Immutable: Rejected Resolution Proposal, B 122, The Danish Parliament, 1986
Resource tools
Original PDF File |
3.5 MB | Download |
View directly in browser |
3.5 MB | View in browser |
Resource ID
270
Access
Open
Key Topics
Government Aids policy
Keywords
Funding (national government) , Policy (national) , Research (clinical trials)
Document Type
Resolution Proposal
Resource Title
Rejected Resolution Proposal, B 122, The Danish Parliament, 1986
Creator
Danish Parliament
Country
Denmark
City
Copenhagen
Date
20 February 1986
Language
Danish
Restriction Status
Online accessible
License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International License.
Notes
This document is a rejected proposal for a parliamentary resolution to secure financial support for research on AIDS. This proposal aimed to set aside 50M DKK for HIV/AIDS research.
There are three kinds of documents from the Danish Parliament in this EHAA collection: law proposals (lovforslag), resolution proposals (beslutningsforslag), and inquiries (forespørgelser).
Law proposals are either rejected or passed into law by parliament. In order to become law, law proposals must be “treated” (behandlet) three times in parliament before approval by a majority of MPs.
Resolution proposals contain a clear political message on a topic or issue. In contrast to a law proposal, it only needs to be “treated” twice in parliament. If passed, the government is obligated to act in accordance with it.
Inquiries can be requested if one or more MPs wish for a topic to be debated in Parliament. During the inquiry, MPs can make proposals for Parliament to either approve or reject.
Text excerpt
4899
.
:
F.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS
4900
Beslutningsforslag nr. B 122. Fremsat den 20. februar 1986 af Agerschou (SF), Tommy Dinesen (SF),
Anne Grete Holmsgård (VS) og Lenger (VS)
F o r s l a g til f o l k e t i n g s b e s l u t n i n g
o m ø k o n o m i s k e m i d l e r til f o r s k n i n g i s y g d o m m e n A I D S
Folketinget pålægger regeringen at afsætte
50 mill. kr. til forskning i sygdommen AIDS.
Bevillingen administreres af sundhedsstyrel-
Beslutningsforslag. Folketingsåret 1985-86
sens rådgivende udvalg vedrørende sygdommen AIDS.
J. H.SCHULTZA/S 19-2 F/pRlv37844F02x
4901
F.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS
4902
B e m æ r k n i n g e r til f o r s l a g e t
Egentlig mener forslagsstillerne, at det burde del af den danske forskning var medvirkende til,
være unødvendigt med et forslag om, at der også i at vi i dag har en hepatitis B-vaccine, selv om danDanmark skal afsættes tilstrækkelige økonomiske ske forskere ikke deltog i selve fremstillingen af
midler til AIDS-forskning. Det burde tværtimod vaccinen. På samme måde er der også med hensyn
være et samfundskrav, at også danske forskere til AIDS-forskning væsentlige områder, hvor den
sætter kræfter ind i AIDS-forskningen, og at ,de danske indsats kan få betydning, hvis de danske
nødvendige midler hertil bevilges.
forskere ikke fortsat får besked på, at det er ligeDet antages, at hver AIDS-patient koster sam- gyldigt, om de forsker i denne sygdom eller ej.
fundet omkring 1 mill. kr. Dertil kommer de manDet burde være indlysende, at det arbejde med
ge menneskelige tragedier. Forskningens økonomi- at finde ud af, hvordan immunforsvaret styrkes
ske behov er i den sammenhæng ganske beske- eller vedligeholdes, som danske forskere allerede
dent: ca. 30 mill. kr. i 1986 er det fra forskellig er begyndt på i det små, er helt afgørende for både
side blevet opgjort til. Imidlertid er der fra det AIDS-smittede og AIDS-patienter. I særdeleshed
offentliges side stort set ingen midler blevet stillet så længe der hverken findes vaccine eller behandtil rådighed for AIDS-forskning. Den 13. januar ling. På dette område ér danske forskere særdeles
1986 sendte indenrigsministeren en redegørelse til velkvalificerede. Kun økonomiske begrænsninger
folketingets medlemmer, hvoraf det fremgik, at kan hindre de pågældende i at nå frem til resultastatens lægevidenskabelige forskningsråd (SLF) i ter, som kan betyde, at mennesker med AIDS lever
1985 ydede ca. Vi mill. kr. i direkte støtte til forsk- længere, f.eks. indtil nogen finder frem til en
ningsprojekter vedrørende AIDS, og at rådet her- egentlig behandling, uanset om disse »nogen« så
udover yder støtte til et forskningsprofessorat, hvis er danskere eller ej.
indehaver også beskæftiger sig med AIDS-forskOmråderne for en dansk AIDS-forskning er
ning. Endvidere foregår der en vis forskning inden talrige, men forslagsstillerne har valgt at angive
for de eksisterende rammer på visse hospitalsafde- følgende:
linger og videnskabelige institutter. Det er, hvad 1. Der er behov for en sociologisk orienteret forskdet offentlige tilsyneladende har stillet til rådighed,
ning i virkningerne af den informationskampagog intet tyder på, at beløbene bliver større i 1986.
ne, som allerede er i gang. Det er aldrig tidligeIndenrigsministeren har offentligt erklæret som
re prøvet at markedsføre et budskab om at ænsin holdning, at danske forskere alligevel ikke kan
dre de seksuelle omgangsformer, og man står
komme først med en vaccine eller behandling af
derfor på bar bund med hensyn til erfaringer.
AIDS, og så kan det tilsyneladende efter ministeDer bør forskes i, om informationskampagnen
rens opfattelse også være lige meget med dansk
virker efter hensigten, eller om den skal ændres.
forskning i det hele taget. Det vidner om en selv
Vigtigheden heraf understreges af, at informafor ministre usædvanlig snæver tankegang.
tionskampagnen udgør et helt centralt led i den
AIDS-forskning drejer sig ikke, som indenrigshidtidige indsats mod sygdommen.
ministeren åbenbart tror, udelukkende om at finde I2. Denne forskning skal kombineres med en forsken vaccine eller en behandling. Billedet er i virkening i smittespredningen i befolkningen og de
ligheden langt, mere nuanceret, end indenrigsminienkelte risikogrupper. Det foregår ved, at man
steren synes at have fantasi til at forestille sig.
løbende følger udbredelsen af smitte i veldefineSituationen med hensyn til AIDS-forskning kan
rede og afgrænsede befolkningsgrupper. Formåsammenlignes med, hvad der skete med hensyn til
let er at registrere ændringer i smittespredninforskning i smitsom leverbetændelse for 10-15 år
gen så tidligt som muligt og på denne baggrund
siden. Danske forskere bidrog til denne forskning
intensivere eller justere informationsvirksomhepå en måde, som gav international genklang, og en
den eller andre forebyggende foranstaltninger.
4903
F.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS
4904
sagt et stort forarbejde og en forskning, som
Det kræver imidlertid personale, styring og tid
koster penge.
at følge udviklingen på denne måde, og dermed
kræver det også penge.
Det er derfor helt hen i vejret at sige, at der
3. Det er endnu et uafklaret spørgsmål, hvorfor ikke er noget for danske forskere at komme efter,
nogle AIDS-smittede udvikler AIDS, mens an- når de alligevel ikke kan komme først med det
dre tilsyneladende ikke gør det. Eller gør de afgørende resultat: nemlig fremstillingen af en
det, men først på et senere tidspunkt? Dette vaccine eller en behandling, som uden tvivl indfører helt naturligt til et behov for, at der på de bringer en Nobel-pris. Der er masser af opgaver
oprettede klinikker for AIDS-helbredsundersø- for danske forskere at tage fat på, og det vil være
gelser sker en løbende testning af de enkelte en skandale, hvis vi alene af økonomiske grunde
personers immunapparat. Netop inden for den skal undlade at bruge deres evner til noget fornufkliniske immunologi har vi i Danmark en meget tigt. Efter forslagsstillernes opfattelse kan vi ikke
stor ekspertise. Vi ville have mulighed for at være bekendt over for udlandet, at vi ikke bevilger
gennemføre sådanne projekter, hvis forskerne penge til AIDS-forskningen, men bare sætter os
fik penge til det.
med hænderne i skødet og venter på, at de andre
4. Det er også vigtigt at undersøge mulighederne finder på et eller andet. Det er nasseri, og den
for at producere neutraliserende antistoffer mod danske forskning vil desuden generelt lide skade
AIDS-virus. Disse undersøgelser skal vise noget
ved ikke at kunne være med i front, også fordi
om mulighederne for en egentlig vaccinefremAIDS-forskningen må forventes at føre til en lang
stilling og skal samtidig til sin tid bruges for at
række andre værdifulde forskningsresultater, som
teste mulig AIDS-vaccine. Arbejdet kan bl.a.
bl.a. vil kunne anvendes i kræftforskingen.
udføres på Fibigerlaboratoriet i København,
I den forbindelse er det værd at lægge mærke
men det er ressourcekrævende.
til, hvad den danske kræftforsker professor Len5. Forskningen i egentlig behandling af AIDS-patienter kan og skal videreudvikles. Der er gode nart Olsson udtalte til Berlingske Tidende den 2.
og endnu ikke fuldt udnyttede muligheder for januar 1986, efter at han havde fået 10 mill. kr. fra
»kontrollerede kliniske undersøgelser« i afprøv- National Institute of Health til sit arbejde på laboning af forskellige lægemidler. Behandlingen af ratoriet for cancerbiologi på Panuminstituttet:
AIDS-patienter i Danmark er koncentreret om »Støtten fra USA viser, at vi i Danmark godt kan
ganske få afdelinger, hvilket giver bedre mulig- få penge til bioteknologisk forskning i konkurrenheder for sådanne undersøgelser end i mange ce med udlandet, og at vi derfor ikke kan tillade
andre lande, men indsatsen kræver naturligvis os den kortsigtede luksus at mene, at vi ikke herhjemme har brug for en forskning, som man arbejøkonomiske ressourcer.
6. Det internationale samarbejde er i sig selv af der med andre steder i verden. Forudsætningen er,
stor betydning, både for at følge med i, hvad at vi råder over de nødvendige faciliteter til at
der sker i den internationale forskning, men udføre en kvalificeret forskning, og at vi har danogså for at Danmark selv kan bidrage. Her kan ske medarbejdere, der er dygtige nok. Det kræver,
tænkes mange muligheder, men blikket falder , at vi kan give dem en ordentlig uddannelse, og det
naturligt på de danske forskere og danske labo- understreger igen nødvendigheden af, at vi holder
ratorier, som også med international målestok et højt nationalt forskningsniveau«.
Som nævnt burde det være unødvendigt at
har en betydelig ekspertise i immunologisk
fremsætte
dette forslag. Men forslagsstillerne har
forskning. Disse forskere og laboratorier er i
stand til at samarbejde med store udenlandske set sig nødsaget til det, fordi indenrigsministeren
laboratorier og decideret bidrage til de vigtige som vanligt ikke selv tager initiativer i bekæmpelforberedende arbejder med hensyn til fremstil- sen af AIDS, hvis det kan risikere at koste staten
ling af en vaccine og til forståelsen af selve penge.
Derfor foreslås det, at folketinget pålægger reAIDS-sygdommen.
7. Endelig er der forskning i den psykologiske geringen at afsætte 50 mill. kr. til forskning i sygindsats for AIDS-patienter, AIDS-smittede og i dommen AIDS. Når det foreslåede beløb er større
det hele taget personer i risikogrupperne. Denne end de 30 mill. kr., der er blevet nævnt som behopsykologiske indsats, der endnu lader meget vet i 1986, skyldes det ønsket om at sikre flerårige
tilbage at ønske, kan f.eks. være egentlig krise- projekter. Det er altså meningen, at de 50 mill. kr.
behandling. Det er en opgave, som ikke uden i et vist omfang skal række ud over 1986. Det forevidere lader sig løse perfekt. Der kræves selv- slås endvidere, at sundhedsstyrelsens rådgivende
4905
'F.t.beslutn. vedr. sygdommen AIDS
udvalg vedrørende sygdommen AIDS administrerer bevillingen, da dette organ må anses for at
4906
have størst ekspertise med hensyn til vurderingen
af, om et forskningsprojekt er relevant.
7583
20/2 86: Meddelelser fra formanden
7584
[Formanden]
Medlemmer af folketinget Agerschou (SF), talinger til staten af de, kommunale skatteTommy Dinesen (SF), Anne Grete Holms- yderes penge.
gård (VS) og Lenger (VS) har meddelt mig,
Det andet er at begrænse nogle direkte
at de ønsker skriftligt at fremsætte:
skadevirkninger af anlægsafgiften, at fjerne
Forslag til folketingsbeslutning om økonomi- forskelsbehandlingen mellem helt ensartede
kommunale og private investeringer i varme-,
ske midler til forskning i sygdommen AIDS.
el- og vandforsyning- og at fjerne a conto(Beslutningsforslag nr. B 122).
indbetalingen pr. 1. april 1986 på 10 pet; af
de investeringer, der var bindende kontrakt
på den 4. december 1985.
Skriftlig fremsættelse af orslag:
Det er forslagsstillernes hensigt at søge
lovforslaget færdigbehandlet snarest efter, at
Søren Hansen (S):
folketinget genoptager arbejdet efter mødet i
Som ordfører for forslagsstillerne tillader
Nordisk Råd i begyndelsen af marts.
jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring a f lov om musik.
Tommy Dinesen (SF):
(Lovforslag nr. L 189).
Jeg skal hermed på forslagsstillernes vegne
Revisionen af musikloven er allerede udtillade mig at fremsætte:
sat én gang ved en lovændring i marts 1985.
Forslag til lov om ændring af lov om sygeEn yderligere udsættelse af lovrevisionen
som foreslået af ministeren for kulturelle an- husvæsenet.
(Lovforslag nr. L 191).
liggender i det netop fremsatte forslag til, lov
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
om ændring af lov om musik (L 169) vil
medføre urimelige tilstande for det danske der ledsager forslaget, og anbefaler det til
tingets velvillige behandling.
musikliv.
Forslagsstillerne har derfor besluttet at
fremsætte dette lovforslag, som i øvrigt sva- Camre (S):
rer til det af statens musikråd i betænkningen
Som ordfører for forslagsstillerne tillader
om revision af musikloven (betænkning nr. jeg mig herved at fremsætte:
1061/.85) foreslåede, Jbortset fra at nærværenForslag til folketingsbeslutning om afgift på
de lovforslag endvidere omfatter en delegatikunstgødning.
on af den administrative kompetence vedrø(Beslutningsforslag nr. B 121).
rende støtte til de i lovens § 3 nævnte formål
Jeg
skal i øvrigt henvise til beslutningsforfra ministeren for kulturelle anliggender til
slagets tekst og de bemærkninger, som ledsastatens musikråd.
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, ger det.
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
tingets velvillige behandling.
Agerschou (SF):
Jeg skal hermed på forslagsstillernes vegne
Henning Rasmussen (S):
tillade mig at fremsætte:
Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg
Forslag til folketingsbeslutning om økonomihermed tillade mig at fremsætte:
ske midler til forskning i sygdommen AIDS.
(Beslutningsforslag nr. B 122).
Forslag til lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser om tilskud til kommuner og
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
amtskommuner. (Begrænsning a f indgrebet i der ledsager forslaget, og anbefaler det til
de kommunale budgetter for 1986).
tingets velvillige behandling.
(Lovforslag nr. L 190).
i
Lovforslaget har to hovedformål.
Den første sag på dagsordenen var:
Det ene er at begrænse indgrebet i de
kommunale og amtskommunale driftsudgifter, så det bliver muligt at opretholde aktivi- 1) Første behandling af lovforslag nr. L 156:
teten, dvs. servicen over for borgerne, uden
Forslag til lov om undervisning a f voksne
at skulle straffes økonomisk med store indbe- :indvandrere.
7585
(475)
20/2 86: 1. beh. af f. t. 1. om undervisning af voksne indvandrere
(Fremsat 30/1 86).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Jytte Andersen (S):
Det forslag, vi her behandler, går ud på, at
der skal etableres en ny ordning vedtørende
indvandrerundervisning, og vi er i og for sig
enige i, at der bør ske nogle ændringer og
nogle forbedringer af de muligheder, vi giver
vore indvandrere for at lære det danske
sprog.
Forslaget drejer sig om en pligt for det
offentlige til at sørge for undervisning for
dem, der er over 18 år, og en mulighed for
dem, der er under 18 år, og det foreslås, at
pligten placeres i amtskommunerne, dog med
den tilføjelse, at der kan oprettes overenskomst med oplysningsforbundene.
Der sker også nogle ændringer på finansieringsområdet, ligesom der lægges op til, at
der skal fastsættes nogle regler for indhold
og omfang, og at der også skal være nogle
regler for leder- og lærerkvalifikationer.
I socialdemokratiet synes vi, der er nogle
gode ting i dette forslag, og vi synes også,
der er nogle dårlige ting i det.
Jeg tager det gode først og det, vi meget
positivt vil medvirke til under udvalgsarbejdet.
For det første er det vigtigt, at vi fastsætter, at det offentlige, samfundet, fællesskabet,
har en pligt over for indvandrerne til at sørge for, at de får en kvalificeret undervisning.
Vi er også enige i, at vi bør se på indholdet i og omfanget af undervisningen. Vi så
gerne, at man kunne blive enige om en meget intensiv undervisning og en ændring, således at der bliver en vis kontinuitet i den
undervisning, man tilbyder indvandrerne. Vi
er altså i og for sig enige i, at både indhold
og omfang må der ses på med kritiske øjne.
Vi er også enige i det, der ligger i forslaget
vedrørende lærerkvalifikationer, muligheden
for uddannelse af lærere og en præcisering
af, hvilke kvalifikationer ledere skal have.
Her ser vi som sagt positivt på forslaget.
Det, vi derimod synes er mindre godt, og
som ministeren er sluppet mindre heldigt fra,
vedrører spørgsmålet om, hvor denne pligt
skal lægges. Forslaget lægger op til, at den
skal placeres i amtskommunerne, og det fore-
7586
kommer os at være noget centralistisk. Hvis
vi ser på indvandrerundervisningen i dag, så
er den lokalt forankret, og der sker ikke bare
en indlæring i det danske sprog, men også en
kulturintegration i lokalmiljøet, som faktisk
er meget værdifuld, og det synes vi ikke man
skal lægge op til nogen ændring af; vi ser
heller ikke, at der umiddelbart er noget til
hinder for, at denne pligt placeres i kommunerne.
Så lægges der også op til, at man for området skal gå over fra lovbundne udgifter til
generelle tilskud, og hermed synes vi egent-,
lig, at statens og folketingets ansvar over for
dette forflygtiges; vi er bange for, at man
ude omkring mister incitamentet til at e tablere en undervisning. Og med den politik, som
regeringen i øvrigt fører over for kommunerne, vil vi afvise, at man på et så vigtigt område som dette skal gå over til generelle tilskud.
Det tredje punkt, vi bør diskutere, også
med lidt kritiske øjne, synes jeg, er, at der
stadig væk i forslaget, i § 7, lægges op til, at
det er finansministeren, der fastsætter regler
om aflønning af ledere og lærere. Hvis vi ser,
hvordan verden ser ud, bliver der jo tale om,
at det er lærere, som vi stiller meget høje
kvalitetskrav til, det er lærere, som er heltidsbeskæftiget, og som faktisk har deres daglige
udkomme ved at undervise indvandrere.
Derfor kunne man godt, synes jeg, åbent diskutere, hvilke arbejdsmarkedspolitiske principper der skal lægges til grund for lærernes
ansættelse.
Endelig ser vi en ejendommelig ting i dette og også i et forslag, vi skal diskutere senere på dagen, og det er, at man igen er ude på
at ændre i fritidsloven. Hvorfor ikke lade
fritidsloven være i fred og så se på, hvad hr.
Ole Vig Jensens udvalg kommer frem med
som forslag til en ny folkeoplysningslov? Vi
synes egentlig godt, at man her kunne have
sagt: vi kan være enige om, at der skal ske
nogle forbedringer, og så kunne man udmærket udsende en vejledning, et cirkulære eller
en bekendtgørelse, som præciserede nogle af
de ting, vi var enige om, men ellers vente
med at foretage egentlige lovændringer, til
folkeoplysningsloven lå foran os, så vi kunne
diskutere på det grundlag.
Jeg synes bedst om § 9. Den siger nemlig
noget om, at man kan fravige denne ordning
på en sådan måde, at forsøgs- og udviklings-
7587
[Jytte Andersen]
20/2 86: 1. beh. af f. t. 1. om undervisning af voksne indvandrere
virksomheden fremmes. Det synes jeg faktisk
er den mest attraktive bestemmelse i lovforslaget.
7588
ne, er meget værdifuld i det fremtidige arbejde.
Det konservative folkeparti kan anbefale
forslaget.
Kirkegaard (KF):
Det er i alle parters interesse, at der eta- Povl Brøndsted (V):
bleres undervisning for indvandrere og flygtDet er ganske naturligt, at vi på et tidsninge. Kendskab til danske samfundsforhold punkt, hvor der er kommet mange nye menog i alt fald evne til i nogen udstrækning at nesker til i det danske samfund, som vi ønbeherske det danske sprog vil være en forud- sker skal integreres i dette samfund, også
sætning for integration i det danske sam- prøver at gøre deres muligheder for at lære
fund, ligesom det er overordentlig vanskeligt det danske sprog så gode som muligt, og her
at komme ind på arbejdsmarkedet uden tror jeg, det er meget vigtigt, at vi er klar
danskkundskaber. Det er derfor godt, at mi- over, at det ikke alene er børnene og de unnisteren vil sikre, at alle indvandrere får til- ge, der skal lære sproget. Hvis der skal være
budt en sådan undervisning. Det bør måske i en mulighed for også at få hjemmene inteden forbindelse overvejes, om der kunne greret i det danske samfund, er det vigtigt, at
tages særlige initiativer, som kunne motivere også voksne får undervisning i dansk, både
specielt indvandrerkvinderne til at deltage i for at de kan lære det danske samfund at
undervisningen. Det er en kendt sag, at ind- kende, og for at det danske samfund kan
vandrerkvinder ofte af forskellige grunde er lære at forstå dem. Det skal ske på et tidligt
tilbageholdende med at deltage i undervis- tidspunkt, og undervisningen skal være overning.
ordentlig kvalificeret og også have et vist
Ud over at fastlægge en pligt til at tilbyde tempo, da det nok er sådan, at jo længere
indvandrerundervisning er det naturligvis man har været i et land og kunnet klare sig
også nødvendigt at sikre undervisningens uden sproget, jo mindre motiveret bliver man
kvalitet og sikre, at den foregår under ordne- for at lære det fremmede sprog. Hvis man
de forhold og i et overskueligt administrativt opdager, man kan klare sig uden, vil man
system. Ikke mindst den store tilstrømning af ikke være så tilbøjelig til at gå til en virkelig
flygtninge i 1985 har gjort en forenkling og grundig undervisning.
en samordning nødvendig.
Forslaget, som vi behandler i dag, ser ganVi kan derfor tilslutte os forslaget om, at ske fornuftigt ud. Vi ser her, at det foreslås,
indvandrerundervisningen samles under én at undervisningen af indvandrere fra at høre
lov. Undervisningen er hidtil delvis foregået under fritidsundervisningslovens bestemmelefter fritidslovens regler om specialundervis- ser om specialundervisning flyttes over i en
ning. Jeg vil ikke kritisere denne undervis- særlig lov, og så langt, så godt, men vi har jo
ning, men det er oplagt, at reglerne i fritids- haft nogle erfaringer, der viste, at den komloven ikke er fastsat med henblik på at løse penserende specialundervisning, der også
indvandrerundervisningens problemer. Vi blev flyttet over til amterne, har været ude i
kan derfor tiltræde, at undervisningen frem- nogle problemer - det vil vist også ministeover skal køre efter tilsvarende regler som ren indrømme - idet der har været en tenden kompenserende specialundervisning for dens til centralisering af den kompenserende
voksne.
specialundervisning, og dette her ligner jo
Vi vil endvidere udtrykke vores tilfredshed lidt den model. Derfor vil jeg meget gerne, at
med, at amterne ikke selv skal forestå under- vi under udvalgsarbejdet og med ministerens
visningen, men skal træffe aftale med for- hjælp virkelig får fastslået, at når der i § 2,
trinsvis private initiativtagere. Herved und- stk. 2, står »kan« amterne, betyder det ikke
gås, at man i amterne skal til at opbygge en på nogen måde, at amterne må eller skal.
ny administration til varetagelse af denne
I § 5 er der så mange gode regler om,
opgave, ligesom det sikres, at bl.a. oplys- hvordan amterne selv kan starte denne unningsforbundene kan fortsætte det arbejde, dervisning, at jeg er lidt bange for, at der er
som de allerede er dybt engageret i, og den nogle amter, der kunne finde på at tolke det
erfaring, som man har i oplysningsforbunde- sådan, at nu er det dem, der på amtscentrali-
7589 '
20/2 86: 1. beh. af f. t. 1. om undervisning af voksne indvandrere
7590
[Povl Brøndsted]
stisk måde skal varetage undervisningen af ikke på, at hovedsigtet med lovforslaget kan
opfyldes med den foreliggende tekst.
flygtninge og fremmede.
Men lad os nu begynde med de få positive
Jeg finder det meget vigtigt, at det arbejde,
der er i gang, er udført på privat initiativ. ting, der er i lovforslaget, det er nemlig forIkke mindst mener jeg, det har været meget holdsvis hurtigt overstået.
Først og fremmest er det positivt, at det
vigtigt, at 'oplysningsforbundene, der jo har
erfaring, har en organisation, en administra- danske samfund nu får en forpligtelse til at
tion og en struktur, så de kan samle både tilbyde undervisning til indvandrerne. Det er
unge og voksne til undervisning, får lov til at godt, og det er rigtigt. Dernæst må vi hilse
fortsætte det arbejde, der er gjort hidtil, og at med tilfredshed, at undervisningen af inddet er dem, der bliver hovedcenteret i vandrere fremover ikke blot skal være
sprogundervisning, men at danske kultur- og
sprogundervisningen for fremmede.
Vi vil fra venstres side støtte forslaget, og samfundsforhold også skal indgå. Sådan opvi ønsker at få præciseret, at det ikke er en fatter jeg i hvert fald bemærkningerne til § 1,
omlægning af den eksisterende undervisning, stk. 4.
Derimod vil jeg understrege nødvendighemen en ændring i administrationen, så det er
den
af, at undervisningen i det hele taget
amterne, der får den finansielle opgave i første omgang mod kompensation, men at ar- skal tage udgangspunkt i indvandrernes egne
bejdet så vidt muligt udføres ude i kommu- forudsætninger. Det bliver altså ikke kun
nerne lokalt af dem, der har ekspertisen og danskundervisning, men i lige så høj grad
erfaringerne, så vi ikke får en strid mellem undervisning i kultur- og samfundsforhold.
Det var så, hvad der kunne siges af positioplysningsforbund og amtsaktiviteter, på
ve ting om forslaget.
samme måde som vi har haft det med den
Resten af lovforslaget bærer ikke præg af,
kompenserende specialundervisning.
at man har lyttet til de mange indvendinger,
Jeg tror, det er intentionen i forslaget, at > der har været mod det første lovforslag i sepundervisningen i nogen grad skal ligge, hvor tember 1985.
den ligger i forvejen, men jeg vil meget gerFor det første finder vi det i allerhøjeste
ne, at vi får bundet det helt sikkert op, og jeg grad betænkeligt, at det, uden at man forbeder ministeren om at bekræfte, at det bli- handler med nogen af de involverede parter,
ver sådan.
fastslår, at det er finansministeren, der fastVi støtter forslaget og vil arbejde flittigt sætter regler om aflønning af lærere og ledemed det.
re. Helt håbløst virker forslaget især, når
man sammenligner § 7, som handler om aflønningen, med § 6 og § 8, hvorefter man
Stillinger (SF):
ønsker at operere med et professionelt og
Overordnet må SF konstatere, at det fore- veluddannet lærerkorps. Det forudsættes i
liggende lovforslag er ringe. Der er dog få hvert fald fra SFs side, at § 7 må være en
positive tiltag, og dem skal jeg nok vende fejl, men det kan vi måske senere få opklatilbage til senere. Så er der rigtig mange dår- ret.
lige og negative ting, og dem skal jeg selvfølFor det andet kan vi ikke uden videre acgelig også nok vende tilbage til.
ceptere, at undervisningen flyttes fra det loAllerførst må jeg konstatere, at det sande- kale miljø, altså kommunernes fritidsunderlig er et imponerende hovedsigte, undervis- visning, ud til amtskommunen. Det vil autoningsministeren har med lovforslaget. Jeg matisk medføre færre undervisningssteder og
tillader mig at citere fra bemærkningerne til dermed større afstande, foruden at vi finder
lovforslagets § 1, stk. 4: »Undervisningens det problematisk, at man går fra et lokalt
hovedsigte skal være at sætte indvandrerne i miljø og ud til et regionalt. Det indebærer en
stand til at fungere i det. danske samfund på del forvirring og usikkerhed blandt de menlige fod med den danske befolkning.«
nesker, som i forvejen ikke har det så godt.
Man kan blive helt varm om hjertet ved
Der er flere ting i forslaget, som vi ikke er
sådan et formål, men jeg må sige, at hjertet så glade for.
Vi kan ikke gå med til, at man ikke i forærlig talt bliver noget koldere, når man så
læser lovforslaget, for jeg tror ganske enkelt slaget opererer med det, der hedder faste stil-
7591
20/2 86: I. beh. af f. t. I. om undervisning af voksne indvandrere
7592
[Stillinger]
linger, specielt når man lægger mærke til § 7. vandrerundervisning. Det er der brug for.
Vi kan ikke i SF acceptere indvandrerlærer- Behovet er større, end det nogen sinde har
nes daglejertilværelse. Der må ganske enkelt været, netop i øjeblikket.
skaffes trygge og anstændige arbejdsvilkår
Når undervisningsministeren i bemærkninfor den gruppe undervisere.
gerne gør opmærksom på, at forslaget på
Samtidig virker det ikke logisk - det virker længere sigt vil kurine forvente at give bespanærmest ulogisk - at man ikke har inddraget relser, skal vi ikke modsætte os det, hvis det
indvandrerne i fastlæggelsen af undervisnin- er begrundet i en mere hensigtsmæssig tilretgens indhold, formål og omfang, for vi er telæggelse og en bedre koordineret og samikke trygge ved, at det er ministeren, der ale- ordnet indsats, selvfølgelig ikke, men der må
ne har ansvaret.
ikke ske forringelser på området. Det vil væEndelig mener vi heller ikke, det er særlig re noget, som vi nøje vil følge i forbindelse
betryggende, at lovforslagets § 10, stk. 2, fast- med det overordnede ansvar, amtskommuslår, at det er ministeren, der skal fastsætte, nerne nu får for tilrettelæggelsen af undervisom der skal være klagemulighed til ham. Det ningen. Denne undervisning er vigtig, også
er uacceptabelt.
fordi sprogbarrieren formentlig er den sværeSådan kunne man faktisk blive ved, men ste at forcere, og i en lang række andre samjeg vil gerne have mulighed for lige at tilføje, menhænge, hvor vi gerne vil tilbyde indvanat man nok under udvalgsarbejdet skal forsø- drere mulighed for at deltage i aktiviteter, er
ge at inddrage asylansøgere i en eller anden det ofte en nødvendighed og indimellem ogform for undervisning, måske ikke i dette så et krav, at de kan beherske det danske
forslag, men jeg vil godt lægge vægt på, at sprog rimeligt.
man ikke glemmer asylansøgerne i det hele
Det gælder vel, som det er sagt af andre
taget.
ordførere, i særlig grad også vort ansvar over
Jeg mener som konklusion, at lovforslaget for indvandrerkvinderne, som i kraft af den
i sin nuværende udformning ganske enkelt livsform, der nu engang gør sig gældende i
ikke er brugeligt. Det vil være til skade for de forskellige kulturer, ikke har de samme
indvandrerne, det vil være til skade for de muligheder for at gøre sig fortrolige med det
ansatte lærere og ledere, og derfor kan SF danske sprog.
ikke støtte lovforslaget.
Det er fremhævet adskillige gange, at netop integrationen er en meget vigtig forudsætOle Vig Jensen (RV):
ning for, at denne undervisning kan lykkes,
Indvandrerundervisningen er et forholds- og det tror jeg er meget rigtigt. Man kommer
vis nyt fænomen i dansk uddannelsespolitik. ikke langt nok blot med en om end kontant
Vore erfaringer med denne undervisning er så dog forholdsvis gold sprogundervisning.
derfor også endnu begrænsede, og det har Hvis ikke man kan integrere sprogundervismedført, at der i interesserede kredse også ningen i andre fag og aktiviteter, får man
forud for fremsættelsen af dette lovforslag er ikke det udbytte af den, man gerne skulle
have.
foregået en livlig meningsudveksling.
Endelig er det jo også den langsigtede
Dette lovforslags forsinkede fremkomst er
vel også et udtryk for, at der har været målsætning, at der skal ske en integration af
stærkt delte meninger om, hvordan man mest indvandrerne i det danske samfund netop på
hensigtsmæssigt kunne gribe indvandrerun- en sådan måde, at de er i stand til at deltage
dervisningen an. Efter det radikale venstres i en række af de andre aktiviteter, vi tilbyder,
opfattelse er forslaget, som det nu foreligger, herunder også på undervisningsområdet.
Nu får amterne pålagt dette ansvar, og vi
det bedst opnåelige i øjeblikket, men ved
vores tilslutning til denne nye organisering af vil meget nøje følge, at amterne lever op til
indvandrerundervisningen er det en klar for- det, som folketinget her formentlig vedtager
udsætning, at den indsats, der fremover skal - i hvert fald mener, som det er udtrykt af de
gøres på dette vigtige område, ikke på nogen fleste - at undervisningen skal ske ved, at
måde må medføre forringelser, men tvært- man laver overenskomster med private initiaimod må resultere i en forbedret og forstær- tivtagere, foreninger, oplysningsforbund - og
ket indsats inden for den samlede ind- organisationer.
7593
20/2 86: 1. beh. af f. t. 1. om undervisning af voksne indvandrere
[Ole Vig Jensen]
Her vil jeg gerne have lov til at fremhæve,
at sporene skræmmer en smule, for da vi lavede loven om specialundervisning, hvor den
samme forpligtelse lå hos amterne, var det
ikke alle amterne, der administterede denne
ordning, som vi havde ønsket det i folketinget. Derfor vil vi følge dette meget nøje, og
det skal også være en opfordring til amterne
om at tage denne del af deres forpligtelse
alvorligt. Hvis integrationen skal lykkes ordentligt, er det vigtigt, at initiativet ligger hos
dem, der på et senere tidspunkt også skål
være ansvarlige for, at der kommer tilbud til
indvandrerne på områder, hvor de sammen
med danskere kan deltage i aktiviteter inden
for voksenundervisningen.
Vi vil som sagt følge udviklingen nøje, og
'jeg vil ikke afvise, at når vi er kommet et
stykke længere frem og har klaret de helt
aktuelle og akut
Marker lat / long: 55.599487, 9.228898 (WGS84)