Immutable: Rejected Law Proposal, L 119, The Danish Parliament, 1991
Resource tools
Original PDF File |
2.7 MB | Download |
View directly in browser |
2.7 MB | View in browser |
Resource ID
280
Access
Open
Key Topics
Government Aids policy, Living with HIV/AIDS , Patient care
Keywords
Forced testing , Policy (national) , Prevention
Document Type
Law Proposal
Resource Title
Rejected Law Proposal, L 119, The Danish Parliament, 1991
Creator
Danish Parliament
Country
Denmark
City
Copenhagen
Date
01 February 1991
Language
Danish
Restriction Status
Online accessible
License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International License.
Notes
This document is a rejected proposal for a law on the registration of people living with HIV or AIDS. This proposal by Fremskridtspartiet was the same as L 89 of 1990. It was presented in parliament a second time due to an interruption in the treatment of L 89 by a general election.
There are three kinds of documents from the Danish Parliament in this EHAA collection: law proposals (lovforslag), resolution proposals (beslutningsforslag), and inquiries (forespørgelser).
Law proposals are either rejected or passed into law by parliament. In order to become law, law proposals must be “treated” (behandlet) three times in parliament before approval by a majority of MPs.
Resolution proposals contain a clear political message on a topic or issue. In contrast to a law proposal, it only needs to be “treated” twice in parliament. If passed, the government is obligated to act in accordance with it.
Inquiries can be requested if one or more MPs wish for a topic to be debated in Parliament. During the inquiry, MPs can make proposals for Parliament to either approve or reject.
Text excerpt
2935
F. 1.1. vedr. AIDS-syge og HIV-positive
2936
Lovforslag nr. L 119. Fremsat den 1. februar 1991 af Køpke Christensen (FP), Kim Behnke (FP), Pia
Kjærsgaard (FP) og Poul Nødgaard (FP)
Forslag
til
L o v o m Ir e g i s t r e r i n g a f A I D S - s y g e o g H I V - p o s i t i v e
§ 1. Der oprettes et centralt register over personer, der er AIDS-syge eller HIV-positive.
kontakt med AIDS-syge eller andre HIV-positive.
§ 2. Alle AIDS-syge eller HIV-positive, der
er i kontakt med sygehuse, kønssygdomsklinikker eller andre lignende institutioner, registreres. Det er en pligt for de nævnte instanser at
give meddelelse til registret, når de kommer i
§ 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler for indberetning af oplysninger til registret og benyttelse af dette.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
2937
F. 1.1. vedr. AIDS-syge og HIV-positive
2938
B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et i
folketingsåret 1990-91 (1. samling) fremsat forslag (L
89, jf. Folketingstidende 1990-91, l. samling, forhandlingerne sp. 2306 og tillæg A sp. 2337).
AIDS-smitten vil i de kommende år brede sig til 1
eller 2 pct. af befolkningen, og derefter vil sygdommen kræve dødsofre, i samme takt som nye ofre bliver smittet.
AIDS-sygdommen er dødelig, og der eksisterer ikke i øjeblikket behandlingsmuligheder, der kan helbrede de smittede, men forskningen gør så hurtige
fremskridt, at situationen hurtigt kan ændres. Det vil
derfor være overordentlig hensigtsmæssigt for samfundet - uden forsinkelse - at klarlægge, hvor mange
der er angrebet, og'hvor de bor, så man uden forsinkelse kan lade fremtidige fremskridt komme de smittede personer til gode. Dette kan ikke lade sig gøre
uden rettidig registrering.
AIDS er en så alvorlig sygdom, at det vil være særdeles risikabelt blot at gå ud fra en multiplikatorfaktor, som man f.eks. gør i vurderinger af udbredelsen
af influenzaepidemier, hvor man typisk siger, at influenzaen er ca. 10 gange mere udbredt end antallet
af anmeldte influenzatilfælde').
I særlige tilfælde kan ansatte i sundhedsvæsenet
møde HIV-positive personer på deres arbejde med
deraf følgende risiko for at blive udsat for smitte. Det
er fortrinsvis læger, sygeplejersker, fængselsbetjente,
Falckreddere, tandlæger, laboranter og politibetjente, som kommer i kontakt med de HIV-positive personer. Historier om forskellige erhvervsgrupper som
f.eks. tandlæger, læger og sygeplejersker, der nærer
en ikke ubegrundet frygt for at blive smittet på deres
arbejde med den dødbringende sygdom, er desværre
ikke længere ualmindelige. Kirurgen Dennis Raahave og bakteriologen Annie Bremmelgaard, Frederiksberg Hospital, har fremført, at i løbet af en trediveårig
periode vil 6 personer blandt kirurger og kirurgers
hjælpepersonale være HIV-smittet, og et par af kirurgerne vil sandsynligvis være døde2).
I Sverige - som vi ellers ynder at sammenligne os
med - praktiseres indsatsen imod AIDS på en helt
anden måde, end man gør i Danmark. Hovedforskellen mellem den danske og den svenske indsats mod
AIDS-sygdommen er, at Sverige har henført AIDS til
kønssygdomslovgivningen med deraf følgende muligheder for at anvende tvangsmæssige foranstaltninger over for smittede og syge3).
I straffelovens § 252 står: »Med hæfte eller med
fængsel indtil 4 år straffes den, der for vindings skyld,
af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde
volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.« Denne paragraf er ubrugelig, så længe der ikke
har fundet en registrering af AIDS-syge sted, da myndighederne efter de gældende regler ikke kan få oplyst, om denne person har været bekendt med sin tilstand og dermed vidst, at vedkommende er smittebærer.
Alle partier taler om, at forebyggelse er vigtigere
end helbredelse.
Registrering af AIDS-patienter kan netop medvirke til at hindre, at sygdommen bliver udbredt. Hvad
skal vi med en straffelov, hvor man kan anklage
AIDS-smittede, der bevidst smitter andre, for
manddrab, når der ikke er mulighed for at finde personen?
I forhold til indbyggertallet er Danmark det land i
Europa, der har fjerdeflest AIDS-ramte.
Det direkte formål med registrering af personer
smittet med AIDS (HIV-positive) er at få kendskab til
sygdomstilfældenes antal og fordeling. Men det er
også af stor betydning at kende tilfældenes art, således at det vil være muligt, når nye lægemidler fremkommer (en effektiv behandlingsmetode eller eventuelt vaccine), hurtigt at kunne kontakte de HIV-positive, således at man ikke først skal til at teste hele
befolkningen på dette tidspunkt - en test, som i sig
selv vil tage måneder eller år. Denne test vil have
samme betydning som den, man foretog tidligere i århundredet for at bekæmpe tuberkulosen, og som den
registrering, man i Danmark foretog i 1920'erne afseroreaktioner for syfilis. Registreringen af seroreaktioner for syfilis var i mange år anset for forbilledlig og
var i sin form grundlæggende for sygdommens klarlæggelse og bekæmpelse.
For samtlige blodprøver indsendt til Statens Seruminstitut til testning for infektion med HIV kan registrering foretages på følgende måde: prøven ledsages af navn og personnummer på den undersøgte
samt navn (eller nummer) for indsendende læge eller
2939
F. 1.1. vedr. AIDS-syge og HIV-positive
sygehus. Ved modtagelsen registreres personnummer
og navn i et edb-register med kodet adgang. Blodprøven påføres instituttets løbenr., inkl. dato.
Til senere opsporing af en patient vil man igennem
indsenderen kunne udnytte det omtalte edb-register,
eventuelt påført adresse. Sådan brug vil kunne tillades af et særligt udvalg under det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Registertilsynet.
2940
Det er indlysende, at stærkest mulig bekæmpelse
af sygdommen kræver mest mulig viden om dens udbredelse.
Udenlandske undersøgelser4) har vist, at udbredelsen af HIV-smitte er op til fem gange større blandt
personer, som afslår tilbud om HIV-test, end blandt
personer, der accepterer en test. Derfor må den ikke
være frivillig.
1) Ugeskrift for Læger 152/13,25.03.1990 (p. 959).
2) Kirurgen Dennis Raahave og bakteriologen Annie Bremmelgaard, Frederiksberg Hospital, offentliggjorde
i november 1989 i Ugeskrift for Læger simple statistiske beregninger, der sandsynliggjorde, at udbredelse af
HIV-smitte blandt kirurger og hjælpepersonale vil finde sted i dette omfang.
3) Spørgsmål nr. S 1333, folketingsåret 1986-87, 1. samling, jf. Folketingstidende, forhandlingerne sp. 13594,
fra Camre (S), besvaret skriftligt af daværende indenrigsminister Knud Enggaard.
4) Hull H.F., Bettinger C.J., Oallaker M.M., Keller N.M., Nielsen J. og J. Menz O.J.: Comparison of HIV-Antibody prevalence in Patients Consenting to and declining HIV. Antibody testing in an STD clinic, JAMA
1988.
551
Bet. o. lovf. om registrering af AIDS-syge og HIV-positive
552
Til lovforslag nr. L 119. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 25. april 1991
Betænkning
over
F o r s l a g til l o v o m r e g i s t r e r i n g a f A I D S - s y g e o g H I V - p o s i t i v e
[af Køpke Christensen (FP) .m.f1.]
Udvalget har behandlet lovforslaget i en
række møder.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling, Flertallet ønsker
at udtale følgende:
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår
det, at forslagsstillerne ønsker en tvangstestning, og ved 1. behandling sagde ordføreren for
forslagsstillerne, at begrænsningen af smittespredningen skal ske ved, at man isolerer de
smittede.
Flertallet tager afstand fra disse holdninger.
Registrering vil vanskeliggøre en forebyggelse, fordi personer med risikoadfærd eller med
mistanke om at være smittede undlader at lade
sig teste, fordi de ikke kan bevare anonymiteten.
Flertallet understreger, at den danske AIDSpolitik fortsat skal baseres på anonymitet, frivillighed og den enkeltes tryghed ved at henvende sig til sundhedsmyndighederne, og flertallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse.
Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal
(KRF):
Et mindretal (Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til titlen
1) I titlen udgår ordene »AIDS-syge og«.
Til § 1
2) Ordene »AIDS-syge eller« udgår.
Til § 2
3) I 1. pkt. udgår ordene »AIDS-syge eller«,
og i 2. pkt. udgår ordene »AIDS-syge eller andre«.
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Da det under debatten ved 1. behandling
kom frem, at der allerede sker en vis registrering af AIDS-syge, ønsker forslagsstillerne at
ændre lovforslaget, så det bliver HIV-positive,
der bl.a. er i kontakt med sygehuse m.v., der bliver omfattet af registreringen. Det kan endelig
anføres, at AIDS-syge er HIV-positive og derfor også vil blive omfattet af den foreslåede registrering under alle forhold.
553
Bet. o. lovf. om registrering af AIDS-syge og HIV-positive
Hanne Andersen (S)
Tove Lindbo Larsen (S)
Dorte Bennedsen (S)
Martin Glerup (S)
Torben Lund (S) nfmd.
Lis Noer Holmberg (CD)
Karen Højte Jensen (KF)
Mariann Fischer Boel (V)
Køpke Christensen (FP) fmd.
Lone Møller (S)
Elisabeth Arnold (R V)
Anna-Marie Hansen (S)
Birgitte Husmark (SF)
Ahlmann-Ohlsen (KF)
Anders Mølgaard ( V)
554
Jørgen Winther (V)
Inger Stilling Pedersen (KRF)
2411
22/2 91: l. beh. af f. 1.1. om drift af færgeruter
[Tommy Dinesen]
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Lovforslagets overgang til anden behandling
vedtoges uden afstemning.
Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Trafikudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette forslag, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.
Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 119:
Forslag tillov om registrering af AIDS-syge og
HIV-positive.
Af Køpke Christensen (FP) m.fl.
(Fremsat 1/2 91).
Lovforslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Sundhedsministeren (Ester Larsen):
Fremskridtspartiets lovforslag giver anledning til nogle kommentarer og bemærkninger
om de særlige forhold ved sygdommen AIDS,
forhold, som begrunder regeringens AIDS-politik.
AIDS er stadig en meget alvorlig infektionssygdom forårsaget af virus. Næsten alle mennesker, der får sygdommen, dør af den, men
AIDS er ikke særlig smitsom. Smitten overføres
seksuelt og med blod. Hidtil har smitten herhjemme og i resten af den vestlige verden hovedsagelig bredt sig til visse grupper med risikoadfærd. Det er homoseksuelle, biseksuelle
mænd og stofmisbrugere.
Andelen af heteroseksuelt smittede er stigende, men heteroseksuel smitte sker overvejende
ved kontakt til personer fra grupper, hvor smitten er erkendt udbredt. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke holdepunkter for udbredt heteroseksuel smitte i befolkningen som helhed.
Den opgave, vi står over for, er fortsat at hindre en udbredelse af smitten. Det, man kan
drøfte, er, med hvilke midler man bedst når dette mål. Adskillige gange har spørgsmålet om registrering som middel til at begrænse smitten
2412
været drøftet i Folketinget. Sidste gang skete
det i november måned 1990 i forbindelse med
et forslag fra Kristeligt Folkeparti. Også ved
den lejlighed var der tilslutning til at holde fast
ved den AIDS-politik, Folketinget fastlagde i
1987, og som bygger på frivillighed, på anonymitet og på åben, direkte og ærlig information.
Hvis der skal ændres på denne politik, må der
foreligge nogle velbegrundede formodninger
om, at en ændring vil styrke den forebyggende
indsats. Sådanne formodninger foreligger ikke
i forbindelse med centralregistrering af HIVpositive. Tværtimod ser det ud til, at en registrering vil vanskeliggøre bekæmpelse af sygdommen.
Det er nødvendigt at kende udbredelsen af
smitten af hensyn til tilrettelæggelsen af den forebyggende indsats, men det er ikke nødvendigt at kende den enkelte smittedes identitet for
at kunne følge smittens udbredelse. De anonyme meldesystemer, vi har og er ved at forbedre i
Danmark og i de øvrige vesteuropæiske lande,
og som også WHO anbefaler, giver tilstrækkelig sikkerhed for, at der kan ske en tidlig varsling af evt. ændringer i smittespredningen. For
at begrænse smittespredningen er det derimod
helt afgørende, at den enkelte trygt kan henvende sig til sundhedsmyndighederne og modtage
råd og vejledning om, hvordan man skal beskytte sig selv og andre mod smitte, altså også
uden frygt for at ende med at blive opført i et
register. Hvis man følger de råd, der gives fra
lægelig side, og som vi til stadighed oplyser om,
er risikoen for at blive smittet lille.
Da lovforslaget også omfatter registrering af
AIDS-syge, vil jeg gerne tilføje, at der siden
1983 har været en central registrering af personer, som har fået stillet diagnosen AIDS. Denne del af forslaget er altså omfattet af gældende
lovgivning.
Kort sagt er der ikke særligt belæg for at ændre den hidtidige AIDS-politik. En ændring af
anonymitetsprincippet vil derimod indebære
en risiko for, at den reduktion i antallet af
AIDS-tilfælde i forhold til det, vi forventede
tidligere, vil blive sat over styr.
Regeringen kan ikke støtte lovforslaget.
Dorte Bennedsen (S):
Jeg kan tilslutte mig ord til andet, hvad ministeren har sagt her fra denne talerstol om dette
forslag. Forslaget er i sig selv forkert, hvad mi-
2413
22/2 91: l. beh. af f. 1.1. om registrering af AIDS-syge og HIV-positive
2414
[Dorte Bennedsen]
nisteren også gav udtryk for, idet alle, der har
(Kort bemærkning).
diagnosen AIDS, rent faktisk registreres. De Køpke Christensen (FP):
behandles på lige fod med andre typer af patiMinisteren og Socialdemokratiets ordfører
enter.
tilkendegav, at der allerede i dag forefindes en
Så vil jeg sige om forslaget som sådant, at registrering. Det er korrekt. Det er vi godt klar
fejlen ikke, fordi man gentager den og oven i over, men den er anonym, og det er det, vi ligekøbet gentager den flere gange, bliver rigtigere som appellerer om at ændre. Man skal ikke taeller bedre af den grund. Dette forslag bliver ge helt fejl. Det er jo sådan, at udbredelsen af
heller ikke fornuftigere af at blive fremsat end- denne sygdom er kraftigt stigende. Derfor er
nu en gang.
det en uhyggelig ting, vi her taler om, som selvForslagsstillerne taler om, at de gerne vil fo- følgelig også skal tages alvorligt, således at vi
rebygge. Det tror jeg ikke der er noget parti el- på en eller anden måde får standset denne udler noget medlem i denne sal som ikke ønsker at bredelse. Så kan det diskuteres, hvordan det
gøre, men kendsgerningen er, at dette forslag er gøres, men efter vores opfattelse må og skal det
direkte skadeligt for forebyggelsen. Forslags- være ved en registrering, også i det tilfælde, at
stillerne henviser fuldstændig korrekt til, at man kommer frem til - forhåbentlig hurtigst
udenlandske undersøgelser har vist, at udbre- muligt - en helbredelse af denne sygdom, så
delsen af HIV-smitte er større blandt personer, man hurtigst muligt kan få de personer, der er
der har afslået tilbud om HIV-test, end blandt smittede, helbredt.
personer, der har accepteret testen. Det hænger
jo netop sammen med, at i en række lande, som
(Kort bemærkning).
f.eks. Sverige, har man ikke sikret folk anony- Dorte Bennedsen (S):
mitet, men besluttet sig for tvangsforanstaltninJeg bliver nødt til at sige til hr. Køpke Chriger. Her har vi typiske tal fra Sverige, der viser,
stensen, at det ikke er korrekt, hvad der bliver
at netop i takt med den manglende anonymitet,
sagt her fra talerstolen. Folk, der har fået stillet
netop i takt med risikoen for at blive udsat for
diagnosen AIDS, behandles som andre patientvangsforanstaltninger, har personer fra risiko- ter i vores sundhedsvæsen. Der er ikke anonygrupperne været angste for at melde sig. Det er mitet for dem, der har fået stillet diagnosen
i høj grad ikkerisikogrupper, der lader sig teste AIDS.
i Sverige.
Det er det ene. Så sagde hr. Køpke ChristenHvis vi skulle gå ind for et system, hvor vi op- 홢sen også, at der var en stigning i antallet. De tal,
hæver anonymiteten, hvor vi pålægger folk vi kender, viser os, hvis vi ser på fordoblingstitvangsforanstaltninger, ville vi få ét sikkert re- den - den var i midten af 1980'erne, jeg tror, det
sultat ud af det, og det er, at folk siger: »Nej, så var 1985, omkring 12-13 måneder, dvs., at anmå vi da hellere lade være med at lade os te- tallet af AIDS-syge fordobledes på ca. 1 år - at i
ste«, hvis de har en eller anden mistanke om, at dag ligger det tidsrum oppe et sted omkring, jeg
tror, det er 22-23 måneder. Det er altså heller
de kunne være blevet smittet.
Forudsætningen for, at der skulle være, skal ikke korrekt, at der er en stigning i tingene. Der
vi sige bare et gran af logik i det forslag, vi har er selvfølgelig en stigning, men fordoblingskurpå bordet i dag, er faktisk, at man jævnligt ven er heldigvis i væsentlig grad gået i en bedre
tvangstester hele befolkningen, og det giver for- retning.
slagsstillerne også udtryk for, for den sidste
sætning i bemærkningerne lyder: »Derfor må Karen Højte Jensen (KF):
den« - og »den« er testen - »ikke være frivilDet er ikke mere end 3 måneder siden, at vi
lig.« En jævnlig tvangstestning af den danske her i folketingssalen drøftede et lignende forbefolkning ville for det første være en kostbar slag om registrering af HIV-positive. Forslaget
affære og for det andet ganske uden mening. har igennem årene været debatteret adskillige
Den ville indføre et system, som er i strid med gange og er hver gang blevet afvist, først af firde holdninger, vi har i Socialdemokratiet, og vi kløverregeringerne og i november af KVR-reafviser derfor lovforslaget.
geringen.
2415
22/2 91:1. beh. af f. 1.1. om registrering af AIDS-syge og HIV-positive
[Karen Højte Jensen]
Den konservative folketingsgruppe har alle
gange været enig i afvisningen, og jeg skal ikke
her gentage de argumenter, vi har fremført,
men henvise til de tidligere debatter og til ministerens tale i dag.
AIDS er en meget alvorlig sygdom, og i vores
gruppe mener vi, det er meget vigtigt nøje at følge udviklingen af den. Da der ikke i dag findes
helbredsmuligheder, er det endnu vigtigere, at
vi forebygger og atter forebygger smittespredningen.
Overlæge Jens Ole Nielsen, Hvidovre Hospital, udtalte her til morgen i Københavns Radio,
at hvis sygdommen ændrer karakter, kan det da
godt være, at vi skal ændre politikken. Det
synspunkt er vi meget åbne over for og kan tilslutte os.
Anders Mølgaard (V):
Vi ved alle, at AIDS er en meget farlig infektionssygdom, som oftest har en dødelig udgang. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi gør alt,
hvad der er muligt, for at begrænse smittespredning. Derfor bør vi hele tiden nøje vurdere de optimale indsatsmidler.
Siden 1987 har der som bekendt været stor
opbakning i Folketinget til den aktuelle AIDSstrategi. Det er bekymrende, at der i den sidste
tid er konstateret en vis spredning til de heteroseksuelle, men intet tyder på, at denne tendens
kan stoppes ved at bryde med de nuværende
hovedprincipper i AIDS-bekæmpelsen. Aktuelt findes der intet alternativ til en stærkt personlig ansvarlighed - dette princip er simpelt
hen nøglen - en maksimal anvarsfølelse hos det
enkelte menneske for sit eget og sine medmenneskers liv og helbred. Der findes ingen smutveje. Det bør gennemsyre hele oplysningsindsatsen.
Som bekendt er det kun 3 måneder siden, at
vi sidst diskuterede AIDS-politikken her i Folketinget. Også i Venstre vil vi meget nøje følge
udviklingen og være åbne over for eventuelt
nye brugbare indsatsstrategier. Men aktuelt er
der intet, der begrunder en kursændring. Derfor kan vi i Venstre ikke tilslutte os lovforslaget.
Birgitte Husmark (SF):
Jeg vil gerne sige tak til ministeren for den
klare tale med hensyn til afvisningen af dette
forslag. Fra SF's side er vi selvfølgelig fuldstændig enige i denne afvisning.
2416
Hvis vi havde den mindste formodning om,
at en registrering ville kunne begrænse udbredelsen af smitten, ville vi være positivt indstillet. Desværre forholder det sig præcis omvendt.
Der er, som vi har sagt tidligere, meget stor risiko for, at mange af dem, der i øjeblikket lader
sig HIV-teste, vil undlade at gøre det, hvis de
har en mistanke om, at man vil blive registreret
og ikke bare registreret, men sådan at det måske vil blive videre kendt, at man er smittet. Det
vil gøre, at man ikke kan få den viden selv på
betryggende vis, og smitten vil kunne brede sig.
SF har godkendt, at sundhedsministeren har
iværksat overvågning af udbredelsen af HIVsmitte i nogle bestemte befolkningsgrupper,
bl.a. for at tilgodese et af de formål, som nævnes i forslaget, nemlig at få noget at vide om
størrelsen af udbredelsen af smitten også over
kønsbarrieren, i den kvindelige del af befolkningen. Det mener vi er den rigtige måde at gøre det på. Det skal gøres anonymt, men sådan at
man får noget at vide om størrelsen.
I SF mener vi stadig væk, at der ikke er andre
muligheder for at hindre udbredelsen af smitten end en fortsat oplysningsindsats, endnu
mere massivt end i dag. Der kommer stadig
væk nye unge til. I deres seksuelt aktive alder
har de brug for oplysning, og det er en indsats,
der ikke må svækkes.
Vi er imod lovforslaget.
Tom Behnke (FP):
Fremskridtspartiets grundholdning og ideologi bygger på den personlige frihed, der skal
være så fri som overhovedet muligt, dog uden
at være til væsentlig ulempe for andre. Man
skal således kun have personlig frihed, så længe man ikke generer sine medmennesker.
Det er således nødvendigt ved enhver stillingtagen at vurdere, hvordan man tilgodeser
den enkeltes personlige frihed, samtidig med at
man ser på, om det vil være til væsentlig illempe for andre.
Når vi taler om registrering af AIDS-syge og
HIV-positive, kan man fremhæve, at de smittede selvfølgelig skal have deres personlige frihed til at være smittede og til at holde det for sig
selv og endda til at smitte andre, hvis de ikke
har mere omtanke i hovedet.
Her støder man imidlertid på princippet om,
at det ikke må være til væsentlig ulempe for andre. Det er indlysende for enhver, at det er til
2417
22/2 91:1. beh. af f. 1.1. om registrering af AIDS-syge og HIV-positive
2418
[Tom Behnke]
væsentlig ulempe for andre, hvis de smittede fortælle, hvordan sammenhængen er i disse
uden nogen form for begrænsning kan gå rundt ting.
og smitte andre. Ikke nok med, at det er en
Det, der bragte mig op, var to spørgsmål, jeg
kønssygdom, der er højst ubehagelig, men det gerne vil stille til Fremskridtspartiet. Jeg vil
er som sagt oven i købet en sygdom, der er dø- gerne bede Fremskridtspartiet forklare mig delig. Derfor er vi nødt til at tilgodese hensynet for det har jeg faktisk ikke forstået - hvad samtil de 5 millioner danskere og se gennem fingre menhængen er mellem registrering og en bemed den personlige frihed til de netop på dette grænsning af smitteudbredelsen. Helt kontant:
punkt ca. 760 smittede i Danmark.
Hvordan forestiller man sig at den kendsgerForslaget er jo ikke fremsat for at genere de ning, at man registrerer, begrænser smitten?
smittede - for de har det såmænd hårdt nok i
Det er det ene, og det andet var i anledning af
forvejen - men udelukkende for at beskytte re- de smukke ord om den personlige frihed. Jeg
sten af Danmarks befolkning, idet en registre- vil gerne have at vide, hvad den sidste sætning i
ring dels vil være med til at standse udbredel- bemærkningerne betyder: »Derfor må den« sen af AIDS, dels vil være med til at bekæmpe testen - »ikke være frivillig.« Vil det sige, at
de mange afledte problemer, f.eks. omkring do- Fremskridtspartiet vil have en tvangstestning af
norvirksomhed osv.
hele den danske befolkning?
Af Sensormeningsmålingen i Jyllands-Posten den 17. februar 1991 ser man, at af befolk(Kort bemærkning).
ningen generelt er der 69 pct., der er for at fore- Tom Behnke (FP):
tage en sådan registrering, og 30 pet., der er
Til fru Dorte Bennedsen kan jeg sige, at i Jylimod. Tager vi partierne, vil vi se, at de ordførelands-Posten
er spørgsmålet formuleret som
re, der har været heroppe, tydeligt taler imod
deres egne vælgeres overbevisning. For Social- følger:
»For tiden konstateres der hver måned 30-35
demokratiet er der 66 pet. af vælgerne, der sinye
tilfælde af HIV-positive, det vil sige persoger, at vi skal have registrering, for De Konservative 71 pct., for Venstre 75 pet. og for SF 45 ner, der med stor sandsynlighed vil få den døpet. Hvis jeg lige skal nævne de sidste, der ikke delige sygdom AIDS. Det er politisk besluttet,
har været heroppe endnu, så gælder det for CD, at der ikke sker nogen registrering af hverken
at 76 pct. er for en registrering, for Det Radikale HIV-positive eller AIDS-patienter.« Så komVenstre 48 pct. og for Kristeligt Folkeparti 78 mer spørgsmålet til befolkningen: »Mener De,
pct. Men generelt i befolkningen er der 69 pct., at det fortsat bør være sådan, eller mener De, at
der går ind for, at vi foretager en registrering. HIV-positive og AIDS-patienter bør registreDet er endda efter, at Jyllands-Posten samme res?« Således er spørgsmålet formuleret.
De øvrige spørgsmål vil jeg overlade til vores
dag havde en udtømmende artikel, der fortalte
ordfører
på forslaget.
om problematikken. Det vil sige, at de kære politikere taler imod befolkningens ønske og endda imod deres egne vælgeres ønske, lige med Addi Andersen (CD):
Da Centrum-Demokraternes ordfører ikke
undtagelse af SF.
kan være til stede, skal jeg fremføre følgende:
Så sent som den 20. november 1990 behand(Kort bemærkning).
lede Folketinget et forslag fra Kristeligt FolkeDorte Bennedsen (S):
parti om foranstaltninger vedrørende AIDS.
Om Sensorundersøgelsen kun den korte be- Ved de forhandlinger udtalte CD's ordfører, at
mærkning, at det kommer meget an på, hvad CD var positiv over for en registrering af AIDSder er blevet spurgt om. Er der blevet spurgt, syge. Nu kommer der så et lovforslag fra Fremom man gerne vil have en registrering for at fo- skridtspartiet, og CD er vel stadig rimelig posirebygge, vil mange tro, at man får forebyggelse tiv over for registrering, fordi der intet odiøst er
gennem registrering, og derfor vil de svare, som i at blive registreret. Patienter med andre sygde har gjort. Jeg synes, den Sensorundersøgelse domme som f.eks. cancer bliver registreret, og
har gjort indtryk på mig på ét punkt. Den viser, tidligere blev patienter med kønssygdomme
at vi som politikere - det brede flertal, der var i også registreret. Der er fra flere sider udtrykt
Folketinget - ikke har været dygtige nok til at bekymring for, at eventuelle HIV-positive i til-
2419
22/2 91:1. beh. af f. 1.1. om registrering af AIDS-syge og HIV-positive
[Addi Andersen]
fælde af registrering ikke vil lade sig undersøge,
men risikoen for, at enkelte vil holde sig tilbage, skal vi måske tage.
I CD har vi naturligvis drøftet, hvilke forholdsregler man kan indføre for at komme denne alvorlige sygdom til livs. Først må holdningen til sygdommen ændres, for det er ikke mere
enkelte grupper, der bliver ramt af sygdommen,
og det er ikke altid selvforskyldt, at man bliver
smittet. Derfor er det ikke nedværdigende at
blive registreret, men et forsøg på at begrænse
udbredelse af denne alvorlige sygdom, der har
en dødelig udgang.
Det hjælper heller ikke på længere sigt med
smarte kampagner, hvor man ser kondomer i
alle mulige farver og former, og hvor kendte
kunstnere synger iørefaldende sange. Det hjælper måske i øjeblikket, men vi danskere glemmer hurtigt, måske ikke melodierne, men hensigten med dem. Jeg mener, at der skulle
iværksættes, ja hvorfor ikke en skrækkampagne, hvor der i tv bliver vist AIDS-patienter i sidste stadium af sygdommen, og hvor de fortæller
deres historie. Jeg er sikker på, at mange patienter vil hjælpe med i en sådan kampagne, hvis
det især kan få de unge til at være mere opmærksomme på faren ved denne sygdom.
Centrum-Demokraterne vil arbejde grundigt
med lovforslaget i udvalget, fordi vi ikke må lade noget være uforsøgt i bekæmpelse af denne
alvorlige sygdom.
Til sidst vil jeg sige, at hvis CD nu får skudt i
skoene, at vi under firkløverregeringen havde
en anden mening om registrering, viser det bare, hvor usikre vi alle er eller bør være over for
sygdommen.
(Kort bemærkning).
Dorte Bennedsen (S):
Det viser måske også CD's holdning, at man
har taget et følelsesmæssigt standpunkt og måske ikke lyttede så meget til de rent faktiske oplysninger, vi dog har i denne sag.
Når fru Addi Andersen siger, at vi måske
skal tage risikoen for, at enkelte ikke vil lade sig
registrere, er det i virkeligheden et farligt standpunkt. Det hjælper jo ikke så meget, at folk,
som vi ser det i Sverige, fra ikkerisikotruede
grupper lader sig registrere, når vi samtidig ved,
at nogle af risikogrupperne, bl.a. bøsserne, i
Sverige er blevet tilbageholdende med at lade
sig registrere, fordi de er bange for de følger,
2420
det kan få i form af manglende anonymitet og
tvangsforanstaltninger.
Det drejer sig om, at vi sikrer, at de grupper,
om hvilke vi ved, at risikoen er størst, trygt kan
lade sig teste, hvis de har en mistanke om, at de
kan være smittede. Det er det, vi har oplevet
med bøsserne i Danmark, som har vist en utrolig ansvarlig holdning, netop fordi vi har sikret
dem de vilkår, vi har her i landet.
Nu siger fru Addi Andersen, at det ikke er
selvforskyldt, at man bliver smittet. Nej, det er
det ikke. Men man kan faktisk forebygge, at
man bliver smittet. Det er jo bl.a. det, Sundhedsstyrelsens oplysningskampagne har gået
på og fortsat bør gå på, og hvor der her fra dette
hus burde bevilges nogle flere økonomiske
midler til at holde den kampagne i live.
Så blot en bemærkning til hr. Tom Behnke
omkring Sensorspørgsmålet. Det bekræftede
helt det spørgsmål, der blev citeret her: at det
over for den, der bliver udspurgt, efterlader det
indtryk, at hvis man nu registrerer, får man ikke
30 eller 35 nye HIV-tilfælde om måneden, men
nogle færre. Det er jo præcis det, der er noget,
undskyld mig udtrykket, hr. formand, lodret
vrøvl.
(Kort bemærkning).
Køpke Christensen (FP):
Jeg troede, at vi om et alvorligt emne kunne
få en lidt saglig debat og ikke beskylde hinanden for lodret vrøvl osv. Det kan åbenbart ikke
lade sig gøre, selv om det er noget alvorligt, vi
snakker om, og som vi alle sammen går ind for
at bekæmpe mest muligt, uanset partifarve.
Jeg vil svare fru Dorte Bennedsen om det,
hun tidligere var inde på med hensyn til, hvordan vi mener man kan begrænse sygdommen
ved registrering. Vores opfattelse er, at man kan
isolere de smittefarlige, undgå smitte og opspore smittekilder. Det mener vi er vigtigt at få med
i denne debat.
Jeg vil også lige kort kommentere Socialdemokratiets holdning til, hvorfor det skulle kunne begrænse det yderligere. Hidtil har det i
hvert fald ikke vist, at der er noget, der er blevet
begrænset på dette område. Derfor må vi prøve
at tage fat i andre værktøjer. Vi mener altså, at
en registrering vil være det mest hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt.
2421
22/2 91: l. beh. af f. 1.1. om registrering af AIDS-syge og HIV-positive
(Kort bemærkning).
Dorte Bennedsen (S):
Det synes jeg var et meget interessant svar,
der her blev givet. Løsningen var, at vi skulle
isolere de smittefarlige.
Nu er der ikke nogen, der med sikkerhed kan
sige, hvor mange smittefarlige vi har i landet.
Men hvis jeg siger, at vi har et sted mellem
5.000 og 8.000 smittede, HIV-positive mennesker, tror jeg, at jeg holder mig et eller andet
sted i nærheden af kendsgerningerne.
Jeg vil gerne spørge, om Fremskridtspartiet i
ramme, ravende alvor mener, at vi skal isolere
et sted mellem 5.000 og 8.000 mennesker i Danmark. Hvor længe skal vi isolere dem? Til de er
døde, eller til hvad? Hvad skal kriteriet være
for, at de skal have lov til at slippe ud igen, og
hvor skal vi isolere dem henne? Det er dog en
rimelig ejendommelig holdning at have.
Så siges det også fra Fremskridtspartie
Marker lat / long: 55.599487, 9.228898 (WGS84)