Immutable: Inquiry, F 32, The Danish Parliament, 1997
Resource tools
Original PDF File |
3.6 MB | Download |
View directly in browser |
3.6 MB | View in browser |
Resource ID
287
Access
Open
Key Topics
Government Aids policy, Living with HIV/AIDS
Keywords
Policy (national) , Prevention
Document Type
Inquiry
Resource Title
Inquiry, F 32, The Danish Parliament, 1997
Creator
Danish Parliament
Country
Denmark
City
Copenhagen
Date
27 February 1997
Language
Danish
Restriction Status
Online accessible
License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International License.
Notes
This document is the inquiry of the question: “What information can the government provide about efforts against HIV and AIDS?” This inquiry, requested by an opposition party, Dansk Folkeparti, aimed to evaluate the successes and failures of the political response to HIV/AIDS in Denmark.
There are three kinds of documents from the Danish Parliament in this EHAA collection: law proposals (lovforslag), resolution proposals (beslutningsforslag), and inquiries (forespørgelser).
Law proposals are either rejected or passed into law by parliament. In order to become law, law proposals must be “treated” (behandlet) three times in parliament before approval by a majority of MPs.
Resolution proposals contain a clear political message on a topic or issue. In contrast to a law proposal, it only needs to be “treated” twice in parliament. If passed, the government is obligated to act in accordance with it.
Inquiries can be requested if one or more MPs wish for a topic to be debated in Parliament. During the inquiry, MPs can make proposals for Parliament to either approve or reject.
Text excerpt
2320
Tirsdag den 10. december 1996 (D)
33. m ø d e
Tirsdag den 10. december 1996 kl. 13.00
Dagsorden
1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og
indkaldelse af stedfortræderen for folketingsmedlem Bertel Haarder (V).
7) Første behandling af lovforslag nr. L 111:
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om gymnasiet
m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Garantiordning
for frie grundskolers, private gymnasiers og private hf-kursers lån i Hypotekbanken m.v.).
Af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen).
(Fremsat 5/12 96).
2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse.
Meddelelser fra formanden
3) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 70:
Forslag til folketingsbeslutning om opfordring
til at trække aktstykke nr. 77 vedrørende DSB
Rederi A/S tilbage fra Finansudvalget.
Af Kim Behnke (FP) m.fl.
(Fremsat 29/11 96. Første behandling 3/12 96.
Betænkning 6/12 96).
Formanden:
Medlemmer af Folketinget Kirsten Jacobsen
(FP), Kim Behnke (FP), Tom Behnke (FP) og Jan
Køpke Christensen (FP) har meddelt mig, at de
ønsker skriftligt at fremsætte:
4) Anden behandling af lovforslag nr. L 99:
Forslag til lov om ændring af statsskatteloven,
ligningsloven og andre skattelove. (Ændrede
regler om skattefri rejsegodtgørelse og ligestilling mellem personer, der udfører offentligt
hverv, og ansatte i private virksomheder samt
ændring af 60-dages-reglen for befordringsgodtgørelse).
Af skatteministeren (Carsten Koch).
(Fremsat 29/11 96. Første behandling 3/12 96.
Betænkning 6/12 96. Ændringsforslag nr. 2 og 3
af 9/12 96 uden for betænkningen af skatteministeren).
5) Forhandling om redegørelse nr. R 5:
Justitsministerens redegørelse af 19. november
1996 om Danmarks medlemskab af Schengensamarbejdet.
6) Forespørgsel nr. F 28:
Forespørgsel til udenrigsministeren og justitsministeren [om grundlaget for en eventuel
dansk tiltrædelse af Schengenaftalen].
Af Keld Albrechtsen (EL) og Søren Søndergaard
(EL).
(Forespørgslen anmeldt 21/11 96. Fremme af
forespørgslen vedtaget 27/11 96).
Forslag til lov om ændring af lov om social
bistand. (Kommunalbestyrelsens ansvar for
hjemmehjælperens berigelsesforbrydelser).
(Lovforslag nr. L 114).
Medlemmer af Folketinget Anne Baastrup (SF),
Aage Frandsen (SF) og Steen Gade (SF) har
meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsmiljøundervisning og -uddannelse.
(Beslutningsforslag nr. B 77).
Medlemmer af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Egil Møller (DF) og
Poul Nødgaard (DF) har meddelt mig, at de
ønsker at stille følgende forespørgsel til sundhedsministeren:
»Hvilke oplysninger kan regeringen give om
indsatsen over for hiv-virus og aids?«
(Forespørgsel nr. F 32).
Medlemmer af Folketinget Annette Just (FP),
Kim Behnke (FP), Tom Behnke (FP), Aage Brusgaard (FP), Jan Køpke Christensen (FP), Niels
Højland (FP) og Kirsten Jacobsen (FP) har meddelt mig, at de ønsker at stille følgende forespørgsel til udenrigsministeren og økonomiministeren:
(291)
Tirsdag den 10. december 1996
»Hvad har regeringen konkret foretaget eller
tænkt at foretage sig for at få EU's strukturfonde
afviklet eller tilpasset på en sådan måde, at EU
er parat til udvidelse med yderligere medlemslande samt at forhindre misbrug/svindel med
strukturfondenes midler?«
(Forespørgsel nr. F 33).
Medlem af Folketinget Kjeld Rahbæk Møller
(SF) har meddelt mig, at han ønsker at udtræde
som medlem af bestyrelsen for Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Som
nyt medlem har den pågældende valggruppe
udpeget medlem af Folketinget Kristen Touborg
(SF).
Den pågældende er herefter valgt.
Fra statsministeren har jeg modtaget følgende
skrivelse af 6. december 1996:
»Efter statsministerens indstilling er det ved
kongelig resolution af 29. november 1996
besluttet,
»at sager i henhold til lov nr. 223 af 24. april
1974 om anvendelse af sommertid og EuropaParlamentets og Rådets syvende direktiv
94/21/EF af 30. maj 1994 om bestemmelser vedrørende sommertid overføres fra Erhvervsministeriet til Trafikministeriet.«
Jeg tillader mig at anmode hr. formanden om
at underrette Folketinget herom.
Poul Nyrup Rasmussen (sign.)
/Claus Nielsen (sign.)«
Den første sag på dagsordenen var:
1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og
indkaldelse af stedfortræderen for folketingsmedlem Bertel Haarder (V).
Formanden:
Hr. Bertel Haarder har søgt om orlov i henhold
til forretningsordenens § 41, stk. 3, litra c.
Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betagte det
som vedtaget, at der meddeles den pågældende
orlov som ansøgt fra og med den 10. december
1996, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem. (Ophold). Det er vedtaget.
2321
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse.
Forhandling
Eva Møller (KF):
Folketinget har nu vedtaget at meddele orlov til
et medlem af Folketinget og at indkalde stedfortræderen.
Som ordfører for Udvalget til Valgs Prøvelse
skal jeg herefter tillade mig at gøre indstilling
om, at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem af Folketinget.
Hr. Bertel Haarder er valgt i Københavns
Amtskreds, og i anledning af hans orlov indkaldes 1. stedfortræder for Venstre i denne amtskreds, læge Poul Brix.
Udvalget til Valgs Prøvelse har i et møde i
dag behandlet denne sag, og jeg kan herefter
afgive følgende indstilling:
Læge Poul Brix godkendes som midlertidigt
medlem af Folketinget fra og med i dag, den 10.
december 1996.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Udvalgets ovennævnte indstilling vedtoges
enstemmigt med 107 stemmer.
Den næste sag på dagsordenen var:
3) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 70:
Forslag til folketingsbeslutning om opfordring
til at trække aktstykke nr. 77 vedrørende DSB
Rederi A/ S tilbage fra Finansudvalget.
Af Kim Behnke (FP) m.fl.
(Fremsat 29/11 96. Første behandling 3/12 96.
Betænkning 6/12 96).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Forslaget sattes til forhandling.
Fredag den 13. december 1996
2521
»Hvad kan udenrigsministeren oplyse om regeringens holdning til situationen i Tyrkiet, herunder landets krænkelser af menneskerettighederne og undertrykkelse af nationale mindretal?«
(Forespørgsel nr. F 35).
Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 8:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Udskydelse af
revision).
Af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen).
(Fremsat 2/10 96. Første behandling 9/10 96.
Betænkning 3/12 96. Anden behandling 12/12
96).
Samtykke til behandling
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Formanden:
De sager, der er opført under punkterne 3-8 på
dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke
behandles i dette møde, men hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet.
(Ophold). Det er givet.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 110
stemmer.
Den første sag på dagsordenen var:
1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr.
F 32:
Forespørgsel til sundhedsministeren [om indsatsen over for hiv-virus og aids].
Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 10/12 96).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne
forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke
dertil som givet. (Ophold). Det er givet.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr.
F 33:
Forespørgsel til udenrigsministeren og økonomiministeren [om EU's strukturfonde].
Af Annette Just (FP) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 10/12 96).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne
forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke
dertil som givet. I(Ophold). Det er givet.
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 28:
Forslag til lov om ændring af lov om social
bistand. (Regler om oprettelse, visitation og
finansiering m.v. af individuelt beskyttede
enkeltpladser efter bistandslovens §§ 91-95).
Af socialministeren (Karen Jespersen).
(Fremsat 9/10 96. Første behandling 22/10 96.
Betænkning 5/12 96. Anden behandling 12/12
96).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 110
stemmer.
2522
Fredag den 13. december 1996 (L 28)
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
5) Tredje behandling af lovforslag nr. L 44:
Forslag til lov om ændring af lov om jagt og
vildtforvaltning. (Jagt på små arealer).
Af miljø- og energiministeren (Svend Auken).
(Fremsat 30/10 96. Første behandling 5/11 96.
Betænkning 4/12 96. Anden behandling 12/12
96).
Den næste sag på dagsordenen var:
6) Tredje behandling af lovforslag nr. L 27:
Forslag til lov om Elsparefonden.
Af miljø- og energiministeren (Svend Auken).
(Fremsat 9/10 96. Første behandling 24/10 96.
Betænkning 27/11 96. Anden behandling 12/12
96).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Aage Brusgaard (FP):
Der skal ikke herske tvivl om, at Fremskridtspartiet her ved tredjebehandlingen vil stemme ja
til dette lovforslag om jagt på småøer, men vi er
selvfølgelig skuffede over, at vi ikke kunne få
flertal for vores ændringsforslag i går. Det er jo
sådan, at jagten på arealer mellem 1 ha og 5 ha
må ejeren ikke leje ud til postbudet eller sin
onkel. Han må heller ikke låne arealet ud, medmindre han samtidig kan lave en aftale med
godsejeren, der er nabo til det.
Det mener vi rent faktisk er forkert over for
de småhusmænd, som det drejer sig om, men vi
fik altså ikke flertal i går. Det er selvfølgelig
skuffende, at Socialdemokraterne ikke engang
kunne stemme for sådan nogle ting, fordi det
frarøver altså almindelige små jægere muligheden for at drive jagt på en billig måde.
Men selv om vi ikke fik flertal i går for
ændringsforslaget, så støtter vi den forbedring,
der trods alt er her.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 111
stemmer.
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 65 stemmer (S, SF,
RV, EL og CD) mod 46 (V, KF, FP og DF).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.
Den næste sag på dagsordenen var:
7) Tredje behandling af lovforslag nr. L 31:
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet. (Elsparebidrag).
Af skatteministeren (Carsten Koch).
(Fremsat 9/10 96. Første behandling 24/10 96.
Betænkning 4/12 96. Anden behandling 12/12
96).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad ordet.
4474
Torsdag den 27. februar 1997 (F 32)
Den næste sag på dagsordenen var:
12) Forespørgsel nr. F 32:
Forespørgsel til sundhedsministeren:
»Hvilke oplysninger kan regeringen give om
indsatsen over for hiv-virus og aids?«
Af Pia Kjærsgaard (DF), Kristian Thulesen Dahl
(DF), Egil Møller (DF) og Poul Nødgaard (DF).
(Forespørgslen anmeldt 10/12 96. Fremme af
forespørgslen vedtaget 13/12 96).
Begrundelse
Pia Kjærsgaard (DF):
Dansk Folkeparti har rejst denne debat i dag til
sundhedsministeren med henblik på at få en
drøftelse af forskellige forhold inden for aidspolitikken i Danmark. Det er mange år siden, vi
sidst har drøftet emnet i Folketinget, faktisk ikke
siden den 22. marts 1988, hvor jeg også dengang
rejste debatten.
Dansk Folkeparti støtter fortsat ikke den førte
politik på området og ønsker ophævelse af anonymiteten og registrering ved test for hiv-smitte.
Det er en kendsgerning, at i vores naboland
Sverige, som har ca. dobbelt så mange indbyggere som Danmark, er antallet af hiv-smittede
under det, som det ligger på i Danmark. Det
burde faktisk være værd at efterprøve, om vi
ikke skulle følge eksemplet og se, om vi ad den
vej kan nedbringe antallet af ofre for aids.
Besvarelse
Sundhedsministeren (Birte Weiss):
Det er rigtigt, som det netop er blevet sagt af
forespørgeren, at det er en halv snes år siden, at
vi har haft en stor aids-debat her i Folketinget,
og jeg synes, det er en meget god lejlighed til at
se på, hvordan udviklingen har været i de 10 år.
Jeg synes, det er en god lejlighed til at konstatere, at vi rent faktisk har ført en fornuftig politik på det område, og jeg kan da godt sige for
regeringens vedkommende, at vi ikke mener, at
der er noget seriøst grundlag for at ændre den.
For hvad er kendsgerningerne?
Det er bl.a., at der siden 1980 og til i dag i
Danmark er konstateret godt 2.000 aids-tilfælde,
hvoraf homoseksuelt smittede mænd fortsat
udgør langt den overvejende del. Siden det særlige hiv-meldesystem trådte i kraft i august 1990
og til udgangen af 1996, er der i Danmark
anmeldt godt 2.000 nye hiv-positive personer.
Af dem er gruppen homoseksuelt smittede
mænd og gruppen heteroseksuelt smittede
mænd og kvinder nogenlunde lige store.
Sundhedsstyrelsen anslår, at der er tale om
ca. 5.000 hiv-smittede i Danmark, hvoraf ca.
3.600 er i live.
Selv om homoseksuelt smittede stadig væk er
den største gruppe med hiv og aids, så udgør de
en mindre andel af det samlede antal end tidligere. En væsentlig årsag hertil er, at antallet af
nyfundne homoseksuelt smittede har været faldende. Sammenlagt har antallet af nyfundne
hiv-positive gennem de senere år ligget på
omkring 300 tilfælde årligt, og sidste år, altså i
1996, ser det endda ud til, at tallet er lavere. Dér
ligger det omkring 250.
Hvis vi alene ser på heteroseksuel smitte
blandt danskere, ved vi fra hiv-meldesystemet,
at mere end hver fjerde er smittet i udlandet og i
de fleste tilfælde ved seksuel kontakt med en
person fra et område med en høj smitteforekomst. Andelen af heteroseksuelt smittede i
udlandet er stigende siden 1993. Også en stor
del af de homoseksuelt smittede er smittet i
udlandet. Vi ved også noget om, hvor mange
danskfødte der er fundet hiv-positive efter
heteroseksuel kontakt i Danmark.
Når man ser det over perioden fra august
1990 til og med marts 1996, drejer det sig i gennemsnit om 35 mennesker årligt. Man må regne
med, at en del af disse mennesker har haft risikoadfærd i form af ubeskyttet sex med prostituerede, med intravenøse stofmisbrugere eller
med et stort antal vekslende partnere. Herudover blev i gennemsnit 5 personer hvert år smittet ved heteroseksuel kontakt i Danmark med en
person fra et område med en høj smitteforekomst.
Om de heteroseksuelt smittede udlændinge
kan det oplyses, at hovedparten er smittet i
deres hjemland og er hiv-smittede ved ankomsten til Danmark. Der er i øvrigt ikke nogen holdepunkter for at antage, at hiv-smitten blandt
asylansøgere eller indvandrere skulle være stigende.
Samlet for hiv-smittens udbredelse ser det
altså ud tilìat vi i Danmark har nået en stabilisering, hvilket formentlig først og fremmest skyldes, at adfærden har ændret sig i den type miljøer, hvor smitten først spredtes.
Globalt set må man derimod konstatere, at
smitteudbredelsen fortsat er stærkt stigende; det
gælder i Sydeuropa, det gælder i Centralafrika,
Torsdag den 27. februar 1997 (F 32)
og det gælder i Sydamerika og Sydøstasien.
Specielt de sidste steder er der nærmest tale om
en eksplosionsagtig stigning.
i
Jeg vil også godt benytte lejligheden til at
sige, at inden for de sidste år er der jo taget nogle nye lægemidler i anvendelse, som har bevirket en væsentlig bedre livskvalitet for de hivsmittede og aids-syge, og at man derved har
været i stand til at forlænge levetiden væsentligt.
De nye behandlinger giver mere energi, mere
appetit, mere mod på livet; i nogle tilfælde betyder det endda også, at smittede kan genoptage
deres arbejde, og det er vel en af de mest positive meldinger, vi har fået på dette område i
nyere tid.
De nye behandlingsmetoder betyder både, at
man kan udskyde tidspunktet for udbruddet af
aids, og det betyder også noget i forhold til de
svære følgesygdomme, som opstår i forlængelse
heraf. Det kan være lungebetændelse, det kan
være kræft i lymfeknuder, og det kan være en
række andre sygdomme, som er med til at gøre
det til en meget pauver tilværelse. Det har betydet, at aids-patienter opholder sig i kortere tid
og færre gange på hospital og i højere grad kan
nøjes med ambulant behandling.
Foreløbige undersøgelser tyder på, at levetiden for aids-patienter kan forlænges væsentligt ud over de et til to år, som man hidtil har talt
om fra udbruddet af aids til dødstidspunktet.
Det er klart, at disse ændringer i behandlingsog sygdomsmønstret vil få betydning for smittebekæmpelsesindsatsen, men også for den støtte, som ydes til dem, der allerede er smittet med
en - og det vil jeg godt understrege - stadig væk
uhelbredelig sygdom, for det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke lader sig gribe af en jubeloptimisme på dette område, der så ville betyde, at
man kom til at slappe af på opmærksomheden.
Jeg vil også godt sige noget lidt mere principielt om frivillighed og anonymitet, for jeg tror,
det er meget vigtigt, at vi fastholder de principper, som vi har fastlagt for vores indsats på dette område. Det kan vel siges ganske enkelt,
nemlig at frivillighed og anonymitet er væsentlige forudsætninger for, at de, der skal påvirkes,
vil være modtagelige og samarbejdsvillige. Der
knytter sig jo stadig væk en række fordomme til
hiv og aids, men den omstændighed, at vi stadig
ikke kan tilbyde en helbredende behandling, og
det forhold, at man kan være hiv-smittet længe,
uden at der kommer nogen egentlige sygdomstegn, tilskynder heller ikke ligefrem til at lade
sig undersøge.
l
4475
Det er derfor, det er så afgørende, at sundhedsvæsenets ,tilbud bygger på frivillighed, og
at vi kan tilbyde anonymitet til de få, som
ønsker det. Og dér synes jeg, det er interessant
at se på: Hvor mange er det så, der ønsker at
være anonyme? Dér har udviklingen vist, at det
er langt, langt størsteparten, der både opgiver
deres navn og i det hele taget er maksimalt med
i oplysningen af tingene. Det er kun to pct., der
ønsker at være anonyme, og det vil sige, at vi er
nået meget langt inden for de rammer, vi har i
dag, sådan at både frivillighed og anonymitet
kan respekteres.
Jeg vil også godt sige, at indførelse af krav om
tvungen hiv-test og pligt til at opgive navne på
eventuelle partnere eller opgivelse af muligheden for anonymitet ville betyde, at der var mange, der ville holde sig tilbage, i hvert fald langt
flere end i dag. Der ville være nogle, som måske
sagt lidt i citationstegn ville have mistet hukommelsen, når det drejede sig om at oplyse om
mulige smittede partnere.
Sådanne ændringer ville efter vores opfattelse
være med til at gøre systemet dårligere, og være
med til, at man derved ville få en højere risiko
end den, der er tale om i dag.
Forslag om tvungen hiv-testning har været
fremme mange gange i den danske debat om
aids. Det er hver gang blevet afvist, og jeg vil
godt sige: med god grund. Det gælder også i
forhold til mennesker, der kommer her til landet, hvad enten der er tale om indvandrere,
asylansøgere, turister eller erhvervsrejsende, og
det gælder uden hensyn til hudfarve og seksuel
disposition.
Ud over at det ville stride mod fundamentale
principper for undersøgelse og behandling i det
danske sundhedsvæsen, foreligger der ingen
som helst dokumentation for, at et sådant skridt
ville have nogen smittebegrænsende effekt, som
ikke ville kunne nås med en intensiv oplysningsindsats, altså den vej, som vi har valgt her i
det danske samfund.
Et krav om tvungen hiv-test af bestemte
grupper af tilrejsende ville være diskriminerende og i øvrigt også i strid med resolutioner, som
FN, WHO, Europarådet og EU har vedtaget
gentagne gange i forskellige sammenhænge.
Men i og med at hiv og aids nu er spredt til
alle verdensdele med mange millioner smittede,
ville restriktioner over for rejsende også kun
have en marginal betydning i den samlede smittebpkæmpelsesindsats.
4476
Torsdag den 27. februar 1997 (F 32)
Dertil kommer, at det i de vestlige demokratier vel er et grundfæstet princip, at indgreb over
for et individ kun kan retfærdiggøres, såfremt
det sker til varetagelse af samfundsmæssige
interesser, der klart overstiger hensynet til individets integritet, altså hvor der er tale om meget
alvorlige sygdomme, som det kan være meget
vanskeligt eller umuligt for den enkelte at
beskytte sig imod, fordi sygdommen spredes
f.eks. gennem luft, gennem fødevarer eller gennem vandet. Det er jo ikke det, der er beskrivelsen af hiv og aids;: det er på anden måde, det
overføres, og derfor er der ikke tale om, at man
med føje kunne bruge en argumentation som
den, jeg forstår der lå i forespørgernes hensigt.
I Danmark har alle mulighed for at få foretaget en hiv-test, og det er meget få, der på opfordring siger nej. 11996 blev der i Danmark foretaget knap 170.000 frivillige hiv-test. Hertil
kommer de test, som foretages i forbindelse
med donorvirksomhed.
Så lidt om oplysningsindsatsen. Det er som
bekendt Sundhedsstyrelsens opgave at initiere
og koordinere den samlede indsats mod hiv og
aids og at forestå den statslige informationsindsats. Der er på finansloven i år afsat godt 13 millioner kroner til Sundhedsstyrelsens oplysningsarbejde. Hertil kommer tilskuddene til de
grupper og institutioner, der er redegjort for i
bemærkningerne til finanslovforslaget, og dér er
der i år afsat statslige midler på i alt 31 millioner
kroner til aids-oplysningsarbejdet.
De frivillige organisationers meget engagerede indsats i det forebyggende arbejde er af
uvurderlig betydning. De frivillige organisationer har direkte kontakt med de primære målgrupper og kan ad den vej få etableret den medmenneskelige dialog, som er nødvendig, når der
skal motiveres til en adfærdsændring.
Den direkte personkontakt gør også organisationerne særlig egnede til at stå for den
psykosociale indsats, som er nødvendig både i
relation til smittede og syge og i relation til
deres pårørende. En del af de statslige tilskud til
disse organisationer bliver også anvendt til
psykosocialt arbejde, og jeg tror, der er almindelig enighed om, at det har meget stor værdi.
Af de grupper, der er optaget på finansloven,
skal jeg f.eks. nævne den landsdækkende aidstelefonservice AIDS-linien, som blev etableret i
1987, altså for ti år siden, og hvortil alle borgere
kan ringe og få besvaret spørgsmål om hiv og
aids. AIDS-linien har mellem 13.000 og 14.000
rådgivningssamtaler om året. Det viser, at det
stadig væk er meget vigtigt, at der er et sted,
hvor mennesker helt anonymt kan ringe og få
rådgivning eller måske bare give udtryk for
deres utryghed.
Jeg vil også nævne Stop AIDS-kampagnen,
hvis målgruppe er mænd, der har sex med
andre mænd. Specielt kampagnens opsøgende
virksomhed forudsætter et kendskab til målgruppen, som netop denne organisation er i
besiddelse af.
Så jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den blanding af indsats, der finder sted på det officielle
plan, nemlig Sundhedsstyrelsen, og alt det, som
de frivillige organisationer kan og systemerne
ikke kan, tilsammen giver en god dækning.
Kontaktopsporingen er også et vigtigt supplement til den øvrige forebyggende indsats og
sker i et vist omfang under den rådgivning, som
de praktiserende læger og andet professionelt
personale giver. Formålet med kontaktopsporing er jo dels at bryde smittekæderne, dels at
rådgive de smittede.
Når en læge konstaterer, at et menneske er
hiv-smittet, er det vigtigt, at der også etableres
kontakt til den smittedes seksuelle partnere. De
skal også have tilbud om vejledning og undersøgelse. De skal have tilbud om behandling,
hvis det er relevant og muligt.
Hiv-smitteopsporingen handler i første række om at skabe et tillidsforhold mellem rådgiveren og den smittede og må også af den grund
bygge på princippet om frivillig medvirken.
Udtrykket kontaktrådgivning illustrerer vel
egentlig meget godt den optimale situation.
Det drejer sig først om at få skabt en åben og
tillidsfuld kontakt til den smittede, som ofte
befinder sig i et følelsesmæssigt kaos efter at
være blevet oplyst om, at man er smittet. Dernæst skal det gennem rådgivning sikres, at den
smittede ikke selv dyrker usikker sex fremover,
at en eventuel partner rådgives om sikker sex og
tilbydes test, og at personen kontakter andre
tidligere partnere.
De fleste ønsker, og det synes jeg er meget
forståeligt, selv at foretage denne kontaktopsporing, hvor det kan lade sig gøre; det vil sige,
hvor der ikke er tale om f.eks. en helt ukendt
partner.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at succesraten
for kontaktopsporing ikke er afhængig af, hvor
mange smittede der opspores, men derimod
af, om rådgivning og vejledning fører til en
adfærdsændring både hos de smittede selv og
hos de ikkesmittede, som har været udsat for en
smitterisiko.
Torsdag den 27. februar 1997 (F 32)
Kontaktopsporing og kontaktrådgivning
foregår i dag i et vist omfang på hospitalerne.
Alle afdelinger og klinikker, der beskæftiger sig
med hud- og kønssygdomme, og de infektionsmedicinske afdelinger og enkelte andre afdelinger, der modtager de hiv-smittede, har i dag
mulighed for at tilbyde hiv-rådgivning og kontaktopsporing.
Sundhedsstyrelsen har også til lægerne
udsendt vejledning om kontaktopsporing, hvori
der gives en nøje anvisning i, hvordan lægerne
skal forholde sig, når en person bliver konstateret hiv-positiv. Her er det et særligt problem, at
en praktiserende læge i gennemsnit kun vil
møde en hiv-smittet patient i sin konsultation
hvert 15. år. Det er selvfølgelig en gennemsnitsbetragtning, for i det københavnske område er
tallet væsentlig højere - dér er det hvert 3. år.
Det har derfor sammen med de kommunale
parter været overvejet, hvordan man ude i landet bedst kan tilrettelægge og formidle en specialiseret hiv-kontaktopsporing som støttefunktion for de læger, som finder de nye hiv-positive. Sundhedsstyrelsen har fremlagt nogle konkrete forslag til forbedringer, som jeg nu efter
høring af de kommunale parter har bedt styrelsen om at sætte i værk.
Sundhedsstyrelsens gennemgang af den kontaktopsporende indsats har i øvrigt også vist, at
de ressourcer, der i dag er afsat på landsplan til
rådgivning og kontaktopsporing af hiv-smittede og deres partnere, ligger på et niveau, der
svarer til det samlede behov. Så forbedringerne,
vil kunne gennemføres som justeringer inden
for den bestående ressourcemæssige ramme.
Det er der i hvert fald meget der tyder på.
Så nogle få ord om aids-oplysningsindsatsen
fremover. Og når jeg kun vil gøre det i nogle få
ord, er det, fordi jeg ikke tror, der er baggrund
for at lave særlig store ændringer på dette felt.
Men lad os konstatere, at forebyggelsen har haft
en effekt på befolkningen og ikke mindst på
risikogruppernes adfærd. Det kan der simpelt
hen ikke herske nogen tvivl om.
Men samtidig må det konstateres, at der i de
senere år er registreret en del nye hiv-tilfælde
blandt homoseksuelle, som tidligere har været
fundet hiv-negative. Det vil sige, at de jo må
være blevet smittet i de senere år, uanset at de
øjensynlig har været opmærksomme på risikoen
for smitte.
Hertil kommer, at en voksende andel af de
nye hiv-tilfælde er opstået ved heteroseksuel
kontakt, og at over halvdelen af de nye smittede
4477
er personer, der er blevet smittet i udlandet. Der
er grund til at tro, at også en væsentlig del af
denne smitte er sket i de senere år, bl.a. fordi
den generelle udbredelse af hiv i udlandet er
vokset så stærkt.
Regeringen vil fortsat være meget opmærksom på ændringerne i smittespredningsmønsteret. Der vil derfor også fremover bliver arbejdet
for, at den seksuelle risikoadfærd reduceres i de
miljøer og situationer, hvor smitterisikoen er
størst, hvad den stadig væk er for gruppen af
homoseksuelle mænd, men også for befolkningen som helhed.
Så derfor tror jeg godt, man kan sige, at der
bestemt ingen grund er til at geare ned på
oplysningsindsatsen, men at der tværtimod er
brug for at fastholde det støttearbejde, der er
indledt, og hvor vi nu begynder at kunne se en
positiv effekt.
Sammenfattende må man vel konstatere så, at
den danske aids-politik har været effektiv. Vi
har ikke fået udryddet sygdommen, men det er
der heller ikke nogen der har forventet kunne
ske; det er noget, som man vel må karakterisere
som et fremtidshåb, men det er lykkedes at få
lavet en opbremsning i smittespredningen.
Fra regeringens side er der ingen tvivl om, at
det har været den rigtige politik, som et meget
bredt flertal her i Folketinget har lagt i fællesskab. Det er alle partier bortset fra Fremskridtspartiet, der har stået bag det. Regeringen vil
derfor gerne benytte forespørgslen i dag til at slå
fast, at principperne bygger vi stadig væk på;
dem er der ingen grund til at ændre.
Hiv og aids skal fortsat bekæmpes ved
adfærdsændring gennem oplysning om sygdommen, om dens smitteveje og ikke ved tvang
og registrering, og bekæmpelsen af hiv og aids
er lige så vigtig, som den var for 10 år siden. Der
må ikke ske det, at man i den vestlige verden - i
lutter tilfredshed over, at det ikke gik så galt,
som man f.eks. spåede i 1987, da vi havde den
store debat her i Folketinget - så tror, at der er
fred og ingen fare.
Hvis vi vil bevare de gode resultater på dette
område, må vi ikke slappe opmærksomheden.
Og det gælder både samfundet som helhed, det
gælder risikogrupperne, og det gælder også
unge mennesker, som måske ellers kunne blive
forledt til at tro, at det ikke var så farligt endda
at dyrke usikker sex.
Kun hvis vi fastholder opmærksomheden,
kan vi fastholde de gode resultater.
4478
Torsdag den 27. februar 1997 (F 32)
Forhandling
Pia Kjærsgaard (DF):
Jeg skal starte med at sige tak til ministeren for i
hvert fald en ret grundig og lang besvarelse.
At jeg så synes, den på visse områder var
mangelfuld, kommer nok ikke helt bag på ministeren, og det vil jeg så bruge lidt af min svartale
på at komme ind på.
Jeg skal med det samme sige, at når man nu
kan konstatere, at aids-sygdommen ramte Danmark for en halv snes år siden godt og vel, så
har der på mange områder været en god udvikling siden; det mener Dansk Folkeparti også.
Det er godt, at der er blevet nedbrudt nogle
fordomme. Det var vel nok det værste ved den
nye sygdom, som vi oplevede i Danmark: at der
straks rejste sig mange fordomme omkring sygdommen og de, som den ramte, fortrinsvis bøsserne. Og sådan er det stadig væk. Det er den
største gruppe, der fortrinsvis bliver ramt af
denne her sygdom. Det er godt, at mange fordomme er nedbrudt på forskellig vis; det er nok
ikke helt så godt, som det kunne være, men der
er dog taget et ganske stort skridt i den rigtige
retning.
Så skal jeg også sige, at Dansk Folkeparti
bestemt mener, at man fortsat skal oplyse om
det her meget, meget grundigt og meget, meget
godt; at man skal forske i sygdommen, og at det
er godt, at der nu er kommet nogle metoder,
som i det mindste kan være med til at gøre tilværelsen lettere for dem, der er blevet ramt af
den, selv om der beklageligvis endnu ikke er
fundet et middel, så man kunne undgå, at folk
dør af den sygdom før eller senere.
Så må jeg sige, at vi i Danmark jo har haft tradition for lovgivningsmæssigt at bekæmpe epidemier og kønssygdomme, og dér må jeg så sige
til gengæld, at Dansk Folkeparti ikke fatter,
hvorfor hiv-smitte ikke kan behandles på samme måde. Jeg mener ikke, der er kommet nogen
rigtig god forklaring på det.
Vi fik efter en omfattende offentlig debat for
knapt et år siden en ny medicinaldirektør, men
der er endnu ikke kommet noget offentligt
udsagn vedrørende aids-politikken i Danmark
fra ham.
Heldigvis er der flere og flere personer, der
hvert år bliver testet for hiv-smitte, men stadig
væk så er det jo frivilligt, om man vil gøre det,
og man er heller ikke forpligtet til at opgive
navnene på sine partnere. Der er flere og flere
uden for risikogrupperne, der bliver smittet; det
kan også konstateres.
I den offentlige debat har der indimellem
været tanker fremme om at foretage rutinemæssig hiv-test af asylsøgere fra højrisikolande i
Central- og Østafrika. Det mener Dansk Folkeparti er en god idé.
Hvorfor bruger Sundhedsstyrelsen ikke flere
Marker lat / long: 55.599487, 9.228898 (WGS84)