Immutable: Inquiry, F 40, The Danish Parliament, 1988
Resource tools
Original PDF File |
7.5 MB | Download |
View directly in browser |
7.5 MB | View in browser |
Resource ID
276
Access
Open
Key Topics
Government Aids policy, Living with HIV/AIDS
Keywords
Criminalisation (HIV) , Policy (national) , Prevention
Document Type
Inquiry
Resource Title
Inquiry, F 40, The Danish Parliament, 1988
Creator
Danish Parliament
Country
Denmark
City
Copenhagen
Date
22 March 1988
Language
Danish
Restriction Status
Online accessible
License
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International License.
Notes
This document is the inquiry of the question: “How many people living with AIDS must Denmark have before the minister changes his position so that people living with AIDS are registered?” With this inquiry, Fremskridtspartiet wanted to challenge F 27 of 1987.
There are three kinds of documents from the Danish Parliament in this EHAA collection: law proposals (lovforslag), resolution proposals (beslutningsforslag), and inquiries (forespørgelser).
Law proposals are either rejected or passed into law by parliament. In order to become law, law proposals must be “treated” (behandlet) three times in parliament before approval by a majority of MPs.
Resolution proposals contain a clear political message on a topic or issue. In contrast to a law proposal, it only needs to be “treated” twice in parliament. If passed, the government is obligated to act in accordance with it.
Inquiries can be requested if one or more MPs wish for a topic to be debated in Parliament. During the inquiry, MPs can make proposals for Parliament to either approve or reject.
Text excerpt
6787
[Formanden]
l.
18/2 88: Meddelelser fra formanden
Forslag til lov om støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og friluftsliv.
(Lovforslag nr. L 214).
I skrivelse af d.d. meddeler landbrugsministeren (Tørnæs), at han ønsker skriftligt at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om støtte til
forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. (Sociostrukturelleforanstaltninger m.v.).
(Lovforslag nr. L 215).
Medlemmer af Folketinget Poulsgaard (FP),
Behnke (FP), Dohrmann (FP) og Glistrup (FP)
har meddelt mig, at de til kultur- og kommunikationsministeren ønsker at stille følgende:
Forespørgsel.
»Hvordan vil regeringen tilvejebringe forsvarlige, økonomiske forhold på Det Kongelige Teater?«
(Forespørgsel nr. F 39).
Medlemmer af Folketinget Pia Kjærsgaard
(FP), Behnke (FP), Pia Dahl (FP), Kirsten
Madsen (FP) og Poulsgaard (FP) har meddelt
mig, at de til sundhedsministeren ønsker at stille følgende:
Forespørgsel.
»Hvor mange AIDS-smittede skal Danmark
have, før ministeren vil ændre holdning, således at AIDS-smittede registreres?«
(Forespørgsel nr. F 40).
Skriftlig fremsættelse afforslag:
Miljøministeren (Chr. Christensen):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om ændring
af lov om lands- og regionplanlægning, lov om
regionplanlægning i hovedstadsområdet og lov
om miljøbeskyttelse. (VVM-vurdering af virkningen på miljøet).
(Lovforslag nr. L 212).
Lovforslaget er fremsat for at skabe den fornødne hjemmel for at gennemføre EF-direktivet om vurdering af visse offentlige og private
projekters
indvirkning
på
miljøet
(85/337/EØF). Det forudsættes i direktivet, at
der forud for etablering af visse nærmere be-
6788
skrevne anlæg foretages en vurdering af anlæggets miljømæssige konsekvenser for omgivelserne - herunder de landskabelige, økologiske
og visuelle konsekvenser.
Etableringen af disse anlæg vil kunne ske både på land og på søterritoriet. Det tilsigtes, at
EF-direktivet for så vidt angår landbaserede
anlæg gennemføres via regionplanlægningen.
Lovforslaget omfatter derfor ikke anlæg på søterritoriet, der dækkes af Trafikministeriets og
Energiministeriets lovgivning.
Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
de nærmere regler for proceduren for, hvilke
anlæg der skal omfattes af godkendelsesordningen, og for, hvilke mindsteoplysninger virksomhederne er forpligtet til at afgive til brug for
vurderingerne.
Lovforslaget indeholder kun få justeringer i
forhold til de allerede gældende godkendelsesordninger, der er følger af planlægnings- og
miljølovgivningen.
I praksis vil disse justeringer især indebære
dels en systematisering af de oplysninger, der
skal danne grundlag for vurderingen, dels at
oplysningerne skal være til stede allerede i
planlægningsfasen.
De nærmere regler herom vil senere blive
fastsat af miljøministeren efter inddragelse af
involverede myndigheder og organisationer.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslagets bemærkninger, indstilles lovforslaget til Tingets
velvillige behandling.
Miljøministeren (Chr. Christensen):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring aflov om naturfredning.
(Lovforslag nr. L 213).
Lovforslaget er resultatet af et omfattende og
grundigt forarbejde. Det er udarbejdet på
grundlag af regeringens redegørelse af 2. marts
1987 til Folketinget om en samlet strategi på
marginaljordsområdet, min redegørelse af 2.
marts 1987 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om naturbevaring og friluftsliv
m.v. og de drøftelser, der har været i Folketinget på baggrund af disse redegørelser. Jeg henviser i denne forbindelse især til betænkningen
af 3. juni 1987 fra Miljø- og Planlægningsudvalget.
Det foreliggende lovforslag skal endvidere sammen med forslag til lov om støtte til natur-
7159
[Jørgen Tved]
24/2 88: Skriftlig fremsættelse
(Beslutningsforslag nr. B 127).
Jeg henviser i øvrigt til forslagets tekst og de
bemærkninger, der ledsager det.
Jørn Jespersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg
mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse
af kontrol med virksàmhedsovertagelser m.v.
(Fusionskontrol).
(Beslutningsforslag nr. B 128).
Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Den første sag på dagsordenen var:
1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 39:
Forespørgsel til kultur- og kommunikationsministeren [om, hvordan regeringen vil tilvejebringe forsvarlige økonomiske forhold på Det
Kgl. Teater].
Af Behnke (FP) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 18/2 88).
Formanden:
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke dertil som givet. (Ophold). Det er givet.
Den næste sag på dagsordenen var:
2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 40:
Forespørgsel til sundhedsministeren [om, hvor
mange AIDS-smittede Danmark skal have, før
ministeren vil ændre holdning, således at AIDSsmittede
registreres].
.
Af Pia Kjærsgaard (FP) m.fl.
(Forespørgslen anmeldt 18/2 88).
7160
Formanden:
r
Det som nr. 3 opførte spørgsmål (spørgsmål
nr. S 628), der er stillet af Jørgen Tved (FK) til
miljøministeren, udsættes efter aftale til næste
spørgetid.
Det som nr. 4 opførte spørgsmål (spørgsmål
nr. S 634), der er stillet af Margrete Auken (SF)
til miljøministeren, udgår til skriftlig besvarelse.
Spm. nr. S 629
l) Til justitsministeren af:
Berlau (FK):
»Hvilket kendskab har ministeren til det
samarbejde, der tilsyneladende foregår mellem
danske politimyndigheder og myndigheder i
Tyrkiet omkring personer tilhørende den kurdiske befolkning, herunder om billeder afleveret til fremmedpolitiet bliver videregivet til tyrkiske myndigheder?«
Berlau (FK):
Jeg vil godt bede ministeren om at redegøre
for, hvilket samarbejde der måtte foregå mellem danske og tyrkiske politimyndigheder.
Baggrunden for mit spørgsmål er, at en herboende tyrker, som har politisk asyl i forbindelse
med sit ophold i Danmark, har måttet aflevere
billeder af sig selv til fremmedpolitiet. Kopier af dette billede er tilsyneladende i den tyrkiske
efterretningstjenestes besiddelse, idet dette billede den 16. august 1987 i tegnet udgave har
været offentliggjort i en tyrkisk avis. Der er ingen tvivl om, at det decideret er et billede overført fra det, som er afleveret i Danmark til fremmedpolitiet. Derfor vil jeg godt vide, om det
danske fremmedpoliti udleverer disse billeder
af politisk eftersøgte mennesker til efterretningstjenesten i det hjemland, de er flygtet fra.
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Jeg vil gerne sige hr. Berlau tak for, at jeg nu
Formanden:
får oplysning om, hvilken sag det drejer sig om.
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af Det fremgik ikke af spørgsmålet, men jeg vil
denne forespørgsel, betragter jeg Tingets sam- gerne sige i anledning af en sådan henvendelse,
tykke dertil som givet. (Ophold), Det er givet. at jeg selvfølgelig vil undersøge det konkrete,
der er, og give hr. Berlau et svar på det.
Jeg har jo kun, sådan som spørgsmålet er stilDen næste sag på dagsordenen var:
let, haft mulighed for at undersøge, hvordan det
I generelt forholder sig med det, der var hoved3) Spørgsmål til ministrene:
indholdet af spørgsmålet, nemlig hvorvidt de
7161
[Justitsministeren]
24/2 88: Spørgsmål til ministrene
danske myndigheder, altså her politiet, samarbejder med tyrkiske myndigheder i sager om
arbejds- eller opholdstilladelse i Danmark, om
der er nogen forbindelse mellem dem om udlevering af materiale. Herom kan jeg efter henvendelse til rigspolitichefen sige, at denne over
for mig har forsikret, at man ikke har noget
samarbejde med tyrkiske myndigheder i sager
om arbejds- eller opholdstilladelse i Danmark.
Berlau (FK):
Kan jeg forstå ministeren således, at han vil
foretage en undersøgelse på baggrund af de oplysninger, jeg har givet ham i den konkrete sag?
Jørgen Tved (FK):
Der har været flere eksempler, hvor der er
blevet udvist en, besynderlig optræden fra
dansk politimyndigheds side. Politiske flygtninge fra Kurdistan, som opholder sig i Sverige, er ved indrejse til Danmark blevet tilbageholdt af fremmedpolitiet og blevet undersøgt,
men naturligvis løsladt igen, da der ikke var
grundlag for nogen anholdelser. Vi kender lignende eksempler fra Århus, hvor dansk politi
også uden begrundelse har anholdt og foretaget
husundersøgelse hos kurdiske flygtninge, som
opholder sig i Danmark. Der er altså ikke tale
om et enkeltstående tilfælde.
Formanden:
Jeg hørte måske ikke helt spørgsmålet - men
justitsministeren.
7162.
gere oplysninger, går jeg ud fra, at hr. Berlau vil
forsyne mig med dem.
Hermed sluttede spørgsmålet.
Spm. nr. S 630
2) Til kultur- og kommunikationsministeren af:
Jørgen Tved (FK):
»Finder ministeren det rigtigt, at chefen for
Det Kgl. Teater kan bevilge sig selv betaling for
oversættelsesarbejde, og at han kan give en
hund 42.000 kr. for at medvirke i nogle forestillinger, og finder ministeren det rimeligt, at embedsfolk og andre har brugt store beløb på rejser, som det er anført i Rigsrevisionens bemærkninger?«
Jørgen Tved (FK):
Jeg vil understrege, at jeg med mit spørgsmål
under ingen omstændigheder ønsker at bære
ved til den hetz, der fra visse befolkningsgruppers og visse politiske partiers side rettes mod
Det Kgl. Teater. Det er imidlertid vores opfattelse, at en statsinstitution, der bliver betalt af
det offentlige, har særlige forpligtelser over for
regnskabssiden: at man er meget nøjeregnende
med, hvordan de offentlige midler bliver brugt.
Derfor vil vi godt have, at kulturministeren redegør for, om han finder teaterchefens ledelse
af Det Kgl. Teater fuldt betryggende, og om Tilsynsrådet overhovedet ikke har følt sig foranlediget til at rejse nogle af de spørgsmål, som er
omtalt i Rigsrevisionens rapport.
Justitsministeren (Ninn-Hansen):,
De bemærkninger, hr. Jørgen Tved fremsat- Kultur- og kommunikationsministeren (H. P.
te, har ikke noget som helst at gøre med det Clausen):
spørgsmål, der er stillet af hr. Berlau. Jeg må tilJeg holder mig til det spørgsmål, som er stilbagevise udtrykket »besynderlig optræden fra let, nr. S 630. Der er ikke tale om, at teaterchepolitiets side«. Politiet har opført sig ganske fen bevilger sig selv betaling for oversættelseskorrekt i de tilfælde, der blev nævnt af hr. Jør- arbejde, men om en honorering i henhold til en
gen Tved.
generel aftale med Danske Dramatikeres ForTil hr. Berlau skal jeg sige, at det i dette som i bund.
andre tilfælde gælder for henvendelser fra folDet er lige så klart, at teaterchefen ved beketingsmedlemmer om en konkret sag, at den slutningen om at sætte det pågældende stykke
selvfølgelig yil blive undersøgt. Antagelig lig- I op træffer en beslutning, der har økonomisk
ger sagen noget tilbage i tiden, for jeg har mær- betydning for ham selv. Der er ikke overtrådt
ket mig; at hr. Berlau bruger udtrykket »frem- nogen regler. Det er vigtigt at fastholde, at temedpolitiet«, og fremmedpolitiet har ikke eksi- aterchefen har det fulde kunstneriske ansvar.
steret i de sidste 4 år. Det blev ændret med den Alle - også teaterchefen - er enige om, at det vil
lovgivning, vi fik i 1983. Men vi er villige til at være formålstjenligt med nogle regler på områundersøge det, og hvis jeg har behov for yderli- det, og de vil også blive fastsat, f.eks. om orien-
7163
24/2 88: Spørgsmål til ministrene
[Kultur- og kommunikationsministeren]
tering af Tilsynsrådet, orientering af ministeren
om det antal oversættelser, der kan være tale
om over en periode, osv.
Var spørgsmålet blevet forelagt ministeriet,
ville man ikke have haft bemærkninger til de
trufne dispositioner, men jeg er enig i, at der
skal udarbejdes retningslinjer på dette område.
Så er der spørgsmålet om brug af en hund i
forestillingen »Marie Stuart«. Det er ikke noget, som Rigsrevisionen har påtalt, men noget,
den har oplyst. Til »Marie Stuart« blev der engageret en artist, som skulle medvirke i forestillingen med sin hund i en engagementsperiode,
som var aftalt; aflønningen skulle være 12.700
kr. på månedsbasis - dog ikke i vinterferien. I
det hele taget blev der aftalt i engagementet i
øvrigt - da det var omfattet af Det Kgl. Teaters
reglementer - at den pågældende hund skulle
være til rådighed en hvilken som helst aften i
engagementsperioden. Denne bestemmelse
udelukker den pågældende artist med hans
hund fra at påtage sig andre opgaver i engagementsperioden. Det udløste en betaling på godt
50.000 kr.
Så er der rejseudgifterne. Det er store turneer: kapellets turné til Japan og ballettens til Kina-Japan. Udgifterne vedrører jo ikke alene ledelsen, men en lang række dirigenter, scenemestre og helt ned til sceneteknikere, som var med
på disse turneer, som var led i en kulturel udveksling. Det var altså ikke den øverste teaterledelse alene, men alle ledelsesfunktioner.
Jørgen Tved (FK):
Jeg vil da håbe, at hunden har sagt vov
mindst én gang i hver forestilling til den betaling. Men teaterchefen har selv været fremme i
pressen med oplysninger om, at der ikke findes
faste regler om, hvorvidt han selv kan bevilge
sig et eller andet beløb for en oversættelse, han
helt eller delvis har foretaget for teatret. Det er
en sådan fremgangsmåde, den almindelige offentlighed vistnok finder ret betænkelig. Derfor
vil jeg godt vide, om Tilsynsrådet i denne sag
har optrådt på fuldt betryggende vis, om offentligheden mener, at der fra politisk side føres
den rigtige kontrol med de bevillinger, der
gives til Det Kgl. Teater.
Poulsgaard (FP):
Nu skal Folketinget i april måned have en
debat om Det Kgl. Teater, og hvad regeringen
7164
agter at foretage for at få tilvejebragt økonomisk rimelige forhold, rejst af Fremskridtspartiet.
Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at
stille kulturministeren et direkte spørgsmål.
Spørgsmålet vil jeg lige begrunde lidt. Baggrunden for mit spørgsmål er, at vi har haft udvalgsmøde i dag. Nu må man ikke referere fra
udvalgsmøder, men også her i svaret til hr. Jørgen Tved forsøger ministeren simpelt hen at vaske teatret rent. Det var først, da der blev lagt
pres på ministeren, at ministeren godt kunne
se, at der var visse ting, der var kritisable. Derfor mit spørgsmål: Føler ministeren, at han er
minister for Det Kgl. Teater eller for den danske befolkning?
Preben Møller Hansen (FK):
Finder ministeren det ikke forståeligt, at det
er anstødeligt i den danske befolkning, at man
aflønner en hund med 12.000 kr. om måneden,
mens man giver et folkepensionistægtepar
4.000 kr. om måneden? Finder ministeren ikke,
at det er anstødeligt, og at det er forståeligt, at
det er anstødeligt for offentligheden?
Kultur- og kommunikationsministeren (H. P.
Clausen):
Til hr. Jørgen Tved og til hr. Preben Møller .
Hansen vil jeg gerne pege på, at der var tale om
et engagement af en artist efter Dansk Artist
Forbunds overenskomster. Jeg er, sikker på, at
begge de to medlemmer af Folketinget kender
til regler og rimelighed i overenskomster på et
overenskomstdækket område.
Jeg er enig med hr. Jørgen Tved i, at der skal
regler til på dette område; det må være rimeligt
og nødvendigt. Det sagde jeg også i mit svar på
spørgsmålet. Det har jeg også fremhævet dér,
hvor jeg har haft lejlighed til at fremhæve det,
senest i formiddags: Det er vigtigt, at der kommer regler på dette område, hvor der ikke har
været klare regler for, hvad en teaterchef kunne
påtage sig eller ikke påtage sig af opgaver.
Jeg vil dog også gerne understrege, at det, der
er tale om i det konkrete spørgsmål, er et område, som er dækket af overenskomster, nemlig
overenskomster med Danske Dramatikeres
Forbund om brug af dramatik.
Til hr. Poulsgaard. Jeg føler mig som den
danske befolknings minister. Det er også derfor, jeg har sat det arbejde i gang, som allerede
7165 홢
24/2 88: Spørgsmål til ministrene
[Kultur- og kommunikationsministeren]
er forløbet, siden Rigsrevisionens betænkning
kom, og yderligere har forstærket det med
igangsættelse af det arbejde, som man nu har
fået kendskab til, og som vil komme til at forløbe frem til maj måned og videre til september
efter mellemfasen i maj måned. Arbejdet har til
formål at få undersøgt, gennemgået og rettet,
hvad der måtte være af problemer for Det Kgl.
Teater.
Jørgen Tved (FK):
Jeg vil godt retledes, hvis jeg har misforstået
ministeren. Jeg forstod ministeren således, at
der ikke havde været påtalelige forhold i forbindelse med rejseudgifter for Det Kgl. Teater.
Jeg vil godt fra revisionens rapport side 61 have
lov til at citere:
»... men teatrets turneer har i et vist omfang
været belastet med unødvendige udgifter.«
Det må vel være et påtaleligt forhold, når
man skriver sådan i revisionens rapport.
Jeg vil også godt fra side 27 have lov til at citere, at »der er afholdt rejseudgifter på 26.000
kr. til 3 kapelmedlemmers rejser til udlandet
med henblik på afprøvning af 1 obo og 2 tubaer. De omhandlede instrumenter koster omkring 20.000 kr. henholdsvis 37.000 kr. pr. stk.«
Risgaard Knudsen (S):
Skal ministerens første svar forstås således,
at ministeren er uenig med statsrevisorerne i
deres stærke påtale?
Kultur- og kommunikationsministeren (H. P.
Clausen):
Hvis jeg må tage det sidste først, skal det ikke
forstås på den måde, for hvis jeg var uenig med
statsrevisorerne, havde jeg ikke sat det arbejde i
gang, som nu foregår omkring Det Kgl. Teater,
et arbejde, som kan resultere i, at vi får rettet de
fejl og mangler, der måtte være.
Til hr. Jørgen Tved. Jeg sagde ikke i mit svar,
at jeg underkendte statsrevisorerne. Jeg har slet
ikke taget stilling til alle de ting, som hr. Jørgen
Tved tager op. Dem kan jeg heller ikke tage stilling til i det korte svar, jeg skal give her. Jeg har
svaret konkret på spørgsmålet om hunden og
om rejserne og om det øvrige, der blev rejst, og
om teaterchefens oversættelser. Det, jeg har peget på, er, at der nu er sat et arbejde i gang for at
få opklaret, hvordan eventuelle fejl, også de,
der måtte være påtalt af statsrevisorerne, kan
7166,
rettes hurtigst muligt. Jeg har ikke dermed sagt,
at statsrevisorerne ikke havde ret i det, de sagde. Jeg har tværtimod sat et arbejde i gang for at
få rettet de fejl og mangler, der måtte være.
Formanden:
Hr. Jørgen Tved med et sidste spørgsmål.
Jørgen Tved (FK):
Jeg skal takke ministeren, fordi jeg forstår, at
den slags eksempler, som er omtalt i rapporten,
og som jeg har nævnt nogle af, ikke vil kunne
finde sted i fremtiden, og så har jeg opnået det,
jeg ville med mit spørgsmål.
Kultur- og kommunikationsministeren (H. P.
Clausen):
Det er ikke opnået med spørgsmålet. Det er
opnået med Rigsrevisionens, statsrevisorernes
og Kulturministeriets arbejde med disse ting og
det arbejde, som vil fortsætte i den kommende
tid.
Hermed sluttede spørgsmålet.
Spm. nr. S 631
5) Til sundhedsministeren af:
Preben Møller Hansen (FK):
»Mener ministeren, at det er rimeligt, at tre
speciallæger, der driver privatpraksis, modtager 6 mio. kr. om året af det offentlige, når de
samme konsultationer og lægelige behandlinger kan ske på vore sygehuse?«
Preben Møller Hansen (FK):
Sundhedsministeren har på baggrund af en
konference afholdt i dette hus for medlemmer
af Det Konservative Folkeparti udtalt, at det er
overordentlig dyrt at drive et sundhedsvæsen,
og at tidspunktet også vil komme, hyor man
skal tage stilling til, hvem der skal dø, og hvem
der skal overleve en eyentuel sygdom, og det
begrundedes med en stram økonomi. Mener
ministeren, at det er foreneligt med sund fornuft, at tre læger, hvoraf den ene i hvert fald tidligere var hoflæge, modtager 6,5 mio. kr. om
året af det offentlige for at udrydde nogle åreknuder? Ja, i, det sidste år har de fået udbetalt
20 mio. kr. af det offentlige. Ville det ikke være
mere opportunt, at man brugte pengene inden
for den offentlige sektor frem for at fylde dem i
lommerne på disse tre speciallæger?
7167
24/2 88: Spørgsmål til ministrene
Sundhedsministeren (Agnete Laustsen):
Som hr. Preben Møller Hansen ved, er de
praktiserende speciallægers indtægter fra den
offentlige sygesikring som altovervejende hovedregel baseret på overenskomster, hvorefter
speciallægerne modtager honorar pr. præsteret
ydelse. Når enkelte speciallæger får udbetalt
bruttohonorarer af den størrelsesorden, som er
nævnt i hr. Preben Møller Hansens spørgsmål,
er det således udtryk for, at de pågældende læger har et højt aktivitetsniveau med mange patienter.
Jeg finder grund til at fremhæve, at det i
spørgsmålet nævnte beløb er speciallægernes
bruttohonorar. Af dette beløb skal de naturligvis selv afholde omkostningerne ved driften af
deres praksis.
Når dette er sagt, vil jeg gerne medgive, at det
også er min opfattelse, at de heldigvis få sager,
der på det seneste har været behandlet i dagspressen, gør det nødvendigt at se på, om de honorarer for speciallægeydelser, som er indeholdt i overenskomsten, i alle tilfælde er rimelige. Driver en læge en meget specialiseret praksis, hvor indsatsen koncentreres om et relativt
snævert ydelsesniønster, er det umiddelbart
min opfattelse, at der kan være grundlag for en
særlig aftale om størrelsen af de honorarer, den
offentlige sygesikring skal betale.
På den givne foranledning tog jeg allerede i
fredags, den 19. februar 1988 et møde med formanden for Foreningen af Speciallæger, og jeg
understregede på dette møde, at foreningen må
medvirke til at finde en løsning på de rejste
spørgsmål. Foreningen var enig heri, og jeg kan
oplyse, at der i dag vil blive afholdt møde mellem foreningen og sygesikringens forhandlingsudvalg, hvor honorarproblemerne vil blive drøftet. Jeg mener, at det er gennem forhandlinger mellem overenskomstparterne, at vi
skal nå en løsning, og det er ikke regeringens
politik at flytte opgaver, der på hensigtsmæssig
måde kan varetages af de praktiserende speciallæger, over i sygehusvæsenet. Jeg både tror
og håber derfor, at det lykkes overenskomstparterne hurtigt at finde en løsning på problemerne.
7168
dompapper, der har været knap så smarte som
dem på den anden side af bordet. Men jeg er
selvfølgelig glad for, at man allerede i dag tager
problemet op, idet det ville være bedre, at man
anvendte pengene til at helbrede syge folk frem
for at putte dem i lommerne på netop den slags
læger.
Hermed sluttede spørgsmålet, og spørgetiden var dermed til ende.
Skriftligt besvarede spørgsmål:
Formanden:
Fra de pågældende ministre er modtaget
skriftlige besvarelser af spørgsmål stillet af følgende medlemmer af Folketinget:
Annette Just: spm. nr. S 460 og 550
Margrete Auken: spm. nr. S 487
Carsten Andersen: spm. nr. S 490-492 og 589
Birthe Hansen: spm. nr. S 493 og 494
Trøjborg: spm. nr. S 497
Dorte Bennedsen: spm. nr. S 503
Tommy Dinesen: spm. nr. S 520
Karen Højte Jensen: spm. nr. S 521
Pia Kjærsgaard: spm. nr. S 528, 529,
538, 558, 561 og 598
Merethe Due Jensen: spm. nr. S 532
Behnke: spm. nr. S 535, 536,
551 og 552
Agerschou: spm. nr. S 537
Dohrmann: spm. nr. S 539
Erling Christensen: spm. nr. S 540
Helge Sander: spm. nr. S 541
Leif Hermann : spm. nr. S 543
Preben Møller Hansen: spm. nr. S 547
Birgitte Husmark: spm. nr. S 553
Jimmy Stahr: spm. nr. S 554
Glistrup: spm. nr. S 555, 574 og 579
Kaj Poulsen: spm. nr. S 556 og 557
Rosing: spm. nr. S 562 og 563
Lilli Gyldenkilde: spm. nr. S 564
Riishøj: spm. nr. S 566
Lone Møller: spm. nr. S 573
Inger Stilling Pedersen: spm. nr. S 597 . , I
Spm. nr. S 460
Preben Møller Hansen (FK):
Jeg kan forstå, at ministeren har den opfattel- Til forsvarsministeren (21/1 88) af:
se, at de repræsentanter for det offentlige, der .
har forhandlet disse overenskomster, er en flok Annette Just (FP):
(449)
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål
7169. '
[Annette Just]
)) H vorfor praktiserer flyvevåbnet ikke samme praksis som i' Sverige, hvor. piloter, der er
overgået til SAS, indkaldes 14 dage
' årligt til
genopfriskning af deres erfaringer på jagerfly?«
Begrundelse
Fly vevåbnet betaler uddannelsen for de piloter, der overgår til civil tjeneste. Som kompensation herfor vil det være rimeligt med en årlig
genoptræning af de civile piloter af hensyn til at
kunne opretholde en tilstrækkelig mobiliseringsstyrke, og således at det måske ikke er
nødvendigt for flyvevåbnet at uddanne så mange piloter som nu. Denne ordning fungerer udmærket i bLa. Sverige.
7170
Rådighedspilotordningen, der kan sidestilles
med den svenske ordning, derer refereret til i
&pø-rgsmålet, baserer sig på, frivillighed og blev
derfor anbefalet iværksat. For. at man kunne
gennemføre ordningen, blev der indgået, aftaler
med en række flyselskaber om anvendelse og
uddannelse af piloter. Ifølge aftalerne har flyselskaberne forpligtet sig til at medvirke til ved f.eks. tilrettelæggelse af piloternes tjeneste
- at piloterne kan tegne kontrakt med forsvaret
om rådighedstjeneste med henblik på at vedligeholde kamppilotstatus.
Aftalerne giver mulighed for, at tidligere
kamppiloter, der ønsker det, kan gennemføre
vedligeholdende træningsflyvning i 14 dage
hver anden måned.
Rådighedspilotordningen har været iværksat siden efteråret 1986, men hidtil har ingen afgåedepiloter ønsket at få ansættelse som rådighedspilot, hvilket formentlig hænger sammen
med, at et medlem af Forsvarets Pilotforenings
bestyrelse i en artikel i Jyllands-Posten den 26.
september 1986 fremsatte en del kritiske bemærkninger til ordningen.
Svar (11/2 88):
Forsvarsministeren (Collet):
Foranlediget af den store afgang af flyvevåbnets kamppiloter til civil luftfart i efteråret
1985 blev det vurderet, hvilke foranstaltninger
der kunne iværksættes for at opretholde flyvevåbnets krigsberedskab.
Der blev i den forbindelse vurderet to muligSpm. nr. S 487
heder. Den ene var en mønstringsordning, efter
hvilken forsvaret med baggrund i lov n'r. 232 af Til justitsministeren (27/1 88) af:
26. maj 1982 om forsvarets personel og Inden- Margrete Auken ,(SF):
rigsministeriets bekendtgørelse nr. 565 af 15.
)):Et ministeren indstillet på at forbyde alle
december 1980 om tjeneste som frivillig i fortransittransporter med radioaktivt materiale
svaret i stedet for værnepligtstjeneste kan gengennem Danmark i henhold til ADR-konvenindkalde piloter til efteruddannelse i indtil 5 år
,. tionens artikel 4, pkt. 1, i overensstemmelse
efter afgangen fra forsvaret.
med klare danske tilkendegivelser såvel i vedDen anden var en rådighedspilotordning,
tagelsen om ikke at anvende atomkraft: i energiifølge hvilken piloten på grundlag af en mellem
flyselskabet og forsvaret indgået aftale kan teg- planlægningen som ved folketingsdagsordenen
ne kontrakt om rådighedstjeneste i indtil 2 år fra december 1982, der tilsigtede at få Sverige
til at standse atomtransporterne i Øresund?«
efter afgangen fra forsvaret.
Mønstringsordningen blev ikke anbefalet,
Begrundelse
-,.idet militærflyvningens karakter og vilkår stiller særlige krav til de fysiske og psykiske egenUnder debatten om atomtransporterne var
skaber hos dens udøvere. Derfor har man hidtil der uklarhed om, hvorvidt det var muligt for '
udøvet det princip, at den form for flyvning -. Danmark inden for konventionens rammer at
kun bør udføres af frivillige, positive og velmo- forbyde transitter. I henhold til konventionens
tiverede piloter. Fraviges princippet om frivil- artikel 4 er dér mulighed for helt at forbyde sålighed, bevæger man sig ind på et personel- danne transittransporter, og, det vil være det
mæssigt anvendelsesområde, som hverken eneste logiske ud fra dansk politik, at et sådant
dansk eller andre vesteuropæiske landes for- forbud bliver tilkendegivet.
svar har høstet erfaringer med.
Det kan oplyses, at en påtænkt svensk ordSvar (15/2 88):
ning om anvendelse af værnepligtige piloter ikJustitsministeren (Ninn-Hansen):
ke til dato er taget i anvendelse.
7171
[Justitsministeren]
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål .
ADR-konventionen regulerer international
transport af farligt gods - herunder radioaktive
stoffer - ad vej.
Det følger af konventionens artikel 2, nr. 2, at
international transport af farligt gods er tilladt,
hvis godset ikke ifølge konventionen er udelukket fra transport, og hvis de betingelser, som
konventionen opstiller for transporten, er opfyldt.
Efter ADR-konventionens artikel 4, pkt. 1,
bevarer hver kontraherende stat imidlertid sin
ret til at forbyde indførsel af farligt gods af andre grunde end hensynet til færdselssikkerheden. Indførsel vil således kun kunne forbydes
ud fra andre hensyn end de hensyn, som konventionen tilsigter at varetage, f.eks. hensynet
til den offentlige orden, afvikling af trafik og
lign.
Jeg kan derfor ikke indføre et generelt forbud mod transittransporter af radioaktivt materiale på danske veje.
Det må i den forbindelse bemærkes, at transport af radioaktive materialer omfatter en række meget forskelligartede tilfælde, herunder
transport af ure med selvlysende visere, transport af isotoper til hospitalsbrug, transport af
forskellige stoffer til forsknings- og undervisningsbrug m.v. Et absolut forbud mod sådanne
transporter ville derfor efter min opfattelse rent bortset fra at det ville være en tilsidesættelse af Danmarks internationale forpligtelser have meget uhensigtsmæssige virkninger.
Spm. nr. S 490
Til justitsministeren (28/1 88) af:
Carsten Andersen (SF):
»Kan ministeren oplyse, hvilke begivenheder, hvilke diskussioner og hvilke forhold i
Danmark i øvrigt der begrunder overvejelser
om ammunition med større slagstyrke til politiets håndvåben?«
Begrundelse
I en række svar til Retsudvalget vedrørende
politiets overvejelser om at indføre ammunition med større slagstyrke til politiets håndvåben har justitsministeren oplyst, at politiet løbende overvejer bevæbning, og at politifolk i
de fleste lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har fået udleveret våben af
større kaliber end de våben; politiet i Danmark
7172
anvender. Justitsministeren henviser til, at »det
i Danmark har været diskuteret, om politiet på
baggrund af begivenheder såvel i udlandet som
her i landet skulle bevæbnes med andre våben.«
Umiddelbart lyder det, som om der sker en
almindelig optrapning ud fra devisen, at når
andre køber større våben, så må vi også. Diskussionen om større våben til politiet er kun foregået i en snæver kreds og har ikke berørt en
bredere befolkningsopinion. Debatten mangler
såvel socialpolitiske som kriminalpolitiske
synsvinkler. Er det den vej, vi skal gå?
Politifolk skal ikke være ubeskyttede på deres arbejde, og de skal have sådanne midler, at
de kan gennemføre deres job, men det er et
bredt offentligt ansvar at give denne opbakning. Opbakningen skal være en forståelse for
politiets vanskelige arbejdsforhold frem for at
opruste politiet. Det skal være det kriminalitetsbekæmpende arbejde, der skal oprustes, og
der skal skabes en bred afstandtagen fra vold
og overgreb.
Kriminalitetsbekæmpelsen skal ikke alene
være politiets sag, men et bredt folkeligt spørgsmål.
Svar (12/2 88):
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Rigspolitichefen har i anledning af det stillede spørgsmål over for Justitsministeriet oplyst,
at han løbende foretager vurderinger såvel vedrørende den personlige bevæbning af den
egentlige politistyrke som med hensyn til ammunition til disse våben.
Det normale personlige våben for den egentlige politistyrke har siden 1965 været en pistol,
Walther 7,65 mm, hvortil der anvendes en traditionel type ammunition.
I forbindelse med rigspolitichefens løbende
vurderinger vedrørende bevæbningen af den
egentlige politistyrke og ammunitionstypen foretages en vurdering af blandt andet udviklingen på de arbejdsmæssige områder, hvor polititjenestemænd har været nødsagede til at anvende tjenestevåben.
Rigspolitichefen har i denne forbindelse
henvist til lovforslaget om ændring af våbenloven, hvori det bl.a. oplyses, at det i de senere år
er blevet stadig mere almindeligt, at især yngre
personer bærer våben. Endvidere er antallet af
overtrædelser af våbenloven kraftigt stigende,
og der var i 1986 4.927 sådanne anmeldelser.
7173
[Justitsministeren]
24/2 88: Skriftligt besvarede spørgsmål .
Det fremgår endvidere af bemærkningerne
til lovforslaget om ændring af våbenloven, at i
162 tilfælde i 1986, hvor polititjenestemænd anvendte eller truede med tjenestepistol, var gerningsmanden bevæbnet,
Marker lat / long: 55.599487, 9.228898 (WGS84)