Immutable: Passed Law Proposal, L 224, The Danish Parliament, 1995
Resource tools
Original PDF File |
3.1 MB | Download |
View directly in browser |
3.1 MB | View in browser |
Resource ID
285
Access
Open
Key Topics
Government Aids policy, Hemophilia , Living with HIV/AIDS
Keywords
Funding (national government) , Hemophilia , Policy (national)
Document Type
Law Proposal
Resource Title
Passed Law Proposal, L 224, The Danish Parliament, 1995
Creator
Danish Parliament
Country
Denmark
City
Copenhagen
Date
19 April 1995
Language
Danish
Restriction Status
Online accessible
License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International License.
Notes
This documents is the proposal for a law on the establishment of a Hemophiliac Compensation Fund. The Danish state allocated 20M DKK to the fund. The proposal was passed in the wake of a lawsuit against the state by the hemophiliac association, which the association lost.
There are three kinds of documents from the Danish Parliament in this EHAA collection: law proposals (lovforslag), resolution proposals (beslutningsforslag), and inquiries (forespørgelser).
Law proposals are either rejected or passed into law by parliament. In order to become law, law proposals must be “treated” (behandlet) three times in parliament before approval by a majority of MPs.
Resolution proposals contain a clear political message on a topic or issue. In contrast to a law proposal, it only needs to be “treated” twice in parliament. If passed, the government is obligated to act in accordance with it.
Inquiries can be requested if one or more MPs wish for a topic to be debated in Parliament. During the inquiry, MPs can make proposals for Parliament to either approve or reject.
Text excerpt
F. 1.1. om Blødererstatningsfonden
3051
Lovforslag nr. L 224. Fremsat den 19. april 1995 af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen)
Forslag
til
Lov om
Blødererstatningsfonden
Fonden
§ 1. Blødererstatningsfonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte
dels til blødere, der efter behandling med
blodprodukter ved danske sygehuse er blevet
konstateret HIV-smittede, dels til efterladte efter sådanne blødere. Fondens hjemsted er København.
§ 2. Staten yder én gang for alle fonden et
beløb på 20 mio. kr., der udbetales, når fonden
er etableret efter denne lovs regler.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan godkende,
at også andre midler end de af staten efter stk.
1 tilførte midler indgår i fonden.
Fondens bestyrelse
§ 3. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der alle udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra Danmarks Bløderforening.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer og suppleanter for disse udpeges for 4 år ad gangen.
Medlemmerne skal være myndige og bosiddende her i landet, og de må ikke selv være
støtteberettigede efter denne lovs regler. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger af sin midte selv
sin formand, og den fastsætter for sit arbejde
en forretningsorden. Forretningsordenen skal
godkendes af sundhedsministeren.
Fondens anvendelse m.v.
§ 4. Fondens midler uddeles efter bestyrelsens beslutning efter retningslinierne i stk. 2 4, jf. dog stk. 5.
Sundhedsmin. 1.kt., j.nr. 95-7212-6
Stk. 2. Fonden kan yde støtte i form af engangsbeløb eller beløb, der ydes over et på forhånd fastsat antal år eller til en begivenhed,
der indtræder inden dette åremåls udløb. Fonden kan i forbindelse hermed forbruge af såvel
kapitalen, som afkastet heraf.
Stk. 3. Indtil 20 pet. af fondens midler kan
ydes efter ansøgning som engangsbeløb til
merudgifter, som den HIV-smittede bløder eller dennes samlevende familie måtte have i deres dagligdag som følge af den HIV-smittede
bløders eller dennes families særlige individuelle behov.
Stk. 4. Resten af fondens midler kan efter
ansøgning ydes som engangsbeløb eller faste
årlige beløb dels til dækning af HIV-smittede
bløderes tabte arbejdsfortjeneste og det forkortede livsperspektiv samt eventuelt forringet
livskvalitet, som HIV-smitten medfører, dels til
dækning af forsørgertab til efterladte efter en
afdød HIV-smittet bløder. Beløb kan dog kun
ydes, så længe de pågældende lever. Beløb, der
udbetales til efterladte børn, kan længst ydes
indtil barnets fyldte 21. år.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan, når særlige
forhold taler herfor, efter ansøgning fra fondens bestyrelse godkende fravigelse af de i stk.
2 - 4 anførte retningslinier for fondens anvendelse.
Stk. 6. Efterladte efter stk. 4 omfatter ægtefæller til HIV-smittede blødere, eller samlevere, hvor samlivet har bestået mindst 2 år, og
børn. Fondens bestyrelse kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet om 2
års samliv for så vidt angår en efterladt samlever.
Stk. 7. Fonden kan af dennes midler årligt
anvende indtil 1,5 pet. af fondens oprindelige
3052
F. 1.1. om Blødererstatningsfonden
kapital til administration og revision af fonden.
§ 5. Fonden træffer den endelige afgørelse
om uddeling af midler efter loven.
§ 6. Fonden offentliggør på passende måde
den støtte, der kan ansøges om fra fonden.
§ 7. Støtte ydet efter § 4 til umyndige HIVsmittede blødere udbetales til værgens bestyrelse og rådighed efter reglerne i lov om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl.
Fondens regnskab m.v.
§ 8. Fondens midler skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af fondes
midler og bestyrelsesvederlag m.v.
Stk. 2. Fondens midler skal indleveres til bestyrelse i en forvaltningsafdeling, som er knyttet til et pengeinstitut, og som justitsministeren
har godkendt dertil.
§ 9. Fonden skal aflægge årsregnskab, der
skal udarbejdes i overensstemmelse med god
regnskabsskik. Regnskabsåret, der skal omfatte 12 måneder, følger kalenderåret.
Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens regnskab, underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor, indsendes til sundhedsministeren. Sundhedsministeren kan fastsætte krav til regnskabets form og indhold.
Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en
statsautoriseret revisor, der udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra fonden. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik.
Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab afgiver bestyrelsen en beretning til sundhedsministeren for fondens virksomhed. Sundhedsministeren kan fastsætte
regler for beretningens form og indhold.
§ 10. Fonden skal på forlangende give sundhedsministeren enhver oplysning om fondens
virksomhed.
Andre bestemmelser
§ 11. Fondens bestyrelse og andre, der efter
anmodning fra fondens bestyrelse deltager i
administrationen af opgaver efter denne lov,
kan afkræve beløbsmodtagere efter loven de
oplysninger, som er nødvendige for at fastsætte, udbetale og kontrollere støtte fra fonden.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan til brug ved
fondens beregning af ydelser efter loven videregive statistiske oplysninger fra hæmofilicentre og infektionsmedicinske afdelinger til fonden.
§ 12. Straffelovens § 152 og §§ 152 d-f finder
tilsvarende anvendelse for bestyrelsesmedlemmer og de, der medvirker ved administrationen
af opgaver efter denne lov.
§ 13. Fonden ophører med sin virksomhed
senest 15 år efter lovens ikrafttræden, eller når
fondens bestyrelse i øvrigt ansøger sundhedsministeren herom.
Stk. 2. Ved fondens ophør tilfalder eventuelle resterende midler staten, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt der efter § 2, stk. 2, er tilgået
fonden andre midler end de af staten tilførte,
træffer sundhedsministeren ved fondens ophør
bestemmelse om, hvorledes disse eventuelle
resterende midler skal forvaltes.
Stk. 4. Beregning af resterende midler efter
stk. 2 - 3 foretages på grundlag af en forholdsmæssig fordeling baseret på de oprindelige kapitalindskud fra henholdsvis staten og andre.
§ 14. Støtte udbetalt efter denne lov og afkastet heraf indgår ikke i modtagerens husstandsindkomst, jf. § 8 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. Der skal i alle tilfælde ses bort fra
ydelser efter denne lov og afkastet heraf i forbindelse med tildeling af ydelser efter pensionslovgivningen, bistandsloven og andre sociale love inden for Socialministeriets område.
§ 15. I lov om påligningen af indkomst- og
formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994,
som ændret ved lov nr. 1115 af 21. december
1994 og senest ændret ved lov nr. 216 af 29.
marts 1995, foretages følgende ændring:
1.1 § 7, litra u, indsættes efter ordene »personer, der er behandlet ved danske sygehuse«:
F. 1.1. om Blødererstatningsfonden
»samt støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til blødere, der efter behandling
med blodprodukter ved danske sygehuse er
blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses
efterladte.«.
3053
§ 17. Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 1, 2.
pkt., afgiver fonden regnskab og beretning første gang for perioden fra fondens etablering til
31. december 1995.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
3054
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
På baggrund af regeringens og Folketingets partiers tilkendegivelse efter at blødererstatningssagen
blev afgjort ved Østre Landsrets dom af 14. februar
1995, foreslås der i lovforslaget oprettet en fond med
en samlet kapital på 20 mio. kr., som inden for nærmere fastsatte rammer har til formål at yde støtte til
blødere, der efter behandling med blodprodukter
ved danske sygehuse er blevet konstateret HIV-smittede, samt til efterladte efter sådanne blødere.
Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af
sundhedsministeren efter indstilling fra Danmarks
Bløderforening. Fondens bestyrelse træffer den endelige afgørelse om udbetaling af støtte efter loven.
Fonden forudsættes at ophøre med sin virksomhed
efter 15 år.
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Ved Akt 249 3/6 1987 gav Finansudvalget sin
tilslutning til, at der blev ydet en kulancemæssig
godtgørelse på 100.000 kr. til de hæmofilipatienter
(blødere), der efter behandling med blodprodukter
ved danske sygehuse er konstateret HIV-smittede.
Da konstatering af et eventuelt erstatningsansvar
ved domstolene måtte antages at blive meget vanskeligt af bevismæssige grunde, og da en retssag ville
blive meget langvarig, fandt man det rimeligt, at staten ydede en sådan kulancemæssig godtgørelse til de
HIV-smittede blødere. Godtgørelsen tog sigte på at
yde denne særlige gruppe en rimelig kompensation
for den ulempe i personlig livsførelse, AIDS har påført denne.
På finansloven for 1988 blev godtgørelsen forhøjet
fra 100.000 kr. til 250.000 kr, ligesom den berettigede
personkreds blev udvidet til også at omfatte efterladte enker/samlevere samt børn efter HIV-smittede
blødere, som ikke tidligere havde modtaget godtgørelsen. Denne personkreds blev nærmere afgrænset
ved Akt 177 6/4 1988.
På finansloven for 1992 blev den berettigede personkreds yderligere udvidet til også at omfatte ægtefæller eller samlevere til en HIV-smittet bløder, som
selv med overvejende sandsynlighed er blevet HIVsmittede af den pågældende bløder.
Ved Akt 39 12/11 1992 blev godtgørelsen forhøjet
med yderligere 500.000 kr. som kompensation for de
gener og menneskelige omkostninger, som HIVsmitten har påført de pågældende, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 914 af 19. november 1992
om godtgørelse til HIV-positive blødere m.fl.
Den hidtil udbetalte godtgørelse, der således har
udgjort i alt 750.000 kr., var ikke indkomstskattepligtig, ligesom godtgørelsen og afkastet heraf dels ikke
modregnes i ydelser, som tilkommer de pågældende
efter lovgivningen inden for Socialministeriets område, dels ikke påvirker beregningen af individuel boligstøtte.
Der er efter ovenstående godtgørelsesordning udbetalt i alt 60,5 mio. kr. til HIV-smittede blødere og
deres efterladte m.fl.
2.2. Østre Landsret afsagde den 14. februar 1995
dom i den erstatningssag, som Danmarks Bløderforening som mandatar for 8 blødere og deres efterladte
anlagde i 1987 mod bl.a. Sundhedsministeriet og
Sundhedsstyrelsen med påstand om, at de kendes
ansvarlige for, at der ved behandling efter den 1. januar 1985 med faktorpræparater mod blødersygdom
er påført de pågældende eller deres pårørende
AIDS-virus. Ved dommen fik myndighederne medhold i, at man ikke har handlet ansvarspådragende
ved først af kræve varmebehandling af faktorpræparaterne fra den 1. oktober 1985 og screening af alt
donorblod fra den 1. januar 1986.
2.3. Regeringen og Folketingets partier har efterfølgende drøftet blødererstatningssagens politiske konsekvenser og har i den forbindelse fremsat en tilkendegivelse herom, som det fremgår af sundhedsministerens pressemeddelelse af 22. februar 1995. Pressemeddelelsen er optaget som bilag 1 til lovforslaget.
Det fremgår af tilkendegivelsen, at Folketingets
partier og regeringen anser sig for at have en moralsk forpligtelse til at strække sig vidt for at nå en
politisk set acceptabel løsning på de 89 HIV-smitte-
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
de bløderes situation. Endvidere fremhæves bl.a. følgende :
»Folketingets partier og regeringen finder, at
den samlede godtgørelse, som tidligere er ydet de
HIV-smittede blødere og deres efterladte, er et
kontant udtryk for Folketingspartiernes forståelse
for alle de HIV-smittede bløderes særlige vanskelige situation.
Folketingets partier og regeringen er imidlertid
- som et yderlige bidrag til en menneskelig løsning
- enige om snarest at tage initiativ til oprettelse af
en fond med en samlet kapital på 20 mio. kr., som
inden for fastlagte rammer kan bestyres af Danmarks Bløderforening. Hermed kan det sikres, at
blødernes særlige og individuelle behov nu og i
årene fremover bedre kan imødekommes end det
er sket med de hidtil udbetalte faste godtgørelsesbeløb.«
3. Nærmere om lovforslaget
Det foreslås på denne baggrund, at der oprettes en
særlig fond - Blødererstatningsfonden - som har til
opgave at yde støtte til HIV-smittede blødere, og til
efterladte efter disse blødere. Staten yder fonden et
beløb én gang for alle på 20 mio. kr.
Efter sundhedsministerens godkendelse kan også
andre end de af staten tilførte midler indgå i fonden.
Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer,
der alle udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra Danmarks Bløderforening. Det foreslås, at
fondens bestyrelse kan uddele støtte enten i form af
engangsbeløb eller faste beløb over et på forhånd
fastsat antal år. Det forudsættes, at fonden løbende
kan forbruge af såvel kapitalen som afkastet heraf.
Fondens bestyrelse kan inden for de i forslagets
§ 4 fastsatte rammer yde indtil 20 pet. af fondens
midler som støtte i form af engangsbeløb, der tilgodeser den enkelte HIV-smittede bløders eller families særlige individuelle behov. Disse behov kan f.eks.
være medicinudgifter, transport i forbindelse med
sygebehandling, rekreation m.v.
Fondens bestyrelse kan endvidere yde støtte - enten som engangsbeløb eller faste årlige beløb - til
dækning af bløderens tabte arbejdsfortjeneste og det
forkortede livsperspektiv samt eventuelt forringet
livskvalitet, som HIV-smitten medfører, og til dækning af forsørgertab til efterladte, dvs. enker/samlevere og børn.
Støtte ydet efter loven vil - i lighed med den tidligere ydede godtgørelse, jf. punkt 2.1. - ikke være
indkomstskattepligtig, ligesom støtten og afkastet
heraf dels ikke modregnes i ydelser, som tilkommer
de pågældende efter pensionslovgivningen, bistandsloven og andre sociale love inden for Social-
3055
ministeriets område, dels ikke påvirker beregningen
af individuel boligstøtte.
Fondens bestyrelse skal årligt indsende regnskab
og beretning for fondens virksomhed til sundhedsministeren.
Fonden ophører med sin virksomhed senest 15 år
efter lovens ikrafttræden. Fondens bestyrelse kan
dog også før dette tidspunkt ansøge sundhedsministeren om at ophøre med sin virksomhed.
4. Hørte myndigheder, organisationer m.fl.
Forslaget har været til udtalelse hos berørte ministerier m.v. samt hos Danmarks Bløderforening.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Forslaget medfører en statslig merudgift i finansåret 1995 på 20 mio. kr. i forbindelse med fondens
etablering. Udgiften hertil finansieres over finanslovens generelle reserver. De statslige udgifter vil blive
optaget på Sundhedsministeriets bidrag til forslag til
lov om tillægsbevilling for 1995. Da fonden er en
selvejende institution, er den således ikke en del af
statens formue og indgår dermed ikke i statsregnskabet.
Udgifter til løbende administration af ordningen
forudsættes afholdt af fondens midler, jf. forslagets
§ 4, stk. 7. Forslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller
miljømæssige konsekvenser. Forslaget indeholder
heller ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår det overordnede formål
med fonden, nemlig at yde støtte dels til blødere, der
efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret HIV-smittede, dels til
efterladte efter sådanne blødere. For så vidt angår
kredsen af efterladte, der efter forslaget er berettiget
til støtte efter loven, henvises til § 4, stk. 6 og bemærkningerne hertil.
Fondens navn er Blødererstatningsfonden. Fonden, der er en selvejende institution, har hjemsted i
København. Det er fondens bestyrelse, der afgør
hvem der skal administrere loven, men det vil være
naturligt og mest hensigtsmæssigt, såfremt de administrative opgaver henlægges til Danmarks Bløderforening.
3056
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
muligt for fondens bestyrelse at have et klart overblik over de forpligtelser, man har påtaget sig over
Efter bestemmelsen indbetaler staten én gang for for bløderen og dennes efterladte med henblik på, at
alle et beløb på 20 mio. kr. til fonden. Det indebærer, der ikke disponeres videre end fondens midler rækat der ikke herudover vil blive tilført fonden midler ker. Da værdien af fondens kapital kan variere over
fra staten.
tid i takt med kurserne for de værdipapirer, som kaBeløbet vil blive udbetalt, når fonden er etableret pitalen måtte være anbragt i, bør fondens bestyrelse
efter lovens regler, dvs. når bestyrelsen for fonden er endvidere ved alle udbetalinger, der gives for en beudpeget og der er fastsat en forretningsorden, der er stemt årrække, tage forbehold over for en eventuel
godkendt af sundhedsministeren, jf. § 3.
senere reduktion heraf, såfremt fondens midler skulSåfremt privatpersoner, offentlige og private fon- le vise sig ikke at slå til. Der vil ikke være noget til
de, virksomheder m.v. ønsker at supplere fonden hinder for, at fonden efter udløbet af en bestemt tidsmed tilførsel af yderligere midler end de af staten grænse beslutter, at vedkommende støtteberettigede
tilførte, kan sundhedsministeren efter stk. 2 godken- - på baggrund af en konkret vurdering af den pågælde, at sådanne midler indgår i fonden. De pågælden- dendes behov - yderligere tildeles støtte i et vist ande bidragydere vil ikke have mulighed for at stille tal år.
betingelser i forbindelse med kapitaltilførslen. MidI stk. 3 - 4 fastlægges de overordnede retningslinilerne vil indgå i den samlede kapital, og udbetaliner
for de udbetalinger, der kan finde sted fra fonden.
ger fra fonden vil fortsat kun kunne finde sted inden
Fondens bestyrelse vil inden for disse rammer selv
for lovens rammer.
kunne fastlægge nærmere detaljerede betingelser for
tildeling af midler, jf. nedenfor. Det forudsættes, at
Til § 3
udbetaling af støtte altid sker efter forudgående anEfter stk. 1. ledes fonden af en bestyrelse på 5 søgning.
medlemmer, der udpeges af sundhedsministeren efEfter stk. 3 kan indtil 20 pet. af fondens midler
ter indstilling fra Danmarks Bløderforening.
ydes som engangsbeløb til merudgifter, som den
I stk. 2 angives de nærmere krav til bestyrelses- HIV-smittede bløder eller dennes samlevende famimedlemmerne.
lie måtte have i deres dagligdag som følge af den
Bestyrelsen for fonden fastsætter for sit arbejde en HIV-smittede bløders eller families særlige individuforretningsorden, der skal godkendes af sundheds- elle behov. Disse behov kan f.eks. være bløderens
ministeren, jf. stk. 3 . Forretningsordenen forudsæt- udgifter til medicin og psykologbistand, transport i
tes bl.a. at indeholde regler om bestyrelsens beslut- forbindelse med sygebehandling, øvrige transportningsdygtighed, regler om stemmeflertal ved afgørel- eller boligmæssige behov, rekreation, hjælp til ledsaser, indkaldelsesvarsler ved møder, beslutningspro- gelse og anden personbistand, og lignende. Der vil
tokol, tegningsret, varetagelse af fondens drift, øko- således også kunne ydes støtte til den samlevende
nomi m.v., samt regler om suppleanter og disses mu- familie, dvs. ægtefælle/samlever og børn, samt samlighed for at indtræde i bestyrelsen ved et medlems levende forældre, såfremt den HIV-smittede bløder
ikke har ægtefælle/samlever og børn. Der vil være
forfald m.v.
mulighed for, at fondens bestyrelse - inden for rammerne af bestemmelsen - kan lægge andre kriterier
Til § 4
til grund for udbetaling af støtte end de her nævnte.
Bestemmelsen fastlægger de overordnede ret- Opregningen af individuelle behov er således ikke
ningslinier for de udbetalinger, der kan finde sted udtømmende.
efter loven.
Herved vil der være mulighed for, at bestyrelsen
Efter stk. 1 er det bestyrelsen for fonden, der træfaltid
kan tage særlige og individuelle behov ved udfer afgørelse om udbetaling af støtte efter loven.
delingen
af støtte, bl.a. afhængig af den enkelte bløFonden kan yde støtte i form af engangsbeløb eller
beløb, der ydes over et på forhånd fastsat antal år ders aktuelle sygdomssituation og familiens behov i
eller til en begivenhed, der indtræder inden dette øvrigt i forbindelse med pleje, transport og pasning
af den pågældende m.v. Der kan også lægges vægt
åremåls udløb, jf. stk. 2.
på familiens situation, herunder dens helbredsmæsDet er således forudsat, at der ved udbetaling af
faste årlige beløb altid fastsættes en tidsgrænse for, sige situation.
De 20 pet. af fondens midler, der uddeles i forbinhvor længe beløbet kan udbetales. Det hænger samdelse
med ovennævnte, opgøres som det beløb, der
men med, at fonden løbende kan forbruge af såvel
kapitalen som afkastet heraf. Det skal derfor være gennem årene er ydet til dette formål set i forhold til
Til § 2
Tillæg A (383)
Folketingsåret 1994-95 3057
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
fondens oprindelige kapital og senere afkast på samEfter stk. 5 kan sundhedsministeren efter ansøgme tidspunkt.
ning fra fondens bestyrelse godkende en fravigelse af
Efter stk. 4 kan testen af fondens midler ydes som de i stk. 2 - 4 fastsatte retningslinier for anvendelsen
engangsbeløb eller faste årlige beløb dels til dæk- af fondens midler, når særlige forhold taler herfor.
ning af HIV-smittede bløderes tabte arbejdsfortjene- Dette indebærer, at ministeren også kan fravige den i
ste og det forkortede livsperspektiv, samt eventuelt stk. 3 fastsatte grænse på 20 pet. for anvendelse af
forringet livskvalitet, som HIV-smitten medfører, midler på individuelle engangsbeløb, såfremt særlidels til dækning af forsørgertab til efterladte efter en ge forhold taler herfor.
Begrundelsen for at opdele fonden i to puljer er, at
afdød HIV-smittet bløder. Beløbene kan dog kun
det hermed bliver muligt at imødekomme de meget
ydes, så længe de pågældende lever.
Sigtet med bestemmelsen er bl.a. at skabe mulig- individuelle behov uden at disse - gennem det fasthed for at afbøde de økonomiske konsekvenser, syg- satte maksimum på 20 pet. - begrænser muligheden
dommen har medført for den pågældende bløder i for at yde den mere langsigtedé kompensation for
form af nedgang i lønindtægt eller eventuelt helt tabt arbejdsfortjeneste og forsørgertab.
Stk. 6 angiver den kreds af efterladte, der er beretmanglende lønindtægt. Bestyrelsen for fonden fasttigede
til støtte efter loven, dvs. ægtefæller til HIVsætter selv retningslinier for den nærmere definition
smittede
blødere, eller samlevere, hvor samlivet har
af begrebet tabt arbejdsfortjeneste, og behøver således ikke lægge de gældende regler om godtgørelse bestået mindst 2 år, samt børn. Samlevere vil også
for tabt arbejdsfortjeneste til grund. Enkelte blødere omfatte personer, der har indgået registreret partnervil måske på grund af deres fremskredne sygdom slet skab. Kredsen af efterladte er den samme, som er
ikke kunne dokumentere en tabt arbejdsfortjeneste, berettiget til den kulancemæssige godtgørelse efter
og det skal ikke afskære dem fra at kunne modtage en afdød HIV-smittet bløder, jf. de almindelige bestøtte efter loven. Fondens bestyrelse træffer også mærkninger punkt 2.1. Fondens bestyrelse vil, når
selv nærmere afgørelse om, hvorledes man ønsker at særlige forhold taler herfor, have mulighed for at
yde støtte til dækning af det forkortede livsperspek- dispensere fra kravet om 2 års samliv for så vidt antiv samt eventuelt forringet livskvalitet, som HIV- går en efterladt samlever.
Efter stk. 7 kan fonden årligt anvende indtil 1,5
smitten medfører.
pet. af fondens oprindelige kapital til administration
Det er endvidere sigtet med denne bestemmelse, og revision af fonden. Det indebærer, at der maksiat der for at afbøde virkningerne af indkomsttab ved
malt kan anvendes 300.000 kr. årligt til disse formål.
forsørgerens bortgang kan ydes efterladte ægtefæller/samlevere en engangssum for herigennem at
imødegå akutte situationer begrundet i økonomiske
vanskeligheder, ligesom der kan ydes faste årlige tilTil § 5
skud til ægtefæller/samlevere og børn. Bestyrelsen
fastlægger selv inden for bestemmelsens rammer,
Efter bestemmelsen er fondens afgørelser endelihvorledes man ønsker at definere begrebet forsørger- ge. Dette indebærer, at afgørelserne ikke kan indtab ved udbetaling af støtte, jf. ovenfor. Det er hen- bringes for nogen administrativ myndighed, herunsigten, at den økonomiske støtte til efterladte pri- der heller ikke for Sundhedsministeriet.
mært skal ydes i en overgangsperiode efter den HIVsmittede bløders død med henblik på at afbøde de
umiddelbare økonomiske og sociale problemer som
følge af bløderens død.
Til § 6
Det er forudsat, at de efterladte kun kan modtage
Det forudsættes i bestemmelsen, at fonden på passtøtte efter loven, så længe de lever. Såfremt fonden sende måde gør de potentielle støtteberettigede efter
har givet en efterladt tilsagn om støtte over en vis loven opmærksom på de støttemuligheder, som loårrække, og den efterladte i mellemtiden afgår ved ven giver sammenholdt med de retningslinier, bestydøden, bortfalder fondens forpligtelse. Det resteren- relsen måtte have fastlagt for tildeling af støtte. Dette
de beløb vil således ikke indgå i vedkommendes bo. vil f.eks. kunne ske gennem Danmarks BløderforEfter bestemmelsen kan der endvidere længst ud- enings medlemsblad. Det forudsættes, at fonden i
betales beløb efter loven til efterladte børn indtil forbindelse hermed også tager stilling til, hvorledes
barnets fyldte 21. år. Herved sikres det, at der kan man gør de efterladte opmærksom på støttemuligheydes støtte til et efterladt barn, indtil barnet har star- derne, såfremt disse efterladte ikke længere måtte
tet en uddannelse eller lignende.
have tilknytning til Danmarks Bløderforening.
383
Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)
3058
F. 1.1. om Blødererstatningsfonden
Til § 7
Efter bestemmelsen udbetales støtte til umyndige
HIV-smittede blødere direkte til værgen til dennes
bestyrelse og rådighed efter reglerne i lov nr. 217 af
28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede
m.fl. Værgen kan således - i lyset af den umyndiges
alvorlige sygdom - i almindelighed selv bestyre og
råde over den støtte, der måtte tilkomme den umyndige.
Bestemmelsen indebærer bl.a. en fravigelse af gældende lovregler om, at umyndiges midler skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Bestemmelsen er endvidere en fravigelse af reglerne i myndighedsloven og regler fastsat i medfør heraf, hvorefter
en værge, der bestyrer umyndiges midler, bl.a. skal
indhente samtykke fra statsamtet til enhver disposition udover, hvad der hører til sædvanlig bestyrelse
af den umyndiges formue.
Bestemmelsen vedrører alene udbetaling af støtte
til HIV-smittede umyndige blødere. Støtte, der måtte
tilkomme umyndige efterladte, jf. § 4, stk. 6, berøres
ikke af bestemmelsen, idet de sædvanlige regler om
umyndiges midlers anbringelse og bestyrelse i en
godkendt forvaltningsafdeling, samt reglerne i myndighedsloven fortsat gælder for denne personkreds.
Til § 8
Efter bestemmelsens stk. 1 skal fondens midler anbringes i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af fondes
midler og bestyrelsesvederlag m.v.
I bekendtgørelsen er fastsat nærmere regler for
fondes midler, herunder anbringelse i værdipapirer,
ombytning af værdipapirer, værdipapirers opbevaring m.v.
Fondens midler skal efter stk. 2 indleveres til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling.
Til § 9
Efter stk. 1 skal fonden aflægge årsregnskab, der
skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.
Blødererstatningsfonden vil være omfattet af de
gældende regler i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, og fonden er derfor kun skattepligtig af indtægter,
der hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Det betyder, at de 20 mio. kr., som staten indskyder, ikke er
skattepligtig indkomst for fonden, ligesom det løbende afkast af den indskudte kapital i det omfang
der er tale om almindelige porteføljepleje, heller
ikke er skattepligtig indkomst for fonden. Idet fon-
den således forudsættes ikke at have indtægter, der
hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, stilles der
efter skattelovgivningen ikke krav om indgivelse af
selvangivelse eller årsregnskab til skattemyndighederne.
Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal regnskabet indsendes til sundhedsministeren, jf. stk. 2. Sundhedsministeren kan i forbindelse
hermed fastsætte krav til regnskabets form og indhold, f.eks. såfremt særlige forhold i forbindelse med
regnskabet ønskes nærmere belyst og lign.
Fondens regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af sundhedsministeren
efter indstilling fra fonden, jf. stk. 3. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik.
Efter stk. 4 skal bestyrelsen for fonden samtidig
med indsendelse af det årlige regnskab afgive en beretning for fondens virksomhed til sundhedsministeren. Det forudsættes, at beretningen - i anonymiseret form - indeholder oplysninger om fondens generelle overvejelser og beslutninger, herunder vedr.
regler fastsat efter lovens § 4, fondens afgørelser,
herunder antallet af personer, der i årets løb har
modtaget støtte fra fonden opdelt såvel på engangsbeløb og faste årlige beløb som på støtte ydet efter
henholdsvis § 4, stk. 3 og stk. 4, samt eventuelle øvrige forhold, det findes relevant at beskrive.
Til § 10
Efter bestemmelsen skal fonden på forlangende
give sundhedsministeren enhver oplysning om fondens virksomhed. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at
sundhedsministeren til enhver tid kan besvare eventuelle spørgsmål fra Folketinget vedr. fondens virksomhed m.v.
Til § 11
I bestemmelsen fastsættes hjemmel til, at fondens
bestyrelse og andre, der efter anmodning fra fondens
bestyrelse deltager i administrationen af opgaver efter loven, kan afkræve beløbsmodtagere efter loven
de oplysninger, som er nødvendige for at fastsætte,
udbetale og kontrollere støtte fra fonden.
Bestemmelsen tager sigte på, at der kan indhentes
de nødvendige oplysninger fra beløbsmodtagere,
herunder oplysninger om bløderens aktuelle sygdomssituation, indtægts- og familieforhold, eventuel
dokumentation for, at støttemodtagere, der modtager årlige udbetalinger, fortsat er berettiget til støtte
efter loven m.v.
Det forudsættes i bestemmelsens stk. 2, at Sundhedsstyrelsen, såfremt fondens bestyrelse anmoder
.
F. t. 1. om Blødererstatningsfonden
herom, kan videregive statistiske oplysninger fra hæmofilicentre og infektionsmedicinske afdelinger til
brug ved fondens beregning af ydelser efter loven.
3059
hvis forvaltning sundhedsministeren efter stk. 3 skal
træffe bestemmelse, foretages efter stk. 4 på grundlag
af en forholdsmæssig fordeling baseret på de oprindelige kapitalindskud fra staten og andre.
Til § 12
Såvel fondsbestyrelsen som andre, der deltager i
administrationen af opgaver efter loven, har tavshedspligt med hensyn til de fortrolige oplysninger,
som de vil få kendskab til som led i fondens virksomhed. En del af disse oplysninger vil bl.a. være meget
personfølsomme oplysninger om de enkelte HIVsmittede blødere og deres sygdom, som det er vigtigt
ikke videregives til uvedkommende. En eventuel
uberettiget videregivelse eller udnyttelse af de fortrolige oplysninger vil være sanktioneret efter reglerne i
straffelovens § 152 og §§ 152 d-f.
Til § 13
Til § 14
I lighed med ordningen vedr. godtgørelse til HIVsmittede blødere m.fl. lægger Sundhedsministeriet
vægt på, at den støtte, der udbetales fra fonden,
kommer de støtteberettigede direkte til gode. Efter
stk. 1 og 2 vil støtten og afkastet heraf dels ikke påvirke beregningen af individuel boligstøtte, dels ikke
blive modregnet i ydelser, som tilkommer de pågældende efter pensionslovgivningen, bistandsloven og
andre sociale love inden for Socialministeriets område.
Der henvises i øvrigt til § 15, hvorefter støtten heller ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst.
Det
Marker lat / long: 55.599487, 9.228898 (WGS84)