Text excerpt
F. 1.1. om Blødererstatningsfonden
3051
Lovforslag nr. L 224. Fremsat den 19. april 1995 af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen)
Forslag
til
Lov om
Blødererstatningsfonden
Fonden
§ 1. Blødererstatningsfonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte
dels til blødere, der efter behandling med
blodprodukter ved danske sygehuse er blevet
konstateret HIV-smittede, dels til efterladte efter sådanne blødere. Fondens hjemsted er København.
§ 2. Staten yder én gang for alle fonden et
beløb på 20 mio. kr., der udbetales, når fonden
er etableret efter denne lovs regler.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan godkende,
at også andre midler end de af staten efter stk.
1 tilførte midler indgår i fonden.
Fondens bestyrelse
§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der alle udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra Danmarks Bløderforening.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer og suppleanter for disse udpeges for 4 år ad gangen.
Medlemmerne skal være myndige og bosiddende her i landet, og de må ikke selv være
støtteberettigede efter denne lovs regler. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger af sin midte selv
sin formand, og den fastsætter for sit arbejde
en forretningsorden. Forretningsordenen skal
godkendes af sundhedsministeren.
Fondens anvendelse m.v.
§ 4. Fondens midler uddeles efter bestyrelsens beslutning efter retningslinierne i stk. 2 4, jf. dog stk. 5.
Sundhedsmin. 1.kt., j.nr. 95-7212-6
Stk. 2. Fonden kan yde støtte i form af engangsbeløb eller beløb, der ydes over et på forhånd fastsat antal år eller til en begivenhed,
der indtræder inden dette åremåls udløb. Fonden kan i forbindelse hermed forbruge af såvel
kapitalen, som afkastet heraf.
Stk. 3. Indtil 20 pet. af fondens midler kan
ydes efter ansøgning som engangsbeløb til
merudgifter, som den HIV-smittede bløder eller dennes samlevende familie måtte have i deres dagligdag som følge af den HIV-smittede
bløders eller dennes families særlige individuelle behov.
Stk. 4. Resten af fondens midler kan efter
ansøgning ydes som engangsbeløb eller faste
årlige beløb dels til dækning af HIV-smittede
bløderes tabte arbejdsfortjeneste og det forkortede livsperspektiv samt eventuelt forringet
livskvalitet, som HIV-smitten medfører, dels til
dækning af forsørgertab til efterladte efter en
afdød HIV-smittet bløder. Beløb kan dog kun
ydes, så længe de pågældende lever. Beløb, der
udbetales til efterladte børn, kan længst ydes
indtil barnets fyldte 21. år.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan, når særlige
forhold taler herfor, efter ansøgning fra fondens bestyrelse godkende fravigelse af de i stk.
2 - 4 anførte retningslinier for fondens anvendelse.
Stk. 6. Efterladte efter stk. 4 omfatter ægtefæller til HIV-smittede blødere, eller samlevere, hvor samlivet har bestået mindst 2 år, og
børn. Fondens bestyrelse kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet om 2
års samliv for så vidt angår en efterladt samlever.
Stk. 7. Fonden kan af dennes midler årligt
anvende indtil 1,5 pet. af fondens oprindelige
3052
F. 1.1. om Blødererstatningsfonden
kapital til administration og revision af fonden.
§ 5. Fonden træffer den endelige afgørelse
om uddeling af midler efter loven.
§ 6. Fonden offentliggør på passende måde
den støtte, der kan ansøges om fra fonden.
§ 7. Støtte ydet efter § 4 til umyndige HIVsmittede blødere udbetales til værgens bestyrelse og rådighed efter reglerne i lov om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.
Fondens regnskab m.v.
§ 8. Fondens midler skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af fondes
midler og bestyrelsesvederlag m.v.
Stk. 2. Fondens midler skal indleveres til bestyrelse i en forvaltningsafdeling, som er knyttet til et pengeinstitut, og som justitsministeren
har godkendt dertil.
§ 9. Fonden skal aflægge årsregnskab, der
skal udarbejdes i overensstemmelse med god
regnskabsskik. Regnskabsåret, der skal omfatte 12 måneder, følger kalenderåret.
Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens regnskab, underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor, indsendes til sundhedsministeren. Sundhedsministeren kan fastsætte krav til regnskabets form og indhold.
Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en
statsautoriseret revisor, der udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra fonden. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik.
Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab afgiver bestyrelsen en beretning til sundhedsministeren for fondens virksomhed. Sundhedsministeren kan fastsætte
regler for beretningens form og indhold.
§ 10. Fonden skal på forlangende give sundhedsministeren enhver oplysning om fondens
virksomhed.
Andre bestemmelser
§ 11. Fondens bestyrelse og andre, der efter
anmodning fra fondens bestyrelse deltager i
administrationen af opgaver efter denne lov,
kan afkræve beløbsmodtagere efter loven de
oplysninger, som er nødvendige for at fastsætte, udbetale og kontrollere støtte fra fonden.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved
fondens beregning af ydelser efter loven videregive statistiske oplysninger fra hæmofilicentre og infektionsmedicinske afdelinger til fonden.
§ 12. Straffelovens § 152 og §§ 152 d-f finder
tilsvarende anvendelse for bestyrelsesmedlemmer og de, der medvirker ved administrationen
af opgaver efter denne lov.
§ 13. Fonden ophører med sin virksomhed
senest 15 år efter lovens ikrafttræden, eller når
fondens bestyrelse i øvrigt ansøger sundhedsministeren herom.
Stk. 2. Ved fondens ophør tilfalder eventuelle resterende midler staten, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt der efter § 2, stk. 2, er tilgået
fonden andre midler end de af staten tilførte,
træffer sundhedsministeren ved fondens ophør
bestemmelse om, hvorledes disse eventuelle
resterende midler skal forvaltes.
Stk. 4. Beregning af resterende midler efter
stk. 2 - 3 foretages på grundlag af en forholdsmæssig fordeling baseret på de oprindelige kapitalindskud fra henholdsvis staten og andre.
§ 14. Støtte udbetalt efter denne lov og afkastet heraf indgår ikke i modtagerens husstandsindkomst, jf. § 8 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. Der skal i alle tilfælde ses bort fra
ydelser efter denne lov og afkastet heraf i forbindelse med tildeling af ydelser efter pensionslovgivningen, bistandsloven og andre sociale love inden for Socialministeriets område.
§ 15. I lov om påligningen af indkomst- og
formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994,
som ændret ved lov nr. 1115 af 21. december
1994 og senest ændret ved lov nr. 216 af 29.
marts 1995, foretages følgende ændring:
1.1 § 7, litra u, indsættes efter ordene »personer, der er behandlet ved danske sygehuse«:
F. 1.1. om Blødererstatningsfonden
»samt støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til blødere, der efter behandling
med blodprodukter ved danske sygehuse er
blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses
efterladte.«.
3053
§ 17. Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 1, 2.
pkt., afgiver fonden regnskab og beretning første gang for perioden fra fondens etablering til
31. december 1995.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
3054
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
På baggrund af regeringens og Folketingets partiers tilkendegivelse efter at blødererstatningssagen
blev afgjort ved Østre Landsrets dom af 14. februar
1995, foreslås der i lovforslaget oprettet en fond med
en samlet kapital på 20 mio. kr., som inden for nærmere fastsatte rammer har til formål at yde støtte til
blødere, der efter behandling med blodprodukter
ved danske sygehuse er blevet konstateret HIV-smittede, samt til efterladte efter sådanne blødere.
Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af
sundhedsministeren efter indstilling fra Danmarks
Bløderforening. Fondens bestyrelse træffer den endelige afgørelse om udbetaling af støtte efter loven.
Fonden forudsættes at ophøre med sin virksomhed
efter 15 år.
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Ved Akt 249 3/6 1987 gav Finansudvalget sin
tilslutning til, at der blev ydet en kulancemæssig
godtgørelse på 100.000 kr. til de hæmofilipatienter
(blødere), der efter behandling med blodprodukter
ved danske sygehuse er konstateret HIV-smittede.
Da konstatering af et eventuelt erstatningsansvar
ved domstolene måtte antages at blive meget vanskeligt af bevismæssige grunde, og da en retssag ville
blive meget langvarig, fandt man det rimeligt, at staten ydede en sådan kulancemæssig godtgørelse til de
HIV-smittede blødere. Godtgørelsen tog sigte på at
yde denne særlige gruppe en rimelig kompensation
for den ulempe i personlig livsførelse, AIDS har påført denne.
På finansloven for 1988 blev godtgørelsen forhøjet
fra 100.000 kr. til 250.000 kr, ligesom den berettigede
personkreds blev udvidet til også at omfatte efterladte enker/samlevere samt børn efter HIV-smittede
blødere, som ikke tidligere havde modtaget godtgørelsen. Denne personkreds blev nærmere afgrænset
ved Akt 177 6/4 1988.
På finansloven for 1992 blev den berettigede personkreds yderligere udvidet til også at omfatte ægtefæller eller samlevere til en HIV-smittet bløder, som
selv med overvejende sandsynlighed er blevet HIVsmittede af den pågældende bløder.
Ved Akt 39 12/11 1992 blev godtgørelsen forhøjet
med yderligere 500.000 kr. som kompensation for de
gener og menneskelige omkostninger, som HIVsmitten har påført de pågældende, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 914 af 19. november 1992
om godtgørelse til HIV-positive blødere m.fl.
Den hidtil udbetalte godtgørelse, der således har
udgjort i alt 750.000 kr., var ikke indkomstskattepligtig, ligesom godtgørelsen og afkastet heraf dels ikke
modregnes i ydelser, som tilkommer de pågældende
efter lovgivningen inden for Socialministeriets område, dels ikke påvirker beregningen af individuel boligstøtte.
Der er efter ovenstående godtgørelsesordning udbetalt i alt 60,5 mio. kr. til HIV-smittede blødere og
deres efterladte m.fl.
2.2. Østre Landsret afsagde den 14. februar 1995
dom i den erstatningssag, som Danmarks Bløderforening som mandatar for 8 blødere og deres efterladte
anlagde i 1987 mod bl.a. Sundhedsministeriet og
Sundhedsstyrelsen med påstand om, at de kendes
ansvarlige for, at der ved behandling efter den 1. januar 1985 med faktorpræparater mod blødersygdom
er påført de pågældende eller deres pårørende
AIDS-virus. Ved dommen fik myndighederne medhold i, at man ikke har handlet ansvarspådragende
ved først af kræve varmebehandling af faktorpræparaterne fra den 1. oktober 1985 og screening af alt
donorblod fra den 1. januar 1986.
2.3. Regeringen og Folketingets partier har efterfølgende drøftet blødererstatningssagens politiske konsekvenser og har i den forbindelse fremsat en tilkendegivelse herom, som det fremgår af sundhedsministerens pressemeddelelse af 22. februar 1995. Pressemeddelelsen er optaget som bilag 1 til lovforslaget.
Det fremgår af tilkendegivelsen, at Folketingets
partier og regeringen anser sig for at have en moralsk forpligtelse til at strække sig vidt for at nå en
politisk set acceptabel løsning på de 89 HIV-smitte-
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
de bløderes situation. Endvidere fremhæves bl.a. følgende :
»Folketingets partier og regeringen finder, at
den samlede godtgørelse, som tidligere er ydet de
HIV-smittede blødere og deres efterladte, er et
kontant udtryk for Folketingspartiernes forståelse
for alle de HIV-smittede bløderes særlige vanskelige situation.
Folketingets partier og regeringen er imidlertid
- som et yderlige bidrag til en menneskelig løsning
- enige om snarest at tage initiativ til oprettelse af
en fond med en samlet kapital på 20 mio. kr., som
inden for fastlagte rammer kan bestyres af Danmarks Bløderforening. Hermed kan det sikres, at
blødernes særlige og individuelle behov nu og i
årene fremover bedre kan imødekommes end det
er sket med de hidtil udbetalte faste godtgørelsesbeløb.«
3. Nærmere om lovforslaget
Det foreslås på denne baggrund, at der oprettes en
særlig fond - Blødererstatningsfonden - som har til
opgave at yde støtte til HIV-smittede blødere, og til
efterladte efter disse blødere. Staten yder fonden et
beløb én gang for alle på 20 mio. kr.
Efter sundhedsministerens godkendelse kan også
andre end de af staten tilførte midler indgå i fonden.
Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer,
der alle udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra Danmarks Bløderforening. Det foreslås, at
fondens bestyrelse kan uddele støtte enten i form af
engangsbeløb eller faste beløb over et på forhånd
fastsat antal år. Det forudsættes, at fonden løbende
kan forbruge af såvel kapitalen som afkastet heraf.
Fondens bestyrelse kan inden for de i forslagets
§ 4 fastsatte rammer yde indtil 20 pet. af fondens
midler som støtte i form af engangsbeløb, der tilgodeser den enkelte HIV-smittede bløders eller families særlige individuelle behov. Disse behov kan f.eks.
være medicinudgifter, transport i forbindelse med
sygebehandling, rekreation m.v.
Fondens bestyrelse kan endvidere yde støtte - enten som engangsbeløb eller faste årlige beløb - til
dækning af bløderens tabte arbejdsfortjeneste og det
forkortede livsperspektiv samt eventuelt forringet
livskvalitet, som HIV-smitten medfører, og til dækning af forsørgertab til efterladte, dvs. enker/samlevere og børn.
Støtte ydet efter loven vil - i lighed med den tidligere ydede godtgørelse, jf. punkt 2.1. - ikke være
indkomstskattepligtig, ligesom støtten og afkastet
heraf dels ikke modregnes i ydelser, som tilkommer
de pågældende efter pensionslovgivningen, bistandsloven og andre sociale love inden for Social-
3055
ministeriets område, dels ikke påvirker beregningen
af individuel boligstøtte.
Fondens bestyrelse skal årligt indsende regnskab
og beretning for fondens virksomhed til sundhedsministeren.
Fonden ophører med sin virksomhed senest 15 år
efter lovens ikrafttræden. Fondens bestyrelse kan
dog også før dette tidspunkt ansøge sundhedsministeren om at ophøre med sin virksomhed.
4. Hørte myndigheder, organisationer m.fl.
Forslaget har været til udtalelse hos berørte ministerier m.v. samt hos Danmarks Bløderforening.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Forslaget medfører en statslig merudgift i finansåret 1995 på 20 mio. kr. i forbindelse med fondens
etablering. Udgiften hertil finansieres over finanslovens generelle reserver. De statslige udgifter vil blive
optaget på Sundhedsministeriets bidrag til forslag til
lov om tillægsbevilling for 1995. Da fonden er en
selvejende institution, er den således ikke en del af
statens formue og indgår dermed ikke i statsregnskabet.
Udgifter til løbende administration af ordningen
forudsættes afholdt af fondens midler, jf. forslagets
§ 4, stk. 7. Forslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller
miljømæssige konsekvenser. Forslaget indeholder
heller ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår det overordnede formål
med fonden, nemlig at yde støtte dels til blødere, der
efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret HIV-smittede, dels til
efterladte efter sådanne blødere. For så vidt angår
kredsen af efterladte, der efter forslaget er berettiget
til støtte efter loven, henvises til § 4, stk. 6 og bemærkningerne hertil.
Fondens navn er Blødererstatningsfonden. Fonden, der er en selvejende institution, har hjemsted i
København. Det er fondens bestyrelse, der afgør
hvem der skal administrere loven, men det vil være
naturligt og mest hensigtsmæssigt, såfremt de administrative opgaver henlægges til Danmarks Bløderforening.
3056
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
muligt for fondens bestyrelse at have et klart overblik over de forpligtelser, man har påtaget sig over
Efter bestemmelsen indbetaler staten én gang for for bløderen og dennes efterladte med henblik på, at
alle et beløb på 20 mio. kr. til fonden. Det indebærer, der ikke disponeres videre end fondens midler rækat der ikke herudover vil blive tilført fonden midler ker. Da værdien af fondens kapital kan variere over
fra staten.
tid i takt med kurserne for de værdipapirer, som kaBeløbet vil blive udbetalt, når fonden er etableret pitalen måtte være anbragt i, bør fondens bestyrelse
efter lovens regler, dvs. når bestyrelsen for fonden er endvidere ved alle udbetalinger, der gives for en beudpeget og der er fastsat en forretningsorden, der er stemt årrække, tage forbehold over for en eventuel
godkendt af sundhedsministeren, jf. § 3.
senere reduktion heraf, såfremt fondens midler skulSåfremt privatpersoner, offentlige og private fon- le vise sig ikke at slå til. Der vil ikke være noget til
de, virksomheder m.v. ønsker at supplere fonden hinder for, at fonden efter udløbet af en bestemt tidsmed tilførsel af yderligere midler end de af staten grænse beslutter, at vedkommende støtteberettigede
tilførte, kan sundhedsministeren efter stk. 2 godken- - på baggrund af en konkret vurdering af den pågælde, at sådanne midler indgår i fonden. De pågælden- dendes behov - yderligere tildeles støtte i et vist ande bidragydere vil ikke have mulighed for at stille tal år.
betingelser i forbindelse med kapitaltilførslen. MidI stk. 3 - 4 fastlægges de overordnede retningslinilerne vil indgå i den samlede kapital, og udbetaliner
for de udbetalinger, der kan finde sted fra fonden.
ger fra fonden vil fortsat kun kunne finde sted inden
Fondens bestyrelse vil inden for disse rammer selv
for lovens rammer.
kunne fastlægge nærmere detaljerede betingelser for
tildeling af midler, jf. nedenfor. Det forudsættes, at
Til § 3
udbetaling af støtte altid sker efter forudgående anEfter stk. 1. ledes fonden af en bestyrelse på 5 søgning.
medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren efEfter stk. 3 kan indtil 20 pet. af fondens midler
ter indstilling fra Danmarks Bløderforening.
ydes som engangsbeløb til merudgifter, som den
I stk. 2 angives de nærmere krav til bestyrelses- HIV-smittede bløder eller dennes samlevende famimedlemmerne.
lie måtte have i deres dagligdag som følge af den
Bestyrelsen for fonden fastsætter for sit arbejde en HIV-smittede bløders eller families særlige individuforretningsorden, der skal godkendes af sundheds- elle behov. Disse behov kan f.eks. være bløderens
ministeren, jf. stk. 3 . Forretningsordenen forudsæt- udgifter til medicin og psykologbistand, transport i
tes bl.a. at indeholde regler om bestyrelsens beslut- forbindelse med sygebehandling, øvrige transportningsdygtighed, regler om stemmeflertal ved afgørel- eller boligmæssige behov, rekreation, hjælp til ledsaser, indkaldelsesvarsler ved møder, beslutningspro- gelse og anden personbistand, og lignende. Der vil
tokol, tegningsret, varetagelse af fondens drift, øko- således også kunne ydes støtte til den samlevende
nomi m.v., samt regler om suppleanter og disses mu- familie, dvs. ægtefælle/samlever og børn, samt samlighed for at indtræde i bestyrelsen ved et medlems levende forældre, såfremt den HIV-smittede bløder
ikke har ægtefælle/samlever og børn. Der vil være
forfald m.v.
mulighed for, at fondens bestyrelse - inden for rammerne af bestemmelsen - kan lægge andre kriterier
Til § 4
til grund for udbetaling af støtte end de her nævnte.
Bestemmelsen fastlægger de overordnede ret- Opregningen af individuelle behov er således ikke
ningslinier for de udbetalinger, der kan finde sted udtømmende.
efter loven.
Herved vil der være mulighed for, at bestyrelsen
Efter stk. 1 er det bestyrelsen for fonden, der træfaltid
kan tage særlige og individuelle behov ved udfer afgørelse om udbetaling af støtte efter loven.
delingen
af støtte, bl.a. afhængig af den enkelte bløFonden kan yde støtte i form af engangsbeløb eller
beløb, der ydes over et på forhånd fastsat antal år ders aktuelle sygdomssituation og familiens behov i
eller til en begivenhed, der indtræder inden dette øvrigt i forbindelse med pleje, transport og pasning
af den pågældende m.v. Der kan også lægges vægt
åremåls udløb, jf. stk. 2.
på familiens situation, herunder dens helbredsmæsDet er således forudsat, at der ved udbetaling af
faste årlige beløb altid fastsættes en tidsgrænse for, sige situation.
De 20 pet. af fondens midler, der uddeles i forbinhvor længe beløbet kan udbetales. Det hænger samdelse
med ovennævnte, opgøres som det beløb, der
men med, at fonden løbende kan forbruge af såvel
kapitalen som afkastet heraf. Det skal derfor være gennem årene er ydet til dette formål set i forhold til
Til § 2
Tillæg A (383)
Folketingsåret 1994-95 3057
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
fondens oprindelige kapital og senere afkast på samEfter stk. 5 kan sundhedsministeren efter ansøgme tidspunkt.
ning fra fondens bestyrelse godkende en fravigelse af
Efter stk. 4 kan testen af fondens midler ydes som de i stk. 2 - 4 fastsatte retningslinier for anvendelsen
engangsbeløb eller faste årlige beløb dels til dæk- af fondens midler, når særlige forhold taler herfor.
ning af HIV-smittede bløderes tabte arbejdsfortjene- Dette indebærer, at ministeren også kan fravige den i
ste og det forkortede livsperspektiv, samt eventuelt stk. 3 fastsatte grænse på 20 pet. for anvendelse af
forringet livskvalitet, som HIV-smitten medfører, midler på individuelle engangsbeløb, såfremt særlidels til dækning af forsørgertab til efterladte efter en ge forhold taler herfor.
Begrundelsen for at opdele fonden i to puljer er, at
afdød HIV-smittet bløder. Beløbene kan dog kun
det hermed bliver muligt at imødekomme de meget
ydes, så længe de pågældende lever.
Sigtet med bestemmelsen er bl.a. at skabe mulig- individuelle behov uden at disse - gennem det fasthed for at afbøde de økonomiske konsekvenser, syg- satte maksimum på 20 pet. - begrænser muligheden
dommen har medført for den pågældende bløder i for at yde den mere langsigtedé kompensation for
form af nedgang i lønindtægt eller eventuelt helt tabt arbejdsfortjeneste og forsørgertab.
Stk. 6 angiver den kreds af efterladte, der er beretmanglende lønindtægt. Bestyrelsen for fonden fasttigede
til støtte efter loven, dvs. ægtefæller til HIVsætter selv retningslinier for den nærmere definition
smittede
blødere, eller samlevere, hvor samlivet har
af begrebet tabt arbejdsfortjeneste, og behøver således ikke lægge de gældende regler om godtgørelse bestået mindst 2 år, samt børn. Samlevere vil også
for tabt arbejdsfortjeneste til grund. Enkelte blødere omfatte personer, der har indgået registreret partnervil måske på grund af deres fremskredne sygdom slet skab. Kredsen af efterladte er den samme, som er
ikke kunne dokumentere en tabt arbejdsfortjeneste, berettiget til den kulancemæssige godtgørelse efter
og det skal ikke afskære dem fra at kunne modtage en afdød HIV-smittet bløder, jf. de almindelige bestøtte efter loven. Fondens bestyrelse træffer også mærkninger punkt 2.1. Fondens bestyrelse vil, når
selv nærmere afgørelse om, hvorledes man ønsker at særlige forhold taler herfor, have mulighed for at
yde støtte til dækning af det forkortede livsperspek- dispensere fra kravet om 2 års samliv for så vidt antiv samt eventuelt forringet livskvalitet, som HIV- går en efterladt samlever.
Efter stk. 7 kan fonden årligt anvende indtil 1,5
smitten medfører.
pet. af fondens oprindelige kapital til administration
Det er endvidere sigtet med denne bestemmelse, og revision af fonden. Det indebærer, at der maksiat der for at afbøde virkningerne af indkomsttab ved
malt kan anvendes 300.000 kr. årligt til disse formål.
forsørgerens bortgang kan ydes efterladte ægtefæller/samlevere en engangssum for herigennem at
imødegå akutte situationer begrundet i økonomiske
vanskeligheder, ligesom der kan ydes faste årlige tilTil § 5
skud til ægtefæller/samlevere og børn. Bestyrelsen
fastlægger selv inden for bestemmelsens rammer,
Efter bestemmelsen er fondens afgørelser endelihvorledes man ønsker at definere begrebet forsørger- ge. Dette indebærer, at afgørelserne ikke kan indtab ved udbetaling af støtte, jf. ovenfor. Det er hen- bringes for nogen administrativ myndighed, herunsigten, at den økonomiske støtte til efterladte pri- der heller ikke for Sundhedsministeriet.
mært skal ydes i en overgangsperiode efter den HIVsmittede bløders død med henblik på at afbøde de
umiddelbare økonomiske og sociale problemer som
følge af bløderens død.
Til § 6
Det er forudsat, at de efterladte kun kan modtage
Det forudsættes i bestemmelsen, at fonden på passtøtte efter loven, så længe de lever. Såfremt fonden sende måde gør de potentielle støtteberettigede efter
har givet en efterladt tilsagn om støtte over en vis loven opmærksom på de støttemuligheder, som loårrække, og den efterladte i mellemtiden afgår ved ven giver sammenholdt med de retningslinier, bestydøden, bortfalder fondens forpligtelse. Det resteren- relsen måtte have fastlagt for tildeling af støtte. Dette
de beløb vil således ikke indgå i vedkommendes bo. vil f.eks. kunne ske gennem Danmarks BløderforEfter bestemmelsen kan der endvidere længst ud- enings medlemsblad. Det forudsættes, at fonden i
betales beløb efter loven til efterladte børn indtil forbindelse hermed også tager stilling til, hvorledes
barnets fyldte 21. år. Herved sikres det, at der kan man gør de efterladte opmærksom på støttemuligheydes støtte til et efterladt barn, indtil barnet har star- derne, såfremt disse efterladte ikke længere måtte
tet en uddannelse eller lignende.
have tilknytning til Danmarks Bløderforening.
383
Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)
3058
F. 1.1. om Blødererstatningsfonden
Til § 7
Efter bestemmelsen udbetales støtte til umyndige
HIV-smittede blødere direkte til værgen til dennes
bestyrelse og rådighed efter reglerne i lov nr. 217 af
28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede
m.fl. Værgen kan således - i lyset af den umyndiges
alvorlige sygdom - i almindelighed selv bestyre og
råde over den støtte, der måtte tilkomme den umyndige.
Bestemmelsen indebærer bl.a. en fravigelse af gældende lovregler om, at umyndiges midler skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Bestemmelsen er endvidere en fravigelse af reglerne i myndighedsloven og regler fastsat i medfør heraf, hvorefter
en værge, der bestyrer umyndiges midler, bl.a. skal
indhente samtykke fra statsamtet til enhver disposition udover, hvad der hører til sædvanlig bestyrelse
af den umyndiges formue.
Bestemmelsen vedrører alene udbetaling af støtte
til HIV-smittede umyndige blødere. Støtte, der måtte
tilkomme umyndige efterladte, jf. § 4, stk. 6, berøres
ikke af bestemmelsen, idet de sædvanlige regler om
umyndiges midlers anbringelse og bestyrelse i en
godkendt forvaltningsafdeling, samt reglerne i myndighedsloven fortsat gælder for denne personkreds.
Til § 8
Efter bestemmelsens stk. 1 skal fondens midler anbringes i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af fondes
midler og bestyrelsesvederlag m.v.
I bekendtgørelsen er fastsat nærmere regler for
fondes midler, herunder anbringelse i værdipapirer,
ombytning af værdipapirer, værdipapirers opbevaring m.v.
Fondens midler skal efter stk. 2 indleveres til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling.
Til § 9
Efter stk. 1 skal fonden aflægge årsregnskab, der
skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.
Blødererstatningsfonden vil være omfattet af de
gældende regler i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, og fonden er derfor kun skattepligtig af indtægter,
der hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Det betyder, at de 20 mio. kr., som staten indskyder, ikke er
skattepligtig indkomst for fonden, ligesom det løbende afkast af den indskudte kapital i det omfang
der er tale om almindelige porteføljepleje, heller
ikke er skattepligtig indkomst for fonden. Idet fon-
den således forudsættes ikke at have indtægter, der
hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, stilles der
efter skattelovgivningen ikke krav om indgivelse af
selvangivelse eller årsregnskab til skattemyndighederne.
Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal regnskabet indsendes til sundhedsministeren, jf. stk. 2. Sundhedsministeren kan i forbindelse
hermed fastsætte krav til regnskabets form og indhold, f.eks. såfremt særlige forhold i forbindelse med
regnskabet ønskes nærmere belyst og lign.
Fondens regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af sundhedsministeren
efter indstilling fra fonden, jf. stk. 3. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik.
Efter stk. 4 skal bestyrelsen for fonden samtidig
med indsendelse af det årlige regnskab afgive en beretning for fondens virksomhed til sundhedsministeren. Det forudsættes, at beretningen - i anonymiseret form - indeholder oplysninger om fondens generelle overvejelser og beslutninger, herunder vedr.
regler fastsat efter lovens § 4, fondens afgørelser,
herunder antallet af personer, der i årets løb har
modtaget støtte fra fonden opdelt såvel på engangsbeløb og faste årlige beløb som på støtte ydet efter
henholdsvis § 4, stk. 3 og stk. 4, samt eventuelle øvrige forhold, det findes relevant at beskrive.
Til § 10
Efter bestemmelsen skal fonden på forlangende
give sundhedsministeren enhver oplysning om fondens virksomhed. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at
sundhedsministeren til enhver tid kan besvare eventuelle spørgsmål fra Folketinget vedr. fondens virksomhed m.v.
Til § 11
I bestemmelsen fastsættes hjemmel til, at fondens
bestyrelse og andre, der efter anmodning fra fondens
bestyrelse deltager i administrationen af opgaver efter loven, kan afkræve beløbsmodtagere efter loven
de oplysninger, som er nødvendige for at fastsætte,
udbetale og kontrollere støtte fra fonden.
Bestemmelsen tager sigte på, at der kan indhentes
de nødvendige oplysninger fra beløbsmodtagere,
herunder oplysninger om bløderens aktuelle sygdomssituation, indtægts- og familieforhold, eventuel
dokumentation for, at støttemodtagere, der modtager årlige udbetalinger, fortsat er berettiget til støtte
efter loven m.v.
Det forudsættes i bestemmelsens stk. 2, at Sundhedsstyrelsen, såfremt fondens bestyrelse anmoder
.
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
herom, kan videregive statistiske oplysninger fra hæmofilicentre og infektionsmedicinske afdelinger til
brug ved fondens beregning af ydelser efter loven.
3059
hvis forvaltning sundhedsministeren efter stk. 3 skal
træffe bestemmelse, foretages efter stk. 4 på grundlag
af en forholdsmæssig fordeling baseret på de oprindelige kapitalindskud fra staten og andre.
Til § 12
Såvel fondsbestyrelsen som andre, der deltager i
administrationen af opgaver efter loven, har tavshedspligt med hensyn til de fortrolige oplysninger,
som de vil få kendskab til som led i fondens virksomhed. En del af disse oplysninger vil bl.a. være meget
personfølsomme oplysninger om de enkelte HIVsmittede blødere og deres sygdom, som det er vigtigt
ikke videregives til uvedkommende. En eventuel
uberettiget videregivelse eller udnyttelse af de fortrolige oplysninger vil være sanktioneret efter reglerne i
straffelovens § 152 og §§ 152 d-f.
Til § 13
Til § 14
I lighed med ordningen vedr. godtgørelse til HIVsmittede blødere m.fl. lægger Sundhedsministeriet
vægt på, at den støtte, der udbetales fra fonden,
kommer de støtteberettigede direkte til gode. Efter
stk. 1 og 2 vil støtten og afkastet heraf dels ikke påvirke beregningen af individuel boligstøtte, dels ikke
blive modregnet i ydelser, som tilkommer de pågældende efter pensionslovgivningen, bistandsloven og
andre sociale love inden for Socialministeriets område.
Der henvises i øvrigt til § 15, hvorefter støtten heller ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst.
Det er forudsat, at fonden efter at have fungeret
over en vis årrække skal ophøre med sin virksomTil § 15
hed. Det er også baggrunden for, at fonden ved udbetalinger efter § 4 kan forbruge af såvel kapitalen
Ligningslovens § 7, litra u, der skattefritager de
som afkastet heraf.
tidligere udbetalte statslige godtgørelser til HIVEfter stk. 1 ophører fonden efter 15 år med sin smittede blødere m.fl., udvides hermed til også at
virksomhed. Fonden har gennem de år, fonden for- omfatte den støtte, der udbetales af Blødererstatudsættes at bestå, løbende kunne tilgodese den en- ningsfonden.
kelte bløders særlige behov set i lyset af det forkortede livsperspektiv, som sygdommen medfører, ligeTil § 16
som der har været mulighed for at tilgodese efterladDa det findes vigtigt, at loven træder i kraft så hurtes aktuelle behov med henblik på at afbøde de
umiddelbare virkninger af indkomsttab ved forsør- tigt som muligt, foreslås det, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
gerens bortgang.
Efter bestemmelsen kan fondens bestyrelse også
Til § 17
på et tidligere tidspunkt, dvs. før de 15 år, anmode
ministeren om at afvikle fonden. Det er op til miniFonden afgiver første gang regnskab og beretning
steren at vurdere rimeligheden heraf set i relation til
for
perioden fra fondens etablering til 31. december
opfyldelsen af fondens formål.
1995.
Efter stk. 2 tilfalder eventuelle resterende midler
ved fondens ophør staten.
Til § 18
Såfremt der er tilgået fonden andre midler end de
af staten tilførte, træffer sundhedsministeren ved
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det
fondens ophør bestemmelse om, hvorledes disse skal afskærer imidlertid ikke færøske og grønlandske
forvaltes, jf. stk. 3.
blødere fra at modtage ydelser efter loven, såfremt
Beregningen af hvilke midler, der henholdsvis de er blevet konstateret HIV-smittede efter behandskal tilfalde staten efter stk. 2, og hvilke midler, om -ling med blodprodukter ved danske sygehuse.
3060
Bilag til f. t. 1. om Blødererstatningsfonden
Bilag 1
SUNDHEDSMINISTERIET
København, den 22. februar 1995
Pressemeddelelse
I I
Blødererstatningssagens politiske konsekvenser
Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen
(CD) har i dag afsluttet sine drøftelser med repræsentanter for Folketingets partier angående blødererstatningssagens politiske konsekvenser og tilkendegiver i den forbindelse følgende :
»Folketingets partier og regeringen har stor
sympati for og medfølelse med de HIV-smittede blødere og beklager det dybt tragiske i, at
89 danske blødere fra slutningen af 1970'erne
og de følgende år nåede at blive smittet med
HIV via deres faktorpræparater, inden der
fremkom tilstrækkelig viden og brugbare metoder til at standse smitteoverførslen.
Folketingets partier og regeringen erkender
og beklager, at der i 1985 og 1986 blev truffet
foranstaltninger og taget forholdsregler, som vurderet på grundlag af den viden, man har i
dag - på nogle punkter må betegnes som utiltrækkelige.
Folketingets partier og regeringen er enige
om at respektere, at Østre Landsret nu med sin
dom i erstatningssagen har givet myndighederne medhold i, at man ikke har handlet ansvarspådragende ved først at kræve varmebehandling af faktorpræparaterne fra den 1. oktober
1985 og screening af alt donorblod fra den 1.
januar 1986.
Folketingets partier og regeringen anser sig
for at have en moralsk forpligtelse til at strække sig vidt for at nå en politisk set acceptabel
løsning på de 89 HIV-smittede bløderes situation.
Folketinget partier og regeringen finder, at
den samlede godtgørelse, som tidligere er ydet
til de HIV-smittede blødere og deres efterladte, er et kontant udtryk for Folketingspartiernes forståelse for alle de HIV-smittede bløderes særligt vanskelige situation.
Folketingets partier og regeringen er imidlertid - som et yderligere bidrag til en menneskelig løsning - enige om snarest at tage initiativ til oprettelse af en fond med en samlet kapital på 20 mio. kr., som inden for fastlagte
rammer herefter kan bestyres af Danmarks
Bløderforening. Hermed kan det sikres, at blødernes særlige og individuelle behov nu og i
årene fremover bedre kan imødekommes end
det er sket med de hidtil udbetalte faste godtgørelsesbeløb.
Regeringen vil endvidere tage initiativ til, at
der snarest gennem særlig lovgivning søges
etableret en lægemiddelforsikringsordning,
der dækker lægemiddelområdet bredt, og sikrer patienterne en lettere adgang til at opnå erstatning end efter produktansvarsloven.
Regeringen vil endelig tage initiativ til, at
Danmarks Bløderforening får tilbud om at lade sig repræsentere i Sundhedsstyrelsens
Blodproduktudvalg. Blodproduktudvalget har
blandt andet til opgave at komme med forslag
til foranstaltninger, som sikrer den bedst mulige udnyttelse af det tappede blod og en så høj
grad af selvforsyning med færdigfremstillede
produkter som muligt.«
Denne tilkendegivelse fra Folketingets partier
og regeringen er i dag afleveret til Danmarks
Bløderforening.
4752
Onsdag den 19. april 1995
Sundhedsministeren (Yvonne Herlev Andersen):
. Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om Blødererstatningsfonden.
(Lovforslag nr. L 224).
Regeringen og Folketingets partier tilkendegav,
efter at blødererstatningssagen blev afgjort ved
Østre Landsret, at man snarest var enige om at
tage initiativ til oprettelse af en fond, der kan
sikre, at blødernes særlige og individuelle
behov nu og i årene fremover bedre kan imødekommes, end det er sket med de hidtil udbetalte
faste godtgørelsesbeløb.
På denne baggrund foreslås der i forslaget
oprettet en fond med en samlet kapital på 20
mio. kr., som inden for nærmere fastsatte rammer har til formål at yde støtte til HIV-smittede
blødere samt til efterladte efter disse blødere.
Fonden ledes af en bestyrelse, der træffer den
endelige afgørelse om udbetaling af støtte efter
loven. Fonden forudsættes at ophøre med sin
virksomhed efter 15 år.
Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og bemærkningerne hertil, tillader jeg
mig at anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Finansministeren (Mogens Lykketoft):
Herved tillader jeg mig for det høje Folketing at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om pensionering af flyveledere.
(Lovforslag nr. L 225).
Til de statslige overenskomstforhandlinger blev
der fra tjenestemandsorganisationernes side
fremsat krav om forbedring af pensionsforholdene for flyveledere omfattet af lov om pensionering af flyveledere.
I overenskomstforliget, der nu er godkendt af
lønmodtagersiden, indgik, at denne lov skulle
søges ændret, dels for så vidt angår betingelsen
om beskæftigelse med flyvekontroltjeneste i 15
år, dels for så vidt angår reglerne om beregning
af pensionsalder ved afsked på grund af alder.
Det er en forudsætning for at være omfattet af
loven, at flyvelederne har haft 15 operative år
efter det fyldte 30. år. Denne grænse kan virke
som en barriere for den enkelte flyveleders tilbøjelighed til at søge avancement, før de 15 ope-
rative år er nået. Lovforslaget tilsigter at mindske denne barriere ved at flytte starttidspunktet
til det 25. år.
Med lovforslaget indføres ved alderspensionering en tillæggelse på op til 7 års pensionsalder i stedet for som hidtil, hvor pensionsalder tillæggelsen er sket ved dobbeltmedregning af
tjenesten i de seneste 7 år.
Idet jeg henviser til lovforslagets bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til
velvillig behandling i det høje Ting.
Justitsministeren (Bjørn Westh):
Herved tillader jeg mig for det høje Folketing at
fremsætte:
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
(Lovforslag nr. L 226).
Forslaget er i det væsentlige udarbejdet efter de
retningslinjer, som har været gældende ved
udarbejdelse af tidligere lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Folketingets Indfødsretsudvalg har dog i
marts 1995 besluttet at indføre nye kriterier for
naturalisation af personer, der har begået kriminalitet.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med de nye kriterier, der indebærer en vis
skærpelse af betingelserne for at få indfødsret.
Det nu fremsatte forslag udgør en samlet
fremsættelse af de to lovforslag om indfødsrets
meddelelse, som normalt fremsættes i anden
halvdel af folketingsåret. Forslaget omfatter i alt
1.740 personer.
Med disse ord anbefaler jeg lovforslaget til
det høje Tings velvillige behandling.
Undervisningsministeren (Ole Vig Jensen):
Jeg tillader mig herved for det høje Ting at
fremsætte:
Forslag til lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v.
(Lovforslag nr. L 227).
Hovedformålet med dette lovforslag er at tilvejebringe mere hensigtsmæssige styringsregler
og finansieringsordninger for daghøjskoler og
produktionsskoler og forbedre de to skoleformers muligheder for samspil med det øvrige
uddannelsessystem.
Daghøjskoler og produktionsskoler har i
deres korte historie vist, at de har kunnet til-
(595)
Onsdag den 19. april 1995
trække dele af befolkningen - typisk kortuddannede - der gør mindst brug af uddannelsessystemet, og som i særlig grad risikerer at blive
udstødt af arbejdslivet.
Forslaget skal således ses på baggrund af
regeringens politik om at udbygge voksen- og
ungdomsuddannelserne.
Det væsentligste punkt i lovforslaget er en
finansieringsreform, der forenkler tilskudssystemet og forbedrer skolernes planlægningsgrundlag. Der foreslås øget statslig finansiering
suppleret med et forholdsvis beskedent kommunalt årligt grundtilskud.
Det kommunale grundtilskud foreslås fastsat
til 300.000 kr. om året for de to skoleformer og
reguleret med Finansministeriets indeks for
pris- og lønudviklingen. Det er frivilligt for
kommunerne, om de vil yde grundtilskud, men
grundtilskud kan kun trækkes tilbage, hvis der
ikke længere er behov for den pågældende skole. I så fald skal der gives et varsel på mindst
1 år til en 1. januar. Grundtilskuddet er en forudsætning for, at der ydes statstilskud.
Statstilskuddet ydes som aktivitetsbestemte
drifts- og bygningstilskud (taxametertilskud)
med satser, der fastsættes på de årlige finanslove.
På både daghøjskoler og produktionsskoler
ydes tilskud til aktiverede i henhold til lov om
kommunal aktivering og lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik med 80 pct. af den
almindelige sats. Resten af udgifterne forudsættes normalt afholdt af henholdsvis kommunerne
og AF.
Med dette lovforslag ophæves § 25 i lov om
kommunal aktivering som en konsekvens af
finansieringsomlægningen på produktionsskolerne.
På daghøjskolerne opkræves en deltagerbetaling, der forudsættes at blive beskeden; på produktionsskolerne er undervisningen gratis for
deltagerne.
Den hidtil gældende ordning med en særlig
godtgørelse til produktionsskoleelever videreføres uændret under betegnelsen skoleydelse.
Støttemulighederne for daghøjskoleelever vil
være arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, VUS, orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse.
Målgruppen for produktionsskolernes undervisning er unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Personer over
denne alder kan i enkelte tilfælde optages, når
4753
de har et særligt behov for et produktionsskoleforløb.
Daghøjskolernes undervisning skal være tilrettelagt for voksne kortuddannede. Kun deltagere under 61 år udløser tilskud, men ældre
personer kan deltage.
Formålet med skolernes undervisning er som
hidtil at udvikle deltagerne personligt og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet
og på arbejdsmarkedet. For at styrke skolernes
uddannelsesprofil skal der som noget nyt tilbydes personer med behov herfor undervisning,
der styrker deres grundlæggende færdigheder i
f.eks. læsning, skrivning, regning og edb, ligesom indtil xh af undervisningstiden (på produktionsskoler 12 timer om ugen) kan anvendes til
undervisning, der henhører under anden lovgivning, f.eks. lov om almen voksenuddannelse
og lov om undervisning af voksne indvandrere.
Skolerne oprettes som hidtil som selvejende
institutioner, hvis vedtægter godkendes af kommunen. En vis kommunal forankring videreføres således med forslaget, men skolernes selvstændighed i forhold til kommunerne er øget på
væsentlige punkter, bl.a. således at det er skolerne selv, der er ansvarlige for elevoptaget, og
skolerne selv, der fastlægger den årlige virksomhedsplan.
Lovforslaget vil ikke medføre ændringer i
skolernes enhedsomkostninger. Finansieringsomlægningen er således på det overordnede
plan udgiftsneutral, men indebærer forskydninger mellem de medfinansierende myndigheder.
Undervisningsministeren (Ole Vig Jensen):
Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Finansiering).
(Lovforslag nr. L 228).
Forslaget fremsættes for at tilvejebringe mere
ensartede vilkår mellem erhvervsgrunduddannelserne og den fri ungdomsuddannelse, for så
vidt angår finansieringen af undervisningen.
Omlægningen af finansieringen sigter på at
opnå en hurtigere udbygning af erhvervsgrunduddannelserne i retning af det oprindeligt forudsatte aktivitetsniveau på ca. 3.000 elever om
året, svarende til en bestand på i alt 6.000 elever.
Erhvervsgrunduddannelserne vil dermed i
højere grad bidrage til opfyldelse af regeringens
5202
Torsdag den 27. april 1995 (L 228)
Det Radikale Venstre tilsiger lovforslaget en
hurtig udvalgsbehandling.
Hermed sluttede forhandlingen.
Bruno Jerup (EL):
Enhedslisten kan også støtte det foreliggende
lovforslag. Vi mener ikke, at vi behøver at gå
ind i en længere diskussion om, hvordan
erhvervsgrunduddannelserne fungerer; vi
mener, at de i flere sammenhænge har haft en
positiv virkning.
Dette forslag går jo primært ud på at ændre
finansieringsformen, sådan at en større del af
finansieringen bliver overtaget af staten og man
får fjernet nogle af de kommunale udgifter. Det
kan have som virkning, at kommunerne måske
har et større udbygningsniveau på det område,
men det er ikke sikkert.
I hvert fald har vi ikke nogen indvendinger
imod lovforslaget; så det kan få en hurtig
behandling.
Afstemning
Undervisningsministeren (Ole Vig Jensen):
Jeg er glad for, at jeg kan takke alle ordførerne
på nær Fremskridtspartiets for deres tilslutning
til lovforslaget.
t
Det er jo rigtigt, som det er blev understreget,
at dette her ikke er nogen indholdsmæssig
ændring af den hidtil gældende lovgivning,
men alene, som det vist også blev sagt af ordførerne, en ændring, som kan tilskynde kommunerne til i højere grad at følge den lovgivning
op, som har haft en træg start - det må man
medgive.
Jeg tror nu ikke, man skal fortvivle. Det er jo
en erfaring, vi tit gør, at der skal en periode til
på mindst et par år, før tingene for alvor begynder at udvikle sig og tage fart. Men nu giver vi
altså kommunerne en ekstra tilskyndelse, om
jeg så må sige. Som hr. Frank Dahlgaard sagde,
kan vi nu fremskynde mulighederne for, at
kommunerne kan igangsætte erhvervsgrunduddannelsestilbud.
Jeg kan sige, at med de tal, vi kender i dag, er
det rigtigt, som det allerede er sagt, at der var
ca. 800 uddannelsespladser i det forgangne år.
Vi regner med, at der er tale om en fordobling
allerede i år, og jeg tror, det er rigtigt, som hr.
Anders Mølgaard sagde det, at vi skal op i nærheden af de tre tusinde. Det vil passe meget
godt til det antal unge, som har et særligt behov
for et erhvervsgrunduddannelsestilbud.
Jeg forudser, at vi kan få en hurtig behandling
af lovforslaget i Folketinget.
Lovforslagets overgang til anden behandling
vedtoges uden afstemning.
Anden næstfonnand (Henning Grove):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod
dette forslag, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
12) Første behandling af lovforslag nr. L 224:
Forslag til lov om Blødererstatningsfonden.
Af sundhedsministeren (Yvonne Herløv
Andersen).
(Fremsat 19/4 95).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Tove Lindbo Larsen (S):
Den 14. februar 1995 afsagde Østre Landsret
dom i den erstatningssag, som Bløderforeningen
havde rejst imod Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Vi respekterer naturligvis Østre
Landsrets afgørelse, men i lighed med Folketingets øvrige partier føler vi en moralsk forpligtelse til at strække os vidt for at nå en politisk set
acceptabel løsning på de 89 HIV-smittede
bløderes situation.
Det er meget tilfredsstillende, at alle Folketingets partier i hele forløbet har samarbejdet om
formuleringen af lovforslaget og er enedes om
rammerne for Blødererstatningsfonden med en
samlet kapital på 20 mio. kr.
På baggrund af sagens natur er det helt
naturligt, at fondens bestyrelse udpeges af
sundhedsministeren efter indstilling fra Danmarks Bløderforening.
Socialdemokratiet lægger megen vægt på, at
Danmarks Bløderforening løbende har været
hørt om forslagets indhold og tekst.
Torsdag den 27. april 1995 (L 224)
Fondens formål og administration er meget
fleksibel, idet vi har stor forståelse for, at
behovene for støtte kan være meget forskellige.
Jeg henviser til den nærmere beskrivelse af
anvendelsesmulighederne i lovforslaget.
Det skal bemærkes, at såvel ydelserne som
fonden ikke er skattepligtige, og at modtagne
beløb ikke påvirker andre ydelser.
Det er klart, at såvel Justitsministeriets regler
for fonde som de almindelige regler om god
regnskabsskik er gældende også for denne fond.
Der er lagt meget arbejde i at nå hertil, hvor vi
står i dag, både fra Bløderforeningens, fra Sundhedsministeriets og fra Folketingets partiers
side. Det er mit håb, at forslaget får en let og
hurtig gang gennem Folketinget, så fondens
midler kan gavne flest muligt bedst muligt og
hurtigst muligt. Det vil Socialdemokratiet arbejde for.
Ester Larsen (V):
Venstre står helhjertet bag dette lovforslag, som
er udtryk for samfundets ønske om at vise et
menneskeligt ansigt over for en gruppe hårdt
ramte mennesker.
Lovforslaget er en udmøntning af en fælles
holdning blandt alle partier herinde og en fælles
omsorg, som der er meget god grund til at
glæde sig over. Venstre kan som sagt anbefale
forslaget.
Karen Højte Jensen (KF):
Jeg vil gerne på vegne af Det Konservative Folkeparti udtrykke stor tilfredshed med, at denne
alvorlige og dybt ulykkelige sag har fået en
værdig afslutning gennem et positivt samarbejde mellem alle partier i Folketinget.
Vi kan tilslutte os forslaget om Blødererstatningsfonden, som jo i øvrigt er forhandlet på
plads, inden det er fremsat.
Vi lægger vægt på, at Danmarks Bløderforening får en afgørende indflydelse ved udpegning af bestyrelsen, som skal have ansvaret
for uddeling af midlerne til HIV-smittede blødere og deres efterladte. Det er jo netop Bløderforeningen, der ved, hvor skoen trykker. Vi
mener, at der med retningslinjerne for uddeling
af midlerne er skabt vide rammer for at tilgodese individuelle behov både for den HIV-smittede selv og for dennes efterladte, og for os er det
ikke mindst af stor betydning, at der kan ydes
støtte til børnene.
Der vil være mulighed for at kompensere for
de økonomiske konsekvenser, som sygdommen
5203
har medført, bl.a. på grund af manglende
arbejdsindtægt, ligesom der kan ydes økonomisk støtte til særlige behov i relation til selve
sygdommen, og virkningen af indkomsttab ved
en forsørgers død kan også afbødes.
Det afgørende er naturligvis, at særlige og
individuelle behov i forhold til den enkelte
bløder og dennes familie kan tilgodeses.
Herudover vil jeg gerne lægge vægt på, at
den udbetalte støtte fritages for indkomstbeskatning og heller ikke modregnes i ydelser,
som udbetales i kraft af sociale love.
Jeg kan helt tilslutte mig den socialdemokra- /
tiske ordførers intentioner: at lovforslaget får en
hurtig gang gennem Folketingets Sundhedsudvalg.
Jørn Jespersen (SF):
I SF ser vi dette lovforslag som et udtryk for den
enighed, der har været mellem Folketingets partier om, at der hviler en moralsk forpligtelse på
de offentlige sundhedsmyndigheder og på de
politiske partier på grund af det forløb, blødersagen har haft, og den moralske forpligtelse
kommer nu til udtryk i forslaget, som efter vores
vurdering lever helt op til den enighed, der har
været mellem partierne, og vi kan derfor støtte
det.
Annette Just (FP):
Da mit partis ordfører desværre ikke kan være
til stede, vil jeg på Fremskridtspartiets vegne
blot sige, at vi er glade for, at der er fundet en
løsning, og at alle partier er enige om at, jeg var
lige ved at sige lægge et menneskeligt plaster på
såret - det er måske ikke det rigtige udtryk, men
jeg tror, man forstår, hvad jeg mener: at der er
en moralsk forpligtelse i forhold til det forfærdelige, der er sket - og jeg er glad for, at det kan
komme hurtigt igennem.
Dorit Myltoft (RV):
Det Radikale Venstre støtter det foreliggende
lovforslag, som er en udmøntning af Folketingets beslutning om, at der skal oprettes sådan en
fond.
Vi har megen tillid til, at Danmarks Bløderforening kan indstille kvalificerede mennesker
med den særlige forståelse, der er nødvendig, til
fondens bestyrelse.
Det Radikale Venstre tilsiger lovforslaget en
hurtig udvalgsbehandling.
5204
Torsdag den 27. april 1995 (L 224)
Bruno Jerup (EL):
Enhedslisten støtter naturligvis også det foreliggende lovforslag. Vi har også været med i forarbejdet til det, og vi synes også, det er et naturligt
svar, om man vil, på den tragiske sag, som Folketinget ikke kan fralægge sig et politisk ansvar
for. Vi synes også, man har lavet en konstruktion, der giver Bløderforeningen tilstrækkeligt
med indflydelse på de 20 mio. kr., som er afsat.
Der er sat en tidsgrænse på 15 år for lovens
virke, og det kan naturligvis i dag være svært at
afgøre, hvorvidt det er en korrekt tidsramme,
men det er vel ikke mere vanskeligt, end at Folketinget har mulighed for at afgøre på et senere
tidspunkt, om man skal ændre denne 15-årstidsramme. Som udgangspunkt er den efter
vores opfattelse udmærket.
Vi vil ikke lægge skjul på, at vi mener, at hele
det forløb, der har været omkring blødersagen,
afslører nogle mangler i hele vores lovgivning,
som vi håber, at der bliver rettet op på, og det
ved vi også at ministeren har tænkt sig, nemlig
med hensyn til borgernes muligheder for i det
hele taget at få erstatning, hvis de tager skade
eller bliver ødelagt af produkter, som medicinproducenter og -forhandlere leverer til dem.
Men det er et spørgsmål, som vi også skal
debattere under det næste punkt på dagsordenen og sikkert også senere; så det vil jeg
undlade at komme nærmere ind på.
Sammenfattende kan jeg sige, at vi klart
støtter det foreliggende lovforslag.
Sundhedsministeren (Yvonne Herløv
Andersen):
Jeg vil gerne benytte lejligheden ved førstebehandlingen af lovforslaget om Blødererstatningsfonden til at takke ordførerne for den
måde, vi har kunnet føre forhandlingerne på.
Det har været utrolig positivt, og det er efter
min mening den fornemste måde, Folketinget
kan fungere på, og forløbet har sådan set været
et håndslag til parlamentarismen.
Jeg håber, lovforslaget får en nem gang gennem udvalget, og skulle der være udestående
problemer, så løser vi dem, og det gør vi hurtigt.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Lovforslagets overgang til anden behandling
vedtoges uden afstemning.
Anden næstfonnand (Henning Grove):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod
dette forslag, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
13) Første behandling af beslutningsforslag nr.
B 97:
Forslag til folketingsbeslutning om etablering
af en medicinskadefond.
Af Ester Larsen (V) m.fl.
(Fremsat 28/3 95).
Forslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Sundhedsministeren (Yvonne Herløv
Andersen):
I 1991 fik vi en lov om patientforsikring, og
loven indeholder regler om erstatning for
behandlingsskader på sygehusene. Det forventedes herefter, at lægemiddelbranchen selv ville
etablere en frivillig lægemiddelerstatningsordning.
Det fremsatte beslutningsforslag om etablering af en medicinskadefond kommer samtidig
med, at vi i ministeriet er gået i gang med at forberede et lovforslag om omtrent det samme
emne.
Det har ikke været muligt at få en tilstrækkelig bred tilslutning til den frivillige ordning. Nu
er løsningen så en lægemiddelerstatning inden
for de muligheder, som EF-direktivet giver. Jeg
vil fremsætte lovforslag herom i maj.
En udvidelse af produktansvaret, som der her
er tale om, er ikke nogen enkel sag, for det
såkaldte maksimumsdirektiv om produktansvar
sætter nemlig en øvre grænse for, hvad vi kan
tvinge producenter og importører til at betale
for deres produktansvar. Men efter at der er blevet gransket i direktivet, kan der godt laves lovgivning, hvis andre end producenter og importører pålægges merudgifterne ved det udvidede
ansvar. Derfor er finansieringen det afgørende
spørgsmål i forbindelse med lægemiddelerstatningsordningen. Spørgsmålet er: Hvem skal
betale?
506
.I
Bet. o. lovf. om Blødererstatningsfonden ,
Til lovforslag nr. L 224. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. maj 1995
Betænkning
.
F o r s l a g til l o v o m
over 홢
Blødererstatningsfonden
Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren.
-
Tove Lindbo Larsen (S) nfmd.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Registrerede Revisorer.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Lone Møller (S)
Hanne Andersen (S)
Martin Glerup (S)
Jytte Wittrock (S)
Jørn Jespersen (SF)
Vibeke Peschardt (R V)
Anni Svanholt (SF)
Sonja Albrink (CD)
Jørgen Winther (V)
Mariann Fischer Boel (V)
Ester Larsen (V) fmd.
Kim Mouritsen (V)
Karen Højte Jensen (KF)
Agnete Laustsen (KF) <Henriette Kjær (KF)
Jan Køpke Christensen (FP)
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Ændringsf. til 2. beh. Iaf lovf. om Blødererstatningsfonden
507
Til lovforslag nr. L 224. Ændringsforslag stillet den 5. maj 1995 uden for betænkningen 홢홢
-
Ændringsforslag
I t i l 2. b e h a n d l i n g a f
F o r s l a g til l o v o m
Blødererstatningsfonden
Af sundhedsministeren:
Til § 9
1) I stk. 3, 1. pkt., ændres ordene »statsautoriseret revisor« til: »statsautoriseret eller en registreret revisor«.
2) I stk. 3, 2. pkt., ændres ordene »god revisionsskik« til: »god offentlig revisionsskik«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at Blødererstatningsfondens regnskaber kan revideres enten af en statsautoriseret eller af en registreret revisor.
Til nr. 2
Rigsrevisionen har over for Sundhedsministeriet påpeget, at fonden er omfattet af rigsrevisorlovens § 2, dog med en særlig i dette lovforslag hjemlet revisionsordning, ligesom rigsrevisor har adgang til at indkalde fondens
regnskab til gennemgang.
På denne baggrund foreslås det, at revisor
skal revidere fondens årsregnskab i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.
God offentlig revisionsskik indebærer en kontrol med, at regnskabet er rigtigt, at vilkårene
for statens kapitalindskud er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne
regler, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen, jf. rigsrevisorlovens § 3. God offentlig revisionsskik er
således en retlig standard med et videre indhold end god revisionsskik. I
5706
Torsdag den 11. maj 1995 (L 224)
Den næste sag på dagsordenen var:
8) Anden behandling af lovforslag nr. L 224:
Forslag til lov om Blødererstatningsfonden.
Af sundhedsministeren (Yvonne Herløv
Andersen).
(Fremsat 19/4 95. Første behandling 27/4 95.
Betænkning 4/5 95. Ændringsforslag nr. 1 og 2
af 5/5 95 uden for betænkningen af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen)).
Den næste sag på dagsordenen var:
9) Anden behandling af lovforslag nr. L 155:
Forslag til lov om ændring af lov om ophørsstøtte til jordbrugere.
Af landbrugs- og fiskeriministeren (Henrik
Dam Kristensen).
(Fremsat 25/1 95. Første behandling 2/2 95.
Betænkning 3/5 95. Ændringsforslag nr. 4 af 9/5
95 uden for betænkningen af Niels Højland
(FP)).
Der var ikke stillet ændringsforslag i betænkningen.
Uden for betænkningen var der stillet 2
ændringsforslag af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen).
Der var stillet 3 ændringsforslag i betænkningen.
Uden for betænkningen var der stillet 1
ændringsforslag af Niels Højland (FP).
Lovforslagets paragraffer, ændringsforslagene
og spørgsmålet om lovforslagets overgang til
tredje behandling sattes til forhandling under ét.
Lovforslagets paragraffer, ændringsforslagene
og spørgsmålet om lovforslagets overgang til
tredje behandling sattes til forhandling under ét.
Ingen bad om ordet.
Forhandling
Afstemning
'SS 1-8, ændringsforslag nr. 1 og 2 af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen), § 9, således ændret, og §§ 10-18 vedtoges uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Tredje næstformand (Margrete Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje
behandling uden fornyet udvalgsbehandling.
Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag,
betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er
vedtaget.
Kristen Touborg (SF):
Under udvalgsarbejdet har SF oplyst, at vi
ønsker at redegøre for vores stilling til lovforslaget her ved andenbehandlingen.
Jeg kan oplyse, at vi går ind for regeringens
ændringsforslag. Vi vil gå imod Fremskridtspartiets ændringsforslag, og vi vil stemme for
loven, men vi vil gerne opfordre landbrugs- og
fiskeriministeren til at ændre på § 2, stk. 4, således at ejendomme, hvor de frigjorte arealer er
eller bliver mindre end 24 ha, kan frasælges en
bygningslod med op til 1 ha. Jeg ser ingen reel
begrundelse for at hindre, at ejendomme under
denne størrelse også får øgede anvendelsesmuligheder på deres bygningslod.
Christian Mejdahl (V):
I Venstre støtter vi landbrugs- og fiskeriministerens ændringsforslag, hvilket fremgår af
betænkningen. Men i Venstre støtter vi også det
synspunkt, som ændringsforslaget fra Fremskridtspartiet er et udtryk for. Det sagde vi ved
førstebehandlingen, og det fremgår af det
betænkningsbidrag, som V og K har afgivet,
men vi vil ikke stemme for forslaget. Vi undlader at stemme, og det gør vi af den simple
grund, at vi i denne sag ikke vil løbe en risiko
for at blive beskyldt for at holde hånden over
eventuelle ulovligheder.
Da vi sidste år undlod at støtte et lovforslag
fra miljøministeren om at forbyde syv sprøjte-
Torsdag den 11. maj 1995 (L 155)
midler, fordi forslaget indeholdt noget makværk, blev det brugt imod os i en uhyggelig
grad, selv om alle ved, at vi støtter forbudet.
Den risiko vil vi ikke udsætte os for ved at stemme for Fremskridtspartiets ændringsforslag.
Derfor undlader vi at stemme og henviser til det
betænkningsbidrag, som vi har afgivet sammen
med Det Konservative Folkeparti.
(Kort bemærkning).
Bent Hindrup Andersen (EL):
I Enhedslisten er vi imod selve lovforslaget, og
vi er også imod begge ændringsforslagene som
en konsekvens af, at vi ikke støtter hovedforslaget, da der heller ikke er nogle af ændringsforslagene, der bringer de forhold på bane, som vi
gerne vil have.
Aage Brusgaard (FP):
Jeg er selvfølgelig glad for på Fremskridtspartiets vegne, at Venstre er enig i vores ændringsforslag. Jeg synes bare, det er lidt inkonsekvent,
at man går herop og siger, at man er hundrede
procent enig, men så derefter siger: Men vi vil
dog stemme imod.
Det synes jeg ikke rigtig falder i tråd med det,
Venstre plejer at sige, nemlig at Venstre ved
man, hvor man har. I denne situation ved man
altså ikke, hvor man har Venstre. Man er enig i
vores ændringsforslag, men vil stemme imod.
Det er, hvad jeg vil kalde inkonsekvent.
Fremskridtspartiet har stillet dette ændringsforslag, fordi vi mener, at i tilfælde af, at der
ikke kan udføres den kontrol, der er nødvendig,
hos en jordbruger, der ønsker støtte i henhold til
ophørsordningen, bortfalder støtten ganske
enkelt. Derfor behøver vi ikke at have politiet til
at rende folk på dørene, for det er ganske enkelt
sådan, at hvis myndighederne ikke kan se landmanden i kortene, bortfalder støtten. Derfor er
politiets indblanding totalt unødvendig.
(Kort bemærkning).
Christian Mejdahl (V):
Jeg gik netop herop før, for at Fremskridtspartiet ikke skulle være i tvivl om, hvor Venstre var.
5707
Ændringsforslag nr. 4 uden for betænkningen af
Niels Højland (FP) forkastedes, idet 6 stemte for,
63 imod; 48 stemte hverken for eller imod.
§ 1 med de foretagne ændringer og § 2 vedtoges
uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Tredje næstformand (Margrete Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje
behandling uden fornyet udvalgsbehandling.
Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag,
betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er
vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
10) Anden behandling af lovforslag nr. L 177:
Forslag til lov om ændring af lov om støtte til
jordbrugets strukturudvikling og til økologisk
jordbrug m.v.
Af landbrugs- og fiskeriministeren (Henrik
Dam Kristensen).
(Fremsat 22/2 95. Første behandling 8/3 95.
Betænkning 3/5 95).
Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen.
Uden for betænkningen var der ikke stillet
ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer, ændringsforslaget og
spørgsmålet om lovforslagets overgang til tredje
behandling sattes til forhandling under ét.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Hermed sluttede forhandlingen.
Ændringsforslaget, § 1, således ændret, og § 2
vedtoges uden afstemning.
Afstemning
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 1-3 vedtoges uden afstemning.
5760
Tirsdag den 16. maj 1995 (L 155)
Afstemning
Lovforslaget sattes til forhandling.
Lovforslaget vedtoges med 99 stemmer (S, V,
KF, SF og FP) mod 4 (EL).
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Anden næstformand (Henning Grove):
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Tredje behandling af lovforslag nr. L 177:
Forslag til lov om ændring af lov om støtte til
jordbrugets strukturudvikling og til økologisk
jordbrug m.v.
Af landbrugs- og fiskeriministeren (Henrik
Dam Kristensen).
(Fremsat 22/2 95. Første behandling 8/3 95.
Betænkning 3/5 95. Anden behandling 11/5 95).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 103 stemmer (S, V,
KF, SF, RV, EL og CD) mod 5 (FP).
Anden næstformand (Henning Grove):
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 224:
Forslag til lov om Blødererstatningsfonden.
Af sundhedsministeren (Yvonne Herløv
Andersen).
(Fremsat 19/4 95. Første behandling 27/4 95.
Betænkning 4/5 95. Anden behandling 11/5 95).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 114
stemmer.
Anden næstfonnand (Henning Grove):
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
4) Anden behandling af lovforslag nr. L 135:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udarbejdelse af grønt regnskab).
Af miljø- og energiministeren (Svend Auken).
(Fremsat 18/1 95. Første behandling 31/1 95.
Betænkning 11/5 95).
Der var stillet 5 ændringsforslag i betænkningen.
Uden for betænkningen var der ikke stillet
ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer, ændringsforslagene
og spørgsmålet om lovforslagets overgang til
tredje behandling sattes til forhandling under ét.
Forhandling
Helen Beim (S):
Vi er så ved andenbehandlingen af en af de mest
spændende miljølovgivninger, vi har gennemført i lang tid, nemlig loven om de grønne regnskaber.
Fra Socialdemokratiets side er vi godt tilfredse med den udformning, loven nu får. Vi hilser
loven velkommen. Vi synes, den er et kolossalt
godt arbejdsredskab dels for erhvervslivet, dels
for offentligheden og ikke mindst for alle miljøaktive folk i Danmark.
Der har været en livlig offentlig debat vinteren over om dette lovforslag. Jeg vil tillade mig
her ved andenbehandlingen at citere kort fra
Børsen i sidste uge. Dansk Industri udtaler iføl-
(721)
Tirsdag den 16. maj 1995 (L 135)
5761
ge Børsen i torsdags, at det efter DI's henvendelse i samarbejde mellem Dansk Industri og
miljøministeren er lykkedes at få indarbejdet
nogle krav i lovforslaget, således at det nu, som
miljøchef Peter Skov udtaler, er et godt grundlag for det fremtidige samarbejde.
Det er lige netop det, vi i Socialdemokratiet
har været optaget af i forbindelse med dette lovforslag. Vi mener, at det - nu hvor vi står på
tærsklen til det enogtyvende århundrede - er
væsentligt, at vi i Danmark tager initiativer til at
give nogle redskaber, som kan sammenlignes
med, hvad man har i andre lande. Her vil jeg
gerne tillade mig at citere ganske kort fra Ugebrevet Mandag Morgen den 13. marts, hvor der
står:
»En tidligere international sammenligning,
foretaget af revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen, viser, at danske virksomheder informerer
mindre om miljøforhold end konkurrenterne i
en række europæiske lande. Mens 25 pct. af de
medvirkende danske selskaber informerer om
deres miljøforhold, lå Canada i front med 70 pet.
Herefter kommer USA (65 pet.) og England
(65 pct.). Herudover er det bemærkelsesværdigt,
at selvstændige miljørapporter bliver mere og
mere almindelige i Portugal, Frankrig, Irland,
Tyskland, Holland, Belgien, USA, Canada, England, Norge og Sverige, mens kun to af de største virksomheder i Danmark giver denne information til offentligheden.«
Det er det; som vi vil forbedre med lovforslaget om grønne regnskaber, i og med at listevirksomheder fremover skal aflevere grønne regnskaber, således at det vil blive lige så naturligt
som at aflevere et årsregnskab, et egentligt
regnskab; så vil man også kunne se på ressource- og på miljøforhold i virksomhederne, når
man aflægger et miljøregnskab.
ger sine ressourcer. Jeg er bange for, at hvis vi
gør det her regnskab til noget tvungent, så bliver det bare regnskab for regnskabets skyld. Vi
dræber det initiativ, som allerede er i gang, og vi
kommer måske oven i købet til at cementere en
bestemt form, mens udviklingen måske om
nogle år viser sig at gå i en helt anden retning.
Vi er meget mere optaget af at finde nogle
gulerodsmetoder, som sikrer, at flere og flere
føler den tilskyndelse, som mange virksomheder allerede nu føler, til at få et grønt regnskab.
Hanne Severinsen (V):
I Venstre har vi selvfølgelig mærket os, at der er
stillet nogle ændringsforslag, som gør forslaget
en lille smule mere spiseligt.
Vi mener ligesom den foregående ordfører, at
grønne regnskaber er et godt værktøj, men
modsat Socialdemokratiet mener vi, at vi risikerer at dræbe alt initiativ ved at gøre sådan noget
til et lovanliggende.
Der foregår i disse år en fantastisk udvikling
inden for miljøstyring, der udvikles stadig nye
måder at aflægge regnskab på, og mange virksomheder er meget optaget af, hvordan man
bedst muligt kan finde ud af, hvordan man bru-
Sonja Albrink (CD):
Efter lovforslagets behandling i udvalget kan jeg
på CD's vegne sige, at vi er tilfredse med det
resultat, der er kommet ud af det.
Ministeren har været imødekommende over
for den kritik, lovforslaget blev mødt med, og
det synes jeg fortjener anerkendelse. Der er sket
klare forbedringer med ministerens ændringsforslag, så der nu er forståelse mellem Dansk
Industri og ministeren om forslagets udformning, og det synes jeg også er vældig positivt.
Mange virksomheder er på forhånd i fuld
gang med miljøarbejdet, og det har gang på
gang været fremhævet, at Danmark var et
Aage Brusgaard (FP):
Jeg vil lige sige til fru Helen Beim, at det her altså er en andenbehandling, og vi ved jo faktisk
ikke, hvordan loven kommer til at se ud, før vi
er færdige med at stemme om ændringsforslagene her.
Fru Helen Beim kan have ret i, at nogle avisudtalelser kan tyde på, at industrien er ved at
være tilfreds med lovforslaget, men vi kunne jo
også hive andre avisudtalelser frem, der siger
det modsatte.
Vi har fået mange henvendelser i udvalget
om dette lovforslag; der har været positive, og
der har været negative. Derfor vil jeg opfordre
hele Folketinget til at stemme for ændringsforslaget fra V, K og Z om, at det bliver frivilligt,
for så kan de medlemmer af Dansk Industri og
andre, der synes, at det her lovforslag om grønt
regnskab er godt, jo benytte de regler, der er
indarbejdet i lovforslaget, og de, der mener, at
det er noget skidt, kan så lade være.
Ændringsforslaget går ganske enkelt ud på, at
det bliver frivilligt for hver enkelt virksomhed hvis man f.eks. mener, at det i reklameøjemed er
en god ting - at lave et grønt regnskab. Derfor
vil jeg opfordre alle til at stemme for alle de
ændringsforslag, der er til lovforslaget.
5762
Tirsdag den 16. maj 1995 (L 135)
hestehoved foran mange af vore konkurrerende
lande. Man har på den måde sikret sig konkurrencefordele, fordi miljøhensyn ved produktion
får mere og mere vægt i efterspørgslen rundt
om i verden. En så at sige grøn blåstempling af
dansk kvalitet er en fordel i konkurrencesituationen.
På den baggrund kan CD helt tilslutte sig den
3-års-frist, der er kommet ind i ændringsforslaget for dem, der er i gang eller forpligter sig til
at indføre et miljøstyringssystem.
Derudover vil jeg gerne understrege det, der
står i bemærkningerne om, at det er muligt at
bruge indekserede tal i stedet for de absolutte
tal for anvendelsen af bestemte stoffer. Det er
der altså ingen tvivl om. Der kan jo være tale om
konkurrencefølsomme oplysninger, som er
omfattet af bl.a. offentlighedslovens beskyttelsesregler. Dette forhold ændrer lovforslaget ikke
ved, men det står altså også i betænkningen, så
det ikke kan misforstås.
CD stemmer selvfølgelig for ministerens
ændringsforslag.
Miljø-, og energiministeren (Svend Auken):
Det er en god dag for miljøet, eller rettere det
bliver en god dag for miljøet, når Folketinget
vedtager dette lovforslag ved tredje behandling.
Det vil, som det er blevet sagt, give virksomhederne et virkelig godt værktøj i deres interne
miljøarbejde, at man nu, hvis man er en kapitel
5-virksomhed, skal udarbejde et miljøregnskab
sammen med sit almindelige økonomiske regnskab. Det vil give ikke bare ledelse, men også
ansatte og bestyrelse en kærkommen lejlighed
til at interessere sig for virksomhedens miljøforhold.
Det vil også betyde, at offentligheden får et
bedre indblik i virksomhedernes miljøpåvirkning, men også at offentligheden får et indblik i
det store arbejde, som mange virksomheder i
forvejen udfolder for at forbedre miljøet.
Vi har hele tiden fra regeringens side lagt
vægt på, som også fru Albrink og fru Beim var
inde på, at dette skulle ses som en udstrakt hånd
til virksomhederne, og det er derfor en meget
stor glæde, at vi er nået til enighed med Dansk
Industri om dette lovforslag. Til trods for en
meget skarp kritik, da forslaget kom frem, viste
det sig, at det ved fornuftige forhandlinger og
tilpasninger af forslaget lykkedes at skabe et
forslag, som Dansk Industri kunne støtte. Dermed er der lagt en god grund for, at dette forslag vil blive positivt modtaget.
Der vil også ske en understøttelse af de virksomheder, der har valgt på frivilligt grundlag at
gå ind i miljøstyringsforsøg.
Jeg vil gerne ved denne lejlighed udtrykke
anerkendelse i forhold til Dansk Industri.
Det var mit indtryk, at de forhandlinger, vi
har ført her i Folketinget, også ville føre til, at
Folketinget i bred enighed kunne vedtage dette
lovforslag, ikke mindst på baggrund af at Dansk
Industri har ændret holdning og nu støtter det.
Det var mit klare indtryk, at der ville være
udsigt til, at vi kunne blive enige på et bredt
grundlag i Folketinget.
Men sådan skulle det ikke gå. Til trods for at
dette forslag er et udpræget sagligt forslag og en
klar miljømæssig forbedring, og til trods for at
forslaget bliver bakket op af Dansk Industri,
valgte Venstre og De Konservative at følge
Fremskridtspartiet og sige nej til forslaget. Jeg
tror, vi her står med det første klare offer for det,
som nogle har kaldt den benhårde oppositionspolitik, den politik, der går ud på, at uanset
hvilke indrømmelser man får, uanset holdbarheden i forslaget, uanset hvor meget der bliver
lagt op til, og uanset at de vigtigste erhvervsorganisationer er bag, så vælger man at stemme
imod.
Det er selvfølgelig éns demokratiske ret, men
det er klart, at det giver vanskeligheder i det
parlamentariske arbejde, hvis det ikke er saglig
uenighed, der skaber problemer, men alene et
markeringsbehov affødt af en såkaldt benhård
oppositionspolitik.
Når det er sagt, er jeg imidlertid glad for, at
tonelejet i mindretallets indstilling viser, at vi
stadig væk har en fundamental saglig enighed
om værdien af de grønne regnskaber, og jeg er
sikker på, at denne taktisk-politiske krusning
kun vil forblive en krusning på overfladen, og at
dette ikke vil slå skår i det gode samarbejde, der
gerne skal være ude i vore virksomheder, når
det drejer sig om at forbedre miljøet.
Jeg skal slutte med at sige tak til Folketingets
flertal, fordi man bakker op om dette forslag, og
endnu en gang understrege, at når vi ved tredje
behandling vedtager dette lovforslag, så vil det
være en god dag for miljøet.
Hanne Severinsen (V):
Jamen til lykke med det. Jeg kan forstå, at man
altså er kommet med et udpræget sagligt forslag
for en gangs skyld, som miljøministeren siger.
Han siger, dette er et udpræget sagligt forslag.
Jamen det er da fint.
Tirsdag den 16. maj 1995 (L 135)
Jeg vil sige: Det er også en udpræget saglig
uenighed, der er imellem os, fordi vi simpelt
hen har forskellige opfattelser af, hvordan man
får tilskyndet til miljøstyring.
Nu siger miljøministeren, at det er en god dag
for miljøet. Jeg er bange for, at det er en god dag
for miljøbureaukraterne, som nu skal til at lave
alle disse regnskaber af hensyn til nogle styrelser, og så vil de ellers blive puttet ind på en hylde og ikke blive brugt til noget, hvorimod det,
som virksomhederne allerede er ved at udvikle,
er det, som bærer fremtiden med sig.
Derfor er det selvfølgelig også udmærket, at
de, der allerede er i gang, nu får en en pause på
tre år, før de skal gå over til regeringens måde at
lave regnskaber på. Men det var dog bedre, hvis
regeringen i højere grad fik tilskyndet virksomhederne til at udvikle den slags ting og så indsamlede oplysningerne og lavede en oplysningskampagne, sådan at der blev øget interesse
om det her.
Og så vil jeg til slut sige, at bare fordi Dansk
Industri tvunget af omstændighederne føler, at
det er bedre at gå ind og prøve at gøre noget
dårligt bedre, føler vi altså ikke, at det er vores
opgave at lægge stemmer til noget, som vi
grundlæggende er imod.
(Kort bemærkning).
Niels J. Langkilde (KF):
Jeg vil gerne kvittere for de forbedringer, der er
kommet under udvalgsarbejdet. Det er helt
oplagt, at der er trukket nogle gifttænder ud,
som har gjort det her meget mere brugeligt.
Men det er nu engang sådan i Det Konservative Folkeparti, at vi ikke er dikkende lammehaler til hverken Dansk Industri, LO eller andre
organisationer. Vi tager selv stilling til de forslag, der ligger.
Og den grundlæggende konservative indstilling til dette her er, at det er ved frivillighed og
konkurrence, vi får skabt en motor, hvorved vi
får fremmet det her i mange virksomheder. Vi
ser allerede, at mange virksomheder ud over
landet opfatter det som et aktiv i konkurrencen
mod andre virksomheder, at de kan præstere
grønne regnskaber, at de kan præstere livscyklusanalyser. Vi behøver ikke i dette tilfælde
at tvinge noget igennem, som faktisk kan gøres
fuldt så godt ad frivillighedens vej.
5763
(Kort bemærkning).
Aage Brusgaard (FP):
Ministeren var oppe og rose det gode i forslaget,
og han roser også Dansk Industri. Jeg forstår
bare ikke rigtigt, hvorfor det er sådan, at hvis
noget er frivilligt, så er det noget skidt, men hvis
det er lovfæstet, så er det godt.
Det, vi siger i både V, K og Z, er, at de, der vil
have et grønt regnskab, må gå ud fra samme
forudsætninger, nemlig det, der står i lovforslaget fra ministeren. Vi siger bare, at det skal være
frivilligt.
Og så siger ministeren, at hele industrien er
enig i, at det her lovforslag er godt. Jamen hvorfor i alverden så gøre det til lov, for så kan de jo
bare gøre det, de siger at de vil? Ministeren må
altså svare på, hvorfor en ting er bedre ved
tvang end ved frivillig deltagelse.
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg synes, det er glimrende, at mange virksomheder af egen drift har udarbejdet grønne regnskaber, har lavet grønne eller miljømæssige
budgetter, er gået ind i en miljøstyring, har
arbejdet med miljømærke, miljøcertificeringer
og alle de andre ting på et frivilligt grundlag.
Det synes jeg er en glimrende ting, så hr. Brusgaard misforstår mig - måske endda bevidst når han siger, at jeg er modstander af frivillige
initiativer. En lang række af de ting, vi gør på
miljøområdet, har netop frivillighedens præg
for at engagere pionererne, engagere de mest
positive virksomheder.
Nu har vi imidlertid en lang række andre
virksomheder, som tillægger miljøet ringere
betydning, ikke af ond vilje måske, men simpelt
hen fordi de er optaget af andre ting end den
rent miljømæssige virkning, og jeg er overbevist
om, at både ledelse, ansatte og den ansvarlige
bestyrelse på disse virksomheder i kraft af, at
det nu bliver en pligt at aflevere et sådan grønt
regnskab, vil få en god lejlighed til at gennemgå
virksomheden og diskutere problemstillingerne.
Jeg tror, det var fru Severinsen, der udtrykte
frygt for, at det her bare ville være til gavn for fru Severinsen brugte et udtryk, der vist ikke
var venligt ment - miljøbureaukraterne; men
det er sikkert, fordi fru Severinsen ikke kan
huske forslaget. Det her handler ikke om at lave
noget, der skal indsendes og godkendes af myndighederne. Det drejer sig alene om at lave et
miljøregnskab for de virksomheder, som har en
afgørende indvirkning på miljøet, svarende til
den pligt, der altid har været for aktieselskaber
5764
Tirsdag den 16. maj 1995 (L 135)
til at udarbejde et regnskab for virksomhedens
økonomi. Der er vel ingen, der i dag oplever det
som et stort indgreb i virksomhedens frihed, at
årsregnskabsloven foreskriver en pligt til at
aflevere et økonomisk regnskab. Det eneste, vi
gør med loven her, er at lave en pendant på det
miljømæssige område. Men lad dette fare.
Jeg glæder mig over, at det, til trods for at det
- af grunde, som jeg tror er lidt anderledes, end
ordførerne her har givet udtryk for - ikke lykkedes for os at blive enige om lovens endelige
vedtagelse, alligevel er lykkedes os at nå til forståelse om, at det er godt med grønne regnskaber i virksomhederne, og det vil jeg gerne
tillade mig som afslutning på mit indlæg at sige
hele Folketinget tak for.
(Kort bemærkning).
Niels J. Langkilde (KF):
Nu er der jo ikke nogen af de virksomheder,
som er omfattet af lovforslaget, der ikke er
meget optaget af miljøet og bruger rigtig mange
penge på at lave deres sagsbehandling. Det blev
forleden nævnt, at det kunne løbe op i beløb
mellem 50.000 kr. og Vimio. kr. Det er altså ikke
noget, man overser.
Men det, vi er optaget af, er selvfølgelig, at
den ekstra ressource, der bliver sat ind på at
lave de her grønne regnskaber, også rent faktisk
giver et afkast, som er noget værd for miljøet, og
som også giver en ekstra indtjening til virksomheden, sådan at vi ikke bare går i gang med en
anden slags ressourcespild, fordi vi nu laver
grønne regnskaber.
(Kort bemærkning).
Aage Brusgaard (FP):
Ministeren gav udtryk for, at det skulle være
lovfæstet, fordi man ville fange de virksomheder, der ikke frivilligt ville gå med. Nu er det jo
sådan, og det ved ministeren udmærket godt, at
man ikke kan tvinge en virksomhed til at lave
grønt regnskab selv med sådan en lov. De virksomheder, der ikke vil, har andre muligheder,
og den mulighed bliver jo i stor udstrækning
brugt i dag, nemlig at flytte uden for landets
grænser. Det er derfor, vi har 300.000 arbejdsløse i dag.
Der er jo mange, mange systuer og andre
arbejdspladser, der er flyttet til udlandet, fordi
vi har strengere miljø- og andre krav her i landet, end man har i udlandet. Det vil altså sige,
hr. minister, at de virksomheder, der ikke frivilligt vil ind under denne ordning, har en anden
mulighed: at flytte til udlandet. Og det er det, vi
desværre frygter vil ske; andre lande har jo ikke
tilnærmelsesvis de regler, som vi har.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 54 stemte for, 64 imod.
Ændringsforslag nr. 2 vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 3 og 4 forkastedes uden
afstemning.
§ 1 med den foretagne ændring, ændringsforslag nr. 5 om en ny affattelse af § 2 og § 2 i den
nye affattelse vedtoges uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Anden næstformand (Henning Grove):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje
behandling uden fornyet udvalgsbehandling.
Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag,
betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er
vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
5) Anden behandling af lovforslag nr. L 229:
Forslag til lov om ophævelse af lov om
Grønlands geologiske undersøgelse.
Af miljø- og energiministeren (Svend Auken).
(Fremsat 19/4 95. Første behandling 21/4 95.
Betænkning 4/5 95).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer og spørgsmålet om
dets overgang til tredje behandling sattes til forhandling under ét.
Ingen bad om ordet.
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
379,
Til lovforslag nr. L 224. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 1995*)
Forslag
til
Lov o m
Blødererstatningsfonden
Fonden
§ 1. Blødererstatningsfonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte
dels til blødere, der efter behandling med
blodprodukter ved danske sygehuse er blevet
konstateret HIV-smittede, dels til efterladte efter sådanne blødere. Fondens hjemsted er København.
§ 2. Staten yder én gang for alle fonden et
beløb på 20 mio. kr., der udbetales, når fonden
er etableret efter denne lovs regler.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan godkende,
at også andre midler end de af staten efter stk.
1 tilførte midler indgår i fonden.
Fondens bestyrelse
§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der alle udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra Danmarks Bløderforening.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer og suppleanter for disse udpeges for 4 år ad gangen.
Medlemmerne skal være myndige og bosiddende her i landet, og de må ikke selv være
støtteberettigede efter denne lovs regler. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 3; Bestyrelsen vælger af sin midte selv
sin formand, og den fastsætter for sit arbejde
en forretningsorden. Forretningsordenen skal
godkendes af sundhedsministeren.
Fondens anvendelse m.v.
§ 4. Fondens midler uddeles efter bestyrelsens beslutning efter retningslinjerne i stk. 2-4,
jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Fonden kan yde støtte i form af engangsbeløb eller beløb, der ydes over et på forhånd fastsat antal år eller til en begivenhed,
der indtræder inden dette åremåls udløb. Fonden kan i forbindelse hermed forbruge af såvel
kapitalen som afkastet heraf.
Stk. 3. Indtil 20 pet. af fondens midler kan
efter ansøgning ydes som engangsbeløb til
merudgifter, som den HIV-smittede bløder eller dennes samlevende familie måtte have i deres dagligdag som følge af den HIV-smittede
bløders eller dennes families særlige individuelle behov.
Stk. 4. Resten af fondens midler kan efter
ansøgning ydes som engangsbeløb eller faste
årlige beløb dels til dækning af HIV-smittede
bløderes tabte arbejdsfortjeneste og det forkortede livsperspektiv samt eventuelt forringet
livskvalitet, som HIV-smitten medfører, dels til
dækning af forsørgertab til efterladte efter en
afdød HIV-smittet bløder. Beløb kan dog kun
ydes, så længe de pågældende lever. Beløb, der
udbetales til efterladte børn, kan længst ydes
indtil barnets fyldte 21. år.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan, når særlige
forhold taler herfor, efter ansøgning fra fondens bestyrelse godkende fravigelse af de i stk.
2-4 anførte retningslinjer for fondens anvendelse.
Stk. 6. Efterladte efter stk. 4 omfatter ægtefæller til HIV-smittede blødere eller samlevere, hvor samlivet har bestået mindst 2 år, og
børn. Fondens bestyrelse kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet om 2
års samliv, for så vidt angår en efterladt samlever.
Stk. 7. Fonden kan af dennes midler årligt
anvende indtil 1,5 pet. af fondens oprindelige
Sundhedsrnin. l.kt., j.nr. 95-7212-6
*) Se FT: 4752, 5202, 5706, 5760; A: 3051; B: 506; C: 379; Lov nr. 440 af 14. juni 1995.
380
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
kapital til administration og revision af fonden.
§ 5. Fonden træffer den endelige afgørelse
om uddeling af midler efter loven.
§ 6. Fonden offentliggør på passende måde
den støtte, der kan ansøges om fra fonden.
§ 7. Støtte ydet efter § 4 til umyndige HIVsmittede blødere udbetales til værgens bestyrelse og rådighed efter reglerne i lov om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.
Fondens regnskab m.v.
§ 8. Fondens midler skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af fondes
midler og bestyrelsesvederlag m.v.
Stk. 2. Fondens midler skal indleveres til bestyrelse i en forvaltningsafdeling, som er knyttet til et pengeinstitut, og som justitsministeren
har godkendt dertil.
§ 9. Fonden skal aflægge årsregnskab, der
skal udarbejdes i overensstemmelse med god
regnskabsskik. Regnskabsåret, der skal omfatte 12 måneder, følger kalenderåret.
Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens regnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til sundhedsministeren. Sundhedsministeren kan fastsætte krav til regnskabets form og indhold.
Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en
statsautoriseret eller en registreret revisor, der
udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra fonden. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik.
Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab afgiver bestyrelsen en beretning til sundhedsministeren for fondens virksomhed. Sundhedsministeren kan fastsætte
regler for beretningens form og indhold.
§ 10. Fonden skal på forlangende give sundhedsministeren enhver oplysning om fondens
virksomhed.
Andre bestemmelser
§ 11. Fondens bestyrelse og andre, der efter
anmodning fra fondens bestyrelse deltager i
administrationen af opgaver efter denne lov,
kan afkræve beløbsmodtagere efter loven de
oplysninger, som er nødvendige for at fastsætte, udbetale og kontrollere støtte fra fonden.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved
fondens beregning af ydelser efter loven videregive statistiske oplysninger fra hæmofilicentre og infektionsmedicinske afdelinger til fonden.
§ 12. Straffelovens § 152 og §§ 152 d-f finder
tilsvarende anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og dem, der medvirker ved administrationen af opgaver efter denne lov.
§ 13. Fonden ophører med sin virksomhed
senest 15 år efter lovens ikrafttræden, eller når
fondens bestyrelse i øvrigt ansøger sundhedsministeren herom.
Stk. 2. Ved fondens ophør tilfalder eventuelle resterende midler staten, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt der efter § 2, stk. 2, er tilgået
fonden andre midler end de af staten tilførte,
træffer sundhedsministeren ved fondens ophør
bestemmelse om, hvorledes disse eventuelle
resterende midler skal forvaltes.
Stk. 4. Beregning af resterende midler efter
stk. 2-3 foretages på grundlag af en forholdsmæssig fordeling baseret på de oprindelige kapitalindskud fra henholdsvis staten og andre.
§ 14. Støtte udbetalt efter denne lov og afkastet heraf indgår ikke i modtagerens husstandsindkomst, jf. § 8 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. Der skal i alle tilfælde ses bort fra
ydelser efter denne lov og afkastet heraf i forbindelse med tildeling af ydelser efter pensionslovgivningen, bistandsloven og andre sociale love inden for Socialministeriets område.
§ 15. I lov om påligningen af indkomst- og
formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994,
som ændret ved lov nr. 1115 af 21. december
1994 og senest ændret ved lov nr. 216 af 29.
marts 1995, foretages følgende ændring:
I §7, litra u, indsættes efter ordene »personer, der er behandlet ved danske sygehuse«:
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
»samt støtte, der. udbetales af Blødererstatningsfonden, til blødere, der efter behandling
med blodprodukter ved danske sygehuse er
blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses
efterladte.«
381
§ 17. Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 1, 2.
pkt., afgiver fonden regnskab og beretning første gang for perioden fra fondens etablering til
31. december 1995.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
HENNING GROVE
/ Grete Schødts