Text excerpt
7807
Meddelelser fra formanden:
Formanden:
Medlemmer af Folketinget Carsten Andersen (SF), Inger Harms (SF), Ole Henriksen
(SF), Stillinger (SF) og Ebba Strange (SF)
har meddelt mig, at de til finansministeren
ønsker at stille følgende:
Forespørgsel.
»Vil ministeren redegøre for, på hvilken
måde og i hvilket omfang de lokale samarbejdsudvalg har været og vil blive inddraget i
forberedelsen og planlægningen af de enkelte
dele af moderniseringsprogrammet i den
statslige sektor, og vil ministeren sikre tilstrækkelige ressourcer, så medarbejdernes
muligheder for medindflydelse sikres?«
(Forespørgsel nr. F 26).
Medlemmer af Folketinget Henning Rasmussen (S), Tove Lindbo Larsen (S), Karen
Højte Jensen (KF), Flemming Jensen (KF),
Ivar Hansen (V), Bente Nielsen (V), Lenger
(SF), Agerschou (SF), Dagmar Mørk Jensen
(RV), Ole Vig Jensen (RV), Bollmann (CD),
Birgith Mogensen (CD), Steffensen (KRF),
Kofod-Svendsen (KRF), Tinning (VS) og
Albrechtsen (VS) har meddelt mig, at de til
indenrigsministeren ønsker at stille følgende:
Forespørgsel.
»Hvilke nye initiativer agter regeringen at
tage i bekæmpelse af sygdommen AIDS?«
(Forespørgsel nr. F 27).
Den første sag på dagsordenen var:
1) Tredje behandling af lovforslag nr. L 121:
Forslag til lov om ændring af lov om tilskud
til læplantning.
Af landbrugsministeren (Britta Schall Holberg).
(Fremsat 3/12 86. Første behandling 13/1
87. Betænkning 11/2 87. Anden behandling
17/2 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
7808
20/2 87: Meddelelser fra formanden
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 114 stemmer (S, KF, V, SF,
RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Tredje behandling af lovforslag nr. L 128:
Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Skattefritagelse for Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene og Københavns Fondsbørs).
Af ministeren for skatter og afgifter (Foighel).
(Fremsat 10/12 86. Første behandling 15/1
87. Betænkning 11/2 87. Anden behandling
17/2 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 105 stemmer (S, KF, V, RV,
CD, KRF og FP) mod 17 (SF og VS).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 131:
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger. (Kontoførende investeringsforeninger).
Af ministeren for skatter og afgifter (Foighel).
(Fremsat 10/12 86. Første behandling 15/1
87. Betænkning 11/2 87. Anden behandling
17/2 87).
8275
5/3 87: Skriftlig fremsættelse
Skriftlig fremsættelse afforslag:
Thoft (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader
jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier
m.v. (Beskatning af udlodning ved ophør a f
visse andelsselskaber m.v.).
(Lovforslag nr. L 214).
Jeg skal i øvrigt henvise til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget.
Den første sag på dagsordenen var:
1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræderen for folketingsmedlem
Ove Jensen (FP).
Formanden:
Den pågældende har søgt om orlov i henhold til forretningsordenens § 42, stk. 3, litra
c. Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte
det som vedtaget, at der meddeles den pågældende orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem.
(Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Indstilling fra udvalget til valgs prøvelse
Forhandling
Annelise Gotfredsen (KF):
Folketinget har nu vedtaget at meddele
orlov til et medlem og at indkalde stedfortræderen.
Som ordfører for udvalget til valgs prøvelse skal jeg tillade mig at gøre indstilling om,
at stedfortræderen godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget.
Hr. Ove Jensen er valgt i Ringkøbing
Amtskreds, og i anledning af hans orlov indkaldes 3. stedfortræder for Fremskridtspartiet
i denne amtskreds, gårdejer Hans Damgaard
Nielsen, idet såvel 1. stedfortræder, pelsdyravler Svend Blæsbjerg, som 2. stedfortræder,
chefkonsulent Mogens Pedersen, ikke ønsker
at indtræde som midlertidigt medlem under
denne orlov.
8276
Udvalget til valgs prøvelse har i et møde i
dag behandlet denne sag, og jeg kan herefter
på udvalgets vegne afgive følgende:
Indstilling
Gårdejer Hans Damgaard Nielsen godkendes som midlertidigt medlem fra og med den
5. marts 1987.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Udvalgets ovennævnte indstilling
vedtoges enstemmigt med 130 stemmer.
Den næste sag på dagsordenen var:
3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F
26:
Forespørgsel til finansministeren [om moderniseringsprogrammet i den statslige sektor).
Af Carsten Andersen (SF) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 20/2 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets
samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er
givet. ,
Den næste sag på dagsordenen var:
4) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F
27: .
Forespørgsel til indenrigsministeren [om,
hvilke nye initiativer regeringen agter at tage .i
bekæmpelse af sygdommen ÄIDSJ.
Af Henning Rasmussen (S), Karen Højte
Jensen (KF), Ivar Hansen (V), Lenger (SF),
Dagmar Mørk Jensen (RV), Bollmann (CD),
Steffensen (KRF) og Tinning (VS) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 20/2 87).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets
samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er
Igivet.
8277
5/3 87: 3. beh. af f. t. 1. om indfødsrets meddelelse
Den næste sag på dagsordenen var:
5) Tredje behandling af lovforslag nr. L 186:
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af indenrigsministeren (Enggaard).
(Fremsat 28/1 87. Første behandling 13/2
87. Betænkning 19/2 87. Anden behandling
3/3 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Den næste sag på dagsordenen var:
7) Tredje behandling af lovforslag nr. L 163:
Forslag til lov om ophævelse af § 23 i lov
nr. 209 af 7. juni 1958 om nautiske eksaminer
m.m.
Af industriministeren (Nils Wilhjelm).
(Fremsat 15/1 87. Første behandling 10/2
87. Betænkning 19/2 87. Anden behandling
3/3 87).
Lovfórslaget sattes til forhandling.
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Ingen bad om ordet.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges enstemmigt med 133 stemmer.
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
6) Tredje behandling af lovforslag nr. L 110:
Forslag til lov om ændring af lov om etablering af et selskab til 'varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland.
Af ministeren for Grønland (Tom Høyem).
(Fremsat 26/11 86. Første behandling
16/12 86. Betænkning 18/2 87. Anden behandling 3/3 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 132 stemmer (S, KF, V, SF,
RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
8278
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget
vedtoges med 131 stemmer (S, KF, V, SF,
RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive tilstillet statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
8) Anden behandling af lovforslag nr. L 85:
Forslag til lov om forbedret og ensartet folkepension.
Af Pia Kjærsgaard (FP) m.fl.
(Fremsat 12/11 86. Første behandling
26/11 86. Betænkning 19/2 87).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslagets paragraffer og spørgsmålet
om dets overgang til tredje behandling sattes
til forhandling under ét.
Forhandling
Pia Kjærsgaard (FP):
Under henvisning til de nylig indgåede
overenskomster er der et par spørgsmål, som
Fremskridtspartiet gerne vil stille i socialudvalget, og jeg skal derfor bede om fornyet
udvalgsbehandling.
Hermed sluttede forhandlingen.
9809
31/3 87: 2. beh. af f. t. 1. vedr. arbejdsformidling
vedtoges med 61 stemmer mod 51.
Ændringsforslag nr. 4
forkastedes, idet 26 stemte for, 86 imod.
Ændringsforslag nr. 5-7, 8 samt 1 angående titlen betragtedes som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 4.
§ 1 med den foretagne ændring og § 2
vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 2 angående titlen
vedtoges uden afstemning.
Lovforslagets overgang til tredje behandling
vedtoges uden afstemning.
Fjerde næstformand (Ole Vig Jensen):
Lovforslaget går herefter til fornyet behandling i udvalget.
Den næste sag på dagsordenen var:
7) Forespørgsel nr. F 27:
Forespørgsel til indenrigsministeren:
»Hvilke nye initiativer agter regeringen at
tage i bekæmpelse af sygdommen AIDS?«
Af Henning Rasmussen (S), Tove Lindbo
Larsen (S), Karen Højte Jensen (KF), Flemming Jensen (KF), Ivar Hansen (V), Bente
Nielsen (V), Lenger (SF), Agerschou (SF),
Dagmar Mørk Jensen (RV), Ole Vig Jensen
(RV), Bollmann (CD), Birgith Mogensen
(CD), Steffensen (KRF), Kofod-Svendsen
(KRF), Tinning (VS) og Albrechtsen (VS).
(Forespørgslen anmeldt 20/2 87. Fremme
af forespørgslen vedtaget 5/3 87).
Begrundelse
Henning Rasmussen (S):
De partier, der har rejst forespørgslen, er
lykkeligvis meget enige om de grundlæggende principper i indsatsen mod AIDS: at frivillighed, anonymitet, ærlig og direkte information er fundamentet for indsatsen, at vi på
alle måder skal sikre os, at enhver trygt kan
henvende sig til de offentlige myndigheder,
9810
og at vi må undgå enhver form for diskrimination.
Vi tror, at debatten vil bekræfte denne
enighed, men hovedformålet med forespørgslen er at få diskuteret, hvilke nye aktiviteter
det er nødvendigt og muligt at sætte i gang,
og derfor har vi i fællesskab bedt ministeren
fortælle, hvilke planer han og regeringen har
om at øge indsatsen.
Besvarelse
Indenrigsministeren (Enggaard):
Det er glædeligt, at så mange partier i dag
står bag denne forespørgsel om AIDS. AIDS
er en udfordring til alle i vort samfund, og
også Folketinget må gøre status over sygdommen og status over, hvad der hidtil er
gjort.
Der er også brug for, at vi samtidig får
belyst perspektiverne i den kommende indsats.
Kendsgerningerne om AIDS er: indtil nu
har i alt 146 patienter i Danmark udviklet
sygdommen, 77 ud af de 146 er døde. Alene i
1986 er der anmeldt 66 nye tilfælde. I Danmark er langt den største del af AIDS-tilfælde homo- og biseksuelle mænd. Blandt de
146 patienter er 5 kvinder; 5 er bløderpatienter. Antallet af AIDS-patienter i Danmark
fordobledes på godt 13 måneder. Dette er
ikke specielt hurtigt i forhold til de lande, vi
sammenligner os med.
Et ukendt antal er smittet med virus, men
et skøn fra Sundhedsstyrelsen siger, at omkring 10.000-15.000 danske er smittede. Erfaringer fra udlandet viser, at mellem 20 og 30
pet. vil udvikle sygdommen, men det endelige antal kender vi ikke. Det kan blive større.
Det kan forudses, at vi med udgangen af
1989 har registreret sammenlagt godt 900
AIDS-tilfælde. Hvordan udviklingen herudover vil blive, kan der ikke siges noget om.
Det vil ikke være relevant at fremskrive de
tal, vi kender i dag, mere end 3-4 år. Vi ved
ikke nok om risikogruppernes størrelse og
deres livsstil, og vi har ikke noget sikkert
indtryk af, hvor mange personer der her i
landet er smittede. Men der er endnu ikke
noget, der tyder på, at smitten er spredt i
større omfang uden for risikogrupperne. Selve AIDS-sygdommen er i dag uhelbredelig.
Vi skal indstille os på, at der formentlig går
adskillige år, før en vaccine vil være klar til
9811
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9812
[Indenrigsministeren]
brug. Vi må også indstille os på, at vi for får et så godt forløb som muligt, så alle resøjeblikket ikke har udsigt til medicin, der sourcer bliver udnyttet.
helbreder de patienter, der er smittet med
Det er mit absolutte indtryk, at alle på
AIDS-virus.
tværs af organisatoriske skel hidtil har gjort
Den nye medicin AZT, der blev anmeldt i et stort og anerkendelsesværdigt arbejde. Det
sidste uge, kan forlænge livet og give øget gælder både det forebyggende arbejde og
livskvalitet til de allerede syge, men den kan arbejdet med at give de syge den bedste beikke helbrede. Medicinen kan ikke behandle handling. De private foreninger yder også en
de AIDS-smittede, hvor sygdommen ikke er stor indsats her. Det er en indsats, som også
kommet i udbrud. Medicinen vil blive givet tjener resten af samfundet.
på de sygehuse, der tager sig af AIDS-patienDet vil også være nødvendigt med hjælp
terne, og vil således være gratis for patienter- fra massemedierne, men oplysninger bør væne.
re saglige; ellers vil der let blive sået unødig
Målsætningen for AIDS-indsatsen er at frygt. Det er her vigtigt med et klart budforhindre smittespredning og at lindre syg- skab, som kan stå uændret i offentlighedens
dommen hos dem, der allerede er smittet. bevidsthed. Hvis der kommer mange forskelDet er denne målsætning, regeringen hidtil lige oplysninger frem samtidig, kan det nedhar fulgt, og det er denne målsætning, der sætte værdien af oplysningsaktiviteterne.
må følges fremover.
Der er gjort, hvad der medicinsk-teknisk
Tvangsforanstaltninger over for de AIDS- kan gøres for at begrænse smittespredning. I
ramte har tidligere været drøftet i Tinget. Det 1983 blev sygdommen gjort anmeldelsespliger fortsat regeringens opfattelse, at tvangsfor- tig. Der blev i 1984 oprettet helbredsklinikker
anstaltninger ikke tjener noget formål. Det er i København, Odense og Århus. Enhver kan
et synspunkt, som et betydligt flertal i Folke- henvende sig anonymt for at blive undersøgt
tinget har støttet. TvangsmæsÍge foranstalt- for mulig smitte enten på klinikkerne eller
ninger, som vi kender bl.a. i kønssygdoms- hos de praktiserende læger. Fra 1985 er faklovgivningen, retter sig mod sygdomme, hvor torpræparater til behandling af blødere befriinkubationstiden er kort, hvor smitte er lig et for AIDS-virus. Fra januar 1986 undersømed at være syg, og hvor sygdommen kan ges alt blod for mulig AIDS-smitte. Af ca.
behandles. Dette er ikke tilfældet med AIDS.
380.000 tapninger i 1986 er der fundet 9 antiSmitterisikoen er meget lille. Der smittes stofpositive. Også sæddonorer og donorer
ikke gennem almindelig kontakt. AIDS smit- ved transplantation skal undersøges for
ter ved seksuel kontakt og blod direkte ind i AIDS.
blodbanen, og beskyttelse kan opnås ved enStatens Seruminstitut byggede i 1986 på
kle forholdsregler.
rekordtid et laboratorium til godt 11 mill.
Den grundlæggende tanke i bekæmpelsen kr., et laboratorium, der diagnosticerer prøaf AIDS-sygdommen er information og op- ver for hele landet.
lysning til alle med henblik på motivation og
Yderligere forebyggelse må ske ved reel og
tilskyndelse til de nødvendige ændringer i saglig information om, hvad AIDS er, og
livsvanerne. Dette er ikke mindst afgørende i hvorledes smitten kan undgås.
forhold til den, der bærer smitten, som må
Regeringen er enig i den målsætning, der
have tillid til myndighedernes hjælp og dis- hidtil har været lagt til grund for oplysningskretion. Ellers vil det være umuligt at stoppe indsatsen. Den skal skabe opmærksomhed
udbredelsen af sygdommen.
om AIDS. Den skal give grundlag for, at den
Bekæmpelsen af AIDS er et fælles ansvar enkelte kan overveje egen adfærd og om forfor stat, amtskommuner og kommuner. De nødent ændre den, og den skal ikke moralisamlede offentlige udgifter i såvel statsligt sere eller udstikke rammer for, hvad der er
som i kommunalt regi kan for 1986 og 1987 rigtigt, og hvad der er forkert.
tilsammen anslås til ikke under 200 mill. kr.
Der er produceret en stor mængde pjecer
Amterne har sammen med hovedstadskom- og andet oplysende materiale, som viser, at
munerne gennemført en udligningsordning, der allerede er gjort meget for at udbrede
der sikrer, at udgifterne i forbindelse med oplysninger om sygdommen og om smittevesygdommen deles. Det er af vital betydning je. AIDS-sekretariatet i Sundhedsstyrelsen
for os alle, at bekæmpelsen af sygdommen koordinerer det sundhedsfaglige grundlag for
9813
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9814
[indenrigsministeren]
den samlede oplysningsindsats. AIDS-sekre- Forskningsråd har derfor støttet en mere omtariatet tilrettelægger også den statslige infor- fattende befolkningsundersøgelse.
mationsvirksomhed. Der er i år afsat godt 9
Hyppigheden af kønssygdomme, især gomill. kr. til det statsligt finansierede oplys- norré og syfilis, er tilsyneladende faldende.
ningsarbejde. I kommunalt regi er beløbet Det tyder på, at oplysningen om sikker sex
er slået igennem. Kondomsalget er stigende.
mindst lige så stort.
Som andre eksempler kan jeg nævne: Den Der er en stigning på 15-20 pet. i 1986 i an1. november 1986 blev AIDS-linjen åbnet. tallet af kondomer, der har været indsendt til
Her kan alle befolkningsgrupper får oplys- afprøvning.
Personalet ved AIDS-telefonlinjerne siger i
ning og rådgivning om AIDS. AIDS-linjen
får et statstilskud på 1 mill. kr. om året og øvrigt også, at der er en klar sammenhæng
drives af Landsforeningen for bøsser og les- mellem henvendelserne og annoncer, tv-udsendelser og anden omtale af AIDS.
biske.
I de kommende år skal information og
I begyndelsen af maj i år har Amtsrådsforeningen afsluttet sin kampagne med at ud- oplysning fortsat være basis i den forebygdanne såkaldte nøglepersoner i hvert amt. gende indsats. Det er en overordentlig vanSom ringene, der spreder sig i vandet, skal skelig opgave at give oplysning på en sådan
disse nøglepersoner ude i amterne sætte lokal måde, at man virkelig formår at hindre smitoplysnings- og kursusvirksomhed i gang om tespredning og at hjælpe dem, der er blevet
syge. Vi kan ikke bestemme, hvordan folk
AIDS.
Amtsrådsforeningen har fremstillet to film, skal opføre sig, men vi kan beskrive situatiosom jeg ved kommunaludvalget har haft lej- nen, og vi kan fortælle, hvilke muligheder
lighed til at se. Der er fortsat meget stor ef- der er. Oplysningerne må gives uden forterspørgsel efter disse film. Københavns domme og i et sprog, der kan forstås.
Den kommende forebyggende indsats bør
Kommunes skolevæsen har i samarbejde
i
særlig
grad rettes mod de unge, dvs. hele
med Sundhedsstyrelsen udarbejdet et basisundervisningsmateriale, og materialet bruges skolesystemet fra folkeskolen over gymnasiet
nu også i andre kommuner og amtskommu- til handelsskoler og tekniske skoler. Dette
fordrer, at lærerne har den nødvendige viden
ner.
om AIDS og om smitten.
Af andre lokale initiativer må nævnes
En helt særlig indsats er nødvendig over
AIDS-komiteerne, der nu findes i hvert amt.
for stiknarkomanerne. Forebyggelse af spredDer er i nogle amtskommuner ansat særlige
ning af AIDS gennem narkokredse må prioAIDS-konsulenter, og både i Århus og på
riteres højere. Over for denne gruppe er løFyn er der oprettet AIDS-telefonlinjer. På bende information og nem adgang til sprøjFyn er der også sat et forsøg i gang med ud- ter desværre ikke tilstrækkeligt. Stiknarkomalevering af kondomer, et forsøg, Indenrigsmi- nerne er ofte ulykkelige mennesker, der er
niteriet har støttet af sundhedspuljen.
desperate. Det første AIDS-tilfælde blandt
Også internationalt foregår der et verdens- stofmisbrugerne blev anmeldt i december
omspændende arbejde for at bekæmpe sidste år. Man må skønne, at mellem 500 og
AIDS-sygdommen. Det har været naturligt 1.500 på nuværende tidspunkt er smittet.
for Danmark at deltage aktivt i de opgaver,
Der er mellem regeringen, kommunerne
der er taget op af WHO, Nordisk Råd, EF og amtskommunerne enighed om, at der også
og Europarådet.
på narkoområdet må sættes ind med utraditiRegeringen har netop givet tilsagn om onelle metoder. Der må være let adgang til
over en 2-årig periode at yde et bidrag på i engangssprøjter og kanyler og let adgang til
alt 15 mill. kr. til WHO til gennemførelse af behandling. Københavns Kommunes projekorganisationens globale AIDS-program.
ter, bl.a. med udlevering af gratis sprøjter,
Kan vi så se resultater af indsatsen? Vi må fremhæves her. Behandlingen må tilretteved ikke nok om resultaterne, men vi ved lægges, så den tiltrækker stiknarkomanerne,
dog noget. Mindre undersøgelser af befolk- og længerevarende metadonbehandling må i
ningens viden om AIDS har vist, at næsten et forebyggelsesøjemed kunne indgå som en
hele befolkningen ved noget, men at der er integreret og selvfølgelig del af behandlinmegen fejlviden. Statens Lægevidenskabelige gen.
9815
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS,
9816
[indenrigsministeren]
Forhandling
Den psykosociale støtte er vigtig i vores
omsorg, ikke alene for dem, der er syge, men
også for dem, der er smittet. Støtten udgår Dorte Bennedsen (S):
Jeg vil gerne takke ministeren for svaret,
især fra de infektionsmedicinske klinikker,
hvor patienterne følges. På alle klinikkerne vi fik her, og skal senere vende tilbage til
er denne støtte oprustet ved nynormeringer. enkeltheder i det.
Jeg vil godt ved starten af denne debat
Men også de frivillige organisationer må
nævnes her. De gør et godt arbejde. Organi- hæfte mig ved en enkelt ting, som der er
sationerne må derfor fortsat inddrages, også grund til at glæde sig over, nemlig den brede
når der skal oprettes omsorgs- og støtteforan- enighed, der indtil nu har været her i Folketinget med hensyn til nogle grundholdninger
staltninger.
Der må fortsat påregnes store udgifter til og principper i forbindelse med bekæmpelse
forebyggelse gennem information og stigende af AIDS. Det var det, hr. Henning Rasmusudgifter til sygdomsbehandling i de kommen- sen var inde på i sin begrundelse, at man
de år, udgifter, der skal afholdes af stat, skal bygge på frivillighed, anonymitet, åben
amtskommuner og kommuner. Regeringen er information samt, men ikke mindst, at enindstillet på, at den statslige informationsind- hver form for diskrimination skal undgås.
Sygdommen har været kendt i Danmark i
sats fortsat må sikres en høj prioritet. Effekten må samtidig nøje overvåges, kun derved en 5-6 år, og selv om der selvfølgelig har
sikres den bedste udnyttelse af ressourcerne. været foretaget en vis oplysningsindsats, og
Tildeling af forskningsmidlerne til AIDS må da ikke mindst i de sidste år, tager jeg den
også sikres en høj prioritet. Sundhedsstyrel- brede, politiske opbakning om debat om nye
sen vil. i lighed med tidligere år komme med initiativer som udtryk for, at vi alle erkender,
en redegørelse om AIDS-indsatsen og med at man har været for langsom, at man har
forslag til de fremtidige initiativer. Der er, været for lidt udadfarende i sine initiativer,
som det vil være kendt fra dagspressen, ind- måske fordi man har haft svært ved helt at
hentet en lang række forslag fra interesserede begribe rækkevidden og alvoren i denne syggrupper og institutioner. De skal nu behand- dom.
Det er ørkesløst og i hvert fald ganske
les, bearbejdes og vurderes, og regeringen
afventer derefter Sundhedsstyrelsens forslag uden effekt at drøfte, om vi skulle have
til de fremtidige initiativer. Når Sundhedssty- handlet anderledes. Vi må nu samle vore
relsens vurdering foreligger, vil regeringen kræfter og vore ressourcer om at tilrettelægge
sammen med de kommunale organisationer en effektiv strategi for de kommende år. Vi
og Københavns og Frederiksberg kommuner mener i Socialdemokratiet, at det må være
drøfte omfanget af den kommende indsats, rimeligt at dele indsatsen op i tre grupper:
hvordan indsatsen skal tilrettelægges, og Den forebyggende indsats, som skal forhindre videre spredning, en indsats over for de
hvordan den skal finansieres.
AIDS er en sygdom, vi i dag ikke kan hel- smittede og de sygdomsramte og endelig en
brede. Derfor er AIDS en særlig udfordring forskningsindsats.
Når det drejer sig om forebyggelse, er vi
for en offentlig indsats, men AIDS er også
en særlig udfordring for hver enkelt. AIDS måske ved det eneste punkt i AIDS-bekæmudfordrer til at tage seksuelle vaner og for- pelsen, hvor der er en vis grund til optimisdomme op til overvejelse, derfor er bekæm- me. Takket være forskning og øget viden ved
pelsen af AIDS en fælles opgave, der skal vi i dag, at det kan lade sig gøre at forebygge
bygge på ansvarlighed og tolerance. Den ind- smitte. Vi ved, at man ved forholdsvis enkle
sats, der indtil nu er gjort, har vist, at alle i regler kan opnå sikker sex, både hos homoarbejdet med at bekæmpe AIDS har kunnet og hos heteroseksuelle.
Når jeg siger enkle forholdsregler, er det
sætte sig sammen på tværs af organisatoriske
skel og interesser for at løse den fælles opga- på en måde en sandhed med modifikationer.
ve. Jeg vil gerne appellere til, at der fortsat De er nok fysisk enkle, først og fremmest
kan være størst mulig bredde for den politi- anvendelse af kondomer, men de er til genske basis for indsatsen mod AIDS, for det er gæld psykologisk komplicerede. Desværre er
den fælles indsats, der skal bekæmpe syg- det at tale om de mere intime dele af seksuallivet stadig i vide kredse tabubelagt eller i
dommen.
9817
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9818
[Dorte Bennedsen]
hvert fald omgivet med alt for meget blufærAl erfaring viser, at oplysning, informadighed. Det gælder alle former for seksuali- tion, påvirkning trænger bedst igennem, når
tet, men for de homoseksuelles vedkommen- den gives af personer, som har kendskab til
de er der det yderligere problem, at mange målgruppen, og det er jo ikke mindst blevet
ikke åbent tør vedkende sig deres homosek- bekræftet af det arbejde, landsforeningen har
sualitet af angst for omgivelsernes reaktion. udført i AIDS-kampagnen. Man kan nævne
Netop disse psykologiske barrierer bør være telefonlinjen og hele det opsøgende arbejde i
langt fremme i vores bevidsthed, når vi skal de traditionelle bøssemiljøer, og der er næppe heller uenighed om, at det arbejde skal
tilrettelægge oplysningskampagner.
En meget vigtig målgruppe er de 13-18-å- støttes. Det ville rent ud også være tåbeligt
rige. En oplysningskampagne rettet mod den- andet, for det er et stort stykke arbejde, der
ne gruppe kan bedst tage sit udgangspunkt i udføres for forholdsvis få penge takket være
deres skoler og uddannelsessteder, og da det den store indsats i frivillig arbejdskraft, der
ikke blot drejer sig om en teknisk oriente- stilles til rådighed.
Men efter Socialdemokratiets mening er
ring, den hører selvsagt med, men i høj grad
om stillingtagen til holdninger, etiske proble- det ikke nok at støtte disse, hvad man kan
mer, adfærdsændringer, er det væsentligt, at kalde direkte AIDS-relaterede aktiviteter.
der ved alle skoler findes et tilstrækkeligt Når vi taler om de skjulte bøsser og ikke
antal lærere, som er i stand til at påtage sig mindst om de unge, som står på nippet til at
denne opgave, og som vel at mærke i forve- debutere som bøsser, er det helt afgørende at
sikre dem alternativer til Ørstedsparken eller
jen har kontakt til de unge.
En anden væsentlig ting ved oplysning andre mere eller mindre anonyme mødesteover for unge er, at den, tilrettelægges, både der. Vi er overbevist om, at der ligger megen
hvad sprog, billeder og andre midler angår, i forebyggelse i at sikre eksistensen af ordentlien form, så dét virkelig svarer til de unges ge og trygge miljøer og steder, hvor disse
Virkelighed. Det vil ofte gå på tværs af, hvad grupper kan søge hen, hvortil så kommer
forældrene eller pæne, mere eller mindre den menneskelige gevinst ved, at disse menmidaldrende folketingsmedlemmer nu synes nesker ikke er henvist til mere eller mindre
obskure steder for at kunne udfolde deres
er acceptabelt.
seksualitet. På dette område som på en rækEn anden vigtig målgruppe er bøsserne,
ke andre i denne sag er vi nødt til at slippe
fordi erfaringerne viser, at de udgør en risien række fordomme, hvis vi skal nå det mål,
kogruppe. Samtidig med denne erkendelse er
vi faktisk alle er enige om, nemlig at hindre
det også vigtigt at gøre sig klart, at arbejdet smittespredningen.
her skal lægges til rette, så vi undgår både en
Den sidste gruppe, jeg skal nævne i foråben og en skjult diskriminering. Vi ved, at bindelse med det forebyggende, er narkomisblandt de erkendte bøsser har information brugerne, og det er vel nok overhovedet den
haft stor gennemslagskraft. Langt den svære- vanskeligste gruppe at nå. Her står vi over
ste opgave er at nå de skjulte homoseksuelle, for en gruppe mennesker, som er ude i en
skabsbøsserne, som selv Landsforeningen fot social og menneskelig nedtur. De er fysisk,
Bøsser og Lesbiske erkender at have store psykisk og socialt så nedkørte, at de ikke er
vanskeligheder med at komme i kontakt meget motiverede for at foretage sig noget
med. Langt den vigtigste indsats her ville som helst for at undgå en sygdomstrussel,
være, hvis det omgivende samfund vil erken- der ofte har en tidshorisont, der ligger helt
de, at det at være homoseksuel er en aner- ud over, hvad de kan overskue. Også her må
kendt livsform, som også skal beskyttes af der tænkes i uortodokse baner. Det er oplagt,
juridiske og andre rettigheder. Ved at give at vi bl.a. ved hjælp af øgede ressourcer må
juridisk og moralsk anerkendelse af bøsser gøre, hvad der er muligt for at motivere misog lesbiske ville vi gøre livet uendelig meget brugerne til at komme ud af deres misbrug,
lettere for mange mennesker, som i dag lever men 20 års erfaring har lært os, at der er
i skjul og i frygt med deres homoseksualitet. mange, for hvem det ikke lykkes.
Dertil kommer så, at det ville være meget
Når det drejer sig om at begrænse smittelettere at nå dem med oplysning om syg- spredningen blandt stiknarkomaner, er let og
domsforebyggelse.
gratis adgang til sprøjter selvsagt et oplagt
9819
31/3 87: Forespørgsel vedr. AIDS
9820
[Dorte Bennedsen]
skridt, men det er ikke nok. Det er helt afgø- ningsverdenen har overført menneskelige og
rende at begrænse det intravenøse misbrug økonomiske ressourcer til AIDS-forskning,
mest muligt, og her melder så spørgsmålet det viser styrken i det akutte beredskab. Men
sig, om vi skal acceptere længerevarende Me- på lidt længere sigt, og det er dér, vi er nu,
tadonbehandlinger som et alternativ. Det vil er det vores pligt at sørge for, at andre vigtigivet være et ømtåleligt spørgsmål for man- ge forskningsopgaver ikke forsømmes af denge, men skal vi smittesprednigén blandt nar- ne grund, og derfor er det vores håb, at dekomaner til livs, tror jeg, at vi også her kom- batten i dag vil føre til en væsentlig øgning
mer til at slagte nogle hellige køer, og vi ser af ressourcerne til AIDS-forskning.
også blandt den behandlingskyndige gruppe
AIDS-bekæmpelse er en stor og en vantydelige tegn på ændrede holdninger til Me- skelig sag, og meget andet kunne være nævnt
tadonbehandling.
end det, tiden har tilladt, men lad mig slutte
En anden hovedgruppe i AIDS-problema- med at sige, at Socialdemokratiet har den
tikken er dem, der er smittede og dem, der er helt klare opfattelse, at en seriøs indsats forsygdomsramte. Det er næppe muligt for os udsætter væsentligt forøgede ressourcer. Skal
andre til bunds at fatte, hvilken belastning de områder, som vi i dag har peget på som
det er at vide sig syg eller smittet: usikkerhe- væsentlige, gennemføres i tilstrækkeligt omden, angsten, frygten for omgivelsernes reak- fang, drejer det sig om beløb på over 100
tion, ensomheden, fordi man ikke tør tale om mill. kr. Det er mange penge, javel, men hvis
problemet. Fra den almindelige psykologiske vi måler det i, hvad denne sygdom vil koste i
viden ved vi, hvad sådanne situationer kan kroner og øre, hvis vi ikke får stoppet smitteudløse af krisereaktioner.
spredningen, for slet ikke at tale om, hvad
På trods af den viden har vi afsat alt for den vil koste i menneskelige lidelser, er der
få ressourcer til psyko-social rådgivning og for Socialdemokratiet ingen tvivl om, at disse
støtte. På et tidspunkt fik vi i kommunalud- nødvendige ressourcer må sættes ind nu.
valget oplyst, at man har afsat to gange en
Jeg vil gerne slutte her med på vegne af
halv time pr. år pr. person, to gange en halv Socialdemokratiet, Det Konservative Folketime til at hjælpe mennesker i deres livs al- parti, Venstre, SF, Det Radikale Venstre,
vorligste krise. Det er Socialdemokratiets op- CD, Kristeligt Folkeparti og VS at fremsætte
fattelse, at vi må styrke ressourcerne til den følgende:
psyko-sociale rådgivning både i hosp