
Ȥ 22 b. Amtskommuner, hvis AIDS-ud1988 overstiger gennemsnittet af nettodrifts- giftsbehov pr. indbygger er mindre end det
udgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og gennemsnitlige 'AIDS-udgiftsbehov pr. ind1987.
bygger for landet som helhed, yder et tilskud
Stk. 30. Ved opgørelsen af nettodriftsud- til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er
gifterne i 1988 efter stk. 29 foretages følgen- større end det gennemsnitlige udgiftsbehov.
de reguleringer:
Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller
1) de amtskommunale forsyningsvirksomhe- tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes
der indgår ikke i opgørelsen,
som forskellen mellem amtskommunens ud2) moms af driftsudgifter,
giftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitli3) Vi af virkningen af arbejdstidsforkortelsen ge udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets
pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen amtskommuner i året forud for tilskudsåret
af deltidsansatte i amtskommunerne),
ganget med et udligningsniveau på 0,85.
4) Vi af virkningen af ændringen i det demoStk. 3. En amtskommunes tilskud eller
grafisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til tilsvar efter stk. 2 korrigeres for regionale
1986 og virkningen af ændringen i det forskelle i lønniveauet.
demografisk betingede udgiftsbehov fra
Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov
1986 til 1987,
vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges i
5) amtskommunens tilskud eller tilsvar ved- 1986-prisriiveau til 690.000 kr. i 1987, 600.000
rørende udligning af AIDS-udgifter efter kr. i 1988 og 540.000 kr. i 1989 ganget med
§ 22 b.
antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med
folkeregisteradresse
i amtskommunen på
Stk. 31. Ved opgørelsen af gennemsnittet
af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne diagnosedatoen.
Stk. 5. Beløbene i stk. 4 reguleres på
for 1986 og 1987 efter stk. 29 foretages følgrundlag
af den faktiske udvikling i lønningende reguleringer:
ger og priser i kommuner og amtskommuner
1) de amtskommunale forsyningsvirksomhe- i tilskudsåret.«
der indgår ikke i opgørelsen,
2) moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
13. I § 2 3 indsættes efter sidste afsnit som
3) pris- og lønstigninger i de enkelte år,
nyt afsnit:
4) refusioner vedrørende de sociale udgifts»Serviceniveau:
områder, som for 1987 afvikles eller ænForholdet mellem et gennemsnit af den
dres (kun 1986-regnskabet).«
enkelte kommunes eller amtskommunes nettodriftsudgifter
og udgiftsbehov opgjort med
10. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
udgangspunkt i § 7 henholdsvis § 16.«
»Andre tilskuds- og udligningsordninger«
14. I § 25, stk. 1, ændres »og 14« til: », 14
11. § 18, stk. 3 og 4, affattes således:
og 18«.
391 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

6243

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

15. § 27, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om beregningsgrundlag efter
§ 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, samt § 17, stk.
13-15 og stk. 18-31.«
16. I § 27 indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Iridenrigsministeren bemyndiges
til i ganske særlige tilfælde at korrigere beregningsgrundlagene ifølge § 10, stk. 13-15
og stk. 17-30, § 17, stk. 13-15 og stk. 18-31,
hvis det påvises, at konteringen i regnskaberne på konkrete områder ikke er sket i overensstemmelse med de af indenrigsministeriet
fastsatte konteringsregler, eller hvis der kan
dokumenteres helt ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder, som gør regnskaberne usammenlignelige.«
17. l § 27 indsættes som nyt stk. 5:

6244

»Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om opgørelse af en kommunes serviceniveau.«
18. I § 31 indsættes som nyt stk.:
»Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om indbetaling og tilbagebetaling af beløb efter § 10, stk. 17-30, og § 17,
stk. 18-31.«
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 6-9, 13 og 15-18 har virkning for tilskudsberegning fra og med tilskudsåret 1987.
Stk. 3. § 1, nr. 1-5, 10-12 og 14 har virkning for tilskudsberegning fra og med tilskudsåret 1988.

6245

F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

6246

B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
Almindelige bemærkninger
1. Formål og hovedindhold
Lovforslagets formål er,
- at skabe bedre overensstemmelse mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar i kommunerne,
- at indpasse kommunernes samlede aktivitet i de
samfundsøkonomiske rammer, som regeringen
og folketinget opstiller på en måde, der sikrer
fortsat udvikling i den lokale prioritering af
skat og kommunal service.
Med forslaget opfylder regeringen sidste års
aftale med Det radikale Venstre om afvikling af de
generelle tilskud til kommunerne.
Forslaget skaber samtidig et grundlag fot planlægningen af den kommunale økonomi i de kommende år.
Det foreslås, at rammerne for de kommunale
udgifter i 1987 og 1988 nu lægges fast, og at tilskuds- og udligningssystemets fremtid samtidig
afklares.
Regeringen har forhandlet disse spørgsmål med
de kommunale parter, og har den 13. maj sammen
med de kommunale parter tiltrådt en fælleserklæring om den kommunale økonomi i 1987 og 1988
samt om det fremtidige tilskuds- og udligningssystem.
Lovforslaget bygger herpå.
Det foreslås, at staten helt eller delvis overtager
finansieringen af udligningen mellem primærkommunerne.
I den forbindelse foreslås det, at hovedstadskommunerne i relation til udligningen på landsplan opfattes som én kommune.
Samtidig foreslås det generelle tilskud til kommuner og amtskommuner ophævet fra 1988.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser
om modgående foranstaltninger, hvis henstillingen
vedrørende den kommunale økonomi i 1987 og
1988 ikke overholdes.
Endelig omfatter forslaget en mellemamtskommunal udligning vedrørende AIDS.

2. Baggrunden for lovforslaget
Regeringen fremsatte i foråret 1985 lovforslag
om konjunkturregulering af kommunernes økonomi (jfr. lovforslag nr. 227 af 24. april 1985 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner (omberegning af tilskudsnedsættelse for 1985, tilskudsnedsættelse for 1986)), og lovforslag vedrørende ændret social finansiering, (jfr. lovforslag nr. L 225 af
24. april 1985 om ændring af lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner (ændret tilskudsberegning som
følge af social finansiering)), som begge blev vedtaget af folketinget i maj 1985.
Regeringen fandt dog ikke, at der hermed var
fundet en varig løsning på spørgsmålene om den
fremtidige udformning af tilskuds- og udligningssystemet og om konjunkturreguleringsordningen.
Om disse spørgsmål hedder det i bemærkningerne
til førstnævnte lovforslag:
»Regeringen vil inden den 1. januar 1986 udarbejde et udkast til lovforslag om ændret kommunal finansiering med virkning fra 1987, så det efter
drøftelse med kommunerne kan fremsættes senest
den 15. februar 1986.
Med dette lovforslag tilstræbes en afvikling af
de generelle tilskud til kommunerne på en måde,
således:
- at kommunernes samlede aktivitet indpasses i
de samfundsøkonomiske rammer, som regeringen og folketinget opstiller, på en måde, der
sikrer fortsat udvikling i den lokale prioritering
af skat og kommunal service,
- at beslutningskompetence og økonomisk ansvar
knyttes nærmere sammen,
- at den kommunale skatteforhøjelse, der måtte
følge heraf ved uændret kommunal aktivitet
modsvares af en nedsættelse af statens indkomstskat på en måde, der sigter mod at bevare
progressionen i skattesystemet.
Regeringen vil desuden anmode finansieringsudvalget om at undersøge virkningerne af, at staten finansierer udgifterne til den kommunale ud-

6247

. F.t.l. vedr. kommunal udligning m.v.

ligning helt eller delvis, idet der ikke herved bør
ske forringelse for de vanskeligt stillede kommuner. Udvalget vil blive anmodet om at fremlægge
sine vurderinger og forslag inden udgangen af
1985.«
3. Finansieringsudvalgets betænkning
I finansieringsudvalgets betænkning om statsfinansieret udligning (bet. nr. 1059, december 1985)
har udvalget belyst de tekniske muligheder for at
ændre tilskuds- og udligningssystemet, således at
staten helt eller delvis overtager finansieringen af
udligningen.
Udvalget har påvist, at det er muligt at ændre
den nuværende mellemkommunale udligning til en
hel eller delvis statsligt finansieret udligning, uden
at byrdefordelingen mellem (amts)kommunerne
påvirkes. Dette kan for beskatningsgrundlagsudligningens vedkommende ske ved, at udligningen
beregnes i forhold til et udligningsgrundlag, der er
højere end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag, som i dag indgår i udligningen.
Ved at udligne omkring et sådant udligningsgrundlag højere end gennemsnittet, vil færre kommuner skulle yde tilsvar, og flere vil modtage et
tilskud, ligesom størrelsen af tilsvarene for de pågældende kommuner vil blive mindre og tilskuddene modsat vil blive større. Det; »underskud«, der
herved opstår i den mellemkommunale ordning,
forudsættes finansieret af staten.
Herved er statstilskud og udligning så at sige
koblet sammen i ét system, hvor finansieringsfordelingen mellem staten og kommunerne - og dermed størrelsen af statstilskuddet - er bestemt af,
hvilket udligningsgrundlag der udlignes i forhold
til. Vælges et udligningsgrundlag svarende til beskatningsgrundlaget i den kommune, der har det
højeste beskatningsgrundlag i landet, bliver udligningen rent statsfinansieret. Et sådant system vil
dog kræve et statstilskud, som er væsentligt større
end det nuværende.
Systemet kan som nævnt udformes, så byrdefordelingen mellem kommunerne forbliver uændret.
4. Regeringens debatoplæg og kommunernes reakti6ner herpå
Med henblik på at få det bredest mulige beslutningsgrundlag for udformningen af det fremtidige
tilskuds- og udligningssystem udarbejdede regeringen ved årsskiftet et debatoplæg om disse spørgsmål, som blev udsendt til samtlige kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer m.v.

6248

I debatoplægget, som bygger på finansieringsudvalgets betænkning, beskrives det gældende tilskuds- og udligningssystems opbygning og den
kritik, der er blevet fremsat af systemet.
I oplægget omtales to eksempler på mulige ændringer af tilskuds- og udligningssystemet: 1) en
afvikling af de generelle tilskud i det gældende
system, 2) en afvikling af tilskuddene kombineret
med indførelse af statsfinansieret udligning og en
ændring af hovedstadsudligningen, således at hovedstadskommunerne i beregningen af landsudligningen betragtes som én kommune.
Den diskussion, som debatoplægget har givet
anledning til, kan kort resumeres som følger:
- Kommunernes Landsforening har givet tilslutning til indførelse af statsfinansieret udligning
kombineret med inddragelsen af hovedstadsområdet som en enkelt kommune i landsudligningen,
- Amtsrådsforeningen har udtrykt ønske om afvikling af det generelle statstilskud til amtskommunerne, men ønsker herudover det nuværende
udligningssystem bibeholdt.
5. Regeringens overvejelser
Regeringen har som sine overordnede målsætninger for den kommunale økonomi,
at (amts)kommunerne som udgangspunkt frit
bør kunne tilrettelægge den kommunale økonomi,
således at skatteprocentens højde alene er styrende
for det serviceniveau, den enkelte (amts)kommune
vælger,
at denne dispositionsfrihed nødvendigvis må
tilpasses de samfundsøkonomiske muligheder, idet
der også i den kommende årrække må forudses at
være et behov for at indpasse den kommunale
sektors samlede økonomi i samfundsøkonomien,
og at det klart må være at foretrække, om denne indpasning kan ske gennem det frivillige budgetsamarbejde.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at ændringer i tilskuds- og udligningssystemet så vidt
muligt ikke giver anledning til byrdefordelingsmæssige forskydninger, og at ændringerne tilrettelægges efter en på forhånd fastlagt plan med henblik på at styrke kommunernes muligheder for at
disponere og planlægge over et flerårigt perspektiv.
Dette sidste bør efter regeringens opfattelse
også gælde karakteren og udformningen af de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt (amts)kommunerne mod forventning ikke skulle overholde regeringens henstillinger om udgiftspolitikken.

6249

F.t